Døjt?
MRN
Jeg er lige blevet spurgt om hvad en 'døjt' er? Jeg kender godt betydningen
af ordet, men hvor dælen stammer det fra?
Jeg har brugt det i sætningen "han fatter ikke en døjt".
Men hvordan kan man lige forklare hvad det er?
--
Mvh
MRN
"I don't know half of you half as well as I should like, and I like less
than half of you half as well as you deserve!"
Bilbo Baggins...
Herluf Holdt, 3140
> Jeg er lige blevet spurgt om hvad en 'døjt' er? Jeg
> kender godt betydningen af ordet, men hvor dælen
> stammer det fra?
En døjt er en ottendedel af en /styver/.
Det er en gammel hollandsk kobbermønt, duit.
--
Herluf :·)
Jens Brix Christiansen
> Jeg er lige blevet spurgt om hvad en 'døjt' er? Jeg kender godt
> betydningen af ordet, men hvor dælen stammer det fra?
Det er oprindeligt en hollandsk mønt af uanselig værdi. Der står mere i ODS:
http://ordnet.dk/ods/opslag?id=438296&liste=alfa
--
Jens Brix Christiansen
Bertel Lund Hansen
> Jeg er lige blevet spurgt om hvad en 'døjt' er?
Det var engang en pengeenhed. Grundbetydningen er "afhugget
stykke af noget", og dengang en mønt var præcis så meget værd som
det metal den var lavet af, kunne man jo hugge et stykke af og
betale med det.
Ordet kommer til dansk fra hollandsk (duit) og findes i engelsk
("doit") med samme betydning som "døjt" har i dag på dansk.
--
Bertel
http://bertel.lundhansen.dk/ FIDUSO: http://fiduso.dk/
Jens Brix Christiansen
> Ordet kommer til dansk fra hollandsk (duit) og findes i engelsk
> ("doit") med samme betydning som "døjt" har i dag på dansk.
Det fandtes i engelsk engang - Shakespeare brugte det fx. Men der er
næppe nogen der ville sige det nu om dage, og en typisk engelsktalende
ville være nødt til at ty til en ordbog for at forstå det hvis det
skulle dukke op i noget gammel engelsk litteratur.
--
Jens Brix Christiansen
Poul E. Jørgensen
news:6cics4dpijmg22gv2...@news.stofanet.dk...
> Ordet kommer til dansk fra hollandsk (duit) og findes i engelsk
> ("doit") med samme betydning som "døjt" har i dag på dansk.
Man har også ordet i tysk "Deut" - med samme betydning som på dansk, sml.:
Die Amis sind doch keinen Deut besser als wir.
Der er også "danske" ord for "ringe værdi", men de synes alle at referere
til mønter af ringe værdi, ikke som ved "døjt", hvor forbindelsen helt er
gået tabt.
"Hvid" er omtalt her http://ordnet.dk/ods/opslag?opslag=hvid&submit=S%F8g -
Mon det bruges længere?
"Rød" er omtalt her http://ordnet.dk/ods/opslag?id=532504 se pkt. 1.4. Ordet
er forkortelse af "en rød skilling" = en kobberskilling. Det ændres i tidens
løb med nye møntenheder, så vi også får "en rød øre". "rød reje" er vist en
humoristisk ændring af udtrykket. "ikke en rød", altså uden efterfølgende
substantiv, bruges vist ikke længere.
Om reje, se ODS pkt. 2.2 http://ordnet.dk/ods/opslag?opslag=reje
--
Poul E. Jørgensen
Fjern de to A'er hvis du svarer per e-mail.
Remove the two A's when replying by e-mail.
Nikitta
> MRN skrev:
>
>> Jeg er lige blevet spurgt om hvad en 'døjt' er?
>
> Det var engang en pengeenhed. Grundbetydningen er "afhugget
> stykke af noget", og dengang en mønt var præcis så meget værd som
> det metal den var lavet af, kunne man jo hugge et stykke af og
> betale med det.
>
> Ordet kommer til dansk fra hollandsk (duit) og findes i engelsk
> ("doit") med samme betydning som "døjt" har i dag på dansk.
>
Så giver det mening og bestemt mere mening end "jeg fatter ikke en bjælde"
som jeg selv kan finde på at sige.
--
Med Venlig Hilsen,
Nikitta.
MRN
Rart at se at i det mindste én nyhedsgruppe fungerer efter hensigten :-P
Jørgen Grandt
> Så giver det mening og bestemt mere mening end "jeg fatter ikke en
> bjælde" som jeg selv kan finde på at sige.
Ja, "... en meter" er vist mere almindeligt.
--
Jørgen Grandt
Andreas Andersen
Jeg har vist et halvstort udvalg:
En døjt.
En bjælde.
En meter.
En hvede.
En daddel.
En bønne.
En tøddel.
En dart.
Et hak.
Jeg kan også finde på at sige, at jeg fatter minus, nada eller hat.
Faktisk er jeg temmelig ignorant, bortset lige fra min viden om måder
at udtrykke, hvor ignorant jeg er.
--
Andreas
Cindy
"Jørgen Grandt" skrev i meddelelsen
Jeg har for det meste hørt "jeg fatter ikke en brik" men absolut
også ofte "fatter ikke en døjt".
Cindy
Bertel Lund Hansen
> Jeg har vist et halvstort udvalg:
Jeg har knap så mange (aktive). Her er dem jeg ikke bruger:
bjælde
hvede
daddel
dart
> Jeg kan også finde på at sige, at jeg fatter minus, nada eller hat.
Hvis det er helt galt, siger jeg bare "fisk", men det er et ret
nyt ord i mit ordforråd (med den betydning).
> Faktisk er jeg temmelig ignorant, bortset lige fra min viden om måder
> at udtrykke, hvor ignorant jeg er.
Du kan da stave til ignorant.
Bertel Lund Hansen
> Det fandtes i engelsk engang - Shakespeare brugte det fx. Men der er
> næppe nogen der ville sige det nu om dage, og en typisk engelsktalende
> ville være nødt til at ty til en ordbog for at forstå det hvis det
> skulle dukke op i noget gammel engelsk litteratur.
Okay. Merriam-Webster siger ikke noget om at det skulle være
forældet.
Bertel Lund Hansen
> "Hvid" er omtalt her http://ordnet.dk/ods/opslag?opslag=hvid&submit=S%F8g -
> Mon det bruges længere?
Jeg er aldrig stødt på det ud over i nogle bøger.
Herluf Holdt, 3140
> Jeg har for det meste hørt "jeg fatter ikke en brik"
> men absolut også ofte "fatter ikke en døjt".
Foruden flere af dem Andreas nævnte, bruger jeg
også "brik", "disse" og "dyt".
--
Herluf :·)
Philip Nunnegaard
> Hvis det er helt galt, siger jeg bare "fisk", men det er et ret
> nyt ord i mit ordforråd (med den betydning).
Jeg har et indtryk af at det er forholdsvis nyt i den betydning. Jeg
hørte det første gang i 2005-2006. Da var der ingen der forstod det, så
sammenhængen blev forklaret med kortspillet "Fisk".
Jeg kom en gang til at bruge svaret i en kontekst om mad, så her grinede
vi meget af ordets dobbelte betydning.
--
Philip - http://chartbase.dk
Jørgen Grandt
> Jeg har vist et halvstort udvalg:
[bortklip]
Men underligt nok ikke "... ikke en fis", foruden dermed beslægtede
luftige ord.
--
Jørgen Grandt
Henry Vest
> Det var engang en pengeenhed. Grundbetydningen er "afhugget
> stykke af noget", og dengang en mønt var præcis så meget værd som
> det metal den var lavet af, kunne man jo hugge et stykke af og
> betale med det.
Det minder mig om, at ordet rubel kommer af "rubit" der betyder at hugge
(af).
--
Henry Vest
Andreas Andersen
Dårlig hukommelse har jeg også, kender dem selvfølgelig godt. Brik,
disse og dyt hører jeg også, men bruger dem vist ikke så meget.
--
Andreas
Andreas Andersen
> Hvis det er helt galt, siger jeg bare "fisk", men det er et ret
> nyt ord i mit ordforråd (med den betydning).
Ja, det er vist blevet meget almindeligt. "Pas" i samme betydning
hører jeg også.
--
Andreas
Anders Søe Plougsgaard
> Jeg har knap så mange (aktive). Her er dem jeg ikke bruger:
>
> bjælde
> hvede
> daddel
> dart
Jeg siger nok mest 'bjælde' fordi jeg godt kan lide ordet, ellers et klap
eller en brik.
En meter vil jeg ikke bruge om mig selv, da jeg synes det har en lidt
negativ klang.
>> Jeg kan også finde på at sige, at jeg fatter minus, nada eller hat.
At fatte minus mødte jeg for første gang i gymnasiet, og syntes det lød
meget dumt. Jeg ville ikke bruge det om mig selv i dag, da jeg fornemmer
noget negativt i retning af 'fatter ikke, det
(vi) andre fatter'. Jeg synes der er noget Polle fra Snave-stemning over
udtrykket. Jeg bryder mig generelt ikke om det og vil vist heller ikke bruge
det om andre, selv ikke hvis de faktisk fatter minus.
Og så skrev jeg egentlig dette indlæg for at spørge hvorfor vi siger 'det
rager mig en høstblomst'. Der er formentlig ikke nogen bedre grund end 'hat'
og 'bjælde' i det andet udtryk, men jeg synes selv det lyder ret uelegant,
og har undret mig siden jeg hørte det første gang.
mvh.
Anders Søe Plougsgaard
Jens Brix Christiansen
> Jens Brix Christiansen skrev:
>
>> Det fandtes i engelsk engang
> Okay. Merriam-Webster siger ikke noget om at det skulle være
> forældet.
Det gør min Concise Oxford Dictionary (1982). Hvis man prøver at
forfølge det med Onelook, smager det også sådan. Og hvis man googler, er
det endnu tydeligere.
--
Jens Brix Christiansen
Poul E. Jørgensen
news:49c66418$0$90262$1472...@news.sunsite.dk...
> Det minder mig om, at ordet rubel kommer af "rubit" der betyder at hugge
> (af).
Og en mark er noget der bærer et mærke. Man talte i middelalderen således en
mark sølv eller en mark guld, som var en vægtenhed, hvor vægten var præget i
metallet - enten i en barre eller i en mønt.
Problemet var blot at møntmestrene kunne finde på at komme ikke lødige
metaller i, så derfor fremkom ord som lødig eller gæv.
"lødig" skal hænge sammen med lod = vægt, så lødig skal betyde "fuldvægtig";
der er ikke snydt på vægten.
"gæv" betyder i gammeldansk "noget der har fuld værdi" - så den moderne
betydning kan absolut skelnes i det gammeldanske. "gæv" er tillægsord til
"at give".
Kalkar http://www.hist.uib.no/kalkar/ har følgende eksempel fra 1482:
thræiwghe lødhe marc i gæwæ pænunghe og gænghe = 30 lødige mark i gæve penge
og gænge. Det sidste ord "gænge" er et andet ord for lødig og betyder noget
gangbart; vi siger jo stadig gangbar mønt.
Og så det helt sjove: både gæv og gænge forekommer i det faste tyske udtryk
"gang und gäbe" som i dag betyder gængs, almindelig. I middelalderen betød
det "gangbar" om mønter.
Bertel Lund Hansen
> Jeg har et indtryk af at det er forholdsvis nyt i den betydning. Jeg
> hørte det første gang i 2005-2006. Da var der ingen der forstod det, så
> sammenhængen blev forklaret med kortspillet "Fisk".
Det er også derfra jeg kender det.
Bertel Lund Hansen
> Og så skrev jeg egentlig dette indlæg for at spørge hvorfor vi siger 'det
> rager mig en høstblomst'.
Fordi folk blev trætte af at sige: "Det rager mig en papand".
> Der er formentlig ikke nogen bedre grund end 'hat'
> og 'bjælde' i det andet udtryk, men jeg synes selv det lyder ret uelegant,
> og har undret mig siden jeg hørte det første gang.
Jeg bruger hellere en papand, men jeg har ikke noget mod
høstblomsten.
Bertel Lund Hansen
> Men underligt nok ikke "... ikke en fis", foruden dermed beslægtede
> luftige ord.
Det er da rigtigt. Jeg tror at det første udtryk af slagsen jeg
lærte, var "Jeg forstår ikke en skid". Det er et tilsvarende
udtryk der ligger bag det snagvendte "Det har du ikke en stand
forskid på".
Per Vadmand
>
> Ja, "... en meter" er vist mere almindeligt.
Siger man ikke snarere "det holder ikke en meter"?
Per V
--
Vær god ved politiet!
http://www.soundlantern.com/UpdatedSoundPage.do?ToId=15187
Jens Brix Christiansen
> Jørgen Grandt wrote:
>> Ja, "... en meter" er vist mere almindeligt.
>
> Siger man ikke snarere "det holder ikke en meter"?
Jeg hørt meteren brugt i begge sammenhænge. Det viser i det mindste at
sproget har taget meteren til sig allerede her 102 år efter at den blev
indført i Danmark.
--
Jens Brix Christiansen
Poul E. Jørgensen
news:49c69432$0$56792$edfa...@dtext02.news.tele.dk...
> Jeg hørt meteren brugt i begge sammenhænge. Det viser i det mindste at
> sproget har taget meteren til sig allerede her 102 år efter at den blev
> indført i Danmark.
Den påstand holder ikke en alen ;-)
Poul E. Jørgensen
news:6cics4dpijmg22gv2...@news.stofanet.dk...
>
>> Jeg er lige blevet spurgt om hvad en 'døjt' er?
>
> stykke af noget", og dengang en mønt var præcis så meget værd som
> det metal den var lavet af, kunne man jo hugge et stykke af og
> betale med det.
Jeg kommer til at tænke på ordet styver (= kobbermønt af ringe værdi), som
også er tysk-hollandsk import, se http://ordnet.dk/ods/opslag?id=563724
Styveren er i dag nok kun kendt af folk med historisk interesse.
I kongeriget Hannover skal man have slået styvere indtil 1823.
Ordet skal være beslægtet med et nedertysk substantiv stuf = noget afhugget,
jf. det ovenfor nævnte med døjten.
Man har i 1900-tallet på dansk endnu haft udtrykket "ikke en styver" =
ingenting. På google kan man ganske vist finde en del expl., men de er vist
alle af ældre dato (fx Holberg, Baggesen å s'nod).
Ordet har ikke noget med næsestyver at gøre.