Mand-/kvinde-symboler
Jonas Koch Bentzen
symboler i, men... Findes der nogen symboler for mand og kvinde, der kan
bruges internationalt? De to kendteste er vel
http://www.symbols.com/encyclopedia/42/4228.html og
http://www.symbols.com/encyclopedia/41a/41a7.html, men kan de bruges på
et internationalt site, hvor der også kommer f.eks. østasiatiske
besøgende? Jeg er ikke så bange for, at de ikke skal forstå meningen
(den vil de kunne regne ud af sammenhængen), men at tegnene evt. betyder
noget helt andet i nogle verdensdele eller kan opfattes som stødende.
--
Jonas Koch Bentzen
Birgitte Abkjær
"Jonas Koch Bentzen" <ingen...@eksempel.dk> skrev i en meddelelse
news:b5qi46$8pg$1...@sunsite.dk...
Tænk på, hvordan skiltene på toiletdørene ser ud i de forskellige lande.
Disse skilte plejer alle at kunne forstå.
VH Birgitte
Bertel Lund Hansen
>Tænk på, hvordan skiltene på toiletdørene ser ud i de forskellige lande.
>Disse skilte plejer alle at kunne forstå.
Næ, det er nu ikke rigtigt. Det er ikke så længe siden vi havde
en tråd om det. Hvad tror du at en cirkel og en trekant skal
symbolisere (i Polen)?
Jeg vil foreslå at man går tilbage til de gode, gamle, nordiske
symboler som vi kender dem fra vikingetiden, især i Sverige. *De*
er ikke til at misforstå.
--
Bertel
http://bertel.lundhansen.dk/ FIDUSO: http://fiduso.dk/
Rasmus Underbjerg Pinnerup
>Næ, det er nu ikke rigtigt. Det er ikke så længe siden vi havde
>en tråd om det. Hvad tror du at en cirkel og en trekant skal
>symbolisere (i Polen)?
Cirkelen er kvinder og trekanten mænd, ikke?
>Jeg vil foreslå at man går tilbage til de gode, gamle, nordiske
>symboler som vi kender dem fra vikingetiden, især i Sverige. *De*
>er ikke til at misforstå.
Hvad var de da? En fallos? Og hvad mere?
Venlig hilsen,
Rasmus Underbjerg Pinnerup
--
"Og så ser det ud til at du svarer dig selv under flere forskellige
synonymer! Menså får du jo også det svar du helst vil høre."
Peter Loumann
<pinnerup@*fjerndette*privat.dk> wrote:
>Cirkelen er kvinder og trekanten mænd, ikke?
Tjah - hvad vej vender trekanten? Det er så længe siden, jeg har været
i Polen, at jeg ikke husker det.
--
hilsen pl
Orv! Her står, at krystalhealing øger livskvaliteten med 25%.
Ja. Det ved da enhver idiot.
Herluf Holdt, 3140
> [...] Det er ikke så længe siden vi havde en tråd om det.
Tråden "Piktogrammer" begyndte 20. august 2002.
> Jeg vil foreslå at man går tilbage til de gode, gamle, nordiske
> symboler som vi kender dem fra vikingetiden, især i Sverige.
> *De* er ikke til at misforstå.
Hvordan ser de ud?
Ellers synes jeg mars- og venustegnene (som Jonas linkede til)
er ret gode. Og ikke kun til toiletdøre.
"Mænd er fra Mars og kvinder er fra Venus".
--
Med venlig hilsen Herluf Holdt
Bertel Lund Hansen
>>Jeg vil foreslå at man går tilbage til de gode, gamle, nordiske
>>symboler som vi kender dem fra vikingetiden, især i Sverige. *De*
>>er ikke til at misforstå.
>Hvad var de da?
Der findes nogle helleristninger hvor menneskerne er tegnet som
pindemænd med tissemænd.
David T. Metz
Og John Gray er fra forhistorisk tid (en dinosaurus der ikke har opdaget at
den er uddød?).
David
--
Fix Outlook Express så det citerer ordentligt:
http://flash.to/oe-quotefix/
Fix lange links og signaturadskiller:
http://support.microsoft.com/?kbid=331923
Peter Loumann
<nosp...@lundhansen.dk> wrote:
>Rasmus Underbjerg Pinnerup skrev:
>
>>>Jeg vil foreslå at man går tilbage til de gode, gamle, nordiske
>>>symboler som vi kender dem fra vikingetiden, især i Sverige. *De*
>>>er ikke til at misforstå.
>
>>Hvad var de da?
>
>Der findes nogle helleristninger hvor menneskerne er tegnet som
>pindemænd med tissemænd.
Helleristninger er ikke vikingetid, men bronzealder.
Søren Olsen
George Bernard Shaw sagde noget i retning af at den største fare ved
kommunikation er at tro at den er lykkedes. Det er i høj grad relevant
når det gælder symboler og piktogrammer: man overvurderer næsten altid
fremmede kulturers kendskab til 'universelle' symbolers.
Efter sigende findes der kulturer et sted omme på den anden side af
jorden, hvor en pil fx ikke bliver opfattende som retningsgivende
symbol. Fordi den kultur aldrig har brugt bue og pil.
--
Søren O
Jonas Koch Bentzen
> Jonas Koch Bentzen wrote:
>
>> Jeg ved ikke rigtig, om denne gruppe er den rigtige til at diskutere
>> symboler i, men... Findes der nogen symboler for mand og kvinde, der
>> kan bruges internationalt? De to kendteste er vel
>> http://www.symbols.com/encyclopedia/42/4228.html og
>> http://www.symbols.com/encyclopedia/41a/41a7.html, men kan de bruges
>> på et internationalt site, hvor der også kommer f.eks. østasiatiske
>> besøgende? Jeg er ikke så bange for, at de ikke skal forstå meningen
>> (den vil de kunne regne ud af sammenhængen), men at tegnene evt.
>> betyder noget helt andet i nogle verdensdele eller kan opfattes som
>> stødende.
>>
>
> George Bernard Shaw sagde noget i retning af at den største fare ved
> kommunikation er at tro at den er lykkedes. Det er i høj grad relevant
> når det gælder symboler og piktogrammer: man overvurderer næsten altid
> fremmede kulturers kendskab til 'universelle' symbolers.
Det er derfor, jeg spørger :)
> Efter sigende findes der kulturer et sted omme på den anden side af
> jorden, hvor en pil fx ikke bliver opfattende som retningsgivende
> symbol. Fordi den kultur aldrig har brugt bue og pil.
Igen, i den konkrete situation er jeg ikke så bange for, at brugerne
ikke forstår symbolerne - dels fordi, det delvist vil fremgå af
sammenhængen, og dels fordi det ikke er altafgørende, at de rent faktisk
forstår dem.
Til gengæld er jeg bange for, at symbolerne evt. kunne betyde noget
andet (måske noget stødende) i andre kulturer.
Tak for svaret.
Bertel Lund Hansen
>Efter sigende findes der kulturer et sted omme på den anden side af
>jorden, hvor en pil fx ikke bliver opfattende som retningsgivende
>symbol. Fordi den kultur aldrig har brugt bue og pil.
Der findes i hvert fald kulturer hvor hovedrysten er ja, og
nikken er nej.
Vi har i øvrigt inden for landets grænser et eksempel på et
elendigt piktogram, og det giver dagligt anledning til gener og
ulemper. Jeg tænker på det billede af en hånd med to pile som
sidder på dørene i DSB's tog. Få fatter hvad det skal betyde,
alle bruger lang tid på at gætte sig frem til hvad man skal gøre,
og hovedparten når ikke til en sikker erkendelse af hvad der rent
faktisk virker.
Søren Olsen
>
> Vi har i øvrigt inden for landets grænser et eksempel på et
> elendigt piktogram, og det giver dagligt anledning til gener og
> ulemper. Jeg tænker på det billede af en hånd med to pile som
> sidder på dørene i DSB's tog.
Ja, jeg har selv rystet på hovedet af det. Det er ubrugeligt.
--
Søren O
Bertel Lund Hansen
>Ja, jeg har selv rystet på hovedet af det. Det er ubrugeligt.
Men det er faktisk svært at hitte på en god erstatning. Problemet
et at strålen skal brydes to gange før døren åbner, og det må
ikke ske for langt nede. Det sidste er ikke noget problem.
David T. Metz
> Ja, jeg har selv rystet på hovedet af det.
Bare du ikke ryster på hånden - eller?
vadmand
"Bertel Lund Hansen" <nosp...@lundhansen.dk> skrev i en meddelelse Jeg
tænker på det billede af en hånd med to pile som
> sidder på dørene i DSB's tog. Få fatter hvad det skal betyde,
> alle bruger lang tid på at gætte sig frem til hvad man skal gøre,
> og hovedparten når ikke til en sikker erkendelse af hvad der rent
> faktisk virker.
>
Ja, piktogrammet passer i dette tilfælde fremragende til teknologien - ingen
af delene virker, når man skal bruge dem.
Per V.
Søren Olsen
> Men det er faktisk svært at hitte på en god erstatning.
Det er et af de tilfælde hvor man må sige at piktogrammet virker som en
påmindelse om hvordan man gør -- hvis man har set andre gøre det først!
I virkeligheden skal hånden holdes vandret, da 'strålen' der skal brydes
er vertikal. Men det er jo umuligt at tegne stiliseret.
Problemet
> et at strålen skal brydes to gange før døren åbner,
Er det rigtigt? Det anede jeg ikke!
og det må
> ikke ske for langt nede. Det sidste er ikke noget problem.
Nej, folk som har fattet galoppen bryder strålen helt oppe ved sensoren
-- det er nemmere at 'fange' den deroppe.
--
Søren O
>
Søren Olsen
> Vi har i øvrigt inden for landets grænser et eksempel på et
> elendigt piktogram, og det giver dagligt anledning til gener og
> ulemper. Jeg tænker på det billede af en hånd med to pile som
> sidder på dørene i DSB's tog.
Noget helt andet: piktogrammet for stillekupe er en person som holder
pegefingeren for læben (tysser). Hvis du lader bagrund være forgrund og
omvendt ligner det en hånd som betjener en blyantspidser ...
Hvad vi skal bruge det til? Ja, det er måske derfor at der ikke er
stille i stillekupeerne ...
--
Søren O
Rasmus Underbjerg Pinnerup
>>Efter sigende findes der kulturer et sted omme på den anden side af
>>jorden, hvor en pil fx ikke bliver opfattende som retningsgivende
>>symbol. Fordi den kultur aldrig har brugt bue og pil.
Hmm... det gad jeg gerne høre mere om. For det første lyder det som en typisk
vandrehistorie ("... efter sigende ...") og for det andet er jeg tilbøjelig
til at mene, at en pil hører til de tegn, hvis værdi er universel. Det er ikke
nødvendigt at have brugt bue og pil (omend det sikkert hjælper) - man finder
tilsvarende symbolik i f.eks. knive, spyd og lanser.
>Der findes i hvert fald kulturer hvor hovedrysten er ja, og
>nikken er nej.
Men det er så et eksempel på et arbitrært tegn. Der er ikke umiddelbart nogen
logisk forbindelse mellem nikken og så "ja".
Venlig hilsen,
Rasmus Underbjerg Pinnerup
--
»Personligt tror jeg også, der var en såkaldt UFO indblandet,
som måske kan have trukket ham væk fra jorden og fløjet ham væk.
Jeg forestiller mig noget i retning af de stråler,
som benyttes til bugsering i "Star Trek".« - om Jesu Himmelfart
Søren Olsen
>
> Hmm... det gad jeg gerne høre mere om. For det første lyder det som en typisk
> vandrehistorie ("... efter sigende ...") og for det andet er jeg tilbøjelig
> til at mene, at en pil hører til de tegn, hvis værdi er universel. Det er ikke
> nødvendigt at have brugt bue og pil (omend det sikkert hjælper) - man finder
> tilsvarende symbolik i f.eks. knive, spyd og lanser.
>
Jeg er lidt på den. Jeg mener at E.H. Gombrich i 'Art and Illusion: A
Study in the Psychology of Pictorial Representation', havde en artikel
om rumsonden Voyager. Her gør han sig lystig over amerikanernes
forestillinger om rumvæseners evner til at afløse tegninger og symboler
som var påmonteret rumsonden. I denne forbindelse refererer han til et
eller andet folkeslag ... ja, jeg har ikke bogen, så jeg skrev 'efter
sigende'.
--
Søren O
Søren Olsen
>>
>
> Jeg er lidt på den. Jeg mener at E.H. Gombrich i 'Art and Illusion:
Ja, jeg har før omtalt dette:
... men dengang skrev jeg fejlagtigt at bogen hedder Kunstens historie.
Jeg er ret sikker på at det er Art and Illustion.
--
Søren O
Bertel Lund Hansen
>Det er et af de tilfælde hvor man må sige at piktogrammet virker som en
>påmindelse om hvordan man gør -- hvis man har set andre gøre det først!
Nej, det gør det ikke. Det er et fåtal der nogensinde opdager
præcis hvordan det fungerer. De fleste fjumrer rundt indtil døren
af en dem ukendt årsag glider op. Hvis de kommer til et vippe
hånden lodret, og døren tilfældigvis åbner på grund af en andens
bevægelse, så vil de næste gang først forsøge med et lodret vip.
>I virkeligheden skal hånden holdes vandret, da 'strålen' der skal brydes
> er vertikal. Men det er jo umuligt at tegne stiliseret.
Det er svært.
>>Problemet et at strålen skal brydes to gange før døren åbner,
>Er det rigtigt? Det anede jeg ikke!
Der kan du bare se. Hvis den kun skulle brydes én gang, ville den
gå op og i i en uendelighed, så jeg forstår godt at de har lavet
det på den anden måde. Hvis hånden holdes vandret foran maven
midt for døren og drejes hurtigt først til den ene side og
derefter til den anden, så åbner døren med usvigelig sikkerhed.
Prøv selv kun at føre den til den ene side. Der sker ikke noget.
>Nej, folk som har fattet galoppen bryder strålen helt oppe ved sensoren
>-- det er nemmere at 'fange' den deroppe.
Nej, men når det er kikset midt på, så tror de at afstanden er
afgørende. Undervejs op mod loftet bryder de sandsynligvis
strålen første gang, og så tror de at man er nødt til at gøre det
højt oppe.
Det er faktisk ret interessant at iagttage.
Bertel Lund Hansen
>Ja, piktogrammet passer i dette tilfælde fremragende til teknologien - ingen
>af delene virker, når man skal bruge dem.
Se i mit andet indlæg en sikker måde at åbne døren på.
Bertel Lund Hansen
>Noget helt andet: piktogrammet for stillekupe er en person som holder
>pegefingeren for læben (tysser). Hvis du lader bagrund være forgrund og
>omvendt ligner det en hånd som betjener en blyantspidser ...
Jeg kan ikke huske billedet lige nu.
>Hvad vi skal bruge det til? Ja, det er måske derfor at der ikke er
>stille i stillekupeerne ...
Det tror jeg ikke. Man er ikke vant til at et diskret piktogram
kan dække over så strikse bestemmelser. Det er let at overse det.
Bertel Lund Hansen
>>>jorden, hvor en pil fx ikke bliver opfattende som retningsgivende
>Hmm... det gad jeg gerne høre mere om. For det første lyder det som en typisk
>vandrehistorie ("... efter sigende ...") og for det andet er jeg tilbøjelig
>til at mene, at en pil hører til de tegn, hvis værdi er universel.
Enig. En arm, hånd og finger der peger, minder om pilens facon,
og det tegn er også universelt.
>>Der findes i hvert fald kulturer hvor hovedrysten er ja, og
>>nikken er nej.
>Men det er så et eksempel på et arbitrært tegn.
Nemlig.
Søren Olsen
>
>
> Nej, men når det er kikset midt på, så tror de at afstanden er
> afgørende. Undervejs op mod loftet bryder de sandsynligvis
> strålen første gang, og så tror de at man er nødt til at gøre det
> højt oppe.
>
>
Det er lidt interessant. Jeg kan næsten ikke vente til i morgen tidlig
hvor jeg skal med toget på arbejde ...
Jeg er 1,90 høj og måden jeg åbner dørene på er simpelthen at lægge
hånden fladt henover hullet hvor sensoren sidder. Så åbner dørene. Jeg
skal dog prøve i morgen at lægge mærke til om jeg gør det 'to gange' ...
Det er også interessant at se hvordan togpersonalet gør det.
Noget helt andet: på vej hjem i dag fik jeg set rigtigt på piktogrammet.
Det viser faktisk en hånd der holdes vandret, så der gjorde jeg DSB
uret. Men på hver side af denne hånd er der pile. En pil til venstre der
peger til venstre, og en pil til højre der peger til højre. Jeg tror at
DSB vil fortælle følgende historie med billedet:
"Dørene glider tilside (pilene) når du bruger hånden"
-- Men man kunne også opfatte det som
"Dørene åbner når du bevæger hånden fra side til side (pilene)"
Jeg tror faktisk at de vil fortælle historie nummer 1.
Nå, nok om det -- det er og bliver umuligt!
--
Søren O
vadmand
overteknologisering.
Hvem vil være med til at starte en folkebevægelser for trykknapåbning af
togdøre?
Per V.
vadmand
> vadmand skrev:
>
> >Ja, piktogrammet passer i dette tilfælde fremragende til teknologien -
ingen
> >af delene virker, når man skal bruge dem.
>
> Se i mit andet indlæg en sikker måde at åbne døren på.
>
Giv mig bare én god grund - ud over teknologiblær - til, at DSB fremturer
med et system, som flertallet ikke kan finde ud af at betjene korrekt.
Per V.
Bertel Lund Hansen
>Jeg er 1,90 høj og måden jeg åbner dørene på er simpelthen at lægge
>hånden fladt henover hullet hvor sensoren sidder.
Det kan også være at døren åbner hvis strålen brydes i et vist
tidsrum. Det havde jeg ikke overvejet. Det passer med at
serveringspersonalet kører vognen hen foran døren og bare venter
lidt. Det havde jeg faktisk studset over.
>Det er også interessant at se hvordan togpersonalet gør det.
Ja, men det er også ret forskelligt.
Bertel Lund Hansen
>Hvem vil være med til at starte en folkebevægelser for trykknapåbning af
>togdøre?
Inden vi starter den, skal vi lige gøre os klart hvem det vil
genere. Som det er nu, kan folk uden en hånd fri også åbne
dørene, og det er slet ikke en sjælden situation. Det vil være
direkte generende for serveringspersonalet at skulle lægge sig
hen over kaffekander og chokolader for at nå en trykknap.
Bertel Lund Hansen
>Giv mig bare én god grund - ud over teknologiblær - til, at DSB fremturer
>med et system, som flertallet ikke kan finde ud af at betjene korrekt.
Der er ingen tilbagemeldinger til centralt hold om hvordan det
fungerer i praksis. Og der er ingen af læserbrevene i Ud & Se der
omtaler det.
Peter Makholm
> vadmand skrev:
>
>>Hvem vil være med til at starte en folkebevægelser for trykknapåbning af
>>togdøre?
>
> Inden vi starter den, skal vi lige gøre os klart hvem det vil
> genere. Som det er nu, kan folk uden en hånd fri også åbne
> dørene, og det er slet ikke en sjælden situation.
I teorien burde det nok være muligt at give begge muligheder.
Det ville selvfølgelig nok gøre at folk der kun meget sjældent havde
brug for at åbne dørene uden en hånd fri ikke ville være opmærksomme
på muligheder.
--
Peter Makholm | Yes, you can fight it, but in the end the ultimate
pe...@makholm.net | goal of life is to have fun
http://hacking.dk | -- Linus Torvalds
Søren Olsen
> Det kan også være at døren åbner hvis strålen brydes i et vist
> tidsrum.
Jeg tror det. I toget her til morgen var der flere der bare holdt hånden
et stykke tid.
Der var også én der stod og tog tøj på og havde sin albue i vejen et
stykke tid -- og døren åbnede.
--
Søren O
Bertel Lund Hansen
>Det ville selvfølgelig nok gøre at folk der kun meget sjældent havde
>brug for at åbne dørene uden en hånd fri ikke ville være opmærksomme
>på muligheder.
Hvis man indførte det nu, ville det ikke være noget problem.
'Alle' ved hvordan man åbner dørene i dag.
vadmand
> Peter Makholm skrev:
>
> >Det ville selvfølgelig nok gøre at folk der kun meget sjældent havde
> >brug for at åbne dørene uden en hånd fri ikke ville være opmærksomme
> >på muligheder.
>
> Hvis man indførte det nu, ville det ikke være noget problem.
> 'Alle' ved hvordan man åbner dørene i dag.
>
Nej. Jeg ser mange, der ligesom jeg selv må prøve 3-4 gange, før det lykkes.
Og jeg forstår slet ikke, hvordan man vifter med hånden uden at have en hånd
fri. Et trykknap kan man derimod aktivere ved at støde kufferten imod den.
Per V.
David T. Metz
> Der er ingen tilbagemeldinger til centralt hold om hvordan det
> fungerer i praksis. Og der er ingen af læserbrevene i Ud & Se der
> omtaler det.
Det var der da IC3 blev introduceret.
David T. Metz
> Hmm... det gad jeg gerne høre mere om. For det første lyder det som
> en typisk vandrehistorie ("... efter sigende ...") og for det andet
> er jeg tilbøjelig til at mene, at en pil hører til de tegn, hvis
> værdi er universel. Det er ikke nødvendigt at have brugt bue og pil
> (omend det sikkert hjælper) - man finder tilsvarende symbolik i
> f.eks. knive, spyd og lanser.
Folk der bor i tæt skov har svært ved at anvende de nævnte våben. Jeg mener
det stammer derfra (hørte om det til en forelæsning i
atropologi/kultur-psykologi for mange herrens år siden).
>> Der findes i hvert fald kulturer hvor hovedrysten er ja, og
>> nikken er nej.
>
> Men det er så et eksempel på et arbitrært tegn. Der er ikke
> umiddelbart nogen logisk forbindelse mellem nikken og så "ja".
Jeps. Mig bekendt er det eneste universelle "sociale tegn" at løfte
øjenbrynene når man ser nogenman kender. Det er nemlig ofte en involuntær
reaktion.
David T. Metz
> Søren Olsen skrev:
>
>> Jeg er 1,90 høj og måden jeg åbner dørene på er simpelthen at lægge
>> hånden fladt henover hullet hvor sensoren sidder.
>
> Det kan også være at døren åbner hvis strålen brydes i et vist
> tidsrum. Det havde jeg ikke overvejet. Det passer med at
> serveringspersonalet kører vognen hen foran døren og bare venter
> lidt. Det havde jeg faktisk studset over.
Jep, det virker. Jeg bruger gerne en taske eller en avis, hvis jeg har det
med mig. Det forekommer lidt lettere.
Bertel Lund Hansen
>Og jeg forstår slet ikke, hvordan man vifter med hånden uden at have en hånd
>fri.
Man kan godt vifte med en taske eller lignende.
Bertel Lund Hansen
>Jeps. Mig bekendt er det eneste universelle "sociale tegn" at løfte
>øjenbrynene når man ser nogenman kender. Det er nemlig ofte en involuntær
>reaktion.
Hvad med at løfte armen og pege? Jeg har ikke noget konkret at
støtte det på, men jeg vil lægge hovedet på blokken på at det er
universelt brugt og forståeligt.
Herluf Holdt, 3140
> Herluf Holdt, 3140 skriblede:
>> Ellers synes jeg mars- og venustegnene (som Jonas
>> linkede til) er ret gode. Og ikke kun til toiletdøre.
>> "Mænd er fra Mars og kvinder er fra Venus".
> Og John Gray er fra forhistorisk tid (en dinosaurus der ikke
> har opdaget at den er uddød?).
Undskyld, men kan du ikke forklare "John Gray" for en enkelt
dummy, der stadig ikke har fattet pointen?
--
Med venlig hilsen Herluf Holdt
- er han fra Mars?
Jens Brix Christiansen
> Giv mig bare én god grund - ud over teknologiblær - til, at DSB fremturer
> med et system, som flertallet ikke kan finde ud af at betjene korrekt.
Fremturer er måske så meget sagt. Systemet anvendes ikke i S-togene,
som er bestilt efter at IC3-togene var begyndt at komme på banen; her
bruger man trykknap. Og jeg tror heller ikke systemet bruges i
Øresundstogene, men trods adskillige ture har jeg ikke bidt mærke i
det.
Ole Andersen
> David T. Metz skrev:
>>Herluf Holdt, 3140 skriblede:
>>Og John Gray er fra forhistorisk tid (en dinosaurus der ikke
>>har opdaget at den er uddød?).
> Undskyld, men kan du ikke forklare "John Gray" for en enkelt
> dummy, der stadig ikke har fattet pointen?
John Gray har skrevet bogen "Mænd er fra Mars, kvinder er fra Venus".
http://bibliotek.dk/vis.php?base=dfa&field1=ccl&term1=is%3D87-418-6618-5
--
Ole Andersen
Copenhagen, Denmark
http://palnatoke.net
Herluf Holdt, 3140
> John Gray har skrevet bogen
> "Mænd er fra Mars, kvinder er fra Venus".
Mange tak.
Jeg kendte sætningen. Og nu fik jeg så afsløret, at
jeg ikke vidste at det var en bogtitel og at John Gray
var en fossil forfatter. Men det går nok alligevel. Tak.
--
Med venlig hilsen Herluf Holdt
:-)
Søren Olsen
>
> Hvad med at løfte armen og pege?
Hvis du gør det over for en hund -- så kigger den på fingeren. Måske er
det det samme med en fyr fra New Guineas jungle, uden sammenligninger i
øvrigt. Men jeg vil heller ikke lægge hovedet på blokken.
--
Søren O
Søren Olsen
> Og jeg tror heller ikke systemet bruges i Øresundstogene,
Det gør det. Øresundstogene bruger fotoceller eller hvad de nu hedder,
ligesom IC3 og IR4. Når det er sagt, må man sige: hvor er Øresundstogene
ufatteligt grimt indrettet ift IC3/IR4.
--
Søren O
Søren Olsen
>
> Det tror jeg ikke.
Nå, men det var bare gas!
Man er ikke vant til at et diskret piktogram
> kan dække over så strikse bestemmelser. Det er let at overse det.
Ja, det er et problem -- DSB er nødt til at skilte tydeligere når det
gælder stillekupeer.
Men den afgørende årsag er nok at folk dels ikke har så meget respekt
for autoriteter længere (på godt og ondt), dels er privatlivet rykket ud
i det offentlige rum -- folk kæfter op, med eller uden mobil, om deres
parforhold, sygdomme, sexvaner og hvad som helst. Også gerne i stillekupeer.
Nå, er der noget der hedder dk.brok, så fortsætter jeg dér.
--
Søren O(tempora o mores)
vadmand
> vadmand skrev:
>
> >Og jeg forstår slet ikke, hvordan man vifter med hånden uden at have en
hånd
> >fri.
>
> Man kan godt vifte med en taske eller lignende.
>
Hvorfor går du egentlig så meget op i at forsvare et stykke komplet
overflødig og irriterende teknologi?
Per V.
Bertel Lund Hansen
>Hvorfor går du egentlig så meget op i at forsvare et stykke komplet
>overflødig og irriterende teknologi?
Jeg forsvarer det ikke specielt, men jeg må erkende at det har
været mig en stadig kilde til fornøjelse på en kedelig rejse.
Kristian Risager Larsen
> øjenbrynene når man ser nogenman kender. Det er nemlig ofte en involuntær
> reaktion.
Hvad med at løfte skuldrene og lade begge håndflader pege opad, evt. kigge
opad? Gælder det kun i kriste lande?
Og en knyttet hånd med langemanden strittende opad virker stødende på langt
de fleste mennesker (Jeg har ikke lyst til at forsøge at opgøre statistik -
jeg risikerer bare at få tæv!).
Jeg tror dog kun det holder i Vesten (Skal det skrives med stort? Det er jo
ikke kun en retningsbetegnelse.).
--
Kristian Risager Larsen, Californien, USA - http://kezze.dk
Byrial Jensen
> øvrigt. Men jeg vil heller ikke lægge hovedet på blokken.
Det kan jeg godt forstå for så ville det støde ind i Bertels
hoved.
Byrial Jensen
> Jeg tror dog kun det holder i Vesten (Skal det skrives med stort? Det er jo
> ikke kun en retningsbetegnelse.).
Ja, brugt som et geografisk område skal Vesten skrives med stort.
Se RO § 12.5.
Bertel Lund Hansen
>> øvrigt. Men jeg vil heller ikke lægge hovedet på blokken.
>Det kan jeg godt forstå for så ville det støde ind i Bertels
>hoved.
Ja, hvis jeg har det endnu.
David T. Metz
> David T. Metz skrev:
>
>> Jeps. Mig bekendt er det eneste universelle "sociale tegn" at løfte
>> øjenbrynene når man ser nogenman kender. Det er nemlig ofte en
>> involuntær reaktion.
>
> Hvad med at løfte armen og pege? Jeg har ikke noget konkret at
> støtte det på, men jeg vil lægge hovedet på blokken på at det er
> universelt brugt og forståeligt.
Jeg gik ikke overvældende op i det dengang og gør det heller ikke i
overdreven grad nu, men jeg mener at det at pege i nogle kulturer er en
stødende gestus.
Bertel Lund Hansen
>overdreven grad nu, men jeg mener at det at pege i nogle kulturer er en
>stødende gestus.
Da jeg var barn, lærte jeg at man ikke må pege på folk. Men er
der kulturer hvor folk bliver stødt hvis man peger på en sjælden
fugl der flyver forbi?
Herluf Holdt, 3140
> [...], men jeg må erkende at det har været mig
> en stadig kilde til fornøjelse på en kedelig rejse.
Jeg beder altid om "gangplads", når jeg bestiller plads-
billet. (Fordi jeg hader at være til ulejlighed, når jeg
skal strække ben). For fremtiden vil jeg huske at sige
"gangplads med udsigt til glasskydedørene".
--
Med venlig hilsen Herluf Holdt
"Samson, Samson - luk dig op". (drp1-sprogblomster).
Thomas Thorsen
> Hvorfor går du egentlig så meget op i at forsvare et stykke komplet
> overflødig og irriterende teknologi?
Helt overflødigt er det ikke. Det gør det muligt for togstewardessen at
køre igennem døren med vognen forrest.
TT
vadmand
"Herluf Holdt, 3140" <her...@worldonline.dk> skrev i en meddelelse
news:YdTga.1265$mI2.2...@news000.worldonline.dk...
> Bertel Lund Hansen skrev:
> > [...], men jeg må erkende at det har været mig
> > en stadig kilde til fornøjelse på en kedelig rejse.
>
> Jeg beder altid om "gangplads", når jeg bestiller plads-
> billet. (Fordi jeg hader at være til ulejlighed, når jeg
> skal strække ben). For fremtiden vil jeg huske at sige
> "gangplads med udsigt til glasskydedørene".
> --
Så I rigtigt kan more jer over os idioter, der ikke kan få dørene til at
virke? Det er da rart, at DSB sådan kan forsyne jer med kilder til
skadefryd.
Nå, som en andwen bemærkede - man har da heldigvis droppet systemet i de nye
S-tog. ASå selv DSB kan vel blive klogere.
Per V.
vadmand
"Thomas Thorsen" <use...@thomasthorsen.dk> skrev i en meddelelse
news:1xTga.1272$mI2.2...@news000.worldonline.dk...
til de mange ikke betaler, men får penge for at være der.
Per V.
Thomas Thorsen
> Altså, de manges bekvemmelighed ofres af hensyn til de få, der i
modsætning
> til de mange ikke betaler, men får penge for at være der.
Så fordi du en gang imellem ikke kan finde ud af at åbne døren, skal
personalet vende og dreje sig talrige gange med vognen?
Jeg kan sagtens leve med de tre gange det har taget tre sekunder for mig
at åbne døren hvis det til gengæld betyder at togstewardesserne ikke får
dårlig ryg.
Men sådan er vi jo så forskellige.
TT
vadmand
I betragtning af, at problemet kunne løses så let som ingenting, fx med
placering af knapper et stykke fra døren (ligesom på hospitaler af hensyn
til portørerne) er dine indvendinger irrelevante.
Per V.
Thomas Thorsen
> I betragtning af, at problemet kunne løses så let som ingenting,
> fx med placering af knapper et stykke fra døren (ligesom på hospitaler
> af hensyn til portørerne) er dine indvendinger irrelevante.
Hele diskussionen er irrelevant i denne gruppe.
Sandsynligvis kan der findes løsninger der er marginalt bedre end den
nuværende. Jeg kan bare ikke bringe mig ned på et niveau hvor jeg kan
hidse mig op over det.
TT
David T. Metz
> David T. Metz skrev:
>
>> overdreven grad nu, men jeg mener at det at pege i nogle kulturer er
>> en stødende gestus.
>
> Da jeg var barn, lærte jeg at man ikke må pege på folk. Men er
> der kulturer hvor folk bliver stødt hvis man peger på en sjælden
> fugl der flyver forbi?
Ja, det var noget i den stil, men jeg er langt fra sikker. Altså noget med
at en pegende finger i sig selv er stødende.
Jens Brix Christiansen
> Og en knyttet hånd med langemanden strittende opad virker stødende på langt
> de fleste mennesker (Jeg har ikke lyst til at forsøge at opgøre statistik -
> jeg risikerer bare at få tæv!).
Det er faktisk en amerikansk gestus som først er blevet udbredt her på
lag inden for de sidste knap 40 år. Jeg lærte den hurtigt da jeg
flyttede til USA i 1962. Da jeg flyttede tilbage til Danmark i 1966,
var den ukendt her.
I England har man gennem århundrederne strittet med både 2. og 3.
finger; det med at stritte alene med 3. finger er også ret nyt der, og
det ville muligvis ikke være blevet forstået før 1939.
Rasmus Underbjerg Pinnerup
>Hvad med at løfte skuldrene og lade begge håndflader pege opad, evt. kigge
>opad? Gælder det kun i kriste lande?
Ehmm... alene det, at jeg er i tvivl om, hvad det er for en gestus, du mener,
burde være et glimrende tegn på, at dets værdi netop er arbitrær. Mener du den
gestus, hvor man tilkendegiver, at man ikke kan svare på et spørgsmål eller
måske den gestus, hvor man anråber en guddommelig magt?
>Og en knyttet hånd med langemanden strittende opad virker stødende på langt
>de fleste mennesker (Jeg har ikke lyst til at forsøge at opgøre statistik -
>jeg risikerer bare at få tæv!).
Det er fordi "langt de fleste" du omgår er del af den samme vestlige kultur,
der efterhånden (med globaliseringen) er kendt over hele kloden. Jeg er ret
sikker på, at aboriginere eller buskmænd ville stå uforstående over for en
sådan gestus, før de skiftede bekendtskab med den vestlige kultur.
>Jeg tror dog kun det holder i Vesten (Skal det skrives med stort? Det er jo
>ikke kun en retningsbetegnelse.).
Det skal skrives med stort, fordi det er navnet på et geografisk område,
ganske som Occidenten, Levanten, Østerland og Middelhavet.
Hovsa - jeg ser netop, at Politikens Ordbogs-cd-rom mener, at Levanten skal
staves med småt. Fy på dem.
Venlig hilsen,
Rasmus Underbjerg Pinnerup
--
"Gud døde dengang mennesker fandt det fornødent at bevise hans existens,
han blev begravet da de opdagede, at der ikke var noget der talte mod
hans tilværelse."
- Vilhelm Grønbech
Kristian Risager Larsen
> finger; det med at stritte alene med 3. finger er også ret nyt der, og
> det ville muligvis ikke være blevet forstået før 1939.
Interessant. Er 2. finger pegefingeren?
Kristian Risager Larsen
kigge
> >opad? Gælder det kun i kriste lande?
>
> Ehmm... alene det, at jeg er i tvivl om, hvad det er for en gestus, du
mener,
> burde være et glimrende tegn på, at dets værdi netop er arbitrær. Mener du
den
> gestus, hvor man tilkendegiver, at man ikke kan svare på et spørgsmål
eller
> måske den gestus, hvor man anråber en guddommelig magt?
"Jeg ved det ikke".
> >Og en knyttet hånd med langemanden strittende opad virker stødende på
langt
> >de fleste mennesker (Jeg har ikke lyst til at forsøge at opgøre
statistik -
> >jeg risikerer bare at få tæv!).
>
> Det er fordi "langt de fleste" du omgår er del af den samme vestlige
kultur,
> der efterhånden (med globaliseringen) er kendt over hele kloden. Jeg er
ret
> sikker på, at aboriginere eller buskmænd ville stå uforstående over for en
> sådan gestus, før de skiftede bekendtskab med den vestlige kultur.
Ja, det prøvede jeg ogå at antyde senere i mit forrige indlæg.
Bertel Lund Hansen
>> I England har man gennem århundrederne strittet med både 2. og 3.
>> finger; det med at stritte alene med 3. finger er også ret nyt der, og
>> det ville muligvis ikke være blevet forstået før 1939.
>Interessant. Er 2. finger pegefingeren?
Ja, så hvis man vil lave fredstegnet i England, skal man være ret
omhyggelig med hvordan man vender hånden. Håndryggen ind mod én
selv er okay.
Herluf Holdt, 3140
> Ja, så hvis man vil lave fredstegnet i England, [...]
Fredstegnet?
Jeg troede at det var et *sejrstegn* ('V' for victory).
--
Med venlig hilsen Herluf Holdt
- at skabe fred (sejre) kan vist være ret så krigerisk.
Bertel Lund Hansen
>> Ja, så hvis man vil lave fredstegnet i England, [...]
>Fredstegnet?
>Jeg troede at det var et *sejrstegn* ('V' for victory).
Det er det også. Jeg tænker på det som et fredstegn for sådan er
det også blevet brugt, men det skal nok passe at den anden
tolkning er mere udbredt.