Ensstavede ord (homonymer) søges!
Sorgenfri
Jeg efterlyser ord, som staves ens og har vidt forskellige betydninger.
Til eksempel kan jeg nævne ordet "beskeden", som jo både kan betyde
meddelelsen, nøjsom, og noget i retning af "skidt på" :-)
Og så den gammelkendte "Får får får?" "Nej, det får lam".
Det er den type ord, jeg samler på, og jeg vil blive glad for ethvert
bidrag!
Mvh. Sorgenfri :-)
Herluf Holdt, 3140
> Jeg efterlyser ord, som staves ens og har vidt forskellige
> betydninger.
Sådanne ord hedder vist homografer.
> Til eksempel kan jeg nævne ordet "beskeden", som jo både kan
> betyde meddelelsen, nøjsom, og noget i retning af "skidt på" :-)
Dit eksempel er vel både et homonym og en homograf.
Homonymer lyder ens og homografer skrives ens.
Tråde om diverse -nymer og -grafer plejer at blive lange
og sjove her i d.k.s.
--
'rluf
Poul B
"Sorgenfri" <Sorgenfri...@yahoo.dk> skrev i en meddelelse
"Pille" kan betyde "tablet" og "søjle". Og så er der verbet "at pille".
"Pibe" kan være både substantiv og verbum.
--
Poul
Herluf Holdt, 3140
> Jeg efterlyser ord, som staves ens og har vidt forskellige
> betydninger.
Her er et par "homografer", som jeg også diskede op med i 2002:
blyantstegning (uhm! duft fra køkkenet)
Ambassadeur (navn på bagerbutik i Kbh. og tidsmåler på ambassaden)
sømand
antikrist
klokkeren
ugerne
--
Med venlig hilsen Herluf Holdt
Claus Tondering
> Jeg efterlyser ord, som staves ens og har vidt forskellige betydninger.
Jeg tror at et af mest alsidige ord er "fyr":
En fyr = en mandlig person
Et fyr = et fyrtårn
Et fyr = et olie- eller gasfyr
En fyr = et fyrretræ
fyr = afskedig (som i "fyr den uduelige sekretær")
fyr = tænd ild (som i "fyr op i pejsen")
Nogle af disse er naturligvis forskellige anvendelser af noget der
basalt er samme ord.
--
Claus Tøndering
Claus Tondering
> Her er et par "homografer", som jeg også diskede op med i 2002:
>
> blyantstegning (uhm! duft fra køkkenet)
> Ambassadeur (navn på bagerbutik i Kbh. og tidsmåler på ambassaden)
> sømand
> antikrist
> klokkeren
> ugerne
lakridser (dem vil man ikke have i sin bil)
kultur (bruges af en præst til at tage tid på gudstjenesten)
--
Claus Tøndering
Torsten Poulin
> Nogle af disse er naturligvis forskellige anvendelser af noget
> der basalt er samme ord.
Derfor er det også nyttigt at have begrebet polysemi.
--
Torsten
David T. Metz
> Det er den type ord, jeg samler på, og jeg vil blive glad for ethvert
> bidrag!
Hane, pik, bold, søm, gang, løn, dør, rumpe, rulle, bid, le, flade.
Et tilfældigt udvalg - "off the top of my head".
David
Peter Loumann
>Jeg tror at et af mest alsidige ord er "fyr":
"Skrå" er også pænt med:
navneord: vedtægterne for et gilde
navneord: tobak til at tygge
udsagnsord: at tygge omtalte
tillægsord: med hældning
udsagnsord: at have hældning
--
hilsen pl (peloda hos tiscali her i landet)
http://huse-i-naestved.dk
David T. Metz
> "Skrå" er også pænt med:
> udsagnsord: at have hældning
Arh, er det "hældning"? Er det ikke "retning"? Jeg går ud fra du tænker på
fx "at skrå over gaden"?
David
vadmand
Per V.
vadmand
"Poul B" <pou...@hotmail.invalid> skrev i en meddelelse
news:c9p5ho$86m$1...@news.net.uni-c.dk...
>
> "Sorgenfri" <Sorgenfri...@yahoo.dk> skrev i en meddelelse
>
> > Jeg efterlyser ord, som staves ens og har vidt forskellige betydninger.
> >
> > Til eksempel kan jeg nævne ordet "beskeden", som jo både kan betyde
> > meddelelsen, nøjsom, og noget i retning af "skidt på" :-)
> > Og så den gammelkendte "Får får får?" "Nej, det får lam".
> >
> > Det er den type ord, jeg samler på, og jeg vil blive glad for ethvert
> > bidrag!
>
og til stødte ind i den, som "hovedpinepillen."
Per V.
vadmand
"Claus Tondering" <cl...@tondering.dk> skrev i en meddelelse
news:ur7svx...@tondering.dk...
> kultur (bruges af en pręst til at tage tid på gudstjenesten)
Eller betegne en rejse med kultoget. ("Take the Coltrane")
Per V.
Tom Wagner
"David T. Metz" <dtm...@cbs.dk.invalid> skrev i en meddelelse
news:40c02ab9$0$183$edfa...@dtext02.news.tele.dk...
> Arh, er det "hældning"? Er det ikke "retning"? Jeg går ud fra du tænker på
> fx "at skrå over gaden"?
pl har det med at være skråsikker!
Hilsen Tom
Peter Kirk
news:c9p2ce$hf4$1...@news.cybercity.dk...
> Jeg efterlyser ord, som staves ens og har vidt forskellige betydninger.
Hvad med marsvin og marsvin?
Martin / Fårevejle
Else Holm
news:uvfi7x...@tondering.dk
Det kan også være
tænder (i munden)
tænder (lighter)
tænder (at tænde - tænder)
--
Else
Herluf Holdt, 3140
> "Skrå" er også pænt med:
> navneord: vedtægterne for et gilde
Kan du ikke tranchere den fisk for mig?
:·)
Herluf Holdt, 3140
- en der lukker op (døre, flasker, osv.)
- en der plukker o'er
Bertel Lund Hansen
> - en der plukker o'er
Søren?
--
Bertel
http://bertel.lundhansen.dk/ FIDUSO: http://fiduso.dk/
Sorgenfri
"David T. Metz" > skrev
Tak for ordene. Alle bliver noteret :-) Det eneste, jeg forstår ved "rumpe",
er imidlertid "bagdel". Hvad er den anden betydning?
Mvh. Sorgenfri
David T. Metz
>Det eneste, jeg forstår ved
> "rumpe", er imidlertid "bagdel". Hvad er den anden betydning?
"binde op".
David
Froggy
> En bekendt af mig betegnede konsekvent en søjle, der stod akavet, så
> folk af og til stødte ind i den, som "hovedpinepillen."
>
Det ku' lyde som Franz F. ?
--
Froggy
--------------------------------------------------
Der er bedre at vide lidt om meget
end at vide meget "om lidt" (J.N.)
Froggy
> "Herluf Holdt, 3140" <herlufho...@privat.dk> writes:
>
> lakridser (dem vil man ikke have i sin bil)
den anden slags er heller ikke rar at ha' mellem tæerne, men når man er
'oppe på lakridserne' så er det jo helt fint.
> kultur (bruges af en præst til at tage tid på gudstjenesten)
den er lige så syg som "bus-krydder"
S. Jensen
"vadmand" <perve@(fjerndette)post.tele.dk> skrev i en meddelelse
news:40c02cf2$0$516$edfa...@dread14.news.tele.dk...
> >
> En bekendt af mig betegnede konsekvent en søjle, der stod akavet, så folk
af
> og til stødte ind i den, som "hovedpinepillen."
>
> Per V.
Jeg griner stadigvæk. Har du prøvet at sælge den til linie 3?
Froggy
> Claus Tondering <cl...@tondering.dk> skrev:
>
>> Jeg tror at et af mest alsidige ord er "fyr":
>
> "Skrå" er også pænt med:
>
> navneord: vedtægterne for et gilde
De vedtægter har jeg aldrig hørt om
men "gilde" alene er ok
gilde (sammenslutning, laug)
gilde (fest)
laug staves i dag "lav"
lav (gilde)
lav (mosagtig plante)
lav (ikke ret høj lyd)
lav (ikke ret høj ting eller person)
lav (holde en lav profil)
lav (en ikke ret høj pris eller værdi)
lav (bydeform af 'at lave')
lave (gøre)
lave (små)
lave (at sidde længe på 'porcelænstronen')
mave (bevæge sig fremad på maven)
mave (den der bliver for stor hos kontorfolk)
sengetid OT, men det er det nu ... ;-)
amesh (Mette)
news:c9p2ce$hf4$1...@news.cybercity.dk...
> Hej allesammen!
>
> Jeg efterlyser ord, som staves ens og har vidt forskellige betydninger.
>
> meddelelsen, nøjsom, og noget i retning af "skidt på" :-)
> Og så den gammelkendte "Får får får?" "Nej, det får lam".
>
> bidrag!
begavet = intelligent, fået mange gaver
kvindelig = feminin, en død kvinde
legende = gammel historie, legende børn
kost = mad, noget man fejer med
sort = farve, art, slags
og mange flere, når jeg har fået morgenkaffe ;-)
mvh
Mette
Peter Weis
> den er lige så syg som "bus-krydder"
... og min favorit "lampe-tarm".
mvh
Peter
vadmand
"Froggy" <fro...@ofir.dk> skrev i en meddelelse
news:40c26235$0$3052$1472...@news.sunsite.dk...
> vadmand wrote:
>
> > En bekendt af mig betegnede konsekvent en søjle, der stod akavet, så
> > folk af og til stødte ind i den, som "hovedpinepillen."
> >
>
> Det ku' lyde som Franz F. ?
>
>
fundet på den. Jeg har også hørt den brugt af andre musikere, der advarede
folk mod søjler på dansegulvet.
Per V.
Sorgenfri
> "Sorgenfri" skrev
>> Jeg efterlyser ord, som staves ens og har vidt forskellige
>> betydninger.
> begavet = intelligent, fået mange gaver
> kvindelig = feminin, en død kvinde
> legende = gammel historie, legende børn
> kost = mad, noget man fejer med
> sort = farve, art, slags
>
> og mange flere, når jeg har fået morgenkaffe ;-)
Jeg sidder stadig parat med notatblokken, hvis du skulle komme på flere ...
:-)
Du behøver såmænd ikke "oversætte" dem, hvis det er.
Mvh. Sorgenfri
Herluf Holdt, 3140
> vadmand wrote:
>> En bekendt af mig betegnede konsekvent en søjle, der stod akavet,
>> så folk af og til stødte ind i den, som "hovedpinepillen."
> Det ku' lyde som Franz F. ?
Hvad står "F." for?
David T. Metz
> Hvad står "F." for?
Füschel? (Vittighedstegner)
David
amesh (Mette)
> amesh (Mette) wrote:
> > "Sorgenfri" skrev
>
> >> Jeg efterlyser ord, som staves ens og har vidt forskellige
> >> betydninger.
>
> > begavet = intelligent, fået mange gaver
> > kvindelig = feminin, en død kvinde
> > legende = gammel historie, legende børn
> > kost = mad, noget man fejer med
> > sort = farve, art, slags
> >
> > og mange flere, når jeg har fået morgenkaffe ;-)
>
> Jeg sidder stadig parat med notatblokken, hvis du skulle komme på flere
...
Efter både morgenkaffe og frokost er her lidt til blokken :-)
råd = et råd, at have råd, noget der er gået råd i
bare = kun, nøgne
platte = en tallerken smørrebrød, vulgære
værge = forsvar, formynder
bjerge = at rage til sig, en bjergkæde
tvære = at tvære noget ud, nogen der er på tværs
and = en fugl, en løgnehistorie
skør = at være småtosset, let at brække i stykker
smøre = at smøre, en klamamse
veje = at afveje, villaveje
og en af de mere kringlede som jeg hørte Leif Davidsen sige på TV for nogle
dage siden:
at slå sig på flasken =
1) at falde over flasken og slå sig,
2) at falde til druk
mvh
Mette
Bertel Lund Hansen
>smøre = at smøre, en klamamse
Jeg vil så inderligt bede om at folk lærer ordet "klamamus"
rigtigt. "Klamamse" lyder som pattebarnesprog selv om det
åbenbart er ret udbredt.
Jeppe Stig Nielsen
>
> Jeg efterlyser ord, som staves ens og har vidt forskellige betydninger.
Man kan jo finde femdobbelte homografer i RO:
http://www.dsn.dk/cgi-bin/ordbog/ronet?M=1&P=lod
http://www.dsn.dk/cgi-bin/ordbog/ronet?M=1&P=s%E5
På den anden side slår RO ord sammen selvom de har vidt forskellige
betydninger, når blot de deler ordklasse, udtale og bøjning.
--
Jeppe Stig Nielsen <URL:http://jeppesn.dk/>. «
"Je n'ai pas eu besoin de cette hypothèse (I had no need of that
hypothesis)" --- Laplace (1749-1827)
thomas t
> Herluf Holdt, 3140 wrote:
>
>> Hvad står "F." for?
>
> Füschel? (Vittighedstegner)
Ferdinand?
vadmand
"David T. Metz" <dtm...@cbs.dk.invalid> skrev i en meddelelse
news:40c2ee28$0$184$edfa...@dtext02.news.tele.dk...
> Herluf Holdt, 3140 wrote:
>
> > Hvad står "F." for?
>
> Füschel? (Vittighedstegner)
>
Per V.
amesh (Mette)
news:v106c05shmfii90nk...@news.stofanet.dk...
> amesh (Mette) skrev:
>
> >smøre = at smøre, en klamamse
>
> Jeg vil så inderligt bede om at folk lærer ordet "klamamus"
> rigtigt. "Klamamse" lyder som pattebarnesprog selv om det
> åbenbart er ret udbredt.
Det kan godt være at det lyder som pattebarnssprog, men er åbenbart så
udbredt, at de fleste bruger det uden at tænke videre over det. Ingen er i
hvert fald i tvivl om hvad det betyder :-) Selv ville jeg aldrig sige
"klamamus". Det lyder alt for "lærd" i sammenhængen, og ville få mange til
at tilføje "hvaffen mus?" Men man kan jo også kalde det en svada :-)))
Du inspirerede mig lige til et par stykker til:
bad = forkortelse for badekar etc., datid af at bede
byde = at (på)byde, at (ind)byde, at byde (i kortspil, auktioner)
bed = blomsterbed, datid af at bide
mvh
Mette
Froggy
>
> Hvad står "F." for?
Det kan du se under 'biografier' på: http://www.tegneseriemuseet.dk
(hvis du er meget nysgerrig ;-) )
--
Froggy
--------------------------------------------------
Bertel Lund Hansen
>Det kan godt være at det lyder som pattebarnssprog, men er åbenbart så
>udbredt, at de fleste bruger det uden at tænke videre over det. Ingen er i
>hvert fald i tvivl om hvad det betyder :-) Selv ville jeg aldrig sige
>"klamamus". Det lyder alt for "lærd" i sammenhængen
Jamen, det er jo det der er hele pointen. Når folk (jeg vil ikke
nævne Arne H. Wilstrup for ikke at fornærme ham) har skrevet en
lang sludder for en sladder, så kalder man det en klamamus i
ironi.
Froggy
news:Xns95005D03837...@127.0.0.1...
> "Froggy" <fro...@ofir.dk> wrote:
>
> > den er lige så syg som "bus-krydder"
>
> ... og min favorit "lampe-tarm".
ROFL - "sejt" - den bli'r svær at slå ...
Herluf Holdt, 3140
> "Herluf Holdt, 3140" skrev:
>> Hvad står "F." for?
> Det kan du se under 'biografier' på: http://www.tegneseriemuseet.dk
> (hvis du er meget nysgerrig ;-) )
Hvis det er Füchsel du mener, var det lidt lettere at du havde
skrevet det. Og linket til Franz Füchsel giver forresten "fejl 404",
når man prøver det, men det kan du jo ikke gøre for.
--
Med venlig hilsen Herluf Holdt
- og jeg mangler stadig at se Füchsels "hovedpinepille".
amesh (Mette)
> amesh (Mette) skrev:
>
> >Det kan godt være at det lyder som pattebarnssprog, men er åbenbart så
> >udbredt, at de fleste bruger det uden at tænke videre over det. Ingen er
i
> >hvert fald i tvivl om hvad det betyder :-) Selv ville jeg aldrig sige
> >"klamamus". Det lyder alt for "lærd" i sammenhængen
>
> Jamen, det er jo det der er hele pointen. Når folk (jeg vil ikke
> nævne Arne H. Wilstrup for ikke at fornærme ham) har skrevet en
> lang sludder for en sladder, så kalder man det en klamamus i
> ironi.
Det var en ordentlig klamamus, men nu faldt 10-øren :-)
mvh
Mette
Peter Weis
> ROFL - "sejt" - den bli'r svær at slå ...
Den er i øvrigt autentisk:
To bedstemødre i min familie sad og gættede kryds-og-tværs en søndag
eftermiddag, da den ene oprigtigt spørger om den anden kender til en
lampe-tarm.
Det må være ca 50 år siden.
mvh
Peter
Froggy
Poul B
"Peter Weis" <p.w...@email.dk.slet> skrev i en meddelelse
> ... og min favorit "lampe-tarm".
Og "trækvinden".
--
Poul
Bertel Lund Hansen
>To bedstemødre i min familie sad og gættede kryds-og-tværs en søndag
>eftermiddag, da den ene oprigtigt spørger om den anden kender til en
>lampe-tarm.
>Det må være ca 50 år siden.
Ikke så længe efter det tidspunkt hørte jeg af min mor om
lampe-tarmen og træ-kvinden. Det lød til at det var nogle gængse
fejl.
Min klassekammerat i gym spurgte vores oldævlslærer hvad den
alter-nærende jord var for noget.
Froggy
> Froggy skrev:
>> "Herluf Holdt, 3140" skrev:
>>> Hvad står "F." for?
>> Det kan du se under 'biografier' på: http://www.tegneseriemuseet.dk
>> (hvis du er meget nysgerrig ;-) )
>
> Hvis det er Füchsel du mener, var det lidt lettere at du havde
> skrevet det.
Sorry, det var lidt sent på 'dagen', så det skyldes muligvis en fejl i
'harddiskens' stand-by-funktion.
Franz F. og Hans Q. (Quist) er bare gammel tegnestueslang fra min tid
hos Aller-koncernen. Vi havde selv både en 'Frants' og en 'Hans', derfor
kom F og Q med, når det var de andre, vi talte om, af mystiske årsager
blev Flemming Holbek bare kaldt 'Holbek' og ikke 'Flemming H'. Alle 3
herrer var leverandører af div. mere eller mindre vittige tegninger til
Ude og Hjemme, Familie Journalen og Femina, så vi var jævnligt i kontakt
med dem, specielt når det kneb for en af dem at levere tegningerne inden
bladenes deadline.
> ... Og linket til Franz Füchsel giver forresten "fejl 404",
> når man prøver det, men det kan du jo ikke gøre for.
Næ, meget kan du gi' mig skyld for - men ikke det ;-)
Froggy
amesh (Mette)
"Froggy" <fro...@ofir.dk> skrev i en meddelelse
news:40c375a2$0$3051$1472...@news.sunsite.dk...
> Peter Weis wrote:
> > "Froggy" <fro...@ofir.dk> wrote:
> >
> >> ROFL - "sejt" - den bli'r svær at slå ...
> >
> Ha, jeg tror alligevel, at den er slået med: "urin-stinker"
Hvordan lugter urinstinkter?
Mette
Froggy
> "Froggy" <fro...@ofir.dk> wrote:
>
>> ROFL - "sejt" - den bli'r svær at slå ...
>
> Den er i øvrigt autentisk:
"bus-krydder" er også autentisk. Min kollega skulle attestere nogle
fakturaer til betaling for en underafdeling. Hun undrede sig åbenbart
over, hvad de skulle med sådan en - og ringede til afdelingslederen for
at spørge (mens jeg var ved at trille ned af stolen af grin).
nat-ur (set som 'typografbøf' i en eller anden bog)
stat-ur (opstået p.g.a. ovenstående)
på uni er der "forske river"
"mole kyler"
- og nu har jeg lige talt med en bekendt i telefonen,
(LOL "Du kan også ringe til en ven")
det gav bl.a. følgende "hits":
"bed-røver"
"planet-arier"
og i svømmehallen har du "hal-vandet"
på heden samler man "lyn-grisene"
dronningen har "nyt år skur" hvert år
man fanger skaldyr omkring "Østers øen"
i Sverige har de en "Øl-and"
på Ærø lærer børnene at regne med "Mars tal"
vej-ret
vindue-spolerer
storm-øde
Stens lag
hus-truer
husar-rest
føl else
nys-pulet
evig tunge
ny-tår
træk-ugle
ros-port
ukrudt slugning
lyst-avler
hø-stavler
forel-å
søm-and
fisker-and
Puuuh, pause -men notesblokken ligger klar ;-)
amesh (Mette)
> >> Jeg efterlyser ord, som staves ens og har vidt forskellige
> >> betydninger.
>
her kommer sidste bidrag fra mig i denne ombæring:
rabat = prisafslag, vejside
uret = klokken, ikke at have ret
vandret = retning, pp af at vandre
gylp = fugleekskrement, lukketøj i herrebeklædning
fad = (serverings)fad, en fad smag
pande = stegepande, den øverste del af ansigtet
klar = gennemsigtig, parat
ren = ikke snavset, et dyr
bod = salgsbod, afgift
drager = fabeldyr (flertal), portør
så = datid af at se, udråb, bindeord
nå = inf. af verbum, udråb, bindeord
stole = noget man sidder på, at have tillid til
borde = noget man sidder ved, at entre (et skib)
pille = medikament, søjle
næste = næste person, at sy
riste = riste over sagte ild, fodskrabere
Himmel, hvor må det være svært for udlændinge at lære dansk!
mvh
Mette
Bertel Lund Hansen
>Himmel, hvor må det være svært for udlændinge at lære dansk!
Måske, men uden jeg har gidet tjekke det, så vil jeg æde min
gamle ... øh, lagkage ... på at det er det samme på de andre
europæiske sprog.
vadmand
"Bertel Lund Hansen" <nosp...@lundhansen.dk> skrev i en meddelelse
news:6i17c0548c6rgub9e...@news.stofanet.dk...
> amesh (Mette) skrev:
>
> >Himmel, hvor må det være svært for udlændinge at lære dansk!
>
> Måske, men uden jeg har gidet tjekke det, så vil jeg æde min
> gamle ... øh, lagkage ... på at det er det samme på de andre
> europæiske sprog.
>
Per V.
Jeppe Stig Nielsen
>
> Min klassekammerat i gym spurgte vores oldævlslærer hvad den
> alter-nærende jord var for noget.
Jeg kom engang (som voksen endda) på en restaurant til at spørge min
sidemand hvad [madæj'raski] i menukortet var (madeirasky). Ikke en
homografi, men blot et eksempel på at man indimellem bare ikke kan
læse et ord rigtigt.
Søren Hansen
>> >smøre = at smøre, en klamamse
>> Jeg vil så inderligt bede om at folk lærer ordet "klamamus"
>> rigtigt. "Klamamse" lyder som pattebarnesprog selv om det
>> åbenbart er ret udbredt.
Jeg har ALDRIG hørt det ord før, så jeg aner faktisk ikke, hvad det
betyder, men jeg formoder, det er en række af ord, ikke?
--
Salu2, Søren.
Froggy
Det ved jeg godt nok heller ikke - men det var nok dem jeg skulle ha'
lyttet til i stedet for min ellers ret velformulerende ven i telefonen.
:-(
Han har i øvrigt efterfølgende sendt mig en mail, hvori han indrømmede,
at de fleste af hans 'guldkorn' ref. mit indlæg fra kl. 22:17
news:40c37c44$0$3056$1472...@news.sunsite.dk
var 'lånt' fra http://www.akhphd.au.dk/~holger/orddelng.html
Der står det rent faktisk som *urin-stinkter* DSB's herretoiletter?" -
hvilket jo er noget rent 'gylle', men jeg tænkte mig ikke ordentlig om,
da jeg havde ham i røret, for så ville jeg bestemt ha' afvist den som
'ikke-gyldig' - jeg opfattede det i farten som 'urin-stinker' eller
omvendt ... for jeg var ved at kløjs i kaffen over nogle af de andre
imens jeg klaprede løs på tastaturet. Øv, spild af tid, når det meste er
skrevet ned i forvejen, så ku' jeg jo bare ha' brugt copy'n'paste over
på min egen liste.
Den nævnte side er i øvrigt propfuld med 'fejl' i forhold til det, vi er
på jagt efter (de holder ikke m.h.t. stavningen), men der er dog godt
'grine-guf' ind imellem skidtet.
Froggy
Skal strygejernet stå på silke eller bomuld?
Bertel Lund Hansen
>Jeg har ALDRIG hørt det ord før, så jeg aner faktisk ikke, hvad det
>betyder, men jeg formoder, det er en række af ord, ikke?
Nej, det svarer nærest til "svada". Man bruger ikke disse ord om
meningsløse lister, men om tekst med indhold. "Svada" er lidt
skældud agtigt, mens "klamamus" som sagt bruges om noget der
måske er sludder, men i hvert fald langt og uinteressant.
PS. Mellemrummet er med vilje og betydningsbærende. Det forlyder
ikke om det er seriøst eller ironisk.
Herluf Holdt, 3140
> vadmand wrote:
>> "Bertel Lund Hansen" skrev:
>>> amesh (Mette) skrev:
>>>> Himmel, hvor må det være svært for udlændinge at lære dansk!
>>> Måske, men uden jeg har gidet tjekke det, så vil jeg æde min
>>> gamle ... øh, lagkage ... på at det er det samme på de andre
>>> europæiske sprog.
>> Stryg bare "europæiske"
> Skal strygejernet stå på silke eller bomuld?
Drej bare knappen helt hen på "nedsmeltning" :·)
--
'rluf
- konverteret til at være EU-tilhænger
- elsker at se babelstårne styrte i grus
Herluf Holdt, 3140
> Han har i øvrigt efterfølgende sendt mig en mail, hvori han
> indrømmede, at de fleste af hans 'guldkorn' ref. mit indlæg fra kl.
> 22:17 news:40c37c44$0$3056$1472...@news.sunsite.dk
> var 'lånt' fra http://www.akhphd.au.dk/~holger/orddelng.html
På den bertelredigerede fidusoside er der også et link til en
masse af de skægge ord: http://246.dk/ordliste.html
Det ser ud til at alle låner fra alle. Det er da også morsomt
at se nogle af ens egne bidrag blive brugt rundt omkring.
--
Med venlig hilsen Herluf Holdt
- inden denne tråd er udrunden, vil her garanteret også
blive høstet ord, som vi så kan møde andre steder :·)
Froggy
> Froggy skrev:
>> vadmand wrote:
>>> "Bertel Lund Hansen" skrev:
>>>> amesh (Mette) skrev:
>>>>> Himmel, hvor må det være svært for udlændinge at lære dansk!
>>>> Måske, men uden jeg har gidet tjekke det, så vil jeg æde min
>>>> gamle ... øh, lagkage ... på at det er det samme på de andre
>>>> europæiske sprog.
>>> Stryg bare "europæiske"
>> Skal strygejernet stå på silke eller bomuld?
>
> Drej bare knappen helt hen på "nedsmeltning" :·)
Så får vi vist for meget sommer også her i Danmark :-(
Det er sgi galt nok at vore bøgeskove er ved at uddø p.g.a. den globale
opvarmning, som nogle forskere giver helt uskydige pruttende køer på
landet og andre gasspruttende køer i by og land skylden for.
Bertel Lund Hansen
>Det er sgi galt nok at vore bøgeskove er ved at uddø p.g.a. den globale
>opvarmning, som nogle forskere giver helt uskydige pruttende køer på
>landet og andre gasspruttende køer i by og land skylden for.
Det ville da også være synd at skyde dem.
Tina Wishart
> amesh (Mette) skrev:
>
> >smøre = at smøre, en klamamse
>
> Jeg vil så inderligt bede om at folk lærer ordet "klamamus"
> rigtigt. "Klamamse" lyder som pattebarnesprog selv om det
> åbenbart er ret udbredt.
A-hva-for-noget-snak? Hvor i alverden har I undet sådanne ord? Jeg går
ud fra en klamamus/klamamse er en klap-sammen?
KH
Tina
Bertel Lund Hansen
>A-hva-for-noget-snak? Hvor i alverden har I undet sådanne ord?
Det rigtige ord har jeg kendt siden min barndom. Det forkerte ord
er dukket op inden for de sidste 8 år - i hvert fald hvor jeg har
opdaget det.
>Jeg går ud fra en klamamus/klamamse er en klap-sammen?
Nul. "Klamamus" har intet med det at gøre, men jeg kommer også
til at tænke på en mamse ved det forkerte ord.
David T. Metz
> Det rigtige ord har jeg kendt siden min barndom. Det forkerte ord
> er dukket op inden for de sidste 8 år - i hvert fald hvor jeg har
> opdaget det.
Min mor brugte "klamamse" (i talesprog) i min barndom, dvs. for ca. 30 år
siden.
David
Sorgenfri
> "Sorgenfri" <Sorgenfri...@yahoo.dk> skrev i en meddelelse
> news:c9umkt$r15$1...@news.cybercity.dk...
>
>>>> Jeg efterlyser ord, som staves ens og har vidt forskellige
>>>> betydninger.
>>
> her kommer sidste bidrag fra mig i denne ombæring:
Tak for alle ordene, Mette. Flot servering. :-)
Jeg troede faktisk, det ville være sværere end som så at få indsamlet så
mange.
Mvh. Sorgenfri
Tom Wagner
"Tina Wishart" <fri...@hotmail.com> skrev i en meddelelse
news:9980a56.04060...@posting.google.com...
> A-hva-for-noget-snak? Hvor i alverden har I undet sådanne ord? Jeg går
> ud fra en klamamus/klamamse er en klap-sammen?
Clamamus, vi råber, er latin (1. p. flertal af clamo).
En klamamus er en irettesættelse, en anmærkning eller en længere, kedelig
skrivelse.
Ordet klamamse har jeg kendt så længe, jeg kan huske, og jeg kan ikke se,
hvad der er galt med det, ud over at Bertel synes, at det lyder som
babysprog. Det er efter min bedste mening godt, folkeligt dansk, omend næppe
særlig hyppigt anvendt.
Hilsen Tom
- der syntes, du skulle ha' en forklaring og ikke bare en lang klamamse.
Bertel Lund Hansen
>og jeg kan ikke se, hvad der er galt med det, ud over at Bertel
>synes, at det lyder som babysprog.
Det er da også slemt nok.
Herluf Holdt, 3140
> En klamamus er en irettesættelse, en anmærkning eller en
> længere, kedelig skrivelse.
Jeg har aldrig kendt eller brugt klamamse eller klamamus,
men kan levende sætte mig en provinsavisredaktørs sted:
En af bladets journalister har afleveret en længere,
kedelig "klamamus". Jeg vil kalde ham ind på kontoret
til en overhaling, (en "klanumse"), og bede ham om
at vende tilbage med en velskreven *klumme* i stedet.
Og her i d.k.s. bliver "klamamusser" større end 4 kilobyte slet
ikke læst af mig. I bedste fald bliver der sat et "flag" ved, så
de eventuelt kan "lynskimmes" en anden dag.
Peter Loumann
>Ordet klamamse har jeg kendt så længe, jeg kan huske,
Også jeg
>og jeg kan ikke se, hvad der er galt med det,
Heller ikke jeg
>ud over at Bertel synes, at det lyder som babysprog.
Det må vist være Bertels problem.
>Det er efter min bedste mening godt, folkeligt dansk, [...]
Jep.
--
hilsen pl (peloda hos tiscali her i landet)
http://pedalo.dk/thailand/
amesh (Mette)
Selv tak -- så bakker jeg ud med en sidste klamamse
bakke = noget man kan bære service på til en servering, en forhøjning i
landskabet som det kan være tungt at køre op ad på cykel, at bakke ud (eller
baglæns) ;-)
mvh
Mette
thomas t
> at bakke ud (eller baglæns)
(eller snagvendt - det må vel snart optages i RO; en hel generation eller to
kender det)
Bertel Lund Hansen
>(eller snagvendt - det må vel snart optages i RO; en hel generation eller to
>kender det)
Hvis RO skal til at optage snagvendte former, bliver den dobbelt
så stor og mere end dobbelt så forvirrende at slå op i. Hedder
det nu "tismanke" eller "mistanke", "rommelegner" eller
"lommeregner", "jammerkunkere" eller "kammerjunkere"? Det er ikke
vil at tide.
thomas t
> thomas t skrev:
>
>> (eller snagvendt - det må vel snart optages i RO; en hel generation eller to
>> kender det)
>
> Hvis RO skal til at optage snagvendte former,[...]
Nej, du misforstår. Jeg mener udtrykket bakke snagvendt.
Bertel Lund Hansen
>Nej, du misforstår.
Nej.
>Jeg mener udtrykket bakke snagvendt.
Ja. Det er jo et bagvendt udtryk, ikke? Hvis det skal optages,
hvorfor så ikke de andre? "Bakke snagvendt" er ikke det bagvendte
udtryk jeg bruger mest.
thomas t
>> udtrykket "bakke snagvendt".
>
> Hvis det skal optages, hvorfor så ikke de andre?
Fordi det er et fast udtryk. De andre er ikke øh - interessante på samme
måde. At bakke snagvendt har (min påstand) efterhånden fået karakter af fast
udtryk pga. stor udbredelse. Som fx "Langbortistan".
Men årlrajt, jeg "tror" ikke på det. Jeg morede mig over tanken at RO skulle
optage udtrykket, men tror dog ikke for alvor det kommer til at ske. For
udbredelsen er vel trods alt ikke så stor som Langbortistans.
Byrial Jensen
> Fordi det er et fast udtryk. De andre er ikke øh - interessante på samme
> måde. At bakke snagvendt har (min påstand) efterhånden fået karakter af fast
> udtryk pga. stor udbredelse. Som fx "Langbortistan".
Der er nok større brug for "Langtbortistan" i en retskrivningsordbog end
"bakke snagvendt", da førstnævnte er sværest at stave til ...
Google giver 455 danske hit til Langtbortistan mod 1680 til det
fejlstavede Langbortistan.
thomas t
> Der er nok større brug for "Langtbortistan" i en retskrivningsordbog end
> "bakke snagvendt", da førstnævnte er sværest at stave til ...
> Google giver 455 danske hit til Langtbortistan mod 1680 til det
> fejlstavede Langbortistan.
Jeg har før hørt (læst), at nogle vil stave det med det ekstra t. Men jeg
mener ikke, det t brugtes i de AA'er, jeg læste (slut-60'erne, 70'erne,
start-80'erne) - og omvendt ville det omtrent være underligt, hvis
Langtbortistan var normen i de gode gamle dage (ca '49-'67).
thomas t
> Jeg har før hørt (læst), at nogle vil stave det med det ekstra t. Men jeg
> mener ikke, det t brugtes i de AA'er, jeg læste (slut-60'erne, 70'erne,
> start-80'erne)
> - og omvendt ville det omtrent være underligt, hvis
> Langtbortistan var normen i de gode gamle dage (ca '49-'67).
Suk. Skulle have stået "ikke var normen". Eller også skulle ekstra-t'et ikke
være der.
Byrial Jensen
> Byrial Jensen at bje...@nospam.dk:
>
>>Der er nok større brug for "Langtbortistan" i en retskrivningsordbog end
>>"bakke snagvendt", da førstnævnte er sværest at stave til ...
>>Google giver 455 danske hit til Langtbortistan mod 1680 til det
>>fejlstavede Langbortistan.
>
> Jeg har før hørt (læst), at nogle vil stave det med det ekstra t.
Det er Retskrivningsordbogen som staver Langtbortistan med 3 t'er i alt.
Snakkede du ikke om optagelsen af ordet i RO?
thomas t
>> Jeg har før hørt (læst), at nogle vil stave det med det ekstra t.
>
> Det er Retskrivningsordbogen som staver Langtbortistan med 3 t'er i alt.
> Snakkede du ikke om optagelsen af ordet i RO?
Jeg snakker om flere ting. Lige nu snakker jeg om, hvordan påhitteren
stavede det (i 50'erne) og om, hvordan det stavedes i de AA'er, jeg læste
som kid.
Vel vidende, at den sidste måske er en personlig opfattelse af stavemåden:
Det er tænkeligt, at jeg under læsning har set "Langbortistan" på den indre
skærm, fordi det er sådan det /siges/, altså uden t. (ja, du kan sige, at du
ikke udtaler det sådan, men det er ikke relevant her; min og min
omgangskreds' udtale er det relevante for mig som opvoksende og sig
sprogtilegnende individ).
David T. Metz
> Jeg snakker om flere ting.
Pas på med det. Du har det forkerte køn til at håndtere den udfordring. (Og
nu går jeg i seng).
David
PS: jeg husker det også som "Langbortistan" og synes "Langtbortistan" ser
bedaget ud.
Torsten Ringgaard
>>
>
> "Du fejer skidt med den kost"
>
> Per V.
>
>
"Jeg bruger også de feje tricks"
Torsten
Bertel Lund Hansen
>Der er nok større brug for "Langtbortistan" i en retskrivningsordbog end
>"bakke snagvendt", da førstnævnte er sværest at stave til ...
>Google giver 455 danske hit til Langtbortistan mod 1680 til det
>fejlstavede Langbortistan.
Det lykkedes mig at finde én fejl på nettet i "bakke snagvendt",
nemlig "bakke snavendt". Den ville ikke være blevet afhjulpet af
en udvidet ordbog.
Bertel Lund Hansen
>Jeg snakker om flere ting. Lige nu snakker jeg om, hvordan påhitteren
>stavede det (i 50'erne) og om, hvordan det stavedes i de AA'er, jeg læste
>som kid.
Jeg er rimeligt sikker på at jeg aldrig har set andet end det
rigtige "Langtbortistan". Det hedder også "langt borte".
Herluf Holdt, 3140
> Jeg er rimeligt sikker på at jeg aldrig har set andet end det
> rigtige "Langtbortistan". Det hedder også "langt borte".
Mærkeligt nok skriver Politikens slangordbog (1982)
"Langbortistan". Hjælp, er der ikke en donaldist til stede?
Det var jo A.A.-oversætteren fru Rindom som kreerede ordet.
vadmand
"David T. Metz" <dtm...@cbs.dk.invalid> skrev i en meddelelse
news:40c51d21$0$184$edfa...@dtext02.news.tele.dk...
opfandt ordet. Så det er det, det hedder.
Per V.
Herluf Holdt, 3140
> Mærkeligt nok skriver Politikens slangordbog (1982)
> "Langbortistan". Hjælp, er der ikke en donaldist til stede?
Tegneseriemuseet:
[...] Rindoms fordanskninger kom dermed til at præge millioner af
danske børns forhold til sproget. Hvem har ikke stiftet bekendtskab
med den nu 93-årige oversætters sproglige vid, som af mange kaldes
århundredets bedste dansk? Det var hende, der opfandt udtryk som
Langbortistan, Pengeløse og Milde Mammon - for ikke at tale om
verset "Oh skænk mig en grav ved det isgrønne hav, hvor kun
bølgerne hører min gråd", der indleder Anders' første (og eneste) hit
Den hulkende sømand fra Anders And nr.7/1952. [...]
http://www.tegneseriemuseet.dk/emner/aa&co.htm
kautaq
> > Jeg er rimeligt sikker på at jeg aldrig har set andet end det
> > rigtige "Langtbortistan". Det hedder også "langt borte".
> Mærkeligt nok skriver Politikens slangordbog (1982)
> "Langbortistan". Hjælp, er der ikke en donaldist til stede?
> Det var jo A.A.-oversætteren fru Rindom som kreerede ordet.
Det gentager sig i 4. udgave, 3. oplag, 1993.
--
Mike http://home2.inet.tele.dk/kautaq
Niels Søndergaard
wrote:
Politikens Slangordbog er og har altid været fuld af fejl. De skriver
fx "tumbe" mod bedre vidende. Jeg formoder, de har en redaktion, som
tror sig klogere end resten af landet.
Det hedder Langtbortistan. Tjek RO og Anders And og Co.
mvh
Niels Søndergaard
Hestens mund
Niels Søndergaard
En fejl bliver ikke rigtig af at bive gentaget. Det hedder
Langtbortistan. Spørg selv Anders Ands oversætter.
Mvh
Niels Søndergaard
thomas t
> Hestens mund
:·D
Froggy
> Froggy skrev:
>
>> Det er sgi galt nok at vore bøgeskove er ved at uddø p.g.a. den
>> globale opvarmning, som nogle forskere giver helt uskydige pruttende
>> køer på landet og andre gasspruttende køer i by og land skylden for.
>
> Det ville da også være synd at skyde dem.
;-)
Hvem af dem?
(lagde du mærke til mit fine fuge-s?)
--
Froggy
--------------------------------------------------
Der er bedre at vide lidt om meget
end at vide meget "om lidt" (J.N.)
Froggy
> Hvis RO skal til at optage snagvendte former, bliver den dobbelt
> så stor og mere end dobbelt så forvirrende at slå op i. Hedder
> det nu "tismanke" eller "mistanke", "rommelegner" eller
> "lommeregner", "jammerkunkere" eller "kammerjunkere"? Det er ikke
> vil at tide.
Nope, her hos os hedder det "jammerklunker" ;-)
- så må RO altså selv om, hvad den vil kalde dem ... - det er dens
problem ;-)
Froggy
> thomas t skrev:
>
>> Nej, du misforstår.
>
> Nej.
>
>> Jeg mener udtrykket bakke snagvendt.
>
> Ja. Det er jo et bagvendt udtryk, ikke? Hvis det skal optages,
> hvorfor så ikke de andre? "Bakke snagvendt" er ikke det bagvendte
> udtryk jeg bruger mest.
Nu er du al'så gammeldags igen - LOL - det hedder da at tale 'Andreask"
Froggy
>
> Det hedder Langtbortistan. Tjek RO og Anders And og Co.
>
Ha, ha, Langbortistan og Langtbortistan ligger da bare to forskellige
steder - hvor svært ka'et vær'?
Torsten Poulin
> Ha, ha, Langbortistan og Langtbortistan ligger da bare to
> forskellige steder - hvor svært ka'et vær'?
En lang bort er jo heller ikke nødvendigvis langt borte.
--
Torsten
Froggy
> Byrial Jensen skrev:
>
>> Der er nok større brug for "Langtbortistan" i en retskrivningsordbog
>> end "bakke snagvendt", da førstnævnte er sværest at stave til ...
>> Google giver 455 danske hit til Langtbortistan mod 1680 til det
>> fejlstavede Langbortistan.
>
> Det lykkedes mig at finde én fejl på nettet i "bakke snagvendt",
> nemlig "bakke snavendt". Den ville ikke være blevet afhjulpet af
> en udvidet ordbog.
En uddivet ordbog med den slags ord - nej tak - fri os fra det
onde(re) - det ville jo kræve flere skiladlige meterhylder :-)
- men "klaskevud" og "missetand" er altså lidt sjove ;-)
Froggy
Nej, vel?
U've just w1 n A-word ;-)