Sproghistorie - Þ,þ; Ð,ð; Æ,æ
Rasmus Outzen
news:dk.videnskab.historie. For egentlig er det vel sproghistorie.
Hvordan er Þ,þ; Ð,ð og Æ,æ gået af mode på engelsk? Og hvad er navnene
på de to første bogstaver, der vel på en måde er i familie med 'D, d',
som de også ligner. Hvornår gik de to første af mode i Skandinavien?
Mener at þ brugtes og udtaltes på engelsk som i ord som thief og måske
skrev þief; þink, þunder etc.
Og anvendelsen af ð i ord som they, ðey, eller thou, ðou; anoðer, moðer
etc.
Æ som i black, blæc, eller sådannoget. Æ havde så ikke udtalen som dansk
æ, men mere som bogstavet a på dansk. Andre eksempler i udtalen: Æpple,
jæcket. I []'erne i ordbøger anvender man også 'æ' for a'ets udtale i
disse ord.
Håber bogstaverne bliver gengivet og ikke bliver til koder eller noget i
den retning.
Numpad-koderne for tegnene er:
Alt+232=Þ
Alt+231=þ
Alt+209=Ð
Alt+208=ð
/rsfo
Henning Makholm
> Kan ikke finde ud af, om det her hører til i news:dk.kultur.sprog eller
> news:dk.videnskab.historie. For egentlig er det vel sproghistorie.
Sproghistorie hører helt klart hjemme her.
> Hvordan er Þ,þ; Ð,ð og Æ,æ gået af mode på engelsk? Og hvad er navnene
> på de to første bogstaver, der vel på en måde er i familie med 'D, d',
De gange jeg har set dem navngivet hedder Þ "thorn" og Ð "edh". Men
det er muligt at de betegnelser kun bruges på islandsk og man har sagt
noget andet om dem på engelsk.
Jeg har selv regnet med at Þ på en eller anden måde stammer fra græsk
Theta - det ligner næsten et halvt stort theta, og lyden stemmer vist
også meget godt.
> Håber bogstaverne bliver gengivet og ikke bliver til koder eller noget i
> den retning.
Det går fint hos mig, men for at det også går godt hos alle andre bør
du få din newslæser til at indsætte en markering om hvilket tegnsæt du
skriver i. Desværre ved jeg ikke hvordan man gør det med OE.
--
Henning Makholm "Make it loud, make it complicated, make it long,
and make it up if you have to, but it'll work all right."
Thomas Thorsen
> Hvordan er Þ,þ; Ð,ð og Æ,æ gået af mode på engelsk?
De var mest anvendt i oldengelsk og forsvandt i middelengelsk.
> Og hvad er navnene på de to første bogstaver,
>der vel på en måde er i familie med 'D, d',
> som de også ligner.
Æ "ash", oldengelsk "æsc"
Þ "thorn" efter runens navn, hedder også þorn på islandsk
Ð nu "eth" efter det islandske bogstav (eð), dengang þæt (ðæt)
Ud over de nævte bogstaver brugtes bogstaverne wynn (som ligner lidt et
þ eller p) for w-lyd og yogh (som ligner et 3-tal) for bløde g-lyd af
forskellig art.
> Hvornår gik de to første af mode i Skandinavien?
Det er et spørgsmål om i hvor vidt omfang þ og især ð var mode i de
skandinaviske sprog.
> Mener at þ brugtes og udtaltes på engelsk som i ord som thief
> og måske skrev þief; þink, þunder etc.
Þeof, þencan, þunor, opgiver www.m-w.com
> Og anvendelsen af ð i ord som they, ðey,
"They" er i øvrigt et skandinavisk indlån i engelsk. Engelsk havde
oprindelignoget i retning af "he".
> eller thou, ðou;
"Thou" var "þu" (eller "ðu") på oldengelsk.
> anoðer,
"Another" er for nok lige ny nok til at være skrevet med de gamle tegn.
> moðer etc.
"Mother" var oprindelig med hårdt d: modor.
Man altså ikke automatisk regne med at moderne ð-lyd svarer til ældre
Ð-tegn, og moderne þ-lyd til ældre Þ-tegn, og det ser ud til at Ð og Þ
har været blandet en del sammen. Nogle anvendte kun Þ, andre kun Ð. Det
blev sandsynligvis opfattet som den samme lyd, på samme måde som F blev
brugt både for f og v. Mens Þ'et kommer fra runerne, kan Ð'et muligvis
være importeret fra Irland.
> Æ som i black, blæc, eller sådannoget. Æ havde så ikke udtalen som
> dansk æ, men mere som bogstavet a på dansk. Andre eksempler i
> udtalen: Æpple,
Oldengelsk "æppel".
> jæcket.
Jæcket? Næppe en original form. Middelengelsk har "jaket", og det er et
fransk indlån, så ordet eksisterede ikke i oldengelsk.
Igen skal man huske at moderne lyde ikke kan ekstrapoleres 800-1000 år
tilbage i tiden.
Thomas T.
Rasmus Outzen
"Henning Makholm" <hen...@makholm.net> wrote in message
news:yahvgcr...@syn.diku.dk...
> Scripsit "Rasmus Outzen" <dsl2...@vip.cybercity.dk>
>
> Jeg har selv regnet med at Þ på en eller anden måde stammer fra græsk
> Theta - det ligner næsten et halvt stort theta, og lyden stemmer vist
> også meget godt.
Nemlig. Eller théta med '´' er måske mere præcist i bogstavnavnets
udtale (?) Lyden findes også på spansk ved z, og c foran e og i.
> > Håber bogstaverne bliver gengivet og ikke bliver til koder eller
noget i
> > den retning.
>
> Det går fint hos mig, men for at det også går godt hos alle andre bør
> du få din newslæser til at indsætte en markering om hvilket tegnsæt du
> skriver i. Desværre ved jeg ikke hvordan man gør det med OE.
Jeg tror faktisk, at lige netop disse vil gå igen så vel som ñ, ã, õ, æ,
ø, å etc. forresten, men tak for det alligevel. Dog kan man nok
naturligvis godt regne sig frem til de andre bogstaver ud af en
sammenhæng, kan man så sige.
/rsfo
Rasmus Outzen
"Rasmus Outzen" <dsl2...@vip.cybercity.dk> wrote in message
news:a51cdb$1lad$1...@news.cybercity.dk...
>
> "Henning Makholm" <hen...@makholm.net> wrote in message
> news:yahvgcr...@syn.diku.dk...
> > Scripsit "Rasmus Outzen" <dsl2...@vip.cybercity.dk>
> >
> > Jeg har selv regnet med at Þ på en eller anden måde stammer fra
græsk
> > Theta - det ligner næsten et halvt stort theta, og lyden stemmer
vist
> > også meget godt.
>
> Nemlig. Eller théta med '´' er måske mere præcist i bogstavnavnets
> udtale (?) Lyden findes også på spansk ved z, og c foran e og i.
Jeg må nok lige rette mig selv her. Þ, þ har nok lige så lidt med théta
at gøre, som f har med fi/ef at gøre, for i virkeligheden ligner
bogstavet mere et halvt græsk fi og især et kyrillisk ef (et e med en
prik over - lad os se, hvad den siger til den). Måske var det det
bogstav, du tænkte på, for i théta er stregen på tværs og bliver inden
for cirklen.
/rsfo
Rasmus Outzen
>
> Jeg må nok lige rette mig selv her. Þ, þ har nok lige så lidt med
théta
> at gøre, som f har med fi/ef at gøre,
Her snakker jeg om bogstavets udseende.
/rsfo
Ernie Ramaker
>Jeg har selv regnet med at Þ på en eller anden måde stammer fra græsk
>Theta - det ligner næsten et halvt stort theta, og lyden stemmer vist
>også meget godt.
Thorn er et runetegn, den ble tatt fra runealfabetet for å gjengi
th-lyden, som det ikke fantes en latinsk bokstav for.
Thomas Thorsen
> Nemlig. Eller théta med '´' er måske mere præcist i bogstavnavnets
> udtale (?)
Det kommer an på om du snakker om den klassiske eller moderne.
Klassisk udtale var med pustet t, langt æ (thæ:ta, næsten som hvis en
dansker siger "tææda"). Moderne udtale er med þ-lyd og i (þita).
Thomas T.
Rasmus Outzen
"Thomas Thorsen" <t...@thomasthorsen.dk> wrote in message
news:S4Xc8.2338$Rz2....@news010.worldonline.dk...
> Rasmus Outzen skrev:
>
> > Eller théta med '´' er måske mere præcist i bogstavnavnets
> > udtale (?)
>
> Det kommer an på om du snakker om den klassiske eller moderne.
>
> Klassisk udtale var med pustet t, langt æ (thæ:ta, næsten som hvis en
> dansker siger "tææda"). Moderne udtale er med þ-lyd og i (þita).
Det er sjovt, som udtalen forandres. Udtalen af þ på islandsk eller
færøsk (eller hvor de stadig anvender dem) er vist også blevet mere
t-agtigt eller d-agtigt. Det er mig uklart, hvad jeg har hørt, men der
er en, der har fortalt mig noget i den retning.
Er det måske derfor, man har valgt at skrive teologi og teori istedet
for theologi og theori, som på fx engelsk (theory, þeory)?
En anden ting, der undrer mig, det er valget af tegn og bogstaver for
udtale i ord. Er der et fast alfabet for alle sprog, eller er de
individuelt defineret for de forskellige sprog?
I engelskordbøger bruger man [æ] for udtalen i fx apple [æpl], men lyden
er ikke som dansk æble, men som i ordet alt. Og du skriver udtalen for
théta som [thæ:ta] og sikkert også éta [æta] som svarer til eller minder
om æ på dansk vel. Findes også på russisk - 'æ' hedder den - eller et
omvendt ECU-tegn, ?.
Man anvender ð for mother [moðer] (visse tegn, kan jeg ikke gengive, som
fx et e på hovedet), men for thief bruger man þéta og ikke þorn. Valget
af ð og æ kunne være af historiske årsager som valget af [x] på spansk i
både ord eller navne som Mexico ['mexico], Jesus ['xesus], ejemplo
[exemplo] eller hijo ['ixo], så godt, jeg kunne gengive det. Ejemplo var
højst sandsynligvis exemplo oprindeligt som på latin (exempel). Det har
nok blot været for tåbeligt at skulle ændre stavningen på navnet til en
hel nation som Mexico.
Man anvender også [x] for et tegn magen til X, x på russisk/kyrillisk og
græsk, som kan oversættes til både x og kh for slavisk latinske
bogstaver (jaja, græsk er ikke slavisk) og er også et slags h. Et navn
kan nævnes: Mikhail eller Mixail - tror den første stavemåde er
almindeligst eller mest korrekt.
En kendt russisk filosof fra det nittende århundrede hed Mikhail
Alexandrovich Bakunin, når man skulle oversætte alfabetet til det
latinske - hvorfor er der både x og kh i hans navn, og hvad ville det
være på kyrilliske bogstaver - det samme? Navnet Alexander er jo kendt
på denne stavemåde.
På russisk findes der ikke noget direkte x/ks, men det gør der så på
græsk - nemlig 'ksi'. Ved ikke hvilket bogstav de ville anvende, 'khi'
eller 'ksi', for Alexander den Store eller Alexandria.
Lyden på kyrillisk kan godt minde om [x] på spansk, men den er ustemt.
Minder også om ch på tysk eller skotsk som officielt er ustemte; ich,
doch, nach; Lochlan (navn fra Braveheart *g*).
Jeg mener også at i egne af tyskland hvor lyden for
bogstavskombinationen 'ch' er mere stemt; og ligeledes omvendt i egne af
castillansk-talende områder af Spanien og/eller Latinamerica, hvor den
er mere ustemt end det mere kendte stemte [x]. Med 332.000.000
castillansk-talende i verden godt fordelt på kloden kan det i hvert fald
godt forandre sig lidt.
For både ch på tysk og x/kh på græsk har jeg set anvendelsen [ç] for
dets udtale, men for x/kh på græsk med flere forskellige: [x, ç, kh; k].
Måske fordi det kan udtales forskelligt - de tre første minder givetvist
en del om hinanden, men [k] er vel en afviger - sikkert derfor den står
efter et semikolon.
Jeg vil endeligt sige (skrive), at jeg er "amatør" og blot er
interesseret og har erfaret noget ud fra (ord)bøger og
sprogundervisning, og fra steder, hvor jeg har hørt eller hørt om de
forskellige lyde. Og nu undrer jeg mig altså over []-reglerne, hvis der
overhovedet er nogen. Nu har jeg så spottet én mulig sammenhæng.
Hvis der er et []-alfabef ville jeg da gerne henvises til et. Eller
måske en side om [blahblah]. :-)
/rsfo - intelligent, autist, freak, filosof
Rasmus Outzen
"Torsten" <vi...@fraqz.archeron.dk> wrote in message
news:a51j1f$22ci$1...@news.cybercity.dk...
> Thomas Thorsen <t...@thomasthorsen.dk> skrev:
>
> > Det er et spørgsmål om i hvor vidt omfang þ og især ð var mode i de
> > skandinaviske sprog.
>
>
> Så er der jyske lov:
>
> Hauær thiwf stolæt half marks costæ. æth meræ. tha ma vmbotz
> man hængæ hanum vtæn dom.
Jeg går ud fra at v'erne udtales som u. V og u var jo samme bogstav, v
(ved I nok). Og æ er måske som 'a' i ordet atten eller apple [æpl] igen,
eller måske er det virkeligt et æ.
Forsøg på oversættelser:
Hauær er måske i dag; thiwf solæt kan lyde som tyvstjålet. Half som
halv (og engelsk half). Half marks costæ, er måske noget med at der er
sjålet for en halv marks værdi - jeg ved det ikke.
Tha ma vmbotz man hængæ hanum vtæn dom = Da må -uklart ord- man hænge
ham uden dom. Så noget hænger da sammen. Meget skægt, synes jeg.
/rsfp
Torsten
> Tha ma vmbotz man hængæ hanum vtæn dom = Da må -uklart ord- man hænge
> ham uden dom. Så noget hænger da sammen. Meget skægt, synes jeg.
Hvis du synes, at det er skægt, så er her lidt mere fra jyske lov:
Dræpes man thorsdagh for noon. æth hwilk dagh for thorsdagh.
oc ær landz thing a thæn næst løghær dagh æftær. tha vghæ
frændær at liwsæ a thæn samæ thing. æn dræpas man æftær
noon a thorsdagh. tha mughæ the bithæ til ant thing thæræ
ær næst æftær.
Igen kan vi begynde med en ord for ord "oversættelse":
Dræbes mand torsdag før nona. eller hvilken dag før torsdag.
og er lands ting på den næste lørdag efter. da skal
frænder at lyse på den samme ting. men dræbes mand efter
nona på torsdag. da må the bie til andet ting der
er næst efter.
altså noget i retning af
Dræbes en mand torsdag før middag, eller hvilken som helst
dag før torsdag, og er der landsting den efterfølgende lørdag,
så skal slægtningene lyse drabet på dette ting, men dræbes
en mand efter middag om torsdagen, så må det vente til det
ting der kommer nærmest derefter.
Læg mærke til, at der hverken er bestemte eller ubestemte artikler
i den originale tekst. Ordet "æth", der betyder "eller", svarer til
islandsk "eða". Noon er klokken tre om eftermiddagen. Det kommer af
latin nona hora, den niende time.
--
Torsten
Thomas Thorsen
> Det er sjovt, som udtalen forandres.
Tja, det er jo årsagen til at sprogene er forskellige.
> Udtalen af þ på islandsk eller færøsk (eller hvor de
> stadig anvender dem) er vist også blevet mere
> t-agtigt eller d-agtigt.
Islandsk þ og ð udtales þ og ð. Færøsk har intet þ, og ð udtales ikke ð,
men på forskellige måder, fx stumt, w, j.
> Er det måske derfor, man har valgt at skrive teologi og teori istedet
> for theologi og theori, som på fx engelsk
Hvem er man?
> (theory, þeory)?
"Þeory" er noget du finder på.
> En anden ting, der undrer mig, det er valget af tegn og bogstaver
> for udtale i ord. Er der et fast alfabet for alle sprog, eller er de
> individuelt defineret for de forskellige sprog?
Der findes et internationalt lydskriftalfabet IPA, International
Phonetic Alphabet. Ud over dette har mange sprog særlige
lydskrifttraditioner der er tilpasset det enkelte sprog.
> I engelskordbøger bruger man [æ] for udtalen i fx apple [æpl], men
> lyden er ikke som dansk æble, men som i ordet alt. Og du skriver
> udtalen for théta som [thæ:ta] og sikkert også éta [æta] som
> svarer til eller minder om æ på dansk vel.
Æ er her dansk æ. Det er ikke normalt i almindelig gengivelse af
oldgræsk at bruge accent aigu (é). Man vil bruge en streg over i stedet
til at angive det er eta og ikke epsilon. Det kan ikke lade sig gøre
her, så man bruger ofte en cirkumfleks i stedet: ê.
>Findes også på russisk - 'æ' hedder den - eller et
> omvendt ECU-tegn, ?.
Snakker du lydskrift eller om russisk her?
> Man anvender ð for mother [moðer]
Det er inspireret af bogstavet ð.
> (visse tegn, kan jeg ikke gengive, som
> fx et e på hovedet), men for thief bruger man þéta og
> ikke þorn.
Ja. Hvorfor skriver du "þéta"? Det er noget vrøvl.
> Valget af ð og æ kunne være af historiske årsager
De er nok valgt på grund af deres gamle lydværdi i oldengelsk.
> som valget af [x] på spansk i
> både ord eller navne som Mexico ['mexico],
México ['mehiko] på mexikansk-spansk og Méjico eller México ['mexiko] på
kastillansk-spansk.
> Jesus ['xesus],
Nej, Jesús [xe'sus]
E'erne er ikke i øvrigt ikke helt den korrekte gengivelse.
> Ejemplo var højst sandsynligvis exemplo oprindeligt som på latin
(exempel).
> Det har nok blot været for tåbeligt at skulle ændre stavningen på
navnet
> til en hel nation som Mexico.
På ældre spansk udtaltes x [x] eller [S] (som sh i engelsk) - muligvis
også på andre måder. Stednavne har generelt en mere konservativ
skrivemåde, og det er derfor man har bibeholdt x.
> Et navn kan nævnes: Mikhail eller Mixail - tror den første stavemåde
> er almindeligst eller mest korrekt.
Der er ikke nogen af formerne der er "mest korrekt" uden man angiver
hvilket system man bruger til transskription. Men kh er den mest
almindelige dagligdags transskription af det russiske bogstav X.
> En kendt russisk filosof fra det nittende århundrede hed
> Mikhail Alexandrovich Bakunin, når man skulle oversætte
> alfabetet til det latinske - hvorfor er der både x og kh i hans
> navn, og hvad ville det være på kyrilliske bogstaver -
> det samme?
Russisk ks transskiberes ofte x, især i navne hvor man på andre sprog
bruger x: Alexei, Maxim osv. Transskription af navne er ofte
traditionsbundne, og den dag i dag er det de færreste russere der selv
anvender stringente latinske versioner af deres navne. Når der i et
russisk navn står x, kan man næsten altid gå ud fra at det svarer til
russisk k+s (KC).
> Navnet Alexander er jo kendt
> på denne stavemåde.
Men hedder Aleksandr på russisk.
> På russisk findes der ikke noget direkte x/ks, men det gør der
> så på græsk - nemlig 'ksi'. Ved ikke hvilket bogstav de ville
> anvende, 'khi' eller 'ksi', for Alexander den Store eller Alexandria.
Ksi (xi).
> Lyden på kyrillisk kan godt minde om [x] på spansk, men den er ustemt.
Det er den spanske også.
> Minder også om ch på tysk eller skotsk som officielt er ustemte;
Det er de både officielt og i virkeligheden.
> Jeg mener også at i egne af tyskland hvor lyden for
> bogstavskombinationen 'ch' er mere stemt;
Hvor? Jeg har kun hørt forskellige ustemte varianter af ch.
> og ligeledes omvendt i egne af
> castillansk-talende områder af Spanien og/eller Latinamerica, hvor
> den er mere ustemt end det mere kendte stemte [x].
Det stemte udgave af [x] er nogenlunde den sædvanlige spanske udtale af
g.
I Latinamerika udtales j som regel [h], mens det i Spanien som regel
udtales [x]. Begge er helt ustemte.
> Med 332.000.000 castillansk-talende i verden godt fordelt
> på kloden kan det i hvert fald
> godt forandre sig lidt.
Det har ikke så meget med antallet af spansktalende at gøre, men med
geografisk spredning.
> For både ch på tysk og x/kh på græsk har jeg set anvendelsen [ç] for
> dets udtale, men for x/kh på græsk med flere forskellige: [x, ç, kh;
k].
> Måske fordi det kan udtales forskelligt - de tre første minder
givetvist
> en del om hinanden, men [k] er vel en afviger -
Ich-lyd skrives ofte [ç]. Græsk X udtales i nygræsk nogenlunde som [ç]
foran fortungevokal og [x] foran bagtungevokal. Klassisk græsk X udtales
som k med pust, dvs. ligesom dansk k i forlyd. Det er derfor der står k.
> Og nu undrer jeg mig altså over []-reglerne, hvis der
> overhovedet er nogen.
IPA + utallige "nationale" og adhoc-lydskriftsalfabeter.
>Nu har jeg så spottet én mulig sammenhæng.
> Hvis der er et []-alfabef ville jeg da gerne henvises til et.
IPA, som skrevet ovenfor. Søg på Google "International Phonetic
Alphabet".
Thomas T.
Henning Makholm
> Jeg har selv regnet med at Þ på en eller anden måde stammer fra græsk
> Theta
Ups, sikke noget vrøvl jeg kom til at skrive der. Jeg havde momentant
glemt alt hvad jeg ved om græske bogstaver, og forvekslede theta med
fi. Pinligt. Og tak til Rasmus for at rive mig ud af vildfarelsen.
--
Henning Makholm "NB! Benbrud er et symptom, ikke en sygdom. Hvis du
har brækket benet bør du gå til lægen for at få fastslået
årsagen. Brug aldrig Herbalit<tm> mod benbrud uden lægens anvisning."
Emil Jelstrup
Rasmus Outzen wrote:
> "Thomas Thorsen" <t...@thomasthorsen.dk> wrote in message
> news:S4Xc8.2338$Rz2....@news010.worldonline.dk...
>
> > Rasmus Outzen skrev:
> >
> > > Eller théta med '´' er måske mere præcist i bogstavnavnets
> > > udtale (?)
> >
> > Det kommer an på om du snakker om den klassiske eller moderne.
> >
> > Klassisk udtale var med pustet t, langt æ (thæ:ta, næsten som hvis en
> > dansker siger "tææda"). Moderne udtale er med ?-lyd og i (?ita).
>
> Det er sjovt, som udtalen forandres. Udtalen af ? på islandsk eller
> færøsk (eller hvor de stadig anvender dem) er vist også blevet mere
> t-agtigt eller d-agtigt. Det er mig uklart, hvad jeg har hørt, men der
> er en, der har fortalt mig noget i den retning.
>
> Er det måske derfor, man har valgt at skrive teologi og teori istedet
> for theologi og theori, som på fx engelsk (theory, ?eory)?
>
> En anden ting, der undrer mig, det er valget af tegn og bogstaver for
> udtale i ord. Er der et fast alfabet for alle sprog, eller er de
> individuelt defineret for de forskellige sprog?
>
> I engelskordbøger bruger man [æ] for udtalen i fx apple [æpl], men lyden
> er ikke som dansk æble, men som i ordet alt. Og du skriver udtalen for
> théta som [thæ:ta] og sikkert også éta [æta] som svarer til eller minder
> om æ på dansk vel. Findes også på russisk - 'æ' hedder den - eller et
> omvendt ECU-tegn, ?.
Med den nyeste internationale ISO-transskription (ISO-9:1995)
translittereres det omvendte euro-tegn (ECU findes ikke mere...) til È, è.
På unkrainsk findes der faktisk et € (med kun en streg), som udtales som
normalt russisk e (som til gengæld udtales som russisk è på ukrainsk), men
ISO-transskriberes til Ê, ê.
Alle kyrilliske tegn (inkl. ISO-transskription) på diverse (slaviske og
ikke-slaviske) sprog findes på
http://homepage.mac.com/sirbinks/pdf/cyrillic-iso9.pdf.
>
>
> Man anvender ? for mother [mo?er] (visse tegn, kan jeg ikke gengive, som
> fx et e på hovedet), men for thief bruger man ?éta og ikke ?orn. Valget
> af ? og æ kunne være af historiske årsager som valget af [x] på spansk i
> både ord eller navne som Mexico ['mexico], Jesus ['xesus], ejemplo
> [exemplo] eller hijo ['ixo], så godt, jeg kunne gengive det. Ejemplo var
> højst sandsynligvis exemplo oprindeligt som på latin (exempel). Det har
> nok blot været for tåbeligt at skulle ændre stavningen på navnet til en
> hel nation som Mexico.
>
> Man anvender også [x] for et tegn magen til X, x på russisk/kyrillisk og
> græsk, som kan oversættes til både x og kh for slavisk latinske
> bogstaver (jaja, græsk er ikke slavisk) og er også et slags h. Et navn
> kan nævnes: Mikhail eller Mixail - tror den første stavemåde er
> almindeligst eller mest korrekt.
>
> En kendt russisk filosof fra det nittende århundrede hed Mikhail
> Alexandrovich Bakunin,
På dansk Mikhail Aleksandrovitj Bakunin.
> når man skulle oversætte alfabetet til det
> latinske - hvorfor er der både x og kh i hans navn, og hvad ville det
> være på kyrilliske bogstaver - det samme? Navnet Alexander er jo kendt
> på denne stavemåde.
På russisk staves Alexander med ks (på kyrillisk KC), men visse engelske
transskriptioner oversætter "ks" til x.
>
>
>
> /rsfo - intelligent, autist, freak, filosof
//Emil Jelstrup
Emil Jelstrup
Thomas Thorsen wrote:
> Rasmus Outzen skrev:
>
> > Det er sjovt, som udtalen forandres.
>
> Tja, det er jo årsagen til at sprogene er forskellige.
>
> > Udtalen af ? på islandsk eller færøsk (eller hvor de
> > stadig anvender dem) er vist også blevet mere
> > t-agtigt eller d-agtigt.
>
> Islandsk ? og ? udtales ? og ?. Færøsk har intet ?, og ? udtales ikke ?,
> men på forskellige måder, fx stumt, w, j.
>
> > Er det måske derfor, man har valgt at skrive teologi og teori istedet
> > for theologi og theori, som på fx engelsk
>
> Hvem er man?
>
> > (theory, ?eory)?
>
> "?eory" er noget du finder på.
>
> > En anden ting, der undrer mig, det er valget af tegn og bogstaver
> > for udtale i ord. Er der et fast alfabet for alle sprog, eller er de
> > individuelt defineret for de forskellige sprog?
>
> Der findes et internationalt lydskriftalfabet IPA, International
> Phonetic Alphabet. Ud over dette har mange sprog særlige
> lydskrifttraditioner der er tilpasset det enkelte sprog.
>
> > I engelskordbøger bruger man [æ] for udtalen i fx apple [æpl], men
> > lyden er ikke som dansk æble, men som i ordet alt. Og du skriver
> > udtalen for théta som [thæ:ta] og sikkert også éta [æta] som
> > svarer til eller minder om æ på dansk vel.
>
> Æ er her dansk æ. Det er ikke normalt i almindelig gengivelse af
> oldgræsk at bruge accent aigu (é). Man vil bruge en streg over i stedet
> til at angive det er eta og ikke epsilon. Det kan ikke lade sig gøre
> her, så man bruger ofte en cirkumfleks i stedet: ê.
>
> >Findes også på russisk - 'æ' hedder den - eller et
> > omvendt ECU-tegn, ?.
>
> Snakker du lydskrift eller om russisk her?
>
> > Man anvender ? for mother [mo?er]
>
> Det er inspireret af bogstavet ?.
>
> > (visse tegn, kan jeg ikke gengive, som
> > fx et e på hovedet), men for thief bruger man ?éta og
> > ikke ?orn.
>
> Ja. Hvorfor skriver du "?éta"? Det er noget vrøvl.
>
> > Valget af ? og æ kunne være af historiske årsager
Nogle russere oversætter endda deres navne - fx har jeg på flere sider set
flere personer, der hedder Jevgenij kalde sig selv "Eugene", og jeg har
også set en Andrej, der kaldte sig selv "Andrew".
>
> Thomas T.
//Emil Jelstrup
Thomas Thorsen
> Nogle russere oversætter endda deres navne - fx har jeg på flere
> sider set flere personer, der hedder Jevgenij kalde sig selv "Eugene",
> og jeg har også set en Andrej, der kaldte sig selv "Andrew".
Jeg har også mødt en tjekke der kaldte internationalt sig George fordi
den tjekkiske variant af dette navn, Jirí (med hacek over r'et), er
stort set umuligt at udtale for andre end tjekker. (Det er nu ikke SÅ
svært igen hvis man øver sig).
Thomas T.
Poul Erik Jørgensen
"Rasmus Outzen" <dsl2...@vip.cybercity.dk> skrev i en meddelelse
> Er det måske derfor, man har valgt at skrive teologi og teori istedet
> for theologi og theori, som på fx engelsk (theory, þeory)?
Nej, det var led i en form for modernisering af sproget, idet man fjernede
overflødige h'er:
theori, theologi > teori, teologi
physik, photographi > fysik, fotografi
rhetorik, rhythme > retorik, rytme
og overflødige p'er,
f.eks. i psalmebog, men vi har bibeholdt dem i psykologi etc.
Poul
Poul Erik Jørgensen
> for theologi og theori, som på fx engelsk (theory, þeory)?
Nej, det var led i en form for modernisering af sproget, idet man fjernede
overflødige h'er og ændrede ph til f:
theori, theologi(e?) > teori, teologi
rhetorik, rhythme > retorik, rytme
physik, philosophi(e?) > fysik, filosofi
I psamme omgang er p i psalmebog måske også rhøget sig en thur.
Jeg mener ændringen har fundet sted i slutningen af 1800-tallet.
Poul Erik Jørgensen
Thomas Thorsen
> I psamme omgang er p i psalmebog måske også rhøget sig en thur.
"Salme" blev først den eneste anerkendte form i 1955-udgaven af RO.
De andre stammer ganske rigtigt fra slutingen af 1800-tallet, måske også
"salme".
Thomas T.
Rasmus Outzen
> Rasmus Outzen <dsl2...@vip.cybercity.dk> wrote:
>
> Hvis du synes, at det er skægt, så er her lidt mere fra jyske lov:
>
> Dræpes man thorsdagh for noon. æth hwilk dagh for thorsdagh.
> oc ær landz thing a thæn næst løghær dagh æftær. tha vghæ
> frændær at liwsæ a thæn samæ thing. æn dræpas man æftær
> noon a thorsdagh. tha mughæ the bithæ til ant thing thæræ
> ær næst æftær.
Har du links til denne slags tekster? I øvrigt en underlig sammenhæng
mellem gerning og dom må man sige, når man også sammenligner med den
svenske, hvor man åbenbart skal bøde ni marks kost for mord på
danskermænd eller nordmænd.
/rsfo
Rasmus Outzen
> Rasmus Outzen <dsl2...@vip.cybercity.dk> wrote:
>
> > Tha ma vmbotz man hængæ hanum vtæn dom = Da må -uklart ord- man
hænge
> > ham uden dom. Så noget hænger da sammen. Meget skægt, synes jeg.
>
> Hvis du synes, at det er skægt, så er her lidt mere fra jyske lov:
>
> Dræpes man thorsdagh for noon. æth hwilk dagh for thorsdagh.
> oc ær landz thing a thæn næst løghær dagh æftær. tha vghæ
> frændær at liwsæ a thæn samæ thing. æn dræpas man æftær
> noon a thorsdagh. tha mughæ the bithæ til ant thing thæræ
> ær næst æftær.
Deyr fé,
deyja frændr,
deyr sjálfr hit sama;
ek veit einn
at aldri deyr:
dómr of dauðan hvern.
Tyð lige den! Og hvor er den mon fra?
/rsfo
Poul Erik Jørgensen
"Thomas Thorsen" <t...@thomasthorsen.dk> skrev i en meddelelse
> De andre stammer ganske rigtigt fra slutingen af 1800-tallet, måske også
> "salme".
Er der et tilgængeligt sted noget om retskrivningsændringer eller reformer i
Danmark? På nettet er det mest noget om reformen fra 1948 og senere
ændringer.
PEJ
Rasmus Outzen
> Rasmus Outzen <dsl2...@vip.cybercity.dk> wrote:
>
> > Tha ma vmbotz man hængæ hanum vtæn dom = Da må -uklart ord- man
hænge
> > ham uden dom. Så noget hænger da sammen. Meget skægt, synes jeg.
>
> Hvis du synes, at det er skægt, så er her lidt mere fra jyske lov:
>
> Dræpes man thorsdagh for noon. æth hwilk dagh for thorsdagh.
> oc ær landz thing a thæn næst løghær dagh æftær. tha vghæ
> frændær at liwsæ a thæn samæ thing. æn dræpas man æftær
> noon a thorsdagh. tha mughæ the bithæ til ant thing thæræ
> ær næst æftær.
Hva' er årsagen til brug af punktum istedet for komma?
/rsfo
Thomas Thorsen
> Hva' er årsagen til brug af punktum istedet for komma?
At moderne punktuation ikke eksisterede.
Thomas T.
Poul Erik Jørgensen
> deyja frændr,
> deyr sjálfr hit sama;
> ek veit einn
> at aldri deyr:
> dómr of dauðan hvern.
>
> Tyð lige den! Og hvor er den mon fra?
Hávamál.
PEJ
Poul Erik Jørgensen
> deyja frændr,
> deyr sjálfr hit sama;
> ek veit einn
> at aldri deyr:
> dómr of dauðan hvern.
>
> Tyð lige den! Og hvor er den mon fra?
Jeg har i øvrigt fundet den i en nyislandsk version. Så kan man se de store
ligheder (i hvert fald i skriften) der er mellem oldsproget og det moderne
sprog.
Deyr fé,
deyja frændur,
deyr sjálfur ið sama.
Eg veit einn
að aldrei deyr:
dómur um dauðan hvern.
PEJ
Rasmus Outzen
> Rasmus Outzen <dsl2...@vip.cybercity.dk> skrev:
>
> > Deyr fé,
> > deyja frændr,
> > deyr sjálfr hit sama;
> > ek veit einn
> > at aldri deyr:
> > dómr of dauðan hvern.
>
> Det kan du selv gøre (au=ø, ey=ø). Det er fra Havamál.
Jeg har oversættelsen. :-)
/rsfo
Niels Bache
[...]
> Deyr fé,
> deyja frændr,
> deyr sjálfr hit sama;
> ek veit einn
> at aldri deyr:
> dómr of dauðan hvern.
>
> Tyð lige den! Og hvor er den mon fra?
Politikens "Bevingede ord", 1958-udgaven:
---8<---
Fæ dør,
frænder dør,
selv dør man tilsidst.
Ét ved jeg,
som aldrig dør,
dom over hver en død.
Hávámal, som har dette, måske det tiest citerede vers i dansk
litteratur, siger i foregående vers, der har de samme indledningslinier:
Men aldrig dør
eftermælet,
hvor det er vel vundet.
---8<---
[min opsætning]
Om det stadig er det mest citerede vers i dag, må stå hen i det uvisse.
Hilsen,
Niels
--
______ Almost quite, but not entirely, unlike forty-two.
___/L_][_\\__ _ // Yet another | Niels Bache, Groenlandsvej 12 B
(___{__{__{___7 \X/ Amiga user!!! | DK-2800 Kgs. Lyngby, Denmark
`(_)------(_)-' My other .sig is a Porsche... nba...@mail.dk
Poul Erik Jørgensen
"Torsten" <vi...@fraqz.archeron.dk> skrev i en meddelelse
> Nominativendelsen -r har fået sig en støttevokal. Ellers ikke det
> helt store: k > g, t > ð.
Men talesproget afviger, så vidt jeg selv hare kunnet høre mig til, en del
fra skriftsproget.
Jeg har på fornemmelsen af, at skriftsproget er noget romantiseret, ligesom
det færøske er det.
PEJ
Rasmus Outzen
> Torsten <vi...@fraqz.archeron.dk> skrev:
>
> Islandsk havde en betydelig mængde danske låneord før
> romantikken. Fra omkring 1750 har puristerne udryddet alt hvad
> de kunne genkende som dansk. Stavningen blev mere og mere
> etymologisk baseret gennem 1800-tallet.
Ligsom med nynorsk?
/rsfo
Emil Jelstrup
Thomas Thorsen wrote:
Er det ikke bare ['jirji:] med rulle-r?
Selvom navne er beslægtede, minder Jiri godtnog ikke meget om George. Og
hvis en dansker ikke kendte noget til engelsk ville George vel ikke være
meget nemmere at udtale end Jiri.
>
>
> Thomas T.
//Emil Jelstrup
Thomas Thorsen
> Er det ikke bare ['jirji:] med rulle-r?
Nej. R med hacek udtales nogenlunde som om man *samtidig* udtaler et
rulle-r og et fransk j (som i "jour"). Selv tjekkiske børn skal have
store vanskeligheder med lyden.
> Selvom navne er beslægtede, minder Jiri godtnog ikke meget om George.
Nej, ikke på overfladen, i hvert fald.
> Og hvis en dansker ikke kendte noget til engelsk ville George vel ikke
være
> meget nemmere at udtale end Jiri.
Jeg kan ikke forestille mig mange danskere være i stand til at udtale
r-med-hacek. Så kan de trods alt komme tættere på med George.
I øvrigt var det i et engelsktalende forum, så "George" var det logiske
alternativ.
Thomas T.
Rasmus Underbjerg Pinnerup
>Nemlig. Eller théta med '´' er måske mere præcist i bogstavnavnets
>udtale (?) Lyden findes også på spansk ved z, og c foran e og i.
Hvorfor "théta" med akut? Bogstavet har cirkumfleks på græsk.
Venlig hilsen,
Rasmus Underbjerg Pinnerup
--
"Den har jo ingen tilbagetrædning til slukning af hastighed!"
Peter Ole Kvint
Thomas Thorsen wrote:
> Rasmus Outzen skrev:
>
> > Hvordan er Þ,þ; Ð,ð og Æ,æ gået af mode på engelsk?
>
> De var mest anvendt i oldengelsk og forsvandt i middelengelsk.
>
> > Og hvad er navnene på de to første bogstaver,
> >der vel på en måde er i familie med 'D, d',
> > som de også ligner.
>
> Æ "ash", oldengelsk "æsc"
> Þ "thorn" efter runens navn, hedder også þorn på islandsk
> Ð nu "eth" efter det islandske bogstav (eð), dengang þæt (ðæt)
>
> Ud over de nævte bogstaver brugtes bogstaverne wynn (som ligner lidt et
> þ eller p) for w-lyd og yogh (som ligner et 3-tal) for bløde g-lyd af
> forskellig art.
>
> > Hvornår gik de to første af mode i Skandinavien?
På York dialekten hedder mother, moder næsten, som på dansk,
så th har været på retur på dansk i vikingetiden.
Rasmus Outzen
"Emil Jelstrup" <sn...@post7.tele.dk> wrote in message
news:3C756AFC...@post7.tele.dk...
>
> Thomas Thorsen wrote:
>
> [SNIP]
>
> Er det ikke bare ['jirji:] med rulle-r?
>
> Selvom navne er beslægtede, minder Jiri godtnog ikke meget om George.
Og
> hvis en dansker ikke kendte noget til engelsk ville George vel ikke
være
> meget nemmere at udtale end Jiri.
Jeg har hørt, at George/Georg er i familie med Jørgen. Det er måske
heller ikke så underligt, når ø kan have været oe (og så byttet om) og j
er blevet til g.
Har også hørt med, at det skulle være i familie med fransk Jacques.
Godnat derude.
/rsfo
Rasmus Outzen
"Rasmus Underbjerg Pinnerup" <hob...@post1.tele.dk> wrote in message
news:j4ua7u04dsu9kmb1u...@4ax.com...
> "Rasmus Outzen" <dsl2...@vip.cybercity.dk> mælte sligt:
>
> >Nemlig. Eller théta med '´' er måske mere præcist i bogstavnavnets
> >udtale (?) Lyden findes også på spansk ved z, og c foran e og i.
>
> Hvorfor "théta" med akut? Bogstavet har cirkumfleks på græsk.
Gengives det ikke med en streg over? Er ikke lige helt klar over, hvad
cirkumfleks er...
/rsfo
Thomas Thorsen
> Jeg har hørt, at George/Georg er i familie med Jørgen.
Jørgen er det samme navn som Georg, ja.
> Det er måske heller ikke så underligt, når ø kan
> have været oe (og så byttet om)
Lydændringer virker kun sjældent gennem skriften, og i hvert fald ikke
her.
> og j
> er blevet til g.
Lydændringerne er sikkert sket i tysk, og vi har importeret den tyske
form.
> Har også hørt med, at det skulle være i familie med fransk Jacques.
Hvor har du hørt det? Det er ikke korrekt. Jacques er en form af Jakob.
Thomas T.
Rasmus Outzen
>
> > og j
> > er blevet til g.
>
> Lydændringerne er sikkert sket i tysk, og vi har importeret den tyske
> form.
Det kan være, tjekkerne også har det.
> > Har også hørt med, at det skulle være i familie med fransk Jacques.
>
> Hvor har du hørt det? Det er ikke korrekt. Jacques er en form af
Jakob.
Jeg vil trække det tilbage. Jeg tror jeg har blandet to navne sammen.
Jakob og Jacques er derimod.
/rsfo
Rasmus Outzen
"Rasmus Outzen" <dsl2...@vip.cybercity.dk> wrote in message
news:a543ss$m77$1...@news.cybercity.dk...
Vandret streg over e for bogstavet éta og i dette og thétas bogstavnavn.
'é' er da en lyd, der nærmer sig 'æ'.
Thomas Thorsen
> Vandret streg over e for bogstavet éta og i dette og thétas
> bogstavnavn. 'é' er da en lyd, der nærmer sig 'æ'.
É er ikke en lyd.
Thomas T.
Rasmus Outzen
Nej, men det kom nærmest den, jeg tænkte på, og é udtales vel oftest som
et æ-agtigt e, ikke?
/rsfo
Thomas Thorsen
> Nej, men det kom nærmest den, jeg tænkte på, og é udtales vel
> oftest som et æ-agtigt e, ikke?
Næ. Det kommer da an på på hvilket sprog. På fransk og italiensk udtales
det faktisk som lukket e (altså en e-lyd), og è bruges for æ-lyd. Hvis
du bare vil markere at bogstavet er et eta og ikke et epsilon, kan man
skrive en streg over e'et. Da det af tekniske grunde ikke kan lade sig
gøre her, kan en cirkumflex bruges da den ligner bedst. Vær dog
opmærksom på at der i klassisk græsk kan anvendes et accentueringssystem
med akut, grav og cirkumfleks accent og aspirationstegn. Disse anvendes
normalt ikke ved transskription til latinske bogstaver, idet dog et af
aspirationstegnene i klassisk græsk oversættes med latinsk h.
Thomas T.
Poul Erik Jørgensen
Georg hedder på fransk Georges ;-)
PEJ
Rasmus Outzen
> Rasmus Outzen skrev:
>
> Næ. Det kommer da an på på hvilket sprog. På fransk og italiensk
udtales
> det faktisk som lukket e (altså en e-lyd), og è bruges for æ-lyd. Hvis
> du bare vil markere at bogstavet er et eta og ikke et epsilon, kan man
> skrive en streg over e'et. Da det af tekniske grunde ikke kan lade sig
> gøre her, kan en cirkumflex bruges da den ligner bedst. Vær dog
> opmærksom på at der i klassisk græsk kan anvendes et
accentueringssystem
> med akut, grav og cirkumfleks accent og aspirationstegn. Disse
anvendes
> normalt ikke ved transskription til latinske bogstaver, idet dog et af
> aspirationstegnene i klassisk græsk oversættes med latinsk h.
Det er forresten rigtigt, at è oftest udtales æ-agtigt. Jeg tror atter,
jeg blandede rundt på bogstaverne.
Bogstavet 'è' udtales oftest som du nævner.
Cirkumfleks må så være således: ë - som i Citroën? Udtalt hvordan?
/rsfo
Sebastjan in Malta
"c", "q", "x" og "z", som endnu i første halvdel af 1800-tallet blev
brugt i almindelige ord som "Caffe", "Qvinde", "voxe", "zittre", osv.
Må jeg her nøjes med en enkelt iagttagelse: I en periode som jeg
anslår til omkring 1880-1920 gik mange så vidt i deres iver for at
afskaffe "c" at man ændrede stavemåden af navne; jeg har på tryk set
bl.a. "Kong Kristian den Niende", "Bryggeriet Karlsberg", ja endog
"Eventyrdigteren H. Kr. Andersen"!
Sebastjan
Thomas Thorsen
> Cirkumfleks må så være således: ë - som i Citroën?
Nej, det er tegnet over ê. Cirkumfleks betyder "ombøjet".
> Udtalt hvordan?
Det kan man ikke generalisere omkring. Bogstaver udtales forskelligt, og
accenter har forskellig betydning på forskellige sprog.
Husk på at i det aktuelle tilfælde er cirkumfleks altså bare en
erstatning for en vandret streg. Den betyder oftest lang vokal.
Thomas T.
Per Erik Rønne
> Numpad-koderne for tegnene er:
> Alt+232=Ş
> Alt+231=ş
Stort og lille thorn.
> Alt+209=Ğ
> Alt+208=ğ
Stort og lille edh.
Og hvor ligger det sidste oldengelske tegn, yogh, så?
--
Per Erik Rønne
Frederikssundsvej 308B, DK-2700 Brønshøj, DENMARK, EUROPEAN UNION
Tlf. + fax: +38 89 00 16, mobil +45 28 23 09 92.
Homepage http://www.diku.dk/students/xerxes
Thomas Thorsen
> Og hvor ligger det sidste oldengelske tegn, yogh, så?
Hverken wynn eller yogh har sådanne tastaturkoder.
De findes til gengæld i Unicode-standarden med numrene:
021C (540) stort yogh
021D (541) lille yogh
01F7 (503) stort wynn
01BF (447) lille wynn
Har man en Unicode-skrifttype kan man være heldig at tegnene er deri.
Ellers må man finde en oldengelsk specialfont, og dem er der vist nogle
stykker af.
Thomas T.
Poul Erik Jørgensen
Som det er beskrevet lige ovenfor, er det ikke circumfleks.
Tegnet ¨ kaldes trema, på fransk tréma. Det bruges i princippet på fransk
til at skille to vokaler, så man ikke udtaler dem som én, f. eks.
naïf (naiv) udtales na-if, mens ai uden trema normalt udtales æ.
négroïde, udtales negro-id, mens oi uden trema normalt udtales wa
noël (jul) udtales no-æl, mens oe uden trema normalt vil udtales ø eller wa
(alt efter det ord det forekommer i).
I Citroën bevirker tremaet, at man ikke udtaler oe som ø, men som o-æ.
I øvrigt er det en god ide at blive langt væk fra personnavne, når man
diskuterer almene udtaleproblemer på fransk. Der forefindes ved personnavne
gang på gang uregelmæssigheder. For franskmændene siger f. eks. ikke
sitro-æng, men sitro-ænn, hvilket er mærkeligt.
Sku' vi osse lige ta' komponisten Saint-Saëns, der hedder sæng saangs (den
præcise udtale kan ses i udtaleordbøger) eller forfatterinden Madame de
Staël, der udtales stal (nærmest som Stahl på tysk, men med rent s-t), to
meget kendte kulturpersonligheder, hvor reglen om, at trema bevirker deling
af vokalen, ikke gælder.
Man hører ofte Staël udtalt sta-æl, men det er altså forkert. Stavningen
Staël skyldes, at hun var gift med den svenske baron von Stael-Holstein. Man
har åbenbart syntes at Staël var det nærmeste man kunne komme den rigtige
udtale i det daværende Frankrig.
Poul Erik Jørgensen
Peter Loumann
<J...@fc.aalborghus.dk> wrote:
>I Citroën bevirker tremaet, at man ikke udtaler oe som ø, men som o-æ.
Den gængse *tyske* udtale er [tsi'trø:n] ;o)
>I øvrigt er det en god ide at blive langt væk fra personnavne, når man
>diskuterer almene udtaleproblemer på fransk. Der forefindes ved personnavne
>gang på gang uregelmæssigheder.
Det gælder vist på de fleste sprog...
>For franskmændene siger f. eks. ikke
>sitro-æng, men sitro-ænn, hvilket er mærkeligt.
Ja. Det er nu heller ikke min erfaring.
hilsen pelo
Rasmus Underbjerg Pinnerup
>Nemlig. Eller théta med '´' er måske mere præcist i bogstavnavnets
>udtale (?) Lyden findes også på spansk ved z, og c foran e og i.
Hvorfor "théta" med akut? Bogstavet har cirkumfleks på græsk.
Venlig hilsen,
Rasmus Underbjerg Pinnerup
--
"Så er det nok din forpulede lille selvtægtsmus!!!
Jeg har fanme aldrig kunnet lide dig!!!"
Rasmus Outzen
> "Rasmus Outzen" <dsl2...@vip.cybercity.dk> mælte sligt:
>
> >Nemlig. Eller théta med '´' er måske mere præcist i bogstavnavnets
> >udtale (?) Lyden findes også på spansk ved z, og c foran e og i.
>
> Hvorfor "théta" med akut? Bogstavet har cirkumfleks på græsk.
En lige streg, men cirkumfleks ligner mest. Egentlig mente jeg è, for en
mellemting mellem e og æ. Men êta er vel også en lang vokal, ik'?
Forsøger at gengive det med lige streg:
Theta, eta.
Lidt ligsom med anthropologikos eller demagogia.
/rsfo
Familien Nygaard
> > Tha ma vmbotz man hængæ hanum vtæn dom = Da må -uklart ord- man hænge
> > ham uden dom. Så noget hænger da sammen. Meget skægt, synes jeg.
>
> Der står ombudsmand.
... som vel næppe havde den samme funktion som vore dages ombudsmand:
> Har en tyv stjålet for en halv marks værdi eller mere, så må
> ombudsmanden hænge ham uden dom.
Ombudsmand = bøddel? landsfoged?
Anders.