Bisættelse og begravelse
R.N.
at bisættelse var noget som blev foretaget nogle dage før den egentlige
begravelse, hvor folk møder op i kirken til gudstjeneste og bagefter samles
ude ved graven.
Det er virkelig pinligt at stille det spørgsmål, - men ordene betyder da een
og samme handling, eller hvad?
Med venlig hilsen Ruth
Lisbeth Hviid Jakobsen
"R.N." <el...@io.dk> wrote in message
news:a7gao4$28tj$1...@news.cybercity.dk...
kremeret, højtideligheden i kapellet.
En begravelse er når kisten derefter bliver båret ud og ... begravet.
Hilsen
Lisbeth
Bo Hansen
R.N. skrev
.
> Hvad er egentlig forskellen i betydning af de to ord?
Nudansk Ordbog skriver:
bisættelse
en højtidelighed før en begravelse el.
ligbrænding
Jeg mener dog, at nogle mennesker til daglig bruger
ordene med følgende skelnen:
"begravelse"= højtideligheden i forbindelse
med kistebegravelse
"bisættelse" = højtideligheden i forbindelse
med urnebegravelse
Bo H.
Per Erik Rønne
> "bisættelse" = højtideligheden i forbindelse
> med urnebegravelse
Hvor urneNEDSÆTTELSEN så finder sted nogle uger senere.
--
Per Erik Rønne
Frederikssundsvej 308B, DK-2700 Brønshøj, DENMARK, EUROPEAN UNION
Tlf. + fax: +38 89 00 16, mobil +45 28 23 09 92.
Homepage http://www.diku.dk/students/xerxes
Benedikte Brisson
Når kisten føres fra hjem/sygehus til kirke/kapel, kan der være en
'udsyngning' - jeg tror, det var det ord, du ledte efter, Ruth.
Familien - og måske, men ikke nødvendigvis en præst eller lignende - synger
en salme eller to og beder Fadervor eller en anden passende bøn.
Hvis den afdøde skal begraves, hedder højtideligheden i kirken 'begravelse'.
Jordpåkastelsen foregår normalt efter at kisten er sænket ned i graven.
Hvis den afdøde skal brændes, hedder højtideligheden i kirken 'bisættelse'.
Jordpåkastelsen foregår inde i kirken - og kisten køres derefter på
krematoriet.
Det er ikke almindeligt, at familien er med til urnenedsættelsen.
Venlig hilsen Dikte
Per Erik Rønne
> Det er ikke almindeligt, at familien er med til urnenedsættelsen.
Det er i hvert fald ikke almindeligt at /hele/ den store familie er med
til urnenedsættelsen.
Til min mors urnenedsættelse for snart 2 år siden var hendes mand,
hendes tre sønner, hendes 13-årige sønnesøn [men ikke hendes 2-årige
sønnedatter] og hendes 82-årige storesøster med.
Til min fars urnenedsætelse i samme grav et halvt år senere, var hans
tre sønner, hans nu 14-årige sønnesøn og hans 89-årige storebror.
Sidstnævnte døde så et halvt år senere, 90 år gammel.
Der blev direkte spurgt om vi ville være med, ja, det blev nærmest anset
som givet. Der blev også spurgt om vi ville være med i kortege fra kirke
til krematorium; det blev dog frarådet, og vi deltog i stedet i
gravøllet til de 50 begravelsesdeltagende.
Bo Hansen
Per Erik Rønne skrev
> > "bisættelse" = højtideligheden i forbindelse
> > med urnebegravelse
Ordet "urnebegravelse" er ikke godt. Jeg brugte det i mangel
på bedre. "Kremeringshøjtidelighed" lyder også forkert.
> Hvor urneNEDSÆTTELSEN så finder sted nogle uger senere.
Uger? Er det ikke almindeligvis blot nogle dage senere?
Bo H.
Per Erik Rønne
> Per Erik Rønne skrev
Det ved jeg ikke. Jeg har været med til en del begravelser og
bisættelser, men jeg har kun været med til mine forældres
urnenedsættelser. Og det var på Brønshøj Kirkegård, mens kremeringen
fandt sted på Bispebjerg.
Der kan være forskelle fra sted til sted.
Gert Philipsen
"Bo Hansen" <ihnxlt...@sneakemail.com> skrev i en meddelelse
news:a7h6be$3b8$1...@news.cybercity.dk...
> Ordet "urnebegravelse" er ikke godt. Jeg brugte det i mangel
> på bedre. "Kremeringshøjtidelighed" lyder også forkert.
Bisættelsen er den højtidelighed, der foregår i kirken eller kapellet inden
afdøde kremeres. Efter kremeringen sker der en urnenedsættelse.
Begravelse er en højtidelighed med efterfølgende nedsættelse af kisten.
> Uger? Er det ikke almindeligvis blot nogle dage senere?
Urnenedsættelsen sker som regel mellem 8 og 14 dage efter bisættelsen.
Dette og meget mere kan ses på http://www.densidsterejse.dk/
--
Med venlig hilsen
Gert Philipsen
Brug ikke din tid nu, til at fortryde hvad du brugte din tid i går til.
R.N.
"Benedikte Brisson" skrev i en meddelelse
> Nogenlunde sådan foregår det i folkekirken:
> Når kisten føres fra hjem/sygehus til kirke/kapel, kan der være en
> 'udsyngning' - jeg tror, det var det ord, du ledte efter, Ruth.
> Familien - og måske, men ikke nødvendigvis en præst eller lignende -
synger
> en salme eller to og beder Fadervor eller en anden passende bøn.
Nåe ja, tak skal du have. Min mor døde på hospitalet og der var sådan en
lille kort ceremoni. Kan ikke huske om jeg hørte ordet 'udsyngning' ved den
lejlighed.
> Hvis den afdøde skal begraves, hedder højtideligheden i kirken
'begravelse'.
> Jordpåkastelsen foregår normalt efter at kisten er sænket ned i graven.
>
> Hvis den afdøde skal brændes, hedder højtideligheden i kirken
'bisættelse'.
> Jordpåkastelsen foregår inde i kirken - og kisten køres derefter på
> krematoriet.
Så er det altså to helt forskellige handlinger, hvor begravelse hedder
'begravelse' og brænding (har man lov at kalde det sådan?) hedder
'bisættelse'.
Det kunne altså lade sig gøre at det var mig der stod for alle de praktiske
formaliteter i forbindelse med min fars begravelse for få år siden, helt
uden at ordet bisættelse blev nævnt. Derfor blev jeg ikke ved den lejlighed
klar over forskellen på ordenes betydning. Jeg gik simpelthen over i
begravelsesforretningen og startede med at sige at det drejede sig om en
begravelse i familiegravsted på den og den kirkegård.
Men da man jo nu en gang ser ordet bisættelse lige så ofte som begravelse,
og da jeg vidste at der kunne afholdes denne ceremoni
som altså hedder 'udsyngning' - ja så var det rart at få det sat på plads.
Så tak til alle som er kommet med forklaringer.
Med venlig hilsen Ruth
Martha Handberg Mikkelsen
>
> Bisættelsen er den højtidelighed, der foregår i kirken eller kapellet
inden
> afdøde kremeres. Efter kremeringen sker der en urnenedsættelse.
>
> Begravelse er en højtidelighed med efterfølgende nedsættelse af kisten.
>
Men hedder det ikke også bisættelse hvis det foregår fra en kirke, som ikke
har nogen kirkegård og kisten derfor bliver begravet på en anden kirkes
kirkegård? Alstå uden kremering.
Martha
Poul Erik Jørgensen
news:a7gao4$28tj$1...@news.cybercity.dk...
> Hvad er egentlig forskellen i betydning af de to ord? I mange år troede
jeg
> at bisættelse var noget som blev foretaget nogle dage før den egentlige
> begravelse, hvor folk møder op i kirken til gudstjeneste og bagefter
samles
> ude ved graven.
Jeg tror ikke det er en fejl. Jeg mener at huske fra min barndom, at det
betød at køre liget til ligkapellet.
Se f. eks fra året 2001 http://www.ahrendtsen.dk/2001/bayern.htm
Gad vidst hvor gammelt ordet bisættelse i det hele taget er på dansk.
På adressen http://www.post-boks.dk/kot/bib/UnderGudsOrd/ugo300.html står:
1. citat: "Ordet bisættelse har dog været brugt i kirken meget længere
tilbage. Således anføres det i C. Molbechs Danske Ordbog fra 1859. At
bisætte lig beskrives her som, at man indsætter liget med begravelsesskik i
en kirke eller et kapel, indtil det kan flyttes til sit rette gravsted, og
så tilføjes det: "Man bisætter ogsaa Fyrsters og Fornemmes Liig i
Gravcapeller; hvor deres Kister blive staaende over Jorden. "
2. citat: (I artiklen om Bisættelse i Kirkeleksion for Norden, Bd. 4,
tillægget, fra 1930, omtales bisættelse i forbindelse med brænding endnu
ikke. Det anføres således: "I daglig Tale og Bekendtgørelser om Dødsfald
bruges Ordet for at betegne, at Begravelsen ikke finder Sted samtidig med
den kirkelige Højtidelighed, f.Eks. fordi Liget skal føres til et andet Sted
for at begraves. ").
Konklusion af de to citater: Der synes kun at forekomme verbet 'bisætte' .
Det betyder i 1859 at føre kisten til kapellet eller at nedsætte kisten i et
gravkammer. I 1930'erne betyder det at bortkøre kisten til jordfæstelse
andetsteds, og - jf. Blinkenberg/Thiele (se nedenfor) - blot begrave.
bisætte-bisættelse:
1. Det forekommer ikke i Dansk Ordbog for Folket 1907.
2. Falk und Torp: Norwegisch-Dänisches Etymologisches Wörterbuch (Kristiania
1910) kender heller ikke ordet (ej heller bisætte).
3. Det forekommer i Blinkenberg og Thieles særdeles omfattende Dansk-Fransk
ordbog fra 1937 under Bisætning, Bisættelse [sic, med Bisætning først].
Oversættelsen til fransk er a: begravelse, foreløbig begravelse (fx af
faldne soldater); b: selve den kirkelige handling (fx begravelsen er kl. 14
= den kirkelige handling begynder kl. 14). Blinkenberg/Thiele kender ikke
til noget med ligbrænding.
4. Vinterberg og Bodelsen Dansk-Engelsk ordbog fra 1954 har 'højtidelig før
overførsel til krematorium' med som den 3. (og sidste!)
oversættelsesmulighed. Man kan jo spørge sig selv om kremering var hyppig i
1950'erne i England, siden den betydning skal med; ordbogen kender også
betydningen nedsætte i et gravkammer.
5. Munksgaards Dansk-Tysk ordbog (1991) oversætter det med Beisetzung, som
tysk-tyske ordbøger blot gengiver med begravelse. Denne oversættelse er
formentlig utilstrækkelig i året 1991, men ordbogsmedarbejderne har
formentlig ikke været opmærksomme på den nye betydning.
A propos anvendelsen på tysk: Grimm Deutsches Wörterbuch bd 1 (1854) kender
kun beisetzen = begrave, men har ikke ordet Beisetzung. Så selve betydningen
'højtidelighed før kremeringen' kommer ikke fra tysk.
Desværre har jeg ikke ODS ved hånden.
Konklusion: Ordet synes at have ført et stilfærdigt liv, formentlig indtil
mellemkrigstiden. Det *har* da været brugt, men DOF har ikke fundet det
værdigt til optagelse. Den almindelige betydning af bisættelse har op til
nyere tid været hensættelse i kapel (før jordfæstelsen) eller
kistebegravelse (på stedet eller andetsteds).
I forbindelse med tiltagende kremering af de afdøde, er det kommet en
spaltning mellem begravelse = kistebegravelse og bisættelse =
urnebegravelse. Den er helt klart slået igennem i bedemands- og
præstekredse, hvilket kan ses ved at søge på bisættelse.
Lyder det rimeligt?
Poul Erik Jørgensen
Sebastjan in Malta
>
> [.....] Molbechs Danske Ordbog fra 1859[:] At
> bisætte lig beskrives her som, at man indsætter liget med begravelsesskik i
> en kirke eller et kapel, indtil det kan flyttes til sit rette gravsted, og
> så tilføjes det: "Man bisætter ogsaa Fyrsters og Fornemmes Liig i
> Gravcapeller; hvor deres Kister blive staaende over Jorden. "
> 2. citat: (I artiklen om Bisættelse i Kirkeleksion for Norden, Bd. 4,
> tillægget, fra 1930, omtales bisættelse i forbindelse med brænding endnu
> ikke. Det anføres således: "I daglig Tale og Bekendtgørelser om Dødsfald
> bruges Ordet for at betegne, at Begravelsen ikke finder Sted samtidig med
> den kirkelige Højtidelighed, f.Eks. fordi Liget skal føres til et andet Sted
> for at begraves. ").
>
> Konklusion af de to citater: Der synes kun at forekomme verbet 'bisætte' .
> Det betyder i 1859 at føre kisten til kapellet eller at nedsætte kisten i et
> gravkammer. I 1930'erne betyder det at bortkøre kisten til jordfæstelse
> andetsteds, og - jf. Blinkenberg/Thiele (se nedenfor) - blot begrave.
>
> Desværre har jeg ikke ODS ved hånden.
>
bisætte, ... verbalsubstantiv -else ... {fra ty. beisetzen ..., holl,
bijsetten; egl.: sætte ved siden af ...} ... 3) om jordefærd olgn.
3.1) (højtid.) især om fornemme personer: med højtidelige ceremonier
hensætte kisten i et gravkapel olgn. (ved siden af forfædrenes kister)
... 3.2) (kirk.) hensætte et lig midlertidigt i kapel ell. kirke
(hvorfra det senere begraves) ... 3.3) især i dødsannoncer, ogs., mest
som verbalsubstantiv, i talespr.: foretage den (kirkelige)
højtidelighed, der gaar forud for begravelse ell. ligbrænding (især
naar begravelsen skal foregaa et andet sted)
(Supplementet, ODS-S, har intet om senere betydningsudvikling.)
ODS bekræfter således hvad der allerede er fremført på basis af andre
opslagsværker. De tre betydninger i ODS viser udviklingen: Den
oprindelige, bogstavelige betydning "bi-sætte" = 'hensætte ved siden
af forfædrene', er nu afbleget eller helt forsvundet.
> Konklusion: Ordet synes at have ført et stilfærdigt liv, formentlig indtil
> mellemkrigstiden. Det *har* da været brugt, men DOF har ikke fundet det
> værdigt til optagelse. Den almindelige betydning af bisættelse har op til
> nyere tid været hensættelse i kapel (før jordfæstelsen) eller
> kistebegravelse (på stedet eller andetsteds).
> I forbindelse med tiltagende kremering af de afdøde, er det kommet en
> spaltning mellem begravelse = kistebegravelse og bisættelse =
> urnebegravelse. Den er helt klart slået igennem i bedemands- og
> præstekredse, hvilket kan ses ved at søge på bisættelse.
>
> Lyder det rimeligt?
>
Ja.
Venligste hilsner, Sebastjan
R.N.
"Poul Erik Jørgensen" skrev i en meddelelse
> "R.N." skrev i en meddelelse
> >I mange år troede jeg at bisættelse var noget som blev
> >foretaget nogle dage før den egentlige
> > begravelse, hvor folk møder op i kirken til gudstjeneste og > > > >
bagefter samles ude ved graven.
> Jeg tror ikke det er en fejl. Jeg mener at huske fra min barndom, >at det
betød at køre liget til ligkapellet.
Hmm, det ser ud til at der alligevel er hold i den fornemmelse jeg havde, om
at jeg har hørt ordet bisættelse brugt om noget, der ikke havde at gøre med
kremering.
> Se f. eks fra året 2001 http://www.ahrendtsen.dk/2001/bayern.htm
Aha! !
> Gad vidst hvor gammelt ordet bisættelse i det hele taget er på dansk.
Ja, det er jeg også kommet til at tænke på.
> På adressen http://www.post-boks.dk/kot/bib/UnderGudsOrd/ugo300.html står:
> 1. citat: "Ordet bisættelse har dog været brugt i kirken meget > >længere
tilbage. Således anføres det i C. Molbechs Danske Ordbog fra 1859. At
> bisætte lig beskrives her som, at man indsætter liget med begravelsesskik
i en kirke eller et kapel, indtil det kan flyttes til sit rette gravsted ...
(...)
> Konklusion af de to citater: Der synes kun at forekomme verbet 'bisætte' .
> Det betyder i 1859 at føre kisten til kapellet eller at nedsætte kisten i
et
> gravkammer. I 1930'erne betyder det at bortkøre kisten til jordfæstelse
> andetsteds, og - jf. Blinkenberg/Thiele (se nedenfor) - blot begrave.
(...)
(...)
> I forbindelse med tiltagende kremering af de afdøde, er det >kommet til en
spaltning mellem begravelse = kistebegravelse
>og bisættelse = urnebegravelse. Den er helt klart slået igennem i
>bedemands- og præstekredse, hvilket kan ses ved at søge på >bisættelse.
> Lyder det rimeligt?
Ja særdeles rimeligt, du har vist bevist at ordet her og nu bruges med en
ændret betydning.
Med venlig hilsen Ruth
R.N.
"Sebastjan in Malta" skrev i en meddelelse
> "Poul Erik J?gensen" wrote in message
[.....] Molbechs Danske Ordbog fra 1859[:] At
> > bisætte lig beskrives her som,
(...)
> > så tilføjes det: "Man bisætter ogsaa Fyrsters og Fornemmes Liig i
Gravcapeller; hvor deres Kister blive staaende over Jorden. "
> > 2. citat: (I artiklen om Bisættelse i Kirkeleksion for Norden, Bd.
(...)
> bisætte, ... verbalsubstantiv -else ... {fra ty. beisetzen ..., holl,
> bijsetten; egl.: sætte ved siden af
Vi ser altså at "sætte ved siden af" er den egentlige betyding af ordet
bisætte.
Vigtigt hvis man vil forstå hvordan ordet tidligere har været brugt .....
> (Supplementet, ODS-S, har intet om senere betydningsudvikling.)
>
> ODS bekræfter således hvad der allerede er fremført på basis af andre
> opslagsværker. De tre betydninger i ODS viser udviklingen: Den
> oprindelige, bogstavelige betydning "bi-sætte" = 'hensætte ved siden
> af forfædrene', er nu afbleget eller helt forsvundet.
Åbenbart.
Her er igen et ord hvis betydning er ændret en hel del.
Med venlig hilsen Ruth