og vs. at
Jacob Jensen
Hvilke af disse sætninger er korrekte?
jeg går lige ud og går en tur
jeg vil ud at gå en tur
jeg vil nu bestemme mig for om jeg vil ud at gå en tur
Henning Makholm
> Hvilke af disse sætninger er korrekte?
> jeg går lige ud og går en tur
> jeg vil ud at gå en tur
> jeg vil nu bestemme mig for om jeg vil ud at gå en tur
Alle er korrekte. I nutidigt talesprog udtaler de fleste
ubetonet "at" før infinitiv (her "gå") ganske som et
ubetonet "og" - men det er i almindelighed ikke accepteret
at skrive "og" i stedet for den funktion af "at".
At-skrivningen har gennem 1900-tallet været under et vist pres
netop i sammenhænge som dem du angiver (jf den stående polemik
om det gamle slogan "Ud og se med DSB" som stadig lever videre
i navnet på passagermagasinet "Ud & Se"). Men "at" synes at være
ganske levedygtig, og det kræver en del mod at gå mod strømmen
her.
--
Henning Makholm "*Vi vil ha wienerbrød!*"
Peter Loumann
>jeg går lige ud og går en tur
>jeg vil ud at gå en tur
>jeg vil nu bestemme mig for om jeg vil ud at gå en tur
Alle 3. Nr. 2 og 3 er i princippet ens, og her kunne du også have
valgt "og". Hos de fleste er udtalen formentlig ens: "å". Jeg drømmer
af og til om at slå "og" og det "at", der står foran navneform, sammen
til "å". Mon ikke nordmændene har gjort sådan?
hilsen pelo
Thomas Thorsen
> Mon ikke nordmændene har gjort sådan?
De har ændret "at" til "å" men ikke "og" til "å". Der var en tråd om det
i den norske gruppe news:no.fag.spraak.diverse for nylig. Den norske
brug er - bortset fra brugen af å - meget lig den danske.
Thomas T.
Niels Søndergaard
>Alle 3. Nr. 2 og 3 er i princippet ens, og her kunne du også have
>valgt "og". Hos de fleste er udtalen formentlig ens: "å". Jeg drømmer
>af og til om at slå "og" og det "at", der står foran navneform, sammen
>til "å". Mon ikke nordmændene har gjort sådan?
Soya gjorde det, hvilket gør ham ulæselig. Det er lidt trist, at en
ellers god forfatter skal skræmme læserne væk med den slags unoder.
--
Mvh
Niels Søndergaard
Per Vadmand
"Niels Søndergaard" <n...@post.cybercity.dk> skrev i en
>
> Soya gjorde det, hvilket gør ham ulæselig. Det er lidt trist, at en
> ellers god forfatter skal skræmme læserne væk med den slags unoder.
>
Jeg vil vove at påstå, at jeg har læst forfattere med pinligt korrekt
retskrivning/sprog, der var betydeligt mere ulæselige end Soya.
Per V.
Bjørn Jørvad
"Jacob Jensen" <ba...@mail.dk> skrev i en meddelelse
news:a686c8$pud$1...@sunsite.dk...
Jeg sad nu mest og tænkte på din emnelinie.
Skal den læses således: "og versus at".
Er "versus" ikke et engelsk ord?
--
Mvh
Hr. Bjørn
Bertel Lund Hansen
>>jeg går lige ud og går en tur
>>jeg vil ud at gå en tur
>>jeg vil nu bestemme mig for om jeg vil ud at gå en tur
>Alle 3. Nr. 2 og 3 er i princippet ens, og her kunne du også have
>valgt "og".
Nej, det er forkert. "Og" kan kun bruges mellem udtrryk af samme
type. "Ud" er et biord, "gå" er et verbum. De kan ikke forbindes
med "og". Det er afsmitning fra talesproget at nogle tror det.
Hvis man kan indsætte "for at" i stedet for "å", skal der stå
"at".
>Hos de fleste er udtalen formentlig ens: "å".
Ja.
--
Bertel
http://lundhansen.dk/bertel/ FIDUSO: http://fiduso.dk/
Tom Wagner
<ursus...@FJERNDETTEpost3.tele.dk> wrote:
>Er "versus" ikke et engelsk ord?
Versus er latin. Ordet optræder som fremmedord på dansk og engelsk.
Tom
Bjørn Jørvad
"Torsten" <vi...@fraqz.archeron.dk> skrev i en meddelelse
news:a68sh1$60u$1...@news.cybercity.dk...
KLIP
> Det er det, men det er også et dansk ord. Begge sprog har lånt
> det fra latin.
Ok...;-)
--
Mvh
Hr. Bjørn
Peter Loumann
<nos...@lundhansen.dk> wrote:
>Nej, det er forkert.
Her er du alt for rigid.
>"Og" kan kun bruges mellem udtrryk af samme
>type.
Nu ikke snerrre ;o) "Type"? - noget svævende!
>"Ud" er et biord, "gå" er et verbum. De kan ikke forbindes
>med "og".
Aha! "Type" betyder altså "ordkasse". "Jeg kører med Marie og dig":
her forbinder "og" ord af hver sin ordklasse. Eller: "Jeg håber på
godt vej og at sommeren bliver lang": navneord + bisætning. Du kan
indvende, at begge er substantiviske, modsat "ud" og "gå". Jeg ser det
sådan:
Det afgørende er, at de to elementer forbundet med "og" har samme
ledværdi. I "jeg vil ud og gå" er begge underled til vil: "jeg vil ud"
og "jeg vil gå". De 2 led er parallelle.
>Hvis man kan indsætte "for at" i stedet for "å", skal der stå
>"at".
Ak ja, endnu en hjemmelavet regel.
"nu vil jeg gå og købe hyacinter" (Ludvig Holstein)
hilsen pelo
Niels Søndergaard
>Jeg vil vove at påstå, at jeg har læst forfattere med pinligt korrekt
>retskrivning/sprog, der var betydeligt mere ulæselige end Soya.
Det har jeg også. Dem er der mange af. Jeg ville bare ønske, at
forlagsredaktørerne gjorde deres arbejde og fortalte forfatterne, at
de risikerer at miste læsere på at gennemtvinge fikse ideer.
--
Mvh
Niels Søndergaard
Byrial Jensen
> Peter Loumann skrev:
>
>>>jeg går lige ud og går en tur
>>>jeg vil ud at gå en tur
>>>jeg vil nu bestemme mig for om jeg vil ud at gå en tur
>
>>Alle 3. Nr. 2 og 3 er i princippet ens, og her kunne du også have
>>valgt "og".
>
> Nej, det er forkert.
Nej, det er ganske vist.
> "Og" kan kun bruges mellem udtrryk af samme
> type. "Ud" er et biord, "gå" er et verbum. De kan ikke forbindes
> med "og".
Nå. Hvad er dit belæg for at påstå det?
Tror du også at den følgende sætning er forkert:
Forleden spurgte min makker om jeg ville med ud og se på fugle.
(Hmm, ville I sætte spørgsmålstegn i stedet for kolon herover?)
Peter Loumann
servere, jeg kører - det sker desværre engang imellem fra
news:netsite.dk. Så med fare for redundans gentager jeg:
Fri, 08 Mar 2002 00:16:25 +0100, Bertel Lund Hansen
<nos...@lundhansen.dk> wrote:
>Peter Loumann skrev:
>>Alle 3. Nr. 2 og 3 er i princippet ens, og her kunne du også have
>>valgt "og".
>Nej, det er forkert.
Her er du alt for rigid.
>"Og" kan kun bruges mellem udtrryk af samme
>type.
Nu ikke snerrre ;o) "Type"? - noget svævende!
>"Ud" er et biord, "gå" er et verbum. De kan ikke forbindes
>med "og".
Aha! "Type" betyder altså "ordklasse". "Hun er både intelligent og et
godt skår", "Jeg kører med Marie og dig": her forbinder "og" ord af
hver sin ordklasse. Eller: "Jeg håber på godt vej og at sommeren
bliver lang": navneord + bisætning. Du kan indvende, at de to sidste
begge er substantiviske, modsat "ud" og "gå". Jeg ser det sådan:
Det afgørende er, at de to elementer forbundet med "og" har samme
ledværdi. I "jeg vil ud og gå" er begge underled til "vil": "jeg vil
ud" og "jeg vil gå". De 2 led er parallelle.
>Hvis man kan indsætte "for at" i stedet for "å", skal der stå
>"at".
Ak ja, endnu en hjemmelavet regel.
Per Vadmand
"Niels Søndergaard" <n...@post.cybercity.dk> skrev i en meddelelse
news:h71g8ukt40h3mkbg7...@4ax.com...
man skal læse russiske eller græske bogstaver: Man vænner sig hurtigt til
det, og så ignorerer man det. Jeg gør i hvert fald.
Per V.
Jens Brix Christiansen
> Forleden spurgte min makker om jeg ville med ud og se på fugle.
Gik du så med ud og så på fugle? Jeg synes det er spændende at vide
om I faktisk var ude at se på fugle. Nåede I ud og/at se på fulge?
Hov, pludselig hører jeg en kommentar i min svenske øresnegl: Han är
ute och cyklar!
Bertel Lund Hansen
>>"Og" kan kun bruges mellem udtrryk af samme type.
>Nu ikke snerrre ;o) "Type"? - noget svævende!
Det er med vilje. Jeg ville gerne undgå en meterlang forklaring
om ordklasser, stedord for ordklasser, sætningsdele og sætninger.
>Aha! "Type" betyder altså "ordkasse".
Nej, ikke kun.
>"Jeg kører med Marie og dig":
>her forbinder "og" ord af hver sin ordklasse.
Men "dig" står i stedet for et egenavn. Derfor er de af samme
type.
>Eller: "Jeg håber på godt vej og at sommeren bliver lang"
Det er dårligt sprog, netop fordi "og" forbinder udtryk af
forskellig type. "Jeg tager mig en øl og en skraber" er også
dårligt af samme grund, men kunne bruges med komisk effekt. Om
end "øl" og "skraber" begge er navneord, så hører de sammen med
to forskellige betydninger af "tage".
>Det afgørende er, at de to elementer forbundet med "og" har samme
>ledværdi.
Ja, og det har de ikke.
>I "jeg vil ud og gå" er begge underled til vil: "jeg vil ud"
>og "jeg vil gå". De 2 led er parallelle.
Nej for man vil ikke kun ud. Man vil ud for at gå. Man går f.eks.
ikke først ud en halv times tid og går en tur bagefter. Det ville
hedde "Jeg går ud lidt, og så går jeg en tur bagefter".
>>Hvis man kan indsætte "for at" i stedet for "å", skal der stå "at".
>Ak ja, endnu en hjemmelavet regel.
Kender du en regel der ikke er hjemmelavet af en eller anden?
>"nu vil jeg gå og købe hyacinter" (Ludvig Holstein)
"I et hjørne af hegnet." (I.P. Jacobsen)
Bertel Lund Hansen
>Tror du også at den følgende sætning er forkert:
> Forleden spurgte min makker om jeg ville med ud og se på fugle.
Svarede du så "Ja. Nej."?
Ja, sætningen er forkert på skrift fordi der skal stå "at".
>(Hmm, ville I sætte spørgsmålstegn i stedet for kolon herover?)
Jeg er ofte i tvivl, men ender vist med at sætte kolon fordi et
spørgsmålstegn er så definitivt.
Peter Loumann
<nos...@lundhansen.dk> wrote:
>>Det afgørende er, at de to elementer forbundet med "og" har samme
>>ledværdi.
>
>Ja, og det har de ikke.
Tjaeh - nu er det jo ikke latin, det her. Ikke engang tysk. Jeg er
ikke belæst i dansk grammatik, men vover alligevel et øje: det må være
rimeligt at sige, at "ud" og "gå" begge indtager et genstandsleds
plads i fh. t. "vil", også selv om ingen af dem er substantiviske, og
selv om man ville kalde "ud" et adverbialled og "gå" en del af
verballeddet.
>Kender du en regel der ikke er hjemmelavet af en eller anden?
"Stryhns hjemmelavede leverpostej"? Somme tillægger jeg større
autoritet i regelformulering end andre.
hilsen pelo
Byrial Jensen
>
>>Tror du også at den følgende sætning er forkert:
>> Forleden spurgte min makker om jeg ville med ud og se på fugle.
>
Sætningen er fra RO § 53.1 hvor den er det elvte ud af c. tres
eksempler på at der som hovedregel ikke skal sættes komma foran
ledsætninger. Derfor er sætningen per definition korrekt.
Jacob Jensen
ja... det er latinsk
Lene Nielsen
Thomas Thorsen <t...@thomasthorsen.dk> skrev i en
nyhedsmeddelelse:%UNh8.81$Z25....@news000.worldonline.dk...
De har delt at op i to forskellige slags og kalder den ene å, ligesom vi
allligevel udtaler det.
Før jeg lærte norsk, havde jeg aldrig tænkt over at at kunne betragtes som
to forskellige ord.
Hilsen Lene
Bertel Lund Hansen
>Tjaeh - nu er det jo ikke latin, det her. Ikke engang tysk. Jeg er
>ikke belæst i dansk grammatik, men vover alligevel et øje: det må være
>rimeligt at sige, at "ud" og "gå" begge indtager et genstandsleds
>plads i fh. t. "vil", også selv om ingen af dem er substantiviske, og
>selv om man ville kalde "ud" et adverbialled og "gå" en del af
>verballeddet.
Du beskriver din egen fornemmelse af at leddene er parallelle.
Det er egentlig det samme som du har sagt før. Formelt holder det
ikke stik.
Synes du at der er to parallelle spørgsmål hvis en spørger "Vil
du med ud og gå"?
>Somme tillægger jeg større autoritet i regelformulering end andre.
Jo, men det med det hjemmelavede kan altså ikke være et argument.
Thomas Thorsen
> De har delt at op i to forskellige slags og kalder den
> ene å, ligesom vi allligevel udtaler det.
Det ene "at" er infinitivmærke og er egentlig det samme ord som
præpositionen "ad". Ved forlængelse af vokalen har denne deltaget i den
gamle overgang langt a > å, og t'et er forsvundet i udtalen. På svensk
hedder den til "ad" svarende præposition "åt". På tysk og engelsk bruges
en anden præposition som infinitivmærke: zu, to.
Det andet "at" indleder ledsætninger og kommer egentlig af þat (det) og
svarer helt til tysk "dass" og engelsk "that". Dette "at" har i jyske
dialekter ofte fået formen "te" < "þat".
Thomas T.
Peter Loumann
<t...@thomasthorsen.dk> wrote:
>Det andet "at" indleder ledsætninger
og det er for tiden genstand for stigende misbrug:
, når at...
, hvis at...
, fordi at...
også hos professionelle sprogbrugere. Det er ret enerverende at høre
på. Heldigvis er det vist (endnu) ikke slået igennem i skriftsproget.
hilsen pelo
Peter Loumann
<nos...@lundhansen.dk> wrote:
>det med det hjemmelavede kan altså ikke være et argument.
og
>Du beskriver din egen fornemmelse
Ny variant af "hjemmelavet"? Men: tværtimod:
RO 2001, § 53 (s. 706):
"Forleden spurgte min makker om jeg ville med ud og se på fugle."
Eksemplet er måske konstrueret, men ikke "hjemmelavet". RO tilskriver
jeg autoritet.
>Formelt holder det ikke stik.
Måske fordi dansk grammatik er inficeret med irrellevante latinske
kategorier? (For nogen tid siden påstod bl.a. du, at et led i en dansk
sætning var dativ) Det er derfor, jeg fiskede efter en tilkendegivelse
fra en med belæsthed i dansk grammatik.
>Synes du at der er to parallelle spørgsmål hvis en spørger "Vil
>du med ud og gå"?
Nej. Jeg synes det er ét spørgsmål med to parallelle elementer.
hilsen pelo
Thomas Thorsen
> og det er for tiden genstand for stigende misbrug:
Såh? Stigende?
> , når at...
> , hvis at...
> , fordi at...
> også hos professionelle sprogbrugere.
For "fordi at" og "når at"s vedkommende i århundreder, også i
skriftsproget.
Fordi betød i middelalderen også "derfor". Derfor var "fordi at" helt
normalt, og formen har overlevet til i dag trods "kloge hoveders"
ubegrundede fordømmelse i de seneste par hundrede år.
Fra Otto Kalkar:
lædæ vi hanum forthy quit och lethwch
himmerigis gudh foor forti af himmerige oc til værilden
forthi maa jeg græde
icke kan ieg fordi sige mig at vere for vden synd
forti at thu gernidis ath ætæ barne kiøt, see ther ligger fore tegh
for thy at dødh gik i werlden ved diæfwlsens awnd.
giorde dw iøderne til blysel og skendsel fordy at de ikke vilde tro
i søge mig ikke for det tegen, i saage, men fordi ati ode oc bleffue
mette
Der er forthi ingen grund til at åle brugen af "fordi at".
Thomas T.
Henning Makholm
> Fri, 08 Mar 2002 17:30:32 +0100, Bertel Lund Hansen
> >Synes du at der er to parallelle spørgsmål hvis en spørger "Vil
> >du med ud og gå"?
> Nej. Jeg synes det er ét spørgsmål med to parallelle elementer.
Det synes jeg er en temmelig konstrueret analyse. Jeg vil holde på at
det fundamentalt må være samme fænomen der er på spil i alle sætningerne
a) Vil du med ud å se på fugle?
b) I morgen tager han ud å ser på fugle.
c) Jeg tager ud å ser på fugle nu.
d) Han er ude å se på fugle.
e) Jeg var ude å se på fugle i går.
f) Mens vi andre svedte med lageropgørelsen, tog han ud å så på fugle.
g) Han elsker at tage ud å se på fugle.
h) Siden fandt vi ud af at han var taget ud å se(t?) på fugle.
i) Han havde været i Jylland å se(t?) på fugle mange gange den sommer.
Jeg går ud fra at der er bred enighed om at skrive "og" når "se" er
tidsbøjet lige som hovedverbet, altså i (b), (c) og (f).
Den klassiske norm er at der skal bruges "at" i tilfældene (a), (d),
(e) og måske (g). Eftersom "se" i (g) faktisk stemmer overens med
"tage", vil mange tilhængere af den norm nok også kunne godkende
"og" i (g).
Jeg forudser almindelig uenighed om hvorvidt man kan sige "set" i (h)
og (i). *Hvis* "set" tillades, hører der også "og" til her - men hvis
man i stedet vil have "se", foreskriver den klassiske norm "at".
En (vistnok) yngre norm - som altså har bredt sig til mindst én
eksempelsætning i Sprognævnets retskrivningsregler - har "og" i
samtlige eksempler. Den tror jeg har fremtiden for sig, fordi den rent
kommunikationsmæssigt fungerer lige så godt og er lettere at tilegne
sig.
Man kan forestille sig en mellemform hvor man konsekvent skriver
"ud og" men "ude at". Men jeg ved ikke om den findes i virkeligheden.
--
Henning Makholm "I ... I have to return some videos."
Peter Loumann
<t...@thomasthorsen.dk> wrote:
>For "fordi at" og "når at"s vedkommende i århundreder, også i
>skriftsproget.
OK, det første ved jeg, men ikke det andet eller de andre.
>Der er forthi ingen grund til at åle brugen af "fordi at".
;O)
hilsen pelo
Bertel Lund Hansen
>Såh? Stigende?
Ja, støt stigende. Jeg er klar over at der altid har været den
slags fejl, og jeg er klar over at "fordi at" en gang var
korrekt. Jeg vidste dog ikke at "når at" også havde været det.
Men det fjerner alt sammen ikke den irritation jeg deler med
Peter, når jeg hører fejlanbragte atter. De bruges nu sammen med
ethvert adverbium der kan indlede en sætning.
>Fordi betød i middelalderen også "derfor". Derfor var "fordi at" helt
>normalt
Ikke forstået. Har det også heddet "derfor at"?
>Der er forthi ingen grund til at åle brugen af "fordi at".
Hvis folk ville nøjes med at atte "fordi at", ville mine
protester desangående snarligen forstumme.
Thomas Thorsen
> Ja, støt stigende.
Måske er det stigende i skriftsproget fordi (at) den fejlagtige
fejlerklæring af "fordi at" ikke tages så alvorligt længere. Hvis brugen
af "fordi at" er stigende, er den stigende efter en tidligere faldende
tendens - som sikkert netop skyldes fejlerklæringen, for i talesproget
har den hele tiden været hyppig.
Måske er brugen også stigende i skriftsproget fordi den gennemsnitlige
skriftlige sprogbruger hvis "værker" bliver set af offentligheden er
mindre "øvet", hvorfor vedkommende bygger mere på talesprog end på
grammatiske regler.
I talesproget er "fordi at" næppe stigende.
> Jeg er klar over at der altid har været den
> slags fejl, og jeg er klar over at "fordi at" en gang var
> korrekt. Jeg vidste dog ikke at "når at" også havde været det.
Nu er det svært at definere korrekt i ældre tider, men Otto Kalkar har i
hvert fald et eksempel på "når at":
"naar at bonden har sin rug i iorden sprettet"
Almindeligere var dog tilsyneladende "når som" i samme betydning, jf.
nårsomhelst. Dette ord kunne også gå med "at":
"Naar som heldst att mig falder til sinds, at icke..."
> Men det fjerner alt sammen ikke den irritation jeg deler med
> Peter, når jeg hører fejlanbragte atter. De bruges nu sammen med
> ethvert adverbium der kan indlede en sætning.
> Ikke forstået. Har det også heddet "derfor at"?
Da "fordi" betød "derfor", brugte man "fordi at" i den moderne betydning
"fordi" som eksemplerne fra Kalkar også viser.
At'et kunne derfor ikke så let undværes som nu. Det strøgne "at" i
"fordi at" er ikke meget forskelligt fra andre strøgne at'er, og det er
ikke overraskende at fordi atter atter får en skriftlig opblomstring.
Man har i hvert fald tidligere og/eller i dialekter også kunnet bruge
den til "fordi at" svarende vending "for det at" i betydningen "fordi".
I svensk bruges i øvrigt stadig "därför att" i betydningen "fordi".
Thomas T.
Bertel Lund Hansen
>Måske er det stigende i skriftsproget fordi (at) den fejlagtige
>fejlerklæring af "fordi at" ikke tages så alvorligt længere.
Jeg snakker ikke kun om "fordi at", men sandelig også om "hvor
at", "dersom at", "når at", "hvis at", "som at" og lignende.
>Hvis brugen af "fordi at" er stigende ...
Som sagt ville jeg ikke brokke mig over det, og vi er enige om at
udtrykket har været brugt hele tiden, i hvert fald i tale.
>Nu er det svært at definere korrekt i ældre tider, men Otto Kalkar har i
>hvert fald et eksempel på "når at":
>"naar at bonden har sin rug i iorden sprettet"
En enlig svale gør ingen sommer. Hvis Kalkar vil dokumentere alle
grene af sprogbrugen, kan man ikke tage et eksempel til indtægt
for at det har været korrekt eller bare accepteret.
>Almindeligere var dog tilsyneladende "når som" i samme betydning, jf.
>nårsomhelst. Dette ord kunne også gå med "at":
>"Naar som heldst att mig falder til sinds, at icke..."
Nu synes jeg at du overfortolker "Når som helst" er et fast
udtryk dannet parallelt med "hvor som helt" og andre. Det betyder
da ikke at "hvor som" er en legal forbindelse i andre
sammenhænge.
Thomas Thorsen
> Jeg snakker ikke kun om "fordi at", men sandelig også
> om "hvor at", "dersom at", "når at", "hvis at", "som at"
> og lignende.
Jeg er enig i at man ikke generelt kan atte i disse forbindelser.
> En enlig svale gør ingen sommer. Hvis Kalkar vil dokumentere alle
> grene af sprogbrugen, kan man ikke tage et eksempel til indtægt
> for at det har været korrekt eller bare accepteret.
Nej, det er rigtigt, men når Kalkar har et eksempel med "når at", har
det dog med sikkerhed eksisteret.
Men men det er svært at definere "har været korrekt eller bare
accepteret" i en tid hvor der ganske vist var skrifttraditioner, men kun
meget vage normer.
> "Når som helst" er et fast udtryk dannet parallelt
> med "hvor som helt" og andre.
Ikke desto mindre blev både "når som" og "når som helst" brugt i
betydningen "når", hvilket tydeligt fremgår af adskillige eksempler i
Kalkar.
> Det betyder da ikke at "hvor som" er en legal
> forbindelse i andre sammenhænge.
Det har jeg heller ikke sagt, men "hvor som" findes i øvrigt i
betydningen "hvis" i ældre dansk (vaare nær baade ihielslagne, huor som
hertug Woldemar haffde icke stillet den oprørske almue) og i dialekter.
Thomas T.
Peter Loumann
wrote:
> h) Siden fandt vi ud af at han var taget ud å se(t?) på fugle.
> i) Han havde været i Jylland å se(t?) på fugle mange gange den sommer.
[...]
>Jeg forudser almindelig uenighed om hvorvidt man kan sige "set" i (h)
>og (i).
Det kan jeg ikke tro. I (h) er "set" helt klart en fejl. "var" kan
ikke være hjælpeverbum for både "taget" og "set". Derimod:
"Siden fandt vi ud af at han var taget ud å havde set på fugle."
I (i) er konstruktionen i orden, idet "havde" fungerer fint som
hjælpeverbum for både "været" og "set".
>Den klassiske norm er at der skal bruges "at" [...] En (vistnok) yngre
>norm - som altså har bredt sig til mindst én eksempelsætning i
>Sprognævnets retskrivningsregler - har "og"
Jeg føler mig slet ikke overbevist om, at der skulle være tale om et
skred fra "at" mod "og" her. Men jeg *ved* det ikke.
>Man kan forestille sig en mellemform hvor man konsekvent skriver
>"ud og" men "ude at".
Man kan forestille sig så meget. Jeg ser ingen relevant forskel på
"ud" og "ude".
hilsen pelo
Henning Makholm
> 08 Mar 2002 20:02:23 +0100, Henning Makholm <hen...@makholm.net>
> > h) Siden fandt vi ud af at han var taget ud å se(t?) på fugle.
> > i) Han havde været i Jylland å se(t?) på fugle mange gange den sommer.
> >Jeg forudser almindelig uenighed om hvorvidt man kan sige "set" i (h)
> >og (i).
> Det kan jeg ikke tro. I (h) er "set" helt klart en fejl.
Her har vi så den ene side af uenigheden. Nogen friske på at indtage
den modsatte position?
--
Henning Makholm "You have nothing but pretty lights!"
asdfsga...@gmail.com
"Gå" er et udsangsord, så derfor hedder det "at gå". Hvordan nogen kan finde på at sige "og gå" fatter jeg ikke. Blot fordi der står et andet ord foran, betyder ikke at man kan sætte "og" imellem. Det vil til enhver tid hedde "at gå" uanset hvad der kommer foran.
Peter Loumann
> Hvordan nogen kan finde på at sige "og gå" fatter jeg ikke. Blot fordi der står et andet ord foran, betyder ikke at man kan sætte "og" imellem. Det vil til enhver tid hedde "at gå" uanset hvad der kommer foran.
skift.
--
pl
asdfsga...@gmail.com
h) Siden fandt vi ud af at han var taget ud at se på fugle.
i) Han havde været i Jylland at se på fugle mange gange den sommer.
Det kan ikke være anderledes.
asdfsga...@gmail.com
Bertel Lund Hansen
> Hvordan kan nogen finde på at bruge "set" i denne sammenhæng?
sprog eller diskussion.
Det første spørgsmål i sig selv er ikke værre end at jeg - lidt i
spøg - kunne finde på at skrive sådan selv, men sammenholdt med
dine andre indlæg giver det ikke noget gunstigt indtryk.
Hvordan folk kan finde på at ændre sproget, er egentlig et
fundamentalt spørgsmål. Det er sådan sproget er opstået og har
udviklet sig så det løbende kan beskrive en stadigt foranderlig
verden.
At de nævnte forhold ikke kan være anderledes, er et noget
bastant postulat i og med at den sproglige virkelighed i fulde
mål modbeviser det.
--
Bertel
bertel.lundhansen.dk fiduso.dk
Tom Wagner
> Jeg undrer mig faktisk over at folk har problemer med dette
forsinkelse?
> "Gå" er et udsangsord, så derfor hedder det "at gå".
skrevet det.
Hvordan nogen kan finde på at sige "og gå" fatter jeg ikke.
Hilsen Tom
Peter Brandt Nielsen
> Der er tale om anvendelse af udsagnsord i deres grundform i de eksempler I giver,
> og der hedder det altid "at se":
det skal være grundformen (navnemåde).
--
Peter