Holland, Nederlandende osv.
Ernie Ramaker
> Skulle nogen her i gruppen mon kunne give et overblik over de forskellige
> navne for Holland og hollændere, samt navnenes oprindelse?
>
> F.eks. 'dutch' og 'dutchman', der bruges af engelsktalende - hvor kommer mon
> dét fra? Kan man tale om 'Dutchland' eller tilsvarende?
Engelsk 'dutch' er samme ord som 'deutsch' på tysk (og 'diets'/'duits')
på hollandsk. Før i tiden blev det ord brugt om både tysk og hollandsk.
På hollandsk og tysk har det senere fået betydningen 'tysk', mens det på
engelsk gik den anden vej.
> 'Nederlandende' illustrerer jo meget godt landets natur (en stor del er
> under havoverfladen), men hvorfor bruges flertalsformen? På hollandsk bruges
> ordet i ental, dvs. 'Nederland'.
Landets officielle navn lyder Koninkrijk der Nederlanden (Nederlandenes
kongerige) på hollandsk, altså flertal. Før hed landet bl.a. Republiek
der zeven verenigde Nederlanden (De syv forenede Nederlandes republik).
På moderne hollandsk forkortes navnet gerne til Nederland, men de fleste
andre sprog bruger en flertalsform (Netherlands, Pays Bas, Alankomaat,
Niðurlönd).
> 'Holland' forekommer mig at kunne have sin rod i ordene 'hol' og 'land',
> hvoraf det første på hollandsk betyder hul eller hule, og vist også har
> været brugt på dansk (jfr. en debat i Ballerup Bladet for nogle år siden om
> navngivningen af Hold-An Vej). /
Navnet Holland kommer af holtland (holt er en gammel eller dialektal
form af hout), altså træland. Der var store skove i den del af
Nederlandene der hedder Holland.
> Også 'Holland' bruges på hollandsk.
Ja, både om Nord- og Syd-Holland (selv om der ikke er så meget brug for
en fælles betegnelse for de to provinser) og om hele landet.
> Holland og Nederlandende bruges begge på dansk, måske med en stigende
> tendens mod sidstnævnte. Er der nogen særlig grund til at benytte det éne
> navn frem for det andet? Måske afhængigt af situationen?
Det mest korrekte navn er nok Nederlandene, så i officielle sammenhænge
er det bedst at bruge det. Jeg ser dog ingen grund til ikke at bruge
navnet Holland i dagligsproget.
> I et andet indlæg i nærværende nyhedsgruppe har jeg set sproget i Flandern
> omtalt som 'nederlandsk'. Tidligere har man vel oftest brugt betegnelsen
> 'flamsk' for dette sprog, omend der jo er tale om identiske sprog. Hvilken
> betegnelse vil her være den korrekte?
Hvis man vil omtale de dialekter af hollandsk/nederlandsk der tales i
Belgien, kan man bruge betegnelsen 'flamsk'. Det er en del af det
hollandske sprogområde.
Bjørn Jørvad
"Ernie Ramaker" <eram...@radio.fm> skrev i en meddelelse
news:19opal6mckin6$.1mct1kgtqti2a$.dlg@40tude.net...
KLIP
> Hvis man vil omtale de dialekter af hollandsk/nederlandsk der tales i
> Belgien, kan man bruge betegnelsen 'flamsk'. Det er en del af det
> hollandske sprogområde.
Hvorfor bruger engelskmændene betegnelsen "go dutch", når man evt. skal i
byen med dem.....;-)...?
--
Mvh
Hr. Bjørn
Jørgen Winther
"Ernie Ramaker" <eram...@radio.fm> skrev i en meddelelse
news:19opal6mckin6$.1mct1kgtqti2a$.dlg@40tude.net...
> [...]
Tak for det grundige svar, der har givet mig en del at tænke over.
> Før hed landet bl.a. Republiek
> der zeven verenigde Nederlanden (De syv forenede Nederlandes republik).
Ved du også, hvornår dette navn har været brugt? Måske kunne du tilføje en
kort (to-liniers) baggrund for landets opståen?
> > Også 'Holland' bruges på hollandsk.
>
> Ja, både om Nord- og Syd-Holland (selv om der ikke er så meget brug for
> en fælles betegnelse for de to provinser) og om hele landet.
Er det for den moderne hollænder af nogen betydning, om han lever i Nord-
eller Syd-Holland? Er der f.eks. forskellige dialekter eller forskellig
historisk baggrund (det nordlige Holland er jo i vid udstrækning inddæmmet,
hvilket vel gør beboerne dér til en slags nybyggere)?
--
Jørgen
Ernie Ramaker
> Grænsen mellem Nord- og Syd-Holland er af liden betydning i dagens
> Holland. Det er heller ikke en dialektgrænse. Jeg tror næsten at Holland
> blev delt af administrative grunde for ikke så vældig længe siden, men
> det er jeg ikke sikker på.
Nu taler jeg altså om provinserne Nord- og Syd-Holland, og ikke om
Nederlandene.
Jeppe Stig Nielsen
>
> Hvis man vil omtale de dialekter af hollandsk/nederlandsk der tales i
> Belgien, kan man bruge betegnelsen 'flamsk'. Det er en del af det
> hollandske sprogområde.
Og »det hollandske sprogområde« er det samme (bare mindre højtideligt)
som »det nederlandske sprogområde«?
--
Jeppe Stig Nielsen <URL:http://jeppesn.dk/>. «
"Je n'ai pas eu besoin de cette hypothèse (I had no need of that
hypothesis)" --- Laplace (1749-1827)
Jørgen Winther
"Jeppe Stig Nielsen" <ma...@jeppesn.dk> skrev i en meddelelse
news:3DBC4085...@jeppesn.dk...
> Noord-Holland og Zuid-Holland er altså kun to provinser ud af tolv.
>
> I snæver betydning er Holland kun disse to provinser. I en bredere
> betydninger er Holland alle de tolv provinser i Nederlandene.
Jeg begynder at forstå de historiske forskelle i betegnelserne 'Holland'
hhv. 'Nederlandene'. Så vidt jeg kan se, er brugen af 'Holland' om hele Det
Nederlandske Kongerige et levn fra en del af tiden under fransk
overherredømme, hvor franskmændene valgte at kalde landet for Kongeriget
Holland.
Men nu bevæger jeg mig vist så småt ind på et emne, der snarere kan betegnes
som historie end sprog.
--
Jørgen
Ernie Ramaker
> "Ernie Ramaker" <eram...@radio.fm> skrev i en meddelelse
>> Før hed landet bl.a. Republiek
>> der zeven verenigde Nederlanden (De syv forenede Nederlandes republik).
>
> Ved du også, hvornår dette navn har været brugt? Måske kunne du tilføje en
> kort (to-liniers) baggrund for landets opståen?
Fra 1579 til 1795. Jeg ved ikke så meget om nederlandsk historie, så jeg
giver hellere et link til en engelsksproglig side med en kortfattet
oversigt over Nederlandenes historie:
http://www.home.zonnet.nl/d.van.duijvenbode/geschnl-e.htm
>>> Også 'Holland' bruges på hollandsk.
>>
>> Ja, både om Nord- og Syd-Holland (selv om der ikke er så meget brug for
>> en fælles betegnelse for de to provinser) og om hele landet.
>
> Er det for den moderne hollænder af nogen betydning, om han lever i Nord-
> eller Syd-Holland? Er der f.eks. forskellige dialekter eller forskellig
> historisk baggrund (det nordlige Holland er jo i vid udstrækning inddæmmet,
> hvilket vel gør beboerne dér til en slags nybyggere)?
Grænsen mellem Nord- og Syd-Holland er af liden betydning i dagens
Jeppe Stig Nielsen
>
> Er det for den moderne hollænder af nogen betydning, om han lever i Nord-
> eller Syd-Holland? Er der f.eks. forskellige dialekter eller forskellig
> historisk baggrund (det nordlige Holland er jo i vid udstrækning inddæmmet,
> hvilket vel gør beboerne dér til en slags nybyggere)?
Nederlandene er inddelt i nogle provinser (lidt lige som vores amter).
Fra www.cia.gov:
12 provinces (provincien, singular - provincie); Drenthe, Flevoland,
Friesland, Gelderland, Groningen, Limburg, Noord-Brabant,
Noord-Holland, Overijssel, Utrecht, Zeeland, Zuid-Holland
Noord-Holland og Zuid-Holland er altså kun to provinser ud af tolv.
I snæver betydning er Holland kun disse to provinser. I en bredere
betydninger er Holland alle de tolv provinser i Nederlandene.
--
Poul Erik Jørgensen
> At det meste af sitet er på nederlandsk, gør ikke så meget - sproget
> minder jo meget om dansk; hvilket jeg dog ikke finder nogen
> forklaring på i historien, udover at den nordlige del har været under
> dansk herredømme i en periode (under Chr. I og Chr. II?). Er der
> nogen anden forklaring på slægtskabet mellem de to sprog?
Der er naturligvis et slægtskab, idet dansk og nederlandsk er germanske
sprog.
Nederlandsk er sproghistorisk en tysk dialekt (en såkaldt nederfrankisk
dialekt), som på grund af historiens gang er blevet et selvstændigt sprog.
De ligheder der er mellem dansk, som er et nordgermansk sprog, og
nederlandsk, som er et vestgermansk sprog, vil man også finde mellem dansk
og f. eks. tysk. Men lighederne mellem hollandsk og tysk er langt mere
iøjnefaldende end lighederne mellem dansk og hollandsk.
Slægtskabsbilledet bliver blot noget sløret af, at vi har importeret et
enormt ordforråd fra plattysk, som naturligvis også står nederlandsk nært.
Poul Erik Jørgensen
--
Remove mail from my email-address before emailing me.
Enlevez mail de mon adresse email pour me contacter.
Torsten Poulin
> Hvorfor bruger engelskmændene betegnelsen "go dutch", når man
> evt. skal i byen med dem.....;-)...?
Med det udtryk menes at hver betaler sin del selv. Hollændere
blev betragtet som værende nærrige - ligesom skotter.
--
Torsten
Jørgen Winther
navne for Holland og hollændere, samt navnenes oprindelse?
F.eks. 'dutch' og 'dutchman', der bruges af engelsktalende - hvor kommer mon
dét fra? Kan man tale om 'Dutchland' eller tilsvarende?
'Nederlandende' illustrerer jo meget godt landets natur (en stor del er
under havoverfladen), men hvorfor bruges flertalsformen? På hollandsk bruges
ordet i ental, dvs. 'Nederland'.
'Holland' forekommer mig at kunne have sin rod i ordene 'hol' og 'land',
hvoraf det første på hollandsk betyder hul eller hule, og vist også har
været brugt på dansk (jfr. en debat i Ballerup Bladet for nogle år siden om
navngivningen af Hold-An Vej). Også 'Holland' bruges på hollandsk.
Holland og Nederlandende bruges begge på dansk, måske med en stigende
tendens mod sidstnævnte. Er der nogen særlig grund til at benytte det éne
navn frem for det andet? Måske afhængigt af situationen?
I et andet indlæg i nærværende nyhedsgruppe har jeg set sproget i Flandern
omtalt som 'nederlandsk'. Tidligere har man vel oftest brugt betegnelsen
'flamsk' for dette sprog, omend der jo er tale om identiske sprog. Hvilken
betegnelse vil her være den korrekte?
--
Jørgen
Ernie Ramaker
> Ernie Ramaker wrote:
>>
>> Hvis man vil omtale de dialekter af hollandsk/nederlandsk der tales i
>> Belgien, kan man bruge betegnelsen 'flamsk'. Det er en del af det
>> hollandske sprogområde.
>
> Og »det hollandske sprogområde« er det samme (bare mindre højtideligt)
> som »det nederlandske sprogområde«?
På dansk er det det (jf. NDO om hollandsk: "det hollandske sprog =
NEDERLANDSK"), men ikke på hollandsk. På hollandsk ville man bruge "det
nederlandske sprogområde" i denne sammenhæng, for "det hollandske
sprogområde" er Nord- og Syd-Holland.
Jørgen Winther
> [...] Jeg ved ikke så meget om nederlandsk historie, så jeg
> giver hellere et link til en engelsksproglig side med en kortfattet
> oversigt over Nederlandenes historie:
> http://www.home.zonnet.nl/d.van.duijvenbode/geschnl-e.htm
Det var dog et fremragende link! Også med god information om andre landes
historie. Da de europæiske landes historier er flettes sammen på kryds og
tværs, er det særdeles brugbart, at der krydslinkes flittigt.
At det meste af sitet er på nederlandsk, gør ikke så meget - sproget minder
jo meget om dansk; hvilket jeg dog ikke finder nogen forklaring på i
historien, udover at den nordlige del har været under dansk herredømme i en
periode (under Chr. I og Chr. II?). Er der nogen anden forklaring på
slægtskabet mellem de to sprog?
--
Jørgen
Per Rønne
> Det mest korrekte navn er nok Nederlandene, så i officielle sammenhænge
> er det bedst at bruge det.
Brugen af ordet »Nederlandende« kan dog give visse problemer, da
»Nederlandene« i hvert fald oprindeligt var landene omkring den Nedre
Rhin, og senere blev en fællesbetegnelse for hvad der i dag er Holland
[De forenede Provinser], Belgien og Luxembourg.
Og det er da også stadig sådan at taler man om nederlandsk musik,
nederlænderstil, så taler man om komponister fra hele området. Et område
som i to århundreder dominerede Europa.
Og jeg behøver blot at nævne de vigtigste af komponisterne, for at give
et billede af hvor de kom fra:
Guillaume Dufay.
Johannes Ockeghem.
Josquin des Prés.
[bl.a. Pierre de la Rue].
Orlandus Lassus.
Hver linie repræsenterer en af de fem nederlandske »skoler«, reelt
forskellige generationer - og den »fjerde« skole havde så ikke rigtigt
nogen »største komponist«. Men det centrale i denne sammenhæng er at der
optræder både germanske og franske navne.
--
Cand.scient. Per Erik Rønne
Frederikssundsvej 308B, 3. tv.
DK-2700 Brønshøj
Tlf + fax 38 89 00 16, mobil 28 23 09 92
Bjørn Jørvad
"Per Rønne" <per....@invalid.dk> skrev i en meddelelse
news:1fkqv9s.geau621snjfvkN%per....@invalid.dk...
KLIP
> Brugen af ordet »Nederlandende« kan dog give visse problemer, da
> »Nederlandene« i hvert fald oprindeligt var landene omkring den Nedre
> Rhin, og senere blev en fællesbetegnelse for hvad der i dag er Holland
> [De forenede Provinser], Belgien og Luxembourg.
Det vil jeg da sandelig ikke håbe.
Mine forretningsforbindelser i Holland angiver altid Holland som The
Netherlands, Belgierne som Belgium og Luxemburg som Luxemburg.
Så det må kun i musikken problemerne er.
--
Mvh
Hr. Bjørn
Per Rønne
> Hvorfor bruger engelskmændene betegnelsen "go dutch", når man evt. skal i
> byen med dem.....;-)...?
Oxford English Dictionary:
Dutch:
C adv
2. With each person paying for his own food, drink, etc.; esp. in phr.
to go Dutch (cf. Dutch lunch, etc., under sense A. 4 above). orig. U.S.
1914 S. Lewis Our Mr. Wrenn v. 63 We'll go Dutch. 1957 Economist 5
Oct. 14/1 To suggest a free trade area to any of them in such
circumstances looks rather like proposing to a teetotaller that you and
he go dutch on daily rounds of drinks. 1962 Ibid. 29 Sept. 1213/3 There
is 'Dutch auction', 'Dutch uncle', to eat out 'Dutch' with one's
friends, and many more.
take:
B XII 93 take up.
h (c) to take (a person) up on (something): to accept an offer,
invitation, etc. colloq.
1914 S. Lewis Our Mr. Wrenn v. 63 We'll go Dutch to a lodging-house.
All right, sir; all right. I'll take you up on that.
====
Det forklarer naturligvis ikke »hvorfor«, men kan vel være en begyndelse
...
Per Rønne
> Hvorfor bruger engelskmændene betegnelsen "go dutch", når man evt. skal i
> byen med dem.....;-)...?
Oxford English Dictionary:
Dutch:
Koen de Troij
> [...]
> Hvis man vil omtale de dialekter af hollandsk/nederlandsk der tales i
> Belgien, kan man bruge betegnelsen 'flamsk'.
Nå, der er blandede meninger om det. Der er ret mange flamlændere der undgår
"flamsk" som sprogbetegnelse og foretrækker "belgisk nederlandsk" -- eller
kort og godt "nederlandsk" selvfølgelig -- for at betone at det ganske
rigtigt drejer sig om (en form for) nederlandsk og ikke et separat sprog.
Blandt sprogvidenskabsmænd henviser "flamsk" desuden specielt til
dialekterne i provinserne Vest- og Østflandern (Brygge, Gent, Kortrijk),
mens dialekterne i provinserne Antwerpen og Brabant (Antwerpen, Bruxelles,
Leuven) og Limburg (Hasselt, Genk) kaldes hhv. "brabantsk" og "limburgsk". I
ordbøgerne angives den typisk belgiske sprogbrug som regel med "belgisk
nederlandsk" eller "sydnederlandsk". D. Lulofs' norsk-nederlandsk-norske
ordbog fra 1992 eller deromkring er faktisk den eneste ordbog jeg har, hvor
man taler om "flamsk". Det ser lidt, hvad skal vi sige, amatørmæssigt ud på
den måde, synes jeg. (Hvilken betegnelse har man valgt i den nye udgave,
Ernie?)
> Det er en del af det hollandske sprogområde.
Præcis, det er i hvert fald noget de allerfleste er enige om.
--
Koen de Troij
Bjørn Jørvad
"Per K. Nielsen" <pnie...@image.dk> skrev i en meddelelse
news:t52qru8go5ugcklmd...@4ax.com...
KLIP
> Det er ikke ualmindeligt på dansk at Nederlandende betegner Holland,
> Belgien og Luxemborg.
Det var jeg ikke klar over.
I vor familie har Holland, Belgien samt Luxemborg altid været benævnt
BeNeLux.
Måske det skyldes vi er kommet i en del af Nedrlandene i mere ende 40 år.
Nærmere betegnet i provinsen Holland.
--
Mvh
Hr. Bjørn
Per K. Nielsen
<ursus...@pFJERNDETTEost3.tele.dk> wrote:
>>og senere blev en fællesbetegnelse for hvad der i dag er Holland
>> [De forenede Provinser], Belgien og Luxembourg.
>
>Det vil jeg da sandelig ikke håbe.
Det er ikke ualmindeligt på dansk at Nederlandende betegner Holland,
Belgien og Luxemborg.
--
Per K. Nielsen
Bjørn Jørvad
"Per Rønne" <per....@invalid.dk> skrev i en meddelelse
news:1fkrvo7.rwdo3011ezi7oN%per....@invalid.dk...
KLIP
> Jeg ved ikke hvorfor de germansktalende nordlige dele af Belgien blev en
> del af det franskdominerede Belgien i stedet for af Holland.
Jeg kan heller ikke give dig nogen forklaring på ovennævnt.
Jeg holder mig udelukkende til det, hollænderne betegner deres eget land
med: "Nederland" eller på engelsk "The Netherlands".
Jeg beklager meget, men kan altså ikke tage andet alvorligt..... det er
trodsalt dem som bebor Holland mv.
Link: http://www.track.nl/ prøv at klikke på rullepanel, så vil du se alle
de provinser landet består af.
At folk udenfor Nederlandene ikke "ka´ hit´ u´ a´ t´", ved jeg hollænderne
tager gasnke roligt. De har sågar intet imod at fremmede kalder deres land
Per Rønne
I historisk sammenhæng er det stadig ganske almindeligt at benævne den
del af Burgund der ved Karl den Dristiges sønneløse død tilfaldt
habsburgerne som »Nederlandene«. Efter De Forenede Provinsers løsrivelse
[formelt anerkendt ved den Westphalske Fred i 1648] kaldtes de sydlige
provinser så for først »De Spanske Nederlande«, efter den Spanske
Arvefølgekrig for »De Østrigske Nederlande«.
Nederlandene blev så under Napoléon I den Store genforenet, ved
Wienerkongressen som »Kongeriget De forenede Nederlande«. De sydlige
katolske dele gjorde så i 1830 oprør, og Belgien [og Luxembourg]
dannedes.
Jeg ved ikke hvorfor de germansktalende nordlige dele af Belgien blev en
del af det franskdominerede Belgien i stedet for af Holland.
Bjørn Jørvad
"Jørgen Winther" <j...@condia.dk> skrev i en meddelelse
news:XRVu9.183411$Qk5.6...@news010.worldonline.dk...
KLIP
> Holland og Nederlandende bruges begge på dansk, måske med en stigende
> tendens mod sidstnævnte. Er der nogen særlig grund til at benytte det éne
> navn frem for det andet? Måske afhængigt af situationen?
Holland er blevet et "varemærke" for Nederland... lidt groft sagt.
Holland er en del af Nederland som landet vitterligt hedder.
Sproget "hollandsk" er blevet en "massebetegnelse" for de mange dialekter,
der tales i Nederland.
Udlændinge yder at omtale Nederland som "Holland". En "nederlænding" ville
aldrig drømme om i officielle sammenhænge at kalde sin land "Holland".
Morsomt nok er forkortelsen på Nederland da også NL og ikke HL for
"Holland".
En anden lille sjov ting er at mange områder i Nederland har sit eget lokale
flag ved siden af det nationale.
--
Mvh
Hr. Bjørn
Peter Loumann
wrote:
>Jeg ved ikke hvorfor de germansktalende nordlige dele af Belgien blev en
>del af det franskdominerede Belgien i stedet for af Holland.
Statsgrænsen følger vist en reliøs grænse - memmel protestanter og
katolikker. Vistnok en temmelig skarp grænse ...
Per Rønne
Korrekt; alle ikke-katolikker blev brændt af spanierne [også spædbørn].
Men var det den religiøse grænse der var afgørende for flamlænderne,
eller blev de tvunget ind i Belgien af vallonerne?
Bjørn Jørvad
"Ernie Ramaker" <eram...@radio.fm> skrev i en meddelelse
news:t3i6fxz1qpha$.14528mx0h4gfe.dlg@40tude.net...
KLIP
> Nej, det er de vel stort set ikke. Belgien bliver traditionelt set på
> som våres lillebror, og der er nok en del hollændere der fremdeles har
> en sådan holdning overfor belgierne.
Mentaliteten er såvidt jeg ved også aldeles forskellig.
Er der ikke noget med at en nederlænder ikke helt stoler på en belgier (og
med god grund)..?
--
Mvh
Hr. Bjørn
Ernie Ramaker
> våres
En fin blanding af norsk (vår) og dansk (vores), ikke?
Bjørn Jørvad
KLIP
> Tja, belgierne har jo lidt af den sydlige mañana-mentalitet. :-)
LOL .. og dette iblandet lidt mafia-mentalitet også....;-)
--
Mvh
Hr. Bjørn
Ernie Ramaker
>> Nej, det er de vel stort set ikke. Belgien bliver traditionelt set på
>> som våres lillebror, og der er nok en del hollændere der fremdeles har
>> en sådan holdning overfor belgierne.
> Mentaliteten er såvidt jeg ved også aldeles forskellig.
> Er der ikke noget med at en nederlænder ikke helt stoler på en belgier (og
> med god grund)..?
Tja, belgierne har jo lidt af den sydlige mañana-mentalitet. :-)
Bjørn Jørvad
"Ernie Ramaker" <eram...@radio.fm> skrev i en meddelelse
news:zi9u0vgl495w.wvb7fhekk9s4$.dlg@40tude.net...
KLIP
> > våres
>
> En fin blanding af norsk (vår) og dansk (vores), ikke?
Jep .... men fuldt forståeligt.
Min mormor var også norsk født...;-)
--
Mvh
Hr. Bjørn
Ernie Ramaker
> Mig bekendt er nederlændere heller ikke stolte af at blive slået i hartkorn
> med belgiere...?
Jeppe Stig Nielsen
>
> Jeg ved ikke hvorfor de germansktalende nordlige dele af Belgien blev en
> del af det franskdominerede Belgien i stedet for af Holland.
Jeg troede det var flamlćnderne der dominerede i Beligien ...
--
Jeppe Stig Nielsen <URL:http://jeppesn.dk/>. «
"Je n'ai pas eu besoin de cette hypothčse (I had no need of that
hypothesis)" --- Laplace (1749-1827)
Thomas Thorsen
> Okay. Men i nyere tid.
Ja, nu om dage er det nok flamlænderne der har fat i den lange ende. Men
hvis vi skal forklare hvorfor de nederlandsktalende er med i den
belgiske stat, må vi se historisk på tingene.
TT
Per Rønne
> Thomas Thorsen wrote:
> >
> > > Jeg troede det var flamlænderne der dominerede i Beligien ...
> >
> > Ikke historisk set.
>
> Okay. Men i nyere tid. SDE skriver: »Siden 1960'erne, da kulminedriften
> og de gamle industrier blev ramt af krise, er indkomsterne [i Vallonien]
> sakket bagud i forhold til de flamske. [... ...] Da sprogstriden er
> kædet sammen med Valloniens økonomiske tilbagegang og Flanderns vækst,
> har den ofte haft landspolitiske konsekvenser.«
Men fra omkring uafhængigheden [ca. 1830] og sikkert også før var det
altså Vallonien der var den ledende landsdel. Noget der varede op i
1960erne. Altså i hvert fald en 140 år.
Thomas Thorsen
> Jeg troede det var flamlænderne der dominerede i Beligien ...
Ikke historisk set. Det er ikke altid de fleste der er de dominerende.
TT
Jeppe Stig Nielsen
>
> > Jeg troede det var flamlænderne der dominerede i Beligien ...
>
> Ikke historisk set.
Okay. Men i nyere tid. SDE skriver: »Siden 1960'erne, da kulminedriften
og de gamle industrier blev ramt af krise, er indkomsterne [i Vallonien]
sakket bagud i forhold til de flamske. [... ...] Da sprogstriden er
kædet sammen med Valloniens økonomiske tilbagegang og Flanderns vækst,
har den ofte haft landspolitiske konsekvenser.«
--
Jeppe Stig Nielsen <URL:http://jeppesn.dk/>. «
"Je n'ai pas eu besoin de cette hypothèse (I had no need of that
hypothesis)" --- Laplace (1749-1827)
Poul Erik Jørgensen
> Men fra omkring uafhængigheden [ca. 1830] og sikkert også før var det
> altså Vallonien der var den ledende landsdel. Noget der varede op i
> 1960erne. Altså i hvert fald en 140 år.
Var problemet ikke, at Valloniets force var kul og stål, noget der ikke var
nogen fremtid i efter 1970erne? Tyskerne nedlagde jo også kul- og
stålindustrier i stribevis i de år.
Poul Erik Jørgensen
--
Remove mail from my email-address before emailing me.
Enlevez mail de mon adresse email pour me contacter.
Per Rønne
> Per Rønne wrote:
> > Men fra omkring uafhængigheden [ca. 1830] og sikkert også før var det
> > altså Vallonien der var den ledende landsdel. Noget der varede op i
> > 1960erne. Altså i hvert fald en 140 år.
> Var problemet ikke, at Valloniets force var kul og stål, noget der ikke var
> nogen fremtid i efter 1970erne? Tyskerne nedlagde jo også kul- og
> stålindustrier i stribevis i de år.
Jov. Og før 1970 var Flandern vel et tilbagestående bondesamfund.