Google Groups no longer supports new Usenet posts or subscriptions. Historical content remains viewable.
Dismiss

Hvor tarveligt

127 views
Skip to first unread message

Bertel Lund Hansen

unread,
Oct 18, 2000, 3:00:00 AM10/18/00
to
Hej alle

Ved læsning i dk.videnskab.jura så jeg følgende ordveksling.
Tråden drejede sig om hvad der ville ske hvis en mindrebemidlet
blev dømt til at betale ca. 25'000 kr. (plus evt.
sagsomkostninger):

========
Første person:
I Danmark er loven sådan, at fogeden IKKE må tage noget fra dig,
der kan betegnes som tarveligt indbo. Begrebet "Tarveligt indbo"
betyder den mindste-standard, du har ret til at have i dit hjem.

Anden person:
Betegnelsen "tarveligt hjem" udgik af retsplejeloven i 1976.
§ 509 giver nu skylderen ret til at opretholde "et beskedent hjem
og en beskeden levefod".

Tredje person:
Men mening er vel den samme. Problemet var, at ordet tarveligt
måske havde mistet sin oprindelige betydning.

Man skal tænke på familiens tarv.
========

Først da gik det op for mig hvad "tarveligt" også/oprindeligt
betød. "Tarv" er oldnordisk og betyder netop "tarv", men
"tarvelig" er gledet fra at betyde "dækker det nødvendige" til at
betyde "er utilfredsstillende" - en ganske logisk udvikling
inflationen taget i betragtning..

Bertel
--
http://lundhansen.dk/bertel/
FIDUSO: http://www.fiduso.dk/

Poul Erik Jørgensen

unread,
Oct 18, 2000, 3:00:00 AM10/18/00
to

Bertel Lund Hansen skrev i meddelelsen ...

>Først da gik det op for mig hvad "tarveligt" også/oprindeligt
>betød. "Tarv" er oldnordisk og betyder netop "tarv", men
>"tarvelig" er gledet fra at betyde "dækker det nødvendige" til at
>betyde "er utilfredsstillende" ..

Jeg mener også, at man tidligere kunne sige om en person, at vedkommende gik
tarveligt klædt.
Det må have betydet fattigt klædt, kun iklædt det mest nødvendige.
Hvornår og hvorfor skete skredet til "ufin", "illoyal" egentlig?
Mon fordi "tarvelig" betydningsmæssigt skred til "ufiks", "grim"? Det er jo
interessant, at det i dag ikke bruges om udseende, men kun om adfærd
(bortset altså fra juridisk sprog).
P.S. Som barn i Jylland i 50erne kendte jeg ikke ordet tarvelig. Jeg hørte
det første gang som et Københavner-ord, og på tonen var jeg straks klar
over, at ordet ikke var positivt i sit indhold. For mit indre øre udtales
det stadig på københavnsk (kyw å'et, do).

PEJ

Tom Wagner

unread,
Oct 18, 2000, 3:00:00 AM10/18/00
to
On Wed, 18 Oct 2000 11:11:54 +0100, "Poul Erik Jørgensen"
<poul...@mail1.stofanet.dk> wrote:

>P.S. Som barn i Jylland i 50erne kendte jeg ikke ordet tarvelig. Jeg hørte
>det første gang som et Københavner-ord, og på tonen var jeg straks klar
>over, at ordet ikke var positivt i sit indhold. For mit indre øre udtales
>det stadig på københavnsk (kyw å'et, do).

I min barndoms gade i København blev ordet kun brugt i betydningen
unfair. Ordet fej var også meget brugt i næsten samme betydning.

I Gyldendals dansk-engelsk går betydningen fra humble til mean.

Kalkar http://www.hist.uib.no/kalkar/ har tillægsordet ta[æ,ø]r(v)elig
bl.a. i betydningen nyttig, gavnlig, men også beskeden, nøjsom.
Der henvises her til latin frugaliter (af frux, frugt).

Man taler også på nudansk om et frugalt (enkelt, nødtørftigt) måltid.
Bemærk ø'et fra ta[æ,ø]r(v)elig.

DOF (1914) har tarvelig i både neutral(positiv betydning, men anfører
også betydningen mindre god, simpel, ringe.

Tom

Ivar

unread,
Oct 18, 2000, 3:00:00 AM10/18/00
to

Bertel Lund Hansen skrev i meddelelsen ...

>Først da gik det op for mig hvad "tarveligt" også/oprindeligt
>betød. "Tarv" er oldnordisk og betyder netop "tarv", men
>"tarvelig" er gledet fra at betyde "dækker det nødvendige" til at

>betyde "er utilfredsstillende" - en ganske logisk udvikling
>inflationen taget i betragtning..

I 1901 skrev en københavnsk forhandler af Opel og Minerva
i en annonce:
"Nutidens bedste Motorvogn leveres saavel i elegant
som i tarvelig Udstyrelse"

Fra "Man drejer Håndsvinget - til Motoren går"

Ivar


Peter Grauslund Christensen

unread,
Oct 18, 2000, 3:00:00 AM10/18/00
to
"Bertel Lund Hansen" <nosp...@lundhansen.dk> skrev i en meddelelse
news:ctmqus8t6s2h4oj48...@news.tele.dk...

[klip]

> Først da gik det op for mig hvad "tarveligt" også/oprindeligt
> betød. "Tarv" er oldnordisk og betyder netop "tarv", men
> "tarvelig" er gledet fra at betyde "dækker det nødvendige" til at
> betyde "er utilfredsstillende" - en ganske logisk udvikling
> inflationen taget i betragtning..

Jeg er glad for, at du fik fat i pointen.

Flere af mine undervisere har gjort opmærksom på problemstillingen.

/Peter

--
http://www.grauslund.com/

Bertel Lund Hansen

unread,
Oct 18, 2000, 3:00:00 AM10/18/00
to
Tom Wagner skrev:

>I min barndoms gade i København blev ordet kun brugt i betydningen
>unfair. Ordet fej var også meget brugt i næsten samme betydning.

Begge disse ord brugte vi også i Odense. Jeg tror også vi kendte
dem før den toårige periode (fra jeg var 8 til 11 år) hvor vi
boede i Virum (Storkøbenhavn).

Bertel Lund Hansen

unread,
Oct 18, 2000, 3:00:00 AM10/18/00
to
Poul Erik Jørgensen skrev:

>Jeg mener også, at man tidligere kunne sige om en person, at vedkommende gik
>tarveligt klædt.

Det kan man stadig, men med negativ klang. Jeg tror aldrig jeg
har hørt ordet brugt med neutral betydning.

Sven Johansen

unread,
Oct 19, 2000, 3:00:00 AM10/19/00
to

Bertel Lund Hansen wrote:
>
> Tom Wagner skrev:
>
> >I min barndoms gade i København blev ordet kun brugt i betydningen
> >unfair. Ordet fej var også meget brugt i næsten samme betydning.
>
> Begge disse ord brugte vi også i Odense. Jeg tror også vi kendte
> dem før den toårige periode (fra jeg var 8 til 11 år) hvor vi
> boede i Virum (Storkøbenhavn).
>

'Ih altså, hvor er du tarvelig', sagde vi unger i Nordsjælland i 30'ne
om en anden, som fx ikke ville låne én sin cykel/lommekniv/løbehjul
o.l., gik det rigtig galt kunne det skrues op til 'sådan en tarvelig
møgunge'. Altså her et skældsord, som intet havde med påklædning, stand
eller udseende at gøre.

Sven

Poul Erik Jørgensen

unread,
Oct 19, 2000, 3:00:00 AM10/19/00
to

Sven Johansen skrev i meddelelsen <39EF17C7...@cirri.net>...
>... 'sådan en tarvelig møgunge'. Altså her et skældsord, som intet havde
med påklædning, stand eller udseende at gøre. -

.. længere!

PEJ


0 new messages