Et par bukser
NB
som normalt forstås som to, men i dette tilfælde er der kune tale om et.
Skyldes det, at der er to bukseben eller er der nogen som har en bedre
forklaring? Det lyder jo lidt mærkeligt.
Poul Erik Jørgensen
news:MPG.1b509749b...@news.inet.tele.dk
Det plejer at være den normale forklaring.
Tilsvarende "et par briller" = to brilleglas.
Eller engelsk "a pair of scissors" = en saks (to knive).
A propos dansk "saks". Oldgermansk saks var et kort sværd. Så når man skulle
have vores "klippesaks", tog man to knive og satte sammen. Germansk "saks"
har i øvrigt givet navn til sakserne (die Sachsen) i Tyskland; det betyder
altså "sværdfolkene". Endvidere til området Niedersachsen og til Sachsen i
delstaten Sachsen-Anhalt.
- Og lad os ikke at glemme de saksere der udvandrede til England, og som vi
plejer at kaldes angel-sakserne. De gav navn til områderne Essex
(Øst-Saksen), Wessex (Vest-Saksen) og Sussex (Syd-Saksen).
Poul Erik Jørgensen
--
Remove NNN from my e-mail address when replying.
Enlevez NNN de mon adresse électronique pour me répondre.
Bertel Lund Hansen
>Hvorfor hedder det et par bukser.
>Skyldes det, at der er to bukseben
Det må det jo gøre.
Det hedder et par briller fordi det kommer af "et bar beryler",
og de tidligste linser var lavet af berylium. Der er det helt
tydeligt på grund af to glas at det hedder "par".
På engelsk har man også "a pair of
scissors/tongs/nippers/pincers/pliers" om sakse og tænger. Det er
samme logik: De har to (næsten) ens halvdele.
--
Bertel
http://bertel.lundhansen.dk/ FIDUSO: http://fiduso.dk/
Peter Loumann
>Germansk "saks"
>har i øvrigt givet navn til sakserne (die Sachsen) i Tyskland; det betyder
>altså "sværdfolkene". Endvidere til området Niedersachsen og til Sachsen i
>delstaten Sachsen-Anhalt.
Skal de nu gå og føle sig ensomme nede i Dresden, hovedstaden i
delstaten Sachsen? Hvorfor er Niedersachsen et område og
Sachsen-Anhalt en delstat?
--
hilsen pl (peloda hos tiscali her i landet)
http://pedalo.dk/thailand/
Tron Furu
"Poul Erik Jørgensen" <v...@NNNmail.dk> skrev i melding
news:a%uFc.21120$Vf.11...@news000.worldonline.dk...
> "NB" <n...@tak.dk> skrev i en meddelelse
> news:MPG.1b509749b...@news.inet.tele.dk
> > Hvorfor hedder det et par bukser. Jeg tænker selvfølgelig på ordet
> > par, som normalt forstås som to, men i dette tilfælde er der kune
> > tale om et. Skyldes det, at der er to bukseben eller er der nogen som
> > har en bedre forklaring? Det lyder jo lidt mærkeligt.
>
> Det plejer at være den normale forklaring.
> Tilsvarende "et par briller" = to brilleglas.
> Eller engelsk "a pair of scissors" = en saks (to knive).
>
> A propos dansk "saks". Oldgermansk saks var et kort sværd.
Jeg har endatil hørt at det navnet har sammenheng med steinvåpen, evt. bare
at ordet for "våpen" er så gammelt at det er beslektet med ordet for
"stein". Kan det være noe amatørantropologfolkeetymologi ut fra saxum,
stein, på latin? Har dette samme indo-euro-ariske røtter som seaxe etc.?
T
Peter Græbe
Mon ikke en skrædder stadig vil sige: "Denne buks er ..."?
Og en optiker tilsvarende: "Denne brille er ...".
--
Med venlig hilsen
Peter Græbe
Erik Olsen
> NB skrev:
>
>> Hvorfor hedder det et par bukser. Jeg tænker selvfølgelig på ordet
>> par, som normalt forstås som to, men i dette tilfælde er der kune
>> tale om et. Skyldes det, at der er to bukseben eller er der nogen
>> som har en bedre forklaring? Det lyder jo lidt mærkeligt.
>
> Mon ikke en skrædder stadig vil sige: "Denne buks er ..."?
Måske snarere "et par benklæder"; "en buks" er vist nyere
> Og en optiker tilsvarende: "Denne brille er ...".
Måske, men jeg er nærsynet på begge øjne, så jeg har brug for et par.
--
Venlig hilsen
Erik Olsen
http://www.modelbaneteknik.dk/
Bertel Lund Hansen
>Mon ikke en skrædder stadig vil sige: "Denne buks er ..."?
>Og en optiker tilsvarende: "Denne brille er ...".
Jo.
Herluf Holdt, 3140
>> Og en optiker tilsvarende: "Denne brille er ...".
> Måske, men jeg er nærsynet på begge øjne, så jeg har brug
> for et par.
Det problem findes ikke i svensk. (Bonniers Svenska Ordbok):
Glasögon (plur.) två glas förenade med en båge som
används för att ge bättre synsskärpa.
--
'rluf :·)
- jf. en tidligere tråd om elendige tv-oversættelser
(briller = glasøjne)
Poul Erik Jørgensen
news:ll3de0lfgj4hd4k3r...@4ax.com
> Hvorfor er Niedersachsen et område og
> Sachsen-Anhalt en delstat?
Nu er Niedersachsen jo også en delstat.
Der står en forklaring på hvordan navnet Sachsen er "vandret sydpå" på denne
side:
http://www.deutsche-schutzgebiete.de/koenigreich_sachsen.htm
Sächsisch som dialekt er østmellemtysk, mens dialekterne i Niedersachsen er
nedertyske/ plattyske.
En kort redegørelse for Sächsisch kan læses her:
http://www.staff.uni-marburg.de/~naeser/PROBE17.HTM
ML-78
> Mon ikke en skrædder stadig vil sige: "Denne buks er ..."?
> Og en optiker tilsvarende: "Denne brille er ...".
Hvorfor taler de egentlig sådan?
ML-78
Bertel Lund Hansen
>> Mon ikke en skrædder stadig vil sige: "Denne buks er ..."?
>> Og en optiker tilsvarende: "Denne brille er ...".
>Hvorfor taler de egentlig sådan?
Sprog opstår, og gruppesprog opstår i en gruppe.
Derudover har jeg fået den forklaring af en optiker at det er
praktisk at kunne bede om f.eks. den blå brille på bordet så det
ikke kan forveksles med at man vil have flere par briller.
Jo, det kunne formuleres anderledes, men det er der jo så meget
der kan.
"En forælder" er også opstået som fagsprog, men er ved at brede
sig til normalsproget. Det er nu engang logisk at danne en
entalsform når det er det man har brug for.
Peter Græbe
> Derudover har jeg fået den forklaring af en optiker at det er
> praktisk at kunne bede om f.eks. den blå brille på bordet så det
> ikke kan forveksles med at man vil have flere par briller.
*Suk* - jeg lærer det sgu nok aldrig. Skal der virkelig ikke et eneste
lille bitte komma i ovennævnte efter ... øh ... det af DSN anbefalede
system?
Jens Brix Christiansen
Jens Brix Christiansen
wrote:
>Bertel Lund Hansen skrev:
Jo, efter "bordet". Hvis man sætter startkomma, skal der desuden
komma efter "optiker" og efter "forveksles med".
Bertel Lund Hansen
>Jo, efter "bordet".
Grmpf. Jeg lærte remsen "og eller men thi for" som barn, og da
jeg fornemmer en årsagssammenhæng ved "så", opfatter jeg ofte det
følgende som en bisætning. Det må jeg se at få lært.
Karin Trabolt
> Grmpf. Jeg lærte remsen "og eller men thi for" som barn, og da
> jeg fornemmer en årsagssammenhæng ved "så", opfatter jeg ofte det
> følgende som en bisætning. Det må jeg se at få lært.
Jamen kan man andet her?
Er sætningen "så det ikke kan forveksles med at man vil have flere par
briller" ikke led i den foregående sætning således at der netop ikke skal
komma efter "bordet"?
Karin Trabolt
kvaerulant
Oprindelig var benene ikke syet sammen, men hang i bæltet,
ligesom hos indianerne.
Peter Loumann
>da jeg fornemmer en årsagssammenhæng ved "så", opfatter jeg ofte det
>følgende som en bisætning.
Det er en bisætning. Jeg skriver ret tit selv 'så + bisætning', men
'så at' er vist det mest korrekte ... Der er en årsagssammenhæng, men
det har vel ikke noget med sagen at gøre.
>Det må jeg se at få lært.
Jeg ser intet behov.
Froggy
>
> Mon ikke en skrædder stadig vil sige: "Denne buks er ..."?
Nej bestemt ikke, en rigtig skrædder vil sige "et par benklæder". "En
buks" er et typisk "neooversmart kludekræmmerudtryk"
> Og en optiker tilsvarende: "Denne brille er ...".
Ofte, men de er måske ved at vænne sig af med det. Jeg var selv hos en
optikker i torsdags, og undrede mig netop over bemærkningen: "Dine egne
briller ligger lige her"
- min gamle optikker ville helt kalrt ha' sagt "Din egen brille ligger
lige her" - øh, næ, vel ville han ej, han ville selvfølgelig ha' givet
mig dem i stedet for blot at stå og pege - ja, ja, selv serviceniveauet
daler ...
--
Froggy
--------------------------------------------------
Jens Brix Christiansen
Ups.
Ja, det er klart en bisætning; ellers skulle der have stået "så det
kan ikke ...". Jeg mener nu at jeg tog fejl, og at der derfor ikke
skal sættes noget komma efter "bordet". Jeg havde fået for mig at det
ikke var en bisætning til bisætningen men en bisætning til den
foregående hovedsætning, altså at der skulle have været et komma efter
bordet fordi bisætningen sluttede der. Men det gør den jo ikke.
Herluf Holdt, 3140
> Peter Græbe wrote:
>> Mon ikke en skrædder stadig vil sige: "Denne buks er ..."?
> Nej bestemt ikke, en rigtig skrædder vil sige "et par benklæder".
> "En buks" er et typisk "neooversmart kludekræmmerudtryk"
Netop. - Morsomt at "buks- og brilletrådene" kommer her med
jævne mellemrum. I den forrige (nov. 2003) skrev jeg:
...
Nej, det gebrækkelige fagudtryk: "Dette er en virkelig god buks"
hørte jeg allerede først i 1960'erne blandt tekstilrepræsentanter
[i Ribe]. Samtidig også: "En elegant brille". Men de [udtryk] blev
desværre også brugt over for lægfolk af sælgere, der ville lyde
smarte.
...
Her var også en "buks- og brilletråd" i maj 2002. Jeg synes at der
kommer nye vinkler på hver gang. Denne gang fik vi fx Poul Eriks
sakseetymologi med. - Tak for den.
:·)
--
Med venlig hilsen Herluf Holdt
- det er aldrig forgæves at følge med i d.k.s.
Erik Olsen
>
> Oprindelig var benene ikke syet sammen, men hang i bæltet,
> ligesom hos indianerne.
Bukser har haft mange forskellige former og forskellige
udviklingsforløb, lige fra usyede bukser som f. eks. de indiske
viklebukser, over skridtbind, leggings (hoser), til sammensyede bukser
af løse og kropsnære typer.
Indianere (nogle af dem, i det mindste) brugte skridtbind og leggings.
Froggy
[klip]
> Netop. - Morsomt at "buks- og brilletrådene" kommer her med
> jævne mellemrum.
Thi, hi - godt at du ikke byttede om på de to ord ;-)
<drillemode=on>
Det hedder da "brillesnorene"!
<drillemode=off>
> ...
> Her var også en "buks- og brilletråd" i maj 2002. Jeg synes at der
> kommer nye vinkler på hver gang. Denne gang fik vi fx Poul Eriks
> sakseetymologi med. - Tak for den.
> :·)
Jo det var fint - og gentagelse fremmer jo samtidig forståelsen :-)
_______________________
Med venlig hilsen Herluf Holdt
- det er aldrig forgæves at følge med i d.k.s.
Bestemt ikke :-)
--
Froggy
--------------------------------------------------
Torsten Poulin
> NB skrev:
>> Hvorfor hedder det et par bukser. Skyldes det, at der er to
>> bukseben
> Det må det jo gøre.
Bukser kommer af nedertysk "buxe" eller "boxe" som er ental.
Dét lader igen til at være en sammentrækning af et tysk ord
svarende til "buk(ke)hose" - jeg kan ikke lige finde belæg
for en gammel tysk form. "Hose" er fællesgermansk ("hosa" på
oldislandsk) og betyder jo på dansk strømpe. Hvis den teori er
korrekt burde entalsformen af "bukser" være "(en) bukse" (dvs.
en bukke(skinds)hose) og formen "(en) buks" må så være en senere
tilbagedannelse.
--
Torsten
.
singulare, men nu med omlyd, uden at jeg kender grunden.
"Torsten Poulin" <t_usen...@hotmail.com> skrev i en meddelelse
news:2l7gpuF...@uni-berlin.de...
Torsten Poulin
> På nutidigt plattysk hedder bukser Büx [bygs] - stadig et plurale
> singulare, men nu med omlyd, uden at jeg kender grunden.
Kunne det ikke skyldes i-omlyd så /u/ palataliseres (fremskydes)
til /y/? (Dvs. at svagtryksvokalen, der nu er bortfaldet, har
ændret stærktryksvokalen).
--
Torsten
mickeyj...@gmail.com
> Hvorfor hedder det et par bukser. Jeg tænker selvfølgelig på ordet par,
> som normalt forstås som to, men i dette tilfælde er der kune tale om et.
> Skyldes det, at der er to bukseben eller er der nogen som har en bedre
> forklaring? Det lyder jo lidt mærkeligt.
har også selv en buks på blink