Goi eller goj
Hans Poulsen
ord, der på ingen måde har nedsættende betydning?
Jeg har ikke kunnet finde belæg for hverken det ene eller det andet.
Det forekommer mig, at jeg i min barndom tit hørte udtryk som: "Han er en
dum goi", uden at nogen af de tilstedeværende sikkert gjorde sig dybere
tanker om ordet.
Hans Poulsen
1804
Herluf Holdt, 3140
Det med goi/goj som betegnelse for ikke-jøder har jeg aldrig
hørt om. Andre skal nok bidrage. Men hvis du staver det 'gøj'
er det et anderledes slangudtryk med saft og kraft. Det kan
betyde 1. næse. - 2. penis. - 3. nedsættende om mand.
Jeg tænker på om der er en forbindelse mellem 'gøj' og 'guy'?
--
Herluf :·)
Trine Kornum Christiansen
> Det med goi/goj som betegnelse for ikke-jøder har jeg aldrig
> hørt om. Andre skal nok bidrage. Men hvis du staver det 'gøj'
> er det et anderledes slangudtryk med saft og kraft. Det kan
> betyde 1. næse. - 2. penis. - 3. nedsættende om mand.
Hmm. Så når vi kalder afkommet gøj, så er vi sådan generelt lidt på
galt spor. Det nærmeste vi kommer er vist at hun har en næse. :)
Mvh Trine
--
Hyggelig B'n'B i Nordjylland - plads til fire personer, hunde velkomne
Stor brugskunstforretning med fuldt sortiment i de søde Gjøltrolde
http://www.triane.dk - I Biersted, nord for Aalborg
Poul E. Jørgensen
news:498aba96$0$56777$edfa...@dtext02.news.tele.dk...
> Er ordet goi eller goj, der er en betegnelse for ikke-jøder, et stuerent
> ord, der på ingen måde har nedsættende betydning?
De par gange jeg har set det, betød det "ikke jøde", fx. "min datter vil
giftes med en goj".
Klangen af ordet "goj" kan vel egl. kun aflæses af graden af opstandelse i
en jødisk familie over noget sådant.
Det bruges vist kun blandt jøder, samt i enkelte tilfælde blandt ikke jøder
som beskriver forhold i den jødiske kultur.
Ordet er ikke med i ODS. Jeg mener bestemt at det forekommer i Nathansens
"Inden for murene". Google har kun et par expl. på dansk.
Tysk google (søg på goj) har ganske mange hits.
--
Poul E. Jørgensen
Fjern de to A'er hvis du svarer per e-mail.
Remove the two A's when replying by e-mail.
birgitte lund
"Goj" er et gammelt jødisk udtryk, som engang brugtes (måske stadig
bruges?),
blandt jøder, vistnok i betydningen en pige. (Muligvis nedsættende:en
tøs).
--
Venlig hilsen
Birgitte
Tom Wagner
> Er ordet goi eller goj, der er en betegnelse for ikke-jøder, et
> stuerent ord, der på ingen måde har nedsættende betydning?
Jeg troede, at goi/goj/goy var betegnelsen på jiddisch for en jøde.
En ikke-jøde kaldes gentile på engelsk.
Hilsen Tom
Tom Wagner
Den tro har jeg forladt; nu tror jeg, at goy/gøj osv. betegner en ikke-jøde.
Ordet stammer fra hebraisk.
Hilsen Tom
birgitte lund
.................................
Det er muligt du har ret. Jeg kender det kun i den betydning jeg skrev:
en pige. Har det vistnok fra en jødisk bog. Jeg husker, at de beskrev,
hvordan
de under sabbat, hvor man ikke selv må foretage sig noget som
husarbejde,
hyrede en pige udefra, de omtalte hende som 'sjabbagoj'(sådan noget
lignende
stavede de det) altså en sabbats-pige. Jeg opfattede det nok lidt
nedladende,
men måske betød ordet netop en ikke-jødisk pige.
--
Venlig hilsen
Birgitte
kjaer
Shubidua har en sang om "den gamle gøj"
Poul E. Jørgensen
news:498ae856$0$56772$edfa...@dtext02.news.tele.dk...
> hyrede en pige udefra, de omtalte hende som 'sjabbagoj' (sådan noget
> lignende stavede de det) altså en sabbats-pige.
Nej, det betyder en sabbat-kristen, underforstået at kristne måtte arbejde i
sabbatten.
Det har altså ikke noget at gøre med personens køn.
Jens Brix Christiansen
<hans.p...@post.tele.dk> wrote:
>Er ordet goi eller goj, der er en betegnelse for ikke-jøder, et stuerent
>ord, der på ingen måde har nedsættende betydning?
På dansk har spørgsmålet vel nærmest ikke mening. Det er svært at
finde nogen som helst dokumentation af at ordet er i brug på dansk.
Det forekommer muligvis internt blandt dansketalende jøder, men det
dukker ikke meget op på skrift.
Mine underboer er jøder (medlem af menigheden), har børn og børnebørn
i Israel og taler hebraisk. Jeg skal ved lejlighed spørge dem om
hvordan de mener at ordet bliver brugt på hebraisk i Israel.
>Jeg har ikke kunnet finde belæg for hverken det ene eller det andet.
I engelsk sammenhæng er der to synspunkter repræsenteret via
onelook.com. Det ene synspunkt er at ordet i sig selv er neutralt, men
som alle neutrale ord der betegner en gruppe mennesker, kan det i det
rette tonefald og i den rette sammenhæng bruges nedsættende. Det andet
synspunkt er at det fortrinsvis er nedsættende. Men det er som sagt på
engelsk.
>Det forekommer mig, at jeg i min barndom tit hørte udtryk som: "Han er en
>dum goi", uden at nogen af de tilstedeværende sikkert gjorde sig dybere
>tanker om ordet.
Tror du ikke det var ordet "gøg" der var på spil der? Eller er du
vokset op i et miljø hvor folk rutinemæssigt brugte låneord fra
hebraisk?
--
(indlægget slutter her)
Jens Brix Christiansen
wrote:
>"birgitte lund" <x...@oncable.dk> skrev i meddelelsen
>news:498ae856$0$56772$edfa...@dtext02.news.tele.dk...
>> hyrede en pige udefra, de omtalte hende som 'sjabbagoj' (sådan noget
>> lignende stavede de det) altså en sabbats-pige.
>
>Nej, det betyder en sabbat-kristen, underforstået at kristne måtte arbejde i
>sabbatten.
Det er langt fra sikkert at en goy behøver at være kristen. Når jeg
får fat i min underbo, skal jeg nok spørge om betegnelsen kan bruges
om mig (jeg er ikke kristen).
--
(indlægget slutter her)
Hans Poulsen
"Jens Brix Christiansen" <jen...@alesia.dk> skrev bla. i en meddelelse
news:ib1mo454g9vdja0op...@4ax.com...
Gøgen og dens kukken var vi unger fortrolige med, og hvis der blev tænkt på
gøgen i *dum gøj* , var udtalen under alle omstændigheder gøj..
"..er du vokset op i et miljø hvor folk rutinemæssigt brugte låneord fra
hebraisk?.."
Meget fra 1930'erne og 1940'erne er jeg usikker på, men ét tør jeg godt
forsikre, og det er, at vi unger på ingen måde var slemme til at forfalde
til hebraisk - og vore forældre heller ikke. Jeg er vokset op i et lille
bondesamfund nogle kilomerter nord for Aalborg, og jysk var hovedsproget.
Venlig hilsen
Hans
1804
Poul E. Jørgensen
news:1f2mo4hgjdlmjf0gf...@4ax.com...
> On Thu, 5 Feb 2009 15:47:59 +0100, Poul E. Jørgensen <3...@AAGVDNET.dk>
> wrote:
>>Nej, det betyder en sabbat-kristen, underforstået at kristne måtte arbejde
>>i
>>sabbatten.
>
> Det er langt fra sikkert at en goy behøver at være kristen.
Jah, joh, du synes altså det vil være bedre med en "sabbat ikke jødisk
person".
Jens Brix Christiansen
<hans.p...@post.tele.dk> wrote:
>Jeg er vokset op i et lille
>bondesamfund nogle kilomerter nord for Aalborg, og jysk var hovedsproget.
Jeg har nogle gode venner der bor i Vodskov, omend der er ikke meget
bondesamfund over den by længere. Men nu sagde du jo heller ikke
direkte Vodskov. De snakker godt nok heller ikke ret tit hebraisk.
--
(indlægget slutter her)
Ib Baagře
>>Det forekommer mig, at jeg i min barndom tit hørte udtryk som: "Han er en
>>dum goi", uden at nogen af de tilstedeværende sikkert gjorde sig dybere
>>tanker om ordet.
>
> Tror du ikke det var ordet "gøg" der var på spil der?
Hos mine forældre og bedsteforældre (1. del af 1900-tallet
i Kbh.) var "gøj" en nedsættende betegnelse for en yngre
dame uden overbevisende indre kvaliteter, = "gås".
Mon ikke gøg har været udtalt "gøj" på københavnsk for
100+ år siden?
V.h. -- Ib
Poul E. Jørgensen
news:498b9563$0$56794$edfa...@dtext02.news.tele.dk...
> Hos mine forældre og bedsteforældre (1. del af 1900-tallet
> i Kbh.) var "gøj" en nedsættende betegnelse for en yngre
> dame uden overbevisende indre kvaliteter, = "gås".
> Mon ikke gøg har været udtalt "gøj" på københavnsk for
> 100+ år siden?
Jo, ligesom spøg blev udtalt spøj, løg blev udtalt løj etc.
Med ved fuglen har skriftsproget - samt ordets sjældenhed - bevirket, at
udtalen er kørt nogle hundrede år tilbage.
Ang. gøg = tåbelig ung kvinde, se ODS
http://ordnet.dk/ods/opslag?opslag=g%F8g&submit=S%F8g pkt. 2.3.
Helge S
"Ib Baagøe" <ib-baagoeSNABELprivat.dk> skrev i en meddelelse
news:498b9563$0$56794$edfa...@dtext02.news.tele.dk...
> "Jens Brix Christiansen" skrev i en meddelelse:
> Hos mine forældre og bedsteforældre (1. del af 1900-tallet
> i Kbh.) var "gøj" en nedsættende betegnelse for en yngre
> dame uden overbevisende indre kvaliteter, = "gås".
> Mon ikke gøg har været udtalt "gøj" på københavnsk for
> 100+ år siden?
>
burgøjser eller en bourgeois, et medlem af borgerskabet. (Et ord der for
øvrigt er forsvundet fra den politiske terminologi til dels til fordel for
"middelklassen", for hvem ville kæmpe for skattenedsættelse for
borgerskabet. Skønt det er netop det de gør.)
Hans Poulsen
"Helge S" <hel...@solo.dk> skrev i en meddelelse
news:498bf42f$0$90265$1472...@news.sunsite.dk...
Desværre har jeg ulejliget mange i dk.kultur.sprog-gruppen med ordet goi
eller goj, for jeg burde have fundet svaret selv.
Her til morgen bekvemmede jeg mig for at slå op i Salmonsen, anden udgave,
1920, side 856, anden spalte:
"Goi [goj] Plur. gojim [med en lang streg over o'et og en kort streg over
i'et, min bemærkning], hebr. "Folk", bruges navnlig i ældre Tid om Jøder og
Ikke-Jøder, men anvendes efterhaanden mest om de sidste, ofte med en
ringeagtende Bibetydning "Babrbar", "Hedning". Hos senere Jøder anvendes det
bl. a. om de Kristne".
signeret J. P.
J. P. står for Johannes Pedersen, dr. phil. docent
Venlig hilsen og tak til dem, der har ytret sig i tråden
Hans
1804
Helge S
"Hans Poulsen" <hans.p...@post.tele.dk> skrev i en meddelelse
news:498bf715$0$56789$edfa...@dtext02.news.tele.dk...
>
...>
> Desværre har jeg ulejliget mange i dk.kultur.sprog-gruppen med ordet goi
> eller goj, for jeg burde have fundet svaret selv.
>
> Her til morgen bekvemmede jeg mig for at slå op i Salmonsen, anden udgave,
> 1920, side 856, anden spalte:
>
> "Goi [goj] Plur. gojim [med en lang streg over o'et og en kort streg over
> i'et, min bemærkning], hebr. "Folk", bruges navnlig i ældre Tid om Jøder
> og Ikke-Jøder, men anvendes efterhaanden mest om de sidste, ofte med en
> ringeagtende Bibetydning "Babrbar", "Hedning". Hos senere Jøder anvendes
> det bl. a. om de Kristne".
> signeret J. P.
>
> J. P. står for Johannes Pedersen, dr. phil. docent
>
sprogbrug og betydning. Jeg har hørt det i betydningen fyr, stodder, fjols,
klummerhoved, klods, tumpe. Betydningen "ikke-jøde" kender jeg kun fra
litteraturen.
Jens Brix Christiansen
<jen...@alesia.dk> wrote:
>Det er langt fra sikkert at en goy behøver at være kristen. Når jeg
>får fat i min underbo, skal jeg nok spørge om betegnelsen kan bruges
>om mig (jeg er ikke kristen).
Jeg har lige haft en længere samtale om ordet med min underbo, som er
religiøst aktiv jøde med dansk som modersmål.
Ordet bruges noget blandt dansktalende jøder, men ordet er
kontroversielt fordi det kan opfattes nedsættende. Han ville stave det
"goj" på dansk - det svarer til hvordan hebraisk normalt
translittereres til dansk. Flertalsformen ville uvægerligt være
"gojim" - ordet er ikke fordansket nok til at få en dansk
bøjningsendelse.
"Gojim" kan bruges neutralt som betegnelse for ikke-jøder. Det antyder
ikke på nogen måde at der skulle være tale om en kristen - en sådan
konklusion ville kun komme på tale hvis der i den relevante sammenhæng
kun kunne være tale om jøder og kristne.
Min underbo understregede at ordet på den ene side forekommer i
Bibelen med en helt neutral betydning ("andre folk"), og på den måde
er forståeligt for en jøde som kan nok hebraisk til at følge med når
biblen bliver læst op. Han understreger på den anden side også at
dansktalende jøder normalt vil undlade at bruge ordet indbyrdes fordi
der let kommer en undertone af fremmedhad. Det normale neutrale udtryk
blandt dansktalende jøder er "ikke-jøde".
En fundamentalisk religiøs jøde vil i øvrigt kunne bruge "goj" som
skældsord om en person af jødisk afstamning som ikke har annammet
jødedommen, men så ville det nok snarere være på hebraisk end på
dansk.
--
(indlægget slutter her)