Flertalsdemokrati
Torben Frandsen
<Citat>
Demokrati: "Total enighed" blandt alle deltagere - ellers ændres forslaget
indtil alle er enige!
Flertalsdemokrati: Tja, ordet sige vel det hele: Flertallet bestemmer - der
kan altså stadig være nogle der ikke er enige.
</Citat>
Ordet flertalsdemokrati er ikke helt ukendt for Google, men jeg har ikke
hørt eller læst det før. Men hvad med definitionerne - holder de?
Torben
Bertel Lund Hansen
><Citat>
>Demokrati: "Total enighed" blandt alle deltagere - ellers ændres forslaget
>indtil alle er enige!
Vrøvl.
>Flertalsdemokrati: Tja, ordet sige vel det hele: Flertallet bestemmer - der
>kan altså stadig være nogle der ikke er enige.
></Citat>
Mere vrøvl.
>Ordet flertalsdemokrati er ikke helt ukendt for Google, men jeg har ikke
>hørt eller læst det før. Men hvad med definitionerne - holder de?
Det er naturligvis muligt at definere ordene således, men særlig
nyttigt er det ikke.
"Demokrati" betyder "folkestyre", og der er tradition for at det
er flertallet der bestemmer - lige fra ordet og styreformen blev
opfundet.
Man kan som en joke kalde det "demokratur", men det er en syg
joke der primært bruges af meningsmennesker i et forsøg på at
tryne flertallet.
Fremmedordbogen giver mig naturligvis ret:
demokrati -et, -er (gr. demokratia, af demos folk +
kratein herske) folkestyre;
statsform m. folkestyre;
stat m. folkestyre;
flertalsstyre i samarbejde med mindretallet;
--
Bertel
http://lundhansen.dk/bertel/ FIDUSO: http://fiduso.dk/
Birgitte Abkjær
Jeg har hørt "demokrati" i spøg (eller alvor:-)) omtalt som
"flertalsdiktatur".
VH Birgitte
"Torben Frandsen" <t...@remove.belman.dk> skrev i en meddelelse
news:3ca1ccbd$0$88691$edfa...@dspool01.news.tele.dk...
Peter Bjerre Rosa
> "Demokrati" betyder "folkestyre", og der er tradition for
> at det er flertallet der bestemmer - lige fra ordet og
> styreformen blev opfundet.
Helt enig. Desuden opererer man ofte med "kvalificeret flertal", således
at der fx skal en ret stor overvægt af ja-stemmer til, førend et forslag
bliver vedtaget.
--
Mvh. Peter
Jørgen Grandt
Nemlig mindst to tredjedele af de afgivne stemmer.
Mvh.: Jørgen
Torben Frandsen
> Jeg har hørt "demokrati" i spøg (eller alvor:-)) omtalt som
> "flertalsdiktatur".
Var det ikke Bertel Haarder, der for hundrede-år-og-en-madpakke siden brugte
det om socialistisk demokrati (læs: Liste A)? Hans tanke var vist, at
liberalismen sikrer den pluralisme, der netop skal til for at undgå
flertalsdiktaturet, altså et demokrati uden respekt for mindretallet.
Torben
Per Vadmand
"Bertel Lund Hansen" <nos...@lundhansen.dk> skrev i en meddelelse
news:qul3auodf34big34t...@sunsite.auc.dk...
> Torben Frandsen skrev:
>
> ><Citat>
> >Demokrati: "Total enighed" blandt alle deltagere - ellers ændres
forslaget
> >indtil alle er enige!
>
> Vrøvl.
Kære Bertel, kunne du ikke begrænse din brug af ordet "vrøvl" lidt? For i
dette tilfælde er det faktisk dig, der vrøvler.
Ovennævnte form for demokrati, der bl.a, praktiseres i visse afrikanske
stammesamfund samt på Tvind-skolerne, kommer bestemt ind under definitionen
af demokrati. Det kaldes ofte for "palaverdemokrati."
> >Flertalsdemokrati: Tja, ordet sige vel det hele: Flertallet bestemmer -
der
> >kan altså stadig være nogle der ikke er enige.
> ></Citat>
>
> Mere vrøvl.
Heller ikke. Det er den definition af demokrati, som folk benytter, når de
er sikre på at tilhøre flertallet og ligeglade med folk med andre meninger.
> >Ordet flertalsdemokrati er ikke helt ukendt for Google, men jeg har ikke
> >hørt eller læst det før. Men hvad med definitionerne - holder de?
>
> Det er naturligvis muligt at definere ordene således, men særlig
> nyttigt er det ikke.
Hvorfor ikke? Det er realistiske definitioner. Det er for eksempel den form
for demokrati, der stort set har rådet i Danmark siden regeringsskiftet.
> "Demokrati" betyder "folkestyre", og der er tradition for at det
> er flertallet der bestemmer - lige fra ordet og styreformen blev
> opfundet.
Du gør dig til talsmand for en snæver, linguistisk definition af demokrati.
Folkestyre kan i øvrigt sagtens forstås derhen, at ALLE har noget at skulle
have sagt, dvs. "palaverdemokrati" lige så vel kan kaldes demokrati, som
"demokratur" kan.
Selv foretrækker jeg den Hal Kochske definition, hvorefter demokrati består
af to ting, nemlig flertalsstyre og mindretalsbeskyttelse under hensyn til
borgerlige rettigheder.
Det er vist den gængse definition i hvert fald i Vesteuropa i dag.
> Man kan som en joke kalde det "demokratur", men det er en syg
> joke der primært bruges af meningsmennesker i et forsøg på at
> tryne flertallet.
Jeg er sikker på, at jøderne i nazityskland - der også havde
"flertalsstyre" - ville synes, at det var det der herskende "demokrati", der
var en syg joke.
> Fremmedordbogen giver mig naturligvis ret:
> demokrati -et, -er (gr. demokratia, af demos folk +
> kratein herske) folkestyre;
> statsform m. folkestyre;
> stat m. folkestyre;
> flertalsstyre i samarbejde med mindretallet;
>
Fremmedordbogen giver kun linguistiske, ikke indholdsmæssige og etiske
definitioner, som er uundværlige, når detdrejer sig om ord, der betegner,
hvordan mennesker skal leve sammen i et samfund.
Per V.
Per Vadmand
Er det så det, hans regering praktiserer i dag?????
Per V.
Peter Loumann
<Unst...@ButOnCable.dk> wrote:
>> opererer man ofte med "kvalificeret flertal"
>Nemlig mindst to tredjedele af de afgivne stemmer.
Lidt afh. af, hvad du mener med "mindst": kravet kan sagtens være
højere, til suverænitetsafgivelse således 5/6 flertal i folketinget.
Det kan for så vidt også være mindre: ved folkeafstemning kræves
foruden alm. flertal også 30% af de stemmeberettigede, ved
grundlovsændring dog 40%, i realiteten et ganske skrapt krav.
hilsen pl
Torben Frandsen
> Er det så det, hans regering praktiserer i dag?????
Try Haarder. Man kunne i hvert fald passende spørge ham om det. Men det
foresvæver mig, at han var meget glad for socialisterne fordi de er med til
at skabe magtbalance - men altså også imod socialistisk styre. Jeg håber for
Haarder, at jeg har misforstået noget... :~)
Torben
Jørgen Grandt
> "Jørgen Grandt" wrote:
>
> >> opererer man ofte med "kvalificeret flertal"
>
> >Nemlig mindst to tredjedele af de afgivne stemmer.
>
> Lidt afh. af, hvad du mener med "mindst": kravet kan sagtens være
> højere, til suverænitetsafgivelse således 5/6 flertal i folketinget.
Fem sjettedele er da også = mindst, dvs. mere end to tredjedele.
> Det kan for så vidt også være mindre: ved folkeafstemning kræves
> foruden alm. flertal også 30% af de stemmeberettigede, ved
> grundlovsændring dog 40%, i realiteten et ganske skrapt krav.
Kalder man så sådanne beregningsmetoder for 'kvalificeret flertal'?
Jeg gjorde blot de forklarende ord i NDO med etymologi, 2. udgave,
1. oplag, til mine.
Mvh.: Jørgen
--
Du har virkelig fat i noget dér, og det er vi mange der mener -
www.hamigen.dk
[Mails til mig er minus men]
Peter Loumann
<Unst...@ButOnCable.dk> wrote:
>Fem sjettedele er da også = mindst, dvs. mere end to tredjedele.
Jo, derfor mit indledende forbehold med, hvad du mener med "mindst" -
din sætning kunne også læses sådan, at mindstekravet så er 2/3. Min
pointe: så vidt jeg kan se er der ingen særlig grund til netop at
nævne 2/3.
>> ved folkeafstemning kræves
>> foruden alm. flertal også 30% af de stemmeberettigede, ved
>> grundlovsændring dog 40%, i realiteten et ganske skrapt krav.
>Kalder man så sådanne beregningsmetoder for 'kvalificeret flertal'?
Jeg er ikke inde i politologiens aktuelle fagsprog, der må du spørge
andetsteds. Men jeg gør. Det er meningsfuldt, for så vidt som det er
et skærpet krav til flertallet. Det findes der masser af mere eller
mindre indviklede opskrifter på.
>Jeg gjorde blot de forklarende ord i NDO med etymologi, 2. udgave,
>1. oplag, til mine.
Og den er nok ikke den bedste kilde til sagforhold.
hilsen pl
Peter Brandt Nielsen
> <Citat>
> Demokrati: "Total enighed" blandt alle deltagere - ellers ændres forslaget
> indtil alle er enige!
>
> Flertalsdemokrati: Tja, ordet sige vel det hele: Flertallet bestemmer - der
> kan altså stadig være nogle der ikke er enige.
> </Citat>
Man kan vel godt anvende begrebet flertalsdemokrati med den
angivne definition, og så står det selvfølgelig i modsætning til
enstemmighedsdefinitionen ("total enighed"). Men at definere
demokrati entydigt som "total enighed" er ikke særlig fornuftigt
- nu om dage er vores vestlige idé om demokrati jo netop et
"flertalsdemokrati" af en art.
--
Peter Brandt Nielsen
http://brandtnielsen.adr.dk
Bertel Lund Hansen
>> Vrøvl.
>Kære Bertel, kunne du ikke begrænse din brug af ordet "vrøvl" lidt?
Gid jeg kunne.
>Ovennævnte form for demokrati, der bl.a, praktiseres i visse afrikanske
>stammesamfund samt på Tvind-skolerne, kommer bestemt ind under definitionen
>af demokrati. Det kaldes ofte for "palaverdemokrati."
Jeg kan ikke se at det ændrer på betydningen af et ord at der
findes specielle styreformer rundt omkring. Nødvendigheden af at
give det tilføjelsen "palaver-" viser jo også at det ikke er
normalt demokrati.
(Tvinds form for demokrati er ikke for fem flade øre demokratisk,
men det er en politisk diskussion).
>> >Flertalsdemokrati: ...
>> Mere vrøvl.
>Heller ikke. Det er den definition af demokrati, som folk benytter, når de
>er sikre på at tilhøre flertallet og ligeglade med folk med andre meninger.
Nej. Det er den normale betydning af ordet "demokrati" der her
kaldes "flertalsdemokrati".
>> Det er naturligvis muligt at definere ordene således, men særlig
>> nyttigt er det ikke.
>Hvorfor ikke?
Fordi man forvirrer kommunikationen ved at indføre specielle og
ukendte definitioner på velkendte ord. Desuden har begge de
beskrevne styreformer velkendte betegnelser allerede.
>Det er realistiske definitioner.
En definition kan ikke være realistisk. Den kan være nyttig eller
det modsatte. At der f.eks. findes et diktatur et eller andet
sted gør det ikke 'realistisk' at definere "demokrati" til at
betyde "diktatur".
>Det er for eksempel den form for demokrati, der stort set har rådet
>i Danmark siden regeringsskiftet.
Der har været repræsentativt demokrati meget længe i Danmark. Du
har lov at være utilfreds med en konkret regering, men hvis du
vil have at din utilfredshed skal blive opfattet korrekt, vil jeg
råde dig til at udtrykke den med velkendte ord i deres normale
betydning.
>Du gør dig til talsmand for en snæver, linguistisk definition af demokrati.
Næ, den er skam også historisk, og den er i øvrigt ret bred, for
den omfatter alle styreformer som med nogen ret kan kaldes
demokrati - det være sig almindeligt flertalsstyre,
repræsentativt demokrati eller palaverdemokrati.
>Folkestyre kan i øvrigt sagtens forstås derhen, at ALLE har noget at skulle
>have sagt, dvs. "palaverdemokrati" lige så vel kan kaldes demokrati, som
>"demokratur" kan.
Netop. Men det gør ikke palaverdemokrati til *definitionen* på
demokrati.
>Selv foretrækker jeg den Hal Kochske definition, hvorefter demokrati består
>af to ting, nemlig flertalsstyre og mindretalsbeskyttelse under hensyn til
>borgerlige rettigheder.
Det er der vel ikke så meget at sige til. Jeg ville nu ikke tage
noget med om mindretalsbeskyttelse. De borgerrettigheder som
flertallet vil sikre sig, beskytter automatisk også mindretallet.
Eventuelle overgreb er jo ikke udtryk for demokrati, men noget
andet. Det er ikke demokrati f.eks. at vedtage at der kun er
religionsfrihed for kristne.
>Jeg er sikker på, at jøderne i nazityskland - der også havde
>"flertalsstyre" - ville synes, at det var det der herskende "demokrati", der
>var en syg joke.
Det tror jeg ikke. Demokratiet var der ikke noget i vejen med.
Men der var noget galt med at der blev svindlet, løjet og fortiet
så det ikke var en demokratisk regering der blev valgt og ikke
var demokratiske beslutningsprocesser der lå til grund for
regeringen.
>Fremmedordbogen giver kun linguistiske, ikke indholdsmæssige og etiske
>definitioner, som er uundværlige, når detdrejer sig om ord, der betegner,
>hvordan mennesker skal leve sammen i et samfund.
Her står jeg helt af.
Per Vadmand
> Per Vadmand skrev:
> >Fremmedordbogen giver kun linguistiske, ikke indholdsmæssige og etiske
> >definitioner, som er uundværlige, når detdrejer sig om ord, der betegner,
> >hvordan mennesker skal leve sammen i et samfund.
>
> Her står jeg helt af.
Det er, fordi du har valgt at se snævert sprogligt på ordet demokrati, mens
de andre diskussionsdeltagere har beskæftiget sig med begrebet demokrati.
Netop derfor støder det mig, at du kalder disse definitioner "vrøvl."
Du kunne lige så godt påstå, at "Gud" kan defineres rent sprogligt og
etymologisk. Men det er nok ikke det rette forum for en sådan diskussion.
Per V.
Hugo Østergaard-Andersen
"Peter Brandt Nielsen" <bra...@etklikherfra.dk> skrev i en meddelelse
news:a7t1k5$2i8$2...@sunsite.dk...
> - nu om dage er vores vestlige idé om demokrati jo netop et
> "flertalsdemokrati" af en art.
En del lande har eller har haft "demokratisk" som en del af landets navn, fx
DDR. Jeg kan ikke komme i tanke om et demokratisk land, der har heddet noget
med "demokratisk".
hilsen
hřa
Ole Pedersen
den. Men er vi ikke ude i noget her, som er dømt til fiasko? Det lader sig
selvfølgelig ikke gøre at blive enige om, hvordan ordet demokrati defineres.
Eller som det hedder et sted i Alice i Undreland: Det handler ikke så meget
om at have magten, det handler mere om at være den der bestemmer, hvad
ordene betyder. (citeret efter hukommelsen).
Eller med endnu andre ord: Det er et politisk spørgsmål og ikke et
semantisk.
I øvrigt: Staves ordet "linguistisk" på dansk? Jeg troede, at det var
"lingvistisk".
Mvh
Ole Pedersen
"Per Vadmand" <pe...@post.tele.dk> skrev i en meddelelse
news:3ca1ef2f$0$55133$edfa...@dspool01.news.tele.dk...
Bertel Lund Hansen
>Det er, fordi du har valgt at se snævert sprogligt på ordet demokrati
Øh ... så ser jeg snævert sprogligt på alle ord.
>mens de andre diskussionsdeltagere har beskæftiget sig med begrebet demokrati.
Jamen dog.
>Du kunne lige så godt påstå, at "Gud" kan defineres rent sprogligt og
>etymologisk.
Jeg har ikke påstået noget som helst i den retning, ejheller om
demokrati. Men jeg påstår at ordet "gud" betyder "gud" og ikke
"fanden" eller "engel". Kald det snævert sprogligt om du vil, men
det er faneme praktisk.
Torsten
> I øvrigt: Staves ordet "linguistisk" på dansk? Jeg troede, at det var
> "lingvistisk".
Det er med "v".
--
Torsten
Poul Erik Jørgensen
"Hugo Østergaard-Andersen" <huo...@post8.tele.dk> skrev i en meddelelse
> En del lande har eller har haft "demokratisk" som en del af landets navn,
fx
> DDR. Jeg kan ikke komme i tanke om et demokratisk land, der har heddet
noget
> med "demokratisk".
De østeuropæiske lande hed før sammenbruddet i daglig tale simpelthen
folkedemokratierne.
Ordet er naturligvis interessant og i høj grad egnet for en sproglig debat
om, hvordan sproget vendes og drejes i magthavernes munde. Noget som
allerede blev set på et tidligt tidspunkt af George Orwell.
PEJ
Torsten
> En del lande har eller har haft "demokratisk" som en del
> af landets navn, fx DDR. Jeg kan ikke komme i tanke om et
> demokratisk land, der har heddet noget med "demokratisk".
Ellêníkê Dêmokratía. Også kendt som Grækenland.
--
Torsten
Jeppe Stig Nielsen
>
> Ellêníkê Dêmokratía. Også kendt som Grækenland.
Se også http://www.cia.gov/cia/publications/factbook/geos/gr.html#Govt
--
Jeppe Stig Nielsen <URL:http://jeppesn.dk/>. «
"Je n'ai pas eu besoin de cette hypothèse (I had no need of that
hypothesis)" --- Laplace (1749-1827)
Torsten
> Torsten wrote:
>>
>> Ellêníkê Dêmokratía. Også kendt som Grækenland.
> Se også http://www.cia.gov/cia/publications/factbook/geos/gr.html#Govt
Mener du dét, at de har translittereret eta og delta anderledes
end jeg gjorde, dvs. til Elliniki Dhimokratia? Eller at de
oversætter det til Hellenic Republic?
--
Torsten
Jeppe Stig Nielsen
Det var især det sidste der forundrede mig. Jeg troede det oversatte
til Greek Democracy. Det gør det nok også.
Poul Erik Jørgensen
"Jeppe Stig Nielsen" <ma...@jeppesn.dk> skrev i en meddelelse
> Det var især det sidste der forundrede mig. Jeg troede det oversatte
> til Greek Democracy. Det gør det nok også.
Nu bør vi jo ikke afstå fra ordet demokrati, fordi nogle stater har misbrugt
det.
Det græske demo-kratia betyder folkestyre - og det er vel også det vi er
stolte af at have.
Personligt synes jeg faktisk godt om ordet "Det græske Folkestyre". Det står
i øvrigt også på deres frimærker (efter diktaturets fald? Tidligere stod der
Hellas).
Poul Erik Jørgensen
Torben Frandsen
> De østeuropæiske lande hed før sammenbruddet i daglig tale simpelthen
> folkedemokratierne.
> Ordet er naturligvis interessant og i høj grad egnet for en sproglig debat
> om, hvordan sproget vendes og drejes i magthavernes munde.
Her gør Sløk (Det her samfund, 1989) sig munter over, at man begynder at
stamme, når man indfører "demokratier" med kun ét parti. For selvom
folkedemokrati klinger smukt i nogens øren, lyder folkefolkestyre jo
temmelig vanvittigt.
Torben
Per Vadmand
> demokrati. Men jeg påstår at ordet "gud" betyder "gud" og ikke
> "fanden" eller "engel". Kald det snævert sprogligt om du vil, men
> det er faneme praktisk.
Men ikke udtryk for noget særlig meningsfyldt.
Per V.
Per Vadmand
"Ole Pedersen" <ope...@hotmail.com> skrev i en meddelelse
news:3ca24f31$0$88676$edfa...@dspool01.news.tele.dk...
> Jeg har selv stor sympati for Hal Kochs definition - og kæmper gerne for
> den. Men er vi ikke ude i noget her, som er dømt til fiasko? Det lader sig
> selvfølgelig ikke gøre at blive enige om, hvordan ordet demokrati
defineres.
> Eller som det hedder et sted i Alice i Undreland: Det handler ikke så
meget
> om at have magten, det handler mere om at være den der bestemmer, hvad
> ordene betyder. (citeret efter hukommelsen).
> Eller med endnu andre ord: Det er et politisk spørgsmål og ikke et
> semantisk.
Præcis min pointe, som Bertel åbenbart nægter at acceptere. Det er efter min
mening meningsløst at standse ved udsagnet "Demokrati betyder folkestyre."
Man kunne lige så godt sige, at man forklarede begrebet "gud" ved, at det er
det ord, der hedder "god" på engelsk of "Dieu" på fransk etc.
Per V.
Bertel Lund Hansen
>Men ikke udtryk for noget særlig meningsfyldt.
Jeg synes da at der er uhyre meningsfuldt at vi enes om hvad
ordene betyder. Faktisk vil jeg mene at det *modsatte* ville være
meningsløst.
Per Vadmand
"Bertel Lund Hansen" <nos...@lundhansen.dk> skrev i en meddelelse
news:8be6au046a5o93v8c...@sunsite.auc.dk...
> Per Vadmand skrev:
>
> >Men ikke udtryk for noget særlig meningsfyldt.
>
> Jeg synes da at der er uhyre meningsfuldt at vi enes om hvad
> ordene betyder. Faktisk vil jeg mene at det *modsatte* ville være
> meningsløst.
Det er vi helt enige om. Jeg mener blot, at din definition af betydningen af
ordet demokrati er for snæver og i virkeligheden intetsigende. At sige, at
demokrati betyder folkestyre, er naturligvis formelt korrekt, men så længe,
man ikke er enige om, hvad hverken "folk" eller "styre" betyder, er denne
definition ikke ret anvendelig. Det var så det, jeg forsøgte at uddybe med
min beskrivelse af forskellige demokratiopfattelser.
Men det er da rigtigt, at det snarere er en politisk/filosoifisk diskussion.
Den mener jeg bare ikke, man kan undvære, når det drejer sig om definition
af ord med politisk/filosofisk betydning.
Per V.
Bertel Lund Hansen
>Det er vi helt enige om. Jeg mener blot, at din definition af betydningen af
>ordet demokrati er for snæver og i virkeligheden intetsigende. At sige, at
>demokrati betyder folkestyre, er naturligvis formelt korrekt, men så længe,
>man ikke er enige om, hvad hverken "folk" eller "styre" betyder, er denne
>definition ikke ret anvendelig.
Det er da ganske rigtigt.
>Det var så det, jeg forsøgte at uddybe med
>min beskrivelse af forskellige demokratiopfattelser.
Jamen at begynde at forfægte at "demokrati" skulle betyde
"flertalsdemokrati" giver ikke nogen mening, og lægger hverken op
til en filosofisk eller politisk diskussion. Modsætningen skulle
jo rent formelt være "mindretalsdemokrati" og hvad i alverden
skulle det være?
Og hvilken interesse skulle 'magthaverne' have i at forsøge at
skjule at vi har 'flertalsdemokrati'?
>Men det er da rigtigt, at det snarere er en politisk/filosoifisk diskussion.
>Den mener jeg bare ikke, man kan undvære, når det drejer sig om definition
>af ord med politisk/filosofisk betydning.
Det er vi også enige om. Vi er også enige om at man ved hjælp af
sproget i høj grad kan fremhæve eller skjule nogle forhold, som
f.eks. Hitler gjorde.
Jens Brix Christiansen
news:3CA262BA...@jeppesn.dk...
> Torsten wrote:
> >
> > Jeppe Stig Nielsen <ma...@jeppesn.dk> skrev:
> > > Torsten wrote:
> > >>
> > >> Ellêníkê Dêmokratía. Også kendt som Grækenland.
> >
> > > Se også http://www.cia.gov/cia/publications/factbook/geos/gr.html#Govt
> >
> > Mener du dét, at de har translittereret eta og delta anderledes
> > end jeg gjorde, dvs. til Elliniki Dhimokratia? Eller at de
> > oversætter det til Hellenic Republic?
>
> Det var især det sidste der forundrede mig. Jeg troede det oversatte
> til Greek Democracy. Det gør det nok også.
Vi "ved" jo også alle sammen at det græske ord "demos" betyder "folk".
Men på moderne græsk betyder det også "kommune".
Moderne græsk kan typisk ikke nøjes med at lade græske ord have deres
klassiske eller etablerede tværsproglige betydning. De skal jo også
kunne tale et levende sprog. Det græske udenrigsministeriums
engelsksprogede hjemmeside ( http://www.mfa.gr/ ) omtaler landet som
"Hellenic Republic", så det er ikke bare noget CIA har fundet på.
Det ændrer jo ikke ved at ordet "demokrati" indgår i landets officielle
navn.
--
Posted via Mailgate.ORG Server - http://www.Mailgate.ORG
Jens Brix Christiansen
news:a7tm08$2nbs$3...@news.cybercity.dk...
> Jeppe Stig Nielsen <ma...@jeppesn.dk> skrev:
> > Torsten wrote:
> >>
> >> Ellêníkê Dêmokratía. Også kendt som Grækenland.
>
> > Se også http://www.cia.gov/cia/publications/factbook/geos/gr.html#Govt
>
> Mener du dét, at de har translittereret eta og delta anderledes
> end jeg gjorde, dvs. til Elliniki Dhimokratia?
På translittererede vejskilte og landkort i Grækenland er det helt
normalt at bruge "i" for alle de bogstaver og -kombinationer der udtales
i, dvs. iota, eta, ypsilon, og omikron-iota. Din brug af e-makron for
eta er mere beregnet til klassisk græsk.
Jeg var på fx på Santorini i september. Øen hedder Theta-eta-rho-alfa på
græsk, hvilket altid blev til "Thira" med latinske bogstaver.
Til gengæld plejer man bare at translitterere delta til d, selv om det
udtales som blødt d. Hårde d'er skrives ny-tau, men nu er jeg ved at
komme for langt ud.
Torsten
> På translittererede vejskilte og landkort i Grækenland er det helt
> normalt at bruge "i" for alle de bogstaver og -kombinationer der udtales
> i, dvs. iota, eta, ypsilon, og omikron-iota. Din brug af e-makron for
> eta er mere beregnet til klassisk græsk.
Det var nyttigt at få at vide. Jeg havde blot forsøgt at
translitterere den tekst jeg har set på græske frimærker. Det er
stærkt begrænset hvad jeg ved om græsk.
> Til gengæld plejer man bare at translitterere delta til d, selv om det
> udtales som blødt d. Hårde d'er skrives ny-tau, men nu er jeg ved at
> komme for langt ud.
Det gør bestemt ikke noget. Det er jo ganske lærerigt.
--
Torsten