Agurketid?
Kim Noer
Det er blevet nævnt flere gange at vi er midt i en agurketid rent
nyhedsmæssigt. I.flg. netdob.asb.dk betyder det, at der er en mangel på
nyheder. Men hvorfor agurketid- hvor kommer det udtryk fra?
--
"I'm suffering from amnesia and deju vu at the same time.
I think I've forgotten this before." - Steven Wright
Bjørn Jørvad
"Kim Noer" <k...@nospam.dk> skrev i en meddelelse
news:3d1c659d$0$1460$edfa...@dspool01.news.tele.dk...
> Davsen der..
>
> Det er blevet nævnt flere gange at vi er midt i en agurketid rent
> nyhedsmæssigt. I.flg. netdob.asb.dk betyder det, at der er en mangel på
> nyheder. Men hvorfor agurketid- hvor kommer det udtryk fra?
En agurk er ikke meget mere end vand (som jo er noget tyndt sjap).
--
Mvh
Hr. Bjørn
Kurt Lund
>> Det er blevet nævnt flere gange at vi er midt i en agurketid rent
>> nyhedsmæssigt. I.flg. netdob.asb.dk betyder det, at der er en mangel
>> på nyheder. Men hvorfor agurketid- hvor kommer det udtryk fra?
>
> En agurk er ikke meget mere end vand (som jo er noget tyndt sjap).
Jeg har nu ladet mig fortælle, at udtrykket stammer fra at den
traditionelle afmatning i nyhederne falder sammen med den danske
agurkehøst - så kunne aviserne i det mindste skrive om rekordagurker ...
--
Kurt Lund
Bjørn Jørvad
"Kurt Lund" <k...@fabel.dk> skrev i en meddelelse
news:3d1c6ac7$0$1440$edfa...@dspool01.news.tele.dk...
Den forklaring lyder endnu bedre og samtidig er slige nyheder og let
fordøjelige...;-)
Nu er agurketiden dog blevet mere kompleks.....nu er der gået miljø i den.
Prøv at nappe en søgning på "agurketid".....det er ikke let at være
forbruger.
Esther Selig
<k...@nospam.dk> wrote:
> Davsen der..
>
> Det er blevet nævnt flere gange at vi er midt i en agurketid rent
> nyhedsmæssigt. I.flg. netdob.asb.dk betyder det, at der er en mangel på
> nyheder. Men hvorfor agurketid- hvor kommer det udtryk fra?
Det er presseslang for en nyhedsfattig periode - typisk om sommeren.
I gamle dage (hvor hver provinsby med respekt for sig selv havde sit
eget dagblad) kunne forsidehistorien således være den om at NN havde
frembragt et særlig smukt (eller vanskabt) eksemplar af grønsagen.
Udtrykket er registreret til omkring 1902. Og er i øvrigt importeret
fra tysk "Sauregurkenzeit", et udtryk der blev brugt af berlinske
købmænd om den periode hvor agurkerne var modne (og dermed sylteklare).
I dagens aviser eller mangel på samme bliver agurken hyppigt erstattet
af historier om at den eller den Robinson/Big Brother/andet debilt
reality show deltager har fået a)nye patter b) ny kæreste c)gået fra
kæreste d)set på diskotek/til reception e)forstuvet et håndled f)tabt 4
kilo g)læst en bog h)overvejer at udgive en bog i)overvejer en karriere
som krystalhealer/parterapeut/atomfysiker. Sådan cirka.
hej. esther
Bjørn Jørvad
"Esther Selig" <se...@fjerndettemail.tele.dk> skrev i en meddelelse
news:280620021602209534%se...@fjerndettemail.tele.dk...
KLIP
> Det er presseslang for en nyhedsfattig periode - typisk om sommeren.
> I gamle dage (hvor hver provinsby med respekt for sig selv havde sit
> eget dagblad) kunne ......................klip
Jeg tager hatten af for din udredning.
Den sidder lige i øjet.
--
Mvh
Hr. Bjørn
ASKF
<3d1c65f7$0$1467$edfa...@dspool01.news.tele.dk> med dette:
NDO m. etymologi siger det kommer fra tysk:
agurk/e+tid ¯ tysk Sauregurkenzeit ¯ saure Gurken 'syltede agurker' +
Zeit 'tid'
Det kunne tyde på at vi har oversat det først til agurkesalattid, og så
hurtigt forkortet det til agurketid.
Det giver egentligt fint mening da det netop er noget tyndt sjask og
lagen kan genbruges mange gange.
--
Mvh
Bibliotekar D.B./Stud. Sci. Bibl.
Allan Stig Kiilerich Frederiksen
- Stavefejl og grammatiske fejl må meget gerne kommenteres.
Peter Loumann
<se...@fjerndettemail.tele.dk> wrote:
En fin redegørelse for 'agurketid', der lyste op på denne regnvejsdag
>at den eller den Robinson/Big Brother/andet debilt
>reality show deltager [...] læst en bog
Opsigtsvækkende!
--
hilsen pl
http://huse-i-naestved.dk
Bjørn Jørvad
"ASKF" <as...@privat.dk> skrev i en meddelelse
news:clrohu8nuketno5rj...@4ax.com...
KLIP
> Det giver egentligt fint mening da det netop er noget tyndt sjask og
> lagen kan genbruges mange gange.
Jeg er også bekendt med det gamle udtryk: "hvad har bønder forstand på
agurkesalat".
Noget bud på sammenhængen..?
--
Mvh
Hr. Bjørn
Bjørn Jørvad
"Bjørn Jørvad" <ursus...@pFJERNDETTEost3.tele.dk> skrev i en meddelelse
news:3d1c786d$0$1442$edfa...@dspool01.news.tele.dk...
KLIP
> Jeg er også bekendt med det gamle udtryk: "hvad har bønder forstand på
> agurkesalat".
UPS - Der skulle have stået: "Hvad forstand har bønder på agurkesalat?"
Noget bud på sammenhængen..?
Kan det være journalistslang fra gammel/ældre tid?
--
Mvh
Hr. Bjørn
S. Kann
"Esther Selig" <se...@fjerndettemail.tele.dk> skrev i en meddelelse
news:280620021602209534%se...@fjerndettemail.tele.dk...
Hej Esther!
Du har klart vundet på begge dine udredninger - det kan ikke siges klarere!
:-o Stefan K
Peter Makholm
>>at den eller den Robinson/Big Brother/andet debilt
>>reality show deltager [...] læst en bog
>
> Opsigtsvækkende!
Jeg tænkte præcis det samme. Det er da en nyhed der batter.
--
Peter Makholm | We constantly have to keep in mind why natural
pe...@makholm.net | languages are good at what they're good at. And to
http://hacking.dk | never forget that Perl is a human language first,
| and a computer language second
Kim Ludvigsen
>
> Peter Loumann <pel...@tiscali.dk> writes:
>
> >>at den eller den Robinson/Big Brother/andet debilt
> >>reality show deltager [...] læst en bog
> >
> > Opsigtsvækkende!
>
> Jeg tænkte præcis det samme. Det er da en nyhed der batter.
Fald nu lige helt ned på Jorden igen - der stod jo ikke noget om,
hvilken bog, der er tale om. Det kunne jo være en Pixi-bog, og så er det
jo ikke så opsigtsvæ... Hmm... Lad mig nu lige tænke mig om... Ok, jeg
overgiver mig!
--
Mvh. Kim Ludvigsen
Esther Selig
Jørvad <ursus...@pFJERNDETTEost3.tele.dk> wrote:
> Hvad forstand har bønder på agurkesalat?"
>
> Noget bud på sammenhængen..?
>
> Kan det være journalistslang fra gammel/ældre tid?
Se, den jeg kan også klare - eller rettere Vogel Jørgensen kan i den
uovertrufne 1975 udgave af "Bevingede ord":
" Hvad forstår bønder sig på agurkesalat? - J.L. Heiberg lader i
Recensenten og Dyret 3;1826, Trop sige om Pryssing, at han er en
flynder, som forstår sig lige så meget på fremmede sprog som en bonde
på agurkesalat. I Dina 3, begyndelsen, 1842, har Oehlenschläger
replikken:
"Ja, hvad forstaar vel Bønder for Eksempel sig på Agurkesalat?".
I Spectator 1943-44; 8,492-93 oplyses, at man i Mellem- og Sydslesvig i
nutiden bruger vendingen med tilføjelsen: "han spiser den med høtyv",
og den formodning fremsættes, at vendingen dér kan have gl. hævd, og at
Heiberg har den derfra. Heiberg var fra 1822 tre år dansk lektor i
Kiel". (citat slut).
Det lyder IMHO som om der ikke er en direkte sammenhæng mellem
"agurketider" og "hvad forstand har bønder...". Sidstnævnte udsagn
lyder snarere som en helt klassisk bedre borgerskabs nedvurdering af
bønder. En tradition, der vistnok stadig lever og er meget åbenlys hos
fx skribenten/forfatteren Lise Nørgaard, ophavskvinde til flg. citat:
"Tjen aldrig bønder. For du er deres slave, hvadenten du muger ud under
deres svin eller sidder på et fint kontor i London for at sælge deres
lede flæsk". (Citeret efter hukommelsen fra "Volmer - portræt af en
samfundsstøtte").
hilsen Esther
Peter Loumann
<se...@fjerndettemail.tele.dk> wrote:
> Vogel Jørgensen kan i den
>uovertrufne 1975 udgave af "Bevingede ord"
Hæhæ - det kan min 5. udg. 1963 da også - hæhæ
Peter Græbe
> Se, den jeg kan også klare - eller rettere Vogel Jørgensen kan i den
> uovertrufne 1975 udgave af "Bevingede ord":
Hov! Min BO er 6. udgave fra 1990. Hvorfor er 75eren (5. udgave,
3. oplag) bedre (kender den ikke)? 5. udgave udkom første gang i
1963. 6. udgave er udvidet med 3000 nye bevingede ord. Ikke af
TV-J, men af Poul Zerlang. Altså ialt ca. 15000 opslag.
--
Peter Græbe
Esther Selig
<gra...@internet.dkX> wrote:
> Hov! Min BO er 6. udgave fra 1990. Hvorfor er 75eren (5. udgave,
> 3. oplag) bedre (kender den ikke)? 5. udgave udkom første gang i
> 1963. 6. udgave er udvidet med 3000 nye bevingede ord. Ikke af
> TV-J, men af Poul Zerlang. Altså ialt ca. 15000 opslag.
Det er en helt subjektiv vurdering - alene baseret på hvor tit der er
bid i hhv. den ene ('75) og den anden (vistnok '90). Der må være sket
en vis udrensning i den nyere udgave og af en eller anden grund, er det
altid de udtryk, jeg skal finde, som er fjernet. Men som sagt, jeg har
hverken talt op eller foretaget en dybdegående analyse, det er ren
fornemmelse. Så de bor side om side og supplerer hinanden her. Finder
du en antikvarisk (kan sikkert fås for en slik), så læg poterne på den.
hilsen esther
Kim Noer
news:280620021602209534%se...@fjerndettemail.tele.dk...
[snip}
Mange tak for den fyldstgørende forklaring!
Peter Græbe
Det var lumsk! Der står intet i 6. udgave om at der er foretaget
udrensninger. Jeg vil forsøge at fremskaffe 5. udgave. Som du
skriver burde det ikke være en uoverkommelig opgave.
--
Peter Græbe
Torben Frandsen
> UPS - Der skulle have stået: "Hvad forstand har bønder på agurkesalat?"
>
> Noget bud på sammenhængen..?
Jeg har ofte hørt den med fortsættelsen: "De tror det er spinat, og så
jokker de i den."
Hvor dén så kommer fra aner jeg ikke.
Torben
Bjørn Jørvad
"Torben Frandsen" <t...@remove.belman.dk> skrev i en meddelelse
news:3d2005a6$0$59299$edfa...@dspool01.news.tele.dk...
KLIP
> Jeg har ofte hørt den med fortsættelsen: "De tror det er spinat, og så
> jokker de i den."
Den kender jeg ikke.
Dog anvender jeg udtrykket "at jokke i spinaten".
> Hvor dén så kommer fra aner jeg ikke.
Jeg tog en tur på "surferen" og fandt følgende link:
http://www.litteraturhistorie.au.dk/arbejdspapirer/arbejdspapir_27_00.htm
samt fandt en henvisning til at Søren Kierkegaard skulle have brugt
udtrykket.
--
Mvh
Hr. Bjørn
Bjørn Jørvad
"Bjørn Jørvad" <ursus...@pFJERNDETTEost3.tele.dk> skrev i en meddelelse
news:3d201275$0$59313$edfa...@dspool01.news.tele.dk...
>
> "Torben Frandsen" <t...@remove.belman.dk> skrev i en meddelelse
> news:3d2005a6$0$59299$edfa...@dspool01.news.tele.dk...
>
> KLIP
>
> > Jeg har ofte hørt den med fortsættelsen: "De tror det er spinat, og så
> > jokker de i den."
>
> Den kender jeg ikke.
>
> Dog anvender jeg udtrykket "at jokke i spinaten".
>
> > Hvor dén så kommer fra aner jeg ikke.
>
> Jeg tog en tur på "surferen" og fandt følgende link:
>
> http://www.litteraturhistorie.au.dk/arbejdspapirer/arbejdspapir_27_00.htm
>
Ved gennemlæsning af teksten falder jeg over udstrykket "spinatfugle".
Hvor kommer/stammer dét så fra?
--
Mvh
Hr. Bjørn
Esther Selig
Jørvad <ursus...@pFJERNDETTEost3.tele.dk> wrote:
> Ved gennemlæsning af teksten falder jeg over udstrykket "spinatfugle".
>
> Hvor kommer/stammer dét så fra?
Her kan "sproghjørnet" i Politiken hjælpe:
> I Ordbog over det danske Sprog (ODS) står, at udtrykket kan bruges om
> en »litterat, hvis produkter er opkog af andres arbejder, eller som
> simulerer aandrig eller højtstræbende«. I dag bruges udtrykket især om
> journalister eller om intellektuelle, nogle gange helt neutralt, andre
> gange med samme nedsættende betydning som ordbogen angiver, f.eks. »han
> forklarede velmeriterede spinatfugle, hvordan man skriver
> kulturjournalistik« og »partiets intellektuelle spinatfugle kan ikke
> tåle, at tingene nævnes ved deres rette navn«.
> Hvad ordet kommer af, er lidt sværere at svare på. ODS skriver, at
> spinat har været brugt til at beskrive en værre redelighed, f.eks. »det
> er nok en køn Portion Spenat, je dér har lavet mig sammen«, og de
> fleste kender udtrykket at jokke i spinaten , om det at være taktløs
> eller gøre noget dumt. Desuden har man kunnet tale om en spinatskider ,
> som var en 'vigtig, pralende svækling'.
> Fugl er en betegnelse, man ofte ser brugt om mennesker. Vi taler om
> spøgefugle, ulykkesfugle og landevejens frie fugle , og altså også
> indimellem om spinatfugle .
Rifbjerg har i øvrigt udgivet en bog ved navn "Spinatfugl".
> Spinatfugl. Klaus Rifbjerg om sit liv med pressen. Ved John
> Chr. Jørgensen. Gyldendal. 164 sider, 198 kr.
>
> Her følger en uddybning fra denne:
> Ordet "spinatfugl" mødte Klaus Rifbjerg første gang, da han i
> 1957 blev tilknyttet dagbladet Information som film-, teater-
> og tv-anmelder. Ordet menes at være udledt af det jyske "spinatskider"
> om en vigtig, pralende svækling. Den legendariske kulturjournalist
> J. B. Holmgård giver denne forklaring på ordet i sine erindringer
> "Sket i livet": "Spinatfuglene var kulturmedarbejderne, uanset
> om de skrev om litteratur, teater, film, musik eller malerier.
> De blev ikke anset for rigtige journalister ..."
Nu kan jeg jo godt li Rifbjerg, han er aldrig bleg for at fyre en
bredside af og følgende citat kan måske uddybe Rifbjergs syn på den
provinsielle del af spinatfuglebestanden:
Københavner-arrogancen over for provinsen har haft sine højdepunkter.
Klaus Rifbjerg var fast leverandør af uforskammetheder i sin tid som
redaktør af tidsskriftet 'Vindrosen' omkring 1960. I en artikel
beskriver han boganmelderne ved provinsaviserne sådan: 'Tilsyneladende
udgøres kritikerstaben på utallige små aviser af pensionerede
elektrikere og mislykkede hjemstavnsdigtere'.
Det var den tone, der lagde Rifbjerg for had uden for København i den
grad, at han blev et af de hovedmålene for rindalismen i 60'erne og ind
i 70'erne. Jørgensen fortæller, at Rifbjerg i 1972 var udset af
Jyllands-Posten til at efterfølge Jens Kruse som litterær topfigur.
Forsøget blev håndfast saboteret af bladets typografer og af læsere,
der bestormede bladet med protestbreve og opsagde abonnementet.
Og nu mangler vi vist snart kun at få en brugbar opskrift på
SPINATBUDDING. Velbekomme. Esther
Bjørn Jørvad
"Esther Selig" <se...@fjerndettemail.tele.dk> skrev i en meddelelse
news:030720022012342180%se...@fjerndettemail.tele.dk...
KLIP...en masse rigtig morsomt.
> Og nu mangler vi vist snart kun at få en brugbar opskrift på
Heri kan jeg ikke være behjælpelig.
> SPINATBUDDING. Velbekomme. Esther
Endnu engang har du ramt tingene lige på kornet og givet en superb
forklaring/udredning.
Tak skal *du * have.
--
Mvh
Hr. Bjørn
R.N.
"Emil" skrev i en meddelelse
> On Wed, 03 Jul 2002, Esther Selig wrote:
> >Og nu mangler vi vist snart kun at få en brugbar opskrift på
> >SPINATBUDDING. Velbekomme. Esther
> Vegetarisk Kogebog fra MCMXXXIV (1934) har opskriften:
>
> Nr. 209. Spinatbudding. Til 6-7 Personer. 1 kg dampet og hakket
> Spinat. Hertil bruges Fars Nr. 207 A eller B. Serveres til
> Kartofler og hvid Løgsauce.
>
>
> Nr. 207 Fars til Gemysebuddinger, Rande og Gratiner. Til 6-7
> Personer.
>
> A. 200 g Franskbrød eller 175 g Grahamsbrød eller Sigtebrød uden
> skorpe. 5 dl Kartoffel- el. Urtevand. 2 Spiseskefulde smeltet
> Smør. 3-4 Æg. Salt. Æggehviderne piskes for sig og kommes i til
> sidst, naar Grøntsagerne er tilsat. Bages 1 Time.
Tænk, så var der altså noget der hed "Spinatbudding".
Tak for det, Esther! Og tak for linket du sendte for flere uger siden.
Du har mange overraskelser på lager.
Med de bedste hilsener Ruth
Esther Selig
<emi...@image.dk> wrote:
> Nr. 209. Spinatbudding. Til 6-7 Personer. 1 kg dampet og hakket
> Spinat. Hertil bruges Fars Nr. 207 A eller B. Serveres til
> Kartofler og hvid Løgsauce.
>
>
> Nr. 207 Fars til Gemysebudding (osv)
Tak. Tusind tak. Det lyder lige akkurat som et eksperiment man kunne
kaste sig over her i sommerferien - efter man er færdig med at skure
gullerne med kvilajebark & stive dugene med en lind
kartoffelmelsopløsning, forstås. Lyder også som den perfekte ledsager
til triplepanerede karbonader :-D
hilsen esther
R.N.
"Esther Selig" skrev i en meddelelse
> Emil wrote:
> > Nr. 209. Spinatbudding. Til 6-7 Personer. 1 kg dampet og hakket
> > Spinat. Hertil bruges Fars Nr. 207 A eller B. Serveres til
> > Kartofler og hvid Løgsauce.
> >
> > Nr. 207 Fars til Gemysebudding (osv)
>
> Tak. Tusind tak. Det lyder lige akkurat som et eksperiment man kunne
> kaste sig over her i sommerferien - efter man er færdig med at skure
> gullerne med kvilajebark & stive dugene med en lind
> kartoffelmelsopløsning, forstås. Lyder også som den perfekte ledsager
> til triplepanerede karbonader :-D
Hvid løgsovs, gemysebudding og klapost. Er dugene så syet med orkis og
hjemmegjorte kniplinger? Nogle er måske med hedebosyning eller
hardangersyning? Altsammen ord der har godt af at blive luftet i en
sproggruppe, så de ikke går i glemmebogen. Og kvillajabark, hvornår har man
dog sidst hørt det ord. Er det i 'familie' med kaustisk soda og brun sæbe.
Triplepanerede karbonader tror jeg aldrig jeg har hørt om.
Ret inspirerende på en typisk dansk sommerdag.
Hilsen Ruth
Bjørn Jørvad
"R.N." <el...@io.dk> skrev i en meddelelse
news:ag1ag8$1r14$1...@news.cybercity.dk...
KLIP
> > Tak. Tusind tak. Det lyder lige akkurat som et eksperiment man kunne
> > kaste sig over her i sommerferien - efter man er færdig med at skure
> > gullerne med kvilajebark & stive dugene med en lind
> > kartoffelmelsopløsning, forstås. Lyder også som den perfekte ledsager
> > til triplepanerede karbonader :-D
>
> Hvid løgsovs, gemysebudding og klapost. Er dugene så syet med orkis og
> hjemmegjorte kniplinger? Nogle er måske med hedebosyning eller
> hardangersyning? Altsammen ord der har godt af at blive luftet i en
> sproggruppe, så de ikke går i glemmebogen. Og kvillajabark, hvornår har
man
> dog sidst hørt det ord. Er det i 'familie' med kaustisk soda og brun sæbe.
> Triplepanerede karbonader tror jeg aldrig jeg har hørt om.
>
> Ret inspirerende på en typisk dansk sommerdag.
Een får en ubændig trang til at nedhente sin hardangerfidele ( hardingfele)
og således istemme samt kvæde en vise af lutter fryd.
Sikke ord der pludselig gennemflyder sproggruppen, selvom der øsregner i
denne del af fædrelandet.
--
Mvh
Hr. Bjørn
Esther Selig
Jørvad <ursus...@pFJERNDETTEost3.tele.dk> wrote:
> Er det i 'familie' med kaustisk soda og brun sæbe.
> > Triplepanerede karbonader tror jeg aldrig jeg har hørt om.
Erhmm, nu er det ikke sådan, at kvillajabark er noget jeg jævnligt
bruger (så havde jeg nok også været i stand til at stave det korrekt
;-)
Jeg kan dog oplyse fra en perle af en bog ved navn "Nutids Mad" (ja, i
2 ord) med undertitlen "Husmoderens Haandbog i det daglige Liv -
Ernæring - Husførelse - Hygiejne" at:
Kvillajabark-Udtræk er et udmærket Rensemiddel til velferniserede og
lakerede Gulve; det opløser og tærer ikke på Fernislaget, saaledes som
Sæbevand. - det fremstilles ved at lægge k.bark i blød et par dage og
derefter gennemgå en omfattende koge- og filtreringproces, som jeg ikke
skal trætte med her.
Bogen giver i øvrigt et sjovt indblik i, hvordan hverdagen formede sig
dengang i 30'erne for damer af det åbenbart bedre borgerskab. Der er
mange sider med hvorledes husmoderen bør tilrette dagens arbejde for
sit tyende og gode forslag til, hvordan en konkret arbejdsdag kunne se
ud fx for en "Enepige i en 4 værelses Lejlighed med 2 Voksne og 2
Børn".
(Og en enepige er altså ikke sådan en der vælter i byen og fyrer den af
på disko hver week-end):
7-8 1)Pudse Fodtøj 2)Fyre i Kakkelovn 3)Ordne Morgenmaaltidet
8- 9 1/2 Dagligstuen, Spisestuen, Entréen gøres i stand
9 1/2-11 Soveværelse, Barneværelse, Bad, W.C, Husass.Værelse gøres i
Stand
11-12 Opvask efter Morgenmaden, tilberede Frokost, dække Bord
12-12 1/2 Frokost
12 1/2 -2 Gøre Køkkenet i Stand, forberede Middagen
4 1/2 -6 Middagen tilberedes. Bordet dækkes.
6 - 6 1/2 Middag
6 1/2 - 7 1/2 Opvask og Afrydning (hvorefter man må formode enepigen
falder om af udmattelse).
Anm. Mellem Kl. 12-4 1/2 er der som Regel Tid til personligt Toilette
og Omklædning, Tur i det Frie el.lign.
Herefter følger mange udmærkede planer til hvordan hhv.
"Ugerengøringen" og "Månedsrengøringen" og "Hovedrengøringen" kan
tilrettelægges. Og blandt mange andre gode informationer får man at
vide, hvordan man kan se om Hønen har haft tuberkulose.
Og triplepanering? Hvordan er det nu - først mel, så æg, så rasp, så
paneringen bliver ekstra tyk og fedtsugende. Godt at vide hvis du
trænger til at tage nogle kilo på i en hulens fart.
hilsen esther
Bjørn Jørvad
"Esther Selig" <se...@fjerndettemail.tele.dk> skrev i en meddelelse
news:040720021547035693%se...@fjerndettemail.tele.dk...
KLIP....en masse fornøjelig læsning.
> Anm. Mellem Kl. 12-4 1/2 er der som Regel Tid til personligt Toilette
> og Omklædning, Tur i det Frie el.lign.
Man fristes næsten til at tror udstrykket" ledighed er roden til alt ondt"
stammer fra lige netop hine dage.
> Herefter følger mange udmærkede planer til hvordan hhv.
> "Ugerengøringen" og "Månedsrengøringen" og "Hovedrengøringen" kan
> tilrettelægges. Og blandt mange andre gode informationer får man at
> vide, hvordan man kan se om Hønen har haft tuberkulose.
Jeg stammer da selv fra "et hjem med klavér" og kan således huske daglidagen
for vor i huset boende "barnepige".
Det er da ikke noget jeg ønsker indført igen, da arbejdsdagen var lang og
særdeles trættende, med megen lidt tid til fordybelse.
> Og triplepanering? Hvordan er det nu - først mel, så æg, så rasp, så
> paneringen bliver ekstra tyk og fedtsugende. Godt at vide hvis du
> trænger til at tage nogle kilo på i en hulens fart.
Min hustru stammer fra landet, så nu ved jeg, hvorfor sulet hober sig op på
sidebenene mine.
--
Mvh
Hr. Bjørn
Peter Græbe
> tilrettelægges. Og blandt mange andre gode informationer får man at
> vide, hvordan man kan se om Hønen har haft tuberkulose.
Der fik du gjort mig nysgerrig. Hvordan gør (gjorde) man det?
> Og triplepanering? Hvordan er det nu - først mel, så æg, så rasp, så
> paneringen bliver ekstra tyk og fedtsugende. Godt at vide hvis du
> trænger til at tage nogle kilo på i en hulens fart.
Tripelpanering?
--
Peter Græbe
Bjørn Jørvad
"Peter Græbe" <gra...@internet.dkX> skrev i en meddelelse
news:q8l8iu0m9tttr29ki...@4ax.com...
KLIP
> Tripelpanering?
Ja, som skrevet står " først mel, så æg, så rasp".
Såfremt du er på skrump, kan mel og æg udelades.
Dog duppes/pensles med vand således raspen bliver hængene på kødet inden
dette lægges på den varme pande.
Vi køkkenskrivere har naturligvis forstand på sådanne sager.
Jeg kan godt se at pastaskruer og kødsovs er lette at tilberede fra henholds
vis posen og dåsen.
--
Mvh
Hr. Bjørn
Peter Græbe
> > Tripelpanering?
> Ja, som skrevet står " først mel, så æg, så rasp".
Ja. Det var nu mere om stavemåden er triplepanering eller
tripelpanering.
> Såfremt du er på skrump, kan mel og æg udelades.
Jeg er i den heldige situation, at jeg aldrig har været
overvægtig - og samtidig holder meget af (også fed) mad.
> Dog duppes/pensles med vand således raspen bliver hængene på kødet inden
> dette lægges på den varme pande.
>
> Vi køkkenskrivere har naturligvis forstand på sådanne sager.
Naturligvis. Jeg er så småt begyndt at blande mig i
mad+drikke-gruppen. Skal jeg fyre et par Joule-bomber af?
> Jeg kan godt se at pastaskruer og kødsovs er lette at tilberede fra henholds
> vis posen og dåsen.
Kødsovs fra dåse? Bevar mig vel. Så hellere sulte.
(Hm. Der kan på et tidspunkt vist opstå en konflikt mellem de to
sidste sætninger).
--
Peter Græbe
Bertel Lund Hansen
>(Og en enepige er altså ikke sådan en der vælter i byen og fyrer den af
>på disko hver week-end):
Jeg har også hørt "kokkeenepige", men om det var lidt spøgende,
husker jeg ikke. Jeg tror nok at det var neutralt.
--
Bertel
http://bertel.lundhansen.dk/ FIDUSO: http://fiduso.dk/
Bjørn Jørvad
"Peter Græbe" <gra...@internet.dkX> skrev i en meddelelse
KLIP
> Ja. Det var nu mere om stavemåden er triplepanering eller
> tripelpanering.
Ok, det misforstod jeg så.
> Naturligvis. Jeg er så småt begyndt at blande mig i
> mad+drikke-gruppen. Skal jeg fyre et par Joule-bomber af?
Der har jeg godt nok ikke været. Jeg har siden min udflytning nig fra
barndomshjemmet været interesseret i madlavning.
I de senere åringer har det været den såkaldte "finere madlavning".
Den største forskel på/i disse 2 madlavningsformer er nu blot potionernes
størrelse.
> Kødsovs fra dåse? Bevar mig vel. Så hellere sulte.
> (Hm. Der kan på et tidspunkt vist opstå en konflikt mellem de to
> sidste sætninger).
Tjaeee, når maven begynder at knurre, kan man spise det utroligste.
--
Mvh
Hr. Bjørn
Esther Selig
<gra...@internet.dkX> wrote:
>
> > tilrettelægges. Og blandt mange andre gode informationer får man at
> > vide, hvordan man kan se om Hønen har haft tuberkulose.
>
> Der fik du gjort mig nysgerrig. Hvordan gør (gjorde) man det?
Nemt. Så var leveren fyldt med lede gule pletter. Herefter var det kun
den meget hævngerrige enepige, som kom hønen i suppegryden (egen teori)
.
>
>
> Tripelpanering?
Nu havde jeg godt nok ikke slået det op, men pyha og heldigvis: begge
stavemåder angives i fremmedordbogen.
hilsen esther
Byrial Jensen
>> Tripelpanering?
>
> Nu havde jeg godt nok ikke slået det op, men pyha og heldigvis: begge
> stavemåder angives i fremmedordbogen.
RO kender tripelalliance og tripelvaccine, men ingen sammensatte
ord med triple, så jeg tvivler voldsomt på korrektheden af
stavemåden tripelpanering uanset hvad din fremmedordbog måtte sige.
Per K. Nielsen
wrote:
>Ja. Det var nu mere om stavemåden er triplepanering eller
>tripelpanering.
Så længe det ikke er 'trepanering'...
--
Per K. Nielsen
Byrial Jensen
> RO kender tripelalliance og tripelvaccine, men ingen sammensatte
> ord med triple, så jeg tvivler voldsomt på korrektheden af
> stavemåden tripelpanering uanset hvad din fremmedordbog måtte sige.
Suk. Det er selvfølgelig korrektheden af triplepanering som jeg
tvivler stærkt på.
Torben Frandsen
> Så længe det ikke er 'trepanering'...
Ja, det ville være hul i ho'det!
Torben