Google Groups no longer supports new Usenet posts or subscriptions. Historical content remains viewable.
Dismiss
skuddag
34 views
Skip to first unread message
Herluf Holdt, 3140
Feb 24, 2012, 4:32:13 AM2/24/12
to
Hej alle k/m-ere i d.k.s.
Dags dato 2012-02-24 står der i Naturlommekalenderen:
Skuddag. - Gravanden ankommer fra sit vinterkvarter.
Hvis der er andre der som jeg, undrer sig over at
skuddagen ikke er den 29. februar, så citerer jeg
her hele opslaget fra ODS:
Skud-dag, en. (ænyd. d. s.; jf. -aar) dag, som indskydes i et
aar; især efter den gregorianske kalender: dag, som indskydes
hvert skudaar mellem 24. og 25. februar; i alm. spr. oftest om
den 29. februar. Moth.S401. *Dem, hvis Geburtsdag Skuddag var, |
Tidt jeg beklaget har, de Stakler, | Slem er den Dag i Februar.
Heib.Poet.VI.128. den Religieusitet, der kun er kjendelig paa
Skuddagene (dvs.: en sjælden gang). Kierk.VII.423. KMich.LM.156.i leveregler. Skuddag . . giver Frihed for Qvinden, da tør hun,
efter gammel Brug, frie selv. HCAnd.(1919).V.214. Feilb. hos
Bagges. om en vilkaarlig valgt dag, paa hvilken et blad udkommer
i stedet for den fastsatte, lovede dag. se Bagges.Skudd.50.67.
ogs. i best. f., som navn paa et af de af ham i 1814 udgivne
tidsskrifter (egl. tillæg til “Søndagen”).
--
Herluf :·)
Dags dato 2012-02-24 står der i Naturlommekalenderen:
Skuddag. - Gravanden ankommer fra sit vinterkvarter.
Hvis der er andre der som jeg, undrer sig over at
skuddagen ikke er den 29. februar, så citerer jeg
her hele opslaget fra ODS:
Skud-dag, en. (ænyd. d. s.; jf. -aar) dag, som indskydes i et
aar; især efter den gregorianske kalender: dag, som indskydes
hvert skudaar mellem 24. og 25. februar; i alm. spr. oftest om
den 29. februar. Moth.S401. *Dem, hvis Geburtsdag Skuddag var, |
Tidt jeg beklaget har, de Stakler, | Slem er den Dag i Februar.
Heib.Poet.VI.128. den Religieusitet, der kun er kjendelig paa
Skuddagene (dvs.: en sjælden gang). Kierk.VII.423. KMich.LM.156.i leveregler. Skuddag . . giver Frihed for Qvinden, da tør hun,
efter gammel Brug, frie selv. HCAnd.(1919).V.214. Feilb. hos
Bagges. om en vilkaarlig valgt dag, paa hvilken et blad udkommer
i stedet for den fastsatte, lovede dag. se Bagges.Skudd.50.67.
ogs. i best. f., som navn paa et af de af ham i 1814 udgivne
tidsskrifter (egl. tillæg til “Søndagen”).
--
Herluf :·)
Bertel Lund Hansen
Feb 24, 2012, 4:47:21 AM2/24/12
to
Herluf Holdt, 3140 skrev:
> Hvis der er andre der som jeg, undrer sig over at
> skuddagen ikke er den 29. februar, så citerer jeg
> her hele opslaget fra ODS:
Forklaringen er at skuddagen blev indført efter den julianske
kalender hvor februar havde 23 dage. Så det vist på tekst-tv.
--
Bertel
http://bertel.lundhansen.dk/ http://fiduso.dk/
> Hvis der er andre der som jeg, undrer sig over at
> skuddagen ikke er den 29. februar, så citerer jeg
> her hele opslaget fra ODS:
kalender hvor februar havde 23 dage. Så det vist på tekst-tv.
--
Bertel
http://bertel.lundhansen.dk/ http://fiduso.dk/
Herluf Holdt, 3140
Feb 24, 2012, 4:57:43 AM2/24/12
to
Bertel Lund Hansen skrev:
den 29. februar for skuddag. Men det er jo ret
specielt at have fødselsdag på en dag, som kun
optræder i kalenderen hvert fjerde år.
DDO:
http://ordnet.dk/ddo/ordbog?query=skuddag&select=skuddag
Wikipedia:
http://da.wikipedia.org/wiki/Skuddag
--
Herluf :·)
> Herluf Holdt, 3140 skrev:
>
>> Hvis der er andre der som jeg, undrer sig over at
>> skuddagen ikke er den 29. februar, så citerer jeg
>> her hele opslaget fra ODS:
>
> Forklaringen er at skuddagen blev indført efter den julianske
> kalender hvor februar havde 23 dage. Så det vist på tekst-tv.
Ja, og heldigvis er det blevet almindeligt at kalde
>
>> Hvis der er andre der som jeg, undrer sig over at
>> skuddagen ikke er den 29. februar, så citerer jeg
>> her hele opslaget fra ODS:
>
> Forklaringen er at skuddagen blev indført efter den julianske
> kalender hvor februar havde 23 dage. Så det vist på tekst-tv.
den 29. februar for skuddag. Men det er jo ret
specielt at have fødselsdag på en dag, som kun
optræder i kalenderen hvert fjerde år.
DDO:
http://ordnet.dk/ddo/ordbog?query=skuddag&select=skuddag
Wikipedia:
http://da.wikipedia.org/wiki/Skuddag
--
Herluf :·)
Bertel Lund Hansen
Feb 24, 2012, 5:12:46 AM2/24/12
to
Herluf Holdt, 3140 skrev:
> Ja, og heldigvis er det blevet almindeligt at kalde
> den 29. februar for skuddag.
Ja, det andet er noget latterligt pjat. Det ville kun passe hvis
februar i et almindeligt år gik
... 22., 23., 25., 26., 27., 28., 29.
Og det gør det jo ikke.
> Ja, og heldigvis er det blevet almindeligt at kalde
> den 29. februar for skuddag.
februar i et almindeligt år gik
... 22., 23., 25., 26., 27., 28., 29.
Og det gør det jo ikke.
Lars Kongshøj
Feb 24, 2012, 5:26:34 AM2/24/12
to
Den 24/02/12 10.32, Herluf Holdt, 3140 skrev:
Konsekvensen er at hvis man har normalt har fødselsdag 24. februar, så
er det ikke i dag, men i morgen man skal fejre det.
;-)
/Lars
er det ikke i dag, men i morgen man skal fejre det.
;-)
/Lars
Peter Brandt Nielsen
Feb 24, 2012, 5:37:40 AM2/24/12
to
Herluf Holdt, 3140 skrev:
> Skud-dag, en. (ænyd. d. s.; jf. -aar) dag, som indskydes i et aar; især
> efter den gregorianske kalender: dag, som indskydes hvert skudaar mellem
> 24. og 25. februar;
Burde der ikke stå "mellem 23. og 24. februar"?
--
Peter
> Skud-dag, en. (ænyd. d. s.; jf. -aar) dag, som indskydes i et aar; især
> efter den gregorianske kalender: dag, som indskydes hvert skudaar mellem
> 24. og 25. februar;
--
Peter
Andreas Andersen
Feb 24, 2012, 5:41:44 AM2/24/12
to
Den 24-02-2012 10:57, Herluf Holdt, 3140 skrev:
> Bertel Lund Hansen skrev:
>> Herluf Holdt, 3140 skrev:
>>
>>> Hvis der er andre der som jeg, undrer sig over at
>>> skuddagen ikke er den 29. februar, så citerer jeg
>>> her hele opslaget fra ODS:
>>
>> Forklaringen er at skuddagen blev indført efter den julianske
>> kalender hvor februar havde 23 dage. Så det vist på tekst-tv.
>
> Ja, og heldigvis er det blevet almindeligt at kalde
> den 29. februar for skuddag.
Jeg har en aversion imod at begynde at smålappe på anakronistiske
> Bertel Lund Hansen skrev:
>> Herluf Holdt, 3140 skrev:
>>
>>> Hvis der er andre der som jeg, undrer sig over at
>>> skuddagen ikke er den 29. februar, så citerer jeg
>>> her hele opslaget fra ODS:
>>
>> Forklaringen er at skuddagen blev indført efter den julianske
>> kalender hvor februar havde 23 dage. Så det vist på tekst-tv.
>
> Ja, og heldigvis er det blevet almindeligt at kalde
> den 29. februar for skuddag.
anordninger som f.eks. vores kalendersystem, der er håbløst forældet. Et
andet eksempel er kønsligestilling i kongehuset - jeg var flad af grin,
da jeg hørte om det lovforslag.
Hvis man vil holde fast i noget forældet, så må man gøre det hele vejen.
D. 24. er skuddag.
--
Andreas
Peter Brandt Nielsen
Feb 24, 2012, 5:48:10 AM2/24/12
to
Bertel Lund Hansen skrev:
>> Hvis der er andre der som jeg, undrer sig over at
>> skuddagen ikke er den 29. februar, så citerer jeg
>> her hele opslaget fra ODS:
>
> Forklaringen er at skuddagen blev indført efter den julianske
> kalender hvor februar havde 23 dage. Så det vist på tekst-tv.
Det var før den julianske reform, at den romerske kalender kunne have 23
dage i februar - i de år, hvor man indskød en hel ekstra måned mellem
februar og marts.
--
Peter
>> Hvis der er andre der som jeg, undrer sig over at
>> skuddagen ikke er den 29. februar, så citerer jeg
>> her hele opslaget fra ODS:
>
> Forklaringen er at skuddagen blev indført efter den julianske
> kalender hvor februar havde 23 dage. Så det vist på tekst-tv.
dage i februar - i de år, hvor man indskød en hel ekstra måned mellem
februar og marts.
--
Peter
Jens Brix Christiansen
Feb 24, 2012, 6:13:40 AM2/24/12
to
Bertel Lund Hansen skrev (2012-02-24 10:47):
> Herluf Holdt, 3140 skrev:
>
>> Hvis der er andre der som jeg, undrer sig over at
>> skuddagen ikke er den 29. februar, så citerer jeg
>> her hele opslaget fra ODS:
>
> Forklaringen er at skuddagen blev indført efter den julianske
> kalender hvor februar havde 23 dage. Så det vist på tekst-tv.
Det er forkert. Jeg ved godt at det står i den danske udgave af
> Herluf Holdt, 3140 skrev:
>
>> Hvis der er andre der som jeg, undrer sig over at
>> skuddagen ikke er den 29. februar, så citerer jeg
>> her hele opslaget fra ODS:
>
> Forklaringen er at skuddagen blev indført efter den julianske
> kalender hvor februar havde 23 dage. Så det vist på tekst-tv.
Wikipedia (for fruen tjekkede det i går, og vi blev begge to overraskede
over fejlen), men det bliver det ikke rigtigt af. Jeg har ikke lige haft
stunder til at rette fejlen - og det er der heller ikke andre der har,
så den bliver nu udbredt i medierne.
Før indførelsen af den julianske kalender havde februar 28 dage og året
355 dage (med en skudmåned på 22 dage indskudt når nødvendigt til at
rette op på skævheden). Efter indførelsen af den julianske reform havde
februar stadig 28 dage og året 365 dage. Derudover var der en skuddag
hvert 4. år, og skuddagen faldt efter den sjettesidste dag i februar
(ante diem bis sextum Kalendas Martias). Datidens romere talte ned fra
midten af måneden til starten af den næste måned, så det de kaldte den
sjettesidste dag, er det vi nu kalder den 23. Alt dette er udmærket
beskrevet i den engelske udgave af Wikipedia:
http://en.wikipedia.org/wiki/Julian_calendar#Intercalation
Der står i samme artikel i dansk Wikipedia at februar var årets sidste
måned i den romerske kalender. Det er også forkert. Det romerske år
begyndte 1. januar i århundreder både før og efter den julianske
kalenderreform.
--
Jens Brix Christiansen
Bertel Lund Hansen
Feb 24, 2012, 6:38:46 AM2/24/12
to
Andreas Andersen skrev:
> Hvis man vil holde fast i noget forældet, så må man gøre det hele vejen.
> D. 24. er skuddag.
Ja, og februar har normalt 23 dage.
> Hvis man vil holde fast i noget forældet, så må man gøre det hele vejen.
> D. 24. er skuddag.
Bertel Lund Hansen
Feb 24, 2012, 6:48:27 AM2/24/12
to
Jens Brix Christiansen skrev:
>> Forklaringen er at skuddagen blev indført efter den julianske
>> kalender hvor februar havde 23 dage. Så det vist på tekst-tv.
> Det er forkert. Jeg ved godt at det står i den danske udgave af
> Wikipedia
Okay. Fejlen rækker videre for Wikipedia henviser til:
http://www.historieonline.dk/special/skuddag/hvaddag.htm
hvor der bl.a. står:
Skikken med at regne den 24. som skuddagen bibeholdtes, også
efter at februar fik 28 dage med Julius Cæsars "julianske"
kalender.
Første afsnit lægger nok grunden til fejlen med februar som
sidste måned.
>> Forklaringen er at skuddagen blev indført efter den julianske
>> kalender hvor februar havde 23 dage. Så det vist på tekst-tv.
> Det er forkert. Jeg ved godt at det står i den danske udgave af
> Wikipedia
http://www.historieonline.dk/special/skuddag/hvaddag.htm
hvor der bl.a. står:
Skikken med at regne den 24. som skuddagen bibeholdtes, også
efter at februar fik 28 dage med Julius Cæsars "julianske"
kalender.
Første afsnit lægger nok grunden til fejlen med februar som
sidste måned.
Lars Kongshøj
Feb 24, 2012, 6:59:41 AM2/24/12
to
Den 24/02/12 12.13, Jens Brix Christiansen skrev:
Mvh. Lars
> Der står i samme artikel i dansk Wikipedia at februar var årets sidste
> måned i den romerske kalender. Det er også forkert. Det romerske år
> begyndte 1. januar i århundreder både før og efter den julianske
> kalenderreform.
Hvor stammer månedsnavnene september ... december så fra?
> måned i den romerske kalender. Det er også forkert. Det romerske år
> begyndte 1. januar i århundreder både før og efter den julianske
> kalenderreform.
Mvh. Lars
Peter Brandt Nielsen
Feb 24, 2012, 7:36:14 AM2/24/12
to
Jens Brix Christiansen skrev:
> Før indførelsen af den julianske kalender havde februar 28 dage og året
> 355 dage (med en skudmåned på 22 dage indskudt når nødvendigt til at
> rette op på skævheden). Efter indførelsen af den julianske reform havde
> februar stadig 28 dage og året 365 dage. Derudover var der en skuddag
> hvert 4. år, og skuddagen faldt efter den sjettesidste dag i februar
> (ante diem bis sextum Kalendas Martias). Datidens romere talte ned fra
> midten af måneden til starten af den næste måned, så det de kaldte den
> sjettesidste dag, er det vi nu kalder den 23.
Jeg forstår ikke det med at tælle ned fra midten af måneden? Så vidt jeg
forstår, var sjettedagen den 24., fordi man talte baglæns fra første dag
i marts og talte begge dage med.
Julius Cæsar indførte i forbindelse med sin kalenderreform i 45
f.Kr., at hvert fjerde år skulle have 366 dage. Skuddagen blev
placeret på det sted i kalenderen, hvor romerne plejede at indskyde
en ekstra måned i deres månekalender, nemlig efter 23/2. I praksis
betød det, at 24/2 (ante diem sextum Kalendas Martias 'sjettedagen
før 1. marts') blev regnet for et dobbeltdøgn, bissextum
'dobbeltsekseren', således at et barn født inden for disse 48 timer
skulle anses for født på sjettedagen før 1. marts; på denne måde
undgik man at nummerere en ekstra dag i februar.
http://www.denstoredanske.dk/It,_teknik_og_naturvidenskab/Astronomi/Kalender_og_tid/skuddag
--
Peter
> Før indførelsen af den julianske kalender havde februar 28 dage og året
> 355 dage (med en skudmåned på 22 dage indskudt når nødvendigt til at
> rette op på skævheden). Efter indførelsen af den julianske reform havde
> februar stadig 28 dage og året 365 dage. Derudover var der en skuddag
> hvert 4. år, og skuddagen faldt efter den sjettesidste dag i februar
> (ante diem bis sextum Kalendas Martias). Datidens romere talte ned fra
> midten af måneden til starten af den næste måned, så det de kaldte den
> sjettesidste dag, er det vi nu kalder den 23.
forstår, var sjettedagen den 24., fordi man talte baglæns fra første dag
i marts og talte begge dage med.
Julius Cæsar indførte i forbindelse med sin kalenderreform i 45
f.Kr., at hvert fjerde år skulle have 366 dage. Skuddagen blev
placeret på det sted i kalenderen, hvor romerne plejede at indskyde
en ekstra måned i deres månekalender, nemlig efter 23/2. I praksis
betød det, at 24/2 (ante diem sextum Kalendas Martias 'sjettedagen
før 1. marts') blev regnet for et dobbeltdøgn, bissextum
'dobbeltsekseren', således at et barn født inden for disse 48 timer
skulle anses for født på sjettedagen før 1. marts; på denne måde
undgik man at nummerere en ekstra dag i februar.
http://www.denstoredanske.dk/It,_teknik_og_naturvidenskab/Astronomi/Kalender_og_tid/skuddag
--
Peter
Bertel Lund Hansen
Feb 24, 2012, 9:23:18 AM2/24/12
to
Jens Brix Christiansen skrev:
> Det er forkert. Jeg ved godt at det står i den danske udgave af
> Wikipedia (for fruen tjekkede det i går, og vi blev begge to overraskede
> over fejlen), men det bliver det ikke rigtigt af.
Jeg regner Claus Tøndering for den ultimative autoritet om
kalendere. Jeg troede at han havde nedlagt webudgaven til fordel
for en papirbog han gerne ville sælge, men nu har jeg i hvert
fald fundet en ny version:
http://www.tondering.dk/claus/calendar.html
Klik på "The Roman Calendar", så får i forklaringen på skuddagen.
Han skriver at meget af vores viden om tiden før den romanske
kalender er gætteværk. Han angiver således ingen længde for
februar før den romanske kalender.
Det er uklart om januar og februar (introduceret i omvendt
rækkefølge og først byttet i 450 f.Kr.) skal opfattes som to nye
første måneder eller som to sidste. Det er formodentlig
baggrunden for at februar af nogle bliver kaldt den sidste. Men
Claus' liste over den julianske kalender begynder med januar uden
kommentarer.
Det er også uvist om skuddagen var den 24. eller den 25.
> Det er forkert. Jeg ved godt at det står i den danske udgave af
> Wikipedia (for fruen tjekkede det i går, og vi blev begge to overraskede
> over fejlen), men det bliver det ikke rigtigt af.
kalendere. Jeg troede at han havde nedlagt webudgaven til fordel
for en papirbog han gerne ville sælge, men nu har jeg i hvert
fald fundet en ny version:
http://www.tondering.dk/claus/calendar.html
Klik på "The Roman Calendar", så får i forklaringen på skuddagen.
Han skriver at meget af vores viden om tiden før den romanske
kalender er gætteværk. Han angiver således ingen længde for
februar før den romanske kalender.
Det er uklart om januar og februar (introduceret i omvendt
rækkefølge og først byttet i 450 f.Kr.) skal opfattes som to nye
første måneder eller som to sidste. Det er formodentlig
baggrunden for at februar af nogle bliver kaldt den sidste. Men
Claus' liste over den julianske kalender begynder med januar uden
kommentarer.
Det er også uvist om skuddagen var den 24. eller den 25.
"Poul E. Jørgensen"
Feb 24, 2012, 1:04:51 PM2/24/12
to
Den 24-02-2012 13:36, Peter Brandt Nielsen skrev:
>
> Jeg forstår ikke det med at tælle ned fra midten af måneden? Så vidt jeg
> forstår, var sjettedagen den 24., fordi man talte baglæns fra første dag
> i marts og talte begge dage med.
Ja det er rigtigt.
>
> Jeg forstår ikke det med at tælle ned fra midten af måneden? Så vidt jeg
> forstår, var sjettedagen den 24., fordi man talte baglæns fra første dag
> i marts og talte begge dage med.
1. marts hed kalendis martiis.
28. februar = 2. kalendas martias = 2. dagen før k. m.
27. februar = 3. Kalendas martias
26. februar = 4. kalendas martias.
25. februar = 5. kalendas martias.
24. februar = 6. kalendas martias. = 6. dagen før k. m.
I skudår skubbede man så en ekstra 24. februar ind = bis sextum kalendas
martias = nr. 2 "6. kalendas", også kaldet bissextilis.
Den placeredes altså ante diem sextum kalendas martias: ante diem = før
dagen: betyder at man skubbede dagen ind mellem 23. og 24. februar.
Derfor kommer den gamle 6. kalendas martias til at ligge efter
skuddagen, så skuddagen hedder: ante diem bis sextum kalendas martias.
- hvis jeg har forstået det rigtigt.
--
Fjern de to A'er hvis du svarer per e-mail.
Remove the two A's if replying by e-mail.
pkylle
Feb 24, 2012, 2:01:10 PM2/24/12
to
http://www.tondering.dk/claus/cal/roman.php
Roman date Modern date
7th day before Kalendae of March 23 February
6th day before Kalendae of March 24 February
6th day before Kalendae of March 25 February
5th day before Kalendae of March 26 February
4th day before Kalendae of March 27 February
3th day before Kalendae of March 28 February
The day before Kalendae of March 29 February
Kalendae of March 1 March
/Peter
Johansen
Feb 24, 2012, 2:10:50 PM2/24/12
to
"Andreas Andersen" skrev i meddelelsen
news:4f476958$0$294$1472...@news.sunsite.dk...
/Johansen
news:4f476958$0$294$1472...@news.sunsite.dk...
>
>Den 24-02-2012 10:57, Herluf Holdt, 3140 skrev:
>Hvis man vil holde fast i noget forældet, så må man gøre det hele vejen. D.
>24. er skuddag.
Hvad er den 29. så?
>Den 24-02-2012 10:57, Herluf Holdt, 3140 skrev:
>Hvis man vil holde fast i noget forældet, så må man gøre det hele vejen. D.
>24. er skuddag.
/Johansen
"Poul E. Jørgensen"
Feb 24, 2012, 2:51:34 PM2/24/12
to
Den 24-02-2012 20:01, pkylle skrev:
> On 2012-02-24 19:04, "Poul E. Jørgensen" wrote:
>> 1. marts hed kalendis martiis.
>> 28. februar = 2. kalendas martias = 2. dagen før k. m.
>> 27. februar = 3. Kalendas martias
>> 26. februar = 4. kalendas martias.
>> 25. februar = 5. kalendas martias.
>> 24. februar = 6. kalendas martias. = 6. dagen før k. m.
> On 2012-02-24 19:04, "Poul E. Jørgensen" wrote:
>> 1. marts hed kalendis martiis.
>> 28. februar = 2. kalendas martias = 2. dagen før k. m.
>> 27. februar = 3. Kalendas martias
>> 26. februar = 4. kalendas martias.
>> 25. februar = 5. kalendas martias.
>> 24. februar = 6. kalendas martias. = 6. dagen før k. m.
> Claus Tøndering skriver dog følgende på
> http://www.tondering.dk/claus/cal/roman.php
>
> Roman date Modern date
> 7th day before Kalendae of March 23 February
> 6th day before Kalendae of March 24 February
> 6th day before Kalendae of March 25 February
> 5th day before Kalendae of March 26 February
> 4th day before Kalendae of March 27 February
> 3th day before Kalendae of March 28 February
> The day before Kalendae of March 29 February
> Kalendae of March 1 March
Bemærk at Tøndering skriver:
> http://www.tondering.dk/claus/cal/roman.php
>
> Roman date Modern date
> 7th day before Kalendae of March 23 February
> 6th day before Kalendae of March 24 February
> 6th day before Kalendae of March 25 February
> 5th day before Kalendae of March 26 February
> 4th day before Kalendae of March 27 February
> 3th day before Kalendae of March 28 February
> The day before Kalendae of March 29 February
> Kalendae of March 1 March
Roman date - Modern date.
Der er i den antikke (og middelalderlige) kalender to stk. 24. februar
om man vil, altså to gange 6. kalendas martias.
Derefter fortsætter man og ender med 28. februar. 28. februar er altså
den sidste dato både i ikke-skudår og i skudår.
Det er just det der er pointen i den antikke beregningsmåde.
Jens Brix Christiansen
Feb 24, 2012, 5:02:07 PM2/24/12
to
Johansen skrev (2012-02-24 20:10):
> "Andreas Andersen" skrev i meddelelsen
> news:4f476958$0$294$1472...@news.sunsite.dk...
> "Andreas Andersen" skrev i meddelelsen
> news:4f476958$0$294$1472...@news.sunsite.dk...
>> Hvis man vil holde fast i noget forældet, så må man gøre det hele
>> vejen. D. 24. er skuddag.
>
> Hvad er den 29. så?
Ifølge den danske almanak er dagens navn Øllegård. Min svigermor var
>> vejen. D. 24. er skuddag.
>
> Hvad er den 29. så?
født 1913-02-28, og dagens navn var Øllegård. Det har hun så til fælles
med de to jeg kender som er født den 29. februar (i hhv. 1944 og 1976).
--
Jens Brix Christiansen
Poul B
Feb 24, 2012, 5:07:14 PM2/24/12
to
On Fri, 24 Feb 2012 11:41:44 +0100, Andreas Andersen wrote:
> Jeg har en aversion imod at begynde at smålappe på anakronistiske
> anordninger som f.eks. vores kalendersystem, der er håbløst forældet.
På hvilken måde forældet?
> Jeg har en aversion imod at begynde at smålappe på anakronistiske
> anordninger som f.eks. vores kalendersystem, der er håbløst forældet.
--
Poul
Poul B
Feb 24, 2012, 5:17:49 PM2/24/12
to
On Fri, 24 Feb 2012 10:57:43 +0100, Herluf Holdt, 3140 wrote:
>>> Hvis der er andre der som jeg, undrer sig over at
>>> skuddagen ikke er den 29. februar, så citerer jeg
>>> her hele opslaget fra ODS:
>>
>> Forklaringen er at skuddagen blev indført efter den julianske
>> kalender hvor februar havde 23 dage. Så det vist på tekst-tv.
>
> Ja, og heldigvis er det blevet almindeligt at kalde
> den 29. februar for skuddag. Men det er jo ret
> specielt at have fødselsdag på en dag, som kun
> optræder i kalenderen hvert fjerde år.
På hvilken dato bliver man i øvrigt myndig, hvis man er født den 29.
>>> Hvis der er andre der som jeg, undrer sig over at
>>> skuddagen ikke er den 29. februar, så citerer jeg
>>> her hele opslaget fra ODS:
>>
>> Forklaringen er at skuddagen blev indført efter den julianske
>> kalender hvor februar havde 23 dage. Så det vist på tekst-tv.
>
> Ja, og heldigvis er det blevet almindeligt at kalde
> den 29. februar for skuddag. Men det er jo ret
> specielt at have fødselsdag på en dag, som kun
> optræder i kalenderen hvert fjerde år.
februar?
--
Poul
Herluf Holdt, 3140
Feb 24, 2012, 5:33:21 PM2/24/12
to
Jens Brix Christiansen skrev:
>> Hvad er den 29. så?
>
> Ifølge den danske almanak er dagens navn Øllegård. Min
> svigermor var født 1913-02-28, og dagens navn var Øllegård.
> Det har hun så til fælles med de to jeg kender som er født den
> 29. februar (i hhv. 1944 og 1976).
Det ser ud til at navnene på dagene 24.-29. februar
er variable alt efter om det er skudår eller ikke.
24. Skuddag i skudår, ellers Mathias
25. Mathias i skudår, ellers Victorinus
26. Victorinus i skudår, ellers Inger
27. Inger i skudår, ellers Leander
28. Leander i skudår, ellers Øllegård
29. Øllegård i skudår
(KU's Skriv- og Rejse-Kalender).
--
Herluf :·)
>> Hvad er den 29. så?
>
> Ifølge den danske almanak er dagens navn Øllegård. Min
> svigermor var født 1913-02-28, og dagens navn var Øllegård.
> Det har hun så til fælles med de to jeg kender som er født den
> 29. februar (i hhv. 1944 og 1976).
er variable alt efter om det er skudår eller ikke.
24. Skuddag i skudår, ellers Mathias
25. Mathias i skudår, ellers Victorinus
26. Victorinus i skudår, ellers Inger
27. Inger i skudår, ellers Leander
28. Leander i skudår, ellers Øllegård
29. Øllegård i skudår
(KU's Skriv- og Rejse-Kalender).
--
Herluf :·)
Johansen
Feb 24, 2012, 6:10:17 PM2/24/12
to
"Jens Brix Christiansen" skrev i meddelelsen
news:4f4808e2$0$284$1472...@news.sunsite.dk...
Det navn er dog ikke entydigt - det er jo bare navnet på sidste dag i
februar.
/Johansen
news:4f4808e2$0$284$1472...@news.sunsite.dk...
>
>Johansen skrev (2012-02-24 20:10):
>> "Andreas Andersen" skrev i meddelelsen
>> news:4f476958$0$294$1472...@news.sunsite.dk...
>>> Hvis man vil holde fast i noget forældet, så må man gøre det hele
>>> vejen. D. 24. er skuddag.
>>
>> Hvad er den 29. så?
>
>Ifølge den danske almanak er dagens navn Øllegård.
Okay, det havde jeg så ikke hørt om.
>Johansen skrev (2012-02-24 20:10):
>> "Andreas Andersen" skrev i meddelelsen
>> news:4f476958$0$294$1472...@news.sunsite.dk...
>>> Hvis man vil holde fast i noget forældet, så må man gøre det hele
>>> vejen. D. 24. er skuddag.
>>
>> Hvad er den 29. så?
>
>Ifølge den danske almanak er dagens navn Øllegård.
Det navn er dog ikke entydigt - det er jo bare navnet på sidste dag i
februar.
/Johansen
Herluf Holdt, 3140
Feb 24, 2012, 6:13:29 PM2/24/12
to
Poul B skrev:
> Herluf Holdt, 3140 wrote:
>> [...]
være logisk at det var den 28. februar, da navnedagen
"Øllegård" rokerer fra 29. til 28. februar, når det ikke
er skudår. (Nævnt i mit indlæg fra kl. 23:33).
--
Herluf :·)
> Herluf Holdt, 3140 wrote:
>> [...]
>> Men det er jo ret specielt at have fødselsdag
>> på en dag, som kun optræder i kalenderen hvert
>> fjerde år.
> På hvilken dato bliver man i øvrigt myndig, hvis man er født
> den 29. februar?
Jeg kan ikke finde, hvor det står, men det ville jo
>> på en dag, som kun optræder i kalenderen hvert
>> fjerde år.
> På hvilken dato bliver man i øvrigt myndig, hvis man er født
> den 29. februar?
være logisk at det var den 28. februar, da navnedagen
"Øllegård" rokerer fra 29. til 28. februar, når det ikke
er skudår. (Nævnt i mit indlæg fra kl. 23:33).
--
Herluf :·)
pkylle
Feb 24, 2012, 6:35:34 PM2/24/12
to
som Tøndering skriver, og ikke "6. og 5.kalendas martias" , som du skrev.
/Peter
pkylle
Feb 24, 2012, 8:11:21 PM2/24/12
to
On 2012-02-24 20:51, "Poul E. Jørgensen" wrote:
måske være et ikke-skudår?
Det vil så være (med Tønderings oplæg)
(ikke-skudår)
Roman date Modern date
7th day before Kalendae of March 23 February
6th day before Kalendae of March 24 February
5th day before Kalendae of March 25 February
7th day before Kalendae of March 23 February
6th day before Kalendae of March 24 February
4th day before Kalendae of March 26 February
3th day before Kalendae of March 27 February
The day before Kalendae of March 28 February
Kalendae of March 1 March
Hele året (som det har set ud fra 45 BC)kan ses her:
http://romantables.8m.com/calender.html
Herluf Holdt, 3140
Feb 25, 2012, 2:03:06 AM2/25/12
to
Herluf Holdt, 3140 citerede ODS:
> [...] Skuddag . . giver Frihed for Qvinden, da tør hun,
som vi ikke kom ind på her i tråden, nemlig at det
var på denne ene dag i året at kvinden havde frihed
til at fri.
Skikken er omtalt i denne Wikipediaartikel:
http://www.historieonline.dk/special/skuddag/hvorfor.htm
I Skotland skal dronning Margaret i 1288 have
dekreteret, at enhver kvinde "af både høj og lav byrd"
kunne bejle på skuddagen. Hvis en mand ville afvise
frieriet, skulle han bøde "den sum af en Dundis"
- dvs. en betydelig bod.
[...]
I Danmark har kvindernes frieri på skuddagen næppe
nogensinde været opfattet som andet end spøg og
morskab.
Den traditionelle "kompensationsgave" var normalt 12
par strømper eller 12 par handsker. Måske er det en god
idé for manden at have et lille lager af engangshandsker
liggende klar på hylden.
--
Herluf :·)
> [...] Skuddag . . giver Frihed for Qvinden, da tør hun,
> efter gammel Brug, frie selv. HCAnd.(1919).V.214.
H.C. Andersen kom ind på et aspekt af skuddagen,
som vi ikke kom ind på her i tråden, nemlig at det
var på denne ene dag i året at kvinden havde frihed
til at fri.
Skikken er omtalt i denne Wikipediaartikel:
http://www.historieonline.dk/special/skuddag/hvorfor.htm
I Skotland skal dronning Margaret i 1288 have
dekreteret, at enhver kvinde "af både høj og lav byrd"
kunne bejle på skuddagen. Hvis en mand ville afvise
frieriet, skulle han bøde "den sum af en Dundis"
- dvs. en betydelig bod.
[...]
I Danmark har kvindernes frieri på skuddagen næppe
nogensinde været opfattet som andet end spøg og
morskab.
Den traditionelle "kompensationsgave" var normalt 12
par strømper eller 12 par handsker. Måske er det en god
idé for manden at have et lille lager af engangshandsker
liggende klar på hylden.
--
Herluf :·)
Andreas Andersen
Feb 25, 2012, 2:30:16 AM2/25/12
to
de mærkelige månedslængder og datoer der falder på forskellige ugedage.
Jeg startede en debat i dk.videnskab om det for nylig, hvor der ikke var
den store opbakning til mit synspunkt.
--
Andreas
"Poul E. Jørgensen"
Feb 25, 2012, 3:06:56 AM2/25/12
to
Den 25-02-2012 02:11, pkylle skrev:
> Ja det er vel også det du angiver, Modern date. Men din angivelse skal
> måske være et ikke-skudår?
> Det vil så være (med Tønderings oplæg)
Lucem vidisti!
> Ja det er vel også det du angiver, Modern date. Men din angivelse skal
> måske være et ikke-skudår?
> Det vil så være (med Tønderings oplæg)
pkylle
Feb 25, 2012, 3:23:16 AM2/25/12
to
On 2012-02-25 09:06, "Poul E. Jørgensen" wrote:
> Lucem vidisti
Lyset var der nu hele tiden, men du klandrede mig for at bruge 'moderne
datoer', hvilket du også selv gjorde.
/Peter
> Lucem vidisti
Lyset var der nu hele tiden, men du klandrede mig for at bruge 'moderne
datoer', hvilket du også selv gjorde.
/Peter
Per Vadmand
Feb 25, 2012, 4:04:12 AM2/25/12
to
Jens Brix Christiansen wrote:
>
> Ifølge den danske almanak er dagens navn Øllegård. Min svigermor var
> født 1913-02-28, og dagens navn var Øllegård.
Beklager, men netop i en sådan dagligdags sætning synes jeg altså, den måde
>
> Ifølge den danske almanak er dagens navn Øllegård. Min svigermor var
> født 1913-02-28, og dagens navn var Øllegård.
at skrive datoen på, virker HELT forkert. Jeg kan forstå argumentet med den
rækkefølge, når man skriver tabeller og andet, som skal sorteres, men i et
tilfælde som dette MÅ man da skrive tallene i den rækkefølge, man siger dem?
Ja, undskyld, jeg genåbner diskussionen, men det skurrer altså virkelig i
mine øjne ...
Per V
--
"Fantomet er hård mod de hårde". (Gl. Jungleordsprog)
Jens Brix Christiansen
Feb 25, 2012, 4:11:20 AM2/25/12
to
Johansen skrev (2012-02-25 00:10):
> "Jens Brix Christiansen" skrev i meddelelsen
> news:4f4808e2$0$284$1472...@news.sunsite.dk...
> "Jens Brix Christiansen" skrev i meddelelsen
> news:4f4808e2$0$284$1472...@news.sunsite.dk...
>> Ifølge den danske almanak er dagens navn Øllegård.
> Det navn er dog ikke entydigt - det er jo bare navnet på sidste dag i
> februar.
Den brug af "entydig" præsupponerer at der findes en grundlæggende sand
> februar.
kalender som entydigheden defineres ud fra. I min forståelse findes der
ingen sådan sand kalender. Det er naturligvis overordentligt praktisk at
vi bruger den gregorianske kalender som en international standard, men
det er bare en konvention.
Jeg vil omvendt hævde at Øllegård er et fint entydigt navn på en dag.
Det er jo altid dagen efter Leander. Når man skal omsætte til den
gregorianske kalender, skal man lige være opmærksom på det med skudår,
men sådan er er jo så meget.
--
Jens Brix Christiansen
Jens Brix Christiansen
Feb 25, 2012, 4:28:23 AM2/25/12
to
Per Vadmand skrev (2012-02-25 10:04):
> Jens Brix Christiansen wrote:
>>
>> Ifølge den danske almanak er dagens navn Øllegård. Min svigermor var
>> født 1913-02-28, og dagens navn var Øllegård.
>
> Beklager, men netop i en sådan dagligdags sætning synes jeg altså, den måde
> at skrive datoen på, virker HELT forkert. Jeg kan forstå argumentet med den
> rækkefølge, når man skriver tabeller og andet, som skal sorteres, men i et
> tilfælde som dette MÅ man da skrive tallene i den rækkefølge, man siger dem?
> Ja, undskyld, jeg genåbner diskussionen, men det skurrer altså virkelig i
> mine øjne ...
Generer det dig også at det tidsstempel som jeg har konfigureret
> Jens Brix Christiansen wrote:
>>
>> Ifølge den danske almanak er dagens navn Øllegård. Min svigermor var
>> født 1913-02-28, og dagens navn var Øllegård.
>
> Beklager, men netop i en sådan dagligdags sætning synes jeg altså, den måde
> at skrive datoen på, virker HELT forkert. Jeg kan forstå argumentet med den
> rækkefølge, når man skriver tabeller og andet, som skal sorteres, men i et
> tilfælde som dette MÅ man da skrive tallene i den rækkefølge, man siger dem?
> Ja, undskyld, jeg genåbner diskussionen, men det skurrer altså virkelig i
> mine øjne ...
Thunderbird til at sætte i første linje hver gang jeg svarer på et
indlæg, er skrevet med den konvention?
Men nu da diskussionen er genåbnet: Hvis jeg havde skrevet det med
bogstaver, ville jeg have skrevet "den 28. februar 1913", men når jeg
skriver datoer uden bogstaver, bruger jeg ISO-standarden. Det har jeg
gjort rigtigt længe. Jeg var konsulent hos DSB i perioden 1992-94, og
der måtte jeg lige vænne mig til at bruge deres firmastandard (som
gengav bemeldte dato som 28.02.1913), men jeg holdt hurtigt op igen da
den tjans var overstået.
Jeg er nysgerrig efter om indvendingen går på at jeg brugte et numerisk
format i løbende tekst, eller om indvendingen går på mit valg af
numerisk format. Den første indvending vil jeg være tilbøjelig til at
tilslutte mig, mens jeg i tilfælde af den anden indvending vil nøjes med
at konstatere en kulturforskel.
--
Jens Brix Christiansen
Poul B
Feb 25, 2012, 4:46:18 AM2/25/12
to
On Sat, 25 Feb 2012 08:30:16 +0100, Andreas Andersen wrote:
>>> Jeg har en aversion imod at begynde at smålappe på anakronistiske
>>> anordninger som f.eks. vores kalendersystem, der er håbløst forældet.
>>
>> På hvilken måde forældet?
>
> Den er indført af en pave i 1582... Jeg synes, den er ret upraktisk med
> de mærkelige månedslængder og datoer der falder på forskellige ugedage.
Er det ikke en konsekvens af antallet af dage og måneder på et år samt
>>> Jeg har en aversion imod at begynde at smålappe på anakronistiske
>>> anordninger som f.eks. vores kalendersystem, der er håbløst forældet.
>>
>> På hvilken måde forældet?
>
> Den er indført af en pave i 1582... Jeg synes, den er ret upraktisk med
> de mærkelige månedslængder og datoer der falder på forskellige ugedage.
ugens længde på syv dage? Det kan man næppe gøre det helt store ved.
Hvad angår det upraktiske, kunne man også sige, at det er upraktisk med et
døgn på 24 timer, en time på 60 minutter og et minut på 60 sekunder. Men vi
har vænnet os til det, og det bliver næppe ændret.
--
Poul
Poul B
Feb 25, 2012, 4:47:46 AM2/25/12
to
On Sat, 25 Feb 2012 00:13:29 +0100, Herluf Holdt, 3140 wrote:
>> På hvilken dato bliver man i øvrigt myndig, hvis man er født
>> den 29. februar?
>
> Jeg kan ikke finde, hvor det står, men det ville jo
> være logisk at det var den 28. februar, da navnedagen
> "Øllegård" rokerer fra 29. til 28. februar, når det ikke
> er skudår.
Man har simpelthen fødselsdag den sidste dag i februar?
>> På hvilken dato bliver man i øvrigt myndig, hvis man er født
>> den 29. februar?
>
> Jeg kan ikke finde, hvor det står, men det ville jo
> være logisk at det var den 28. februar, da navnedagen
> "Øllegård" rokerer fra 29. til 28. februar, når det ikke
> er skudår.
--
Poul
Erik Olsen
Feb 25, 2012, 5:00:20 AM2/25/12
to
Per Vadmand wrote:
> Beklager, men netop i en sådan dagligdags sætning synes jeg altså,
> den måde at skrive datoen på, virker HELT forkert. Jeg kan forstå
> argumentet med den rækkefølge, når man skriver tabeller og andet, som
> skal sorteres, men i et tilfælde som dette MÅ man da skrive tallene i
> den rækkefølge, man siger dem? Ja, undskyld, jeg genåbner
> diskussionen, men det skurrer altså virkelig i mine øjne ...
Det er kun et spørgsmål om vilje og vane. Er viljen ikke tilstede,
> Beklager, men netop i en sådan dagligdags sætning synes jeg altså,
> den måde at skrive datoen på, virker HELT forkert. Jeg kan forstå
> argumentet med den rækkefølge, når man skriver tabeller og andet, som
> skal sorteres, men i et tilfælde som dette MÅ man da skrive tallene i
> den rækkefølge, man siger dem? Ja, undskyld, jeg genåbner
> diskussionen, men det skurrer altså virkelig i mine øjne ...
kommer vanen heller ikke.
--
Venlig hilsen/Best regards
Erik Olsen
Poul B
Feb 25, 2012, 5:03:35 AM2/25/12
to
On Sat, 25 Feb 2012 10:28:23 +0100, Jens Brix Christiansen wrote:
>>> Ifølge den danske almanak er dagens navn Øllegård. Min svigermor var
>>> født 1913-02-28, og dagens navn var Øllegård.
>>
>> Beklager, men netop i en sådan dagligdags sætning synes jeg altså, den måde
>> at skrive datoen på, virker HELT forkert. Jeg kan forstå argumentet med den
>> rækkefølge, når man skriver tabeller og andet, som skal sorteres, men i et
>> tilfælde som dette MÅ man da skrive tallene i den rækkefølge, man siger dem?
>> Ja, undskyld, jeg genåbner diskussionen, men det skurrer altså virkelig i
>> mine øjne ...
>
> Generer det dig også at det tidsstempel som jeg har konfigureret
> Thunderbird til at sætte i første linje hver gang jeg svarer på et
> indlæg, er skrevet med den konvention?
Jeg tillader mig lige at komme med et svar, selvom dit indlæg ikke er
>>> Ifølge den danske almanak er dagens navn Øllegård. Min svigermor var
>>> født 1913-02-28, og dagens navn var Øllegård.
>>
>> Beklager, men netop i en sådan dagligdags sætning synes jeg altså, den måde
>> at skrive datoen på, virker HELT forkert. Jeg kan forstå argumentet med den
>> rækkefølge, når man skriver tabeller og andet, som skal sorteres, men i et
>> tilfælde som dette MÅ man da skrive tallene i den rækkefølge, man siger dem?
>> Ja, undskyld, jeg genåbner diskussionen, men det skurrer altså virkelig i
>> mine øjne ...
>
> Generer det dig også at det tidsstempel som jeg har konfigureret
> Thunderbird til at sætte i første linje hver gang jeg svarer på et
> indlæg, er skrevet med den konvention?
henvendt til mig. Dit tidsstempel generer ikke mig, for jeg læser dem så
godt som aldrig (det gælder ikke kun i dine indlæg, men i alles).
[...]
> Jeg er nysgerrig efter om indvendingen går på at jeg brugte et numerisk
> format i løbende tekst, eller om indvendingen går på mit valg af
> numerisk format.
informationen, fordi jeg pludselig skulle til at "læse baglæns" (fra højre
mod venstre).
--
Poul
Jan Kronsell
Feb 25, 2012, 5:03:48 AM2/25/12
to
>Men nu da diskussionen er genåbnet: Hvis jeg havde skrevet det med
>bogstaver, ville jeg have skrevet "den 28. februar 1913", men når jeg
>skriver datoer uden bogstaver, bruger jeg ISO-standarden. Det har jeg gjort
>rigtigt længe. Jeg var konsulent hos DSB i perioden 1992-94, og der måtte
>jeg lige vænne mig til at bruge deres firmastandard (som gengav bemeldte
>dato som 28.02.1913), men jeg holdt hurtigt op igen da den tjans var
>overstået.
>
>Jeg er nysgerrig efter om indvendingen går på at jeg brugte et numerisk
>format i løbende tekst, eller om indvendingen går på mit valg af numerisk
>format. Den første indvending vil jeg være tilbøjelig til at tilslutte mig,
>mens jeg i tilfælde af den anden indvending vil nøjes med at konstatere en
>kulturforskel.
>
Hvordan ville du læse sætningen højt? Villed du sige: "Mibn svigermor var
>bogstaver, ville jeg have skrevet "den 28. februar 1913", men når jeg
>skriver datoer uden bogstaver, bruger jeg ISO-standarden. Det har jeg gjort
>rigtigt længe. Jeg var konsulent hos DSB i perioden 1992-94, og der måtte
>jeg lige vænne mig til at bruge deres firmastandard (som gengav bemeldte
>dato som 28.02.1913), men jeg holdt hurtigt op igen da den tjans var
>overstået.
>
>Jeg er nysgerrig efter om indvendingen går på at jeg brugte et numerisk
>format i løbende tekst, eller om indvendingen går på mit valg af numerisk
>format. Den første indvending vil jeg være tilbøjelig til at tilslutte mig,
>mens jeg i tilfælde af den anden indvending vil nøjes med at konstatere en
>kulturforskel.
>
født nittenhundredeogtretten streg nulto streg otteogtyve? Personligt ville
jeg aldrig udtrykke mig sådan.
Jan
"Poul E. Jørgensen"
Feb 25, 2012, 5:07:52 AM2/25/12
to
Den 24-02-2012 23:33, Herluf Holdt, 3140 skrev:
> 24. Skuddag i skudår, ellers Mathias
> 25. Mathias i skudår, ellers Victorinus
Kalenderen, som findes i det danske Jordebogshåndskrift fra ca. 1250
> 24. Skuddag i skudår, ellers Mathias
> 25. Mathias i skudår, ellers Victorinus
skriver ud for VI Kalendas Marcii = 24. 2. følgende:
Mathie apostoli. Locus bisexti =
Apostlen Mathias' (dag). Pladsen for skuddagen.
Det sidste er altså alternativet. Så bliver Mathias' dag skubbet et døgn
frem.
PS: Nyere kalendere med helgendage har det med at proppe året med
helgennavne.
Det man spørger sig selv er: Hvad med den ekstra dag ang. helgenfester?
Jordebogskalenderen har omkring skuddagen dog ikke noget problem - også
fordi der ikke er anført ret mange helgendage:
Normalår:
22.2. St. Peters bispestol (cathedra).
23.2. Forberedelsesdagen til St. Mathias' dag (kaldet vigilia).
24.2. St. Mathias' dag. Pladsen for skuddagen.
25.2. [ingen helgen]
I skudår skubber man formentlig vigilia d. 23.2. til 24.2. etc.
Per Vadmand
Feb 25, 2012, 5:10:26 AM2/25/12
to
Jens Brix Christiansen wrote:
>
> Jeg er nysgerrig efter om indvendingen går på at jeg brugte et
> numerisk format i løbende tekst, eller om indvendingen går på mit
> valg af numerisk format. Den første indvending vil jeg være
> tilbøjelig til at tilslutte mig, mens jeg i tilfælde af den anden
> indvending vil nøjes med at konstatere en kulturforskel.
Indvendingen går nok lidt på begge dele. I en tekst som den omtalte ville
>
> Jeg er nysgerrig efter om indvendingen går på at jeg brugte et
> numerisk format i løbende tekst, eller om indvendingen går på mit
> valg af numerisk format. Den første indvending vil jeg være
> tilbøjelig til at tilslutte mig, mens jeg i tilfælde af den anden
> indvending vil nøjes med at konstatere en kulturforskel.
jeg selv enten have skrevet det ud med bogstaver eller som 28/2 (19)13.
Pudsigt nok stødte jeg lige nu på en gammel (svensk) regning, der var
dateret "10.4.01". Her var jeg virkelig på Herrens mark og kunne først efter
grundig gennemlæsning af teksten afgøre, om den var fra 10. april 2001, 4.
januar 2010 eller 1. april 2010. Det viste sig at være det sidste, men det
bliver godt nok ekstra upraktisk, når man kun bruger de to sidste cifre af
årstallet!
Jan Kronsell
Feb 25, 2012, 5:17:49 AM2/25/12
to
>>
>> På hvilken måde forældet?
>
>Den er indført af en pave i 1582... Jeg synes, den er ret upraktisk med de
>mærkelige månedslængder og datoer der falder på forskellige ugedage. Jeg
>startede en debat i dk.videnskab om det for nylig, hvor der ikke var den
>store opbakning til mit synspunkt.
>
Problemet ligger jo i, at vi gerne vil have året til at rette sig efter
>> På hvilken måde forældet?
>
>Den er indført af en pave i 1582... Jeg synes, den er ret upraktisk med de
>mærkelige månedslængder og datoer der falder på forskellige ugedage. Jeg
>startede en debat i dk.videnskab om det for nylig, hvor der ikke var den
>store opbakning til mit synspunkt.
>
solen. Jorden bevæger sig rundt om denne i et tirdsrum som ikke kan opdeles
på nogen fornuftig måde (selv hvis vi måler i sekunder, er det ikke et helt
tal). Det har været forsøgt i mange kalendre igennem tiden, men uanset
hvordan kalenderen har været indrettet,m vil året komme ud af synkronisering
med solåret, og det vil betyde at årstiderne vil "bevæge" sig hen over året
i stedet. Samtidigt er døgnet ikke netop 60*60*24 sekunder langet, det er
lidt længere, så heller ikke døgnets længde er fast. Derfor har vi også
skudsekunder som tilføjes døgnet meed uregelmæssige mellemrum, senest 1.
januar 2009. Næste gang er 1. juli 2012. Af det er uregelmæssigt, kan ses af
de seneste 5 skudsekunder: 1-1-2009, 1-1-2006, 1-1-1999, 1-7-1997 og
1-1-1996.
Den eneste 100 % sikre løsning er at fjerne enhver opdeling af året i
måneder, uger, dager timer, minutter og sekunder og alene kigge på solen.
Men det vil nok give nogen andre udfordringer, når vi skal lave aftaler. "Vi
mødes når solen på 56° 18'32'' N og 15° 34'56'' E står 35,23° over
horisonten".
Vi kan nok ikke finde et system, der opdeler året og døgnet mere præcist end
det nuværende uden at kræve yderligere reguleringer.
Jan
Erik Olsen
Feb 25, 2012, 5:30:55 AM2/25/12
to
Poul B wrote:
> Jeg må indrømme, at jeg lige brugte et ekstra sekund på at afkode
> informationen, fordi jeg pludselig skulle til at "læse baglæns" (fra
> højre mod venstre).
Jeg er vant til at anvende ISO-datoformatet på arbejdet, så det giver
> Jeg må indrømme, at jeg lige brugte et ekstra sekund på at afkode
> informationen, fordi jeg pludselig skulle til at "læse baglæns" (fra
> højre mod venstre).
mig slet ingen problemer.
Til gengæld kan jeg slås ud af kurs hvis jeg uventet måder et amerikansk
datoformat. Det hjælper dog når folk bruger de rigtige skilletegn.
Andreas Andersen
Feb 25, 2012, 5:45:55 AM2/25/12
to
Den 25-02-2012 10:46, Poul B skrev:
> On Sat, 25 Feb 2012 08:30:16 +0100, Andreas Andersen wrote:
>
>>>> Jeg har en aversion imod at begynde at smålappe på anakronistiske
>>>> anordninger som f.eks. vores kalendersystem, der er håbløst forældet.
>>>
>>> På hvilken måde forældet?
>>
>> Den er indført af en pave i 1582... Jeg synes, den er ret upraktisk med
>> de mærkelige månedslængder og datoer der falder på forskellige ugedage.
>
> Er det ikke en konsekvens af antallet af dage og måneder på et år samt
> ugens længde på syv dage? Det kan man næppe gøre det helt store ved.
Der har været ændringsforslag, hvor man kun lader 364 dage om året indgå
> On Sat, 25 Feb 2012 08:30:16 +0100, Andreas Andersen wrote:
>
>>>> Jeg har en aversion imod at begynde at smålappe på anakronistiske
>>>> anordninger som f.eks. vores kalendersystem, der er håbløst forældet.
>>>
>>> På hvilken måde forældet?
>>
>> Den er indført af en pave i 1582... Jeg synes, den er ret upraktisk med
>> de mærkelige månedslængder og datoer der falder på forskellige ugedage.
>
> Er det ikke en konsekvens af antallet af dage og måneder på et år samt
> ugens længde på syv dage? Det kan man næppe gøre det helt store ved.
i kalenderen (præcis 52 7-dages uger), og bare lader de 1 eller 2 dage
ekstra være i overskud - så kan man jo holde en nytårsfest. På den måde
starter år altid på samme ugedag. Det synes jeg ville være smart.
> Hvad angår det upraktiske, kunne man også sige, at det er upraktisk med et
> døgn på 24 timer, en time på 60 minutter og et minut på 60 sekunder. Men vi
> har vænnet os til det, og det bliver næppe ændret.
divisorer. Der er også de, der mener, at vi bør skifte fra
10-talssystemet til 12-talssystemet, fordi 12 deles af 2, 3, 4 og 6,
hvor 10 kun deles af 2 og 5. Babylonerne brugte vist 60-talssystemet.
10 har vel sin særstatus af den banale årsag, at vi har 10 fingre.
--
Andreas
Jens Brix Christiansen
Feb 25, 2012, 5:59:02 AM2/25/12
to
overhovedet interesserer sig for begrebet) og andre årsdage, afhænger jo
af hvilken kalender man refererer til.
Anekdote: To jøder småsnakker ved en gudstjeneste i synagogen. Den ene
spørger: "Hvilken dato er det yom kippur i år?" Den anden svarer: "Det
er som altid den 10. tishri."
--
Jens Brix Christiansen
Bertel Lund Hansen
Feb 25, 2012, 7:09:43 AM2/25/12
to
Per Vadmand skrev:
> Beklager, men netop i en sådan dagligdags sætning synes jeg altså, den måde
> at skrive datoen på, virker HELT forkert.
Mig generer det ikke.
--
Bertel
http://bertel.lundhansen.dk/ http://fiduso.dk/
> Beklager, men netop i en sådan dagligdags sætning synes jeg altså, den måde
> at skrive datoen på, virker HELT forkert.
--
Bertel
http://bertel.lundhansen.dk/ http://fiduso.dk/
Bertel Lund Hansen
Feb 25, 2012, 7:12:51 AM2/25/12
to
Poul B skrev:
> Hvad angår det upraktiske, kunne man også sige, at det er upraktisk med et
> døgn på 24 timer, en time på 60 minutter og et minut på 60 sekunder.
Tværtimod - det er uhyre praktisk, og hvis vi skulle designe
tidsinddelingen fra skrab, ville matematikere og folk med
kendskab til praktisk brug af tidsinddelinger uden tvivl foreslå
samme system. Det er antallet af divisorer i grundtallene (60 og
12) der gør det ideelt.
Det eneste man kunne diskutere, er om døgnet også burde deles i
60 timer.
> Hvad angår det upraktiske, kunne man også sige, at det er upraktisk med et
> døgn på 24 timer, en time på 60 minutter og et minut på 60 sekunder.
tidsinddelingen fra skrab, ville matematikere og folk med
kendskab til praktisk brug af tidsinddelinger uden tvivl foreslå
samme system. Det er antallet af divisorer i grundtallene (60 og
12) der gør det ideelt.
Det eneste man kunne diskutere, er om døgnet også burde deles i
60 timer.
Bertel Lund Hansen
Feb 25, 2012, 7:14:14 AM2/25/12
to
Andreas Andersen skrev:
> divisorer. Der er også de, der mener, at vi bør skifte fra
> 10-talssystemet til 12-talssystemet, fordi 12 deles af 2, 3, 4 og 6,
> hvor 10 kun deles af 2 og 5.
Hvor mange mener at vi bør skifte? Mit gæt: 0.
Der er ikke tvivl om at det havde givet mange fordele at have
haft et 12-talssystem fra starten, men det er noget andet.
> Babylonerne brugte vist 60-talssystemet.
Stryg "vist". Vi har vores timeinddeling fra den konvention.
> divisorer. Der er også de, der mener, at vi bør skifte fra
> 10-talssystemet til 12-talssystemet, fordi 12 deles af 2, 3, 4 og 6,
> hvor 10 kun deles af 2 og 5.
Der er ikke tvivl om at det havde givet mange fordele at have
haft et 12-talssystem fra starten, men det er noget andet.
> Babylonerne brugte vist 60-talssystemet.
Stryg "vist". Vi har vores timeinddeling fra den konvention.
Andreas Andersen
Feb 25, 2012, 7:33:55 AM2/25/12
to
On 25-02-2012 13:14, Bertel Lund Hansen wrote:
> Andreas Andersen skrev:
>
>> divisorer. Der er også de, der mener, at vi bør skifte fra
>> 10-talssystemet til 12-talssystemet, fordi 12 deles af 2, 3, 4 og 6,
>> hvor 10 kun deles af 2 og 5.
>
> Hvor mange mener at vi bør skifte? Mit gæt: 0.
>
> Der er ikke tvivl om at det havde givet mange fordele at have
> haft et 12-talssystem fra starten, men det er noget andet.
Det har du nok ret i, jeg overfortolker "det ville være smart med
> Andreas Andersen skrev:
>
>> divisorer. Der er også de, der mener, at vi bør skifte fra
>> 10-talssystemet til 12-talssystemet, fordi 12 deles af 2, 3, 4 og 6,
>> hvor 10 kun deles af 2 og 5.
>
> Hvor mange mener at vi bør skifte? Mit gæt: 0.
>
> Der er ikke tvivl om at det havde givet mange fordele at have
> haft et 12-talssystem fra starten, men det er noget andet.
12-talssystemet" til "det skal vi da indføre". Det ville være noget af
et projekt at begynde på.
--
Andreas
Poul B
Feb 25, 2012, 8:19:04 AM2/25/12
to
On Sat, 25 Feb 2012 11:45:55 +0100, Andreas Andersen wrote:
>>>>> Jeg har en aversion imod at begynde at smålappe på anakronistiske
>>>>> anordninger som f.eks. vores kalendersystem, der er håbløst forældet.
>>>>
>>>> På hvilken måde forældet?
>>>
>>> Den er indført af en pave i 1582... Jeg synes, den er ret upraktisk med
>>> de mærkelige månedslængder og datoer der falder på forskellige ugedage.
>>
>> Er det ikke en konsekvens af antallet af dage og måneder på et år samt
>> ugens længde på syv dage? Det kan man næppe gøre det helt store ved.
>
> Der har været ændringsforslag, hvor man kun lader 364 dage om året indgå
> i kalenderen (præcis 52 7-dages uger), og bare lader de 1 eller 2 dage
> ekstra være i overskud - så kan man jo holde en nytårsfest. På den måde
> starter år altid på samme ugedag.
Hvilken ugedag ville den overskydende dag så falde på?
>>>>> Jeg har en aversion imod at begynde at smålappe på anakronistiske
>>>>> anordninger som f.eks. vores kalendersystem, der er håbløst forældet.
>>>>
>>>> På hvilken måde forældet?
>>>
>>> Den er indført af en pave i 1582... Jeg synes, den er ret upraktisk med
>>> de mærkelige månedslængder og datoer der falder på forskellige ugedage.
>>
>> Er det ikke en konsekvens af antallet af dage og måneder på et år samt
>> ugens længde på syv dage? Det kan man næppe gøre det helt store ved.
>
> Der har været ændringsforslag, hvor man kun lader 364 dage om året indgå
> i kalenderen (præcis 52 7-dages uger), og bare lader de 1 eller 2 dage
> ekstra være i overskud - så kan man jo holde en nytårsfest. På den måde
> starter år altid på samme ugedag.
> Det synes jeg ville være smart.
jeg må være lidt selvisk, synes jeg f.eks., det er meget rart, at ens
fødselsdag falder på forskellige ugedage; så er der da en chance for, at
man en gang imellem har fri på dagen.
>> Hvad angår det upraktiske, kunne man også sige, at det er upraktisk med et
>> døgn på 24 timer, en time på 60 minutter og et minut på 60 sekunder. Men vi
>> har vænnet os til det, og det bliver næppe ændret.
>
> Faktisk kan jeg godt lide 24 og 60, fordi de har en helt masse
> divisorer. Der er også de, der mener, at vi bør skifte fra
> 10-talssystemet til 12-talssystemet, fordi 12 deles af 2, 3, 4 og 6,
> hvor 10 kun deles af 2 og 5.
fordelen ved det?
> Babylonerne brugte vist 60-talssystemet.
>
> 10 har vel sin særstatus af den banale årsag, at vi har 10 fingre.
--
Poul
Poul B
Feb 25, 2012, 8:22:15 AM2/25/12
to
On Sat, 25 Feb 2012 13:12:51 +0100, Bertel Lund Hansen wrote:
>> Hvad angår det upraktiske, kunne man også sige, at det er upraktisk med et
>> døgn på 24 timer, en time på 60 minutter og et minut på 60 sekunder.
>
> Tværtimod - det er uhyre praktisk
Jeg havde håbet på, at brugen af "kunne" viste, at der ikke var tale om
>> Hvad angår det upraktiske, kunne man også sige, at det er upraktisk med et
>> døgn på 24 timer, en time på 60 minutter og et minut på 60 sekunder.
>
> Tværtimod - det er uhyre praktisk
/min/ holdning, men mere en (for)tænkt indvending.
--
Poul
Poul B
Feb 25, 2012, 8:25:31 AM2/25/12
to
On Sat, 25 Feb 2012 11:59:02 +0100, Jens Brix Christiansen wrote:
>>>> På hvilken dato bliver man i øvrigt myndig, hvis man er født
>>>> den 29. februar?
>>>
>>> Jeg kan ikke finde, hvor det står, men det ville jo
>>> være logisk at det var den 28. februar, da navnedagen
>>> "Øllegård" rokerer fra 29. til 28. februar, når det ikke
>>> er skudår.
>>
>> Man har simpelthen fødselsdag den sidste dag i februar?
>
> Hvornår man fejrer fødselsdage (hvis man ellers lever i en kultur der
> overhovedet interesserer sig for begrebet) og andre årsdage, afhænger jo
> af hvilken kalender man refererer til.
Jeg tænkte på danske forhold i ovenstående.
>>>> På hvilken dato bliver man i øvrigt myndig, hvis man er født
>>>> den 29. februar?
>>>
>>> Jeg kan ikke finde, hvor det står, men det ville jo
>>> være logisk at det var den 28. februar, da navnedagen
>>> "Øllegård" rokerer fra 29. til 28. februar, når det ikke
>>> er skudår.
>>
>> Man har simpelthen fødselsdag den sidste dag i februar?
>
> Hvornår man fejrer fødselsdage (hvis man ellers lever i en kultur der
> overhovedet interesserer sig for begrebet) og andre årsdage, afhænger jo
> af hvilken kalender man refererer til.
--
Poul
Lars Kongshøj
Feb 25, 2012, 8:35:25 AM2/25/12
to
Den 25/02/12 13.12, Bertel Lund Hansen skrev:
inddeling i centidøgn ville give en time på 14m24s - cirka et kvarter,
hvilket er en almindelig præcision at aftale tidspunkter med.
Spørgsmålet er om antallet af divisorer i inddelingen er afgørende. Jeg
tror at det er vigtigere at inddelingen matcher det almindeligt udbredte
talsystem. Men jeg er enig med dig i at det ville have været smart, hvis
man fra starten havde anvendt 12-talsystemet. Så kunne man have valgt en
nem inddeling ved at anvende tolvtalsbrøker, så slap man helt for at
vælge en inddeling, men den implicite inddeling ville være god:
2t, 10m, 50s, ~4s ...
Ude i det virkelige liv er det i større edb-systemer forekommer
inddeling af minuttet i centiminutter. Jeg har endda arbejdet med et
system hvor klokkeslættet opbevares i centiminutter efter midnat, så et
døgn blev altså opdelt i 14400 centiminutter.
Men det er vist rent tankespind at lave om på tidsregning og talsystem,
men på en måde kunne det være interessant, hvis man besluttede sig for
at lave noget bedre og tage bøvlet én gang for alle. Y2k i anden potens.
København, kl. 735 dodekaedisk tid
Mvh. Lars
> Poul B skrev:
>
>> Hvad angår det upraktiske, kunne man også sige, at det er upraktisk med et
>> døgn på 24 timer, en time på 60 minutter og et minut på 60 sekunder.
>
> Tværtimod - det er uhyre praktisk, og hvis vi skulle designe
> tidsinddelingen fra skrab, ville matematikere og folk med
> kendskab til praktisk brug af tidsinddelinger uden tvivl foreslå
> samme system. Det er antallet af divisorer i grundtallene (60 og
> 12) der gør det ideelt.
>
> Det eneste man kunne diskutere, er om døgnet også burde deles i
> 60 timer.
Det ville give en time på 20 m og det er meget passende, ligesom en
>
>> Hvad angår det upraktiske, kunne man også sige, at det er upraktisk med et
>> døgn på 24 timer, en time på 60 minutter og et minut på 60 sekunder.
>
> Tværtimod - det er uhyre praktisk, og hvis vi skulle designe
> tidsinddelingen fra skrab, ville matematikere og folk med
> kendskab til praktisk brug af tidsinddelinger uden tvivl foreslå
> samme system. Det er antallet af divisorer i grundtallene (60 og
> 12) der gør det ideelt.
>
> Det eneste man kunne diskutere, er om døgnet også burde deles i
> 60 timer.
inddeling i centidøgn ville give en time på 14m24s - cirka et kvarter,
hvilket er en almindelig præcision at aftale tidspunkter med.
Spørgsmålet er om antallet af divisorer i inddelingen er afgørende. Jeg
tror at det er vigtigere at inddelingen matcher det almindeligt udbredte
talsystem. Men jeg er enig med dig i at det ville have været smart, hvis
man fra starten havde anvendt 12-talsystemet. Så kunne man have valgt en
nem inddeling ved at anvende tolvtalsbrøker, så slap man helt for at
vælge en inddeling, men den implicite inddeling ville være god:
2t, 10m, 50s, ~4s ...
Ude i det virkelige liv er det i større edb-systemer forekommer
inddeling af minuttet i centiminutter. Jeg har endda arbejdet med et
system hvor klokkeslættet opbevares i centiminutter efter midnat, så et
døgn blev altså opdelt i 14400 centiminutter.
Men det er vist rent tankespind at lave om på tidsregning og talsystem,
men på en måde kunne det være interessant, hvis man besluttede sig for
at lave noget bedre og tage bøvlet én gang for alle. Y2k i anden potens.
København, kl. 735 dodekaedisk tid
Mvh. Lars
Andreas Andersen
Feb 25, 2012, 8:40:55 AM2/25/12
to
On 25-02-2012 14:19, Poul B wrote:
> Hvilken ugedag ville den overskydende dag så falde på?
Ingen ugedag, den ville være uden for kalenderen.
> Hvilken ugedag ville den overskydende dag så falde på?
>> Faktisk kan jeg godt lide 24 og 60, fordi de har en helt masse
>> divisorer. Der er også de, der mener, at vi bør skifte fra
>> 10-talssystemet til 12-talssystemet, fordi 12 deles af 2, 3, 4 og 6,
>> hvor 10 kun deles af 2 og 5.
>
> Min viden om matematik er begrænset, så jeg spørger lidt dumt: Hvad er
> fordelen ved det?
--
Andreas
Bertel Lund Hansen
Feb 25, 2012, 9:14:36 AM2/25/12
to
Poul B skrev:
>> Faktisk kan jeg godt lide 24 og 60, fordi de har en helt masse
>> divisorer. Der er også de, der mener, at vi bør skifte fra
>> 10-talssystemet til 12-talssystemet, fordi 12 deles af 2, 3, 4 og 6,
>> hvor 10 kun deles af 2 og 5.
> Min viden om matematik er begrænset, så jeg spørger lidt dumt: Hvad er
> fordelen ved det?
Det kvarte af 12 er et helt tal og ikke som ved 10 et decimaltal.
Jo flere divisorer, jo flere brøkdele kan angives som heltal.
Ulempen er at kun ganske få mennesker som har en strategisk,
genetisk fejl, kan tælle på fingrene.
>> Faktisk kan jeg godt lide 24 og 60, fordi de har en helt masse
>> divisorer. Der er også de, der mener, at vi bør skifte fra
>> 10-talssystemet til 12-talssystemet, fordi 12 deles af 2, 3, 4 og 6,
>> hvor 10 kun deles af 2 og 5.
> Min viden om matematik er begrænset, så jeg spørger lidt dumt: Hvad er
> fordelen ved det?
Jo flere divisorer, jo flere brøkdele kan angives som heltal.
Ulempen er at kun ganske få mennesker som har en strategisk,
genetisk fejl, kan tælle på fingrene.
Bertel Lund Hansen
Feb 25, 2012, 9:16:11 AM2/25/12
to
Lars Kongshøj skrev:
> Men det er vist rent tankespind at lave om på tidsregning og talsystem,
> men på en måde kunne det være interessant, hvis man besluttede sig for
> at lave noget bedre og tage bøvlet én gang for alle. Y2k i anden potens.
Det ville give et uopretteligt kaos.
> Men det er vist rent tankespind at lave om på tidsregning og talsystem,
> men på en måde kunne det være interessant, hvis man besluttede sig for
> at lave noget bedre og tage bøvlet én gang for alle. Y2k i anden potens.
Lars Kongshøj
Feb 25, 2012, 9:30:02 AM2/25/12
to
Den 25/02/12 15.14, Bertel Lund Hansen skrev:
det endeligt var en nødvendighed kunne man fx tælle pegefingerknoen med.
Mvh. Lars
> Ulempen er at kun ganske få mennesker som har en strategisk,
> genetisk fejl, kan tælle på fingrene.
Det er alligevel meget sjældent man ser folk tælle på fingrene, og hvis
> genetisk fejl, kan tælle på fingrene.
det endeligt var en nødvendighed kunne man fx tælle pegefingerknoen med.
Mvh. Lars
Lars Kongshøj
Feb 25, 2012, 9:37:13 AM2/25/12
to
Den 25/02/12 14.35, Lars Kongshøj skrev:
> dodekaedisk
Retter lige mig selv: Det hedder selvfølgelig dodekaisk, ikke dodekaedisk.
/Lars
> dodekaedisk
Retter lige mig selv: Det hedder selvfølgelig dodekaisk, ikke dodekaedisk.
/Lars
Herluf Holdt, 3140
Feb 25, 2012, 9:39:40 AM2/25/12
to
Lars Kongshøj skrev:
> Det er alligevel meget sjældent man ser folk tælle på
> fingrene, og hvis det endeligt var en nødvendighed kunne man
> fx tælle pegefingerknoen med.
Jeg plejer at tælle på knoerne og mellemrummene,
når jeg skal finde ud af om en måned har mindre
end 31 dage.
--
Herluf :·)
> Det er alligevel meget sjældent man ser folk tælle på
> fingrene, og hvis det endeligt var en nødvendighed kunne man
> fx tælle pegefingerknoen med.
når jeg skal finde ud af om en måned har mindre
end 31 dage.
--
Herluf :·)
Lars Kongshøj
Feb 25, 2012, 9:43:51 AM2/25/12
to
Den 25/02/12 15.39, Herluf Holdt, 3140 skrev:
Ja, den lærte jeg som barn. Nu har jeg lært det udenad.
Mvh. Lars
Mvh. Lars
Herluf Holdt, 3140
Feb 25, 2012, 9:44:22 AM2/25/12
to
Lars Kongshøj skrev:
>> dodekaedisk
>
> Retter lige mig selv: Det hedder selvfølgelig dodekaisk, ikke
> dodekaedisk.
Jeg var ellers gået på jagt efter en dodekaederformet
>> dodekaedisk
>
> Retter lige mig selv: Det hedder selvfølgelig dodekaisk, ikke
> dodekaedisk.
tidsmåler:
http://aschmale.de/Kalender_Dodekaeder.html
--
Herluf :·)
"Poul E. Jørgensen"
Feb 25, 2012, 10:41:58 AM2/25/12
to
Den 25-02-2012 09:23, pkylle skrev:
> On 2012-02-25 09:06, "Poul E. Jørgensen" wrote:
>> Lucem vidisti
>
> Lyset var der nu hele tiden, men du klandrede mig for at bruge 'moderne
> datoer', hvilket du også selv gjorde.
På intet tidspunkt har jeg klandret dig for noget sådan.
Hvad du mener med "moderne" datoer, som jeg åbenbart ikke må bruge,
fatter jeg godt nok ikke.
Lux mihi hoc in puncto deest.
> On 2012-02-25 09:06, "Poul E. Jørgensen" wrote:
>> Lucem vidisti
>
> Lyset var der nu hele tiden, men du klandrede mig for at bruge 'moderne
> datoer', hvilket du også selv gjorde.
På intet tidspunkt har jeg klandret dig for noget sådan.
Hvad du mener med "moderne" datoer, som jeg åbenbart ikke må bruge,
fatter jeg godt nok ikke.
Lux mihi hoc in puncto deest.
pkylle
Feb 25, 2012, 12:30:30 PM2/25/12
to
On 2012-02-25 16:41, "Poul E. Jørgensen" wrote:
> Hvad du mener med "moderne" datoer, som jeg åbenbart ikke må bruge,
> fatter jeg godt nok ikke.
>
> Lux mihi hoc in puncto deest.
>
Klart at du må bruge dem, men du skrev:
> Hvad du mener med "moderne" datoer, som jeg åbenbart ikke må bruge,
> fatter jeg godt nok ikke.
>
> Lux mihi hoc in puncto deest.
>
"Bemærk at Tøndering skriver:
Roman date - Modern date. "
Det havde du jo også i din ikke-skudårsliste.
Listen som jeg indrømmet først antog for at være for skudår, som følge
af din forklaring med at februar altid slutter med den 28. og at skudår
har d. 24. to gange (i den romerske kalender)
Hermed skulle vor 'talen forbi hinanden' være belyst. ;-)
/Peter
Bertel Lund Hansen
Feb 25, 2012, 5:54:12 PM2/25/12
to
Lars Kongshøj skrev:
> Det er alligevel meget sjældent man ser folk tælle på fingrene,
Du har ikke prøvet at undervise børn i de små klasser klasser, og
du har sandsynligvis heller ikke selv børn omkring den alder.
> Det er alligevel meget sjældent man ser folk tælle på fingrene,
du har sandsynligvis heller ikke selv børn omkring den alder.
Lars Kongshøj
Feb 26, 2012, 8:05:31 AM2/26/12
to
Den 25/02/12 23.54, Bertel Lund Hansen skrev:
Men så må man konkludere at kuglerammefabrikaterne får kronede dage,
hvis man skulle indføre et tolvtalsystem.
/Lars
> Lars Kongshøj skrev:
>
>> Det er alligevel meget sjældent man ser folk tælle på fingrene,
>
> Du har ikke prøvet at undervise børn i de små klasser klasser, og
> du har sandsynligvis heller ikke selv børn omkring den alder.
Korrekt.
>
>> Det er alligevel meget sjældent man ser folk tælle på fingrene,
>
> Du har ikke prøvet at undervise børn i de små klasser klasser, og
> du har sandsynligvis heller ikke selv børn omkring den alder.
Men så må man konkludere at kuglerammefabrikaterne får kronede dage,
hvis man skulle indføre et tolvtalsystem.
/Lars
Poul B
Feb 26, 2012, 3:20:59 PM2/26/12
to
On Sat, 25 Feb 2012 15:14:36 +0100, Bertel Lund Hansen wrote:
>>> Faktisk kan jeg godt lide 24 og 60, fordi de har en helt masse
>>> divisorer. Der er også de, der mener, at vi bør skifte fra
>>> 10-talssystemet til 12-talssystemet, fordi 12 deles af 2, 3, 4 og 6,
>>> hvor 10 kun deles af 2 og 5.
>
>> Min viden om matematik er begrænset, så jeg spørger lidt dumt: Hvad er
>> fordelen ved det?
>
> Det kvarte af 12 er et helt tal og ikke som ved 10 et decimaltal.
> Jo flere divisorer, jo flere brøkdele kan angives som heltal.
Men hvor vil det være en så stor fordel, at det vil opveje ulempen ved at
>>> Faktisk kan jeg godt lide 24 og 60, fordi de har en helt masse
>>> divisorer. Der er også de, der mener, at vi bør skifte fra
>>> 10-talssystemet til 12-talssystemet, fordi 12 deles af 2, 3, 4 og 6,
>>> hvor 10 kun deles af 2 og 5.
>
>> Min viden om matematik er begrænset, så jeg spørger lidt dumt: Hvad er
>> fordelen ved det?
>
> Det kvarte af 12 er et helt tal og ikke som ved 10 et decimaltal.
> Jo flere divisorer, jo flere brøkdele kan angives som heltal.
gå over til et andet talsystem, som endda, hvis jeg har forstået det
korrekt, vil betyde indførelse af to nye cifre? Okay, et 12-talssystem vil
nok få benzinpriserne til at se en anelse lavere ud ...
--
Poul
Andreas Andersen
Feb 26, 2012, 3:42:09 PM2/26/12
to
Den 26-02-2012 21:20, Poul B skrev:
> On Sat, 25 Feb 2012 15:14:36 +0100, Bertel Lund Hansen wrote:
>> Det kvarte af 12 er et helt tal og ikke som ved 10 et decimaltal.
>> Jo flere divisorer, jo flere brøkdele kan angives som heltal.
>
> Men hvor vil det være en så stor fordel, at det vil opveje ulempen ved at
> gå over til et andet talsystem, som endda, hvis jeg har forstået det
> korrekt, vil betyde indførelse af to nye cifre?
I 16-talssystemet, som bruges meget inden for it, bruger man A-F.
> On Sat, 25 Feb 2012 15:14:36 +0100, Bertel Lund Hansen wrote:
>> Det kvarte af 12 er et helt tal og ikke som ved 10 et decimaltal.
>> Jo flere divisorer, jo flere brøkdele kan angives som heltal.
>
> Men hvor vil det være en så stor fordel, at det vil opveje ulempen ved at
> gå over til et andet talsystem, som endda, hvis jeg har forstået det
> korrekt, vil betyde indførelse af to nye cifre?
Apropos it er "det eksisterende er ikke det smarteste, men nu er det
det, vi har, så det er nok nemmest bare at beholde det"-argumentet
irriterende udbredt inden for branchen. Hader det. Men ret har de jo tit.
--
Andreas
Poul B
Feb 26, 2012, 4:11:40 PM2/26/12
to
On Sun, 26 Feb 2012 21:42:09 +0100, Andreas Andersen wrote:
>> Men hvor vil det være en så stor fordel, at det vil opveje ulempen ved at
>> gå over til et andet talsystem, som endda, hvis jeg har forstået det
>> korrekt, vil betyde indførelse af to nye cifre?
>
> I 16-talssystemet, som bruges meget inden for it, bruger man A-F.
> Apropos it er "det eksisterende er ikke det smarteste, men nu er det
> det, vi har, så det er nok nemmest bare at beholde det"-argumentet
> irriterende udbredt inden for branchen. Hader det. Men ret har de jo tit.
Og skal vi være konsekvente (og en lille smule pedantiske), skulle vi vel
>> Men hvor vil det være en så stor fordel, at det vil opveje ulempen ved at
>> gå over til et andet talsystem, som endda, hvis jeg har forstået det
>> korrekt, vil betyde indførelse af to nye cifre?
>
> I 16-talssystemet, som bruges meget inden for it, bruger man A-F.
> Apropos it er "det eksisterende er ikke det smarteste, men nu er det
> det, vi har, så det er nok nemmest bare at beholde det"-argumentet
> irriterende udbredt inden for branchen. Hader det. Men ret har de jo tit.
også finde på nye navne til mange tal. Ifølge DDO betyder elleve egentlig
'en levnet over (ti)', mens tolv er 'to levnet over ti'. Og så der alle
tallene på -ten. Det går naturligvis ikke med alle disse referencer til
tallet ti, da vi nu går over til et 12-talssystem, som vel i dette
talsystem er et 10-talssystem? Nå, nu er jeg vist ude, hvor jeg ikke kan
bunde ...
--
Poul
Andreas Andersen
Feb 26, 2012, 4:21:16 PM2/26/12
to
Den 26-02-2012 22:11, Poul B skrev:
> Og skal vi være konsekvente (og en lille smule pedantiske), skulle vi vel
> også finde på nye navne til mange tal. Ifølge DDO betyder elleve egentlig
> 'en levnet over (ti)', mens tolv er 'to levnet over ti'. Og så der alle
> tallene på -ten. Det går naturligvis ikke med alle disse referencer til
> tallet ti, da vi nu går over til et 12-talssystem, som vel i dette
> talsystem er et 10-talssystem?
Det er ikke pedantisk, det ville være absolut nødvendigt med nye navne.
> Og skal vi være konsekvente (og en lille smule pedantiske), skulle vi vel
> også finde på nye navne til mange tal. Ifølge DDO betyder elleve egentlig
> 'en levnet over (ti)', mens tolv er 'to levnet over ti'. Og så der alle
> tallene på -ten. Det går naturligvis ikke med alle disse referencer til
> tallet ti, da vi nu går over til et 12-talssystem, som vel i dette
> talsystem er et 10-talssystem?
Ethundredetreogfyrre = BB
Ethundredefireogfyrre = 100
Ethundredefemogfyrre = 101
Det kan ingen jo finde ud af.
En væsentlig fordel ville være, at jeg først ville blive 30 om 5 år.
--
Andreas
Bertel Lund Hansen
Feb 27, 2012, 2:25:11 AM2/27/12
to
Poul B skrev:
> Men hvor vil det være en så stor fordel, at det vil opveje ulempen ved at
> gå over til et andet talsystem,
Jamen, det vil det da slet ikke, og det har jeg heller ikke sagt.
Jeg siger kun at det havde været smartere at bruge
12-talssystemet fra starten af.
> som endda, hvis jeg har forstået det korrekt, vil betyde
> indførelse af to nye cifre?
Ja, naturligvis. Ti og elleve skal være encifrede.
> Men hvor vil det være en så stor fordel, at det vil opveje ulempen ved at
> gå over til et andet talsystem,
Jeg siger kun at det havde været smartere at bruge
12-talssystemet fra starten af.
> som endda, hvis jeg har forstået det korrekt, vil betyde
> indførelse af to nye cifre?
Bertel Lund Hansen
Feb 27, 2012, 2:31:48 AM2/27/12
to
Poul B skrev:
> Og skal vi være konsekvente (og en lille smule pedantiske), skulle vi vel
> også finde på nye navne til mange tal.
Ja, for de nuværende talnavne er inddelt i ti ad gangen. Det dur
ikke. Men vi kunne nu godt beholde "elleve" og "tolv". Hvad
resten angår, vil det være fornuftigt at bruge de nordiske
talsystem:
tolven, tolvto, tolvtre, ...
men vi kommer til at mangle et nyt sæt tolvernavne, Følgende tal
skal navngives:
24, 36, 48, 60, 72, 84, 96, 108, 120, 132
> Og skal vi være konsekvente (og en lille smule pedantiske), skulle vi vel
> også finde på nye navne til mange tal.
ikke. Men vi kunne nu godt beholde "elleve" og "tolv". Hvad
resten angår, vil det være fornuftigt at bruge de nordiske
talsystem:
tolven, tolvto, tolvtre, ...
men vi kommer til at mangle et nyt sæt tolvernavne, Følgende tal
skal navngives:
24, 36, 48, 60, 72, 84, 96, 108, 120, 132
Herluf Holdt, 3140
Feb 27, 2012, 2:33:04 AM2/27/12
to
Bertel Lund Hansen skrev:
> Poul B skrev:
> Poul B skrev:
> Jamen, det vil det da slet ikke, og det har jeg heller ikke
> sagt. Jeg siger kun at det havde været smartere at bruge
> 12-talssystemet fra starten af.
>
>> som endda, hvis jeg har forstået det korrekt, vil betyde
>> indførelse af to nye cifre?
>
> Ja, naturligvis. Ti og elleve skal være encifrede.
Hvad skulle dette talsystem egentlig hedde?
> sagt. Jeg siger kun at det havde været smartere at bruge
> 12-talssystemet fra starten af.
>
>> som endda, hvis jeg har forstået det korrekt, vil betyde
>> indførelse af to nye cifre?
>
> Ja, naturligvis. Ti og elleve skal være encifrede.
Noget med "dodeka-"? Vel ikke "duodecimal"?
--
Herluf :·)
Herluf Holdt, 3140
Feb 27, 2012, 2:36:31 AM2/27/12
to
Herluf Holdt, 3140 skrev:
> Hvad skulle dette talsystem egentlig hedde?
> Noget med "dodeka-"? Vel ikke "duodecimal"?
Nå, duodecimalsystem er allerede med i DDO:
http://ordnet.dk/ddo/ordbog?aselect=duodecimalsystem&query=duo
--
Herluf :·)
> Hvad skulle dette talsystem egentlig hedde?
> Noget med "dodeka-"? Vel ikke "duodecimal"?
http://ordnet.dk/ddo/ordbog?aselect=duodecimalsystem&query=duo
--
Herluf :·)
Jens Brix Christiansen
Feb 27, 2012, 2:40:27 AM2/27/12
to
Herluf Holdt, 3140 skrev (2012-02-27 08:33):
> Hvad skulle dette talsystem egentlig hedde?
> Noget med "dodeka-"?
Det er græsk.
> Hvad skulle dette talsystem egentlig hedde?
> Noget med "dodeka-"?
> Vel ikke "duodecimal"?
Det er latin.
Hvorfor ikke bare bruge det navn talsystemet allerede har på dansk:
tolvtalssystemet. Ordet står ligefrem i RO.
--
Jens Brix Christiansen
Jens Brix Christiansen
Feb 27, 2012, 2:48:06 AM2/27/12
to
Poul B skrev (2012-02-26 21:20):
> Men hvor vil det være en så stor fordel, at det vil opveje ulempen ved at
> gå over til et andet talsystem, som endda, hvis jeg har forstået det
> korrekt, vil betyde indførelse af to nye cifre?
Det er delvis belyst i Terry Pratchetts romaner om Discworld (jeg kender
> Men hvor vil det være en så stor fordel, at det vil opveje ulempen ved at
> gå over til et andet talsystem, som endda, hvis jeg har forstået det
> korrekt, vil betyde indførelse af to nye cifre?
ikke den danske oversættelse). Menneskene bruger titalssystemet, men
andre af romanernes personer (trolls) tæller anderledes, nemlig:
one - two - many - lots
Menneskene tror at de slet ikke har begreb om tal, men de kalder faktisk
16 for "lots of lots".
--
Jens Brix Christiansen
Poul B
Feb 27, 2012, 3:16:18 AM2/27/12
to
On Mon, 27 Feb 2012 08:31:48 +0100, Bertel Lund Hansen wrote:
>> Og skal vi være konsekvente (og en lille smule pedantiske), skulle vi vel
>> også finde på nye navne til mange tal.
>
> Ja, for de nuværende talnavne er inddelt i ti ad gangen. Det dur
> ikke. Men vi kunne nu godt beholde "elleve" og "tolv". Hvad
> resten angår, vil det være fornuftigt at bruge de nordiske
> talsystem:
>
> tolven, tolvto, tolvtre, ...
>
> men vi kommer til at mangle et nyt sæt tolvernavne, Følgende tal
> skal navngives:
>
> 24, 36, 48, 60, 72, 84, 96, 108, 120, 132
Her kunne vi bruge princippet bag tal som f.eks halvtreds og tres. Så ville
>> Og skal vi være konsekvente (og en lille smule pedantiske), skulle vi vel
>> også finde på nye navne til mange tal.
>
> Ja, for de nuværende talnavne er inddelt i ti ad gangen. Det dur
> ikke. Men vi kunne nu godt beholde "elleve" og "tolv". Hvad
> resten angår, vil det være fornuftigt at bruge de nordiske
> talsystem:
>
> tolven, tolvto, tolvtre, ...
>
> men vi kommer til at mangle et nyt sæt tolvernavne, Følgende tal
> skal navngives:
>
> 24, 36, 48, 60, 72, 84, 96, 108, 120, 132
vil få tos (to sinde tolv), tres, firs, fems, sekss (måske ikke videre
elegant, men hvad), osv.
På denne måde ville jeg nu være enogfirs (41) år gammel. Hmm, jeg tror, jeg
foretrækker det nuværende system.
--
Poul
Bertel Lund Hansen
Feb 27, 2012, 4:33:50 AM2/27/12
to
Poul B skrev:
>> men vi kommer til at mangle et nyt sæt tolvernavne, Følgende tal
>> skal navngives:
>> 24, 36, 48, 60, 72, 84, 96, 108, 120, 132
> Her kunne vi bruge princippet bag tal som f.eks halvtreds og tres.
Var det ikke fiksere med
totolv, tretolv, firetolv ...
> På denne måde ville jeg nu være enogfirs (41) år gammel.
eller firetolven år.
>> men vi kommer til at mangle et nyt sæt tolvernavne, Følgende tal
>> skal navngives:
>> 24, 36, 48, 60, 72, 84, 96, 108, 120, 132
> Her kunne vi bruge princippet bag tal som f.eks halvtreds og tres.
totolv, tretolv, firetolv ...
> På denne måde ville jeg nu være enogfirs (41) år gammel.
Johansen
Feb 27, 2012, 4:35:35 PM2/27/12
to
"Jens Brix Christiansen" skrev i meddelelsen
news:4f48a5c0$0$291$1472...@news.sunsite.dk...
>Jeg vil omvendt hævde at Øllegård er et fint entydigt navn på en dag. Det
>er jo altid dagen efter Leander. Når man skal omsætte til den gregorianske
>kalender, skal man lige være opmærksom på det med skudår, men sådan er er
>jo så meget.
Det jeg mener, er at Øllegård åbenbart kan betyde både den 28. og den 29.
februar.
Det vil jeg ikke kalde entydigt.
/Johansen
news:4f48a5c0$0$291$1472...@news.sunsite.dk...
>Jeg vil omvendt hævde at Øllegård er et fint entydigt navn på en dag. Det
>er jo altid dagen efter Leander. Når man skal omsætte til den gregorianske
>kalender, skal man lige være opmærksom på det med skudår, men sådan er er
>jo så meget.
Det jeg mener, er at Øllegård åbenbart kan betyde både den 28. og den 29.
februar.
Det vil jeg ikke kalde entydigt.
/Johansen
Johansen
Feb 27, 2012, 4:37:19 PM2/27/12
to
"Jens Brix Christiansen" skrev i meddelelsen
news:4f48a9bf$0$291$1472...@news.sunsite.dk...
>
>Per Vadmand skrev (2012-02-25 10:04):
>> Jens Brix Christiansen wrote:
>>>
>>> Ifølge den danske almanak er dagens navn Øllegård. Min svigermor var
>>> født 1913-02-28, og dagens navn var Øllegård.
>>
>> Beklager, men netop i en sådan dagligdags sætning synes jeg altså, den
>> måde
>> at skrive datoen på, virker HELT forkert. Jeg kan forstå argumentet med
>> den
>> rækkefølge, når man skriver tabeller og andet, som skal sorteres, men i
>> et
>> tilfælde som dette MÅ man da skrive tallene i den rækkefølge, man siger
>> dem?
>> Ja, undskyld, jeg genåbner diskussionen, men det skurrer altså virkelig i
>> mine øjne ...
>
>Generer det dig også at det tidsstempel som jeg har konfigureret
>Thunderbird til at sætte i første linje hver gang jeg svarer på et indlæg,
>er skrevet med den konvention?
Ja, hold endelig op med det.
/Johansen
Lars Kongshøj
Feb 27, 2012, 4:59:56 PM2/27/12
to
Den 27/02/12 22.35, Johansen skrev:
Jens har ret. At man ikke kan lave en tabelbaseret funktion, der
forbinder et navn med en bestemt dato gør ikke at det ikke er en entydig
sammenhæng. Den er faktisk ikke bare entydig, men enentydig/bijektiv.
Øllegård falder altid dagen før første marts.
/Lars
forbinder et navn med en bestemt dato gør ikke at det ikke er en entydig
sammenhæng. Den er faktisk ikke bare entydig, men enentydig/bijektiv.
Øllegård falder altid dagen før første marts.
/Lars
Poul B
Feb 27, 2012, 5:07:29 PM2/27/12
to
On Mon, 27 Feb 2012 10:33:50 +0100, Bertel Lund Hansen wrote:
>>> men vi kommer til at mangle et nyt sæt tolvernavne, Følgende tal
>>> skal navngives:
>
>>> 24, 36, 48, 60, 72, 84, 96, 108, 120, 132
>
>> Her kunne vi bruge princippet bag tal som f.eks halvtreds og tres.
>
> Var det ikke fiksere med
>
> totolv, tretolv, firetolv ...
Måske nok. Ordene vil sikkert komme til at se anderledes ud i løbet af
>>> men vi kommer til at mangle et nyt sæt tolvernavne, Følgende tal
>>> skal navngives:
>
>>> 24, 36, 48, 60, 72, 84, 96, 108, 120, 132
>
>> Her kunne vi bruge princippet bag tal som f.eks halvtreds og tres.
>
> Var det ikke fiksere med
>
> totolv, tretolv, firetolv ...
nogle hundrede år.
>> På denne måde ville jeg nu være enogfirs (41) år gammel.
>
> eller firetolven år.
grund læste jeg først "firetolven", som var det et substantiv i bestemt
ental.
--
Poul
Poul B
Feb 27, 2012, 5:13:20 PM2/27/12
to
On Mon, 27 Feb 2012 08:48:06 +0100, Jens Brix Christiansen wrote:
>> Men hvor vil det være en så stor fordel, at det vil opveje ulempen ved at
>> gå over til et andet talsystem, som endda, hvis jeg har forstået det
>> korrekt, vil betyde indførelse af to nye cifre?
>
> Det er delvis belyst i Terry Pratchetts romaner om Discworld (jeg kender
> ikke den danske oversættelse).
"Diskverden", hvis Wikipedia skal stå til troende.
>> Men hvor vil det være en så stor fordel, at det vil opveje ulempen ved at
>> gå over til et andet talsystem, som endda, hvis jeg har forstået det
>> korrekt, vil betyde indførelse af to nye cifre?
>
> Det er delvis belyst i Terry Pratchetts romaner om Discworld (jeg kender
> ikke den danske oversættelse).
> Menneskene bruger titalssystemet, men
> andre af romanernes personer (trolls) tæller anderledes, nemlig:
>
> one - two - many - lots
>
> Menneskene tror at de slet ikke har begreb om tal, men de kalder faktisk
> 16 for "lots of lots".
--
Poul
"Poul E. Jørgensen"
Feb 27, 2012, 5:25:09 PM2/27/12
to
Den 27-02-2012 22:59, Lars Kongshøj skrev:
> Øllegård falder altid dagen før første marts.
Det er præcist som det er.
> Øllegård falder altid dagen før første marts.
Vi må ikke operere med 28. og 29.februar. Det gør det hele forvirrende,
som jeg har vist andetsteds i tråden.
Det skyldes at skudddagen er 24.2. Selv Mathias' dag (24. 2.) falder
altid samme dag, fordi man *fordobler* den 24. 2.
Derfor falder de følgende helgendage også altid samme dag.
Herluf Holdt, 3140
Feb 27, 2012, 5:52:14 PM2/27/12
to
"Poul E. Jørgensen" skrev:
Almanak opfatter det. Jeg redegjorde for navnedagene
24.-29. i mit indlæg 24-02-2012 23:33.
--
Herluf :·)
> Den 27-02-2012 22:59, Lars Kongshøj skrev:
>
>> Øllegård falder altid dagen før første marts.
>
> Det er præcist som det er.
> Vi må ikke operere med 28. og 29.februar. Det gør det hele
> forvirrende, som jeg har vist andetsteds i tråden.
> Det skyldes at skudddagen er 24.2. Selv Mathias' dag (24. 2.)
> falder altid samme dag, fordi man *fordobler* den 24. 2.
> Derfor falder de følgende helgendage også altid samme dag.
Jeg synes ikke at det er sådan Københavns Universitets
>
>> Øllegård falder altid dagen før første marts.
>
> Det er præcist som det er.
> Vi må ikke operere med 28. og 29.februar. Det gør det hele
> forvirrende, som jeg har vist andetsteds i tråden.
> Det skyldes at skudddagen er 24.2. Selv Mathias' dag (24. 2.)
> falder altid samme dag, fordi man *fordobler* den 24. 2.
> Derfor falder de følgende helgendage også altid samme dag.
Almanak opfatter det. Jeg redegjorde for navnedagene
24.-29. i mit indlæg 24-02-2012 23:33.
--
Herluf :·)
Johansen
Feb 27, 2012, 6:35:53 PM2/27/12
to
""Poul E. Jørgensen"" skrev i meddelelsen
news:4f4c02cc$0$282$1472...@news.sunsite.dk...
Hvis man nu dropper alt det etymologiske og mytologiske, så er sagen stadig
denne: Hvert fjerde år får februar en ekstra dag i enden. Det er
virkeligheden.
Indtil nogen kommer med et bedre bud, vil jeg kalde denne dag, den 29., for
skuddag. I mangel af bedre.
/Johansen
news:4f4c02cc$0$282$1472...@news.sunsite.dk...
>
>Den 27-02-2012 22:59, Lars Kongshøj skrev:
>
>> Øllegård falder altid dagen før første marts.
>
>Det er præcist som det er.
>Vi må ikke operere med 28. og 29.februar. Det gør det hele forvirrende, som
>jeg har vist andetsteds i tråden.
>
>Det skyldes at skudddagen er 24.2. Selv Mathias' dag (24. 2.) falder altid
>samme dag, fordi man *fordobler* den 24. 2.
>Derfor falder de følgende helgendage også altid samme dag.
Det lyder meget teoretisk.
>Den 27-02-2012 22:59, Lars Kongshøj skrev:
>
>> Øllegård falder altid dagen før første marts.
>
>Det er præcist som det er.
>Vi må ikke operere med 28. og 29.februar. Det gør det hele forvirrende, som
>jeg har vist andetsteds i tråden.
>
>Det skyldes at skudddagen er 24.2. Selv Mathias' dag (24. 2.) falder altid
>samme dag, fordi man *fordobler* den 24. 2.
>Derfor falder de følgende helgendage også altid samme dag.
Hvis man nu dropper alt det etymologiske og mytologiske, så er sagen stadig
denne: Hvert fjerde år får februar en ekstra dag i enden. Det er
virkeligheden.
Indtil nogen kommer med et bedre bud, vil jeg kalde denne dag, den 29., for
skuddag. I mangel af bedre.
/Johansen
Herluf Holdt, 3140
Feb 28, 2012, 2:28:34 AM2/28/12
to
Herluf Holdt, 3140 skrev:
Jeg har fundet Sprogforeningens Almanak for 1936
frem. Her ses tydeligt at navnedagene "rokerer" i
skudår, jævnfør mit tidligere indlæg.
Februar 1936:
M. 24 *Skuddag*
Ti. 25 Hvide Tirsd. *Matthias*
O. 26 Aske Onsdag *Victorinus*
T. 27 *Inger*
F. 28 *Leander*
L. 29 *Øllegaard*
--
Herluf :·)
frem. Her ses tydeligt at navnedagene "rokerer" i
skudår, jævnfør mit tidligere indlæg.
Februar 1936:
M. 24 *Skuddag*
Ti. 25 Hvide Tirsd. *Matthias*
O. 26 Aske Onsdag *Victorinus*
T. 27 *Inger*
F. 28 *Leander*
L. 29 *Øllegaard*
--
Herluf :·)
Erik Olsen
Feb 28, 2012, 2:36:26 AM2/28/12
to
Johansen wrote:
> Hvis man nu dropper alt det etymologiske og mytologiske, så er sagen
> stadig denne: Hvert fjerde år får februar en ekstra dag i enden. Det
> er virkeligheden.
Det kan man ikke sige.
> Hvis man nu dropper alt det etymologiske og mytologiske, så er sagen
> stadig denne: Hvert fjerde år får februar en ekstra dag i enden. Det
> er virkeligheden.
Virkeligheden er derimod at et år ikke består af et helt antal dage.
Roderiet fremkommer fordi man forsøger at få det til at se sådan ud.
--
Venlig hilsen/Best regards
Erik Olsen
"Poul E. Jørgensen"
Feb 28, 2012, 3:07:15 AM2/28/12
to
Den 28-02-2012 08:28, Herluf Holdt, 3140 skrev:
> Jeg har fundet Sprogforeningens Almanak for 1936
> frem. Her ses tydeligt at navnedagene "rokerer" i
> skudår, jævnfør mit tidligere indlæg.
>
> Februar 1936:
>
> M. 24 *Skuddag*
> Ti. 25 Hvide Tirsd. *Matthias*
> O. 26 Aske Onsdag *Victorinus*
> T. 27 *Inger*
> F. 28 *Leander*
> L. 29 *Øllegaard*
Det er det samme jeg siger.
> Jeg har fundet Sprogforeningens Almanak for 1936
> frem. Her ses tydeligt at navnedagene "rokerer" i
> skudår, jævnfør mit tidligere indlæg.
>
> Februar 1936:
>
> M. 24 *Skuddag*
> Ti. 25 Hvide Tirsd. *Matthias*
> O. 26 Aske Onsdag *Victorinus*
> T. 27 *Inger*
> F. 28 *Leander*
> L. 29 *Øllegaard*
Der indføres en ekstra dag efter den 23. Den er helgenløs.
Derimod er din 29. 2. ikke helgenløs, fordi dagene fra ikke skudåret
blot er skubbet.
Og dermed er det det samme som Lars Kongshøj siger:
> Øllegård falder altid dagen før første marts.
Herluf Holdt, 3140
Feb 28, 2012, 3:24:37 AM2/28/12
to
"Poul E. Jørgensen" skrev:
skrev du:
Det skyldes at skudddagen er 24.2. Selv
Mathias' dag (24. 2.) falder altid samme dag,
fordi man fordobler den 24. 2. Derfor falder
når det er skudår eller ikke er skudår.
--
Herluf :·)
> Den 28-02-2012 08:28, Herluf Holdt, 3140 skrev:
>
>> Jeg har fundet Sprogforeningens Almanak for 1936
>> frem. Her ses tydeligt at navnedagene "rokerer" i
>> skudår, jævnfør mit tidligere indlæg.
>>
>> Februar 1936:
>>
>> M. 24 *Skuddag*
>> Ti. 25 Hvide Tirsd. *Matthias*
>> O. 26 Aske Onsdag *Victorinus*
>> T. 27 *Inger*
>> F. 28 *Leander*
>> L. 29 *Øllegaard*
>
> Det er det samme jeg siger.
> Der indføres en ekstra dag efter den 23. Den er helgenløs.
> Derimod er din 29. 2. ikke helgenløs, fordi dagene fra ikke
> skudåret blot er skubbet.
>
> Og dermed er det det samme som Lars Kongshøj siger:
>> Øllegård falder altid dagen før første marts.
Ja, så er vi jo enige. Men kl. 23:25 i går aftes
>
>> Jeg har fundet Sprogforeningens Almanak for 1936
>> frem. Her ses tydeligt at navnedagene "rokerer" i
>> skudår, jævnfør mit tidligere indlæg.
>>
>> Februar 1936:
>>
>> M. 24 *Skuddag*
>> Ti. 25 Hvide Tirsd. *Matthias*
>> O. 26 Aske Onsdag *Victorinus*
>> T. 27 *Inger*
>> F. 28 *Leander*
>> L. 29 *Øllegaard*
>
> Det er det samme jeg siger.
> Der indføres en ekstra dag efter den 23. Den er helgenløs.
> Derimod er din 29. 2. ikke helgenløs, fordi dagene fra ikke
> skudåret blot er skubbet.
>
> Og dermed er det det samme som Lars Kongshøj siger:
>> Øllegård falder altid dagen før første marts.
skrev du:
Det skyldes at skudddagen er 24.2. Selv
Mathias' dag (24. 2.) falder altid samme dag,
de følgende helgendage også altid samme dag.
Jeg siger (og viser) jo at helgendagene "rokerer"
når det er skudår eller ikke er skudår.
--
Herluf :·)
"Poul E. Jørgensen"
Feb 28, 2012, 3:31:13 AM2/28/12
to
Den 28-02-2012 00:35, Johansen skrev:
> ""Poul E. Jørgensen"" skrev i meddelelsen
> ""Poul E. Jørgensen"" skrev i meddelelsen
>> Det skyldes at skudddagen er 24.2. Selv Mathias' dag (24. 2.) falder
>> altid samme dag, fordi man *fordobler* den 24. 2.
>> Derfor falder de følgende helgendage også altid samme dag.
>
> Det lyder meget teoretisk.
>
> Hvis man nu dropper alt det etymologiske og mytologiske, så er sagen
> stadig denne: Hvert fjerde år får februar en ekstra dag i enden. Det er
> virkeligheden.
Det var nu ikke det sidste, der udløste debatten, men oplysningen om at
>> altid samme dag, fordi man *fordobler* den 24. 2.
>> Derfor falder de følgende helgendage også altid samme dag.
>
> Det lyder meget teoretisk.
>
> Hvis man nu dropper alt det etymologiske og mytologiske, så er sagen
> stadig denne: Hvert fjerde år får februar en ekstra dag i enden. Det er
> virkeligheden.
det (tidligere?) ikke var den 29., der var skuddagen = den ekstra dag,
men den 24.
"Poul E. Jørgensen"
Feb 28, 2012, 3:43:54 AM2/28/12
to
Den 28-02-2012 09:24, Herluf Holdt, 3140 skrev:
> Ja, så er vi jo enige. Men kl. 23:25 i går aftes
> skrev du:
>
> Det skyldes at skudddagen er 24.2. Selv
> Mathias' dag (24. 2.) falder altid samme dag,
> fordi man fordobler den 24. 2. Derfor falder
> de følgende helgendage også altid samme dag.
>
> Jeg siger (og viser) jo at helgendagene "rokerer"
> når det er skudår eller ikke er skudår.
Jeg er lidt ked af at flere vælger at se bort fra at jeg prøver at
> Ja, så er vi jo enige. Men kl. 23:25 i går aftes
> skrev du:
>
> Det skyldes at skudddagen er 24.2. Selv
> Mathias' dag (24. 2.) falder altid samme dag,
> fordi man fordobler den 24. 2. Derfor falder
> de følgende helgendage også altid samme dag.
>
> Jeg siger (og viser) jo at helgendagene "rokerer"
> når det er skudår eller ikke er skudår.
forklare hvorfor man i gammel tid IKKE opererede med en 29. februar.
Faktisk lå helgendagene på præcis samme dag i skudår som i ikke skudår.
Man indskød - som du selv siger - en ekstra "24.2." - og den var
"helgenfri". Derfor var der ingen "29.2.".
For at komme lidt videre: Hvornår begyndte man overhovedet at give
dagene et forløbende nummer, fx 1 til 31? Og hvornår dukker betegnelsen
29. februar dermed op?
Herluf Holdt, 3140
Feb 28, 2012, 5:17:05 AM2/28/12
to
"Poul E. Jørgensen" skrev:
> For at komme lidt videre: Hvornår begyndte man overhovedet
> at give dagene et forløbende nummer, fx 1 til 31? Og hvornår
> dukker betegnelsen 29. februar dermed op?
Mon ikke du skal tilbage til indførelsen af den
gregorianske kalender? I Danmark og Norge var
det vist år 1700. I Sverige havde det et andet
forløb, hvor man fx i år 1712 midlertidigt lod
datoen 30. februar opstå/genopstå.
Jeg har ikke Claus Tønderings bog, men han må
da have det spørgsmål med.
Her er et link til et indlæg i Ingeniøren om 30.
februar 1712 (i Ystad) af Jens Ramskov:
http://ing.dk/artikel/126631-30-februar-1712
--
Herluf :·)
> For at komme lidt videre: Hvornår begyndte man overhovedet
> at give dagene et forløbende nummer, fx 1 til 31? Og hvornår
> dukker betegnelsen 29. februar dermed op?
gregorianske kalender? I Danmark og Norge var
det vist år 1700. I Sverige havde det et andet
forløb, hvor man fx i år 1712 midlertidigt lod
datoen 30. februar opstå/genopstå.
Jeg har ikke Claus Tønderings bog, men han må
da have det spørgsmål med.
Her er et link til et indlæg i Ingeniøren om 30.
februar 1712 (i Ystad) af Jens Ramskov:
http://ing.dk/artikel/126631-30-februar-1712
--
Herluf :·)
Jens Brix Christiansen
Feb 28, 2012, 6:22:51 AM2/28/12
to
"Poul E. Jørgensen" skrev (2012-02-28 09:43):
> For at komme lidt videre: Hvornår begyndte man overhovedet at give
> dagene et forløbende nummer, fx 1 til 31? Og hvornår dukker betegnelsen
> 29. februar dermed op?
Se fx her:
> For at komme lidt videre: Hvornår begyndte man overhovedet at give
> dagene et forløbende nummer, fx 1 til 31? Og hvornår dukker betegnelsen
> 29. februar dermed op?
http://www.kb.dk/permalink/2006/manus/242/eng/2+verso/
Der er tale om en kalender skrevet i slutningen af det 12.århundrede.
Den viste side er februar, og der er tale om en evighedskalender. Læg
mærke til at datoerne tæller ned, så den sidste dag i februar er "dag 2
før kalendis martii". I øvrigt står reglen for skuddagen på latin
nederst på siden.
Sidst i det 12. århundrede skrev man altså stadig kalendere hvor man
ikke brugte betegnelser som "28. februar".
--
Jens Brix Christiansen
Lars Kongshøj
Feb 28, 2012, 6:35:02 AM2/28/12
to
Den 28/02/12 09.07, "Poul E. Jørgensen" skrev:
http://en.wikipedia.org/wiki/March_0
Mvh. Lars
> Den 28-02-2012 08:28, Herluf Holdt, 3140 skrev:
>
>> Jeg har fundet Sprogforeningens Almanak for 1936
>> frem. Her ses tydeligt at navnedagene "rokerer" i
>> skudår, jævnfør mit tidligere indlæg.
>>
>> Februar 1936:
>>
>> M. 24 *Skuddag*
>> Ti. 25 Hvide Tirsd. *Matthias*
>> O. 26 Aske Onsdag *Victorinus*
>> T. 27 *Inger*
>> F. 28 *Leander*
>> L. 29 *Øllegaard*
>
> Det er det samme jeg siger.
> Der indføres en ekstra dag efter den 23. Den er helgenløs.
> Derimod er din 29. 2. ikke helgenløs, fordi dagene fra ikke skudåret
> blot er skubbet.
>
> Og dermed er det det samme som Lars Kongshøj siger:
> > Øllegård falder altid dagen før første marts.
>
Jeg tror at det er denne dato Johansen leder efter:
>
>> Jeg har fundet Sprogforeningens Almanak for 1936
>> frem. Her ses tydeligt at navnedagene "rokerer" i
>> skudår, jævnfør mit tidligere indlæg.
>>
>> Februar 1936:
>>
>> M. 24 *Skuddag*
>> Ti. 25 Hvide Tirsd. *Matthias*
>> O. 26 Aske Onsdag *Victorinus*
>> T. 27 *Inger*
>> F. 28 *Leander*
>> L. 29 *Øllegaard*
>
> Det er det samme jeg siger.
> Der indføres en ekstra dag efter den 23. Den er helgenløs.
> Derimod er din 29. 2. ikke helgenløs, fordi dagene fra ikke skudåret
> blot er skubbet.
>
> Og dermed er det det samme som Lars Kongshøj siger:
> > Øllegård falder altid dagen før første marts.
>
http://en.wikipedia.org/wiki/March_0
Mvh. Lars
Jens Brix Christiansen
Feb 28, 2012, 6:50:42 AM2/28/12
to
"Poul E. Jørgensen" skrev (2012-02-28 09:43):
> For at komme lidt videre: Hvornår begyndte man overhovedet at give
> dagene et forløbende nummer, fx 1 til 31? Og hvornår dukker betegnelsen
> 29. februar dermed op?
Jeg har kigget lidt i Diplomatarium Danicum 4, 7 (1399-1400), Bind 7.
> dagene et forløbende nummer, fx 1 til 31? Og hvornår dukker betegnelsen
> 29. februar dermed op?
Her står diverse breve. Når de stammer fra paven, er årstallet angivet
som løbenummer i pavens regeringstid, mens breve fra Roskilde bruger
anno domini (ligesom jeg gør i første linje af dette indlæg). Begge
angiver datoer enten ud fra helgendage eller efter det romerske system
med at tælle nedad til næste kalendermilepæl. Ingen datoer har en form
der minder om tolvte marts.
Dateringen er i øvrigt altid på latin, selv når selve brevet er på dansk.
--
Jens Brix Christiansen
"Poul E. Jørgensen"
Feb 28, 2012, 11:23:56 AM2/28/12
to
Den 28-02-2012 12:22, Jens Brix Christiansen skrev:
> Sidst i det 12. århundrede skrev man altså stadig kalendere hvor man
> ikke brugte betegnelser som "28. februar".
Ja, det kommer langt senere.
> Sidst i det 12. århundrede skrev man altså stadig kalendere hvor man
> ikke brugte betegnelser som "28. februar".
Det er i øvrigt interessant med de to "dies egypciacus" = ægyptiske dage.
Det var "uheldige dage". De lå fast, år efter år.
Ser vi på januar, ses det at 1. januar, Herrens omskærelsesdag, også en
dies egypciacus.
PS: Er det ikke Tycho Brahe der stadigvæk fabler om uheldige dage?
Herluf Holdt, 3140
Feb 28, 2012, 3:54:44 PM2/28/12
to
"Poul E. Jørgensen" skrev bl.a.:
> Det er i øvrigt interessant med de to "dies egypciacus" =
> ægyptiske dage. Det var "uheldige dage". De lå fast, år efter
> år. Ser vi på januar, ses det at 1. januar, Herrens
> omskærelsesdag, også en dies egypciacus.
>
> PS: Er det ikke Tycho Brahe der stadigvæk fabler om
> uheldige dage?
Der er 4 heldige og 32 uheldige Tycho Brahes-dage.
Citat fra en af de sider, der omtaler dagene:
"Lad det være slået fast med det samme, at de uheldige dage, der
skulle have gyldighed år efter år, intet sted er omtalt i Tychos
værker. Langt tilbage i tiden har der verseret sådanne
fortegnelser over uheldige dage, og efter Tycho Brahes død er
hans navn knyttet til dem."
Januar 1 - 2 - 4 - 6 - 11 - 12 - 20
Februar 11 - 17 - 18
Marts 1 - 4 - 14 - 15
April 10 - 17 - 18
Maj 7 - 18
Juni 6
Juli 17 - 21
August 20 - 21
September 16 - 18
Oktober 6
November 6 - 18
December 6 - 11 - 18
Læg mærke til den 6. november. Det var en *rigtig*
"Tycho Brahes-dag" i Helsingør i 1991. Styrmanden
på færgen Tycho Brahe havde fået vendt *joysticken*
180 grader, således at han satte fuld kraft *frem*
på alle fire propeller helt inde i færgelejet. Rystelsen
kunne mærkes i alle de gamle huse i kvarteret omkring
Strandgade.
--
Herluf :·)
> Det er i øvrigt interessant med de to "dies egypciacus" =
> ægyptiske dage. Det var "uheldige dage". De lå fast, år efter
> år. Ser vi på januar, ses det at 1. januar, Herrens
> omskærelsesdag, også en dies egypciacus.
>
> PS: Er det ikke Tycho Brahe der stadigvæk fabler om
> uheldige dage?
Citat fra en af de sider, der omtaler dagene:
"Lad det være slået fast med det samme, at de uheldige dage, der
skulle have gyldighed år efter år, intet sted er omtalt i Tychos
værker. Langt tilbage i tiden har der verseret sådanne
fortegnelser over uheldige dage, og efter Tycho Brahes død er
hans navn knyttet til dem."
Januar 1 - 2 - 4 - 6 - 11 - 12 - 20
Februar 11 - 17 - 18
Marts 1 - 4 - 14 - 15
April 10 - 17 - 18
Maj 7 - 18
Juni 6
Juli 17 - 21
August 20 - 21
September 16 - 18
Oktober 6
November 6 - 18
December 6 - 11 - 18
Læg mærke til den 6. november. Det var en *rigtig*
"Tycho Brahes-dag" i Helsingør i 1991. Styrmanden
på færgen Tycho Brahe havde fået vendt *joysticken*
180 grader, således at han satte fuld kraft *frem*
på alle fire propeller helt inde i færgelejet. Rystelsen
kunne mærkes i alle de gamle huse i kvarteret omkring
Strandgade.
--
Herluf :·)
Poul B
Feb 28, 2012, 5:24:14 PM2/28/12
to
On Tue, 28 Feb 2012 12:50:42 +0100, Jens Brix Christiansen wrote:
>> For at komme lidt videre: Hvornår begyndte man overhovedet at give
>> dagene et forløbende nummer, fx 1 til 31? Og hvornår dukker betegnelsen
>> 29. februar dermed op?
>
> Jeg har kigget lidt i Diplomatarium Danicum 4, 7 (1399-1400), Bind 7.
> Her står diverse breve. Når de stammer fra paven, er årstallet angivet
> som løbenummer i pavens regeringstid, mens breve fra Roskilde bruger
> anno domini (ligesom jeg gør i første linje af dette indlæg). Begge
> angiver datoer enten ud fra helgendage eller efter det romerske system
> med at tælle nedad til næste kalendermilepæl. Ingen datoer har en form
> der minder om tolvte marts.
For at indsnævre det lidt: I kirkebogen for Skt. Nikolaj sogn i Kolding
>> For at komme lidt videre: Hvornår begyndte man overhovedet at give
>> dagene et forløbende nummer, fx 1 til 31? Og hvornår dukker betegnelsen
>> 29. februar dermed op?
>
> Jeg har kigget lidt i Diplomatarium Danicum 4, 7 (1399-1400), Bind 7.
> Her står diverse breve. Når de stammer fra paven, er årstallet angivet
> som løbenummer i pavens regeringstid, mens breve fra Roskilde bruger
> anno domini (ligesom jeg gør i første linje af dette indlæg). Begge
> angiver datoer enten ud fra helgendage eller efter det romerske system
> med at tælle nedad til næste kalendermilepæl. Ingen datoer har en form
> der minder om tolvte marts.
finder man den slags datoer i midten af 1600-tallet.
Kilde: <http://www.sa.dk/ao/SoegeSider/Kirkeboeger.aspx>
--
Poul
Poul B
Feb 28, 2012, 5:32:57 PM2/28/12
to
On Tue, 28 Feb 2012 23:24:14 +0100, Poul B wrote:
>>> For at komme lidt videre: Hvornår begyndte man overhovedet at give
>>> dagene et forløbende nummer, fx 1 til 31? Og hvornår dukker betegnelsen
>>> 29. februar dermed op?
>>
>> Jeg har kigget lidt i Diplomatarium Danicum 4, 7 (1399-1400), Bind 7.
>> Her står diverse breve. Når de stammer fra paven, er årstallet angivet
>> som løbenummer i pavens regeringstid, mens breve fra Roskilde bruger
>> anno domini (ligesom jeg gør i første linje af dette indlæg). Begge
>> angiver datoer enten ud fra helgendage eller efter det romerske system
>> med at tælle nedad til næste kalendermilepæl. Ingen datoer har en form
>> der minder om tolvte marts.
>
> For at indsnævre det lidt: I kirkebogen for Skt. Nikolaj sogn i Kolding
> finder man den slags datoer i midten af 1600-tallet.
Og ifølge nedenstående link indarbejdes 29. februar i kalenderen efter
>>> For at komme lidt videre: Hvornår begyndte man overhovedet at give
>>> dagene et forløbende nummer, fx 1 til 31? Og hvornår dukker betegnelsen
>>> 29. februar dermed op?
>>
>> Jeg har kigget lidt i Diplomatarium Danicum 4, 7 (1399-1400), Bind 7.
>> Her står diverse breve. Når de stammer fra paven, er årstallet angivet
>> som løbenummer i pavens regeringstid, mens breve fra Roskilde bruger
>> anno domini (ligesom jeg gør i første linje af dette indlæg). Begge
>> angiver datoer enten ud fra helgendage eller efter det romerske system
>> med at tælle nedad til næste kalendermilepæl. Ingen datoer har en form
>> der minder om tolvte marts.
>
> For at indsnævre det lidt: I kirkebogen for Skt. Nikolaj sogn i Kolding
> finder man den slags datoer i midten af 1600-tallet.
reformationen.
<http://ekstern.videnskab.dk/kultur-samfund/derfor-er-24-februar-skuddag>
--
Poul
Erik Olsen
Feb 29, 2012, 2:44:14 AM2/29/12
to
Herluf Holdt, 3140 wrote:
> "Lad det være slået fast med det samme, at de uheldige dage, der
> skulle have gyldighed år efter år, intet sted er omtalt i Tychos
> værker. Langt tilbage i tiden har der verseret sådanne
> fortegnelser over uheldige dage, og efter Tycho Brahes død er
> hans navn knyttet til dem."
>
> Januar 1 - 2 - 4 - 6 - 11 - 12 - 20
> Februar 11 - 17 - 18
Godt at ingen af dem falder den 24.-29. februar, så skulle vi bare have
> "Lad det være slået fast med det samme, at de uheldige dage, der
> skulle have gyldighed år efter år, intet sted er omtalt i Tychos
> værker. Langt tilbage i tiden har der verseret sådanne
> fortegnelser over uheldige dage, og efter Tycho Brahes død er
> hans navn knyttet til dem."
>
> Januar 1 - 2 - 4 - 6 - 11 - 12 - 20
> Februar 11 - 17 - 18
diskussion om skudår der også.
Poul B
Feb 29, 2012, 3:32:46 AM2/29/12
to
On Wed, 29 Feb 2012 08:44:14 +0100, Erik Olsen wrote:
>> "Lad det være slået fast med det samme, at de uheldige dage, der
>> skulle have gyldighed år efter år, intet sted er omtalt i Tychos
>> værker. Langt tilbage i tiden har der verseret sådanne
>> fortegnelser over uheldige dage, og efter Tycho Brahes død er
>> hans navn knyttet til dem."
>>
>> Januar 1 - 2 - 4 - 6 - 11 - 12 - 20
>> Februar 11 - 17 - 18
>
> Godt at ingen af dem falder den 24.-29. februar, så skulle vi bare have
> diskussion om skudår der også.
Det ville nu ikke gøre noget, om en tychobrahesdag kun faldt hver fjerde
>> "Lad det være slået fast med det samme, at de uheldige dage, der
>> skulle have gyldighed år efter år, intet sted er omtalt i Tychos
>> værker. Langt tilbage i tiden har der verseret sådanne
>> fortegnelser over uheldige dage, og efter Tycho Brahes død er
>> hans navn knyttet til dem."
>>
>> Januar 1 - 2 - 4 - 6 - 11 - 12 - 20
>> Februar 11 - 17 - 18
>
> Godt at ingen af dem falder den 24.-29. februar, så skulle vi bare have
> diskussion om skudår der også.
år.
--
Poul
It is loading more messages.
0 new messages