Af og til ser jeg en slags "stativ" ude i naturen, som
jeg ved at folk i jagtkredse kalder en "hochsitz".
Det m� vel v�re et eksempel p� et (mindre kendt)
tysk l�neord i dansk. Og i dette tilf�lde er det ikke
�ndret, n�r vi lige ser bort fra at det bliver stavet
med lille 'h'.
Andre l�neord fra tysk bliver fordansket mere eller
mindre, for eksempel "fukssvans" (en sav), som
skrives "Fuchsschwanz" p� tysk. Og "d�rslag", som
kommer af tysk "Durchschlag". D�rslag bliver
m�ske d�rligt nok regnet som et l�neord mere.
Her er lidt flere, jeg lige kunne komme i tanker om:
- flottenhejmer
- kitsch
- plattenhejmer
- plattenslager
- polterabend
- poltergejst
- salonf�hig
- schwung
Er det noget for Fiduso med en liste over l�neord
i dansk - ogs� fra andre sprog?
P.s. Wikipedia har ikke ret mange l�neord med
p� den danske side endnu:
http://da.wikipedia.org/wiki/L%C3%A5neord
--
Herluf :�)
> Her er lidt flere, jeg lige kunne komme i tanker om:
> - flottenhejmer
> - kitsch
> - plattenhejmer
> - plattenslager
> - polterabend
> - poltergejst
> - salonf�hig
> - schwung
> Er det noget for Fiduso med en liste over l�neord
> i dansk - ogs� fra andre sprog?
Du m� mene noget andet end bare l�neord, for den liste ville
blive en monsterordbog. Eller ogs� er "l�neord" noget andet end
jeg tror.
--
Bertel
http://bertel.lundhansen.dk/ FIDUSO: http://fiduso.dk/
>> Er det noget for Fiduso med en liste over l�neord
>> i dansk - ogs� fra andre sprog?
>
> Du m� mene noget andet end bare l�neord, for den
> liste ville blive en monsterordbog. Eller ogs� er
> "l�neord" noget andet end jeg tror.
Nej, jeg har ikke t�nkt over at listen ville blive
meget lang, og hvordan man skulle begr�nse
den - udover m�ske at udelukke edb-fagord.
Jeg har bare kigget p� artiklerne om l�neord p�
dansk, svensk, engelsk og tysk Wikipedia.
Den danske side har kun *fire* ord med: weekend,
pyjamas, ombudsmand og k�kkenm�dding. Sagt
p� en anden m�de - den danske side er knap nok
p�begyndt.
Den svenske side har inddelt l�neordene i typer.
Den tyske side har desuden lavet en liste over de
sprog, man har indl�nt ord fra. Den engelske har
ogs� gjort en del ud af klassifikationen.
--
Herluf :�)
> Jeg har bare kigget p� artiklerne om l�neord p�
> dansk, svensk, engelsk og tysk Wikipedia.
�h, p� den m�de. Er det du savner, ikke snarere en artikel om
l�neord med illustrerende eksempler frem for en liste som der
ikke er nogen ende p�?
Netop!
--
Herluf :�)
Oktoberfest :-)
--
Mvh
Stig Bang-Mortensen
> Oktoberfest :-)
Og til den kan vi spise en Festplatte (harddisk).
Man skal jo ogs� have lidt fast f�de (fast food).
--
Herluf :�)
Jo, men jeg synes den skulle afgr�nses lidt i s� fald.
Fx til l�neord der er af nyere dato (efter 1900 el.lign.), og som er kommet
ind i sproget fra andre sprog end engelsk.
Her vil jeg i �vrigt n�vne "standardsituation" - et tysk fodboldudtryk som
er kommet ind i dansk inden for de sidste 5-6 �r.
/Johansen
> Her vil jeg i ᅵvrigt nᅵvne "standardsituation" - et tysk fodboldudtryk
> som er kommet ind i dansk inden for de sidste 5-6 ᅵr.
Betyder det det samme som dᅵdbold, eller er der forskel?
Og hvor stammer "dᅵdbold" mon fra? (DDO har "dᅵdboldsituation" og angiver
tidligst kendte brug i 80'erne, men har ikke nᅵrmere oprindelse.)
--
Peter Brandt Nielsen
Jeg l�ste p� de.etc.sprache.deutsch at man p� amerikansk (?) engelsk har
noget der hedder foosball (f�rste posting 15.8. 2009). Det lyder tysk og er
vist det vi i DK forst�r ved fodbold.
--
Poul E. J�rgensen
Fjern de to A'er hvis du svarer per e-mail.
Remove the two A's when replying by e-mail.
Du mener nok bordfodbold:
/Johansen
Det d�kker frispark og hj�rnespark og den slags, men inkluderer ogs� indkast
(hvor bolden jo ikke ligger d�d) - derfor tror jeg udtrykket har vundet
indpas.
> Og hvor stammer "d�dbold" mon fra? (DDO har "d�dboldsituation" og
> angiver tidligst kendte brug i 80'erne, men har ikke n�rmere
> oprindelse.)
Hmm... findes det i andre sprog?
/Johansen
Aner det virkelig ikke. Der var da vist noget med table foosball.
Hvad er det?
> Og hvor stammer "dᅵdbold" mon fra? (DDO har "dᅵdboldsituation" og
> angiver tidligst kendte brug i 80'erne, men har ikke nᅵrmere oprindelse.)
I baseball, som jeg spillede som barn, har man netop begrebet "dead
ball". Nᅵr bolden er dᅵd, kan man ikke stjᅵle baser. Men det er nok
snarere en parallel forekomst end ophavet til det danske udtryk.
--
Jens Brix Christiansen
> Aner det virkelig ikke. Der var da vist noget med table foosball.
> Hvad er det?
Bordfodbold (foosball) er en miniudgave af fodbold, hvor spillerne er sm�
figurer h�ngt op p� st�nger.
Her kan du se et billede:
http://fc.aalborghus.dk/kalender/news/frecafenov06/images/1.html
I parentes skal det bem�rkes, at billedet er fra din egen arbejdsplads
igennem mange �r. ;-)
--
Mvh. Peter
> Og hvor stammer "d�dbold" mon fra? (DDO har "d�dboldsituation" og angiver
> tidligst kendte brug i 80'erne, men har ikke n�rmere oprindelse.)
Da jeg var barn (omkring 60'erne), var det et almindeligt udtryk
"at l�gge bolden d�d". Det bet�d at man tog bolden ned n�r man
blev spillet og s�rgede for at den l� stille p� jorden.
> Er det noget for Fiduso med en liste over l�neord
> i dansk - ogs� fra andre sprog?
Er det ikke bare Pia Jarvads "Nye ord"?
--
Mvh. Peter
> Peter Brandt Nielsen wrote:
>> Johansen skrev:
>>
>>> Her vil jeg i ᅵvrigt nᅵvne "standardsituation" - et tysk
>>> fodboldudtryk som er kommet ind i dansk inden for de sidste 5-6 ᅵr.
>>
>> Betyder det det samme som dᅵdbold, eller er der forskel?
>
> Det dᅵkker frispark og hjᅵrnespark og den slags, men inkluderer ogsᅵ indkast
> (hvor bolden jo ikke ligger dᅵd) - derfor tror jeg udtrykket har vundet
> indpas.
>
>> Og hvor stammer "dᅵdbold" mon fra? (DDO har "dᅵdboldsituation" og
>> angiver tidligst kendte brug i 80'erne, men har ikke nᅵrmere
>> oprindelse.)
>
> Hmm... findes det i andre sprog?
Ja, pᅵ norsk (dᅵdball). Det norske ordet inneholder ogsᅵ innkast, sᅵvidt
meg bekjent.
--
Schᅵnen Gruᅵ aus der "lebenswertesten Stadt der Welt"!
http://www.iht.com/articles/2007/06/18/arts/rmon1munich.php
Michael
> Andre lᅵneord fra tysk bliver fordansket mere eller
> mindre, for eksempel "fukssvans" (en sav), som
> skrives "Fuchsschwanz" pᅵ tysk. Og "dᅵrslag", som
> kommer af tysk "Durchschlag". Dᅵrslag bliver
> mᅵske dᅵrligt nok regnet som et lᅵneord mere.
>
> Her er lidt flere, jeg lige kunne komme i tanker om:
>
> - flottenhejmer
> - kitsch
> - plattenhejmer
> - plattenslager
> - polterabend
> - poltergejst
> - salonfᅵhig
> - schwung
Jeg som tysker undres nᅵ veldig pᅵ hva "flottenhejmer" og
"plattenhejmer" mᅵtte bety.
("Durchschlag" var forresten ogsᅵ ukjent for meg fᅵr jeg lᅵrte at norsk
"dᅵrslag" kommer fra tysk. Det er visstnok et nordtysk ord.)
> > Her er lidt flere, jeg lige kunne komme i tanker om:
> > - flottenhejmer
> > - kitsch
> > - plattenhejmer
> > - plattenslager
> > - polterabend
> > - poltergejst
> > - salonf�hig
> > - schwung
> Jeg som tysker undres n� veldig p� hva "flottenhejmer" og
> "plattenhejmer" m�tte bety.
"Flottenhejmer" er almindeligt kendt. Det er "flotten-" der er
den vigtige ingrediens, og ordet bruges om en der har
spenderbukserne p� - alts� flotter sig (bruger mange penge).
"Plattenhejmer" er jeg ikke st�dt p� f�r, men der er s�dan set
ikke noget i vejen for at nydanne andre -hejmere. Jeg tror dog
helst at der skal v�re dobbelt-t i det f�rste ord. En
dyttenhejmer kunne s� v�re en bilist der brugte hornet
ustandselig. En plattenhejmer platter - alts� snyder. Det ligger
i hejmerordene at folk g�r den p�g�ldende ting hele tiden eller
vildt overdrevet.
"-Hejmer" fungerer bare som en m�ske lidt tilf�ldig tilf�jelse,
men den giver ordet et ironisk-sp�gende pr�g.
> ("Durchschlag" var forresten ogs� ukjent for meg f�r jeg l�rte at norsk
> "d�rslag" kommer fra tysk. Det er visstnok et nordtysk ord.)
Jeg l�rte ordet som barn og fik faktisk ogs� forklaringen. Jeg
har ikke min sproglige interesse fra fremmede.
> "-Hejmer" fungerer bare som en m�ske lidt tilf�ldig tilf�jelse,
> men den giver ordet et ironisk-sp�gende pr�g.
NDO: Pappenheimer egl. 'soldat under general Pappenheim'; den tyske general
grev Gottfried Heinrich zu Pappenheim (1594-1632) deltog i Tredive�rskrigen,
og hans soldater var ber�mte for deres trofasthed og tapperhed .
Hilsen Tom
> NDO: Pappenheimer egl. 'soldat under general Pappenheim'; den tyske general
> grev Gottfried Heinrich zu Pappenheim (1594-1632) deltog i Tredive�rskrigen,
> og hans soldater var ber�mte for deres trofasthed og tapperhed .
Kan de andre -hejmer-endelser v�re kommet derfra?
Flottenhejmer = En der meget "trofast" har sp�nderbukserne p�.
--
Philip - http://chartbase.dk
> "-Hejmer" fungerer bare som en m�ske lidt tilf�ldig
> tilf�jelse, men den giver ordet et ironisk-sp�gende
> pr�g.
Nogle af -hejmertilf�jelserne stammer fra forskellige
tyske vinnavne og indbyggernavne. Fx. Hochheimer,
Oppenheimer, R�desheimer, Mannheimer. Og s� er
der det sp�gende navn p� br�nd- eller postevand:
Pumpenhejmer.
--
Herluf :�)
N�, sagde han bev�get, jeg har aldrig anet at det hed bordfodbold.
S� blev man det klogere.
Det m� v�re G�nsewein der kommer op.
Jo, du er vist t�t p� at have ret. Jeg synes bare
at jeg tit sl�r forg�ves op i hendes samling.
--
Herluf :�)
> NDO: Pappenheimer egl. 'soldat under general Pappenheim'; den tyske general
> grev Gottfried Heinrich zu Pappenheim (1594-1632) deltog i Tredive�rskrigen,
> og hans soldater var ber�mte for deres trofasthed og tapperhed .
Et held for fyren at han ikke er general i dag. Han ville blive
m�dt med latter hvor han end pr�senterede sig.
Tak for forklaringen. Den kendte jeg ikke.
> NDO: Pappenheimer egl. 'soldat under general Pappenheim'; den
> tyske general grev Gottfried
> Heinrich zu Pappenheim (1594-1632) deltog i
> Tredive�rskrigen, og hans soldater var ber�mte
> for deres trofasthed og tapperhed .
Han fulgte med Wallenstein op gennem Den
Jyske Halv� i 1628. Pappenheims navn er
ud�deliggjort af Schiller i /Wallensteins d�d/.
Her siger han selv rosende om sine kyrasserer:
Daran erkenn' ich meine Pappenheimer. [SDE]
--
Herluf :�)
Der er med andre ord sket et betydningsskred i stil med bj�rnetjeneste.
--
Mvh
Stig Bang-Mortensen
> Tom Wagner skrev:
>
>> NDO: Pappenheimer egl. 'soldat under general Pappenheim'; den
>> tyske general grev Gottfried
>> Heinrich zu Pappenheim (1594-1632) deltog i
>> Trediveᅵrskrigen, og hans soldater var berᅵmte
>> for deres trofasthed og tapperhed .
>
> Han fulgte med Wallenstein op gennem Den
> Jyske Halvᅵ i 1628. Pappenheims navn er
> udᅵdeliggjort af Schiller i /Wallensteins dᅵd/.
> Her siger han selv rosende om sine kyrasserer:
> Daran erkenn' ich meine Pappenheimer. [SDE]
Og dᅵt har blitt til et bevinget ord pᅵ tysk, om enn i litt forandret
form: "Ich kenne (doch) meine Pappenheimer", som vil si at man vet hva
man kan forvente av en viss gruppe mennesker.
>
> Der er med andre ord sket et betydningsskred i stil med
> bj�rnetjeneste.
Gentag efter mig: "Der er ikke sket et betydningsskred i bj�rnetjeneste
andre steder end i nogle sprogprofessorers fantasi".
Per V
--
Vi vil have "Talking Horns" til Copenhagen Jazz Festival 2010!
http://www.youtube.com/watch?v=Ltv155M-8_U
Gerne "Der er ikke sket et betydningsskred i
> bj�rnetjeneste andre steder end i nogle sprogprofessorers fantasi", men er
det sandt?
--
Mvh
Stig Bang-Mortensen
Jeg har i hvert fald ledt ih�rdigt efter eksempler, men n�sten udelukkende
fundet dem i fagartikler om sprog.
Jeg kan s� gentage at jeg har oplevet det i praksis.
--
Venlig hilsen/Best regards
Erik Olsen
http://www.modelbaneteknik.dk/
Stort set s�dan n�r man s�ger med google.
Jeg har aldrig h�rt "unge" bruge dette ord, men selvf�lgelig er der nogen
der kender det - og selvf�lgelig er der nogen der bruger det forkert.
Jeg har tidligere fremsat den teori at det er opst�et s�dan:
Sprogprofessor: Lille Peter, tror du en bj�rnetjeneste er noget dejligt
noget eller noget slemt noget?
- Hvad mon lille Peter svarer?
Og jeg kan s� gentage, at s� har du vel fortalt vedkommende historien og
derved udryddet denne praksis?
Der er mange, der bruger udtryk, de ikke kender, forkert, indtil de l�rer,
hvad den rigtige betydning er. Kun f� fremturer.
Jeg kan kun gentage at jeg ikke var i en situation hvor dette var
muligt.
Det visste jeg ikke. Takk for opplysningen!
--
Schönen Gruß aus der ehedem "lebenswertesten Stadt der Welt"!
http://www.iht.com/articles/2007/06/18/arts/rmon1munich.php
Michael
Se Ordbog over det danske Sprog http://ordnet.dk/ods/opslag?id=517543
Den danske vending stammer naturligvis fra Schiller - som blev meget spillet
på det kongelige teater i København i 1800-tallet.
--
Poul E. Jørgensen