Lektor/adjunkt
Trine Kornum Christiansen
Er der nogen der kan fortælle mig hvad forskellen på en lektor og en
adjunkt er?
Mvh Trine
--
Hyggelig B'n'B i Nordjylland - plads til fire personer, hunde velkomne
Stor brugskunstforretning med fuldt sortiment i de søde Gjøltrolde
http://www.triane.dk - I Biersted, nord for Aalborg
Kevin Borbye Edelvang
> Er der nogen der kan fortælle mig hvad forskellen på en lektor og en
> adjunkt er?
I gymnasieskolen starter man som adjunkt og bliver efter en række år
lektor. På universiteterne er en adjunkt løst ansat, og kan senere
opnå fastansættelse som lektor.
Mvh
Kevin Borbye Edelvang
Henry Vest
> I gymnasieskolen starter man som adjunkt og bliver efter en række år
> lektor.
Det er efter 5 år.
--
Henry Vest
Arne H. Wilstrup
news:499c8a02$0$90271$1472...@news.sunsite.dk...
5 år? hmm! På seminarierne er det 3 år, men de skal lektorbedømmes
først.
Peter Knutsen
Peter Knutsen
> 5 år? hmm! På seminarierne er det 3 år, men de skal lektorbedømmes
> først.
Er det en bedømmelse som man kan dumpe i?
--
Peter Knutsen
sagatafl.org
Arne H. Wilstrup
news:499f13bd$0$90265$1472...@news.sunsite.dk...
> Arne H. Wilstrup wrote:
>> 5 år? hmm! På seminarierne er det 3 år, men de skal lektorbedømmes
>> først.
>
> Er det en bedømmelse som man kan dumpe i?
Jeg ved faktisk ikke hvad der sker hvis man ikke bliver bedømt
lektoregnet, men mon ikke at man blot fortsætter endnu et år som
adjunkt?
Tom Wagner
> Er det en bedømmelse som man kan dumpe i?
Ja, men der er visse muligheder for at genindstille sig, hvis bedømmelsen
ikke er positiv.
Hilsen Tom
Grev Dracula
<pe...@sagatafl.invalid> wrote:
>Arne H. Wilstrup wrote:
>> 5 år? hmm! På seminarierne er det 3 år, men de skal lektorbedømmes
>> først.
>
>Er det en bedømmelse som man kan dumpe i?
Ja, og hvad er det sådan mere præcist, en lektor skal kunne, som det
ikke er nødvendigt for en adjunkt at kunne?
Poul E. Jørgensen
> Henry Vest wrote:
>> Det er efter 5 år.
>
> Jeg troede det var noget længere...
I ældre tid var det 15 år, så blev det ændret til 14 år - og nu er det så
efter 5 år.
Bortset fra lønforskellene ved den opnåede anciennitet er titlen på
gymnasierne helt tom.
--
Poul E. Jørgensen
Fjern de to A'er hvis du svarer per e-mail.
Remove the two A's when replying by e-mail.
Arne H. Wilstrup
news:bbb64$499f28b4$5b96e0a8$10...@news.jay.net...
> "Peter Knutsen" <pe...@sagatafl.invalid> skrev i meddelelsen
> news:499f13a8$0$90265$1472...@news.sunsite.dk...
>> Henry Vest wrote:
>>> Det er efter 5 år.
>>
>> Jeg troede det var noget længere...
>
>
> I ældre tid var det 15 år, så blev det ændret til 14 år - og nu er det
> så efter 5 år.
> Bortset fra lønforskellene ved den opnåede anciennitet er titlen på
> gymnasierne helt tom.
Vel ikke helt:
lønnen er meget bedre, og lektortitlen indikerer en erfaren lærer der
gennem mange års erfaring og viden om sit område, og via en
lektorbedømmelse - der vistnok består både af en skriftlig og en
mundtlig evaluering efter mindst tre år som adjunkt (på seminarierne) -
betyder at man får en lektortitel. Det er altså ikke en "tom" titel, men
en titel der viser at vedkommende er blevet bedømt som havende en vis
kapacitet til at kunne kalde sig lektor.
På universiteterne er det vist fortsat 10-15 år man skal være adjunkt
før man kan kalde sig lektor, og det indebærer svjh også
forskningsmæssige forpligtelser - ofte med det formål at skrive en
ph.D. -afhandling eller en doktordisputats.
Poul E. Jørgensen
news:499f2eb3$0$15880$edfa...@dtext01.news.tele.dk...
> "Poul E. Jørgensen" <3...@AAAGVDNET.DK> skrev i meddelelsen
> news:bbb64$499f28b4$5b96e0a8$10...@news.jay.net...
>> gymnasierne helt tom.
>
> Vel ikke helt:
> lønnen er meget bedre, og lektortitlen indikerer en erfaren lærer der
> gennem mange års erfaring og viden om sit område, og via en
> lektorbedømmelse - der vistnok består både af en skriftlig og en mundtlig
> evaluering efter mindst tre år som adjunkt (på seminarierne) - betyder at
> man får en lektortitel. Det er altså ikke en "tom" titel, men en titel der
> viser at vedkommende er blevet bedømt som havende en vis kapacitet til at
> kunne kalde sig lektor.
Ta' nu li' og læs hvad jeg skrev.
Arne H. Wilstrup
Det er altså ikke en "tom" titel, men en titel der
>> viser at vedkommende er blevet bedømt som havende en vis kapacitet
>> til at kunne kalde sig lektor.
>
>
> Ta' nu li' og læs hvad jeg skrev.
Det mener jeg at jeg gjorde: du skriver:
Bortset fra lønforskellene ved den opnåede anciennitet er titlen på
gymnasierne helt tom.
Og det er vi ikke helt enige om. Der er intet "tomt" i at have fået både
erfaring og større viden.
Tom Wagner
>> Er det en bedømmelse som man kan dumpe i?
> Ja, og hvad er det sådan mere præcist, en lektor skal kunne, som det
> ikke er nødvendigt for en adjunkt at kunne?
Sådan kan man vist ikke stille det op, men adjunkten skal dokumentere, at
han er kvalificeret til fastansættelse som lektor.
Jeg ved ikke, om dette uddrag er fra er fra den seneste version af
Bekendtgørelsen, men her står der lidt.
Ansøgeren afleverer et skriftligt arbejde, der skal dokumentere både hans
teoretisk og praktiske faglige og pædagogiske viden.
Den store forskel er, at adjunkten er i en tidsbegrænset stilling, som han
ikke kan fortsætte i, hvis hans bedømmelse ikke er positiv.
Hilsen Tom
Undervisningsministeriet, den 30. januar 2004
Datasammenskrivning af bekendtgørelse nr. 635 af 27. juni 2003
og ændringsbekendtgørelse nr. 26. af 19. januar 2004
§ 5. Lektorbedømmelse af en adjunkt sker med forankring i ét af følgende
områder:
1) Undervisning ved en grunduddannelse.
2) Undervisning ved efter- og videreuddannelse.
3) Udviklingsopgaver og opgaver med forskningstilknytning og
videncenterfunktion.
Stk. 2. Bedømmelsen skal altid omfatte arbejdsopgaver med
undervisningsforløb inden for en grunduddannelse, jf. stk. 1, nr. 1, og
arbejdsopgaver inden for mindst ét af de to andre områder, jf. stk. 1, nr. 2
og nr. 3.
Stk. 3. Ved lektorbedømmelsen bedømmes adjunktens pædagogiske og faglige
kvalifikationer, dvs. såvel adjunktens egnethed som underviser som
adjunktens evne til at gennemføre en professions- og udviklingsbaseret og
forskningstilknyttet undervisning, hvor faglige elementer, indsigt i
professionens udøvelse og samspillet mellem teori og praksis inddrages.
Tilsvarende bedømmes adjunktens kvalifikationer til selvstændigt at kunne
arbejde med institutionens arbejdsopgaver med forskningstilknytning,
udviklingsopgaver, herunder udvikling af grund-, efter- og videreuddannelse,
professionsudvikling samt videncenterfunktion.
Stk. 4. Bedømmelsesudvalget afgiver en skriftlig bedømmelse, der skal
indeholde en motiveret helhedsvurdering af, om adjunkten må antages at kunne
løse de arbejdsopgaver, der påhviler lektorer ved Centre for Videregående
Uddannelse og andre institutioner for mellemlange videregående uddannelser,
herunder en vurdering af adjunktens kvalifikationer, jf. stk. 3, med en
vægtning, der afhænger af den forankring og de arbejdsopgaver, som adjunkten
har haft i adjunktperioden, jf. § 4, stk. 1.
TL
Du får vel ikke mere erfaring og viden af at blive lektor, kun formel
anerkendelse af den større viden og erfaring.
--
"The moon?!? Fish pay attention to the moon? Wow!"
- Fatlip
Henry Vest
> Vel ikke helt:
> lønnen er meget bedre, og lektortitlen indikerer en erfaren lærer der
> gennem mange års erfaring og viden om sit område, og via en
> lektorbedømmelse - der vistnok består både af en skriftlig og en
> mundtlig evaluering efter mindst tre år som adjunkt (på seminarierne) -
> betyder at man får en lektortitel. Det er altså ikke en "tom" titel, men
> en titel der viser at vedkommende er blevet bedømt som havende en vis
> kapacitet til at kunne kalde sig lektor.
På gymnasierne er der ikke nogen lektorbedømmelse. Man bliver lektor når man
stiger til højeste løntrin, og det er som sagt efter 5 år. Hvis man har
haft andet akademisk arbejde før man bliver gymnasielærer, tæller det med i
ancienniteten og man kan således gå direkte fra at være pædagogikumkandidat
til at være lektor.
--
Henry Vest
Poul E. Jørgensen
> "Poul E. Jørgensen" <3...@AAAGVDNET.DK> skrev i meddelelsen
> news:d0a42$499f38e5$5b96e0a8$18...@news.jay.net...
> Bortset fra lønforskellene ved den opnåede anciennitet er titlen på
> gymnasierne helt tom.
Det synes jeg ikke. Prøv selv at læse hvad du skrev. Du taler om semninarier
og lektorbedømmelser, jeg taler om gymnasiernes mekanik i udnævnelsen.
> Der er intet "tomt" i at have fået både erfaring og større viden.
Er det det jeg skriver? Du digter og digter.
Poul E. Jørgensen
> Det synes jeg ikke. Prøv selv at læse hvad du skrev. Du taler om
> semninarier og lektorbedømmelser, jeg taler om gymnasiernes mekanik i
> udnævnelsen.
Nå det koksede med citatteknikken, idet noget af Arnes indlæg var
forsvundet.
Men hvis nogen gider, kan de finde Arnes indlæg frem.
Kevin Borbye Edelvang
> På universiteterne er det vist fortsat 10-15 år man skal være adjunkt
> før man kan kalde sig lektor,
Nej.
> og det indebærer svjh også
> forskningsmæssige forpligtelser - ofte med det formål at skrive en
> ph.D. -afhandling eller en doktordisputats.
Nej.
Mvh
Kevin Borbye Edelvang
Arne H. Wilstrup
Forudsat at man faktisk består pædagogikum - Per E. Rønne bestod ikke,
og måtte så forlade gymnasieskolen som underviser.
Arne H. Wilstrup
> "Arne H. Wilstrup" <ahw> skrev i meddelelsen
> news:499f3b13$0$15873$edfa...@dtext01.news.tele.dk...
>> "Poul E. Jørgensen" <3...@AAAGVDNET.DK> skrev i meddelelsen
>> news:d0a42$499f38e5$5b96e0a8$18...@news.jay.net...
>> Det mener jeg at jeg gjorde: du skriver:
>> Bortset fra lønforskellene ved den opnåede anciennitet er titlen på
>> gymnasierne helt tom.
>
> Det synes jeg ikke. Prøv selv at læse hvad du skrev. Du taler om
> semninarier og lektorbedømmelser, jeg taler om gymnasiernes mekanik i
> udnævnelsen.
>
> > Der er intet "tomt" i at have fået både erfaring og større viden.
>
> Er det det jeg skriver? Du digter og digter.
>
næ, jeg tolker og tolker - skriv klarere hvis du ikke vil misforstås.
Min príncipale kommentar gik på dit udsagn om lektoren som en "tom
titel".
Arne H. Wilstrup
news:63216529-58c5-487d...@s20g2000yqh.googlegroups.com...
On 20 Feb., 23:29, "Arne H. Wilstrup" <ahw> wrote:
> På universiteterne er det vist fortsat 10-15 år man skal være adjunkt
> før man kan kalde sig lektor,
Nej.
O.K. Så var det sådan tidligere - hvorlænge er det nu? 10 år? eller skal
man også lektorbedømmes?
> og det indebærer svjh også
> forskningsmæssige forpligtelser - ofte med det formål at skrive en
> ph.D. -afhandling eller en doktordisputats.
Nej.
Det lyder mystisk, men O.K. man kan altså forblive lektor indtil man går
på pension?
Kevin Borbye Edelvang
> O.K. Så var det sådan tidligere - hvorlænge er det nu? 10 år? eller skal
> man også lektorbedømmes?
Et lektorat er en anden stillingstype, end en adjunktstilling, som er
åremålsbestemt (hvilket lektoratet dog vist også kan være). Der skal
dog nok en vis videnskabelig produktion til for at blive ansat i et
lektorat, men om det er et formelt krav ved jeg ikke.
> Det lyder mystisk, men O.K. man kan altså forblive lektor indtil man går
> på pension?
Ja, hvorfor skulle man ikke kunne det? I mange fag er der stadig
tradition for, at der kun er én professor for hvert hovedområde. Men
på uddannelser som min egen (jura) er der alt for mange hold til, at
professorerne selv kan stå for al undervisningen og vejledningen.
Derfor er der tilknyttet en lang række eksterne lektorer og også
typisk ansat en lektor eller tre pr. juridisk disciplin.
Mvh
Kevin Borbye Edelvang
Peter Knutsen
> "Peter Knutsen" <pe...@sagatafl.invalid> skrev i meddelelsen
>
> Jeg ved faktisk ikke hvad der sker hvis man ikke bliver bedømt
> lektoregnet, men mon ikke at man blot fortsætter endnu et år som
> adjunkt?
Det lyder logisk, men det udelukker selvfølgelig ikke at de gør sådan på
de danske folkesklelæreruddannelseseminarier alligevel.
--
Peter Knutsen
sagatafl.org
Peter Knutsen
Peter Knutsen
> Grev Dracula wrote:
>>Ja, og hvad er det sådan mere præcist, en lektor skal kunne, som det
>>ikke er nødvendigt for en adjunkt at kunne?
>
> Sådan kan man vist ikke stille det op, men adjunkten skal dokumentere, at
> han er kvalificeret til fastansættelse som lektor.
Det handler altså også om at en adjunkt sidder løsere på taburetten end
en lektor?
--
Peter Knutsen
sagatafl.org
Peter Knutsen
> "Peter Knutsen" <pe...@sagatafl.invalid> skrev i meddelelsen
>
> I ældre tid var det 15 år, så blev det ændret til 14 år - og nu er det
> så efter 5 år.
Hvor længe siden er det at det blev lavet om?
> Bortset fra lønforskellene ved den opnåede anciennitet er titlen på
> gymnasierne helt tom.
Det regnede jeg også med. Men hvor stor er (eller var) lønforskellen
sådan cirka? Taler vi om 3% eller 25%?
--
Peter Knutsen
sagatafl.org
Peter Knutsen
>>så efter 5 år.
>>Bortset fra lønforskellene ved den opnåede anciennitet er titlen på
>>gymnasierne helt tom.
>
> Vel ikke helt:
> lønnen er meget bedre, og lektortitlen indikerer en erfaren lærer der
> gennem mange års erfaring og viden om sit område, og via en
Jo, men selv om det er sådan at gymnasielærere har reel faglig viden (om
det de underviser i, forstås), så har de alle flere forskellige områder
de kan undervise i, og det kan godt forekomme at en lærer får manøvreret
sig til kun at undervise i sit yndlingsfag, i hvert fald i et enkelt
skoleår.
På Greve Gymnasium for lidt over 10 år siden lykkedes det f.eks. for en
lærer, der bl.a. havde dansk og idræt som fag, kun at komme til at
undervise i idræt. Jeg tvivler på at det stod på i mere end et år eller
to i træk, men man kan godt forestille sig at en gymnasielærer har
undervist meget mere i et af sine fag end i de andre, og derfor på trods
af sin ancienitet egentlig ikke har specielt meget faglig erfaring på de
andre områder.
Ren praktisk kunnen, f.eks. at kunne holde styr på en uroligt klasse,
vil vel stort set altid øges med ancienitet, men det sker jo netop ikke
hvor den pågældende lærer i flere år stort set kun har undervist i et
ikkeklasselokalebaseret fag såsom idræt. og jeg kan også forestille mig
problemer hvis det (dog lidt usandsynligt) skulle lykkes for en lærer at
komme til næsten kun at underviser i et ikkeeksamensfag, f.eks.
billedkunst (eller musik på obligatorisk niveau).
> lektorbedømmelse - der vistnok består både af en skriftlig og en
> mundtlig evaluering efter mindst tre år som adjunkt (på seminarierne) -
> betyder at man får en lektortitel. Det er altså ikke en "tom" titel, men
> en titel der viser at vedkommende er blevet bedømt som havende en vis
> kapacitet til at kunne kalde sig lektor.
>
> På universiteterne er det vist fortsat 10-15 år man skal være adjunkt
> før man kan kalde sig lektor, og det indebærer svjh også
> forskningsmæssige forpligtelser - ofte med det formål at skrive en
> ph.D. -afhandling eller en doktordisputats.
Kan man overhovedet få et job som underviser på et universitet, uden
allerede at have en ph.d.?
--
Peter Knutsen
sagatafl.org
Peter Knutsen
> Forudsat at man faktisk består pædagogikum - Per E. Rønne bestod ikke,
> og måtte så forlade gymnasieskolen som underviser.
Er det specielt høfligt at omtale en person som slet ikke har deltaget
aktivt i denne tråd?
--
Peter Knutsen
sagatafl.org
Poul E. Jørgensen
> Arne H. Wilstrup wrote:
>> Forudsat at man faktisk består pædagogikum - Per E. Rønne bestod ikke,
>> og måtte så forlade gymnasieskolen som underviser.
>
> Er det specielt høfligt at omtale en person som slet ikke har deltaget
> aktivt i denne tråd?
Jeg følte mig faktisk krænket over det - og over at lige netop Arne H.
Wilstrup gør det.
I en anden gruppe gik jeg i rette med en person der havde travlt med
formodninger om Arne H. Wilstrups mulige etniske tilhørsforhold. Dette
protesterede Arne H. Wilstrup ikke mod.
Tom Wagner
Jeg har ikke fulgt med i de mange ændringer, der er sket på det i de senere
år m.h.t. løn- og ansættelsesforhold. Hvis du har brug for præcise
oplysninger, skal du nok henvende dig til Dansk Magisterforening.
Her står lidt:
http://www.dm.dk/LoenOgAnsaettelse/FagligHaandbog/Kap22Ansaettelsessteder/223Professionshoejskole.aspx
Ansættelse som adjunkt/lektor
På professionshøjskoleområdet er der aftalt en stillingsstruktur, som består
af stillingskategorierne adjunkt og lektor.
Det normale forløb er, at du ansættes i en adjunktstilling i 4 år og
derefter overgår til en lektorstilling. Overgang til lektorvilkår
forudsætter positiv lektorbedømmelse af dine kvalifikationer.
Er din lektorbedømmelse negativ, kan institutionen vælge at tilbyde at
forlænge din adjunktperiode med yderligere op til 2 år. Derefter skal du
atter lektorbedømmelse.
Hvis institutionen derimod ikke vælger at forlænge dig, eller er den
fornyede lektorbedømmelse atter negativ, vil du blive afskediget af din
arbejdsgiver.
Ved ansættelses som adjunkt i en deltidsstilling forudsættes det, at det
sker på minimum ? tid.
I "Notat om stillingsstruktur ved Centre for Videregående Uddannelse og
andre institutioner for mellemlange videregående uddannelser" og "Bekendtgørelsen
om lektorbedømmelse ved CVU'er m.fl." er fastsat regler for, hvilke
kombinationer af arbejdsopgaver, der kan danne baggrund for din
lektorbedømmelse samt hvilke bedømmelseskriterier og -dimensioner, der skal
anlægges ved bedømmelsen.
Det er et krav, at der skal udarbejdes en plan for din kvalificering i
adjunktperioden senest 3 måneder efter adjunktperiodens begyndelse. Planen
skal sikre, at du har reelle muligheder for at kvalificere dig til
lektorbedømmelsen og skal derfor angive de arbejdsområder, som du forventes
at kvalificere dig inden for. Endvidere skal planen sikre, at dine
arbejdsopgaver sammensættes under hensyn til kravene om forankring i
forskellige områder samt i forhold til vægtningen af de forskellige
bedømmelsesdimensioner.
Konkret skal planen indeholde en nærmere beskrivelse af de muligheder, du
har for at kvalificere dig, herunder dine konkrete arbejdsopgaver,
vejledning, supervision og relevant efteruddannelse. Det er institutionens
ansvar at sikre, at du har reelle muligheder for at kvalificere dig.
En positiv lektorbedømmelse efter den nye stillingsstruktur betyder, at du
som lektor formelt er kvalificeret til ansættelse som lektor inden for hele
stillingsstrukturens dækningsområde - det vil sige på det pædagogiske og
social- og sundhedsfaglige område.
Hilsen Tom
Henry Vest
> Det regnede jeg også med. Men hvor stor er (eller var) lønforskellen
> sådan cirka? Taler vi om 3% eller 25%?
Der er tre løntrin. De første tre år er man på laveste trin, derefter er man
to år på mellemste løntrin, og fra 6. år og frem er man så på højeste
løntrin. Satserne er 22.917 kr, 26.324 kr og 27.925 kr. Stigningen fra
mellemste til højeste løntrin er således ca. 6 %. Det skal siges, at der
oveni de nævnte beløb kommer pædagogikumstillæg (for bestået pædagogikum,
3696 kr./måned), pension og diverse andre tillæg.
--
Henry Vest
Kevin Borbye Edelvang
> Kan man overhovedet få et job som underviser på et universitet, uden
> allerede at have en ph.d.?
Sagtens. Men næppe et professorat f.eks.
Mvh
Kevin Borbye Edelvang
Arne H. Wilstrup
>
> Kan man overhovedet få et job som underviser på et universitet, uden
> allerede at have en ph.d.?
ja,da - ikke alle lektorer på universitetet er ph.D.'ere.
Arne H. Wilstrup
> Arne H. Wilstrup wrote:
>> Forudsat at man faktisk består pædagogikum - Per E. Rønne bestod
>> ikke, og måtte så forlade gymnasieskolen som underviser.
>
> Er det specielt høfligt at omtale en person som slet ikke har deltaget
> aktivt i denne tråd?
tja, jeg bliver tit omtalt selvom jeg ikke deltager i en bestemt
tråd -også af og til af Per, så det...
Arne H. Wilstrup
> "Peter Knutsen" <pe...@sagatafl.invalid> skrev i meddelelsen
> news:49a2af65$0$90270$1472...@news.sunsite.dk...
>> Arne H. Wilstrup wrote:
>>> Forudsat at man faktisk består pædagogikum - Per E. Rønne bestod
>>> ikke, og måtte så forlade gymnasieskolen som underviser.
>>
>> Er det specielt høfligt at omtale en person som slet ikke har
>> deltaget aktivt i denne tråd?
>
>
> Jeg følte mig faktisk krænket over det - og over at lige netop Arne H.
> Wilstrup gør det.
> I en anden gruppe gik jeg i rette med en person der havde travlt med
> formodninger om Arne H. Wilstrups mulige etniske tilhørsforhold. Dette
> protesterede Arne H. Wilstrup ikke mod.
>
er sket flere gange uden at jeg er blevet fornærmet eller stødt. Så
ærlig talt - hvad er det for en hellig forargelse du her lægger for
dagen?
I andre grupper er jeg endda blevet omtalt i lidet flatterende vendinger
uden at jeg har set dig protestere mod det, så hvad har du gang i?
troglodyt
>Per E. Rønne har også omtalt mig i en tråd jeg ikke har deltaget i - det
>er sket flere gange uden at jeg er blevet fornærmet eller stødt. Så
>ærlig talt - hvad er det for en hellig forargelse du her lægger for
>dagen?
Det var ham selv der begyndte. Hvor primitivt!
troglodyt
Jens Brix Christiansen
>Per E. Rønne har også omtalt mig i en tråd jeg ikke har deltaget i - det
>er sket flere gange uden at jeg er blevet fornærmet eller stødt.
Andres eventuelle dårlige opførsel er ingen undskyldning for egen
dårlig opførsel.
--
(indlægget slutter her)
Arne H. Wilstrup
news:bm7nq49269o00t9m2...@4ax.com...
Jens Brix Christiansen
>Om noget er en "dårlig opførsel" afhænger af hvem der vurderer det.
Det kan vi ikke være uenige om. Nu har du så fået min vurdering af din
opførsel i den konkrete situation.
--
(indlægget slutter her)