Fransk: hvad siger Tintin og kaptajn Haddock?
Herluf Holdt, 3140
I 1956 boede Tintins "far" Hergé boede på sommerpensionatet
"Hornbækhus". Han lavede en tegning i gæstebogen af Tintin,
Kaptajn Haddock og Terry ved Hornbæk Strand, med Kullens
klipper i det fjerne.
Her er et link, hvor tegningen er med:
<
http://www.hornbaekhus.com/historien.htm
>
Er der en som vil oversætte teksten til dansk?
--
'rluf :·)
Michael Haase
Umiddelbart ville jeg oversætte det til noget hen ad:
- *Haddockske udgydelser*, tænk at vi er nødt til at tage hjem til
Belgien, når vi befinder os godt i "Hornbæk Hus", med dens familiære
atmosfære, dets charmerende haver, gode køkken og ....
- Og dets berømte snaps, ikke sandt kaptajn?
Jeg har desværre lidt problemer med at tyde Haddocks sidste ord
--
Michael Haase
Tom Wagner
"Herluf Holdt, 3140" <herlufho...@privat.dk> skrev i en meddelelse
news:43652e8c$0$2097$edfa...@dtext02.news.tele.dk...
> Er der en som vil oversætte teksten til dansk?
Her er et bud:
Gudfaderbevares! Tænk, at vi må tilbage til Belgien lige som vi havde det så
rart på Hornbæk Hus med dets hjemlige hygge, fortryllende haver, fine og
lette køkken .
. og den berømte snaps, ikke også, Kaptajn?
Til hr. Johnson og hans medarbejdere til erindring om et - ak, alt for kort
ophold - på Hornbækhus.
Hilsen Tom
Tom Wagner
"Tom Wagner" <tom...@worldonline.dk> skrev i en meddelelse
news:nUa9f.72740$Fe7.2...@news000.worldonline.dk...
> Til hr. Johnson og hans medarbejdere til erindring om et - ak, alt for
> kort ophold - på Hornbækhus.
Den håndskrevne tilføjelse er svær at læse (nu ser jeg, at Michael Haase
også har haft problemer). Værten hedder nok snarere Johansen?
Hilsen Tom
Herluf Holdt, 3140
> Gudfaderbevares! Tænk, at vi må tilbage til Belgien lige som vi havde
> det så rart på Hornbæk Hus med dets hjemlige hygge, fortryllende
> haver, fine og lette køkken .
> . og den berømte snaps, ikke også, Kaptajn?
> [...]
Mange tak - til jer begge.
(Jeg viderebringer svarene til dk.kultur.tegneserier).
--
'rluf :·)
Peter Weis
> (Jeg viderebringer svarene til dk.kultur.tegneserier).
Den haddock'ske ed "tonnerre de Brest" oversættes ofte til "Torden og
lynild".
mvh
Peter
Herluf Holdt, 3140
> Den håndskrevne tilføjelse er svær at læse [...]
> Værten hedder nok snarere Johansen?
Den detalje kunne Helsingør Dagblad svare på. Værten
på Hornbækhus gennem 40 år hed Johnsen.
--
Med venlig hilsen og tak for alle svarene
Herluf Holdt
- som må i gang med at læse Hergé
Ruth Nielsen
"Herluf Holdt, 3140" skrev i en meddelelse
Hvad hedder mon det Tintinhæfte, hvor Tintin og kaptajn Haddock er i
Hornbæk. Det mindes jeg ikke at have hørt om.
Jeg elsker at læse romaner af udenlandske forfattere, hvor noget af
handlingen udspiller sig i København, som fx "Topas" og "Pigen i
gyngen". Det kunne da være sjovt også at læse en Tintinhistorie, som
inkluderer et besøg i Hornbæk.
Ruth
Tom Wagner
"Ruth Nielsen" <cfs2...@post.cybercity.dk> skrev i en meddelelse
news:43668411$0$78279$157c...@dreader1.cybercity.dk...
> Hvad hedder mon det Tintinhæfte, hvor Tintin og kaptajn Haddock er i
> Hornbæk. Det mindes jeg ikke at have hørt om.
Prøv at læse begyndelsen af tråden, der er blot tale om en enkelt tegning,
ikke om et hæfte.
Hilsen Tom
Kaptajn Morgan
> Hvad hedder mon det Tintinhæfte, hvor Tintin og kaptajn Haddock er i
> Hornbæk. Det mindes jeg ikke at have hørt om.
Hvad med at læse hele tråden, inden du stiller DUMME spørgsmål,
hva' DUMME-ruth?
Niels Søndergaard
I øvrigt er Tintin ikke udgivet i hæfter, men i album - hvis vi ser
bort fra føljetonerne i Kong Kylie.
Som tegneseriefreak irriterer det mig, når folk roder rundt i den
slags.
--
mvh Niels Søndergaard
burn the land, boil the sea
you can't take the sky from me
Poul B
> I øvrigt er Tintin ikke udgivet i hæfter, men i album - hvis vi ser
> bort fra føljetonerne i Kong Kylie.
>
> Som tegneseriefreak irriterer det mig, når folk roder rundt i den
> slags.
Så må jeg som lægmand stille et dumt spørgsmål: Hvad er forskellen?
--
Poul
Peter Bjerre Rosa
>> Som tegneseriefreak irriterer det mig, når folk roder rundt i den
>> slags.
Hvorfor? Som freak bør man da være overbærende med lægfolks lemfældige
omgang med fagtermer.
> Så må jeg som lægmand stille et dumt spørgsmål: Hvad er forskellen?
Mit (lægmands)gæt ville være, at hæfter er de blade, der rent faktisk er
hæftet sammen - fx Anders And og Basserne. Hvorimod album er de større
'bøger' med limryg - fx Tintin og Dimensionsdetektiven.
På den anden side findes der jo masser af hæfter, der /ikke/ er hæftet.
Flere af mine kladdehæfter er fx ikke. Hmm...
--
Mvh. Peter
"In this house we obey the laws of thermodynamics!"
Ruth Nielsen
"Kaptajn Morgan" skrev i en meddelelse
Tjah, ved at rokere lidt rundt på brikkerne og bruge
udelukkelsesmetoden, kan jeg nok efterhånden gætte mig til, hvem der
står bag.
Ruth
Niels Søndergaard
<use...@filmsvar.dk> wrote:
>Poul B skrev:
>
>>> Som tegneseriefreak irriterer det mig, når folk roder rundt i den
>>> slags.
>
>Hvorfor? Som freak bør man da være overbærende med lægfolks lemfældige
>omgang med fagtermer.
Hvor har du dog det fra? Jeg villle definere det lige modsat.
>> Så må jeg som lægmand stille et dumt spørgsmål: Hvad er forskellen?
>
>Mit (lægmands)gæt ville være, at hæfter er de blade, der rent faktisk er
>hæftet sammen - fx Anders And og Basserne. Hvorimod album er de større
>'bøger' med limryg - fx Tintin og Dimensionsdetektiven.
>
>På den anden side findes der jo masser af hæfter, der /ikke/ er hæftet.
>Flere af mine kladdehæfter er fx ikke. Hmm...
I tegneserieverdenen skelner man mellem hæfter=blade og
album=tingester med limet/fast ryg
Niels Søndergaard
<cfs2...@post.cybercity.dk> wrote:
>Tjah, ved at rokere lidt rundt på brikkerne og bruge
>udelukkelsesmetoden, kan jeg nok efterhånden gætte mig til, hvem der
>står bag.
Må vi andre delagtiggøres i dine konklusioner, eventuelt pr. mail?
Peter Bjerre Rosa
>> Hvorfor? Som freak bør man da være overbærende med lægfolks
>> lemfældige omgang med fagtermer.
>
> Hvor har du dog det fra? Jeg villle definere det lige modsat.
Tja, hvis jeg diskuterer mit fag med andre fagfolk, ville det irritere mig,
hvis de brugte vores fælles fagtermer forkert. Jeg ville sågar påpege det.
Hvis jeg diskuterer med lægfolk, spiller det ingen rolle, om de bruger
'mine' fagudtryk i deres dagligdags betydning. Som fagmand forstår jeg fint,
hvad de mener, og jeg kunne aldrig drømme om at rette på dem, medmindre de
selv beder om det.
>> Mit (lægmands)gæt ville være, at hæfter er de blade, der rent
>> faktisk er hæftet sammen - fx Anders And og Basserne. Hvorimod album
>> er de større 'bøger' med limryg - fx Tintin og Dimensionsdetektiven.
> I tegneserieverdenen skelner man mellem hæfter=blade og
> album=tingester med limet/fast ryg
Altså ikke ulig min lægmandsopfattelse.
--
Mvh. Peter
"Very clever, Worf. Eaten any good books lately?"
Ruth Nielsen
"Niels Søndergaard" skrev i en meddelelse
"Peter Bjerre Rosa" wrote:
>
> >> Så må jeg som lægmand stille et dumt spørgsmål: Hvad er forskellen?
> >
> >Mit (lægmands)gæt ville være, at hæfter er de blade, der rent faktisk
er
> >hæftet sammen - fx Anders And og Basserne.
I min familie har vi altid sagt Anders Andblade og Tintinbøger eller
Tintinhæfter.
Hvorimod album er de større
> >'bøger' med limryg - fx Tintin og Dimensionsdetektiven.
Album er for mig først og fremmest et fotoalbum og allerførst var det
glansbilledealbum - senere f.eks. dobbeltalbum til lp'ere.
> >
> >På den anden side findes der jo masser af hæfter, der /ikke/ er
hæftet.
> >Flere af mine kladdehæfter er fx ikke. Hmm...
>
> I tegneserieverdenen skelner man mellem hæfter=blade og
> album=tingester med limet/fast ryg
Ja - derfor siger jeg: ret mig, hvis det jeg har skrevet er helt
forkert.
Ruth
Niels Søndergaard
<cfs2...@post.cybercity.dk> wrote:
>> I tegneserieverdenen skelner man mellem hæfter=blade og
>> album=tingester med limet/fast ryg
>
>
>Ja - derfor siger jeg: ret mig, hvis det jeg har skrevet er helt
>forkert.
Tintin-udgivelserne (Illustrationsforlaget og Carlsen) har altid været
album, ikke hæfter. Så når du siger "Tintin-hæfter", bliver jeg nødt
til at sige, at det er forkert.
thomas t
> jeg kunne aldrig drømme om at rette på dem, medmindre de
> selv beder om det.
Jeg deler Niels' beklemthed ved den forkerte benævnelse. Og jeg syns det er
okay at korrekse i netop denne gruppe. Hvis ikke vi skal fortælle hinanden,
hvad tingene rigtigt hedder, hér, hvor så?
Lige netop for emnet her, ville jeg nok også påpege fejl i
tegneseriegruppen. -i andre sammenhænge finder jeg det rigtigst at holde min
specialviden for mig selv. Jeg påpeger heller ikke forkerte ord /stavemåder
og den slags i andre grupper. Jeg er vist forresten også mindre omhyggelig
med mit eget tasteri udenfor denne her gruppe.
I øvrigt: jeg husker, at der "altid" har været en (nu forældet) tradition
for, at især forlagene i deres reklameannoncer kaldte det for Tintinbøger,
Rasmusklumpbøger etc.
Ligesom Gutenberghus (som vist hed noget andet i start-50'erne) i deres
annoncer kaldte det Anders And-hæfter.
Omtrent i løbet af halvfjerdserne blev folkeviddet enige om, at det hedder
et Anders And /Superman /Batman -blad og et Tintin /Asterix /Lucky Luke
-album. (folkeviddet er her lig med de mennesker, der havde størst interesse
for og udfoldede kerende omhu for tegneserier. Altså fansene.)
Spøjst nok overvintrede ordet "hæfte" i ændernes månedligt udkommende
Anders Ands Ekstra-Hæfte. Det hed denne udgivelse stadig i mange år, efter
at vi børn havde indarbejdet "-blad" så grundigt, at det absolut kun var "de
voksne", der kaldte et serieblad for et hæfte.
For mig at se har kæden aldrig været en helt logisk, sammenføjbar sag:
Naturligvis er det korrekt at kalde et blad for et hæfte, hvis det er
hæftet. Altså hvis det har hæfteklemmer (klammer?) i ryggen.
Men et Anders And -blad hedder altså ikke et Anders And -hæfte.
Og et Tintinalbum hedder ikke et Tintinhæfte.
De to størrelser er ikke svære at skelne. For det er ord, der bruges så ofte
(af mennesker, der beskæftiger sig med sagerne), at man enes om de samme
benævnelser. Der findes så store mængder af albums og blade, at enhver
tegneserie-omtalende hurtigt vil føle sig pinlig ved at kalde det noget
andet, end hvad alle andre gør.
Det bliver vanskeligere, når man lader størrelserne, dimensionerne vandre
mod [usædvanligt]. Mod formater, der ikke omtales tit.
F.eks. kom der nogle øh, hæfter på størrelse med een enkelt avisstribe (som
Basserne i Ekstra Bladet). Men de var ikke hæftede, så det var ikke hæfter.
Man endte med at at kalde dem "strip-pockets" -- det er ihvertfald det
bedste navn, jeg har hørt -- af det engelske navn for en (serie)stribe.
Så er der sådan noget som Rasmus Klump. Det er ikke hæfter (for hér ville
jeg, p.g.a. den afvigende størrelse, ræsonnere på den måde, som jeg ellers
/ikke/ ræsonnerede ved AA-blade:) thi de er ikke hæftede. Ja okay, det er de
vistnok gået over til at være nuomdage. (Men der kom også andre udgivelser i
det format, så argumentet er godt nok:) De var i starten ikke hæftede, men
limede. Altså med flad ryg.
Det er (var) ikke hæfter. Men de er for små til at hedde "albums". Så jeg
vil mene, at (serie-)folk flest vil kalde dem små albums*.
(*og så er der en vistnok minoritet, der siger og skriver album uden
flertals-s; disse folk vil så sige "små album" eller, hvis de hælder mere
til xtra-special-fraktionen, små albummer).
Det er ikke stringent, men det er det så alligevel: For de mest benyttede
formaters vedkommende er sproget endt på nogle fastfrosne benævnelser. Når
man strækker et koncept ud over normen, er der ikke længere stærk koncensus,
og så er man nødt til at bruge det næstbedste; logik eller ræsonnerende
tænkning.
Avisen "information" blev for et år eller to siden pludselig til et hæfte.
Eller gjorde det nu det? Nej, ikke sprogligt. Ingen siger, at information er
et hæfte, selvom der hver dag er hæfteklemmer i ombøjningen.
BT gjorde vist det samme -?
thomas t
> Album er for mig først og fremmest et fotoalbum og allerførst var det
> glansbilledealbum - senere f.eks. dobbeltalbum til lp'ere.
Nu er det jo d.k.s. Så nu bliver du pedantet: Jeg kan følge dig m.h.t.
fotoalbums og glansbilled-albums. Men hvad sker der ved "dobbeltalbum til
lp'ere". Dobbeltalbum betyder ikke et dobbelt omslag (cover) til to plader.
Dobbeltalbum er synonymt med dobbelt-LP. Altså det er hele tingen, der
hedder et dobbeltalbum, omslag + indhold. Så "dobbeltalbum til lp'ere" giver
ikke umiddelbart mening.
thomas t
> dobbeltalbum til lp'ere.
"lp'ere" ... siger du det? Jeg siger lp'er.
Jeg ved godt, der er nogen, der skriver cd'ere og pc'ere. Dog har jeg ikke
/hørt/ det. Er der nogen, der siger sådan?
Bertel Lund Hansen
> Tintin-udgivelserne (Illustrationsforlaget og Carlsen) har altid været
> album, ikke hæfter. Så når du siger "Tintin-hæfter", bliver jeg nødt
> til at sige, at det er forkert.
Hvem tvinger dig?
Jeg har altid kaldt dem "bøger", og "album" forbinder jeg med
lp'er og så småt måske efterhånden med cd'er.
Behøver jeg sige mere end "geologiske fragmenter"?
Det er naturligvis helt fint at du fortæller hvad fagfolk kalder
tingene, men derfra og til at dømme lægfolks sprog yt, er der et
spring - som du ganske vist har god træning i at klare.
--
/Bertel
Rikke Mølgaard - en stemme der fortjener at blive hørt
http://www.rikkemoelgaard.dk/
Bertel Lund Hansen
> Jeg ved godt, der er nogen, der skriver cd'ere og pc'ere. Dog
> har jeg ikke /hørt/ det. Er der nogen, der siger sådan?
Dem der evt. kunne finde på det, taler så utydeligt at man ikke
vil kunne afgøre det.
Peter Bjerre Rosa
>> jeg kunne aldrig drømme om at rette på dem, medmindre de
>> selv beder om det.
>
> Jeg deler Niels' beklemthed ved den forkerte benævnelse. Og jeg syns
> det er okay at korrekse i netop denne gruppe. Hvis ikke vi skal
> fortælle hinanden, hvad tingene rigtigt hedder, hér, hvor så?
Jeg taler om ude i 'virkeligheden', hvor man bør være bevidst om forskellen
mellem hverdags- og fagsprog. Her i gruppen skal vi selvfølgelig gå i kødet
på hinandens sprog, til vi skammer os.
Resten af dit indlæg var ganske interessant.
--
Mvh. Peter
"I've come to hate my own creation. Now I know how God feels."
Niels Søndergaard
wrote:
>(*og så er der en vistnok minoritet, der siger og skriver album uden
>flertals-s; disse folk vil så sige "små album" eller, hvis de hælder mere
>til xtra-special-fraktionen, små albummer).
Minoritet? Næppe. Formen "Albums" er slet ikke tilladt ifølge RO.
Siger du også "films"? Det gjorde man faktisk for ikke så længe siden.
Niels Søndergaard
<nospam...@lundhansen.dk> wrote:
>Niels Søndergaard skrev:
>
>> Tintin-udgivelserne (Illustrationsforlaget og Carlsen) har altid været
>> album, ikke hæfter. Så når du siger "Tintin-hæfter", bliver jeg nødt
>> til at sige, at det er forkert.
>
>Hvem tvinger dig?
Min indre Bertel... undskyld... skolelærer.
>Det er naturligvis helt fint at du fortæller hvad fagfolk kalder
>tingene, men derfra og til at dømme lægfolks sprog yt, er der et
>spring - som du ganske vist har god træning i at klare.
Eftersom jeg ikke har diktatoriske beføjelser, kan jeg ikke tvinge
nogen til noget. men min mening har jeg vel lov til at sige.
Per Vadmand
"thomas t" <spam....@pc.dk> wrote in message
news:BF8C8133.1FF0F%spam....@pc.dk...
om det.
>
> Jeg deler Niels' beklemthed ved den forkerte benævnelse. Og jeg syns det
> er
> okay at korrekse i netop denne gruppe. Hvis ikke vi skal fortælle
> hinanden,
> hvad tingene rigtigt hedder, hér, hvor så?
Jeg synes, det er langt værre, at man ofte i fx tv-programmer ser ordet
"tegneserie" brugt synonymt med "tegnefilm." Det er to vidt forskellige
ting.
Per V
Per Vadmand
"Niels Søndergaard" <Niels.So...@gmail.com> wrote in message
news:hv8em11585st5b179...@4ax.com...
> On Tue, 1 Nov 2005 07:40:39 +0100, Bertel Lund Hansen
> Eftersom jeg ikke har diktatoriske beføjelser, kan jeg ikke tvinge
> nogen til noget. men min mening har jeg vel lov til at sige.
>
Men eftersom en del serier udkommer både i hæfte- og albumform, er det nu
meget praktisk - også for "lægfolk" - at have terminologien i orden.
Per V.
Per Vadmand
cd'ere er medlemmer af Erhard Jakobsens parti.
Per V.
Niels Søndergaard
wrote:
Det er også en af mine yndlingsaversioner.
Peter Bjerre Rosa
>> Jeg ved godt, der er nogen, der skriver cd'ere og pc'ere. Dog har
>> jeg ikke /hørt/ det. Er der nogen, der siger sådan?
> cd'ere er medlemmer af Erhard Jakobsens parti.
Nej, de hedder vel CD'ere?
--
Mvh. Peter
"Nej nej nej, det her er Usenet. Nu skal du kalde _mig_ grimme ting."
Kim Ludvigsen
> Men eftersom en del serier udkommer både i hæfte- og albumform, er det nu
> meget praktisk - også for "lægfolk" - at have terminologien i orden.
Hvad skal vi så kalde dem der er i albumstørrelse og -form, men som er
hæften i ryggen? Hæftede album? Der var flere af den slags i de gamle
Fart og tempo-dage.
--
Mvh. Kim Ludvigsen
Skrot mus og tastatur, i fremtiden kan du styre computeren med stemmen,
tanken - eller dit humør.
http://kimludvigsen.dk
Herluf Holdt, 3140
> Nej, de hedder vel CD'ere?
Og så er der den tredje slags CD'ere, nemlig dem fra det
diplomatiske korps (med de blå nummerplader på bilerne).
--
'rluf :·)
Ruth Nielsen
"Niels Søndergaard" skrev i en meddelelse
"Ruth Nielsen" wrote:
>
> >Tjah, ved at rokere lidt rundt på brikkerne og bruge
> >udelukkelsesmetoden, kan jeg nok efterhånden gætte mig til, hvem der
> >står bag.
>
> Må vi andre delagtiggøres i dine konklusioner, eventuelt pr. mail?
>
Hmmm - tænkepause.
ruth
Ruth Nielsen
"thomas t" skrev i en meddelelse
> Ruth Nielsen at
> Nu er det jo d.k.s. Så nu bliver du pedantet:
Det er da i orden.
> Jeg kan følge dig m.h.t.
> fotoalbums og glansbilled-albums. Men hvad sker der ved "dobbeltalbum
til
> lp'ere". Dobbeltalbum betyder ikke et dobbelt omslag (cover) til to
plader.
Øh, det er jeg ikke helt med på? Man kan jo lukke det op, jeg har lige
taget ét i hånden. Ja, ganske vist er det én lang sag, men den er jo
sammenbukket, så den danner to pladeomslag, og der er en plade i hver.
Men har man en anden mening, som er gået hen over hovedet på mig, når
man siger, at en kunstner udgiver et dobbeltalbum? Jeg har ikke masser
af bobbeltalbums/-albummer.
> Dobbeltalbum er synonymt med dobbelt-LP. Altså det er hele tingen, der
> hedder et dobbeltalbum, omslag + indhold. Så "dobbeltalbum til lp'ere"
>giver ikke umiddelbart mening.
Altså, jeg har konstrueret sætningen forkert - ? !
Ruth
Ruth Nielsen
"thomas t" skrev i en meddelelse
> > dobbeltalbum til lp'ere.
>
> "lp'ere" ... siger du det? Jeg siger lp'er.
>
> Jeg ved godt, der er nogen, der skriver cd'ere og pc'ere. Dog har jeg
ikke
> /hørt/ det. Er der nogen, der siger sådan?
Det tror jeg ikke, og jeg har åbenbart her begået en fejl, en tanketorsk
eller lign., jeg mener absolut, at lp'er er det rigtige.
Ruth
thomas t
> On Tue, 01 Nov 2005 02:19:31 +0200, thomas t <spam....@pc.dk>
> wrote:
>
>> (*og så er der en vistnok minoritet, der siger og skriver album uden
>> flertals-s; disse folk vil så sige "små album" eller, hvis de hælder mere
>> til xtra-special-fraktionen, små albummer).
>
> Minoritet? Næppe. Formen "Albums" er slet ikke tilladt ifølge RO.
Nå? Hm, jeg skal til stor fødselsdag i tegneserie-regi, jeg må lige høre,
hvad de andre siger. Dér vil jeg nemt kunne komme til det, uden at skulle
spørge. Jeg håber, de siger som mig /alle/ sammen, for "2 album" lyder da
opstyltet i mit øre. Hent lige 2 sandwich ... og et par drink til, tak ...
adr.
> Siger du også "films"?
Nej, naturligvis ikke. Det er der ikke nogen, der siger.
> Det gjorde man faktisk for ikke så længe siden.
I know. Jeg havde brugt formen i en (erindrings-roman) oversættelse med
dialog foregående i 1944 på dansk -- redax nixede det, så jeg fik ikke
checket, om min formodning om "autentisk tidsbillede" passede med datoen.
thomas t
>
> man ofte i fx tv-programmer ser ordet "tegneserie" brugt synonymt med
> "tegnefilm." Det er to vidt forskellige ting.
>
Kunne ikke være mere enig. Det er nogengange direkte meningsforstyrrende.
thomas t
> Hvad skal vi så kalde dem der er i albumstørrelse og -form, men som er
> hæften i ryggen? Hæftede album?
Ja, det tror jeg da nok, jeg ville gøre.
Peter Loumann
> "2 album" lyder da opstyltet i mit øre.
RO har også albummer. Kan du bedre li' den form?
--
hilsen pl (peloda hos tiscali her i landet)
http://huse-i-naestved.dk
thomas t
>
> "thomas t" skrev i en meddelelse Ruth Nielsen at
>
>> "dobbeltalbum til lp'ere".
>> Dobbeltalbum betyder ikke et dobbelt omslag (cover) til to plader.
>>
> Øh, det er jeg ikke helt med på? Man kan jo lukke det op, jeg har lige taget
> ét i hånden. Ja, ganske vist er det én lang sag, men den er jo sammenbukket,
> så den danner to pladeomslag, og der er en plade i hver.
Du kan dog stadig ikke have et dobbeltalbum *til* lp'er. Det er ikke det
samme som det "album" du har i fotoalbum. Et fotoalbum kan godt være tomt,
fordi du ikke har nået at sætte fotos i det endnu. Et fotoalbum er til at
sætte fotos i.
Et (musik) album kan ikke være *til* plader, for pladerne er allerede nævnt:
de er indeholdt i albummet.
Ja, det noget rod. Det er fordi, ordet er en direkte anglicisme. Et af de
der kvajbajer ord, som er indlånt pga spoglig sjusk (min mening). Altså hvor
en masse mennesker begynder at bruge et amerikansk ord *i* deres danske
dagligsprog, selvom det er spildt ulejlighed: vi har et nøjagtig synonym i
dansk i forvejen. Plade, LP, skive.
>> Dobbeltalbum er synonymt med dobbelt-LP. Altså det er hele tingen, der hedder
>> et dobbeltalbum, omslag + indhold. Så "dobbeltalbum til lp'ere" giver ikke
>> umiddelbart mening.
>>
> Altså, jeg har konstrueret sætningen forkert - ? !
>
Ja.
thomas t
> On Tue, 01 Nov 2005 15:54:17 +0100, thomas t wrote:
>
>> "2 album" lyder da opstyltet i mit øre.
>
> RO har også albummer. Kan du bedre li' den form?
Bedre, ja. Der er mere orden i verdensbilledet, når man udtrykker, at der
altså tales om flere end eet.
Men albummer ville jeg vistnok kun høre mig selv sige til et lille barn. Om
overhovedet. Som at sige flere foto'er. Jeg siger fotos eller fotografier
(eller laver det om til "billeder").
Herluf Holdt, 3140
> Jeg håber, de siger som mig /alle/ sammen, for "2 album"
> lyder da opstyltet i mit øre. Hent lige 2 sandwich ... og et
> par drink til, tak ... adr.
Hørt hos pølsemanden:
- 1 hotdogs med det hele
- 2 hotdog med det hele
--
'rluf :·)
AnetQ
på det punkt har de undladt at registrere brugen og krampagtigt holdt
sig til deres mantra om "konservativ praksis" i en grd hvor det minder
om skyklapper... I angst for at engelsk skal gå hen og få grammatisk
afsmitning på dansk (hvilket faktisk allerede er sket med den del af
de, fra engelsk indlånte ord, der ikke i danske ører naturligt kan
påsættes en 'almindelig' flertalsendelse som -e, 'er eller -r.
At det ikke eksisterer i RO skyldes altså ikke, at flertalsformer med
-s ikke eksisterer i dansk, men derimod at DSN gang på gang har valgt
at ignorere deres eksistens, i håbet om, at hvis man lukker øjnene
går det nok væk.
Niels Søndergaard
>Sprognævnet har insisterende lukket øjnene for alle flertals-s'er,
>på det punkt har de undladt at registrere brugen og krampagtigt holdt
>sig til deres mantra om "konservativ praksis" i en grd hvor det minder
>om skyklapper...
Det er rigtigt. Jeg har fx aldrig hørt nogen sige andet end "jobs" i
flertal.
thomas t
> thomas t skrev:
>
>> Jeg ved godt, der er nogen, der skriver cd'ere og pc'ere. Dog
>> har jeg ikke /hørt/ det. Er der nogen, der siger sådan?
>
> Dem der evt. kunne finde på det, taler så utydeligt at man ikke
> vil kunne afgøre det.
Hæ.
(Jeg mener, jeg har hørt i Rollo & Kings sang: "... er din pc'er gået
ned?"... svjh lød det til at være fordi, det så kom til at passe med
fødderne. Landeplage for et par år siden.)
thomas t
> Men eftersom en del serier udkommer både i hæfte- og albumform, er det nu
> meget praktisk - også for "lægfolk" - at have terminologien i orden.
En helt anden ting er, at det også er _sjovt_ at have terminologi. Det er da
skægt, hvis man nu sidder på en café eller i et tog og vil konversere, og
bemærker at knægten har et rullebrædt med sig, at kunne spørge, om han er
dygtig til "ollie"; eller hvis man har været bager engang, og derfor kan
sige noget fornuftigt om et-eller-andet dér.
Jeg synes, det er lidt som det sjove ved at kunne bestille en is med
forståelig udtale på et sprog, man ellers ikke behersker, men har trænet en
anelse på, fordi man nu skulle på ferie i landet. (jeg kan på italiensk).
thomas t
> Jeg har fx aldrig hørt nogen sige andet end "jobs" i flertal.
Dén har jeg også oplevet at en redaktør vetoede s'et i. Mit argument om, at
det [i den aktuelle oversættelse] er en dialog, og derfor skal skrives, som
disse personer taler, blev fejet af bordet med "det står der ikke i RO".
thomas t
> Sprognævnet har insisterende lukket øjnene for alle flertals-s'er,
> på det punkt har de undladt at registrere brugen
Nå, er det dérfor? Har undret mig (lidt); det lyder besynderligt med test og
job og foto og mange andre, som jeg selv siger med s i flertal, og som jeg
også ofte *hører* andre levende dansktalende mennesker sige med s.
Okay, just for the hell of it (jeg bør egentlig være ligeglad, da jeg længst
har besluttet mig for, at de har uret hér med deres minus-esser): Hvad så
med drinks? _Den_ bliver da så tungekrummende molbo uden s, at selv ...
Jo, _den_ er da med i RO på nettet.
Peter Loumann
> det lyder besynderligt med test og job og foto og mange andre, som jeg
> selv siger med s i flertal
RO har både 'fotoer' og 'fotos'
Per Vadmand
> Det er også en af mine yndlingsaversioner.
>
Engang må vi lave en konkurrence om, hvem der har flest.
Per V.
thomas t
> On Tue, 01 Nov 2005 18:36:14 +0100, thomas t wrote:
>
>> det lyder besynderligt med test og job og foto og mange andre, som jeg
>> selv siger med s i flertal
>
> RO har både 'fotoer' og 'fotos'
Og hotdogs, ser jeg. Jeg synes, de også skulle tage jobs og tests med. Og
albums og hvad der ellers er. Det er pjattet at ikke have dem med. Nå, det
må de jo selv om.
Per Vadmand
>
> I know. Jeg havde brugt formen i en (erindrings-roman) oversættelse med
> dialog foregående i 1944 på dansk -- redax nixede det, så jeg fik ikke
> checket, om min formodning om "autentisk tidsbillede" passede med datoen.
Sikke da en kedelig redaktør.
Per V.
Per Vadmand
> On 1 Nov 2005 07:47:26 -0800, "AnetQ" <ane...@gmail.com> wrote:
>
>>Sprognævnet har insisterende lukket øjnene for alle flertals-s'er,
>>på det punkt har de undladt at registrere brugen og krampagtigt holdt
>>sig til deres mantra om "konservativ praksis" i en grd hvor det minder
>>om skyklapper...
>
> Det er rigtigt. Jeg har fx aldrig hørt nogen sige andet end "jobs" i
> flertal.
>
sige -sts-forbindelsen, hvorfor pokker siger de så ikke bare prøver? Eller
eksaminer? Jeg har en mistanke om, at man bruger "test" som en slags
nysprog, for et det ikke skal lyde for meget af den sorte skole.
Per v.
Per Vadmand
Burde du ikke hænge den redaktør ud ved navn, så man kan håne ham?
Per V.
Peter Bjerre Rosa
>> Dén har jeg også oplevet at en redaktør vetoede s'et i. Mit argument
>> om, at
>> det [i den aktuelle oversættelse] er en dialog, og derfor skal
>> skrives, som
>> disse personer taler, blev fejet af bordet med "det står der ikke i
>> RO".
>
> Burde du ikke hænge den redaktør ud ved navn, så man kan håne ham?
Jeg er chokeret over, at netop du vil spotte en redaktør, der insisterer på
at følge de gode gamle retskrivningsformer. Vi, der er vant til de korrekte
former, synes, at "jobs" lyder idiotisk.
--
Mvh. Peter
"Et lille antal af uniformerne var grønt. Resten var brun."
Bertel Lund Hansen
> Sprognævnet har insisterende lukket øjnene for alle flertals-s'er,
Hvis du ikke gider sætte dig ind i hvad Sprognævnets opgave er,
og hvordan de forvalter den, så bør du undlade at skrive om dem -
i hvert fald når det bliver til sådan noget ubefæstet sludder som
du præsterer her.
Her er nogle sider hvor du kan sætte dig ind i hvordan de
arbejder, og hvilke love og cirkulærer de er underlagt:
Forsiden:
http://www.dsn.dk/
Om Dansk Sprognævn:
http://www.dsn.dk/omdsn_da.htm
Bekendtgørelse om Dansk Sprognævns virksomhed og sammensætning:
http://www.kulturministeriet.dk/sw2401.asp
Via deres hjemmeside kan du også finde lovbestemmelserne.
--
/Bertel
Rikke Mølgaard - en stemme der fortjener at blive hørt:
http://www.rikkemoelgaard.dk/
Bertel Lund Hansen
>> Det er også en af mine yndlingsaversioner.
> Engang må vi lave en konkurrence om, hvem der har flest.
Jeg har den bedste: Min yndlingsaversion er yndlingsaversioner.
Bertel Lund Hansen
> En helt anden ting er, at det også er _sjovt_ at have terminologi. Det er da
> skægt, hvis man nu sidder på en café eller i et tog og vil konversere, og
> bemærker at knægten har et rullebrædt med sig, at kunne spørge, om han er
> dygtig til "ollie"; eller hvis man har været bager engang, og derfor kan
> sige noget fornuftigt om et-eller-andet dér.
Det skal man vare sig for. Jeg havde engang to venner med i vores
sommerhus på Langeland i en uges ferie. Den ene var fra København
og var til daglig stikirenddreng for en bager. En sen nat/tidlig
morgen tog vi ind til en bager for at købe varmt morgenbrød.
Vores ekspert lagde ud i stor stil med "Er det jeres afbrækker?"
og "Hvad bruger I i jeres remonce?". De blev meget fåmælte solgte
os et daggammelt franskbrød som det eneste.
Bertel Lund Hansen
> (Jeg mener, jeg har hørt i Rollo & Kings sang: "... er din pc'er gået
> ned?"... svjh lød det til at være fordi, det så kom til at passe med
> fødderne.
Så må de trække en af vokalerne, eller også skrive teksten om.
Ville de måske synge "Er dit hoteller faldet sammen" for at få
stavelserne til at passe?
Ruth Nielsen
"thomas t" skrev i en meddelelse
> Ruth Nielsen at
> Nu er det jo d.k.s. Så nu bliver du pedantet: Jeg kan følge dig m.h.t.
> fotoalbums og glansbilled-albums.
Jamen jeg kan godt sige dig, at jeg sad og vendte og drejede det, før
jeg skrev. Jeg endte så med at tænke, at alle som skrev her for længst
var gået over til at sige 'albums' og ikke albummer. Men på almindeligt
hjemmedansk, blandt familie og venner ville jeg ret selvfølgeligt sige
albummer.
Ruth
Peter Weis
> Hvad hedder mon det Tintinhæfte, hvor Tintin og kaptajn Haddock er i
> Hornbæk. Det mindes jeg ikke at have hørt om.
Det hedder "Gæstebogen på Hornbækhus".
mvh
Peter
Ruth Nielsen
"Peter Weis" skrev i en meddelelse
Jamen så har jeg helt sikkert aldrig læst den. Tak skal du have. Man kan
vist låne alle tegneserierne på biblioteket.
Ruth
thomas t
Ja, hun er lidt tør. En anden gang havde hun slettet, at jeg skrev "kvejle
et reb op" (originalen havde coil up, svjh). I telefonen spurgte jeg
hvorfor? ... jo, for det kendte hun ikke, så hun havde konkluderet, at så
var det ikke et rigtigt ord, men noget jeg havde opfundet selv.
thomas t
> Jeg har en mistanke om, at man bruger "test" som en slags
> nysprog, for et det ikke skal lyde for meget af den sorte skole.
Samme indtryk får jeg.
thomas t
> Burde du ikke hænge den redaktør ud ved navn, så man kan håne ham?
Nej, det tør jeg ikke. Måske skal hun og forlaget brødføde mig igen.
Torsten Poulin
> Peter Loumann skrev:
>> RO har også albummer. Kan du bedre li' den form?
> Bedre, ja. Der er mere orden i verdensbilledet, når man udtrykker, at der
> altså tales om flere end eet.
En sko - flere sko, en mus - flere mus og så videre. Fungerer fint ...
--
Torsten
thomas t
> thomas t skrev:
>
>> eller hvis man har været bager engang, og derfor kan
>> sige noget fornuftigt om et-eller-andet dér.
>
> Det skal man vare sig for. [grim historie] De blev meget fåmælte solgte
> os et daggammelt franskbrød som det eneste.
:)
Ja, man skal ikke miste ydmygheden.
Niels Søndergaard
<use...@filmsvar.dk> wrote:
>Per Vadmand skrev:
>
>>> Dén har jeg også oplevet at en redaktør vetoede s'et i. Mit argument
>>> om, at
>>> det [i den aktuelle oversættelse] er en dialog, og derfor skal
>>> skrives, som
>>> disse personer taler, blev fejet af bordet med "det står der ikke i
>>> RO".
>>
>> Burde du ikke hænge den redaktør ud ved navn, så man kan håne ham?
>
>Jeg er chokeret over, at netop du vil spotte en redaktør, der insisterer på
>at følge de gode gamle retskrivningsformer. Vi, der er vant til de korrekte
>former, synes, at "jobs" lyder idiotisk.
Nå, gør vi det? Det vil 99 procent af befolkningen nok tage dig ilde
op.
Jeg forventer af samme grund, at "jobs" bliver optaget i RO næste
gang. Det er Sprognævnets sure, deskriptive pligt.
--
mvh Niels Søndergaard
burn the land and boil the sea
thomas t
>
> "thomas t" skrev i en meddelelse Ruth Nielsen at
>
>> Nu er det jo d.k.s. Så nu bliver du pedantet: Jeg kan følge dig m.h.t.
>> fotoalbums og glansbilled-albums.
>>
> Jeg endte så med at tænke, at alle som skrev her for længst var gået over til
> at sige 'albums' og ikke albummer. Men på almindeligt hjemmedansk, blandt
> familie og venner ville jeg ret selvfølgeligt sige albummer.
>
Det var overhovedet heller ikke dét, jeg kørte på. Jeg syns, begge er okay,
selvom jeg selv klart favoriserer albums over albummer.
Det var kun det dér med "dobbeltalbums til lp'er", jeg var efter.
Niels Søndergaard
wrote:
>Og jeg skærer tænder, hver gang jeg ser "test" i flertal. Hvis folk ikke kan
>sige -sts-forbindelsen, hvorfor pokker siger de så ikke bare prøver? Eller
>eksaminer? Jeg har en mistanke om, at man bruger "test" som en slags
>nysprog, for et det ikke skal lyde for meget af den sorte skole.
Jeg er ganske enig. Test i flertal er en vederstyggelighed for
sprogherren. Jeg er træt af at skrive mig udenom hver gang for ikke at
krænke den almægtige RO.
Niels Søndergaard
wrote:
Nej, det må de søreme ikke selv om. De skal følge reglerne, som de
selv så flittigt citerer, og rette sig ind efter folks uvaner, hvis de
er omfattende nok. Så der er overhovedet ingen tvivl om, at "jobs" og
"tests" og sikkert også "albums" bør optages i RO. Og det bør "en
drinks" og "en hotdogs" vel også, hvis ret skal være ret. Der er trods
alt ingen, der studser over, at det hedder et slips og en clips.
Per Vadmand
"Peter Bjerre Rosa" <use...@filmsvar.dk> wrote in message
news:4367c6cf$0$41151$1472...@news.sunsite.dk...
> Per Vadmand skrev:
>
>>> Dén har jeg også oplevet at en redaktør vetoede s'et i. Mit argument
>>> om, at
>>> det [i den aktuelle oversættelse] er en dialog, og derfor skal
>>> skrives, som
>>> disse personer taler, blev fejet af bordet med "det står der ikke i
>>> RO".
>>
>> Burde du ikke hænge den redaktør ud ved navn, så man kan håne ham?
>
> Jeg er chokeret over, at netop du vil spotte en redaktør, der insisterer
> på at følge de gode gamle retskrivningsformer. Vi, der er vant til de
> korrekte former, synes, at "jobs" lyder idiotisk.
>
personer ikke taler korrekt. Hvis det er tilfældet, og det forstod jeg på
Thomas, at det var, synes jeg, det er misforstået bessermachen fra
redaktørens side.
Per V.
Per Vadmand
> Per Vadmand at pe...@post.tele.dk:
>
>> Burde du ikke hænge den redaktør ud ved navn, så man kan håne ham?
>
> Nej, det tør jeg ikke. Måske skal hun og forlaget brødføde mig igen.
Det tænkte jeg også på, da jeg havde skrevet det. Redaktører skal man (vi)
holde sig (os) gode venner med. Men det er irriterende, når de insisterer på
forkerte rettelser. Det har jeg også oplevet. Dog hyppigere fra
korrekturlæsere.
Jeg var fx engang ude for, at en korrekturlæser rettede "han havde vokset
sit overskæg" til "hans overskæg var vokset". Der holdt redaktøren dog med
mig. :-)
Per V.
Per Vadmand
"Bertel Lund Hansen" <nospam...@lundhansen.dk> wrote in message
news:ck8bnjsqw3os.pxff5xk0qqjx$.dlg@40tude.net...
> thomas t skrev:
>
>> (Jeg mener, jeg har hørt i Rollo & Kings sang: "... er din pc'er gået
>> ned?"... svjh lød det til at være fordi, det så kom til at passe med
>> fødderne.
>
> Så må de trække en af vokalerne, eller også skrive teksten om.
>
> Ville de måske synge "Er dit hoteller faldet sammen" for at få
> stavelserne til at passe?
>
Efter sigende stammer udtrykket "at gå agurk" fra, at Kim Larsen stod og
skulle bruge et rim på "skurk" i "hva gør vi nu, lille du."
Før den tid hed det "gå bananas."
Per V.
Niels Søndergaard
Det ville jeg aldrig. Det er en gyselig form. Så hellere albums.
Niels Søndergaard
wrote:
>(Jeg mener, jeg har hørt i Rollo & Kings sang: "... er din pc'er gået
>ned?"... svjh lød det til at være fordi, det så kom til at passe med
>fødderne. Landeplage for et par år siden.)
Med tryk på "plage".
Men i øvrigt hørte jeg i morges i tv chefen for det nye Told & Skat,
som nu kun hedder "Skat", tale om "pc'ere".
Man føler sig jo ikke just tryg ved, at sådan en åndsparcellist skal
udregne ens tiende (eller i dette tilfælde vel snarere
halvfjerdsindstyvende).
Niels Søndergaard
En ko - flere ko. Et hus - flere hus. Ih ja - fungerer fint.
Apropos dette, så kendte engang en amerikaner, som forsøgte at lære
dansk. Han kunne ikke forstå, at det hed "en krumme - flere rasp".
Forklaringen er naturligvis, at rasp hedder crumbs på engelsk.
Niels Søndergaard
wrote:
>Efter sigende stammer udtrykket "at gå agurk" fra, at Kim Larsen stod og
>skulle bruge et rim på "skurk" i "hva gør vi nu, lille du."
Det skal såmænd nok passe.
thomas t
Ja - for man /siger/ sådan. Dem syns jeg lyder okay. Jeg har jo nok aldrig
haft andre former siddende i øret /munden.
Forresten: Det forekommer mig, at man i nogle situationer kan sige "så skal
du ta' træsko'erne på". Måske er det voksensprog talt til børn.
thomas t
> en redaktør, der insisterer på at følge de gode gamle retskrivningsformer.
>
Det lyder lidt bagvendt. Jeg ville da tro, at "jobs" var den gode, gamle
form. At den har heddet sådan fra starten, da ordet blev hentet ind i dansk.
> Vi, der er vant til de korrekte former, synes, at "jobs" lyder idiotisk.
For mig er det "Vi ordnede nogle job, og så kørte vi videre" der lyder galt.
--
It's all in the ear, I guess.
thomas t
[jobs]
> Det kan ofte forekomme i skønlitteratur, at det er et stiltræk, at nogle
> personer ikke taler korrekt. Hvis det er tilfældet, og det forstod jeg på
> Thomas, at det var, synes jeg, det er misforstået bessermachen fra redaktørens
> side.
Nehj, det skulle nu ikke forestille, at personerne ikke taler korrekt. Jeg
mener, "jobs" /er/ korrekt, sådan siger jeg selv, og alle jeg hører sige
det, siger det på den måde.
Jeg tror faktisk ikke, jeg var klar over, at seriøse skribenter kunne
bruge "job" som flertal. Altså før netop den lille uoverensstemmelse fik mig
til at slå det op. Mens jeg slog det op, håbede jeg, hun tog fejl.
thomas t
Tom Wagner
"Niels Søndergaard" <Niels.So...@gmail.com> skrev i en meddelelse
news:i5pfm1thdeq24187p...@4ax.com...
> Der er trods alt ingen, der studser over, at det hedder et slips og en
> clips.
Jeg har skam studset - og skrevet om det her i gruppen mere end en gang.
Hilsen Tom
Ruth Nielsen
"Niels Søndergaard" skrev i en meddelelse
"Ruth Nielsen" wrote:
> >"thomas t" skrev i en meddelelse
> >> Ruth Nielsen at
> >Jamen jeg kan godt sige dig, at jeg sad og vendte og drejede det, før
> >jeg skrev. Jeg endte så med at tænke, at alle som skrev her for
længst
> >var gået over til at sige 'albums' og ikke albummer. Men på
almindeligt
> >hjemmedansk, blandt familie og venner ville jeg ret selvfølgeligt
sige
> >albummer.
>
> Det ville jeg aldrig. Det er en gyselig form. Så hellere albums.
Der er jo altså også emner, man kan blive ved at vende og dreje. Så
snart jeg havde sendt ovenstående indlæg afsted, stod det mig klart, at
der er forskel på hvilke venneksredse, der er tale om.
OG at jeg også kan se 'albummer' som et underligt klumpet ord.
Ruth
Bertel Lund Hansen
> En ko - flere ko. Et hus - flere hus. Ih ja - fungerer fint.
At den ubøjede form ikke dur ved navneord som ikke har ubøjet
flertalsform, turde være indlysende. Det beviser ikke at der er
noget galt med en bøjning på dansk hvor entals- og flertalsformen
er ens.
--
/Bertel
Rikke Mølgaard - en stemme der fortjener at blive hørt:
http://www.rikkemoelgaard.dk/
Bertel Lund Hansen
> Jeg har skam studset - og skrevet om det her i gruppen mere end en gang.
Det er muligt man studser over "slips", men hvis man slår dets
etymologi op, er det nu ganske logisk.
Bertel Lund Hansen
> Efter sigende stammer udtrykket "at gå agurk" fra, at Kim Larsen stod og
> skulle bruge et rim på "skurk" i "hva gør vi nu, lille du."
Tja, Halfdan Rasmussen dannede ordet "bofler" for at få et rim på
"kartofler". Det har bare ikke fået samme udbredelse som "gå
agurk".
Niels Søndergaard
wrote:
>For mig er det "Vi ordnede nogle job, og så kørte vi videre" der lyder galt.
Ja, helt galt. Det er slet ikke dig, der er noget i vejen med.
Trond Engen
> stikirenddreng
Morsomt ord. Er det også egentlig en skrællemand? Stik - ærind - dreng?
På norsk ville vi sagt "ærendsgutt".
--
Trond Engen
Sløv men interessert
Bertel Lund Hansen
>> stikirenddreng
> Morsomt ord.
Ja, egentlig.
>Er det også egentlig en skrællemand? Stik - ærind - dreng?
Nej, det er "stik i rend" der betyder "begynd (omgående) at
løbe". Mig bekendt så måtte de vitterligt spæne når de skulle
løbe ærinder. Det er jo også derfor det hedder "løbe ærinder".
> På norsk ville vi sagt "ærendsgutt".
Okay.
Peter Loumann
> havde hun slettet, at jeg skrev "kvejle et reb op" (originalen havde coil
> up, svjh). I telefonen spurgte jeg hvorfor? ... jo, for det kendte hun
> ikke, så hun havde konkluderet, at så var det ikke et rigtigt ord, men
> noget jeg havde opfundet selv.
Det er måske nok fagsprog blandt søfolk og sejlere, men dog ikke mere end
at det er med i RO.
--
hilsen pl (peloda hos tiscali her i landet)
http://huse-i-naestved.dk
Tom Wagner
"Trond Engen" <tron...@engen.priv.no> skrev i en meddelelse
news:HNedndmZ87q...@telenor.com...
>> stikirenddreng
> Morsomt ord. Er det også egentlig en skrællemand? Stik - ærind - dreng? På
> norsk ville vi sagt "ærendsgutt".
Norsk har vist også verbet at renne?
På svensk kaldes gutten for en springpojke.
Hilsen Tom
Peter Bjerre Rosa
> Det lyder lidt bagvendt. Jeg ville da tro, at "jobs" var den gode,
> gamle form. At den har heddet sådan fra starten, da ordet blev hentet
> ind i dansk.
Ja, men så har du lært noget nyt. Det har altid heddet "job" i flertal og
aldrig "jobs". Sådan står der i alle de retskrivningsbøger, jeg har, og den
tidligste er fra 1918.
> For mig er det "Vi ordnede nogle job, og så kørte vi videre" der
> lyder galt.
Når man hører en fejl tilpas mange gange, lyder den som det eneste rigtige.
For mig lyder "jobs" vanvittigt på dansk, og jeg er først langsomt ved at
vænne mig til "interviews", som sidste RO ophævede til norm.
Tråden illustrerer meget godt, at mange sikre sprogbrugere ikke er
konsekvente i deres forhold til reglerne. For disse mennesker spiller det
ikke så stor en rolle, om ordene skrives og udtales korrekt efter normen -
ordene skal derimod skrives og udtales som de selv engang har vænnet sig til
dem. Så egentlig handler det måske mere om dovenskab.
--
Mvh. Peter
"Dear MacGyver, enclosed is a rubber band, a paper clip and a drinking
straw, please save my dog."
Per Vadmand
"Bertel Lund Hansen" <nospam...@lundhansen.dk> wrote in message
news:s3bykij2ouma.10...@40tude.net...
> Trond Engen skrev:
>
>>> stikirenddreng
>
>> Morsomt ord.
>
> Ja, egentlig.
>
>>Er det også egentlig en skrællemand? Stik - ærind - dreng?
>
> Nej, det er "stik i rend" der betyder "begynd (omgående) at
> løbe". Mig bekendt så måtte de vitterligt spæne når de skulle
> løbe ærinder. Det er jo også derfor det hedder "løbe ærinder".
>
Lige som det engelske "gopher", der er en omskrivning af "go for".
Per V.
Tom Wagner
"Peter Bjerre Rosa" <use...@filmsvar.dk> skrev i en meddelelse
news:43687f05$0$41148$1472...@news.sunsite.dk...
> Ja, men så har du lært noget nyt. Det har altid heddet "job" i flertal og
> aldrig "jobs". Sådan står der i alle de retskrivningsbøger, jeg har, og
> den tidligste er fra 1918.
Betydningen af job har ændret sig lidt siden da. I dag bruges det mest
neutralt om arbejde, men tidligere havde det en bibetydning af lyssky
aktivitet. Det er den betydning vi finder i at jobbe priserne op.
> Tråden illustrerer meget godt, at mange sikre sprogbrugere ikke er
> konsekvente i deres forhold til reglerne. For disse mennesker spiller det
> ikke så stor en rolle, om ordene skrives og udtales korrekt efter normen -
> ordene skal derimod skrives og udtales som de selv engang har vænnet sig
> til dem. Så egentlig handler det måske mere om dovenskab.
Så sandt, så sandt!
Fænomenet har sikkert også andre og dybereliggende årsager end dovenskab.
Ens sprog er så integreret i ens identitet, at enhver ændring berører os
personligt, følelsesmæssigt.
Unge er formbare og plastiske, og har således lettere ved at ændre sig, mens
vi afdankede, knarvorne, pedantiske og bedrevidende skolelærere, hvis
identitet forlængst er fastlagt, er mere rigide. Sprogbrug, der afviger fra
vores eget, forekommer os forkert/grimt/primitivt/snobbet/højrøvet - adr!
Sproglig interesse uden sproglig tolerance er den rene masokisme.
Hilsen Tom
Thomas S
>
> Man føler sig jo ikke just tryg ved, at sådan en åndsparcellist skal
> udregne ens tiende (eller i dette tilfælde vel snarere
> halvfjerdsindstyvende).
Halvfjerdsindstyvende havde da været rart. Sagen er vel, at vi her
landet betaler... totredjende?
--
mvh
Thomas S
Bertel Lund Hansen
>> Nej, det er "stik i rend" der betyder "begynd (omgående) at
>> løbe".
> Lige som det engelske "gopher", der er en omskrivning af "go for".
Det er lidt for simpelt at sige sådan. "Gopher" er et gamnmelt,
engelsk ord med ukendt oprindelse. Det er er enten en
gnaverfamilie eller en skildpaddefamilie. Jargon file opregner
tre mulige grunde til at det er blevet benyttet om en (nu
forældet) nettjeneste hvoraf din forklaring er en af dem. JF
skriver:
<citat>
Probably all three things were true, but with the first two
coming first and the gopher-tunnel metaphor serendipitously
adding flavor and impetus to the project as it developed out of
its concept stage.
</citat>
Så den er altså ikke helt sikker.
Thomas S
>
> Sproglig interesse uden sproglig tolerance er den rene masokisme.
Ak! Ak! Ak! Så står verden da heller ikke længere. Han hed Masoch,
ikke Masok. Det sidste lyder som en travhest. Men jeg formoder, at den
slags forfald i retstavningen, hvor der lefles for tidens udtalesjusk,
bare er noget vi må vænne os til. At referencen til ordets ophav, der
rent faktisk er betydningsfuld, dermed sløres, ja, det skal vi
åbenbart være ligeglade med. RO giver mig da ret - endnu! Men det
varer jo som bekendt sikkert ikke længe, inden det er en saga blot.
Når en fejl først indfinder sig, så når man jo sjældent at blinke
med øjnene, inden den er kanoniseret. Og så kan tendensen ellers gå
i gang med at sprede som endnu en sprogets Den Sorte Død. Vi ser
allerede frem til spændende stavemåder som tråtskisme og marksisme,
sandvits og bojkot (og ja! *jeg* staver det stadig boycott),
vade-med-kom og påmeraner. Tiderne! Det er tiderne! Lad os håbe, de
snart slutter.
Man kunne også have skrevet:
Sproglig interesse uden sproglig tolerance er et selvvalgt martyrium.
--
mvh
Thomas S