R/L-forvirring i asiatiske sprog
Claus Tondering
forskel på bogstaverne L og R.
Hvis jeg ikke tager fejl, har jeg hørt forvirringen både hos japanere,
kinesere og thailændere. Hvordan kan det være, når de tre sprog, mig bekendt,
slet ikke er beslægtet?
Og har man ikke både R og L på kinesisk? (Hvordan udtales et kinesisk R for
resten?)
--
Claus Tøndering
Peter Bjerre Rosa
> Når asiater taler engelsk, oplever man ofte at de har vanskeligt ved
> at gøre forskel på bogstaverne L og R.
Det kan jeg bekræfte.
> Og har man ikke både R og L på kinesisk? (Hvordan udtales et kinesisk
> R for resten?)
Jo, R og L bruges flittigt på kinesisk.
L foran vokal udtales præcis som på dansk. Derimod går det helt galt, hvis
kinesere skal udtale ord, der ender på L. Det kender de ikke fra kinesisk,
og de er derfor meget tilbøjelige til at kaste en ekstra vokal ind (typisk
e) efter L'et.
R foran vokal er svært at beskrive. Det kan måske beskrives som et afslappet
engelsk R. For det utrænede øre kan det stavelsen "ri" lyde som et dansk
Y(!) Kineserne har også masser af ord, der slutter på R. Det er faktisk
kendetegnende for Beijing-dialekten, at man smækker et pirat-"arrr!" på
snart sagt alle mulige ord (på engelsk kalder man det "rhotacized endings").
Så egentlig kan jeg ikke forstå, at kineserne har så svært ved de to
bogstaver på vores sprog. På den anden side havde jeg selv det omvendte
problem, da jeg boede ni måneder i den lille by Rushan. I starten troede
kineserne, at jeg sagde "Lushan" (eller "Wushan"). Men med sine kun 200.000
indbyggere var landsbyen altså også kun et hul i jorden i kinesernes
bevidsthed.
--
Mvh. Peter
Peter Loumann
> Når asiater taler engelsk, oplever man ofte at de har vanskeligt ved at gøre
> forskel på bogstaverne L og R.
Ja.
> Hvis jeg ikke tager fejl, har jeg hørt forvirringen både hos japanere,
> kinesere og thailændere.
Jeg kan i hvert fald bekræfte det for thai. Skønt thai-alfabetet har
forskellige tegn for de 2 konsonanter. Det påstås at lydene er forskellige
i omhyggeligt, officielt og radio- og tv-sprog, hvor r skulle være et
sonort bagtunge- eller drøbel-r. Det kan jeg hverken be- eller afkræfe.
> Hvordan kan det være, når de tre sprog, mig bekendt, slet ikke er
> beslægtet?
Spørgsmålet om slægtskab mellem kinesisk og thai er omstridt og politisk
belastet. Der er vist enighed om at slægtskabet ikke er nært. Japansk ved
jeg ikke noget om.
--
hilsen pl (peloda hos tiscali her i landet)
http://huse-i-naestved.dk
Allan Olesen
> Når asiater taler engelsk, oplever man ofte at de har vanskeligt ved at gøre
> forskel på bogstaverne L og R.
Eller R udtales som W.
Deraf vaskeri-vitsen "Two wrongs don't make a right, but two Wongs do
make a white".
--
Allan Olesen
Claus Tondering
> R foran vokal er svært at beskrive. Det kan måske beskrives som et afslappet
> engelsk R.
Det giver så anledning til spørgsmålet: Er det kun når de taler engelsk, at
asiater har problemer med R og L? Det engelske R er jo ret specielt. Hvad med
et tysk/fransk bagtunge-R eller et italiensk/spansk tungespids-R?
Men det er vel sjældent man hører kinesere tale fransk, tysk, italiensk eller
spansk.
--
Claus Tøndering
Translat
> Jeg kan i hvert fald bekræfte det for thai. Skønt thai-alfabetet har
> forskellige tegn for de 2 konsonanter.
Jeps. Bogstaverne er disse:
ล = l (kaldet lor ling, hvor ling betyder abe)
ร = r (kaldet ror røa, hvor røa betyder båd eller skib)
Mens der i det centrale Thailand ikke er stor forskel på udtalen af de
to konsonanter, ruller de på r'ene i Chiangmai.
Japansk har bogstaver for følgende stavelser begyndende med r:
ra = ラ
ri = リ
ru = ル
re = レ
ro = ロ
Faktisk har japansk to sæt alfabeter, hiragana og katakana, De
anførte bostaver er fra katakana-alfabetet. Dette alfabet bruger
japanerne, som er stærkt diskriminative, til at skrive ord af
udenlandsk oprindelse med.
Japansk har ikke noget bogstav svarende til l. Hvis japanerne skal
skrive et ord af udenlandsk oprindelse, som begynder med l, bruger de
et af de ovenanførte r-bogstaver. Et eksempel:
ライオン = raion = lion
Det er altså ikke så mærkeligt, at japanerne har lidt svært at
skelne mellem r og l.
> Spørgsmålet om slægtskab mellem kinesisk og thai er omstridt og politisk
> belastet. Der er vist enighed om at slægtskabet ikke er nært. Japansk ved
> jeg ikke noget om.
Jeg tror, japansk er beslægtet med koreansk (selv om de to folkeslag
hver for sig benægter det), og koreansk med mongolsk og tyrkisk.
Encodingen står hos mig på Unicode (UTF-8). Jeg håner, de tre her
anvendte alfabeter kommer ud rigtigt hos de forskellige.
Bent