Findes der en ordliste over almindelige danske udtryk
(fra både norden- og sønden for bæltestedet) oversat
til "hellerupdansk" (eller måske "gammelholtedansk")?
Fx "pis og papir" -> "urin og dokumenter".
Har forgæves googlet efter "øl, fis.. og hornmusik, som
vistnok blev oversat til "champagne, coitus og opera".
--
Herluf :·)
>... Har forgæves googlet efter "øl, fis.. og hornmusik, som
> vistnok blev oversat til "champagne, coitus og opera".
Her i Gammel Halte husker jeg det som "cocktail, fjams og hi-fi", som
har en mere flydende rytme og desuden rummer mulighed for at bruge
vores særegne vokale variationer af "a".
Desværre kan jeg ikke hjælpe med at finde den efterlyste ordliste.
- B[ø]ye
Hø? Er ikke "øl, fisse og hornmusik" i seg sjøl en oversettelse av
"piger, vin og sang"?
--
Trond Engen
- kjenner det av omtale
> Hø? Er ikke "øl, fisse og hornmusik" i seg sjøl en oversettelse av
> "piger, vin og sang"?
Jo, eller "vin, kvinder og sang" som jeg også har hørt på tysk: "Wein,
Weiber und Gesang".
Jeg mener det var i "Hudibras" jeg så en tegning med teksten: "Min
læge siger, at jeg skal jeg skal holde igen med vin, kvinder og sang,
så jeg har besluttet at lægge sangen på hylden."
- Boye
> Jeg mener det var i "Hudibras" jeg så en tegning med teksten: "Min
> læge siger, at jeg skal jeg skal holde igen med vin, kvinder og sang,
> så jeg har besluttet at lægge sangen på hylden."
George Best:
Jeg har brugt en masse penge på kvinder og sprut. Resten har jeg
klattet væk.
>> ... Har forgæves googlet efter "øl, fis.. og hornmusik, som
>> vistnok blev oversat til "champagne, coitus og opera".
> Her i Gammel Halte husker jeg det som "cocktail, fjams og hi-fi",
> som har en mere flydende rytme og desuden rummer mulighed
> for at bruge vores særegne vokale variationer af "a".
Din version kan jeg også bedre lide. Den er Knap så vulgær
som mit eksempel. Gad vide, hvorfor Ulf Pilgaards stemme
hele tiden lyder for mit indre øre, når jeg tænker i disse
'(galf)baner'?
> Desværre kan jeg ikke hjælpe med at finde den efterlyste
> ordliste.
Måske er det fordi sådan en liste slet ikke findes på
"inder-nettet". Men så kan vi jo altid google efter denne
tråd senere.
> - B[ø]ye
--
djøs, tschüs
Herluf :·)
> Jeg har brugt en masse penge på kvinder og sprut. Resten har jeg
> klattet væk.
>
Ja, det er én af de bedre!
--
Søren O
Det kan jeg svare på. Ulf havde en monolog hvor han kom ind på hvorfor
folk i 'Halte' ikke åbner munden særlig meget når de taler. Og det er
jo fordi de er nervøse for at der skulle komme en gølf-bøld
flyvende ...
'Galf' er i øvrigt et brugbart ord hvis man skal øve sig på den
særlige vokal som englænderne bruger i mOnday ... wOrry ... LOndon ...
- bare sig 'galf' rigtig affekteret et par gange, så har du lyden.
--
Søren O
- Boye
Min læge sagde, at jeg skulle holde op med at ryge, drikke og gå med damer,
så nu er jeg holdt op....med at gå til læge.
Mvh
Davidsen
> Trold Engel skrev:
Nå så jeg den.
--
Trond Engen
Sløv
> Jo, eller "vin, kvinder og sang" som jeg også har hørt på tysk: "Wein,
> Weiber und Gesang".
Jeg gurglede lidt.
"Wein, Weig und Gesang" er også titlen på en vals af Johann Straus.
"Der Titel geht angeblich auf den Martin Luther zugeschriebenen Ausspruch
"Wer nicht liebt Wein, Weib und Gesang der bleibt ein Narr sein Leben
lang.", den er während seines Aufenthalts auf der Wartburg geschrieben haben
soll, zurück. - weitere Titel: Wein, Weiber und Gesang; Aimer, Boire et
Chanter; Wine, wife and song; Vino, donna e Canto; Wine, Women and Song"
Blev dette vers af Deutschlandlied mon sunget i Grøften forleden?
"Deutsche Frauen, deutsche Treue,
Deutscher Wein und deutscher Sang"?
Hilsen Tom
- Min læge sagde at jeg skulle holde mig fra vin, kvinder og sang.
- Hvordan går det så?
- Bedre - jeg synger ikke mere ...
--
Søren O
> 'Galf' er i øvrigt et brugbart ord hvis man skal øve sig på den
> særlige vokal som englænderne bruger i mOnday ... wOrry ... LOndon ...
> - bare sig 'galf' rigtig affekteret et par gange, så har du lyden.
>
Øøøhm?! Når jeg siger "galf" affekteret siger jeg a'et lidt som a'et i
"Garfield" og det gør alle jeg kender også. Ikke at vi så ofte går omkring
og taler sådan - det er kun når vi vil lave sjov af "fine folk". I hvert
fald er det langfra o'et som bruges på engelsk i "Monday", "Worry" og
"London".
Med Venlig Hilsen,
Nikitta.
> Øøøhm?! Når jeg siger "galf" affekteret siger jeg a'et lidt som a'et i
> "Garfield" og det gør alle jeg kender også. Ikke at vi så ofte går omkring
> og taler sådan - det er kun når vi vil lave sjov af "fine folk". I hvert
> fald er det langfra o'et som bruges på engelsk i "Monday", "Worry" og
> "London".
Ja, jeg forstod heller ikke rigtig Sørens bemærkning.
husk på at i Hellerup bruger man 'lammeregner' når man tæller
får. :-)
>
> Ja, jeg forstod heller ikke rigtig Sørens bemærkning.
>
Lad mig citere fra Inger M. Mees & Beverley Collins 'Sound English',
Copenhagen Business School Press, 2000, side 109:
"Some people find they can imitate the English o [som det siges i
'cut', 'done', 'nourish', 'tough' og 'blood'] by saying an 'affected'
Danish o, as in 'godt', 'kop', and 'golf'.
Jeg kan ikke lige lave IPA-tegnene her og nu ... så derfor har jeg
indføjet noget i kantede parenteser. Men meninger er klar nok, og jeg
er da enig i den.
--
Søren O
>
> Men meninger er klar nok, og jeg
> er da enig i den.
>
I kan jo afprøve det sådan: sig 'golf' med Holte-tonefald ('galf') et
par gange ... gå så til
www.howjsay.com og skriv fx 'courage' ... så kan man høre at vokal-
farven er ret ens. (Man kan føre curseren henover ordet for at få det
gentaget).
--
Søren O
> Lad mig citere fra Inger M. Mees & Beverley Collins 'Sound English',
> Copenhagen Business School Press, 2000, side 109:
> "Some people find they can imitate the English o [som det siges i
> 'cut', 'done', 'nourish', 'tough' og 'blood'] by saying an 'affected'
> Danish o, as in 'godt', 'kop', and 'golf'.
Jeg er stadig uenig. Udtalesiden rummer ingen overraskelse for
mig.
Jeg er uenig med din kilde og dig om hvordan "galf" udtales.
I øvrigt har kildens eksempler ikke samme vokal på korrekt
engelsk.
Sådan ville jeg gruppere dem uden at tjekke en autoriseret
udtale:
cut
done, tough, (nourish)
blood
Efter at have tjekket med udtalesiden ville jeg sætte dem sådan:
cut
done, (nourish), blood
tough
Efter min mening er det kun "cut" der nærmer sig (ikke specielt
tæt) hellerupgalf.
> Jeg er uenig med din kilde og dig om hvordan "galf" udtales.
>
O.k. Forskellige mennesker kan jo parodiere Holte-udtalen på
forskellige måder. Dermed bliver det et gradsspørgsmål, hvor enige
eller uenige vi kan blive.
Min kilde siger iøvrigt også "*Some* people ..."
--
Søren O
>
> Sådan ville jeg gruppere dem uden at tjekke en autoriseret
> udtale:
> cut
> done, tough, (nourish)
> blood
> Efter at have tjekket med udtalesiden ville jeg sætte dem sådan:
> cut
> done, (nourish), blood
> tough
>
Jo, men samtlige ovenstående ord anvender i IPA-notation det samme
vokal-tegn, nemlig det der ligner et versal-A uden tværstreg.
Hvis du mener at kunne inddele dem i undergrupper, og dermed betegne
dem som mere eller mindre kvalificerede til at ligne et 'Holte-a' ...
er vi så ikke ude i så små forskelle at det er svært at snakke om?
--
Søren O
>I øvrigt har kildens eksempler ikke samme vokal på korrekt
>engelsk.
En lille pedantisk indvending mod ordet "korrekt". Received
pronunciation (RP), som der er tale om her, er en udmærket udtalenorm
at undervise folk i når de lærer engelsk som andetsprog, men ligefrem
at ophæve den til "korrekt" er måske lidt meget.
Vi er nogle hundrede millioner der taler korrekt engelsk uden at vores
vokal i "Monday" vækker mindelser om den gl. holteske vokal i Gl.
Holte.
--
(indlægget slutter her)
> En lille pedantisk indvending mod ordet "korrekt".
Det var nok skidt udtrykt. Det havde været bedre at skrive "på en
af de (mange) korrekte former for engelsk".
Tror du at der findes en engelsk udtale hvor den første vokal i
eksemplerne er den samme?
> Hvis du mener at kunne inddele dem i undergrupper, og dermed betegne
> dem som mere eller mindre kvalificerede til at ligne et 'Holte-a' ...
> er vi så ikke ude i så små forskelle at det er svært at snakke om?
Svært og svært. Jeg savner en forskel i vores egen lydskrift hvor
ã betegner to ret/rat forskellige udtaler. Vi kan nemlig ikke
vise forskellen på "ret" og "rat". Den forskel synes jeg ikke er
pedantisk.
Forskellen på engelsk mellem "cut" og de andre ord synes jeg
heller ikke er pedantisk, men forskellene mellem de øvrige
indbyrdes er små. Det fremgår også af at jeg grupperede om efter
at have hørt en anden udtale dem.
>Jens Brix Christiansen skrev:
>
>> En lille pedantisk indvending mod ordet "korrekt".
>
>Det var nok skidt udtrykt. Det havde været bedre at skrive "på en
>af de (mange) korrekte former for engelsk".
>
>Tror du at der findes en engelsk udtale hvor den første vokal i
>eksemplerne er den samme?
cut
done, tough, (nourish)
blood
--
(indlægget slutter her)
>Tror du at der findes en engelsk udtale hvor den første vokal i
>eksemplerne er den samme?
Det har jeg ikke lyst til at svare på. Lad mig i stedet prøve at
belyse spørgsmålet fra en anden vinkel ved at fortælle om min egen
udtale.
"Nourish" klart en anden vokal end "cut", "blood" og "done", mens de
sidste tre med god tilnærmelse har samme vokal. "Tough" tager vi
bagefter.
"Blood" rimer rent på "cud" og "mud", og vokalen er først og fremmest
længere end den er i "cut", "hut", og "shut".
"Done" rimer rent på "run" og "fun". Hvis det ikke er samme sted i
munden som i "cut" m.fl., så er nuancen i hvert fald hårfin.
"Tough" rimer rent på "stuff" og "puff". Det er muligt, men så kun
lige akkurat hørbart, at den ligger lidt længere tilbage i munden end
de andre.
"Nourish" er farvet af det efterfølgende r, og vokalen er den samme
som i "bird", "nerd", "her" og "turtle". Tungen er allerede på plads
til at udtale r'et når vokalen begynder, hvorved den kommer længere
frem i munden - lidt i retning af dansk ø som i "køre".
--
(indlægget slutter her)
*Jeg* tænker på Jesper Klein: "Når vi kammer længere nordpå, bliver udtalen
mere afslappet. Man skal jo passe på, man ikke får en galfkugle i munden."
--
Venlig hilsen /Best regards
Kristian Damm Jensen