Bandeord
Pipeline
"Det hedder det ikke", svarede jeg, hvorefter han spurgte; "Hvorfor?"
Og dér måtte jeg være ham svar skyldig, og spørger derfor her: Hvad gør et
ord til et bandeord? Hvorfor er det grimt at sige skide men ikke pølse, pis
men ikke tis, pik men ikke tissemand etc.?
--
MVH/Regards
Pipeline (Remove XXXXXX to reply)
Depeche Mode Polls: www.dm.odeu.dk
Rømer
kalder vi ikke en hest for en busk - det er jo helt spørgejørgensk.
Det er en norm, der er "vedtaget", at nogle ord betragtes som vulgære og
andre ikke.
Jeg havde en lærer engang i de små klasser som var så træt af, at vi altid
havde et så plat sprog - han fortalte, og om det er rigtigt ved jeg ikke,
men det lyder meget plausibelt, altså, han fortalte, at kusse kommer af det
franske coucher, der betyder ligge. I grunden var det hende man lå med,
siden blev det til fissen, som egentlig er det latinske fissura, der betyder
revne. Pik finder vi i det latinske picus, der betyder spætte - altså noget
langt og spidst, der prikkes med- og så hjalp det vist også, at det var en
søn af Saturn, dr blev omdannet til en spætte. Pludselig var det ikke
længere så spændendeat sige disse ord.
Men tilbage til sønnen - så kan man jo godt forklare, at de fleste mennesker
synes, det lyder grimt, og at han, når han bruger ordene, samtidig fortæller
folk, at han ikke har fået en ordentlig opdragelse, når han ikke tilpasser
sit sprog til omgivelsernes forventninger.Det svarer lidt til at knipse en
sproglig bussemand over middagsbordet.
Desuden ville jeg nok skelne mellem bandeord, som jeg opfatter som egentlige
eder, og så almindeligt vulgært sprog som skide, pisse o.ae.
Peter Lind
"Pipeline" <ng2X...@odeu.dk> wrote in message
news:c938ug$1g6n$1...@news.cybercity.dk...
> "Jeg skal lige ud og skide", sagde min søn forleden.
> "Det hedder det ikke", svarede jeg, hvorefter han spurgte; "Hvorfor?"
> Og dér måtte jeg være ham svar skyldig, og spørger derfor her: Hvad gør et
> ord til et bandeord? Hvorfor er det grimt at sige skide men ikke pølse,
pis
> men ikke tis, pik men ikke tissemand etc.?
Ordet "skide" er ikke et bandeord, det er, som Rømer skriver her i tråden,
et vulgært udtryk.
Dem er der masser af, og det er som regel ord for afføring og urinering,
samt naturligvis seksuelle organer og funktioner.
Bandeord føjer kraft til et udtryk, og kan i og for sig godt undværes i en
sætning - den vil betyde det samme, men miste noget af sin, ja, kraft.
Vulgære ord (eller tabu-ord som nogle kalder dem) kan oversættes til andre
ord, enten mere barnlige eller mere kliniske, men ordet giver ikke nogen
kraft til sætningen, og er derfor ikke et bandeord.
Men tilbage til dit spørgsmål. Jeg tror at vi/man ikke bryder os/sig om de
vulgære udtryk, fordi de er tættere knyttet til den kropslige funktion,
altså der er mere tydelige associationer mellem ordet "lort" og det indre
billede af en ulækker brun bæ, end der er ved f.eks. "fæces". Derfor pakker
man sine udtryk lidt ind, og kan gøre det i ekstrem grad som amerikanerne
der jo hverken kan tisse eller lave bæ, men "have to go to the bathroom"
eller "washroom" når det er helt galt. Nogle gange er det måske også udtryk
for en decideret kropsforskrækkelse (det hedder et eller andet på freudsk
som jeg ikke kan huske) og vi har jo alle mødt en snerpet gammel tante der
ikke kunne tåle at høre et eneste ord for kropslige funktioner.
Jeg vil mene at det er i orden at opdrage sine børn til at sige "jeg smutter
lige på toilettet", frem for de mere direkte ordbilleder, som man måske
gerne var foruden under middagen.
Mvh
Peter Lind
Claus Tondering
> Jeg vil mene at det er i orden at opdrage sine børn til at sige "jeg smutter
> lige på toilettet"
Medmindre man bor i Jylland. Dér går man nemlig ikke på "toilettet"
men på "toilet".
--
Claus Tøndering
Poul Erik Jørgensen
news:c942t4$229q$1...@news.cybercity.dk
> smutter lige på toilettet", frem for de mere direkte ordbilleder, som
> man måske gerne var foruden under middagen.
Eller med helt udeladte begreber: A. Undskyld mig, men hvor er ææh? B. Det
er døren til venstre.
Tilsvarende: Moar, jæ ska.
Sygehusene skelner efter sigende - Patient: Jeg skal på toilettet.
Sygeplejersken: Er det stort eller småt?
PEJ
--
Remove NNN from my e-mail address when replying.
Enlevez NNN de mon adresse électronique pour me répondre.
Peter Bjerre Rosa
> Medmindre man bor i Jylland. Dér går man nemlig ikke på "toilettet"
> men på "toilet".
Det har jeg altså aldrig hørt i mine 20 år i Aalborg.
--
Mvh. Peter
Bertel Lund Hansen
>"Jeg skal lige ud og skide", sagde min søn forleden.
>"Det hedder det ikke", svarede jeg, hvorefter han spurgte; "Hvorfor?"
Fordi sådan siger man ikke.
>Og dér måtte jeg være ham svar skyldig, og spørger derfor her: Hvad gør et
>ord til et bandeord?
Den følelse det vækker hos dem der hører det. Heri ligger så også
at samme ord i et andet lag eller til en anden tid måske ikke er
et bandeord.
>Hvorfor er det grimt at sige skide men ikke pølse, pis
>men ikke tis, pik men ikke tissemand etc.?
Ja, og hvorfor er "kneppe" et fuldstændig uskyldigt ord på norsk,
men et af de mest sjofle på dansk. Og hvorfor hedder en bil "bil"
og ikke "fisk".
Den slags kan man ikke helt svare på. Jo, man kan godt komme det
lidt nærmere både ved "bil" og "fisk" fordi vi kan spore de to
ord bagud, men så kommer de opfølgende spørgsmål bare, f.eks. :
Hvorfor betyder "auto" "selv" og "mobil" bevægelig når det lige
så godt kunne have været omvendt?
Vi har nogle stærke reaktioner over for fordøjelsen og sexlivet.
Derfor findes der naturligvis også ord der kan udtrykke disse
følelser. De ændrer sig med tiden ligesom mange andre ord.
"Skide" er f.eks. nu neutralt i sammensætninger som "Skidegodt,
Egon!", men det var ikke velset da jeg var barn. Alligevel har
det enkeltstående ord "skide" bevaret en del af sin styrke, og
derfor kan det ikke bruges i enhver situation.
Sproglig bevidsthed handler (også) om at lære de forskellige
sproglige stilarter at kende og at vide hvornår de er passende.
Knægten kan sikkert fint sige til sine kammerater at han skal
skide, men det er ikke et stilleje man umiddelbart kan anvende
til hvem som helst.
--
Bertel
http://bertel.lundhansen.dk/ FIDUSO: http://fiduso.dk/
vadmand
"Poul Erik Jørgensen" <v...@NNNmail.dk> skrev i en meddelelse
news:OJgtc.4234$Vf.1...@news000.worldonline.dk...
> "Peter Lind" <pete...@hotmail.com> skrev i en meddelelse
> news:c942t4$229q$1...@news.cybercity.dk
> > smutter lige på toilettet", frem for de mere direkte ordbilleder, som
> > man måske gerne var foruden under middagen.
>
> Eller med helt udeladte begreber: A. Undskyld mig, men hvor er ææh? B. Det
> er døren til venstre.
> Tilsvarende: Moar, jæ ska.
>
> Sygehusene skelner efter sigende - Patient: Jeg skal på toilettet.
> Sygeplejersken: Er det stort eller småt?
>
number two?"
Per V.
Bertel Lund Hansen
>> Medmindre man bor i Jylland. Dér går man nemlig ikke på "toilettet"
>> men på "toilet".
>Det har jeg altså aldrig hørt i mine 20 år i Aalborg.
Jeg ville ikke tillægge det nogen betydning om folk sagde det ene
eller det andet. Jeg kan hverken be- eller afvise at det er skik
i Jylland, men det er i så fald en skik jeg ikke har registreret.
Selv har jeg en gradbøjning: "wc" er mindre formelt og lidt
mindre pænt end "toilet".
I øvrigt er det vel logisk at sige "på toilet". Vi siger jo
heller ikke "på wc'et".
Herluf Holdt, 3140
> "Skide" er f.eks. nu neutralt i sammensætninger som "Skidegodt,
> Egon!", men det var ikke velset da jeg var barn. Alligevel har
> det enkeltstående ord "skide" bevaret en del af sin styrke, og
> derfor kan det ikke bruges i enhver situation.
I DDR, hvor alle kendte Olsenbanden, tror jeg nok
at Bennys replik blev oversat til "Mächtig Gewaltig".
Den kunne vist ikke støde nogensomhelst.
--
Med venlig hilsen Herluf Holdt
- som lige nu leder efter vittigheden
med præstefruen, gæsten og
håndvask "ude i hækken".
Bertel Lund Hansen
>I DDR, hvor alle kendte Olsenbanden, tror jeg nok
>at Bennys replik blev oversat til "Mächtig Gewaltig".
>Den kunne vist ikke støde nogensomhelst.
Næ, men jeg vil nu ikke kalde oversættelsen for skidegod.
Niels Søndergaard
<perve@(fjerndette)post.tele.dk> wrote:
>>
>> Sygehusene skelner efter sigende - Patient: Jeg skal på toilettet.
>> Sygeplejersken: Er det stort eller småt?
>>
>De altid førende i sprogligt snerperi, amerikanerne, siger "number one or
>number two?"
Det giver unægtelig udtrykket "You gotta look out for number one" en
ny drejning.
Mvh
Niels Søndergaard
Rømer
Niels Søndergaard
<nosp...@lundhansen.dk> wrote:
>Herluf Holdt, 3140 skrev:
>
>>I DDR, hvor alle kendte Olsenbanden, tror jeg nok
>>at Bennys replik blev oversat til "Mächtig Gewaltig".
>>Den kunne vist ikke støde nogensomhelst.
>
>Næ, men jeg vil nu ikke kalde oversættelsen for skidegod.
Jag mener nu, det hedder "Klasse, Egon!" på tysk, men det er muligvis
fra den vesttyske udgave.
Mvh
Niels Søndergaard
Herluf Holdt, 3140
> Bertel Lund Hansen wrote:
>> Herluf Holdt, 3140 skrev:
>>> I DDR, hvor alle kendte Olsenbanden, tror jeg nok
>>> at Bennys replik blev oversat til "Mächtig Gewaltig".
>>> Den kunne vist ikke støde nogensomhelst.
>> Næ, men jeg vil nu ikke kalde oversættelsen for skidegod.
> Jag mener nu, det hedder "Klasse, Egon!" på tysk, men det
> er muligvis fra den vesttyske udgave.
Ja, nu har jeg tjekket at det hed "Mächtig gewaltig, Egon"
i DDR. Da jeg var i Dresden i 1983, kom jeg til at snakke med
nogle ældre herrer i en Bierstube. De bad mig om endelig at
hilse Olsenbanden fra dem. Jeg har stadig dårlig samvittighed
over, at jeg ikke har fået overbragt hilsenen til dem alle 3 i tide.
David Rasmussen
>
> Det giver unægtelig udtrykket "You gotta look out for number one" en
> ny drejning.
>
Heheh...
/David
vadmand
"Herluf Holdt, 3140" <herlufho...@privat.dk> skrev i en meddelelse
news:40b5ae73$0$176$edfa...@dtext02.news.tele.dk...
> Ja, nu har jeg tjekket at det hed "Mächtig gewaltig, Egon"
> i DDR. Da jeg var i Dresden i 1983, kom jeg til at snakke med
> nogle ældre herrer i en Bierstube. De bad mig om endelig at
> hilse Olsenbanden fra dem. Jeg har stadig dårlig samvittighed
> over, at jeg ikke har fået overbragt hilsenen til dem alle 3 i tide.
>
Da jeg var i Dresden i 91, sad jeg på en fortovsrestaurant, og et af de
allestedsnærværende sigøjnerorkestre dukkede op. Blandt deres hjemlands
vemodige sange var også temaet fra Olsenbanden i fyrig, sydlandsk udførelse.
Per V.
vadmand
"Niels Søndergaard" <n...@post.cybercitypunktumdk> skrev i en meddelelse
news:biabb0l57h1end5fd...@4ax.com...
Per V.
ML-78
> > Jeg vil mene at det er i orden at opdrage sine børn til at sige "jeg
smutter
> > lige på toilettet"
>
> Medmindre man bor i Jylland. Dér går man nemlig ikke på "toilettet"
> men på "toilet".
Det må vist være en sjællandsk fordom.
ML-78
Niels Søndergaard
<herlufho...@privat.dk> wrote:
>Ja, nu har jeg tjekket at det hed "Mächtig gewaltig, Egon"
>i DDR.
Se linket her:
http://cinezone.com/zone/1/html/index_link.html#/zone/1/1998/02/160298_olson.html
Ifølge det hedder det "Klasse". Men det er jo som sagt måske en
vesttysk dubning. Er der nogen, der kan bekræfte, at der rent faktisk
blev lavet to udgaver - en til hver af de to tysklande?
Mvh
Niels Søndergaard
thomas t
Næ, men jeg kan huske at have læst, at Benny siger "Mächtig gevaltig". Det
var vist i détdér lille månedshæfte på glittet papir, som ligge gratis i
biograferne. 5 - 8 år siden.
vadmand
"thomas t" <spam....@pc.dk> skrev i en meddelelse
news:BCDBAA7B.17447%spam....@pc.dk...
Eftersom de tre skuespillere, der lagde stemmer til i DDR, er østtyskere, er
det sandsynligt, at Forbundsrepublikken brugte andre. I øvrigt er/var banden
ikke nær så populær i Vesttyskland.
Under de store demonstrationer i DDR i 89 hilste demionstranterne den sidste
østtyske leder Egon Krenz med råb og plakater: "Hast du ein Plan, Egon?"
Mon det var de samme opfindsomme hoveder, der om Helmuth Kohl skrev: "Warum
Kohl, wenn es gibt Apfelsinen?"
Per V.
Claus Tondering
> > Medmindre man bor i Jylland. Dér går man nemlig ikke på "toilettet"
> > men på "toilet".
>
> Det må vist være en sjællandsk fordom.
Absolut ikke, men det er muligvis ikke udbredt i hele Jylland. Flere
af mine århusianske venner siger konsekvent "jeg skal på toilet" i
stedet for "jeg skal på toilettet".
--
Claus Tøndering
Henning Makholm
> Flere af mine århusianske venner siger konsekvent "jeg skal på
> toilet" i stedet for "jeg skal på toilettet".
Et toil, toilet, flere toil(e?), alle toilene?
--
Henning Makholm "However, the fact that the utterance by
Epimenides of that false sentence could imply the
existence of some Cretan who is not a liar is rather unsettling."
David T. Metz
> Hvad gør et ord til et bandeord?
Du har fået nogle længere svar - her er et kort: konvention.
David
ML-78
> > Det må vist være en sjællandsk fordom.
>
> Absolut ikke, men det er muligvis ikke udbredt i hele Jylland.
Netop. Jeg tror endda udtrykkets udbredelse er ret begrænset.
ML-78
Niels Søndergaard
<perve@(fjerndette)post.tele.dk> wrote:
>Eftersom de tre skuespillere, der lagde stemmer til i DDR, er østtyskere, er
>det sandsynligt, at Forbundsrepublikken brugte andre. I øvrigt er/var banden
>ikke nær så populær i Vesttyskland.
Jeg har min "viden" fra en campingplads i Italien, hvor nogle tyske
drenge råbte "Klasse, Egon!" til os. Forklaringen var, at de syntes,
det var sjovt, vi var danskere ligesom Olsen-Banden.
Forleden dag blev jeg i øvrigt standset på Valby Langgade af en bil
med tyske turister, der spurgte mig om vej til fængslet fra
Olsen-Banden, altså Vridsløse. Det er åbenbart blevet en attraktion på
linje med Alcatraz.
Mvh
Niels Søndergaard
Arne H. Wilstrup
"ML-78" <dsl7...@NOSPAMvip.cybercity.dk> skrev i en meddelelse
news:c94u8d$2rm9$1...@news.cybercity.dk...
interessant er det i hvert fald at det lille sted ikke har et eneste dansk
ord:
Lokum (latin) Das (tysk) WC (engelsk) Toilet (fransk) - det bedste danske
ord vi har haft kommer fra middelalderen, hvor vi benyttede ordet
"hemmeligheden" og stederne blev kaldt hemmelíghedshuse.
--
ahw
Poul Erik Jørgensen
news:40b6320b$0$181$edfa...@dtext01.news.tele.dk
> Lokum (latin) Das (tysk) WC (engelsk) Toilet (fransk) - det bedste
> danske ord vi har haft kommer fra middelalderen, hvor vi benyttede
> ordet "hemmeligheden" og stederne blev kaldt hemmelíghedshuse.
Da du er godt opdraget, undlader du naturligvis det gode gamle danske
"skidehus". Også ordet "vandhus" har været udbredt på dansk. Begge ord står
i den respektable Kalkar: Ordbog til det ældre danske sprog.
Fransk er ordet "retirade", og en oversættelse af dette er vel
"aftrædelsessted", som må svare til det tyske Abort (læs ab-ort).
Poul Erik Jørgensen
Claus Tondering
> Da du er godt opdraget, undlader du naturligvis det gode gamle danske
> "skidehus". Også ordet "vandhus" har været udbredt på dansk.
I den autoriserede bibeloversættelse finder man benævnelsen "det
kølige kammer":
Da han var gået, kom kongens folk, og da de så, at døren til
værelset var låst, sagde de: "Han er nok ved at forrette sin
nødtørft i det kølige kammer." (Dom 3,24)
--
Claus Tøndering
Parker Pyne
"Claus Tondering" <cl...@tondering.dk> wrote in message
news:ufz9mj...@tondering.dk...
Det er vist også det normale ovre ved Esbjerg (hvor jeg kommer fra). Jeg
siger det i hvert fald selv.
Peter Loumann
>[...] det gode gamle danske
>"skidehus". Også ordet "vandhus" har været udbredt på dansk.
I Berlingske i forgårs hævder Jørgen Larsen at 'hysken' i
'Hyskenstræde' betyder lokum.
--
hilsen pl (peloda hos tiscali her i landet)
http://pedalo.dk/thailand/
Parker Pyne
"Niels Søndergaard" <n...@post.cybercitypunktumdk> wrote in message
news:biabb0l57h1end5fd...@4ax.com...
:-))
Det var helt klart en af de bedre. Den vil jeg stjæle og anvende, næste gang
jeg taler med en snerpet amerikaner (og det er de næsten alle sammen,
bortset fra et lille mindretal, der i oprør er demonstrativt det modsatte).
Arne H. Wilstrup
"Poul Erik Jørgensen" <v...@NNNmail.dk> skrev i en meddelelse
news:5uqtc.4671$Vf.1...@news000.worldonline.dk...
> "Arne H. Wilstrup" <ka...@utroligsmart.dk> skrev i en meddelelse
> news:40b6320b$0$181$edfa...@dtext01.news.tele.dk
> > Lokum (latin) Das (tysk) WC (engelsk) Toilet (fransk) - det bedste
> > danske ord vi har haft kommer fra middelalderen, hvor vi benyttede
> > ordet "hemmeligheden" og stederne blev kaldt hemmelíghedshuse.
>
> Da du er godt opdraget, undlader du naturligvis det gode gamle danske
> "skidehus". Også ordet "vandhus" har været udbredt på dansk. Begge ord
står
> i den respektable Kalkar: Ordbog til det ældre danske sprog.
> Fransk er ordet "retirade", og en oversættelse af dette er vel
> "aftrædelsessted", som må svare til det tyske Abort (læs ab-ort).
Der er ingen tvivl om at man har benyttet sig af andre ord tidligere, men af
de ord,der har overlevet i dag er der ingen danske ord tilbage. Skidehus
bliver betegnet som vulgært/slang, vandhus har jeg aldrig hørt om - men
derfor kan det vel godt have eksisteret, men det har i hvert fald ikke været
særlig almindeligt og eksisterer nu ikke mere på dansk som en substitut for
de udenlandske ord.
Så igen: lokum, das, toilet, wc er de ord, vi betjener os i dag, og vi er
altså ikke i besiddelse af et ord på dansk, der udtrykker det samme. Vi har
kun de udenlandske ord at "lege" med.
--
ahw
Arne H. Wilstrup
"Peter Loumann" <m...@privacy.net> skrev i en meddelelse
news:gcecb0df7iarf5153...@4ax.com...
> "Poul Erik Jørgensen" <v...@NNNmail.dk> skrev:
>
> >[...] det gode gamle danske
> >"skidehus". Også ordet "vandhus" har været udbredt på dansk.
>
> I Berlingske i forgårs hævder Jørgen Larsen at 'hysken' i
> 'Hyskenstræde' betyder lokum.
Det ord strides der stadig om - det skulle komme fra hollandsk - vistnok
huisken = små huse, men det er ikke verificeret og sprogforskerne er stadig
i diskussion om også det ord.
Hysken er i hvert fald ikke et oprindeligt dansk ord. Knabrostræde skulle
også være et udtryk for denne kraftige foroverbøjede stilling man indtrådte
når man måtte - i hast - ned til de små "skidehuse", der stod ude i kanalen
for at få lettet trykket -her røg ekskrementerne jo netop fra husene ud i
samme kanal, som man nu har kanalrundfart i. Ordet knabro skulle i
virkeligheden komme af "knagryg" - og da man let kunne få tynd mave i
badstuestræde på den offentlige badeanstalt med fælles spisning og bad
kønnene imellem samt mulige syffiliske tilstande, så var det ikke så
unaturligt at man blev nødt til at have et skidehus i nærheden. Altså ud af
badet, på med nødtørftigt tøj og så ud i husene, over trægangbroen.
---
ahw
Torsten Poulin
> Peter Loumann skrev:
>> I Berlingske i forgårs hævder Jørgen Larsen at 'hysken' i
>> 'Hyskenstræde' betyder lokum.
> Det ord strides der stadig om - det skulle komme fra hollandsk
> - vistnok huisken = små huse, men det er ikke verificeret og
> sprogforskerne er stadig i diskussion om også det ord.
DOF I skriver at det kommer af plattysk "hüschen" (tysk
"Häuschen") og SAOB skriver at det tilsvarende svenske "hysken"
kommer af plattysk "hus(e)ken".
--
Torsten
Peter Lind
"Niels Søndergaard" <n...@post.cybercitypunktumdk> wrote in message
Ja, det kan jeg til dels. Jeg husker også tydeligt den vesttyske "klasse
Egon", og i følge "Die Olsenbande - Das grosse Buch für Fans" af Frank
Eberlein & F.-B. Habel - som er en grundig tysk moppedreng på 240
tekstmættede sider - var det anderledes på østtysk (s. 218):
"Mächtig gewaltig!
Fast alles, was Egon sich ausdenkt und verwirklicht, findet Benny "mächtig
gewaltig". Und er sagt es seinem Chef auch oft genug.
Statt "mächtig gawaltig" sagt Benny im dänischen Original "skide godt", was
soviel heisst wie "scheissgut". Als der erste Film in der DDR angekauft
wurde, stand in der Rohübersetzung, die dem DEFA-Dialogautoren Wolfgang
Woizick vorlag, hier das Wort "bombig".
Das gefiel Woizick nicht und ging auch mit Bennys Lippenbewegungen nicht
konform. Also suchte der Autor nach einem anderen Ausdruck. Woizick stammt
aus dem Havelland, wo seht oft das Wort "mächtig" gebraucht wurde. So erfand
er "mächtig gewaltig".
Heute meint Wolfgang Woizick, hätte er damals das Originalwort "skide godt"
gekannt, hätte er auf jeden Fall "scheissgut" verwendet."
(jeg kan ikke skrive tegnet for ss, så hvor det fremgik i teksten har jeg
erstattet det af to s'er)
-----
Samme bog har i øvrigt en liste over Egons "Schimpfwörter" og det passer vel
ret godt ind i trådens ånd at gentage dem her:
Affenschande
blutige/elende/lausige Amateure
jämmerlicher Anfänger
Armleuchter
elende Blödiane
geile Böcke (må næsten være Benny i "over alle bjerge")
Dorftrottel
Dummköpfe
Feiglinge
vollgefressene Fettsäcke (jeg tror den er rettet på Kjeld)
Fettwänste
Fiepsköter
erbärmliche Filzlaus
Ganovenpack
dreckiges Gesindel
geldgierige Gewitterhexe (Yvonne?)
lächerliche Hampelmänner
Hängeohren
alberne Henne
Himmelhunde
Hohlköpfe
strohdumme Holzköpfe
Hornochsen
fetter Hosenträger
faule Hunde
feige Hunde ohne Fantasie und Format
elender Hundesohn
Idioten
Ignoranten
Jammerlappen
talentloser Käsekacker
Knallhorn
Knallköpfe
Mastschweine
Mollusken
erbärmlicher Piesepampel
Pullerpötte
Rhinozerösser
begnadetes Rindvieh
Sandhocker
du Sau, du Saufaus
Schafsköpfe
Schwächling
Stinkstiefel
altes Stinktier
bescheuerter/verdammte Trottel
Vollidioten
Waschlappen
übergeschnapptes/überkandideltes/verrücktes Weibsbild
Weichling
verdammte Zuhälter
----------
Mvh
Peter Lind
Davidsen
news:40b59f6e$0$451$edfa...@dread14.news.tele.dk...
>
> "Poul Erik Jørgensen" <v...@NNNmail.dk> skrev i en meddelelse
> news:OJgtc.4234$Vf.1...@news000.worldonline.dk...
> > "Peter Lind" <pete...@hotmail.com> skrev i en meddelelse
> > news:c942t4$229q$1...@news.cybercity.dk
> > > smutter lige på toilettet", frem for de mere direkte ordbilleder, som
> > > man måske gerne var foruden under middagen.
> >
> > Eller med helt udeladte begreber: A. Undskyld mig, men hvor er ææh? B.
Det
> > er døren til venstre.
> > Tilsvarende: Moar, jæ ska.
> >
> > Sygehusene skelner efter sigende - Patient: Jeg skal på toilettet.
> > Sygeplejersken: Er det stort eller småt?
> >
> De altid førende i sprogligt snerperi, amerikanerne, siger "number one or
> number two?"
>
>
>
Husker ikke hvorfra, men jeg har hørt følgende festlige sætning:
"I'm his son number one, but he treats me like number two"
Mvh
Davidsen
Poul Erik Jørgensen
news:40b63c09$0$186$edfa...@dtext01.news.tele.dk
> Det ord strides der stadig om - det skulle komme fra hollandsk -
> vistnok huisken = små huse, men det er ikke verificeret og
> sprogforskerne er stadig i diskussion om også det ord.
Hvad er det for nogle sprogforskere der diskuterer det?
Langt de fleste låneord på -ken i dansk er fra plattysk, utvivlsomt også
hysken = lille hus. Ordet hüsken eksisterer da også nok så smukt i
middelnedertysk. På højtysk haves Häuschen ligeledes i den betydning - og
det er næppe kommet fra hollandsk.
Poul Erik Jørgensen
> Skidehus bliver betegnet som vulgært/slang,
>
Hvorfor skal lokum ikke rubriceres som vulgært sammen med skidehus?
PEJ
Arne H. Wilstrup
"Poul Erik Jørgensen" <v...@NNNmail.dk> skrev i en meddelelse
news:vjrtc.4678$Vf.1...@news000.worldonline.dk...
> Langt de fleste låneord på -ken i dansk er fra plattysk, utvivlsomt også
> hysken = lille hus. Ordet hüsken eksisterer da også nok så smukt i
> middelnedertysk. På højtysk haves Häuschen ligeledes i den betydning - og
> det er næppe kommet fra hollandsk.
Jeg skriver ikke at det kommer fra hollandsk, men skriver at det vistnok
kommer fra hollandsk.
Du har sikkert andre oplysninger, og dem noterer jeg mig så uden vrøvl! ;-)
--
ahw
Poul Erik Jørgensen
news:gcecb0df7iarf5153...@4ax.com
> I Berlingske i forgårs hævder Jørgen Larsen at 'hysken' i
> 'Hyskenstræde' betyder lokum.
Vi skulle måske også lige tage de noget forældede "stol" og "stolgang" med -
selvom de begge kommer fra tysk..
"stol" kan dels betyde det man sidder på når man forretter nødtørften, da
dette møbel ligner en stol, dels selve fækalierne. "stolgang" betyder
handlingen at forrette nødtørften.
Et eksempel fra klassikerne: Holberg Niels Klim (på dansk ved Baggesen): Thi
jeg har ofte erfaret, at vi her i Europa have Bøger, der ligeledes virke
Brækning, Søvn og Stolegang hos Læserne.
DOF II (1914) har Stol = Natskrin, Natstol, skulle til Stols, sidde på
Stolen = forrette sin Nødtørft - samt Stolgang.
Blinkenberg/ Thiele: Dansk-fransk Ordbog (1937) har Stol = møblet og
Stolgang.
Arne H. Wilstrup
"Poul Erik Jørgensen" <v...@NNNmail.dk> skrev i en meddelelse
news:Ilrtc.4679$Vf.1...@news000.worldonline.dk...
> "Arne H. Wilstrup" <ka...@utroligsmart.dk> skrev i en meddelelse
> news:40b63a86$0$168$edfa...@dtext01.news.tele.dk
> > Skidehus bliver betegnet som vulgært/slang,
> >
> > Så igen: lokum
>
> Hvorfor skal lokum ikke rubriceres som vulgært sammen med skidehus?
tja, måske fordi lokum betyder "sted" på latin og er ganske neutralt.
Skidehus opfattes i dag som et vulgært udtryk. Derfor! Du ser heller ingen
steder, hvor der står: skidehus - der står enten toilet eller wc eller blot
kønnet "herrer" "damer" - Das er vist mere forbeholdt landdistrikterne.
Men du er da velkommen til at forklare hvor du i officielle bygninger,
hoteller m.v. ser ordet "skidehus" i stedet for toilet eller WC.
--
ahw
Claus Tondering
> Det giver unægtelig udtrykket "You gotta look out for number one" en
> ny drejning.
Hørt hos en guide i Disneyland: "Look out for number one, and don't
step in number two."
--
Claus Tøndering
Poul Erik Jørgensen
news:c95el8$bh2$1...@news.cybercity.dk
> Hängeohren
Det er en fantastisk samling, men hvorfor mon de ikke brugt Hängeärsche?
De mangler også Sozialdemokraten ;-)
PEJ
Poul Erik Jørgensen
> "Poul Erik Jørgensen" <v...@NNNmail.dk> skrev i en meddelelse
> Skidehus opfattes i dag som et vulgært udtryk. Derfor! Du ser heller
> ingen steder, hvor der står: skidehus - der står enten toilet eller
> wc eller blot kønnet "herrer" "damer" - Das er vist mere forbeholdt
> landdistrikterne.
Du er slem til at blande begreberne sammen. Der står da heller ikke "lokum"
uden for toiletterne, selv om ordet har så fin en oprindelse. Det er fordi
det er vulgært på dansk.
Torsten Poulin
> Poul Erik Jørgensen skrev:
>> Hvorfor skal lokum ikke rubriceres som vulgært sammen med skidehus?
> tja, måske fordi lokum betyder "sted" på latin og er ganske neutralt.
Det er ikke neutralt på dansk. Du kan ikke bare slutte fra den
latinske betydning. Den spiller ingen rolle.
> Du ser heller ingen steder, hvor der står: skidehus - der står
> enten toilet eller wc eller blot kønnet "herrer" "damer"
Der står vist heller aldrig "lokum".
--
Torsten
Peter Loumann
>Langt de fleste låneord på -ken i dansk er fra plattysk, utvivlsomt også
>hysken = lille hus.
Ja, det er da helt oplagt. Sært det slet ikke faldt mig ind.
Peter Loumann
>Vi skulle måske også lige tage de noget forældede "stol" og "stolgang" med -
>selvom de begge kommer fra tysk..
Luther:
"Das Naumburger Bier bereitet mir immer einen guten Stuhl"
- citeret efter hukommelsen.
--
hilsen pl (peloda hos tiscali her i landet)
Peter Loumann
>DOF I skriver at det kommer af plattysk "hüschen" (tysk
>"Häuschen") og SAOB skriver at det tilsvarende svenske "hysken"
>kommer af plattysk "hus(e)ken".
Det sidste forekommer mig umiddelbart som det mest genuine nedertysk,
men der er jo ikke rigtig nogen standard.
Tyskerne siger i øvrigt '(der) Lokus'.
vadmand
"Arne H. Wilstrup" <ka...@utroligsmart.dk> skrev i en meddelelse
news:40b6320b$0$181$edfa...@dtext01.news.tele.dk...
>
> Lokum (latin) Das (tysk) WC (engelsk) Toilet (fransk) - det bedste danske
> ord vi har haft kommer fra middelalderen, hvor vi benyttede ordet
> "hemmeligheden" og stederne blev kaldt hemmelíghedshuse.
>
Der findes det gamle danske ord "mag," som du sikkert kender fra
"Magstræde", der førte ned til et offentligt nødtørftshus (det er vel for
resten også dansk?) ved Gammel Strand.
Per V.
Peter Lind
"Poul Erik Jørgensen" <v...@NNNmail.dk> wrote in message
news:IMrtc.4686$Vf.1...@news000.worldonline.dk...
> "Peter Lind" <pete...@hotmail.com> skrev i en meddelelse
> news:c95el8$bh2$1...@news.cybercity.dk
> > Hängeohren
>
> Det er en fantastisk samling, men hvorfor mon de ikke brugt Hängeärsche?
> De mangler også Sozialdemokraten ;-)
Ja, den savnede jeg også - det er en af mine egne oftest brugte :-) Men
måske passede den sig ikke liiige for det datidige DDR publikum.
Mvh
Peter Lind
Parker Pyne
"Peter Lind" <pete...@hotmail.com> wrote in message
news:c95l41$jhk$1...@news.cybercity.dk...
> > De mangler også Sozialdemokraten ;-)
>
> Ja, den savnede jeg også - det er en af mine egne oftest brugte :-) Men
> måske passede den sig ikke liiige for det datidige DDR publikum.
Tja... kommunister og socialdemokrater plejer at have uhyre lidt til overs
for hinanden.
thomas t
> I Berlingske i forgårs hævder Jørgen Larsen at 'hysken' i
> 'Hyskenstræde' betyder lokum.
Interessant. Har ofte undret mig, at det ord Hysken (minus stræde) ikke
forekommer andre steder. Udfra hvor lækkert et ord, det er, er det
mærkeligt, det ikke findes en masse andre steder.
thomas t
> Egons "Schimpfwörter" ...:
> Affenschande
> blutige/elende/lausige Amateure
> jämmerlicher Anfänger
...
> Stinkstiefel
> altes Stinktier
> bescheuerter/verdammte Trottel
> Vollidioten
> Waschlappen
> übergeschnapptes/überkandideltes/verrücktes Weibsbild
> Weichling
> verdammte Zuhälter
> ----------
Mange genkender jeg, men savner "skide socialdemokrater" ,... siger han ikke
sådan i en dansk?
thomas t
>> Lokum
> Der findes det gamle danske ord "mag,"
? Kunne man så dengang sige "Jeg skal på mag" eller går på mag elller
hvordan?
Mette
"Rømer" <fupk...@hotmail.dk> skrev i en meddelelse
news:40b5aa99$0$243$edfa...@dread12.news.tele.dk...
> Bimmelim eller bummelum?
>
Hvilket jo med al tydelighed viser, hvordan én vokal kan farve de billeder
man får af ordet. "i" [e] har en lys og let klang - som ja, Bimmelim;o) mens
"u" [å] er mere mørk og fyldig i sin klang, som bummelum, nummer to eller
fæces.
Hans Henrik Juhl
> pis men ikke tis
>
>
Jeg vil gerne lige gøre opmærksom på, at verbet "pisse" kom først, og at
"tisse" kun er en eufemisme heraf.
Personligt foretrækker jeg at bruge ord som skide, pisse og pik fremfor at
bruge tilsvarende udtryk som "lave pølser", tisse og tissemand. Jeg finder
disse udtryk decideret ulækre og pædofilagtige. "Lave pølser" er den
værste - den giver virkelig et billede af handlingen og har ødelagt mit
forhold til røde pølser. Der er dog ét udtryk i denne kategori, som jeg
finder ganske morsomt: at lægge en dej
--
Hans H. Juhl
http://hanni.lostdomain.org/
Arne H. Wilstrup
"vadmand" <perve@(fjerndette)post.tele.dk> skrev i en meddelelse
news:40b655b1$0$436$edfa...@dread14.news.tele.dk...
>
> Der findes det gamle danske ord "mag," som du sikkert kender fra
> "Magstræde", der førte ned til et offentligt nødtørftshus (det er vel for
> resten også dansk?) ved Gammel Strand.
Mag menes at stå for "magelighedshuse" - noget i stil med hemmelighedshuse,
men i dag - og det er det, jeg fik udtrykt lidt klodset - har vi ikke noget
dansk ord for stedet, hvor vi alle bliver nødt til at gå hen af og til.
Det er korrekt, at man fra gammel tid har en masse forskellige betegnelser,
men på dansk har vi i dag ingen, der benyttes i daglig tale. Vi skal altså
helt hen til middelalderen (og måske endda noget før), hvor man havde
selvstændige ord for begrebet på dansk. I dag er det som sagt engelsk,
fransk, latin og til nød tysk, der har sneget sig ind og overtaget disse
ord.
Og nu bliver jeg virkelig nødt til at følge op på det, jeg skrev tidligere:
jeg standser her for en tid, når jeg har gjort de øvrige tråde færdige for
mit vedkommende.
--
ahw
Poul Erik Jørgensen
news:40b6d406$0$168$edfa...@dtext01.news.tele.dk
> tale. Vi skal altså helt hen til middelalderen (og måske endda noget
> før), hvor man havde selvstændige ord for begrebet på dansk. I dag er
> det som sagt engelsk, fransk, latin og til nød tysk, der har sneget
> sig ind og overtaget disse ord.
Jeg synes vi skal drage nogle konklusioner:
Ældre betegnelser som hysken, mag, vandhus forsvinder og erstattes af
franske ord som retirade, toilet. Selv retirade er i dag et primitivt
klorstinkende sted, som heller ikke er "pænt" mere.
Hvad sker der? Der sker det at selv de pæne omskrivninger - hvor velmente de
end er - bliver tæt forbundet med funktionen, således at pæne udtryk
efterhånden føles som upassende. Man kan tage ordet retirade, som nu kun kan
bruges som en art skældord. Noget lignende er ved at ske med ordet wc, hvor
man tydeligt foretrækker toilet. Prøv med dialogen: "Hvor skal De hen, frk.
Jensen?" "Jeg skal på wc." - kontra: "Jeg skal på toilettet."
En lidt underlig udvikling sker med "pisse" - fra fransk pisser. Ordet
eksisterer i bedste velgående, men opfattes som vulgært. Flere omskrivninger
har været på markedet - i det 19. århundrede f. eks. nisse og tisse. Kun
tisse er bevaret. For en lille menneskealder siden var ordet "tisse" - hvor
nydeligt det måtte være - ikke brugbart i det offentlige rum. I dag siger fx
gymnasieelever frimodigt: "Må jeg gå ud og tisse". Det var i min gymnasietid
utænkeligt. I medierne bruges det også uden videre, hvor man tidligere ville
have sagt "lade vandet" eller "urinere". Men "pisse" bliver ikke taget til
nåde.
Poul Erik Jørgensen
Rømer
Det minder mig om - er det ikke i Blackadder at en tager navneforandring
fra Shithouse til Latrine? Eller er det et pythonsk påfund?
> Det er ikke neutralt på dansk. Du kan ikke bare slutte fra den
> latinske betydning. Den spiller ingen rolle.
>
Jeg synes det er mere nuanceret end som så.
Det er ikke neutralt at sige, jeg skal på lokum.
Men man kan jo sagtens sige om fx en svensk ødegård, at der er "ikke wc, men
lokum" - "lokum i gården" etc.
Det opfatter jeg som neutralt, omend der i betegnelsen også er sagt, at der
ikke er træk og slip, men måske en spand med tørvestrøelse eller savsmuld -
og muligvis et søm på væggen til lidt læsestof.
Jeg har også lidt på fornemmelsen, at der kan være regionale forskelle.
Min gamle moder - snart 80 - siger altid røv. Min kone var ved at stejle,
når hun da vores børn var små fx skulle tørre røv på dem. men på trods af,
at hun ellers er et velopdragent menneske og efter omstændighederne belæst,
så er en røv altså en røv, og der ligger i hendes anvendelse ikke noget som
helst andet end at "det hedder det jo".. Hun er vokset op ude på Lars
Tyndskids mark i Nordjylland - det meste af 7 års skolegang, vist nok
halvårlig, i to klasser. (Når jeg siger hun er belæst, skyldes det års
aftenskolegang og en opvækst med flere aviser dagligt og altid mindst et par
bøger i gang. Nu kniber det med øjnene, men jeg tror, hun med sin lup stadig
når en tre-fire aviser dagligt.)
Anders Thorsen Holm
> "Jeg skal lige ud og skide", sagde min søn forleden.
Så længe han ikke sagde "Jeg ta'r ud og skamrider porcelænstronen!".
Jeg aner ikke, hvordan i alverden jeg kom på det udtryk, men det er
gået hen og blevet lidt af en intern joke mellem venner.
--
Anders Thorsen Holm | http://www.thorsenholm.dk
Overvejer du at købe en DVD-afspiller? Så hold dig fra Fona!
Læs hvorfor: http://www.thorsenholm.dk/fona/
vadmand
"Poul Erik Jørgensen" <v...@NNNmail.dk> skrev i en meddelelse
news:AUBtc.4741$Vf.2...@news000.worldonline.dk...
I dag siger fx
> gymnasieelever frimodigt: "Må jeg gå ud og tisse". Det var i min
gymnasietid
> utænkeligt. I medierne bruges det også uden videre, hvor man tidligere
ville
> have sagt "lade vandet" eller "urinere". Men "pisse" bliver ikke taget til
> nåde.
>
den korrekte terminologi var "Jeg anmoder om at træde af på naturens vegne."
I min skole var tolietbygningen malet gul udvendigt, så her skulle vi bede
om lov til at "gå på det gule." På de fleste skoler sagde (siger?) man vist
"gå i gården.
Per V.
Peter Bjerre Rosa
> Jeg ville ikke tillægge det nogen betydning om folk sagde det ene
> eller det andet. Jeg kan hverken be- eller afvise at det er skik
> i Jylland, men det er i så fald en skik jeg ikke har registreret.
Den forklaring overtager jeg gerne. Jeg ville sikkert ikke have bidt
mærke i det , hvis nogen har sagt "på toilet".
> Selv har jeg en gradbøjning: "wc" er mindre formelt og lidt
> mindre pænt end "toilet".
Den sondring tror jeg også, jeg har. Jeg tror aldrig, jeg aktivt har
brugt ordet "wc".
Her i Kina tog det faktisk nogen tid, før jeg regnede ud, at "go wash my
hands" betød at gå på toilettet. Jeg var ellers så imponeret over, at
kineserne altid insisterede på at vaske hænder, inden de skulle spise.
Fødevarehygiejnen er jo ellers ikke i top herovre.
> I øvrigt er det vel logisk at sige "på toilet". Vi siger jo
> heller ikke "på wc'et".
Næh, og det hedder vel også "på das" og "på lokum". Jeg er mere usikker
på "skidehus".
--
Mvh. Peter
Froggy
> Bertel Lund Hansen skrev:
{klip]
>
>> I øvrigt er det vel logisk at sige "på toilet". Vi siger jo
>> heller ikke "på wc'et".
>
> Næh, og det hedder vel også "på das" og "på lokum". Jeg er mere
> usikker på "skidehus".
Da ikke hvis man siger "ude på ...." - så bliver alle de nævnte
eksempler i bestemt form.
--
Froggy
--------------------------------------------------
Det er noget skidt ikke at vide om
det er noget lort - og omvendt. (J.N.)
Peter Græbe
> Vi skulle måske også lige tage de noget forældede "stol" og "stolgang" med -
> selvom de begge kommer fra tysk..
> "stol" kan dels betyde det man sidder på når man forretter nødtørften, da
> dette møbel ligner en stol, dels selve fækalierne. "stolgang" betyder
> handlingen at forrette nødtørften.
'Stool' kan på engelsk /også/ have betydningen afføring.
Vistnok kun i medicinsk terminologi.
Hvilken vej ordet har taget i etymologisk sammenhæng har jeg ingen
anelse om. Mon ikke det flød fra fastlandet til øen?
--
Med venlig hilsen
Peter Græbe
Mikkel Møldrup-Lakjer
> Claus Tondering skrev:
>
>> Medmindre man bor i Jylland. Dér går man nemlig ikke på "toilettet"
>> men på "toilet".
>
> Det har jeg altså aldrig hørt i mine 20 år i Aalborg.
Det har jeg; den form tror jeg var hyppigere end "på toilettet" blandt
mine skolekammerater i Aalborg i 1980'erne.
Og bedre endnu: den er også dokumenteret i nordjysk litteratur, nærmere
bestemt i De Nattergales /Han spurgt' om hun vill' dans'/ hvor tredje
strofe lyder:
Han spurgt' om hun vill' dans' - det vill' hun gerne,
hun sku' bare lig' først o' toilet.
Så sad han der og sang som en cisterne,
og glemt' hiel og ryg si' cigaret.
Mikkel
Torsten Ringgaard
>
> Og bedre endnu: den er også dokumenteret i nordjysk litteratur, nærmere
> bestemt i De Nattergales /Han spurgt' om hun vill' dans'/ hvor tredje
> strofe lyder:
>
> Han spurgt' om hun vill' dans' - det vill' hun gerne,
> hun sku' bare lig' først o' toilet.
> Så sad han der og sang som en cisterne,
> og glemt' hiel og ryg si' cigaret.
>
> Mikkel
>
Det er et godt citat, men jeg tror ikke at De Nattergale mener at de
kommer fra Nordjylland. Det er selvfølgelig et definitionsspørgsmål, men
de er vel nærmere midtjyder.
Torsten
Mikkel Møldrup-Lakjer
>
> Det er et godt citat, men jeg tror ikke at De Nattergale mener at de
> kommer fra Nordjylland. Det er selvfølgelig et definitionsspørgsmål,
> men de er vel nærmere midtjyder.
Jeg ved faktisk ikke, hvor de er fra, men jeg har - måske pga. min egen
nordjyske etnocentrisme - altid opfattet dem som nordjyder. Men ved
nærmere eftertanke synger de jo også om mange midtjyske stednavne, og
"dialekten" er vist heller ikke tro mod en bestemt egn, er den? Jeg tror
de blander posen med jyske dialekter lidt.
Er der nogen der kan give mere præcis besked?
Mikkel
Poul Erik Jørgensen
news:1msou7ec5sryi.1...@40tude.net
> 'Stool' kan på engelsk /også/ have betydningen afføring.
> Vistnok kun i medicinsk terminologi.
> Hvilken vej ordet har taget i etymologisk sammenhæng har jeg ingen
> anelse om. Mon ikke det flød fra fastlandet til øen?
Det der er sært er at udtrykket "stol" = fækalier findes på dansk, tysk og
engelsk.
Jeg tror ikke at nogen af sprogene har oprindelsen. Den er snarere fra latin
sella = stol, sekundært = lokumsmøblet. Se
http://alpha.furman.edu/~dmorgan/lexicon/adumbratio.htm "toilet".
Udviklingen må så være denne: sella = 1. det man sidder på når man skal
defækere; 2. fækalierne.
Derfor oversætter man i de europæiske sprog sella til stol med begge
betydninger. På tysk findes stuhl = lokumsmøbel i hvert fald i 1300tallet.
Senere bliver "den stuhl haben" = sk... æh defækere; derefter til fx "einen
harten stuhl haben" - og så er vi fremme ved stol = fækalier. stuhl i den
betydning går tilsvarende tilbage til senmiddelalderen på tysk.
Froggy
>
> Han spurgt' om hun vill' dans' - det vill' hun gerne,
> hun sku' bare lig' først o' toilet.
> Så sad han der og sang som en cisterne,
> og glemt' hiel og ryg si' cigaret.
Jow, å wi ska' jo ha' æ sång te å rim. ;-)
Du har iøvrigt ret, at sige 'på toilet' er meget udbredt i
Aalborg-området.
Vi har altid sagt og siger stadig 'på toilettet' *), men vores søn, der
nu har boet i Aalborg ca. 3 år er pludselig begyndt at sige mange
mystiske 'nye' ord, deriblandt 'på toilet', 'det får vi ca. 2 gange i
ugen' og 'huslejen er xxxx kr. i måneden' i stedet for 'om ugen og 'om
måneden'.
*) Det er dog ikke helt rigtigt, når vi er i butikken eller taler i
telefon, mens andre hører på det, betegnes lokalet "det grønne kontor".
(Hvis Bush tror, at han ka' ordne verdenssituationen fra et ovalt
kontor, så er vores 'grønne kontor' vel mindst lige så godt). LOL
--
Froggy
--------------------------------------------------
Der er bedre at vide lidt om meget
end at vide meget "om lidt" (J.N.)
Froggy
> 'Stool' kan på engelsk /også/ have betydningen afføring.
> Vistnok kun i medicinsk terminologi.
> Hvilken vej ordet har taget i etymologisk sammenhæng har jeg ingen
> anelse om. Mon ikke det flød fra fastlandet til øen?
I en kraftig øst-syd-østlig kuling eller langtsomt vuggende på bølgen
blå?
ML-78
> Du har iøvrigt ret, at sige 'på toilet' er meget udbredt i
> Aalborg-området.
Nej, det er det altså godt nok ikke.
> Vi har altid sagt og siger stadig 'på toilettet' *)
Nøjagtig som det store flertal i Aalborg.
> , men vores søn, der
> nu har boet i Aalborg ca. 3 år er pludselig begyndt at sige mange
> mystiske 'nye' ord, deriblandt 'på toilet', 'det får vi ca. 2 gange i
> ugen' og 'huslejen er xxxx kr. i måneden' i stedet for 'om ugen og 'om
> måneden'.
Og ingen af disse udtryk er typiske udtaler for folk fra Aalborg, ej
heller nord for fjorden. Måske er hovedparten af din søns omgangskreds
også tilflyttere? Jeg kender en enkelt fra Aalborg, der konsekvent siger
"på toilet", og det er en tilflytter fra Viborg. Udtrykkene "i
ugen/måneden" er mig bekendt forholdsvis udbredte i Esbjerg (måske kan
nogle esbjergensere be- eller afkræfte dette?), men ikke i Nordjylland.
ML-78
Mikkel Møldrup-Lakjer
> Froggy skrev:
>
>> Du har iøvrigt ret, at sige 'på toilet' er meget udbredt i
>> Aalborg-området.
>
> Nej, det er det altså godt nok ikke.
"Hun gik på toilet".
"Jeg skal lige på toilet".
Sådan sagde vi på Hasseris Gymnasium.
Men hvis timen var i gang rakte vi fingeren i vejret og spurgte: "må jeg
gå på toilettet"?
>> Vi har altid sagt og siger stadig 'på toilettet' *)
>
> Nøjagtig som det store flertal i Aalborg.
Hm ...
> Udtrykkene "i
> ugen/måneden" er mig bekendt forholdsvis udbredte i Esbjerg (måske kan
> nogle esbjergensere be- eller afkræfte dette?), men ikke i
> Nordjylland.
Her jeg til gengæld enig: jeg har ikke hørt "i ugen" sagt af en
aalborgenser.
Mikkel
Froggy
Man ku' måske sidde der 'i ro og mag' og lave "makværk" ;-)
----------
<hvisker stille: "mag" af nedertysk mak 'ro, bekvemmelighed' afl. af
adj. mak 'passende' " >
Froggy
[klip]
Der er en klar tendens, som du skriver ... det bliver 'pakket mere og
mere ind'
(undtaget dog P3, Boogie m.fl., hvor det nærmere bliver tværet ud ... ).
> Prøv med dialogen: "Hvor skal De hen, frk. Jensen?" "Jeg skal på wc."
> - kontra: "Jeg skal på toilettet."
Alle ved jo også, hvad der menes med: "Jeg skal lige ud for mig selv"
eller "Jeg skal derud, hvor jeg ikke kan sende andre".
> En lidt underlig udvikling sker med "pisse" - fra fransk pisser.
...... [klip] ....
> frimodigt: "Må jeg gå ud og tisse". .......
> ...... Men "pisse" bliver ikke taget til nåde.
Strøtanker: 'Nogen træder af på naturens vejne', 'andre tisser på et
toilet', o.s.v., o.s.v.
Hunde 'tisser' også på hækken - men ham det fulde svin, der står og
fumler ude ved selvsamme hæk, han står med garanti og 'pisser'...
Froggy
'Malende' beskrivelse ... tibag *)
- hvem skal nu tørre op her på mit gulv?
----------
*) sms-sprog = 'tisser i bukserne af grin'
Froggy
> (jeg kan ikke skrive tegnet for ss, så hvor det fremgik i teksten har
> jeg erstattet det af to s'er)
Hold "Alt"-tasten nede og tast 0223 på det nummeriske tastatur = ß :-)
Froggy
>
> Mange genkender jeg, men savner "skide socialdemokrater" ,... siger
> han ikke sådan i en dansk?
- og "elendige skidesprællere" har nok heller ikke været passende i
direkte oversættelse ;-)
Peter Græbe
> Peter Græbe wrote:
>> Mon ikke det flød fra fastlandet til øen?
> I en kraftig øst-syd-østlig kuling eller langtsomt vuggende på bølgen
> blå?
Øhm. ØSØ. Hvilket fastland har du i tankerne?
For vel snart fyrre år siden svømmede jeg en lille tur i Middelhavet.
Dykkede ned og dukkede op. Fik øje på en stor ... æh ... stol.
Da det vist var på Nice-kanten, har det måske været en fransk stol.
Det er nok tænkeligt, at bølgen var azurblå; det erindrer jeg ej. Men
jeg kan da huske, at stolen vuggede.
Froggy
> "Pipeline" <ng2X...@odeu.dk> wrote:
>
>> "Jeg skal lige ud og skide", sagde min søn forleden.
>
> Så længe han ikke sagde "Jeg ta'r ud og skamrider porcelænstronen!".
>
> Jeg aner ikke, hvordan i alverden jeg kom på det udtryk, men det er
> gået hen og blevet lidt af en intern joke mellem venner.
Det lyder nærmest som om I bør ha' en såkaldt 'kummeforsikring' :-)
ML-78
> "Hun gik på toilet".
> "Jeg skal lige på toilet".
>
> Sådan sagde vi på Hasseris Gymnasium.
Ok. Det er alligevel mystisk. Men Aalborg er jo tilpas stor til, at der
også bor mange fra forskellige egne af landet og udtrykkene derved
blandes. Måske er det forklaringen.
> Men hvis timen var i gang rakte vi fingeren i vejret og spurgte: "må
jeg
> gå på toilettet"?
Hvorfor brugte I egentlig forskellige udtryk i de to situationer?
ML-78
thomas t
> thomas t wrote:
>> vadmand at pe...@fjerndettepost.tele.dk:
>>
>>> "Arne H. Wilstrup" <ka...@utroligsmart.dk> skrev i en meddelelse
>>
>>>> Lokum
>>
>>> Der findes det gamle danske ord "mag,"
>>
>> ? Kunne man så dengang sige "Jeg skal på mag" eller går på mag elller
>> hvordan?
>
> Man ku' måske sidde der 'i ro og mag' og lave "makværk" ;-)
>
> ----------
> <hvisker stille: "mag" af nedertysk mak 'ro, bekvemmelighed' afl. af
> adj. mak 'passende' " >
Oplysende, men jeg kan ikke se om 'mag' kan7 kunne betyde "gå på wc" ... Nå
pyt, det er en dejlig dag udenfor. :)
Herluf Holdt, 3140
> Hunde 'tisser' også på hækken - men ham det fulde svin, der står og
> fumler ude ved selvsamme hæk, han står med garanti og 'pisser'...
Her må det være apropos at bringe den med præstefruen. (Det eneste
sprogrelevante i den er at så kluntet skrev man en anekdote ca. 1965):
Det fortælles, at en kendt præst, som kommer meget rundt på møderejser,
engang skulle spise hos en kollega, hvis hustru stammede fra de »finere
kredse«. Hun besværede sig da også til sin mand over, at præsten ved
ankomsten havde spurgt efter et w.c.
- Kunne De dog ikke have spurgt, om der var et sted, hvor De kunne
vaske hænder, lod værten klagen gå videre til sin gæst.
Et par år gik, og påny skulle samme præst tale i samme by. Belært af
tidligere erfaring spurgte præstefruen ham straks efter ankomsten, om
han ikke ville have vasket hænder.
- Nej, ellers tak. Det gjorde jeg ude i hækken.
--
'rluf - (fra bind "556")
Mikkel Møldrup-Lakjer
> Mikkel Møldrup-Lakjer skrev:
>
>> "Hun gik på toilet".
>> "Jeg skal lige på toilet".
>>
>> Sådan sagde vi på Hasseris Gymnasium.
>
> Ok. Det er alligevel mystisk. Men Aalborg er jo tilpas stor til, at
> der også bor mange fra forskellige egne af landet og udtrykkene derved
> blandes. Måske er det forklaringen.
Vi kom næsten alle fra Aalborgs opland og centrum, ikke fra andre
landsdele.
>> Men hvis timen var i gang rakte vi fingeren i vejret og spurgte: "må
>> jeg gå på toilettet"?
>
> Hvorfor brugte I egentlig forskellige udtryk i de to situationer?
Jeg ved det ikke. Måske havde det noget at gøre med at vi gerne ville
spørge høfligt og derfor talte lidt mere formelt?
Mikkel
Mikkel Møldrup-Lakjer
>
> Uffe og Viggo er fra vestjylland/sønderjylland og når de taler
> jysk er det med typisk vestjysk fra Ribe-egnen. Viggo har også
> rødder i det vestlige sønderjylland og er ret god til at tale
> sådan som de taler i det vestlige sønderjylland.
>
> (Er der nogen der kan huske reglerne til Finck-spillet?)
Øh ... nej? Men en god side om De nattergale (inkl. tekster) findes her:
http://denattergale.1go.dk/
Her står at Viggo er født "et sted langt ude på landet i Jylland".
Carsten er fra Viborg og den sidst tilkomne Søren er fra Thisted. Så den
enkelte vendelbo var altså ikke en del af den oprindelige gruppe.
> Carsten taler også vestjysk, (no ska du bare sæt dæ nir, så laver
> a lige en frikadel te dig) men det er i den form som de taler
> det vest for Horsens, hvor den vestjyske dialekt med foranstillet
> artikel kommer næsten helt ud til kysten i Østjylland.
Det giver god mening.
Mikkel
Bertel Lund Hansen
>> Næh, og det hedder vel også "på das" og "på lokum". Jeg er mere
>> usikker på "skidehus".
>Da ikke hvis man siger "ude på ...." - så bliver alle de nævnte
>eksempler i bestemt form.
Rigtigt, men vi snakker om at "man skal på ...".
--
Bertel
http://bertel.lundhansen.dk/ FIDUSO: http://fiduso.dk/
Bertel Lund Hansen
>Her må det være apropos at bringe den med præstefruen.
Jeg vover en gentagelse - det er længe siden jeg fortalte den
sidst:
På en restaurant sad et ægtepar og spiste da en ældre herre kom
hen og spurgte dem i et stilfærdigt tonefald:
- Undskyld, De ved vel ikke hvor toilettet er?
Manden rejser sig op:
- Hvor voder De at komme her og snakke om pis og lort når der er
en virkelig dame til stede?
Kvinden:
- Åh, ignorer ham, Frederik, det røvhul!
Herluf Holdt, 3140
> På en restaurant sad et ægtepar og spiste da en ældre herre kom
> hen og spurgte dem i et stilfærdigt tonefald:
> - Undskyld, De ved vel ikke hvor toilettet er?
> Manden rejser sig op:
> - Hvor voder De at komme her og snakke om pis og lort når der er
> en virkelig dame til stede?
> Kvinden:
> - Åh, ignorer ham, Frederik, det røvhul!
Ha!
Gott sei dank! - Bertel er tilbage.
Jeg havde lige set frem til at henslæbe resten af pinsen
med hækkestudsning, græstæskning og andet havearbejde.
--
Med venlig hilsen Herluf Holdt
Froggy
> Froggy skrev:
>
>>> Næh, og det hedder vel også "på das" og "på lokum". Jeg er mere
>>> usikker på "skidehus".
>
>> Da ikke hvis man siger "ude på ...." - så bliver alle de nævnte
>> eksempler i bestemt form.
>
> Rigtigt, men vi snakker om at "man skal på ...".
Tja, og jeg der er netop indløbet en korrektion via min øresnegl: I
Aalborg-området siger man "Det kan jeg ikke lige nu, jeg er ude på
toilet" - så nu er der slet ingen logik i det mere ...
Froggy
> Froggy skrev:
>> Peter Græbe wrote:
>
>>> Mon ikke det flød fra fastlandet til øen?
>> I en kraftig øst-syd-østlig kuling eller langtsomt vuggende på bølgen
>> blå?
>
> Øhm. ØSØ. Hvilket fastland har du i tankerne?
Tja, det var vel som Poul Erik skrev fra Tyskland til England.
(Jeg havde ikke søkortet fremme, men gættede så'n cirka rundt regnet på
ØSØ)
> For vel snart fyrre år siden svømmede jeg en lille tur i Middelhavet.
> Dykkede ned og dukkede op. Fik øje på en stor ... æh ... stol.
> Da det vist var på Nice-kanten, har det måske været en fransk stol.
> Det er nok tænkeligt, at bølgen var azurblå; det erindrer jeg ej. Men
> jeg kan da huske, at stolen vuggede.
YYaaiiik ...
Froggy
> Froggy at fro...@ofir.dk:
>> ----------
>> <hvisker stille: "mag" af nedertysk mak 'ro, bekvemmelighed' afl. af
>> adj. mak 'passende' " >
>
> Oplysende, men jeg kan ikke se om 'mag' kan7 kunne betyde "gå på wc"
> ... Nå pyt, det er en dejlig dag udenfor. :)
Det lyder i hvert fald meget sandsynligt i forbindelse med "Magstræde" i
Kbh., de offentlige "bekvæmmelighedshuse" o.s.v., selv om ordet ikke
opfattes sådan længere.
Torsten Ringgaard
> Øh ... nej? Men en god side om De nattergale (inkl. tekster) findes her:
> http://denattergale.1go.dk/
>
> Her står at Viggo er født "et sted langt ude på landet i Jylland".
> Carsten er fra Viborg og den sidst tilkomne Søren er fra Thisted. Så den
> enkelte vendelbo var altså ikke en del af den oprindelige gruppe.
>
Folk fra Thisted er thyboer og ikke vendelboer.
Torsten
Poul Erik Jørgensen
news:40bb3fac$0$3051$1472...@news.sunsite.dk
> Tja, det var vel som Poul Erik skrev fra Tyskland til England.
Gnaaj, fra latin til Europa.
PEJ
Froggy
> "Froggy" <fro...@ofir.dk> skrev i en meddelelse
> news:40bb3fac$0$3051$1472...@news.sunsite.dk
>> Tja, det var vel som Poul Erik skrev fra Tyskland til England.
>
> Gnaaj, fra latin til Europa.
Joouv, du skrev 'fra tysk', i
news:EDrtc.4683$Vf.1...@news000.worldonline.dk
Så begyndt Peter vist at tænke 'i overført betydning' (lol) og skrev:
"Mon ikke det flød fra fastlandet til øen?"
Det med latin skrev du al'så først bagefter ... :-)
(Gider du forøvrigt lige forklare "fra latin til Europa" ... hmmm ?)
Tom Wagner
"Mikkel Møldrup-Lakjer" <mik...@fabel.dk> skrev i en meddelelse
news:40ba4172$0$3045$1472...@news.sunsite.dk...
> Men hvis timen var i gang rakte vi fingeren i vejret og spurgte: "må jeg
> gå på toilettet"?
Læreren (det var nu vist "frøkenen") bød den nye 1. kl. velkommen og sagde
bl.a.: "Hvis der er nogen, der skal i gården skal I bare række hånden op".
Da udtrykket "i gården" ikke straks blev forstået, blev forklaringen ændret
til: "Hvis nogen af jer skal tis', skal I bare række hånden op!"
Fra baggrunden hørtes nu en undrende og skeptisk hæs barnestemme: "Nå!
Hjælper det?"
Hilsen Tom
kautaq
> > (Er der nogen der kan huske reglerne til Finck-spillet?)
> Øh ... nej? Men en god side om De nattergale (inkl. tekster) findes her:
> http://denattergale.1go.dk/
Finck-spillet er en Viggo Sommer-sketch hvor han forklarer
reglerne til familiespillet Finck-spillet. Det er 10 min.
sort snak på sønderjysk. Ret morsomt.
> > Carsten taler også vestjysk,
> Det giver god mening.
Her er teksten til "laver i så sjel a mad" (på vestjysk)
Laver I så sjel a mad? De Nattergale
Mor: Nu ska' du bare sæt' dæj nie' og slap' af, æ' ow, så ska' a finde
noget mad til dig.
Søn: A' ska' æ' ha' nøj' og spise...
Mor: A' har nogen koteletter og så har a' ærter og gulerødder, dem ka' a
hurtig varm' te dig, nu ska' du bare sæt' dæj nie' og slap' af.
Søn: Nej, a ska' æ' ha' nøj' og spise...
Mor: Nu ska' du bare sæt' dæj nie' og slap' af, æ' ow, du ku' godt trænge
til noget sul o' æ' krop, da - Hvordan går'et med det her 'DB'-værk op'
i Århus?
Søn: Jaa, EDB...
Mor: Jo, a spør' jo bare te't, æ' og, a har jo æ' møj forstand o'et vel,
men øh, man ka' jo æ' luk' en avis op uden der er en hiel hiel-sides
annonce
i hver jeneste daw. En hiel hiel-sides annonce, det må være dyr' da - der
må være fremtid i det her 'DB'-maskinværk.
Søn: Ja, EDB...
Mor: Bor du stadigvæk o' kollegium, eller hvordan er't?
Søn: Nej, det' jo en kollektiv...
Mor: Kollektiv... kollektiv, nå, nå... Nå, jamen det ka' og være godt nok
da,
laver I så sjel æ' mad?
Søn: Ja, vi skiftes til og lave mad.
Mor: Skiftes I til og lave mad? Laver du og' mad, da?
Søn: Jah, det gør a da.
Mor: Nå, nå, nå ... det ka' du da æ' ... det har du da aldrig gjor' her
hjem' - Joo, a ka' da godt husk' den en' gang du gjor' det her hjem',
det vil a godt nok æ' la' dig gøre igen da, det var da noget værre noget,
du fik rodet sammen, hehehehe...
Nå, I laver sjel æ' mad, siger du - får I varm mad hver dag?
Søn: Nej, æ' lig' hver dag...
Mor: Nu bliver du vel en par daw', æ' og?
Søn: Nej, a ska' hjem her igen...
Mor: Bliver du æ' en par daw'?
Søn: Nej, a ska' hjem her igen...
Mor: Nå, det ha'd a ellers lig' regnet med, vi har redt op til dig op' o'
di'
gammel' værels'. Nu ska' du bare sæt' dæj nie' og slap' af, æ' ow, så
laver
a noget mad til dig.
Søn: A' ska' æ' ha' nøj' og spise...
Mor: Nu ska' du bare sæt' dæj nie' og slap' af, æ' ow, a har og' noget
budding ud'
i æ' spis'kammer. Hvor man'e bor I så i det her kollegium?
Søn: Ja, vi bor jo fire...
Mor: Fire...
Søn: ...njah, fem vil'et sæj lige for æ' tid, fordi der er en der æ' lig'
har en
sted og bo, så han bor ud' o' æ' gang.
Mor: Ud' o' æ' gang, sæjer do? Ud' o' æ' gang, sæjer do? Det ka' han da
æ'...
det må da æ' være så rar' så ska I forbi ham æ' hiele tid - han ka' da æ'
ha' ret
møj privatliv?
Søn: Jo, han har en madras derude o' æ' gang, det er godt nok.
Mor: En madras, sæjer du? En madras, sæjer du? Han ska' da ha' en
ordentlig seng og sove i.
Arh, han ka' måske lige klare sig med en madras en par daw', men øh,
han ska da ha' en ordentlig seng og sove i - Bor der så nogen piger
i det her kollegium?
Søn: Ja, de to af dem er jo piger...
Mor: Nå, der bor to piger - har du en lille kjærest' op' i Århus?
Søn: Nej, det, nej...
Mor: Far og mæ' vi har jo snakket lidt om'et, æ' og, det' æ' fordi vi
vil bland' os vel, men øh, vi tøws jo det ku' være sjov, æ' og, du ska'
bare sæj til hend' HUN ER VELKOMMEN HERHJEM' VE' VOS', HUN SKA' VÆRE
VELKOMMEN HERHJEM' VE' VOS'.
Vi ka' rede op op' o' æ' gæsteværels' - I ska' bare lige ringe først æ'
og', så a ka' få taw'n op af æ' fryser. Nu ska' du bare sæt' dæj nie'
og slap' af, æ' ow, æ' mad er lige straks færdig!
Søn: A' ska' æ' ha' nøj' og spise...
Mor: Vi ha'd jo regnet med du blev en par daw', æ' og', vi ha'd redt op
til dig
op o' di' gammel' værels, og sat varm' o' æ' radiator ha'd a og'...
Søn: Nej, a bliver nok nødt til og smut' nu...
Mor: Smut'?
Søn: Ja, øh, a har noget a ska' hjem' til med æ' studier...
Mor: Studier...
Søn: Ja.
Mor: Vi ha'd jo regnet med du blev en par daw', men øh, de unge men'sker
de har jo så møj og se til, det' jo den her 'rivende udvikling' man hør'
om æ' hiel' tid...
Mor: ...jamen a ka' da lige law' en æw'lskive? ...nå........!?
--
Mike http://home2.inet.tele.dk/kautaq
Poul Erik Jørgensen
> Poul Erik Jørgensen wrote:
>> Gnaaj, fra latin til Europa.
>
> Joouv, du skrev 'fra tysk', i
> news:EDrtc.4683$Vf.1...@news000.worldonline.dk
Jo, men det er mere spændende, hvad jeg skrev lidt senere i
news:lGquc.6130$Vf.2...@news000.worldonline.dk
Der en naturligvis en stærk påvirkning fra tysk til dansk i gammel tid, men
ikke fra engelsk til dansk - og siden vikingetiden vist heller ikke fra
dansk til engelsk.
Fra latin, ja - formentlig fordi udtrykket "stol" synes kalkeret efter latin
"sella". Det *kan* være et tilfældigt sammenfald. Men interessant er jo, at
i dansk, tysk og engelsk betyder "stol" også fækalierne.
Hvornår ordet "stol" = møblet kommer ind, kan jeg ikke finde noget om, men
det synes at være sket i senmiddelalderen. Formentlig er stol = fækalier et
naturligt "pænt udtryk". Det synes fremkommet på et noget senere tidspunkt.
Poul Erik Jørgensen
Peter Græbe
> Peter Græbe wrote:
>> Øhm. ØSØ. Hvilket fastland har du i tankerne?
> Tja, det var vel som Poul Erik skrev fra Tyskland til England.
Ak ja, jeg kan sgu aldrig huske, om f.eks. ØSØ-vind kommer *fra* eller
er på vej *mod* ØSØ. Men det er altså *fra*.
>> Det er nok tænkeligt, at bølgen var azurblå; det erindrer jeg ej. Men
>> jeg kan da huske, at stolen vuggede.
>
> YYaaiiik ...
Ja, ikke? Mig i land som det berømte lyn.
Froggy
> Froggy skrev:
>> Peter Græbe wrote:
>
>>> Øhm. ØSØ. Hvilket fastland har du i tankerne?
>> Tja, det var vel som Poul Erik skrev fra Tyskland til England.
>
> Ak ja, jeg kan sgu aldrig huske, om f.eks. ØSØ-vind kommer *fra* eller
> er på vej *mod* ØSØ. Men det er altså *fra*.
Bare husk en enkelt linie fra en velkendt sang (vist nok også "De
Nattergale" ?)
"Der kom en wældi wind fra west... uha, da, da, uha, da, da, da, da ..."
(tænk ikke på, hvad den evt. førte med sig <fniiis>)
[klip]
>> YYaaiiik ...
> Ja, ikke? Mig i land som det berømte lyn.
- mens de resterende badegæster garanteret stadig hyggede sig
gevaldigt - LOL
- "Hvad man ikke ser, har man jo som bekendt ikke ondt af" ;-)