i nattens mulm og mørke
Ivar Madsen
betyder mulm?
Og hvor kommer det fra?
--
Med venlig hilsen Ivar Madsen
--------------------------------------------------------------------------------
Jeg har lavet en ny hjemmeside http://milli.dk/
Peter Loumann
>vi kender sikkert alle ordsproget "i nattens mulm og mørke", men hvad
>betyder mulm?
>Og hvor kommer det fra?
NDO:
mulm [mul?m] subst. -et
1. (poet., ældre) = MØRKE i nattens mulm og mørke · i dødens mulm ·
i gravens mulm
mul+m ¯ vist besl.m. dialektalt mul 'mørk sky'
Der findes masser af den slags dobbeltudtryk. De er nbok særlig
sejlivede hvis de (bogstavrimer); f.eks. 'i huj og hast'.
--
hilsen pl (peloda hos tiscali her i landet)
http://huse-i-naestved.dk
David T. Metz
> Der findes masser af den slags dobbeltudtryk. De er nbok særlig
> sejlivede hvis de (bogstavrimer); f.eks. 'i huj og hast'.
Tit og ofte ser man nu også en del sejlivede der ikke bogstavrimer.
David
Ruth Nielsen
"David T. Metz" skrev i en meddelelse
Nåe ja 'tit og ofte' og så er der 'i tykt og tyndt', men den har jo
bogstavrim.
Ruth
David T. Metz
Godt og vel en del har ikke bogstavrim. Men der kan jo også være enderim som
"knap og nap".
David
David T. Metz
> vi kender sikkert alle ordsproget "i nattens mulm og mørke",
Lidt pedantisk: Det er altså ikke et ordsprog, men fx "en talemåde" eller en
"kollokation".
Et ordsprog iflg. Den Danske Netordbog:
"stivnet ordforbindelse, som udtrykker en leveregel eller en erfaring, som
man kan lære af; ofte i form af en hel sætning "
David
Tom Wagner
"David T. Metz" <dtm...@cbs.dk.invalid> skrev i en meddelelse
news:41341c84$0$183$edfa...@dtext02.news.tele.dk...
> >> Tit og ofte ser man nu også en del sejlivede der ikke bogstavrimer.
> Godt og vel en del har ikke bogstavrim. Men der kan jo også være enderim
som
> "knap og nap".
Ja, det kan være hip som hap.
Hilsen Tom
Froggy
> "David T. Metz" skrev i en meddelelse
>> Tit og ofte ser man nu også en del sejlivede der ikke bogstavrimer.
>
> Nåe ja 'tit og ofte' og så er der 'i tykt og tyndt', men den har jo
> bogstavrim.
Egentlig er der vel 'tit og ofte' tale om sammenligninger og
modsætninger (+ lige ved og næsten- synonymer og antonymer), uanset om
der er bogstavrim eller ej.
"Tit og ofte", og det oprindelige spørgsmål "mulm og mørke" er begge
gode eksempler på ord med så godt som samme betydning. "Lige ved og
næsten", "sur og tvær", "sød og rar", "hviske og tiske", "trist og
træls", "satan og helvede", "rask og rørig", "stiv og strukn", "ret og
rank", "pomp og pragt", "ak og ve", "bag lås og slå", "fyr og flamme",
dyt og båt", "skrig og skrål", "med lys og lygte", "rod og ragelse",
"vind og vejr", "i røg og damp", "løgn og latin" (placeret her p.g.a.
betydningen).
"Tykt og tyndt", "modgang og medgang", "godt og skidt" med varianten
"snot og skidt" (er formentlig blevet populær netop p.g.a. ordrimet),
"sgu og fanden" (hører betydningmæssigt til ovenover, men det er vel
modsætninger), " ", "surt og sødt", "[det gælder både] høj og
lav", "folk og fæ", "[forskellige som] nat og dag", "ris og ros", "lort
og lagkage' (ikke ligefrem antonymer, men dog kraftige modsætninger).
"Der er tegn i sol og måne", kan enten referere til at begge dele er
himmellegemer eller til forskellen mellem nat og dag, hvilket så må give
dobbelte chancer for et positivt udfald.
"Slet og ret" falder lidt udenfor trods endelsesrim, men jeg har på
fornemmelsen, at der skjuler sig en eller anden etymologisk forklaring i
ordene - man sagde vist oprindeligt "sletteligen og retteligen", måske
kan det slås op i en etymologisk ordbog.
- og måske en eller anden lige samtidig kunne tjekke "skidt og kanel"
sammenlignet med "han sku' ha' kanel" her på egnen ogte efterfuldt af "i
si' bare røv" - hvilket fortæller mig at ordet "kanel" nok ikke ligefrem
er at betragt som noget positivt - det samme gælder "pis og papir",
hvorfor er "papir" her noget negativt (er det afledt af toiletpapir -
eller stammer det fra krigens tid, hvor gedigne materiale ofte måtte
erstattes med "pap og papir" altså = ringere kvalitet end normalt =
noget skidt, der let gik itu) - jeg arbejdede en gang i et firma, hvor
et af chefens favoritudtryk var "pis og post", hvor "post" betød
rudekuverter.
Så er der afvigeren "røv og nøgler" - hvordan "nøgler" her er blevet et
negativt ord, eller hvordan vendingen er opstået er for mig også et
mysterium.
--
Froggy
--------------------------------------------------
Det er bedre at være en optimist, der tager fejl,
end at være en pessimist, der har ret...
Bertel Lund Hansen
> - og måske en eller anden lige samtidig kunne tjekke "skidt og kanel"
Jeg tror ikke der er en *forklaring* på alle udtrykkene. Somme
tider tager man bare ord der lyder sjovt sammen. Det gælder
"skidt og kanel", "pis og papir" samt "røv og nøgler". Der er
ikke nogen speciel betydning.
--
Bertel
http://bertel.lundhansen.dk/ Fiduso: http://fiduso.dk/
BJ
"Bertel Lund Hansen" <nosp...@lundhansen.dk> skrev i en meddelelse
news:1q33xngxhy5yu$.123y58d9dan7b$.dlg@40tude.net...
KLIP
> Jeg tror ikke der er en *forklaring* på alle udtrykkene. Somme
> tider tager man bare ord der lyder sjovt sammen. Det gælder
> "skidt og kanel", "pis og papir" samt "røv og nøgler". Der er
> ikke nogen speciel betydning.
En mere opdateret version af de latrinære er vist "shit & chanel".
--
Med venlig hilsen
Bjørn Jørvad
David T. Metz
> En mere opdateret version af de latrinære er vist "shit & chanel".
Njaeh, jf dit spsml i anden tråd, er den jo varemærkebeskyttet.
David
BJ
"David T. Metz" <dtm...@cbs.dk.invalid> skrev i en meddelelse
news:413474af$0$161$edfa...@dtext02.news.tele.dk...
KLIP
> > En mere opdateret version af de latrinære er vist "shit & chanel".
>
> Njaeh, jf dit spsml i anden tråd, er den jo varemærkebeskyttet.
O.k, men må vel godt benytte ordsammensætningen i daglig tale..?
Ruth Nielsen
"Froggy" skrev i en meddelelse
> In news:Ruth Nielsen typed:
> - og måske en eller anden lige samtidig kunne tjekke "skidt og kanel"
> sammenlignet med "han sku' ha' kanel" her på egnen ogte efterfuldt af "i
> si' bare røv" - hvilket fortæller mig at ordet "kanel" nok ikke ligefrem
> er at betragt som noget positivt -
Joh, det tror jeg da bestemt, det er. "Skidt og kanel" er sat op
som modsætninger, for kanel var en gang ét af de dyre krydderier,
man hjemførte fra Østen med store omkostninger. Når man sagde:
Det giver både "skidt og kanel" mener jeg at man mente noget i
retning af: Så må du tage både det sure og det søde eller det gode
og det onde etc..
[...]
> Så er der afvigeren "røv og nøgler" - hvordan "nøgler" her er blevet et
> negativt ord, eller hvordan vendingen er opstået er for mig også et
> mysterium.
Den kommer da vist nok fra tysk, hvor den har 3 forskellige ord. Jeg
tror det er noget i retning af "Himmel, ... und Schlüssel". Der må være
een der ved, hvad det manglende ord er.
Men hvordan den er opstået ... tjah, det er der måske også én
der ved.
Ruth
BJ
"Ruth Nielsen" <cfs2...@post.cybercity.dk> skrev i en meddelelse
news:ch2md1$1v3l$1...@news.cybercity.dk...
KLIP
> Den kommer da vist nok fra tysk, hvor den har 3 forskellige ord. Jeg
> tror det er noget i retning af "Himmel, ... und Schlüssel". Der må være
> een der ved, hvad det manglende ord er.
Så hut jeg visker er det manglende ord "Fels".
Så det burde være " Himmel, Fels und Schlüssel".
Inger Pedersen
"Ruth Nielsen" <cfs2...@post.cybercity.dk> skrev i en meddelelse
> Den kommer da vist nok fra tysk, hvor den har 3 forskellige ord. Jeg
> tror det er noget i retning af "Himmel, ... und Schlüssel". Der må være
> een der ved, hvad det manglende ord er.
Jøsses, jeg troede, det kom af, at nøgler var et ord for det mandlige
klokkeværk ;.)
Hilsen Inger
Ruth Nielsen
"BJ" skrev i en meddelelse
> "Ruth Nielsen" skrev i en meddelelse
> > Den kommer da vist nok fra tysk, hvor den har 3 forskellige ord. Jeg
> > tror det er noget i retning af "Himmel, ... und Schlüssel". Der må
være
> > een der ved, hvad det manglende ord er.
>
> Så hut jeg visker er det manglende ord "Fels".
>
> Så det burde være " Himmel, Fels und Schlüssel".
Hmm, så skulle det hedde "Himmel, klipper og nøgler".
Mærkeligt nok synes jeg ikke helt at det var det, vi sagde,
den gang min søster og svoger boede i Hamborg. Men tak
skal du have. Det er nok mig, der husker forkert.
Ruth
Peter Loumann
>jeg troede, det kom af, at nøgler var et ord for det mandlige
>klokkeværk ;.)
Hjertet?
--
hilsen pl (peloda hos tiscali her i landet)
Søger et tilbud på 12 kg ståluld. Jeg vil strikke mig en cykel.
Inger Pedersen
BJ
KLIP
> Det er nok mig, der husker forkert.
Det skal du nu ikke være sikker på.
Jeg synes blot at erindre noget bibelsk med disse ord indeholdt.
Alternativt kunne det være "Schloss" i stedet for "Fels".
Altså enten: "Himmel, Klippe Her bygger jeg min tro) og Nøgler (til
himmerige)
eller: "Himmel, Slot og Nøgler".
BJ
"BJ" <mrbear_@_post_dot_tele_dot_dk> skrev i en meddelelse
news:4134f217$0$181$edfa...@dtext02.news.tele.dk...
KLIP
> > Det er nok mig, der husker forkert.
Så må jo hellere til det:
Himmel, Arsch und Donnerwetter.
Var det så bedre..?..;-)
Herluf Holdt, 3140
>>> Det er nok mig, der husker forkert.
> Så må jo hellere til det:
> Himmel, Arsch und Donnerwetter.
Den gav sųrme straks 3 hits på Google.
(Der er en sprogudstilling i "kulturbryggeriet" på
Prenzlauer Berg i Berlin):
http://www.taz.de/pt/2002/01/16/a0253.nf/text.ges,1
--
Med venlig hilsen Herluf Holdt
BJ
"Herluf Holdt, 3140" <herlufho...@privat.dk> skrev i en meddelelse
news:4134fcb9$0$200$edfa...@dread12.news.tele.dk...
KLIP
> > Himmel, Arsch und Donnerwetter.
>
> Den gav sørme straks 3 hits på Google.
> (Der er en sprogudstilling i "kulturbryggeriet" på
> Prenzlauer Berg i Berlin):
.. og hvis du gør dig umage, vil du også finde at udtrykket er en bibelsk
afart.
Man kan så give til yderligere at fundere over den korte danske (røv og
nøgler) udgaves oprindelse.
Herluf Holdt, 3140
>>> Himmel, Arsch und Donnerwetter.
>> Den gav sørme straks 3 hits på Google.
> bibelsk afart.
> Man kan så give til yderligere at fundere over den korte danske
> (røv og nøgler) udgaves oprindelse.
Den mener jeg at have hørt første gang i radioprogrammet
"Søndagsjournalen" eller "Holdningsløse Tidende" for over 30
år siden. Jeg mener at der blev gjort grin med en ny bog af
Christian Kampmann.
BJ
KLIP
> > Man kan så give til yderligere at fundere over den korte danske
> > (røv og nøgler) udgaves oprindelse.
>
> Den mener jeg at have hørt første gang i radioprogrammet
> "Søndagsjournalen" eller "Holdningsløse Tidende" for over 30
> år siden. Jeg mener at der blev gjort grin med en ny bog af
> Christian Kampmann.
Jeg kan så glimrende huske Holdningsløse Tidende.
Det var herligt at ligge og lytte til søndag morgen.
"I dag skal vi lave en ret ... osv. osv." ..... " vandringshunden
(auuvvvv)".
Den slags mangles i dag (synes jeg).
Bortset fra det, kan jeg ikke tro at udtrykket "røv og nøgler" eksklusivt er
udviklet til dette indslag.
Der er uhyre mange tyske udtryk som vi bruger i dag, for slet ikke at tale
om engelske.
Eks.: "Donner und Blitz" = "Torden og lynild" osv. osv.
Stort set alle disse udtryk er uddrag/sammendrag af bibelske begivenheder.
Man skal naturligvis aldrig sige aldrig.
Peter Makholm
>> Hmm, så skulle det hedde "Himmel, klipper og nøgler".
[...]
>> Det er nok mig, der husker forkert.
>
> Det skal du nu ikke være sikker på.
>
> Jeg synes blot at erindre noget bibelsk med disse ord indeholdt.
Jeg tænker *straks* på Matt. 16,18-19:
v18 Og jeg siger dig, at du er Peter, og på den klippe vil jeg
bygge min kirke, og dødsrigets porte skal ikke få magt over
den.
v19 Jeg vil give dig nøglerne til Himmeriget, og hvad du binder på
jorden, skal være bundet i himlene, og hvad du løser på jorden,
skal være løst i himlene.
(Bemærk ordspillet mellem navnet 'Peter' og 'klippe')
--
Peter Makholm | Emacs is the only modern general-purpose
pe...@makholm.net | operating system that doesn't multitask
http://hacking.dk |
Herluf Holdt, 3140
> "Ruth Nielsen" writes:
>>> Hmm, så skulle det hedde "Himmel, klipper og nøgler".
> [...]
>>> Det er nok mig, der husker forkert.
>> Det skal du nu ikke være sikker på.
I går, under søgningen efter en mening, prøvede jeg også med:
- Himmel Felsen Schlüssel -
Det gav mere end 6.400 svar på tysk.
Men jeg har ikke orket at se dem alle igennem.
Karin Trabolt
> Det gav mere end 6.400 svar på tysk.
> Men jeg har ikke orket at se dem alle igennem.
Jamen hr. Luf dog, er man faldet af på den?
Karin Trabolt
Froggy
>
>> sammenlignet med "han sku' ha' kanel" her på egnen ogte efterfuldt
>> af "i si' bare røv" - hvilket fortæller mig at ordet "kanel" nok
>> ikke ligefrem er at betragt som noget positivt -
>
> Joh, det tror jeg da bestemt, det er. "Skidt og kanel" er sat op
> som modsætninger, for kanel var en gang ét af de dyre krydderier,
> man hjemførte fra Østen med store omkostninger. Når man sagde:
> Det giver både "skidt og kanel" mener jeg at man mente noget i
> retning af: Så må du tage både det sure og det søde eller det gode
> og det onde etc..
Sådan har jeg også altid opfattet det - og tit selv brugt vendingen i
den betydning.
"Han sku' ha' kanel" er nok slet ikke afledt af "skidt og kanel".
Det er nok nærmere en fjandbosk (eller bredere jysk?) omskrivning af
noget helt andet - det betyder jo helt klart "klø" eller "smæk", når det
efterfølges af "i si' bare røv".
Apropos kanel: Hvorfor er det netop kanel, der smides i hovedet på
25-årige 'singler'? Er der nogen, der ved hvornår, hvordan og evt.
hvorfra den (u)skik er kommet til DK.
Pebersvend incl. peber på 30-årsdagen er jo et gammelt begreb - men jeg
har aldrig hørt betegnelsen "kanelsvend" - og det var heldigvis ikke
kendt i de kredse, hvor jeg færdedes som 25-årig.
Froggy
Nu klokker Peter da lidt rundt i spinatbedet, hva'?
--
Froggy
--------------------------------------------------
- bemærk venligst:
Hele 3 vendinger på én gang ...
Ruth Nielsen
"Froggy" skrev i en meddelelse > In news:Ruth Nielsen typed:
> > "Froggy" skrev i en meddelelse
> >
> >> - .... "skidt og kanel"
> >> sammenlignet med "han sku' ha' kanel" her på egnen ogte efterfuldt
> >> af "i si' bare røv" - hvilket fortæller mig at ordet "kanel" nok
> >> ikke ligefrem er at betragt som noget positivt -
> >
> > Joh, det tror jeg da bestemt, det er. "Skidt og kanel" er sat op
> > som modsætninger, for kanel var en gang ét af de dyre krydderier,
> > man hjemførte fra Østen med store omkostninger. Når man sagde:
> > Det giver både "skidt og kanel" mener jeg at man mente noget i
> > retning af: Så må du tage både det sure og det søde eller det gode
> > og det onde etc..
>
> Sådan har jeg også altid opfattet det - og tit selv brugt vendingen i
> den betydning.
>
> "Han sku' ha' kanel" er nok slet ikke afledt af "skidt og kanel".
> Det er nok nærmere en fjandbosk (eller bredere jysk?) omskrivning af
> noget helt andet - det betyder jo helt klart "klø" eller "smæk", når det
> efterfølges af "i si' bare røv".
>
> Apropos kanel: Hvorfor er det netop kanel, der smides i hovedet på
> 25-årige 'singler'? Er der nogen, der ved hvornår, hvordan og evt.
> hvorfra den (u)skik er kommet til DK.
> Pebersvend incl. peber på 30-årsdagen er jo et gammelt begreb - men jeg
> har aldrig hørt betegnelsen "kanelsvend" - og det var heldigvis ikke
> kendt i de kredse, hvor jeg færdedes som 25-årig.
Æhh - der dæmrer et eller andet m.h.t. "Han ska' ha' kanel", men jeg
kan ikke lige få det frem af hukommelsen. Jeg skal prøve at snakke
med nogen om det i morgen.
Ruth
Herluf Holdt, 3140
> Apropos kanel: Hvorfor er det netop kanel, der smides i hovedet på
> 25-årige 'singler'? Er der nogen, der ved hvornår, hvordan og evt.
> hvorfra den (u)skik er kommet til DK.
Jeg ved det ikke, men da jeg blev 'kanelsvend', fik jeg sådan et stykke
kanel i klar cellofan af en pige. Jeg har det stadig. Da jeg så blev 30,
og havde en flok gæster, fik jeg *ingen* peberkværn. Alle troede at de
andre nok gav mig en. Så måtte jeg selv ud at købe et sæt peber- og
saltkværne.
--
'rluf - "dobbelt" pebersvend til næste år :·)
Froggy
>
> Lidt pedantisk: Det er altså ikke et ordsprog, men fx "en talemåde"
> eller en "kollokation".
Kan "kollokation" også betyde andet end "talemåder"?
- eller er der et andet ord, der ligner det meget, som dækker over de
ord, der "naturligt hører sammen" uden at det er en egentlig talemåde
eller "frase"?
> Et ordsprog iflg. Den Danske Netordbog:
> "stivnet ordforbindelse, som udtrykker en leveregel eller en
> erfaring, som man kan lære af; ofte i form af en hel sætning "
Som:
"Man skal ikke kaste med sten, hvis man selv bor i et glashus"
- og *ikke* som: "Når katten er ude, lærer musen at spinde"
David T. Metz
> In news:David T. Metz <dtm...@cbs.dk.invalid> typed:
>>
>> Lidt pedantisk: Det er altså ikke et ordsprog, men fx "en talemåde"
>> eller en "kollokation".
>
> Kan "kollokation" også betyde andet end "talemåder"?
Svar skyldig. Jeg er ikke sikker på om alle faste ordsammensætninger er
talemåder.
>> Et ordsprog iflg. Den Danske Netordbog:
>> "stivnet ordforbindelse, som udtrykker en leveregel eller en
>> erfaring, som man kan lære af; ofte i form af en hel sætning "
>
> Som:
> "Man skal ikke kaste med sten, hvis man selv bor i et glashus"
> - og *ikke* som: "Når katten er ude, lærer musen at spinde"
Nåeh, jeg ville da godt kalde begge for ordsprog. Moralen i den sidste er jo
fx at i fraværet af en ellers tilstedeværende stærk ydre sanktion vil "de
undertrykte" opføre sig mere frit.
David
Froggy
[klip]
> Jeg ved det ikke, men da jeg blev 'kanelsvend', fik jeg sådan et
> stykke kanel i klar cellofan af en pige. Jeg har det stadig.
D.v.s. at det var kendt dengang (shhyyss, vi siger ikke hvornår, vel?) -
det undrer mig bare, at jeg først har hørt om det og set det, efter vi
flyttede til Jylland. Her nøjes man imidlertid ikke med nydelige
indpakkede stykker, her overdænges staklerne simpelthen med både halve
og hele kilo stødt kanel, så det ødelægger både tøj samt øjne og næse -
det er derfor jeg skrev (u)skik ... Heldigvis er de fleste så
hensynsfulde, at de foretager ceremonien udendørs, men jeg har også
oplevet det en enkelt gang i et forsamlingshus, hvor fødselaren bagefter
fik en ekstraregning for rensning af 4 stk. stolebetræk og 1 stk.
ødelagt dug.
> ... Da jeg så blev 30, og havde en flok gæster, fik jeg *ingen*
peberkværn.
> Alle troede at de andre nok gav mig en. Så måtte jeg selv ud at købe
et
> sæt peber- og saltkværne.
Øv, surt ...
Froggy
[klip]
>> Kan "kollokation" også betyde andet end "talemåder"?
>
> Svar skyldig. Jeg er ikke sikker på om alle faste ordsammensætninger
> er talemåder.
- eksempler som: _Frugt_ er _sundt_ - _sukker_ er _ikke godt for
tænderne_ - _slik_ er _usundt_ og som der står på den lille pakke her
ved siden af _Rygning_ er _sundhedsskadelig_ .
Den form for sammenhæng er jo ikke 'talemåder', men ord som har et
naturligt sammenhæng. Jeg husker et meget interessant foredrag, jeg
engang var med til, om reklameteksters betydning og virkemåde - og om
hvordan netop [noget der minder meget om "kollokationer", hvis det da
ikke er det samme ord] påvirker vores underbevidsthed. Foredraget var en
skøn blanding af svensk og engelsk, så det kan muligvis ha' været et
ord, der bare ligner ...
Efter jeg læste ordet herinde forleden dag bliver jeg bare ved med (for
mit indre øre) at høre sætningen: "Det är den fruktansvärde men för os
nyttiga verkligheten, at dissa kollokationerne påverkar den männskliga
hjärnan - och derför är dom särskildt vigtiga at komma ihåg, når man
jobber med texter och önsker at treffa dom retta målgrupperna" - Sorry,
det er vist ikke rigtigt svensk (så jeg påstår bare, at det en slags
lydskrift).
>> ...
>> - og *ikke* som: "Når katten er ude, lærer musen at spinde"
>
> ... Moralen .... at i fraværet af en ellers tilstedeværende stærk ydre
> sanktion vil "de undertrykte" opføre sig mere frit.
LOL, jeg 'legede' faktisk en gang meget med pudsige sammenblandinger og
omskrevne ordsprog sammen med en bekendt - men når man så lige sidder
her bag skærmen og gerne vil huske dem, så er de fleste pist borte. Vi
fik dem selvfølgelig aldrig skrevet ned - men vi grinede meget ...
- en der er rigtig sød er: "Man skal ikke skrue halen på hunden"
- det var selvfølgelig først 'hårerne' som i originalversionen, men så
udviklede det sig i løbet af samtalen - og valget "faldt altså på halen"
...
Ruth Nielsen
"Froggy" skrev i en meddelelse
> >> - og *ikke* som: "Når katten er ude, lærer musen at spinde"
Ikke det ?
Jamen det hedder osse: "Når katten er ude spiller musene på bordet". :-)
Men det kan selvfølgelig hedde så meget., jeg har aldrig hørt din
version før.
> LOL, jeg 'legede' faktisk en gang meget med pudsige sammenblandinger og
> omskrevne ordsprog sammen med en bekendt - men når man så lige sidder
> her bag skærmen og gerne vil huske dem, så er de fleste pist borte. Vi
> fik dem selvfølgelig aldrig skrevet ned - men vi grinede meget ...
>
> - en der er rigtig sød er: "Man skal ikke skrue halen på hunden"
Nåe ja - sådan noget var min ældste bror ret god til, da vi gik i
skole. Han kunne gøre det både med ordsprog og med ting, som
voksne sagde, men det jeg husker bedst var, hvordan han flikkede
dele af sætninger fra sin tyskbog sammen med dansk på en måde,
ingen andre kunne have fundet på.
F.eks. gik han en overgang rundt og sagde:
"Mutter zieht die Kinder an. Motorcyklen kæntrer ej." og
"Dicht am anderen Schalter, gik en mand i pjalter."
Det var jo det rene skære vrøvl, men du har ret, man griner meget
i den periode, hvor sådan noget bliver fabrikeret.
Ruth
Ole Andersen
> - og *ikke* som: "Når katten er ude, lærer musen at spinde"
Nød lærer nøgen kvinde at spille på bordet.
--
Ole Andersen, Copenhagen, Denmark * http://palnatoke.org
Thesis #76: We've got some ideas for you too: some new tools we need,
some better service. Stuff we'd be willing to pay for. Got a minute?
- Cluetrain Manifesto
David T. Metz
>>> - og *ikke* som: "Når katten er ude, lærer musen at spinde"
>>
>> ... Moralen ....
> LOL, jeg 'legede' faktisk en gang meget med pudsige sammenblandinger
> og omskrevne ordsprog
Det var ligegodt pokkers. Jeg overså fuldkommen at det der står efter
kommaet er "forkert". Første del var åbenbart så genkendelig at jeg ikke
kunne "se" anden del.
David
Froggy
> Froggy wrote:
>> - ... "Når katten er ude, lærer musen at spinde"
>
> Nød lærer nøgen kvinde at spille på bordet.
Hmm, den havde vi som: Nød lærer nøgen kvinde at spille på den gren, hun
sidder på. (Den turde jeg bare ikke skrive i går her i denne pæne,
(næsten) stuerene gruppe).
- men sådan fører den ene den næste med sig - det kan ende i alt - fra
de værste sjoferter til totalgrinere.
Jeg googlede lige for sportens skyld efter "ordsprog" + "nød lærer nøgen
kvinde" ... det ser ud til at der er en del guldkorn på forskellige
sider - men lige nu står den på lukning af biksen, kasseoptælling og
derefter kartoffelskrælning, så grinerne må vente til senere for mit
vedkommende.
Måske giver googling på andre kendte halve ordsprogssætninger endnu
flere resultater - så god fornøjelse til jer, der prøver. NB! Husk lige
at tisse af først - eller læg plastic på stolen ;-)
Vi brugte det også en gang som bordkort til en fest - altså de rigtige
ordsprog, d.v.s. selve kortene på bordene var kun numre. (Sikken noget
vrøvl - men jeg håber meningen 'går igennem').
De nummererede ordsprog blev klippet over ved kommaets placering.
Førstedelene til alle damerne og andendelene til alle herrerne - det
blev til mange sjove udsagn og mange grin, inden de fandt deres rette
pladser.
Jeg tror egentlig det var den fest, der var spiren til vores senere
morskab med 'kloningerne'.
--
Froggy
--------------------------------------------------
"Man! That's totally Froggy!" Ref.:
http://thesurrealist.co.uk/slang.cgi
Herluf Holdt, 3140
> Hmm, den havde vi som: Nød lærer nøgen kvinde at spille på den
> gren, hun sidder på. (Den turde jeg bare ikke skrive i går her i denne
> pæne, (næsten) stuerene gruppe).
Populært kæledyr blandt julemænd og d.k.s.'ere: en "stueren".
DRP1's Carsten Wiedemann gav i dec. 1997 et par
eksempler på fejlskrevne vendinger:
Samson, Samson - luk dig op. [sagt til en sløv elevator].
En mus mellem to negle.
Man skal ikke op og spise skeer med de store.
Feje for egen barm.
Det er dér humlen ligger begravet.
Brændt barn lugter ilde.
Man kan ikke skære alle over med én kam.
--
'rluf :·)
Froggy
Jow, - og så ved du nok også, hvorfor julemænd (hvis det ord, af hensyn
til børn og barnlige sjæle, da overhovedet bør forekomme i flertal) ikke
går til julefrokoster ...
> DRP1's Carsten Wiedemann gav i dec. 1997 ...
ROFL , der var to nye til samlingen, TAK :-D
