Derfor foreslår jeg, at man kan bruge samme princip til at
kategorisere billeder, som man kopierer fra forskellige
programmer/steder i computeren. Man kan ikke bruge 'art = kunst', da
cliparts ikke er kunst i vores kulturelle opfattelse af kunst. Man kan
heller ikke bruge 'klippe-', for det drejer sig ikke om 'at klippe'
på computeren, idet billedet forbliver på sin oprindelige plads (fx på
cd-rom), hvorfor der altså er tale om en kopi.
Man kunne måske bruge et af følgende sammensatte udtryk, hvis man
skulle gøre fænomenet 'clipart' dansk:
1) et kopi+billede
[betegner billedets tilblivelse i pc; dvs. at man tager en kopi af et
eksisterende (præfabrikeret) billede]
2) et fri+billede
[betegner at brugeren frit og uden betaling kan bruge billedet]
3) et brugs+billede
[betegner brugsaspekt fremfor kunstaspekt]
Venlig hilsen
Søren Frimann
>programmer/steder i computeren. Man kan ikke bruge 'art = kunst',
Nej, men englænderne kalder det sandelig heller ikke for kunst.
"Formningstimer" hedder "art lessons", og der er ingen der
forventer at der bliver produceret kunst i dem.
>cliparts ikke er kunst i vores kulturelle opfattelse af kunst. Man kan
>heller ikke bruge 'klippe-', for det drejer sig ikke om 'at klippe'
>på computeren,
Jo ærlig talt. Hvis du får at vide at en film er blevet klippet,
så har du ikke det ringeste begreb om hvorvidt originalen er gemt
eller smidt ud. "Klippe" refererer her til gamle dages teknik med
en saks. Derfor kan man godt overføre tankegangen til de billeder
vi snakker om og kalde dem "udklip(sbilleder)". I gamle dage
måtte de jo laves med papir og saks.
>[betegner at brugeren frit og uden betaling kan bruge billedet]
Det kan man jo ved al den slags.
Venlig hilsen, Bertel
--
http://image.dk/~blh/
(Pil ikke ved min e-mailadresse)
>Jo ærlig talt. Hvis du får at vide at en film er blevet klippet,
>så har du ikke det ringeste begreb om hvorvidt originalen er gemt
>eller smidt ud. "Klippe" refererer her til gamle dages teknik med
>en saks. Derfor kan man godt overføre tankegangen til de billeder
>vi snakker om og kalde dem "udklip(sbilleder)". I gamle dage
>måtte de jo laves med papir og saks.
>
Løsningen med udklipsbilleder eller klippebilleder tænkte jeg også
over som en mulighed. Jeg er enig med dig i, at 'klippe' refererer til
gamle dages teknik og af den grund kan bruges. Men problemet med at
bruge udklips- og klippe- er, at der opstår konflikt i betydningen af
'klippe' mellem referencen til gamle dages teknik og referencen til
nutidig teknik på computeren, hvor der findes mulighed for både at
klippe og kopiere. Når noget er klippet ud på computeren forsvinder
det fra det sted, man klipper, mens kopien forbliver. Computeren
efterligner altså i forvejen to forskellige slags værktøj; 'saksen' og
'kopimaskinen'. Det ville derfor være forvirrende at tale om
udklipsbilleder eller klippebilleder, når de nu ikke rent faktisk
bliver klippet ud, men blot kopieret.
>>[betegner at brugeren frit og uden betaling kan bruge billedet]
>
>Det kan man jo ved al den slags.
>
ja, men ikke men ikke uden at overtræde copyrights.
Venlig hilsen
Søren Frimann
Det er i hvert fald en omhyggelig behandling af emnet. "to clip" er
avisjargon for "at genbruge af materiale fra en anden kilde". Det
tilsvarende udtryk på danske er vist "sakse", og det bruges stadig, selv
om der måske hverken har været papir eller saks involveret. Og
udtrykket er neutralt over for eventuelle juridiske komplikationer.
"Art" betyder i denne forbindelse "tegning", snarere end "billede", og
selvfølgelig slet ikke kunst. Godt nok er der i reklamesammenhæng en
tilbøjelighed til at bruge "art" om billeder i almindelighed, og godt
nok kan "artwork" bredt betyde "illustration", men i avisjargon er "art"
ikke tilbøjelig til at være et fotografi.
> Man kunne måske bruge et af følgende sammensatte udtryk, hvis man
> skulle gøre fænomenet 'clipart' dansk:
>
> 1) et kopi+billede
>
> [betegner billedets tilblivelse i pc; dvs. at man tager en kopi af et
> eksisterende (præfabrikeret) billede]
Det er for pedantisk, selv for min smag.
>
> 2) et fri+billede
>
> [betegner at brugeren frit og uden betaling kan bruge billedet]
Det er ikke det der er mest relevant at fremhæve.
>
> 3) et brugs+billede
> [betegner brugsaspekt fremfor kunstaspekt]
Begrundelsen er et falsk spor, som stammer fra at "art" også kan betyde
"kunst" på engelsk. Men jeg kan godt lide det alligevel.
"Brugstegning" er lidt derhenad. Men "brugs" smager jo også af
dagligvareforretning.
Skal vi ikke fokusere på at forfatteren ikke selv har begået tegningen,
men deriomd taget den fra en anden? Det er jo netop det "clip" gør.
Men "saksetegning" er for indforstået - det lyder for os dødelige som en
tegning af en saks.
Ikke fordi jeg er særlig tilfreds med mit eget forslag, men hvad med
"lånetegning"? Eller "dåsetegning"?
Jeg tror egentlig jeg er tilfreds med "clipart" (i ét ord - der er jo
kun tryk på "clip" når vi udtaler det).
/Jens
> ... "to clip" er
> avisjargon for "at genbruge af materiale fra en anden kilde". ...
> "Art" betyder i denne forbindelse "tegning", snarere end "billede", og
> selvfølgelig slet ikke kunst. Godt nok er der i reklamesammenhæng en
> tilbøjelighed til at bruge "art" om billeder i almindelighed, og godt
> nok kan "artwork" bredt betyde "illustration", men i avisjargon er "art"
> ikke tilbøjelig til at være et fotografi.
På aviser her ovre[*] plejede vi at kalde næsten alt det der ikke bestod
af bogstaver eller linjer (rules) for "art" -- fotografier, tegninger,
logos, landkort osv. Der var ikke ret meget af det der havde med kunst
at gøre. Nu kalder vi den slags for graphics. Sikkert fordi det er det
computer nerds kalder det.
Som Jens udpeger, kommer "clip art" fra avisjargon. I "gamle dage" (før
desktop publishing, men efter offset press technology) brugte vi store
bøger med "rigtig" clip art. De var fulde af "art" for annoncer -
tegninger og fotografier af ballonner, klovne, stjerner, avisbude, store
dollar signs, $AVE NOW, Sale!!! osv - som man så klippede ud og
klistrede på annoncerne.
PS: Jeg kunne ikke forstå de første indlæg i denne tråd: jeg troede
"papirklip" betød paper clip :-(
[*] PPS: Er "her ovre" et eller to ord?
--
mvh fra Paul i Montreal
>PS: Jeg kunne ikke forstå de første indlæg i denne tråd: jeg troede
>"papirklip" betød paper clip :-(
Det kunne jeg heller ikke - og af samme grund. Der er ikke noget at sige
til, at låneord ændrer betydning efterhånden som de bliver brugt - men jeg
synes at det er besynderligt at vælge en "anglicisme" der slet ikke findes
på engelsk , og som ikke er til at forstå - en opdigtet 'false friend.'
Mvh,
Rachel Brooks.
Grunden er jo nok at papirklip allerede findes som dansk ord, så der er
tale om at udvide betydningen af et kendt ord. Det betegner den slags
husflid der udføres med papir som materiale og saks som værktøj med
henblik på at lave et dekorativt resultat.
/Jens, der håber ikke alle læserne vidste dette i forvejen.
> Både Rachel Brooks og jeg misforstod ordet papirklip. Hvad hedder så et (en)
> "paper clip" på dansk? Wild guess: Papirhæfte?
En "paper clip" er vist sådan et stykke formbøjet ståltråd som man
bruger til at holde papirer sammen med. Den hedder "en (papir)klips", og
i modsætning til en "hæfteklamme" virker den ved at presse papirerne
sammen, ikke ved at gå igennem dem.
Der er tydeligvis tale om et indlån fra engelsk, forsynet med en falsk
flertalsendelse.
I daglig tale skelnes ikke strengt mellem klips og klammer: en
hæfteklamme kan også kaldes en klips, og "at klipse" er at hæfte
sammen med hæfteklammer, aldrig at benytte papirklips.
En "klipspistol" skyder med hæfteklamme-lignende kramper; anvendes til
at fæste småting træunderlag.
--
Henning Makholm
http://www.diku.dk/students/makholm
Det hedder "en clip". Men det bruges mest i flertal, hvor det hedder
"clips". Og der er nok nogen der siger "en clips" uden at blinke.
Det engelske ord "staple" hedder "en hæfteklamme", nu du nævnte
"hæfte". Og "to staple" hedder nok nærmest "at hæfte (sammen)".
Jeg har hæftet mig ved at der er stærk vaklen i normen angående
stavemåderne "hæfte" og "hefte", men nu er jeg ved at være for langt
ude.
/Jens
>Det hedder "en clip".
Du scorer 67% for det svar. Kønnet er rigtigt, og du har lov at
stave med c, men det hedder "en clips". Det er valgfrit om man
vil skrive med c eller k. Jeg skriver med k.
Rachel Brooks skrev :
Det kunne jeg heller ikke - og af samme grund. Der er ikke noget at sige
til, at låneord ændrer betydning efterhånden som de bliver brugt - men jeg
synes at det er besynderligt at vælge en "anglicisme" der slet ikke findes
på engelsk, og som ikke er til at forstå - en opdigtet "false friend".
Jens skrev:
Grunden er jo nok at papirklip allerede findes som dansk ord, så der er tale
om at udvide betydningen af et kendt ord, Det betegner den slags husflid der
udføres med papir som materiale og saks som værktøj med henblik på at lave
et dekorativt resultat.
"Papirklip" ( = en slags husflid) kender jeg godt - hvorfor blev jeg
forvirret? Måske fordi ordet blev betegnet som (en?) anglicisme. Hvis Jens
har ret er det vist ikke en anglicisme.
Mht clip / clips er mine ordbøger lidt uenige (men "en clips" er *helt* i
orden):
RO (1986) : clips (el. klips) -en , clips -ene
Nudansk Ordbog (1981) :clip - 'en, -s eller clips -en
Gyldendals Røde Ordbog (Dansk - engelsk) (1979):clips (en-)
MVH
Rachel Brooks.
Mvh
Martin
Der var en del ændringer mht. e og æ i RO fra 1986.
Æ blev ændret til e i disse ord i 1986:
delle, -n, -r
dellet adj., dellede
merle, -ede
merlespiger
merling
pjevs
pjevset
plesken
E blev tilladt i disse ord i 1986:
bjerge el. bjærge, -ede
bjergeløn el. bjærgeløn
bjerger el. bjærger, -en, -e
bjergning el. bjærgning
bjergsom el. bjærgsom
velbjerget el. velbjærget
fjert el. fjært, -en, -e
fjerte el. fjærte, -ede
hefte el. hæfte, -t, -r (lille bog)
hefte el. hæfte, et (straf)
hefte el. hæfte, -ede
hefteklamme el. hæfteklamme
heftelse el. hæftelse
heftemaskine el. hæftemaskine
hefteplaster el. hæfteplaster
heftestraf el. hæftestraf
vederheftig el. vederhæftig (men kun 'hæftig' som er et andet ord)
heftning el. hæftning
kerte el. kærte
kveller el. kvæller
stjert el. stjært
stjerthage el. stjærthage
stjertpotte el. stjærtpotte
trevl el. trævl
trevle el. trævle
trevlekrone el. trævlekrone
trevlemund el. trævlemund
trevlet el. trævlet
Egypten el. Ægypten
egtyper el. ægypter
egyptisk el. ægyptisk
egyptolog el. ægyptolog
egyptologi el. ægyptologi
egyptologisk el. ægyptologisk
ekvilibrisme el. ækvilibrisme
ekvilibrist el. ækvilibrist
ekvilibristisk el. ækvilibristisk
Tilsyneladende har der hele tiden været frit valg ved:
estimat el. æstimat
estime el. æstime
estimere el. æstimere
estimering el. æstimering
Til gengæld blev e-formerne af disse ord forbudt i 1986:
kærne, -n, -r (smørkærne)
kærne, -ede
Men det har uændret siden RO 1955 heddet:
kerne, -n, -r (del af frugt; indre; det vigtigste)
Mvh.
- Byrial
> Der var en del ændringer mht. e og æ i RO fra 1986.
>
> Æ blev ændret til e i disse ord i 1986:
>
> delle, -n, -r
> dellet adj., dellede
> merle, -ede
> merlespiger
> merling
[klip]
Jeg ved godt jeg ikke kan skrive ordentligt dansk mere, men jeg troede jeg
kunne forstå det meste af det, i særdeleshed "ældre" ord. Men de eneste
"deller" jeg kan huske er frikadeller. Jeg genkender heller ikke hverken mærle
eller merle. Must be Alzheimer's... :-(
> E blev tilladt i disse ord i 1986:
> Egypten el. Ægypten
[klip]
Blev Kanada til Canada i 1986?
Paul Juhl skrev i meddelelsen <36093409...@jbsyndicate.com>...
Nå ja. Nu husker jeg det. Dem havde jeg ikke da jeg var i Danmark (jeg rejste
ud da jeg var ung). Uheldigvis har jeg dem nu, men er ved at blive af med dem.
> (Hvad ville det hedde på engelsk?)
Spare tire. :-(
Love handles. :-)
Slipped chest (aargh!)
--
mvh fra Paul i Montreal
Overskrift: Deaf mute gets new hearing in killing.
(Det maa vaere rigtigt, for det stod i avisen.)
Spare tyres.
MVH,
Rachel Brooks.
Findes også på dansk: elskovshåndtag.
Mvh/ON
Kanada? Synes ikke, jeg har set det stavet på denne måde på dansk. Jeg ville
altid skrive Canada. Nå ja, hvis vi går tilbage, var det muligvis "Nybyggerne
i Kanada". mvh fra Bent i Bangkok
-----== Posted via Deja News, The Leader in Internet Discussion ==-----
http://www.dejanews.com/rg_mkgrp.xp Create Your Own Free Member Forum
Tja, hvis man skulle lide af alzheimers sygdom fordi man ikke kender
nogle specielle maritime fagord, så tror jeg at flertallet af den
danske befolkning er senile...
At merle er dels at bevikle tovværk med merling for at beskytte det,
dels at fæste noget (fx et sejl til en mast) ved hjælp af merlestik.
Merling er dels en type sejlgarn som kan bruges til at merle med,
dels bevikling af tovværk.
Merlestik er en slags stik (knude) som bruges ved merling.
Et merlespiger er et redskab som bruges til åbning af tov ved
splidsning.
>Blev Kanada til Canada i 1986?
Nej, den officielle danske stavemåde har været Canada mindst siden
1955.
Mvh.
- Byrial
Mvh
Martin
Så vidt jeg husker rejste jeg til Kanada i 1954. Men jeg kom på besøg fra
Canada i 1957.
--
mvh fra Paul i Canada
Ja, hvis det står uden styrelse:
Børnene har moret sig meget herovre.
Men:
Børnene har moret sig meget her ovre i Canada.
jvf. brugen af ned ad vs nedad, op ad vs opad osv.
Venligst Bente Jensen
Eller dansehåndtag....
Bente Jensen
>
> >Love handles. :-)
> Findes også på dansk: elskovshåndtag.
Tjo, men mens "delle" er et nogenlunde neutralt (eller ihvertfald
almindeligt brugt) er "elskovshåndtag" vist enten slang eller en
spøgefuld efeumisme. (Det samme synes at gælde Pauls forslag på engelsk).
> Tjo, men mens "delle" er et nogenlunde neutralt (eller ihvertfald
> almindeligt brugt) er "elskovshåndtag" vist enten slang eller en
> spøgefuld efeumisme. (Det samme synes at gælde Pauls forslag på engelsk).
Derudover er elskovshåndtag også tvetydigt ...
--
Nis
"Gift dig, du vil fortryde det ...