Flere og flere gør det.
Hvorfor gør de det iøvrigt.? Ren uvidenhed.?
Mvh. Jørgen
Nej.
Heldigvis har Retskrivningsordbogen ikke dette misfoster med.
Du kan tro at det klør i fingrene, når jeg ser det. Og heldigvis
ses denne fejlstavning næsten aldrig i denne "guldgruppe".
(Guldgruppe er en fejlstavning af guldgrube).
> Flere og flere gør det.
Ja. Det er også en af mine kæpheste; men den minder mig om
at jeg er ved at blive en gammel dreng.
> Hvorfor gør de det iøvrigt.? Ren uvidenhed.?
Ja. - men man får ikke mig til at sige *dårlige lærere*.
Snarere *elendige politikere* i det område der handler
om skole og undervisning.
--
Med venlig hilsen Herluf Holdt
P.S.: Spørgsmålstegn har "indbygget" punktum.
> Er det blevet "tilladt" at stave udmærket som udemærket.?
Nej.
> Flere og flere gør det.
Desværre.
ML-78
Nej.
> Flere og flere gør det.
>
På Google: udmærket: 93.200 hits, udemærket: 27.900.
Mon andre stavefejl kan slå den?
--
Mvh
høa
> Mon andre stavefejl kan slå den?
Den bliver nok svær at slå.
Har endnu ikke undersøgt "modernede".
Enkelte andre er umulige at teste via opslag.
Fx
medmindre vs. med mindre
indimellem vs. ind i mellem
(Hvis ukorrekt brug af mellemrum overhovedet kan klassificeres som
stavefejl.)
--
Med venlig hilsen
Peter Græbe
Ja, hvordan klassificerer man "at stille spørgsmålstegn"?
Og hvad med "nutids-r" ("at kører bil", "jeg køre bil").
--
Med venlig hilsen Herluf Holdt
- og der er meget mere
Alså: Jeg er udemærket til og kører bil.
PEJ
--
Remove NNN from my e-mail address when replying.
Enlevez NNN de mon adresse électronique pour me répondre.
> > Flere og flere gør det.
> Desværre.
Hvorfor "desværre"?
--
Henning Makholm "Check the sprog."
> Alså: Jeg er udemærket til og kører bil.
Jeg vil endda sige: 'Med mindre du ind i mellem er ångsfrarværene er du
udemærket til og kører bil indimellem trærne medmindre ulykker tilfølje.
Alså!'
> > > Flere og flere gør det.
>
> > Desværre.
>
> Hvorfor "desværre"?
Fordi det er en stavefejl.
ML-78
> > > Desværre.
> > Hvorfor "desværre"?
Hvorfor "desværre"?
--
Henning Makholm "Ambiguous cases are defined as those for which the
compiler being used finds a legitimate interpretation
which is different from that which the user had in mind."
> > Fordi det er en stavefejl.
>
> Hvorfor "desværre"?
Det er vel indlysende. Hvor vil du hen?
ML-78
> > > Fordi det er en stavefejl.
> > Hvorfor "desværre"?
> Det er vel indlysende.
Nej, det er ikke indlysende.
> Hvor vil du hen?
Jeg vil hen til en forklaring på hvad "desværre" der er i at sproget
udvikler sig.
--
Henning Makholm "Vi skal nok ikke begynde at undervise hinanden i
den store regnekunst her, men jeg vil foreslå, at vi fra
Kulturministeriets side sørger for at fremsende tallene og også
give en beskrivelse af, hvordan man læser tallene. Tak for i dag!"
> Jeg vil hen til en forklaring på hvad "desværre" der er i at sproget
> udvikler sig.
Det er der ikke noget galt med. Det jeg synes er "desværre" er, at en
stavefejl som "udemærket" vinder udbredelse. Det er nøjagtig det samme
som det i tråden nævnte eksempel "jeg køre bil" eller en anden udbredt
fejl som at indsætte mellemrum, hvor der ikke skal være nogen ("lampe
skærm").
Hvad synes du er positivt ved, at sådanne fejl vinder udbredelse? Mener
du da, at det bare skal accepteres som sprogets udvikling - og at
dansklærerne skulle lade være med at rette det i elevernes stile?
ML-78
> > Jeg vil hen til en forklaring på hvad "desværre" der er i at sproget
> > udvikler sig.
> Det er der ikke noget galt med. Det jeg synes er "desværre" er, at en
> stavefejl som "udemærket" vinder udbredelse.
Her modsiger du dig selv.
> Det er nøjagtig det samme som det i tråden nævnte eksempel "jeg køre
> bil" eller en anden udbredt fejl som at indsætte mellemrum, hvor der
> ikke skal være nogen ("lampe skærm").
Nej, det har ikke spor til fælles. "Kører" og "lampeskærm" passer jo
fuldstændig til udtalen.
> Hvad synes du er positivt ved, at sådanne fejl vinder udbredelse?
Hvorfor insisterer du på at kalde en sproglig udvikling ved det
værdiladede ord "fejl"?
--
Henning Makholm "Der er ingen der sigter på slottet. D'herrer konger agter
at triumfere fra balkonen når de har slået hinanden ihjel."
> > Det er der ikke noget galt med. Det jeg synes er "desværre" er, at
en
> > stavefejl som "udemærket" vinder udbredelse.
>
> Her modsiger du dig selv.
Næh det gør jeg nu ikke.
> > Det er nøjagtig det samme som det i tråden nævnte eksempel "jeg køre
> > bil" eller en anden udbredt fejl som at indsætte mellemrum, hvor der
> > ikke skal være nogen ("lampe skærm").
>
> Nej, det har ikke spor til fælles. "Kører" og "lampeskærm" passer jo
> fuldstændig til udtalen.
Det har det til fælles, at der er tale om fejl.
> > Hvad synes du er positivt ved, at sådanne fejl vinder udbredelse?
>
> Hvorfor insisterer du på at kalde en sproglig udvikling ved det
> værdiladede ord "fejl"?
Hvorfor vil du overhovedet diskutere, om "udemærket" er en stavefejl?
Det kan du forvisse dig om ved at slå op i Retskrivningsordbogen.
ML-78
Prøv at undersøge det andet hadeord jeg ofte hører: Bekræftige.
Det ender på samme niveau.
Og bliver om få år den korrekte stavemåde af "bekræfte".
Hvorfor ødelægger de sproget.?
Det har da aldrig været så galt tidligere. Eller har det.?
(i 80'erne og tidligere)
Mvh. Jørgen
> På Google: udmærket: 93.200 hits, udemærket: 27.900.
>
> Mon andre stavefejl kan slå den?
Nemt.
Linje: ca. 57.200 sider.
Linie: ca. 147.000 sider.
(I begge tilfælde er søgningen begrænset til dk-domæner).
Hvis nogen skulle være i tvivl er linje korrekt, mens linie siden
2001 kan regnes for en stavefejl. En del af de fundne tekster kan
selvfølgelig være fra før 2001 (hvor begge former var tilladt), men
det gælder næppe hovedparten.
--
Jens Gyldenkærne Clausen
»Diplomatiet består netop i, at de gamle kommatister kan få lov til
at tro, at de har vundet. Men i virkeligheden har de tabt.«
Ole Togeby i Information
> Hvis nogen skulle være i tvivl er linje korrekt, mens linie siden
> 2001 kan regnes for en stavefejl.
OK - det var jeg ikke klar over. Er der et (troværdigt) sted på nettet, hvor
man kan læse sådan nogle ting - og evt. henvise tvivlere? Eller skal man
investere i en tyk bog?
/Kenneth
Tja, hvad med pizzeria?
Ved Google-søgning på "sider på dansk":
Pizzaria: 8010
Pizzeria: 8870
Det er næsten dødt løb! Antalsmæssigt når det dog ikke op på siden af
"udemærket".
/Johansen
> > Hvis nogen skulle være i tvivl er linje korrekt, mens linie siden
> > 2001 kan regnes for en stavefejl.
>
> OK - det var jeg ikke klar over. Er der et (troværdigt) sted på nettet,
hvor
> man kan læse sådan nogle ting - og evt. henvise tvivlere? Eller skal man
> investere i en tyk bog?
Du kan finde Retskrivningsordbogen på nettet:
http://www.dsn.dk/cgi-bin/ordbog/ronet
--
Poul
> > På Google: udmærket: 93.200 hits, udemærket: 27.900.
> >
> > Mon andre stavefejl kan slå den?
>
> Nemt.
>
> Linje: ca. 57.200 sider.
>
> Linie: ca. 147.000 sider.
>
> (I begge tilfælde er søgningen begrænset til dk-domæner).
>
>
> Hvis nogen skulle være i tvivl er linje korrekt, mens linie siden
> 2001 kan regnes for en stavefejl. En del af de fundne tekster kan
> selvfølgelig være fra før 2001 (hvor begge former var tilladt), men
> det gælder næppe hovedparten.
Men alligevel er det vel ikke helt uvæsentligt, at "linie" har været korrekt
indtil for blot et par år siden, mens det samme ikke har været tilfældet med
"udemærket".
--
Poul
> Men alligevel er det vel ikke helt uvæsentligt, at "linie" har været
> korrekt indtil for blot et par år siden, mens det samme ikke har
> været tilfældet med "udemærket".
Men "udemærket" støttes af udtalen.
/Thomas
--
Thomas Widmann tw...@bibulus.org http://www.twid.bibulus.org
Flat 3/2, 54 Mavisbank Gardens, Glasgow G51 1HL, Scotland, EU
*** Ny gruppe om nordiske sprog: europa.linguas.germanic.nord ***
Som nævnt af flere andre skribenter - nej, det er ikke tilladt, i hvert fald
ikke hvis man skal følge retskrivningsordbogen i sit virke.
> Flere og flere gør det.
>
> Hvorfor gør de det iøvrigt.? Ren uvidenhed.?
Udtale!
I mange ord forsvinder det udtalte -e- (schwa) i stavelser, så f.eks.
"udenbys" bliver til noget i retning af [uðn_"by?s] (jeg forsøger nu at
følge gruppens lydskrift).
Man er åbenbart så vant til at det skrevne e i forbindelse med blødt d
forsvinder, så man begynder at indsætte 'e'er i skriften i forbindelse med
blødt d, selv om de ikke skal være der.
Min egen udtale af "udmærket" minder meget om [uð_maRgëd] hvilket godt kunne
lyde som om der var et 'schwa-assimileret' e mellem d og m.
Det har ikke noget med stupiditet eller ungdomsoprør at gøre - det er ganske
enkelt fordi man lider af den opfattelse af skrift og udtale skal ligne
hinanden.
Mvh
Peter Lind
> Tja, hvad med pizzeria?
>
> Ved Google-søgning på "sider på dansk":
> Pizzaria: 8010
> Pizzeria: 8870
>
> Det er næsten dødt løb! Antalsmæssigt når det dog ikke op på siden af
> "udemærket".
Tja, hvor mange pizzeriaer i DK drives af italienere?
Der er vel 5-7 pizzariaer i mit nabolag og ét pizzeria.
> Men "udemærket" støttes af udtalen.
Ved du noget om, hvor udbredt den udtale er? Er den ved at være standard?
--
Poul
/Kenneth
> > Men alligevel er det vel ikke helt uvæsentligt, at "linie" har været
> > korrekt indtil for blot et par år siden, mens det samme ikke har
> > været tilfældet med "udemærket".
>
> Men "udemærket" støttes af udtalen.
Jeg udtaler det "udmærket". Den lange udtale har jeg kun hørt, når folk
vil lægge ekstra tryk på ordet eller skælder ud på deres børn - "du ved
ude-mærket godt, at du ikke...". Så er der ofte også mere end ét U med.
ML-78
Sådanne udtryg er osse noen af mine ynglings!
Mvh
Peter Lind
> Enkelte andre er umulige at teste via opslag.
> Fx
> medmindre vs. med mindre
> indimellem vs. ind i mellem
>
Google:
"indimellem" 24.600
"ind i mellem" 15.600
--
Mvh
høa
> Har endnu ikke undersøgt "modernede".
113 forekomster på Google. Mon ikke man er mindre tilbøjelig til at
skrive "modernede" end til at sige det?
--
Mvh
høa
>
>
> Hvis nogen skulle være i tvivl er linje korrekt, mens linie siden
> 2001 kan regnes for en stavefejl. En del af de fundne tekster kan
> selvfølgelig være fra før 2001 (hvor begge former var tilladt), men
> det gælder næppe hovedparten.
I forhold til "udemærket" vil jeg regne "linie" for en søndagsskolesynd.
--
Mvh
høa
> Google:
> "indimellem" 24.600
> "ind i mellem" 15.600
Ja. Og?
Per V.
Per V.
> "Thomas Widmann" <tw...@bibulus.org> skrev i en meddelelse
> news:85smdhb...@bibulus.org...
>> Men "udemærket" støttes af udtalen.
>>
> Ikke af min.
Det gør det jo unægteligt nemmere for dig at stave korrekt. :-)
> Ikke af min.
Ejheller af min.
Og hvis der skal tryk på: "UDmærket" - med langt "UD"
- heller aldrig noget 'e' her.
--
'rluf
Som jeg opfatter det, er det som Henning forsøger at diskutere, hvorfor
du bruger ordet "desværre" om det forhold at mange skriver "udemærket".
Der er næppe nogen her som ikke er klar at stavemåden ikke følger den
norm som fastsættes af Retskrivningsordbogen.
Jeg kan give en enkelt grund til at foretrække "udmærket", nemlig at den
stavemåde bedst viser oprindelsen som tillægform af udsagnsordet
"udmærke" som stadig staves overvejende uden et indskudt "e" (forholdet
mellem udmærker og udemærker hos google er 16300/837).
En anden pragmatisk grund til at bruge "udmærket" er at undgå at
irritere dem som lader sig irritere af afvigelser fra normret ortografi
- eller fra det som de tror er afvigelser fra normret ortografi - eller
fra det som de lærte dengang de gik i skole.
Personligt synes jeg at det er ligemeget om man skriver udmærket med et
ekstra "e" eller ej. Man skulle hellere koncentrere sig mere om indholdet.
>>> Men "udemærket" støttes af udtalen.
>> Ikke af min.
> Ejheller af min.
Heller ikke min.
--
Mvh. Peter
> > > Det er der ikke noget galt med. Det jeg synes er "desværre" er, at
> > > en stavefejl som "udemærket" vinder udbredelse.
> > Her modsiger du dig selv.
> Næh det gør jeg nu ikke.
Jo, først siger du at der ikke er noget galt med udviklingen og straks
efter siger du at det er "desværre" at den vinder udbredelse.
> > > Hvad synes du er positivt ved, at sådanne fejl vinder udbredelse?
> > Hvorfor insisterer du på at kalde en sproglig udvikling ved det
> > værdiladede ord "fejl"?
> Hvorfor vil du overhovedet diskutere, om "udemærket" er en stavefejl?
Fordi du bruger det som argument for at kalde det "desværre" at formen
bliver brugt.
--
Henning Makholm "En tapper tinsoldat. En dame i
spagat. Du er en lykkelig mand ..."
> Jeg kan give en enkelt grund til at foretrække "udmærket", nemlig at
> den stavemåde bedst viser oprindelsen som tillægform af udsagnsordet
> "udmærke" som stadig staves overvejende uden et indskudt "e"
Sprog er et spørgsmål om kommunikation, ikke om at enhver ytring også
skal være en etymologisk afhandling. Den forbindelse du nævner er i
forhold til mit aktive sprog rent historisk.
> En anden pragmatisk grund til at bruge "udmærket" er at undgå at
> irritere dem som lader sig irritere af afvigelser fra normret
> ortografi
Det er da et cirkelargument: Folk lader sig irritere af den pragmatiske
grund at det er noget folk lader sig irritere over?
--
Henning Makholm "Jeg har tydeligt gjort opmærksom på, at man ved at
følge den vej kun bliver gennemsnitligt ca. 48 år gammel,
og at man sætter sin sociale situation ganske overstyr og, så
vidt jeg kan overskue, dør i dybeste ulykkelighed og elendighed."
Fordi det er udtryk for slendrian eller ligegyldighed?
> > > Desværre.
> > Hvorfor "desværre"?
> Fordi det er udtryk for slendrian eller ligegyldighed?
Men det er det ikke.
--
Henning Makholm "I have something I use for
one. It serves my simple purposes."
Netop derfor.
Sg'u (hvor skal apostroffen vaere?) kun hvis man har en talefejl...
Ditto.
Kortslutningen sker, hvor du taler om "udviklingEN". Man kan godt være
positiv over for selve det, at sproget udvikler sig, uden blindt at
acceptere alle vildskud på denne udvikling.
Det er faktisk ligesom ude i samfundet. Mange politikere tror, at når de
siger "det er udviklingen" så har de fremsat et uigendriveligt argument.
Det har de ikke. Udvikling kan og skal styres. Hvilket blandt andet er, hvad
denne gruppe handler om.
Der skal ikke være nogen apostrof.
Per V.
Jeg kan ikke se at det skulle være et cirkelargument. Faktum er at nogle
mennesker irriteres over stavemåden "udemærket" og får deres
opmærksomhed ledt bort fra indholdet i teksten af den. Er det ikke et
udmærket argument for at skrive "udmærket" at undgå at det sker?
>> Sg'u (hvor skal apostroffen vaere?) kun hvis man har en talefejl...
>
> Der skal ikke være nogen apostrof.
Men hvis der alligevel skal, skal den være efter s, da det er en
sammentrukket forkortelse - så Gud - s'gu.
David
> Jeg kan ikke se at det skulle være et cirkelargument. Faktum er at
nogle
> mennesker irriteres over stavemåden "udemærket" og får deres
> opmærksomhed ledt bort fra indholdet i teksten af den. Er det ikke et
> udmærket argument for at skrive "udmærket" at undgå at det sker?
Jo, ligesom det er bedst at stave ethvert andet ord korrekt. Det er jo
derfor vi har retskrivningsregler.
ML-78
Hørt, hørt. Og jeg har desuden meget svært ved at forstå, at man
skriver ordet med e pga. udtalen. Hvor i Danmark bruger man den
udtale? Er det et specielt "københavnerudtryk" eller hvorfra stammer
det? Fra et eller andet træls ungdomsprogram?!?!
Jeg er en af de gamle krakilere som lader sig irritere over det ekstra
e - hvilket jeg fluks lader enhver vide :-)
Mvh
Jørn (fra Esbjerg)
Der bliver vist nogle mediearkiver at gå igennem.
:·)
Længere nede i tråden foreslår ML-78 at 'e'et kan komme fra
højtråbende forældre:
[...] Den lange udtale har jeg kun hørt, når folk vil lægge
ekstra tryk på ordet eller skælder ud på deres børn - "du
ved ude-mærket godt, at du ikke...". Så er der ofte også
mere end ét U med. [...]
Den tror jeg nu ikke helt på.
> Jeg er en af de gamle krakilere som lader sig irritere over det
> ekstra e - hvilket jeg fluks lader enhver vide :-)
Velkommen i klubben.
--
'rluf :·)
> OK - det var jeg ikke klar over. Er der et (troværdigt) sted
> på nettet, hvor man kan læse sådan nogle ting
Retskrivningsordbogen findes på nettet. Her kan du se opslag på
linje hhv. linie:
<http://www.dsn.dk/cgi-bin/ordbog/ronet?P=linie&M=1>
<http://www.dsn.dk/cgi-bin/ordbog/ronet?P=linje&M=1>
Du kan også henvise til følgende side der viser ændringerne fra RO
1996 til RO 2001: <http://www.dsn.dk/nfs/2001-4.htm#aendringer2>.
--
Jens Gyldenkærne Clausen
»Diplomatiet består netop i, at de gamle kommatister kan få lov til
at tro, at de har vundet. Men i virkeligheden har de tabt.«
Ole Togeby i Information
> I forhold til "udemærket" vil jeg regne "linie" for en
> søndagsskolesynd.
Hvad forstår du ved en søndagsskolesynd?
> Hørt, hørt. Og jeg har desuden meget svært ved at forstå, at man
> skriver ordet med e pga. udtalen. Hvor i Danmark bruger man den
> udtale? Er det et specielt "københavnerudtryk" eller hvorfra stammer
> det? Fra et eller andet træls ungdomsprogram?!?!
Munksgaards udtaleordbog angiver ['uðð_'maRgð_] som hovedform og ['uð'
maRgð_] som en variant (med henvisninger til forskellige udtaler af R og
jysk/fynsk/lollandsk udtale af sidste lyd i ordet). Herefter står der:
"Strengt taget repræsenterer udtalerne hver sin orddannelse, idet ['uðð_'
maRgð_] er dannet af UDE, en dannelse, der i distinkt tale, sporadisk og
individuelt bestemt (især hos børn) kan lyde ['u:ðë'maRgð_]" (lydskriften
ændret til gruppens lydskrift (forhåbentligt korrekt) og tilføjet skarpe
parenteser).
Ordbogen er fra 1991, så måske har den sidstnævnte udtale bredt sig i de
mellemliggende år?
--
Poul
>Har endnu ikke undersøgt "modernede".
Modernede/moderne: 87 : 398'000
--
Bertel
http://bertel.lundhansen.dk/ FIDUSO: http://fiduso.dk/
>Prøv at undersøge det andet hadeord jeg ofte hører: Bekræftige.
Javel.
bekræftige/bekræfte: 288 : 47'500
>Det ender på samme niveau.
>Og bliver om få år den korrekte stavemåde af "bekræfte".
Det ser det ikke ud til.
>Hvis nogen skulle være i tvivl er linje korrekt, mens linie siden
>2001 kan regnes for en stavefejl. En del af de fundne tekster kan
>selvfølgelig være fra før 2001 (hvor begge former var tilladt), men
>det gælder næppe hovedparten.
Der findes mange gamle sider på nettet. Der findes også gamle
tekster på nye sider. Jeg har f.eks. tekster fra 1997 liggende.
Dem vil jeg da ikke rette i.
>Men "udemærket" støttes af udtalen.
Ikke af min!
> Thomas Widmann skrev:
>
>>Men "udemærket" støttes af udtalen.
>
> Ikke af min!
Tror du, folk ville skrive "udemærket", hvis ikke deres udtale
ansporede dem dertil?
/Thomas
--
Thomas Widmann tw...@bibulus.org http://www.twid.bibulus.org
Flat 3/2, 54 Mavisbank Gardens, Glasgow G51 1HL, Scotland, EU
*** Ny gruppe om nordiske sprog: europa.linguas.germanic.nord ***
>> Ikke af min!
> Tror du, folk ville skrive "udemærket", hvis ikke deres udtale
> ansporede dem dertil?
Poul B kom jo næsten med svaret lige før. (Kl. 14:29):
[...]
individuelt bestemt (især hos børn) kan lyde ['u:ðë'maRgð_]"
[...]
Det er en børnesprogsudtale, som nogle årgange har
fået lov at vokse op med - uantastet. (Min fortolkning).
--
Med venlig hilsen Herluf Holdt
Men du vil ikke skrive hvorfor?
Sådan har jeg hørt det brugt. Det er bare et eksempel på, hvordan formen
bruges til at lægge tryk på ordet.
ML-78
>
> Hvad forstår du ved en søndagsskolesynd?
En lillebitte synd, som er egnet til at bekende i søndagsskolen, uden at
den får alvorlige følger, men som samtidig beviser, at man gør sit
bedste for at komme synden til livs.
--
Mvh
høa
>skriver ordet med e pga. udtalen. Hvor i Danmark bruger man den
>udtale? Er det et specielt "københavnerudtryk" eller hvorfra stammer
>det? Fra et eller andet træls ungdomsprogram?!?!
Det stammer fra almindelig ironi hvis det ikke er en fejlhøring.
Da jeg gik i gymnasiet, morede vi os meget over udtalen
"udemærket" som nogle lærere brugte som en bevidst fejl.
>Tror du, folk ville skrive "udemærket", hvis ikke deres udtale
>ansporede dem dertil?
Ja.
Dermed benægter jeg naturligvis ikke at der er folk der skriver
"udemærket" netop på grund af deres udtale.
> Jeg kan ikke se at det skulle være et cirkelargument. Faktum er at
> nogle mennesker irriteres over stavemåden "udemærket" og får deres
> opmærksomhed ledt bort fra indholdet i teksten af den. Er det ikke et
> udmærket argument for at skrive "udmærket" at undgå at det sker?
Det ligner stadig et cirkelargumemt for mig.
Jeg spørger: Hvorfor i alverden lader folk sig irritere over
"udemærket"? Du svarer: Fordi nogle mennesker irriteres over den.
--
Henning Makholm "... not one has been remembered from the time
when the author studied freshman physics. Quite the
contrary: he merely remembers that such and such is true, and to
explain it he invents a demonstration at the moment it is needed."
Netop. Men nogle gange kan former, som bruges for sjov, blive så
almindelige, at uindviede tager dem alvorligt. Mon det er dét, der er
sket her? Et andet eksempel, jeg har tænkt på, er "initiv".
Mikkel
Nej, jeg svarede at de lader sig irritere fordi staveformen "udemærket"
ikke er en autoriseret staveform (og mange vedkommendes fordi det ikke
er den staveform de har lært i skolen - hvis "udemærket" blev
autoriseret, ville disse stadig lade sig irritere, og i tilgift skælde
ud på Sprognævnet).
[forklaring på søndagsskolesynd]
> En lillebitte synd, som er egnet til at bekende i
> søndagsskolen, uden at den får alvorlige følger, men som
> samtidig beviser, at man gør sit bedste for at komme synden
> til livs.
O.k. - tak for forklaringen. Jeg kan godt følge din kategorisering
af linie som en søndagsskolesynd.
> Der findes mange gamle sider på nettet.
Ja, men så vidt jeg ved ikke nær så mange som nye. Jeg har ikke tal
på hånden, men jeg mener at antallet af websider i en del år har
vokset eksponentielt. Jo flere der har adgang til at lægge
informationer på nettet, desto flere sider bliver tilgængelige - og
selv om de gamle sider stadig findes på nettet, vil den store vækst
i nye sider betyde at det stadig er hovedparten af websider der er
nye.
> Der findes også gamle tekster på nye sider.
Ja. Jeg tvivler nu på det udgør en betydende andel i forhold til
alle sider.
>Netop. Men nogle gange kan former, som bruges for sjov, blive så
>almindelige, at uindviede tager dem alvorligt. Mon det er dét, der er
>sket her?
Det er svært at vide. Jeg tror det er en blanding af det og så
usikker opfattelse af ordet - selv om man i dag med en sikker
opfattelse af hvad der siges, godt kan høre "udemærket", men det
kunne man altså ikke engang.
> ['u:ðë'maRgð_]
>
> Det er en børnesprogsudtale, som nogle årgange har
> fået lov at vokse op med - uantastet. (Min fortolkning).
passer udmærket på min opvækst. Jeg var oppe i tyverne, før jeg erfarede, at
der fandtes en ("ældre") udtale, der svarede til stavemåden.
> O.k. - tak for forklaringen.
Det er så længe siden, jeg har set "o.k." korrekt stavet, at jeg nu
synes, det ser grimt ud. Øv.
--
Mvh. Peter
> > O.k. - tak for forklaringen.
>
> Det er så længe siden, jeg har set "o.k." korrekt stavet, at jeg nu
> synes, det ser grimt ud. Øv.
Jeg staver det konsekvent "ok" netop fordi "o.k." ser så grimt ud. Jeg
kan heller ikke se det logiske i at stave det "o.k.". Forkortelser med
små bogstaver og punktummer hænger ikke rigtig sammen. Så burde det være
"O.K.".
ML-78
To ting:
Er det teknisk set et spørgsmål om /stavning/ om man har punktummer med?
Det virker helt ulogisk på mig at det skulle være med store bogstaver fordi
der indgår punktummer. Man skriver jo heller ikke fx N.A.T.O. eller F.EKS.
David
> Er det teknisk set et spørgsmål om /stavning/ om man har punktummer
med?
Måske ikke.
> Det virker helt ulogisk på mig at det skulle være med store bogstaver
fordi
> der indgår punktummer. Man skriver jo heller ikke fx N.A.T.O. eller
F.EKS.
Det skrev jeg jo heller ikke. Jeg skrev, at det virker ulogisk der
skulle indgå punktummer, når man skriver det med små bogstaver. Man
skriver jo heller ikke e.d.b.
ML-78
> Det skrev jeg jo heller ikke. Jeg skrev, at det virker ulogisk der
> skulle indgå punktummer, når man skriver det med små bogstaver. Man
> skriver jo heller ikke e.d.b.
Næ, men man skriver netop "f.eks.". Man har også før skrevet "o.s.v." og man
kan stadig skrive "m.fl." og "m.m." kan kun skrives sådan.
Jeg skriver i øvrigt selv altid "ok" og jeg går ud fra at en begrundelse for
ikke at tillade det kunne være forveksling med "ok".
David
Ok ja - det er netop begrundelsen.
Jeg udtaler "ud" ['uð?] og "ude" ['uðð_] eller måske ['u:ð_]. Den
sidste udtale indgår i sammensætninger som "udefra" osv. Disse
sammensætninger er væsentlige. Vi har en gruppe ord med "ude-"
hvor stavelsen med [u:] følges af en efterfølgende tryksvag
stavelse, der ofte blot er tilstede i form af et stavelsesbærende
[ð]. Det betyder at skriften allerede har en vis præcedens for
at bogstavere [u:ð] som "ude". Hvis man udtaler "udmærket" som
['u:ð"maRgëð] (eller måske ligefrem ['u:ð_"maRgëð]) ligger det
ligefor at stave det "udemærket".
--
Torsten
> I mange ord forsvinder det udtalte -e- (schwa) i stavelser, så
> f.eks. "udenbys" bliver til noget i retning af [uðn_"by?s] (jeg
> forsøger nu at følge gruppens lydskrift). Man er åbenbart så
> vant til at det skrevne e i forbindelse med blødt d forsvinder,
> så man begynder at indsætte 'e'er i skriften i forbindelse med
> blødt d, selv om de ikke skal være der. Min egen udtale af
> "udmærket" minder meget om [uð_maRgëd] hvilket godt kunne lyde
> som om der var et 'schwa-assimileret' e mellem d og m.
Det bliver enten ['uðð_] eller ['u:ð_]. Det første svarer til
schwa-assimilation efter stemt konsonant efter kortvokal. Det
sidste efter langvokal. Jeg tror mest på at der kan være tale
om at [u]'et i "udmærket" forlænges så vi får [u:ð] der så
identificeres med "ude-" [u:ð_]. Vi er i øvrigt ganske enige.
> Det har ikke noget med stupiditet eller ungdomsoprør at gøre
> - det er ganske enkelt fordi man lider af den opfattelse af
> skrift og udtale skal ligne hinanden.
Eller man har en (mere eller mindre ubevidst) veludviklet sans
for sammenhængen mellem udtale og ortografi.
--
Torsten
Så vil jeg bare sige at hvis man i lydskriften begynder at
tale om skjulte eller underforståede vokaler, så mener jeg
at der et problem med den pågældende lydskrift.
Jeg kan stadig ikke se noget "e" i ovenstående.
(Men jeg er jo også bare en amatørsprogbruger).
:·)
--
Med venlig hilsen Herluf Holdt
Nysgerrige Amatører - gør Verden sjovere
>> Jeg udtaler "ud" ['uð?] og "ude" ['uðð_] eller måske ['u:ð_].
>
> Så vil jeg bare sige at hvis man i lydskriften begynder at
> tale om skjulte eller underforståede vokaler, så mener jeg
> at der et problem med den pågældende lydskrift.
Der er vel ikke tale om skjulte vokaler, men derimod om at e'et i
ude ikke udtales.
--
Jens Gyldenkærne Clausen
Ny placering af usenetlydskriften for dk.kultur.sprog:
<http://gyros.dk/usenet/dks/lydskrift.html>
>> Så vil jeg bare sige at hvis man i lydskriften begynder at
>> tale om skjulte eller underforståede vokaler, så mener jeg
>> at der et problem med den pågældende lydskrift.
> Der er vel ikke tale om skjulte vokaler, men derimod om at e'et i
> ude ikke udtales.
Det er jo det jeg mener. Men Torsten påstår at der er et
indbygget, skjult, underforstået 'e' i hans udtale: ['uðð_].
Jeg har lige haft lukket alle døre og vinduer ud til omverdenen,
og været ude i badeværelset og skrålet UUDD, AAAD af fuld
hals. Tro mig, der kom ikke skyggen af den mindste lille e-lyd
med ud. (Jeg var dog nær ved at 'ørle').
>>> Så vil jeg bare sige at hvis man i lydskriften begynder at
>>> tale om skjulte eller underforståede vokaler, så mener jeg
>>> at der et problem med den pågældende lydskrift.
>> Der er vel ikke tale om skjulte vokaler, men derimod om at e'et i
>> ude ikke udtales.
> Det er jo det jeg mener. Men Torsten påstår at der er et
> indbygget, skjult, underforstået 'e' i hans udtale: ['uðð_].
Naaaa, det var ikke hvad jeg sagde. Lad os tage udgangspunkt
i en mere distinkt udtale. Først med kort vokal: ['uðë]. I en
mere almindelig udtale vil [ë]'et kunne blive assimileret til
konsonanten. Denne bliver dermed forlænget og dens sidste del
bliver stavelsesbærende (syllabisk). Det er derfor jeg noterer
udtalen som ['uðð_]. Lad os nu se på en distinkt udtale med lang
vokal: ['u:ðë]. Her sker der ved assimilation af [ë]'et til
konsonanten også en vis forlængelse af denne, men ikke nær så
udtalt som før. Lige som før bliver konsonanten stavelsesbærende.
Jeg noterer denne udtale som ['u:ð_].
> Jeg har lige haft lukket alle døre og vinduer ud til omverdenen,
> og været ude i badeværelset og skrålet UUDD, AAAD af fuld
> hals. Tro mig, der kom ikke skyggen af den mindste lille e-lyd
> med ud. (Jeg var dog nær ved at 'ørle').
> :·)
Det tror jeg absolut på. Der er jo heller ikke antydning af et
[ë] i de udtaler med assimilation jeg har søgt at beskrive. Det
er skriften der har et "e". Der hvor jeg ville hen var at når der
til skriftens "ude" kan svare en udtale som ['u:ð_], ligger det
ret nær for at bruge samme bogstavering for den næsten identiske
udtale ['u:ð]. Der er lidt forskel på konsonanten, det er det
hele. Sagt på en anden måde er skriftens "e" her kommet til at
fungere som en art længdemarkør for den foregående stavelse.
--
Torsten
> Der hvor jeg ville hen var at når der til skriftens "ude" kan
> svare en udtale som ['u:ð_], ligger det ret nær for at bruge
> samme bogstavering for den næsten identiske udtale ['u:ð]. Der
> er lidt forskel på konsonanten, det er det hele.
Forskellen består i at konsonanten bliver længere når den bliver
syllabisk, men den tydeligste forskel er nok at grundtoneforløbet
forbliver nogenlunde det samme som hvis der stadig var [ë].
--
Torsten
> Jeg staver det konsekvent "ok" netop fordi "o.k." ser så grimt ud. Jeg
> kan heller ikke se det logiske i at stave det "o.k.". Forkortelser med
> små bogstaver og punktummer hænger ikke rigtig sammen.
Dem er der mange af, men jeg bryder mig ikke om at skrive OK med
punktummer, fordi det antyder at det er en forkortelse for noget jeg
ville sige helt ud hvis jeg læste min tekst op.
--
Henning Makholm "... popping pussies into pies
Wouldn't do in my shop
just the thought of it's enough to make you sick
and I'm telling you them pussy cats is quick ..."
> Det bliver enten ['uðð_] eller ['u:ð_]. Det første svarer til
> schwa-assimilation efter stemt konsonant efter kortvokal.
Hvorfor kan notationen ['uð_] ikke bruges? Jeg synes det er den der
passer bedst på min udtale?
--
Henning Makholm "No one seems to know what
distinguishes a bell from a whistle."
> Hvorfor kan notationen ['uð_] ikke bruges?
Det kan den vel sådan set også. Jeg synes bare at [uðð_] bedre
afspejler grundtoneforløbet end [uð_] gør.
Prøv at sammenligne med "kom" og "komme" (det sidste ord med
assimileret [ë], selvfølgelig). Det første er vi nok enige om
er ['kâm] med en jævn grundtone. I "komme" stiger grundtonen og
det gør den uanset om /ë/'et bliver udtalt eller assimileret
til [m]. Jeg vil notere udtalen med assimilation som ['kâmm_]
og den uden som ['kâmë]. Jeg fornemmer det samme med "ud" og
"ude". Da konsonanten er stemt kan den trækkes ud i længde og
tage den ubetonede vokals plads så ordet tonalt stadig opfører
sig som et tostavelsesord. Der sker også en vis forlængelse af
konsonanten hvis der er lang vokal i første stavelse, men den er
ikke nær så udtalt. Den kan dog stadig høres/fornemmes. Prøv fx
at sammenligne "time" ['ti:m_] med "team" [ti:m].
--
Torsten
Tja, de siger jo så meget ;-)
Faktisk står der i Pol.NDL (udgivet i 2002):
*linie subst.: ikke autoriseret stavemåde for linje
*linieret adj.: ikke autoriseret stavemåde for linjeret
Bemærk: Der står ikke hverken 'forkert' eller 'gammeldags'
og en 'ikke autoriseret stavemåde' er og bliver (forhåbentlig længe) 'en
stavemåde' :-)
--
Froggy
--------------------------------------------------
Der er bedre at vide lidt om meget
end at vide meget "om lidt" (J.N.)
Heller ikke i ekkoet?
Konklusion:
Det har du så selv været ude om!
De voksne har alt for tit været nødt til at sige (eller råbe):
"Det ved du 'UDEmærket' godt" ... - hmmm - LOL
YAAIIK, hvornår er man (guderne hjælpe mig også officielt) begyndt at
kalde et 'forkortelsestegn' for et 'punktum'?
--
Froggy
--------------------------------------------------
- der bedre og bedre forstår, hvorfor det
danske sprog lider mere og mere. (J.N.)
> YAAIIK, hvornår er man (guderne hjælpe mig også officielt) begyndt
> at kalde et 'forkortelsestegn' for et 'punktum'?
Mit amatørgæt:
Det var det samme tegn, typograferne fiskede op af sættekassen
hver gang de skulle lave (sætte) tøveprikker, udeladelsesprikker,
forkortelsestegn og punktummer.
Og i vore dage er det den samme tast på tastaturet til dem alle.
--
'rluf :·)
> Mit amatørgæt:
> Det var det samme tegn, typograferne fiskede op af sættekassen
> hver gang de skulle lave (sætte) tøveprikker, udeladelsesprikker,
> forkortelsestegn og punktummer.
>
> Og i vore dage er det den samme tast på tastaturet til dem alle.
Med undtagelse af tøveprikkerne, hvis du altså mener disse: .
Der bruger man Alt-0133 (i hvert fald i Windows).
ML-78
> Med undtagelse af tøveprikkerne, hvis du altså mener disse: .
> Der bruger man Alt-0133 (i hvert fald i Windows).
Nå, det ville tegnsættet ikke være med til. Men det er altså sådan man
fremmaner dem.
ML-78
Ja, et smukt tegn, som jeg også gerne ville kunne fremmane.
Det kan man vist kun med det forkætrede utf-8.
Forresten ville jeg blandt andre også gerne kunne fremmane
den smukke *fede* prik (alt/num/0149).
Det fungerer altså fint her med 'Vesteuropæisk ISO' i OutlookExpress
Alt-0133 = … (gider jeg ikke bruge, hvorfor 5 tryk, når man kan nøjes
med 3 ... )
Alt-0149 = •
Alt-0223 = ß
Alt-0169 = ©
Alt-0181 = µ
Alt-0176 = °
Alt-0137= ‰
(det er dem, jeg lige har 'i fingrene', men resten kan slås op)
Jeg kunne også fint læse de kyrilliske bogstaver forleden dag - jeg ved
bare endnu ikke hvordan jeg selv kan frembringe dem. ¿ det er lidt
omvendt ... :-)