Google Groups no longer supports new Usenet posts or subscriptions. Historical content remains viewable.
Dismiss

Fremtid

2 views
Skip to first unread message

Henry Vest

unread,
Nov 6, 2022, 5:15:15 AM11/6/22
to
På dansk har vi ikke en decideret fremtidsform.

Vi kan enten bruge præsens:
I morgen rejser jeg til London. ("i morgen" viser at det er fremtid)
eller bruge en konstruktion med "vil" + infinitiv:
Næste år vil jeg skrive en bog.

Hvis man sammenligner følgende to sætninger:
1) Jeg maler huset færdigt på onsdag.
2) Jeg vil male huset færdigt på onsdag.
så betyder de de samme. Men er der en lille nuanceforskel? Er den første
ikke lidt mere "bestemt"? Jeg synes den første angiver en meget fast
vilje til at få huset malet færdigt, mens den anden lidt mere angiver en
mulighed.

--
Henry Vest

Bertel Lund Hansen

unread,
Nov 6, 2022, 5:41:15 AM11/6/22
to
Den 06.11.2022 kl. 11.15 skrev Henry Vest:

> På dansk har vi ikke en decideret fremtidsform.

Nej, der er mange former i fremmede sprog som vi ikke har, men præcis
som du skriver, så har vi formuleringer der rummer samme information.

> Hvis man sammenligner følgende to sætninger:
> 1) Jeg maler huset færdigt på onsdag.
> 2) Jeg vil male huset færdigt på onsdag.
> så betyder de de samme. Men er der en lille nuanceforskel? Er den første
> ikke lidt mere "bestemt"? Jeg synes den første angiver en meget fast
> vilje til at få huset malet færdigt, mens den anden lidt mere angiver en
> mulighed.

Helt enig. Den første handler om en beslutning, den anden om en vilje -
måske et ønske?

--
Bertel


Poul E. Jørgensen

unread,
Nov 6, 2022, 9:56:03 AM11/6/22
to
Den 06-11-2022 kl. 11:15 skrev Henry Vest:

> Hvis man sammenligner følgende to sætninger:
> 1) Jeg maler huset færdigt på onsdag.
> 2) Jeg vil male huset færdigt på onsdag.
> så betyder de de samme. Men er der en lille nuanceforskel? Er den første
> ikke lidt mere "bestemt"? Jeg synes den første angiver en meget fast
> vilje til at få huset malet færdigt, mens den anden lidt mere angiver en
> mulighed.

Ændrer det mon noget, hvis vi laver det om til spørgsmål?:

Maler du huset færdigt på onsdag?
Vil du male huset færdigt på onsdag?

Toeren har vel her viljen mere markeret. Dette kan især markeres ved
stemmeføringen.

Eller benægtet:

Jeg maler ikke huset færdigt på onsdag.
Jeg vil ikke male huset færdigt på onsdag.

I den sidste kan tilsvarende stemmeføringen markere forskellen.

Ved små omskrivninger kan man fjerne viljes-momentet helt: På grund af
frosten vil vi ikke komme til at male huset på onsdag.

--
Fjern X hvis du svarer pr. e-mail.
Remove the X if replying by e-mail.

0 new messages