"En" eller "et" site
Ing...@yahoo.dk
Jeg arbejder for Yahoo! Danmark og er i den forbindelse stødt på et
problem mht. det engelske ord "site" på internettet. Der er flere brugere
som påstår, at det hedder "et site" og andre mener "en site".
Så er der ligeledes opstået en debat omkring flertalsformen, skal det være
"siter" eller "sites".
Jeg er meget interesseret i din mening!
Med venlig hilsen
Ingunn Jasmin Paracha
www.yahoo.dk
-------------------==== Posted via Deja News ====-----------------------
http://www.dejanews.com/ Search, Read, Post to Usenet
Jan Eggen
On Tue, 11 Nov 1997 04:01:08 -0600, Ing...@yahoo.dk wrote:
>Jeg arbejder for Yahoo! Danmark og er i den forbindelse stødt på et
>problem mht. det engelske ord "site" på internettet.
Vel sammen med "problemet" jubii ;)
>Der er flere brugere som påstår, at det hedder "et site" og andre mener "en site".
>
>Så er der ligeledes opstået en debat omkring flertalsformen, skal det være
>"siter" eller "sites".
Efter min mening "en site" og i flertalsform sites.
Men prøv hellere i dk.kultur.sprog da det er her spørgsmålet egentligt
hører hjemme.
--
Med Venlig Hilsen, Jan Eggen
URL: http://home5.inet.tele.dk/justevil/
(Free computer support, Midi files, Red Alert...)
E-mail: just...@post5.tele.dk
ICQ - UIN 3749663
Troels Arvin
> som påstår, at det hedder "et site" og andre mener "en site".
Denne tråd bliver nok meget lang og forgrenet, kunne jeg forestille mig!
;-)
- Nå, men jeg vil mene, at det hedder 'et site'. Begrundelse: Den danske
oversættelse af 'site' burde vil være 'sted', og man siger jo 'et sted'.
> Så er der ligeledes opstået en debat omkring flertalsformen, skal det være
> "siter" eller "sites".
At sige 'siter' ville være en underlig sammenblanding af dansk og
engelsk (selvom - det er 'et site' vel egentlig også...).
Derfor: Flertalsformen må helt klart være 'flere sites'.
- Men siger jo heller ikke 'jeg vil gerne bestille 4 drinker', når man
er på bar, vel?
I øvrigt: På jeres forside øverst til højre (jeg går ud fra, at det
bl.a. er det, du har problemer med) kunne det jo også være, at der i
virkeligheden skulle stå "Foreslå en side". Det må I ligesom finde ud
af: Er det sider eller hele sites (sammenhængende gruppe af sider), I
vil have folk til at foreslå? Som det står nu ("Foreslå en site") er det
efter min mening hverken fugl eller fisk, og skal helt klart skrives
anderledes.
--
Greetings from Troels Arvin, Copenhagen, Denmark
http://www.mdb.ku.dk/tarvin/
Torben Bisgaard Haagh
In <8792417...@dejanews.com> Ing...@yahoo.dk writes:
>Jeg arbejder for Yahoo! Danmark og er i den forbindelse stødt på et
>problem mht. det engelske ord "site" på internettet. Der er flere brugere
>som påstår, at det hedder "et site" og andre mener "en site".
>
>Så er der ligeledes opstået en debat omkring flertalsformen, skal det være
>"siter" eller "sites".
>
>Jeg er meget interesseret i din mening!
Efter min mening ABSOLUT ingen af delene. Jeg synes vi skal minimere
brugen af udenlandske ord mest muligt, så brug skærm (ikke monitor),
tastatur (ikke keyboard), markør (ikke cursor), osv. Der er dog nogle
ord, som vi sikkert bliver nød til at optage i det danske sprog, fordi
de er så meget brugte, fx. computer og printer.
Jeg foreslår derfor, at du simpelthen bruger det danske ord sted, og
at du knytter et beskrivende ord til, hvis ordet sted ikke er
beskrivende nok (fx. som ved lommeregner eller regnemaskine).
Det engelske ord site lyder ikke dansk, og staves ikke på en måde, så
det er nemt at læse (hvor mange har ikke hørt nogle udtale digistive
på dansk), så derfor synes jeg ikke vi skal inkludere dette ord.
Bør vi ikke værne om det danske sprog? Hvis halvdelen af ordene
alligevel er engelske, kan vi jo lige så godt tale engelsk.
Torben
Mads
Ing...@yahoo.dk wrote:
>
> Jeg arbejder for Yahoo! Danmark og er i den forbindelse stødt på et
> problem mht. det engelske ord "site" på internettet. Der er flere brugere
> som påstår, at det hedder "et site" og andre mener "en site".
>
> Så er der ligeledes opstået en debat omkring flertalsformen, skal det være
> "siter" eller "sites".
>
> Jeg er meget interesseret i din mening!
Hvis du gerne vil hører forskellige meninger, for at finde ud af,
hvad der er mest anvendt blandt "surferne", vil jeg da gerne komme
med min.
en eller et?
Man kan argumentere for både "en" og "et". Hvis man mener site betyder
"sted", skal
man nok bruge "et". Hvis man hentyder til den danske betydning "side",
er "en" det
mest korrekte ord.
Min mening: EN SITE
siter eller sites?
Flere Sites.
Jeg kan ikke lide ordet "siter", da ordet "site" ikke er dansk. Derfor
er det forkert at
sætte en dansk flertalsform på. Det er selvfølgelig heller ikke mere
rigtigt at sætte "en"
eller "et" foran et engelsk ord.
Min mening: FLERE SITES
Venlig Hilsen
Mads
e-mail: dm9...@edb.tietgen.dk
www: http://bounce.to/milter
Bertel Lund Hansen
Torben Bisgaard Haagh wrote:
>brugen af udenlandske ord mest muligt, så brug skærm (ikke monitor),
>tastatur (ikke keyboard), markør (ikke cursor),
Tja, Torben læser jo nok ikke her, så jeg lader handsken
ligge. Jeg har også givet udtryk for min mening.
--
Venlig hilsen, Bertel
http://home3.inet.tele.dk/bertellh/
find clausen
Hvis man nu vender den om, og spørger:
Hedder det sitet eller siten ?
Ka' man blive enig om det, så har vi svaret ...
cut> > som påstår, at det hedder "et site" og andre mener "en site".
--
Mojn fra Sønderjylland !
venlig hilsen ;-)
find clausen . genner . rødekro
http://www.photopress.dk ICQ: 3364100
Wild Woman's Web World
"en site" og flere "sites"... må det hedde.
Flere "siter" er bonderøvsjysk så det basker :-)
Mvh. Lisbeth
Bertel Lund Hansen
Wild Woman's Web World wrote:
>Flere "siter" er bonderøvsjysk så det basker :-)
Hvad slags jysk taler du?
Dennis B. Hansen (DBHANSEN)
Jeg har ikke noget slående argument, men er af den opfattelse at det
hedder "et site" (evt. fordi "sitet" lyder en del bedre end "siten"
:-)...)
Flertals formen bør (synes jeg) klart være "sites"...
Hygge
Dennis B. Hansen
dbha...@aabc.dk
Tigger
Kun min mening:
Een site
Flere sites
Bouncing happily about
Tigger
tig...@danbbs.dk
Ing...@yahoo.dk wrote in message <8792417...@dejanews.com>...
>Jeg arbejder for Yahoo! Danmark og er i den forbindelse stødt på et
>problem mht. det engelske ord "site" på internettet. Der er flere brugere
>som påstår, at det hedder "et site" og andre mener "en site".
>
>Så er der ligeledes opstået en debat omkring flertalsformen, skal det være
>"siter" eller "sites".
>
>Jeg er meget interesseret i din mening!
>
Morten Lassen
ET site
flere SITES
/Morten
Morten Lassen
ET site
flere SITES
/Morten
find clausen
ET indlæg, flere INDLÆG ....
cut> ET site
cut>
cut> flere SITES
cut>
cut> /Morten
Jorn Kildall Jensen
Igen står vi med problemet: anglo-dansk -
hvis man angloficerer det engelske ord SITE må man få: SITEN eller SITET.
I mit arbejde (TD EDB) bruger alle formen SITET, hvilket må give
flertalsformen ET SITE.
Denne form er accepteret af både øst- og vestdanskere (på trods af dialekt
forskelle).
Denne fremgangsmåde bliver nok ikke accepteret af Dansk Sprog Nævn - men,
mon ikke talemåden bør være den som skal bruges? Det hedder heller ikke;
"Ud at se med DSB" men "Ud og se med DSB". Den første er opstået fra en
talemåde engang i 1930'erne. (Kilde: "UD AT SE MED DSB", DSB)
Med venlig hilsen
Jørn Kildall
Ing...@yahoo.dk wrote in article <8792417...@dejanews.com>...
Benjamin Henriksen
This is a multi-part message in MIME format.
------=_NextPart_000_00EA_01BCEF75.8F07DAC0
Content-Type: text/plain;
charset="iso-8859-1"
Content-Transfer-Encoding: quoted-printable
Hej
Det er selvf=F8lgelig et site og 2 sites, ligesom det er et bbs, ikke en =
bbs som nogen tror..
Benjamin Henriksen
Ing...@yahoo.dk wrote in message <8792417...@dejanews.com>...
>Jeg arbejder for Yahoo! Danmark og er i den forbindelse st=F8dt p=E5 et
>problem mht. det engelske ord "site" p=E5 internettet. Der er flere =
brugere
>som p=E5st=E5r, at det hedder "et site" og andre mener "en site".
>
>S=E5 er der ligeledes opst=E5et en debat omkring flertalsformen, skal =
det v=E6re
>"siter" eller "sites".
>
>Jeg er meget interesseret i din mening!
>
>Med venlig hilsen
>
>Ingunn Jasmin Paracha
>www.yahoo.dk
>
>-------------------=3D=3D=3D=3D Posted via Deja News =
=3D=3D=3D=3D-----------------------
> http://www.dejanews.com/ Search, Read, Post to Usenet
------=_NextPart_000_00EA_01BCEF75.8F07DAC0
Content-Type: text/html;
charset="iso-8859-1"
Content-Transfer-Encoding: quoted-printable
<!DOCTYPE HTML PUBLIC "-//W3C//DTD W3 HTML//EN">
<HTML>
<HEAD>
<META content=3Dtext/html;charset=3Diso-8859-1 =
http-equiv=3DContent-Type>
<META content=3D'"MSHTML 4.71.1712.3"' name=3DGENERATOR>
</HEAD>
<BODY>
<DIV>Hej </DIV>
<DIV> </DIV>
<DIV>Det er selvfølgelig et site og 2 sites, ligesom det er et =
bbs, ikke=20
en bbs som nogen tror..</DIV>
<DIV> </DIV>
<DIV>Benjamin Henriksen</DIV>
<DIV> </DIV>
<DIV> </DIV>
<DIV><A =
href=3D"mailto:Ing...@yahoo.dk">Ing...@yahoo.dk<ING...@YAHOO.DK></A> =
wrote=20
in message <<A=20
href=3D"mailto:8792417...@dejanews.com">8792417...@dejanews.com=
</A>>...</DIV>>Jeg=20
arbejder for Yahoo! Danmark og er i den forbindelse stødt =
på=20
et<BR>>problem mht. det engelske ord "site" på =
internettet.=20
Der er flere brugere<BR>>som påstår, at det hedder =
"et=20
site" og andre mener "en site".<BR>><BR>>Så =
er der=20
ligeledes opstået en debat omkring flertalsformen, skal det=20
være<BR>>"siter" eller =
"sites".<BR>><BR>>Jeg=20
er meget interesseret i din mening!<BR>><BR>>Med venlig=20
hilsen<BR>><BR>>Ingunn Jasmin Paracha<BR>><A=20
href=3D"http://www.yahoo.dk">www.yahoo.dk</A><BR>><BR>>------------=
-------=3D=3D=3D=3D=20
Posted via Deja News=20
=3D=3D=3D=3D-----------------------<BR>> =
<A=20
href=3D"http://www.dejanews.com/">http://www.dejanews.com/</A>  =
; =20
Search, Read, Post to Usenet</BODY></HTML>
------=_NextPart_000_00EA_01BCEF75.8F07DAC0--
Kent Thomsen
On Tue, 11 Nov 1997 04:01:08 -0600, Ing...@yahoo.dk wrote:
>Jeg arbejder for Yahoo! Danmark og er i den forbindelse stødt på et
>problem mht. det engelske ord "site" på internettet. Der er flere brugere
>som påstår, at det hedder "et site" og andre mener "en site".
>
>Så er der ligeledes opstået en debat omkring flertalsformen, skal det være
>"siter" eller "sites".
Jeg siger selv ET site. En site lyder i mine ører lige som dumt som at
sige ET hotdog.
Jeg mener ikke man kan fordanske flertalsformen. Så flere sites, er
den måde jeg vil skrive det på.
Kent Thomsen
stu...@post4.tele.dk
http://www.tw-society.com
Bertel Lund Hansen
Jorn Kildall Jensen wrote:
>I mit arbejde (TD EDB) bruger alle formen SITET, hvilket må give
>flertalsformen ET SITE.
Du mener naturligvis ubestemt ental.
>Denne form er accepteret af både øst- og vestdanskere (på trods af dialekt
>forskelle).
Min fornemmelse siger mig, at de fleste tilkendegivelser her
i gruppen støtter "et site", men jeg tror ikke, der er nogen
synderlig overvægt.
Senere har jeg lavet en optælling (uden garanti, og jeg
sletter efter 7 dages forløb):
et site: 7 stemmer en site: 4 stemmer
flertal: sites med 8 stemmer.
Konklusion: "et site, flere sites" er et godt valg.
Sikke et held, for det foretrækker jeg også :-)
>Denne fremgangsmåde bliver nok ikke accepteret af Dansk Sprog Nævn
Ikke forstået? Dansk sprognævn tager i den slags tilfælde
(køn ved låneord) blot "daglig brug" til efterretning, når
den er etableret. "Site" er blot for nyt til, at en form har
stabiliseret sig.
>Det hedder heller ikke; "Ud at se med DSB"
Jo, det gør. Grammatikken retter sig ikke så let ind efter
en forkert sprogbrug. Jeg er godt klar over, at DSBs slogan
bruger "og", hvilket ingen kan forhindre dem i. Jeg er også
klar over, at man i talesproget ikke kan høre forskel på
"og" og "at" i den slags udtryk. Men når det skal skrives i
en normal sammenhæng, er der ingen tvivl. Det hedder "Ud at
se ...".
Alex Bach Andersen
On Wed, 12 Nov 1997 02:39:28 GMT, b...@post3.tele.dk (Bertel Lund
Hansen) wrote:
>Var du ikke ude på at bevare det danske sprog?
>
Det synes jeg ikke jeg har skrevet noget om, men når man ser og hører
hvordan et ord som "forfordele" i den senere tid er ved at få ændret
sin betydning 180°, så mener jeg ikke at min eventuelle brøde ved den
foreslåede "undersættelse" er af de største.
PS. Jeg svarede faktiskt på denne meddelse i dk.generel, og var ikke
klar over at den blev sendt ud i denne "hvepserede ?".
--
Alex Bach Andersen, free-lance conductor
nodesats, music-typesetting, Acorn RISC PC600 - unARMed
Copenhagen, Denmark
http.//home6.inet.tele.dk/alexbach/
Ole Andersen Sig
Jeg vil mene, at det bør hedde en site. Jeg kunne ikke drømme om i bestemt
form at kalde det "sitet", det er mere naturligt på dansk at sige "siten".
I flertal vil jeg bruge ordet "sites" - egentlig er der vel tale om, at
bruge den originale udenlandske version direkte, men jeg mener også at sites
lyder mest rigtigt på dansk.
Men er du interesseret i en officiel forklaring/løsning, så kontakt Dansk
Sprognævn på http://www.dns.dk
En del af nævnets arbejde er at besvare den slags spørgsmål.
Med venlig hilsen
Ole Sig
Troels Arvin
Ole Andersen Sig wrote:
> Jeg vil mene, at det bør hedde en site. Jeg kunne ikke drømme om i bestemt
> form at kalde det "sitet", det er mere naturligt på dansk at sige "siten".
> Men er du interesseret i en officiel forklaring/løsning, så kontakt Dansk
> Sprognævn på http://www.dns.dk
Bør være http://www.dsn.dk/
Jacob Sparre Andersen
Når der nu ligefrem bliver talt "stemmer" op for det ene eller det andet
vil jeg tillade mig at blande mig:
en site flere sites
siten alle sajterne
Helt ærligt! Var det ikke en idé at bruge det udemærkede ord "sted"? (Det
plejer jeg at gøre.)
Med venlig hilsen
Jacob
--
Jacob Sparre Andersen <URL:http://fys.ku.dk/%7Esparre/>
Centre for Chaos and Turbulence Studies Phone: (+45) 39 65 53 51
The Niels Bohr Institute (+45) 35 32 53 05
--
Gør X dansk - på 5 minutter: <URL:http://www.nbi.dk/%7Enordfalk/ovs/>
(andre sprog kan også klares, men næppe på 5 minutter)
Erik Mortensen
<Ing...@yahoo.dk> wrote:
> Jeg arbejder for Yahoo! Danmark og er i den forbindelse stødt på et
> problem mht. det engelske ord "site" på internettet. Der er flere brugere
> som påstår, at det hedder "et site" og andre mener "en site".
>
> Så er der ligeledes opstået en debat omkring flertalsformen, skal det være
> "siter" eller "sites".
Hvá med at finde et passende dansk ord, det du foreslår holder i mine
øjne slet ikke. Hvor jeg kommer fra, kalder vi det mest "et Web-sted",
men jeg ved ikke, hvor god den er heller.
/Erik
"Your inability to achieve solitude makes you settle for substandard
relationships." - Douglas Coupland (1992)
Visit my tribute to Douglas Coupland at http://www.imv.aau.dk/~bogus
Bertel Lund Hansen
Henning Makholm wrote:
>Det *virkelige* problem er så hvad jeg burde have skrevet i stedet for
>"whatever" ovenfor,
"alt muligt"?
Bertel Lund Hansen
Jacob Sparre Andersen wrote:
>Helt ærligt! Var det ikke en idé at bruge det udemærkede ord "sted"?
Nej, det har slet ikke den præcision, som site har.
Jesper Thomsen
On Tue, 11 Nov 1997 04:01:08 -0600, Ing...@yahoo.dk wrote:
>Jeg arbejder for Yahoo! Danmark og er i den forbindelse stødt på et
>problem mht. det engelske ord "site" på internettet. Der er flere brugere
>som påstår, at det hedder "et site" og andre mener "en site".
>
>Så er der ligeledes opstået en debat omkring flertalsformen, skal det være
>"siter" eller "sites".
>
>Jeg er meget interesseret i din mening!
Man kan da høre, at det hedder et site og flere sites.
--
Jesper Thomsen
base...@post5.tele.dk
ICQ: 4474888
Henning Makholm
alex...@post6.tele.dk (Alex Bach Andersen) writes:
> Jeg vil helt klart foretrække "et sted" "flere steder", af netsted,
> ligesom jeg foretrækker oplade og nedlade (jfr. nordmændenes
> "nedlast") frem for de meget anvendte engleske ækvivalenter.
Det virker som en temmelig uskøn undersættelse af upload og download.
Hvorfor ikke bare "sende" hhv. "hente" data/programmer/whatever? Det
bruger jeg, og er mundret og dansk som noget.
Det *virkelige* problem er så hvad jeg burde have skrevet i stedet for
"whatever" ovenfor, hvis jeg både vil tale dansk og være mundret på een
og samme tid. :-)
--
Henning Makholm
mak...@diku.dk
http://www.diku.dk/students/makholm
Henning Makholm
b...@post3.tele.dk (Bertel Lund Hansen) writes:
> >Det hedder heller ikke; "Ud at se med DSB"
>
> Jo, det gør. Grammatikken retter sig ikke så let ind efter
> en forkert sprogbrug. Jeg er godt klar over, at DSBs slogan
> bruger "og", hvilket ingen kan forhindre dem i.
Desuden er det fra DSBs side en bevidst skrivemåde for at tiltrække
opmærksomhed. Formen er vel oprindelig et afkortet zeugma: vi skal ud og
derude skal vi se Danmark. => vi skal ud og se => ud & se.
> Men når det skal skrives i en normal sammenhæng, er der ingen tvivl.
> Det hedder "Ud at se ...".
Jeg har vist tidligere råbt nok om på at "at" med infinitiv bør staves "og".
Så det slipper I for og høre mig gentage. (hmm??)
Bertel Lund Hansen
Alex Bach Andersen wrote:
>Det synes jeg ikke jeg har skrevet noget om,
Undskyld, nej det har du heller ikke. Dit forslag var bare
typisk for dem, der kæmper for at føre sproget tilbage til
sen Middelalder.
>men når man ser og hører hvordan et ord som "forfordele" i den
>senere tid er ved at få ændret sin betydning 180°,
*Den* slags bekæmper jeg med næb og klør.
>så mener jeg ikke at min eventuelle brøde ved den
>foreslåede "undersættelse" er af de største.
Det er ca. lige så groft.
>PS. Jeg svarede faktiskt på denne meddelse i dk.generel, og var ikke
>klar over at den blev sendt ud i denne "hvepserede ?".
Hehe. Det er altid en god idé at kikke i
"newsgroups"-boksen, før man sender. Det skæggeste, jeg har
set, var et indlæg fra en fyr i samme situation, som blev
bedt pænt om at flytte til en anden debatgruppe. Han svarede
så, uvidende om at hans svar automatisk røg derhen:
Gu vil jeg ej flytte til dk.admin. Den er der jo ingen, der
læser!
Flemming Nath
On Wed, 12 Nov 1997 22:00:25 GMT, b...@post3.tele.dk (Bertel Lund
Hansen) wrote:
>Henning Makholm wrote:
>>Det *virkelige* problem er så hvad jeg burde have skrevet i stedet for
>>"whatever" ovenfor,
>
Nej: Hvad som helst!
>--
Venlig hilsen
Flemming Nath
Klaus Ole Kristiansen
base...@NOSPAM.post5.tele.dk (Jesper Thomsen) writes:
>Man kan da høre, at det hedder et site og flere sites.
Kan man? For mig lyder "sitet" helt forkert. Ikke at "siten" er godt,
men det er da ikke helt umuligt.
Klaus O K
Torben AEgidius Mogensen
b...@post3.tele.dk (Bertel Lund Hansen) writes:
>Jacob Sparre Andersen wrote:
>>Helt ærligt! Var det ikke en idé at bruge det udemærkede ord "sted"?
>Nej, det har slet ikke den præcision, som site har.
"site" er ikke spor mere præcist end "sted", og har den ulempe, at det
ikke umiddelbart er forståeligt for folk, som ikke allerede kender
ordet. Der er en tendens hos nogle folk at tillægge engelske ord
større præcision end de tilsvarende danske. Det er som regel ikke
rigtigt, og skyldes normalt de danske brugeres ukendskab til den
almindelige betydning af ordet. Gode eksempler er "site", "link",
"web", "character" og endog "computer", som på engelsk ikke
nødvendigvis er en maskine, men også bruges om mennesker, der laver
udregninger. Det var faktisk den oprindelige betydning af ordet.
Derfor er det danske ord "datamat" eller endda "regnemaskine" mere
præcist.
Hvis man gerne vil præcisere hvad slags sted, der er tale om, kan man
sammensætte ordet ifølge gammel dansk tradition, f.eks. "valgsted",
"stoppested", "mødested" osv. "Netsted" vil måske være et godt
ord. Jeg bryder mig ikke om "web-sted", som nogen foreslog, da det er
en underlig blanding af engelsk og dansk. Fordelen ved at bruge et
dansk ord ("sted") med mulighed for præcisering ("netsted") er, at man
kan bruge den korte form i sammenhænge, hvor konteksten er klar og
ved at bruge den lange beskrivende form give en god intuitiv
fornemmelse til folk, der ikke kender terminologien på forhånd.
Hvad angår "link", så synes jeg "henvisning" (eller evt. "reference")
er et godt og beskrivende ord. At der er tale om en aktiv forbindelse
og ikke bare en passiv adresse, som nogle har invendt, er af mindre
betydning. Ordene "kæde" og "lænke" har endnu større semantisk afstand
til den faktiske betydning end "henvisning". Igen kan man præcisere
ordet ved sammensætning: "nethenvisning", "aktiv henvisning" eller
"hyperhenvisning", som jeg dog ikke selv bryder mig meget om, da
"hyper" er et ret intetsigende præfiks.
Torben Mogensen (tor...@diku.dk)
Jacob Bay Hansen
Ing...@yahoo.dk wrote:
>
> Jeg arbejder for Yahoo! Danmark og er i den forbindelse stødt på et
> problem mht. det engelske ord "site" på internettet. Der er flere brugere
> som påstår, at det hedder "et site" og andre mener "en site".
>
> Så er der ligeledes opstået en debat omkring flertalsformen, skal det være
> "siter" eller "sites".
>
> Jeg er meget interesseret i din mening!
>
Puha, det er jo altid svært med "nye" ord. Personligt vil jeg mene at
der bør (op)findes et dansk ord der dækker betydningen af "site". For at
få lidt ideer slog jeg "site" op i Webster:
Main Entry: site
Pronunciation: 'sIt
Function: noun
Etymology: Middle English, place, position, from Middle French or
Latin; Middle French, from Latin situs, from sinere to leave, allow
Date: 14th century
1 a : the spatial location of an actual or planned structure or set of
structures (as a building, town, or monuments) b : a space of ground
occupied or to be occupied by a building
2 : the place, scene, or point of something
Når jeg tænker på "site" falder grund eller plads først, selvom de ikke
dækker helt præcist.
- Jacob
Steen Venbjerg
Bertel Lund Hansen skrev:
>>Helt ærligt! Var det ikke en idé at bruge det udemærkede ord "sted"?
>
>Nej, det har slet ikke den præcision, som site har.
Det er kun ikke-engelsktalende, der opfatter ordet som præcist. Site
bruges jo i så mange andre sammenhænge. Derfor tror jeg heller ikke,
ordet 'sted' har en chance, når det står alene.
Når man taler om netsted (eller web-sted), bliver det ret præcist.
At jeg heller ikke får klare billeder foran mig af, hvad ordet dækker
over, skyldes måske også, at selve begrebet er ret vagt.
Prøv at gå en tur ned ad Søndergade og stil de forbipasserende
spørgsmålet hvad er et netsted? Når de ikke kan svare på det, så giv
dem ordet website. Jeg tror, der vil komme nogle meget flydende
forklaringer.
--
Venlig hilsen
Steen
NB! Der skal fjernes et x fra email-adressen, hvis man vil sende email til mig.
Klaus Ole Kristiansen
tor...@diku.dk (Torben AEgidius Mogensen) writes:
>b...@post3.tele.dk (Bertel Lund Hansen) writes:
>>Jacob Sparre Andersen wrote:
>>>Helt ærligt! Var det ikke en idé at bruge det udemærkede ord "sted"?
>>Nej, det har slet ikke den præcision, som site har.
>"site" er ikke spor mere præcist end "sted",
Jo, "site" bruges mig bekendt ikke i andre betydninger end web-site på
dansk.
>og har den ulempe, at det
>ikke umiddelbart er forståeligt for folk, som ikke allerede kender
>ordet.
Og "sted" er? "Site" har den fordel, at hvis man ikke ved hvad det
er, ved man i det mindste, at man står overfor et ukendt ord. "Sted"
kan man meget nemt misforstå.
>Der er en tendens hos nogle folk at tillægge engelske ord
>større præcision end de tilsvarende danske. Det er som regel ikke
>rigtigt, og skyldes normalt de danske brugeres ukendskab til den
>almindelige betydning af ordet. Gode eksempler er "site", "link",
>"web", "character" og endog "computer", som på engelsk ikke
>nødvendigvis er en maskine, men også bruges om mennesker, der laver
>udregninger. Det var faktisk den oprindelige betydning af ordet.
>Derfor er det danske ord "datamat" eller endda "regnemaskine" mere
>præcist.
Betydningen på originalsproget er irrelevant. På dansk betyder ord det, de
betyder på dansk, og ikke andet. Hvad mener du om ord, der betyder noget
helt andet på dansk end på originalsproget? F.eks. butterfly, large, flute.
Skal vi også tage hensyn til den oprindelige betydning her?
Klaus O K
Bertel Lund Hansen
Torben AEgidius Mogensen wrote:
>"site" er ikke spor mere præcist end "sted",
En liste over, hvad "sted" kan betyde vil være meterlang.
"Site" har slet ikke nær så mange betydninger. Hvis man ved,
at der snakkes om computere, har det kun én.
>og har den ulempe, at det ikke umiddelbart er forståeligt for folk,
>som ikke allerede kender ordet.
Du bytter helt rundt på det. Det er en *fordel*, at de ikke
forstår det, hvis de ikke ved, hvad det dækker. Ved "sted"
*tror* de, at de ved hvad det er, og laver fejl. Ved "site"
spørger de første gang.
>Der er en tendens hos nogle folk at tillægge engelske ord
>større præcision end de tilsvarende danske.
Underlig formulering. Du skriver jo netop, at de er mere
præcise, omend på en kringlet måde. Hvis vi opfatter ordene
som mere præcise, så *er* de det jo også.
>Det er som regel ikke
>rigtigt, og skyldes normalt de danske brugeres ukendskab til den
>almindelige betydning af ordet.
Jamen vi kan være så inderligt trekvart med, hvad der er
almindeligt *på engelsk*.
>nødvendigvis er en maskine, men også bruges om mennesker, der laver
>udregninger.
Og hvad så?
>Det var faktisk den oprindelige betydning af ordet.
>Derfor er det danske ord "datamat" eller endda "regnemaskine" mere
>præcist.
"Regnemaskine" - hvad skal jeg med den, hvis jeg skal skrive
et brev? Ved du, hvad en regnemaskine er?
>dansk ord ("sted") med mulighed for præcisering ("netsted") er, at man
>kan bruge den korte form i sammenhænge, hvor konteksten er klar og
Det kan man også med "site". Der er man bare fri for at
præcisere med "net-".
>ved at bruge den lange beskrivende form give en god intuitiv
>fornemmelse til folk, der ikke kender terminologien på forhånd.
En intuitiv fornemmelse kræver ikke lange forklaringer. Så
er det jo ikke intuitivt. Du bunker bare positive ord
sammen, for at virke mere overbevisende. Det lykkes ikke.
Hvis jeg må give en lang forklaring, kan jeg forklare hvad
som helst til hvem som helst [1], bare jeg selv forstår det
- uanset hvad tingene hedder.
>Hvad angår "link", så synes jeg "henvisning" (eller evt. "reference")
>er et godt og beskrivende ord.
Jeg kan henvise dig til RO. Jeg kan ikke give dig et link
til den. Hvordan skulle man udtrykke de to meninger, hvis
"link" skulle oversættes til "henvisning"?
[1] Herfra er chattere naturligvis undtaget. De (vi) har nok
at gøre med at holde styr på de få hjerneceller, der virker.
Bertel Lund Hansen
Flemming Nath wrote:
>>"alt muligt"?
>Nej: Hvad som helst!
"Alt muligt" er kortere og mere mundret end "hvad som
helst", men betydningsmæssigt er de lige gode.
Bertel Lund Hansen
Steen Venbjerg wrote:
>Det er kun ikke-engelsktalende, der opfatter ordet som præcist.
Øhhh ... det er jo ligesom også dem (danskere), vi snakker
om.
Bertel Lund Hansen
Jacob Bay Hansen wrote:
>Puha, det er jo altid svært med "nye" ord. Personligt vil jeg mene at
>der bør (op)findes et dansk ord der dækker betydningen af "site".
Hvorfor?
>Når jeg tænker på "site" falder grund eller plads først, selvom de ikke
>dækker helt præcist.
Faktisk slet ikke - okay "plads" kunne *til nøds* bruges,
men jeg savner stadig en begrundelse for, at vi skulle
mobilisere en megaanstrengelse for at få folk til at holde
op med at bruge "site" og bruge "plads" (eller andet) i
stedet for - en anstrengelse, der er dømt til at mislykkes.
Jørn Kildall Jensen
[KLIP]
> >Det hedder heller ikke; "Ud at se med DSB"
Fejl fra min side. Jeg byttede rundt på stavemåderne :-( Jeg mente bare at
DSB's måde at stave på IKKE var korrekt.
Men dette er jo glimrende belyst i Henning Makholms tråd (efter denne)
>
> Jo, det gør. Grammatikken retter sig ikke så let ind efter
> en forkert sprogbrug. Jeg er godt klar over, at DSBs slogan
> bruger "og", hvilket ingen kan forhindre dem i. Jeg er også
> klar over, at man i talesproget ikke kan høre forskel på
> "og" og "at" i den slags udtryk. Men når det skal skrives i
> en normal sammenhæng, er der ingen tvivl. Det hedder "Ud at
> se ...".
>
Jesper Juellund Jensen
find clausen <photo...@vip.cybercity.dk> skrev (wrote):
> Derimod er amerikanere ret så gode til at kalde ting for "det de gør/er
> beregnet til" ...
>
> blot et ex. instant coffee - pulverkaffe
En lille sidebemærkning:
Jeg (og menge andre) kalder altid "pulverkaffe" for "nescafe" (udtalt
"næskaffe") - uanset om det lige er det mærke. Mange kalder også
plastikfolie for "vita vrap". På engelsk har man i øvrigt noget
tilsvarende med "to hoover" (at støvsuge).
--
Jesper Juellund Jensen
E-mail: j...@post5.tele.dk
Web: home5.inet.tele.dk/jjj
find clausen
Og der har vi fordelen fremfor englænderne !
On Thu, 13 Nov 1997 12:53:04 GMT, venb...@post2.telex.dk (Steen Venbjerg)
wrote:
cut> Det er kun ikke-engelsktalende, der opfatter ordet som præcist.
--
Mojn fra Sønderjylland !
venlig hilsen ;-)
find clausen . genner . rødekro
http://www.photopress.dk ICQ: 3364100
find clausen
Øh, pas nu på hvad du starter her :-)
Lige pludselig skal vil til at erstatte hundredevis af udenlandske ord med nye
danske, hvis en eller anden embedsmand ser det og ikke lige har noget at lave !
On Thu, 13 Nov 1997 12:25:32 +0100, Jacob Bay Hansen <x...@kmd.dk> wrote:
cut> Puha, det er jo altid svært med "nye" ord. Personligt vil jeg mene at
cut> der bør (op)findes et dansk ord der dækker betydningen af "site".
find clausen
Ikke her, der er kun det, at det forekommer mig mest rimeligt, at når de to ord
lydmæssigt, eller hvordan ska' jeg formulere det, er næsten ens, -
så er det mest rimeligt at bruge "siten" ...
On Thu, 13 Nov 1997 13:08:49 GMT, b...@post3.tele.dk (Bertel Lund Hansen) wrote:
cut> "Side" er *ikke* noget tilsvarende ord. Jeg tror pludselig,
cut> at der er mange, der misforstår det.
cut> Det er vi nu nok ikke så tossede til ...
nå, men jeg ka' nu ikke lige komme på nogen eksempler ...
>En fin betegnelse - omend lidt overdrevet. Vandet skal jo
>koge først ;-)
I Kamerika koger vandet altid ::)
Bertel Lund Hansen
Chris Bolton wrote:
>Jeg mener at det skulle vaere "et site" fordi "en site" kan
>udtales/lyder som "incite" (anspore / ophidse) paa engelsk.
Jeg kan godt se, hvad du mener, men den slags er vi ret
ligeglade med som danskere ;-)
>"fordanskningen" (hey, I'm an American, I can make up words in Danish,
>can't I?)
Jo, åbenbart.
>Tak. Jeg vid ikke om det er i orden at en amerikaner dro'fte dansk
>grammatik
*Alle* er velkomne til at deltage, når de følger de
grundlæggende regler for netikette.
Bertel Lund Hansen
Jesper Juellund Jensen wrote:
>Jeg (og menge andre) kalder altid "pulverkaffe" for "nescafe" (udtalt
>"næskaffe") - uanset om det lige er det mærke.
Ja, jeg kender problemet. Jeg er stadig i tvivl om, hvorvidt
jeg skal sige "frisbee" eller "disksport". Det sidste lyder
så klodset, men det andet er meget udansk og håbløst i flere
sammensætninger (frisbeeevner), og det er et registreret
varemærke. "Flyvende tallerkener" giver nogle forkerte
associationer, omend det forlyder, at Frederik 7. var den
første til at spille frisbee - med Flora Danica-tallerkener.
Hvis nogen har et godt forslag, er jeg lydhør.
Bertel Lund Hansen
find clausen wrote:
>nå, men jeg ka' nu ikke lige komme på nogen eksempler ...
nå
men
jeg
kan
ikke
lige
komme
på
nogen
Det er gode danske ord :-)
Du tænker nu nok mest på den situation, at der kommer et nyt
fænomen, der skal navngives.
Dampmaskine, støvsuger, krøllejern, lommeregner, bil, bus,
højtaler, forstærker.
>I Kamerika koger vandet altid ::)
Jeg troede, det var i Rusland (samovar) ;-)
Sven Fafner
>Lige pludselig skal vil til at erstatte hundredevis af udenlandske ord med nye
>danske, hvis en eller anden embedsmand ser det og ikke lige har noget at lave !
Det prøvede man såmænd allerede i 1969 med en Dansk Standard for edb-ord.
Formålet var dels at standardisere termerne, dels at finde danske ord hvor
det var muligt. Ikke mange af de danske ord bruges i dag. De blev heller
ikke brugt dengang. For man kan lave nok så mange ordlister - det er kun
den praktiske brug af ordene der kan vise hvilke der 'falder til' i
sproget. Det kneb vist i øvrigt for ordbogsredaktionen at holde trit med
udviklingen :)
Hvis Bertel laver en statistik mere, vil jeg gerne tælles for 'en site' !
Bestemtformen 'sitet' lyder helt umulig i mine ører !
Desværre kom jeg først ind i denne tråd nu hvor den er ved at være brændt
ud, ellers ville jeg gerne ha' smækket ordet 'joystick' på bordet. Er det
'en' eller 'et' joystick ? Jeg mener 'en', det er jo en pind ligesom en
tændstik, men jeg synes de fleste siger og skriver 'et'. Er der nogen af
jer der orker at kommentere det efter denne lange snak om en/et site ?
--
Venlig hilsen
Sven Fafner - sven....@image.dk
Roskilde
find clausen
Hvis man vil fordanske "site", vil det være ret naturligt, at gi' det samme form
som det tilsvarende danske "side", altså: siden - siten .
Der er jo det, som også Bertel er inde på, at mange af disse nye ord er mere
specifikke i deres engelske udgave end en (dum) dansk oversættelse, hvor man
måske benytter et dansk ord, der i forvejen har en anden betydning.
Det letter jo ikke forståelsen.
Det er da osse lidt smartere, at benytte et engelsk ord for en ting, og lade
dette blive dansk, frem for at opfinde et nyt dansk, - det er vi danskere ikke
ret gode til.
Derimod er amerikanere ret så gode til at kalde ting for "det de gør/er beregnet
til" ...
blot et ex. instant coffee - pulverkaffe
altså :-)
Chris Bolton
On Tue, 11 Nov 1997 04:01:08 -0600, Ing...@yahoo.dk wrote:
>Jeg arbejder for Yahoo! Danmark og er i den forbindelse stødt på et
>problem mht. det engelske ord "site" på internettet. Der er flere brugere
>som påstår, at det hedder "et site" og andre mener "en site".
Jeg mener at det skulle vaere "et site" fordi "en site" kan
udtales/lyder som "incite" (anspore / ophidse) paa engelsk.
>
>Så er der ligeledes opstået en debat omkring flertalsformen, skal det være
>"siter" eller "sites".
Jeg mener at det skulle vaere "sites". Hvis man bruger "siter" saa
kan man ogsaa siger "siterne" og for dem som ikke er saa bekendt med
"fordanskningen" (hey, I'm an American, I can make up words in Danish,
can't I?) af "sites", kan det vaere forvirrende. Hvis man bruger "et
site" og "de sites" (hmmmm, that sounds like "decides"), folk vil nok
huske at de er ord med engleske oprindelese og vil ikke pro'ver at
"fordanske" dem for meget.
>
>Jeg er meget interesseret i din mening!
>
Tak. Jeg vid ikke om det er i orden at en amerikaner dro'fte dansk
grammatik (isaer naar jeg sandsynligvis har lavet nogle fejl her i mit
svar). Oh well. You get what you pay for!
Chris Bolton
cbo...@inficad.com (E-Mail)
http://www.inficad.com/~cbolton (Home Page)
Bertel Lund Hansen
Sven Fafner wrote:
>Hvis Bertel laver en statistik mere, vil jeg gerne tælles for 'en site' !
>Bestemtformen 'sitet' lyder helt umulig i mine ører !
Der er ikke gået en uge endnu, så det kan jeg godt (senere).
Min fornemmelse siger mig, at der ikke er en overbevisende
vinder.
>Desværre kom jeg først ind i denne tråd nu hvor den er ved at være brændt
>ud, ellers ville jeg gerne ha' smækket ordet 'joystick' på bordet. Er det
>'en' eller 'et' joystick ?
"Et joystick". Der er nok ikke meget tvivl. Det hedder "et
stik", og det smitter af på "et joystick".
Jeg har nu før argumenteret for, at det skulle oversættes.
Der findes et fortrinligt dansk ord, der dækker begge
betydninger ganske godt: Humørkæp.
>Er der nogen af jer der orker at kommentere det
>efter denne lange snak om en/et site ?
Jeg skal bæres ud med fødderne forrest, før jeg holder mund
:-)
Thore Husfeldt
Sven Fafner:
"Et joystick". Der er nok ikke meget tvivl.
Det hedder "et stik", og det smitter af på "et joystick".
Bertel Lund Hansen (i det muntre hjørne):
Der findes et fortrinligt dansk ord, der dækker begge
betydninger ganske godt: Humørkæp.
Jeg bruger frydpind eller glædeskæp på dansk og Freudenstab på tysk,
disse ord har også en mere slibrig konnotation. Men det er -- for en
gangs skyld -- ment som en morsomhed.
»Freudenstab« har jeg dog set i en manual, jeg tror til mit gamle
Kempston Competition Pro Joystick fra min ZX Spectrum-tid. Oversat fra
engelsk af nogen, der vist ikke magtede det tyske sprog godt nok.
Hilsen,
Thore Husfeldt
Klaus Ole Kristiansen
b...@post3.tele.dk (Bertel Lund Hansen) writes:
>Flemming Nath wrote:
>>>"alt muligt"?
>>Nej: Hvad som helst!
>"Alt muligt" er kortere og mere mundret end "hvad som
>helst", men betydningsmæssigt er de lige gode.
Alt muligt er mange forskellige ting. Hvad som helst er ofte kun en
ting, det første det bedste, et eller andet, lige meget hvad.
Klaus O K
Steen Venbjerg
Bertel Lund Hansen skrev:
>Underlig formulering. Du skriver jo netop, at de er mere
>præcise, omend på en kringlet måde. Hvis vi opfatter ordene
>som mere præcise, så *er* de det jo også.
Her savner jeg logisk konsekvens. At jeg har en opfattelse af, at min
forståelse af 'site' er meget præcis, og en anden person har samme
opfattelse, betyder ikke nødvendigvis, at vi har samme forståelse.
Uden en fælles erkendelse vil præcisionen være ubrugelig - og en
præcision, der ikke kan fungere, er selvmodsigende.
Steen Venbjerg
Bertel Lund Hansen skrev:
>Øhhh ... det er jo ligesom også dem (danskere), vi snakker
>om.
Jeg skulle have skrevet ikke-engelsktalende danskere.
Der findes stadig mange danskere, der opfatter de engelske ord som fx.
site eller browser som helt nye og indholdstomme ord.
Over for dem har vi de danskere, der forbinder ordene med deres
eksisterende eksisterende betydning. Her synes jeg, det er et problem,
at de fleste af os (de engelsk-talende danskere) har temmelig
varierende opfattelser af ordenes oprindelige indhold. Resultatet
_kan_ blive manglende præcision, som alle ganske vist kan leve med,
for der er jo som regel en kontekst, der udelukker misforståelser.
Ikke desto mindre synes jeg, det er en kvalitet at kende den
oprindelige baggrund og anvendelse af ord eller vendinger.
Torben AEgidius Mogensen
Jesper Nielsen <jes...@udd.aardassem.dk> writes:
>> (klipperi) Gode eksempler er "site", "link",
>> "web", "character" og endog "computer", som på engelsk ikke
>> nødvendigvis er en maskine, men også bruges om mennesker, der laver
>> udregninger. Det var faktisk den oprindelige betydning af ordet.
>> Derfor er det danske ord "datamat" eller endda "regnemaskine" mere
>> præcist.
>Jammen, "datamat" er da røget ud af sproget, fordi ingen bruger det. Før
>eller siden er det altid Folkets Røst, som får ret.
I det her tilfælde ikke Folkets, men EDB-journalisternes røst. Man
skal jo trods alt tænke på, hvor "folket" får deres sprogbrug fra. I
forbindelse med EDB er det fra populære EDB-blade, såsom Alt om Data,
Datatid osv. De fleste journalister på disse blade får deres stof fra
amerikanske tilsvarende blade, og har historisk set ikke bekymret sig
specielt meget om at finde passende danske ord for de engelske
fagudtryk.
Iøvrigt er der tilfælde, hvor det oprindelige "danske" ord var afledt
af det engelske, men hvor der sidenhen kom en mere beskrivende
betegnelse. Et eksempel er "grammofon", som nu (i det omfang man
stadig bruger vinylplader) hedder "pladespiller". Her er der vel
virkelig tale om at Folkets Røst har vundet over fagfolkene. Man kan
bruge mange af de samme indvendinger der har været oppe omkring
forslagene til danske betegnelser for "site" og "link" mod ordet
"pladespiller": Det er ikke så præcist som "grammofon", det er
længere, det er mindre mundret osv. Jeg tror omtrent alle de
indvendinger der har veret mod f.eks. "netsted" kan bruges ligesåvel
mod "pladespiller". Men Folket har åbenbart opponeret mod brug af
importerede ord, når et beskrivende dansk sammensat ord har været
brugbart.
Torben Mogensen (tor...@diku.dk)
Bertel Lund Hansen
Sven Fafner wrote:
>Hvis Bertel laver en statistik mere, vil jeg gerne tælles for 'en site' !
Den er her, og det blev du:
Statistik optalt fredag d. 14.:
en site: 11
et site: 13
sites: 17 (ikke andre forslag)
Konklusion:
Der er dødt løb, og det ser ud til at fortsætte på den måde,
så jeg laver ikke flere statistikker.
Det lokale, selvbestaltede enmandssprognævn udtaler:
Både formen "en site" og formen "et site" må indtil videre
anses for korrekte. Det hedder "sites" i flertal.
Bertel Lund Hansen
Steen Venbjerg wrote:
>Jeg skulle have skrevet ikke-engelsktalende danskere.
Så er jeg med.
>varierende opfattelser af ordenes oprindelige indhold. Resultatet
>_kan_ blive manglende præcision, som alle ganske vist kan leve med,
>for der er jo som regel en kontekst, der udelukker misforståelser.
Er det ikke et generelt problem ved alle nye begreber? Hvis
vi havde valgt "bladrer", ville man stadig have den samme
uklarhed, og betydningen af "at blade" ville ikke hjælpe
spor. Samme problem ville opstå på en anden måde, hvis det
f.eks. var ordet "læser" [1], der var blevet brugt. Så ville
alle blive forvirrede, fordi det har én betydning i
forvejen, og så skulle man først have lært, at det nu kunne
have en ny betydning.
[1] Elendigt ord, men jeg kunne ikke finde på andet at bruge
som eksempel.
>Ikke desto mindre synes jeg, det er en kvalitet at kende den
>oprindelige baggrund og anvendelse af ord eller vendinger.
Absolut.
Sven Fafner
On Fri, 14 Nov 1997 00:07:41 GMT, b...@post3.tele.dk (Bertel Lund Hansen)
wrote:
>"Et joystick". Der er nok ikke meget tvivl. Det hedder "et
>stik", og det smitter af på "et joystick".
Hm - men hvad er så et 'stik' ? Er det stikket til computerens backplane
(undskyld til eventuelle danskpurister) , du mener at tingesten har navn
efter ?
--
Hilsen
Sven - sven....@image.dk
Sven Fafner
On 14 Nov 1997 08:45:35 +0100, Thore Husfeldt <th...@gorm.daimi.aau.dk>
wrote:
> Bertel Lund Hansen (i det muntre hjørne):
> Der findes et fortrinligt dansk ord, der dækker begge
> betydninger ganske godt: Humørkæp.
>
>Jeg bruger frydpind eller glædeskæp på dansk og Freudenstab på tysk,
Haha ! fut: dk.karlekammer :-D
Bertel Lund Hansen
Klaus Ole Kristiansen wrote:
>Alt muligt er mange forskellige ting. Hvad som helst er ofte kun en
>ting, det første det bedste, et eller andet, lige meget hvad.
Jeg må give dig ret. Det betyder også, at "hvad som helst"
er en mere præcis oversættelse af "whatever", end "alt
muligt". Jeg må i tænkeboks, for jeg tror ikke, "hvad som
helst" kan udkonkurrere "whatever".
Bertel Lund Hansen
Torben AEgidius Mogensen wrote:
>betegnelse. Et eksempel er "grammofon", som nu (i det omfang man
>stadig bruger vinylplader) hedder "pladespiller".
Det skulle vel ikke tilfældigvis være inspireret af
"record-player"?
Bertel Lund Hansen
Sven Fafner wrote:
>Hm - men hvad er så et 'stik' ? Er det stikket til computerens backplane
>(undskyld til eventuelle danskpurister) , du mener at tingesten har navn
>efter ?
Nej, den har ikke navn efter noget stik, men på grund af
lyden "arver" det køn fra "stik".
Jeppe Stig Nielsen
Bertel Lund Hansen wrote:
>
> Klaus Ole Kristiansen wrote:
>
> >Alt muligt er mange forskellige ting. Hvad som helst er ofte kun en
> >ting, det første det bedste, et eller andet, lige meget hvad.
>
> Jeg må give dig ret. Det betyder også, at "hvad som helst"
> er en mere præcis oversættelse af "whatever", end "alt
> muligt". Jeg må i tænkeboks, for jeg tror ikke, "hvad som
> helst" kan udkonkurrere "whatever".
>
Almindeligvis siger man da "eller saadan et eller andet" eller
"eller hvad det nu er". Men det virker bare ret grimt paa skrift.
Men mundret er det.
Skal man *skrive* det, kan man da bare bruge "osv." eller "etc.".
data, programmer, etc.
Man *behoever* altsaa ikke at bruge "whatever". Men det er da
OK, hvis man vil demonstrere, at man er /med paa noderne/.
--
Jeppe Stig Nielsen, <URL:http://www.mi.aau.dk/~jeppesn/>.
Jeppe Stig Nielsen
Bertel Lund Hansen wrote:
>
> find clausen wrote:
>
> >Hvis man vil fordanske "site", vil det være ret naturligt, at gi' det samme form
> >som det tilsvarende danske "side", altså: siden - siten .
>
>
> til et site. Hvis jeg kun lægger min egen HTML-forside frem
> på det, ligger der kun én side. Men det almindelige er, at
> der ligger mange sider, ofte tilhørende mange forskellige
> personer. Sådan et "sted" hedder "et site".
>
Er "en site" (og ja, mig falder faelleskoen mest naturligt her) da
synonymt med en HTTP-server?
Kan der ikke ligge mange "sites" paa samme maskine - altsaa samme
internet-domaene?
[Fx har en af mine venner nogle vampyr-sider,
<http://www.mi.aau.dk/~labich/>, og de omtales da altid af de
besoegende som "a nice site". Men de har jo intet med Institut for
Matematisk Fag, <http://www.mi.aau.dk/> at goere.]
Er ordet "site" slet ikke saa praecist, som dets fortalere paastaar?
Jeg bruger selv sjaeldent ordet, og maaske er det bare mig, der er
usikker paa dets betydning.
Tvang man mig til at definere "en site", ville jeg sige noget a la
en samling af hjemmesider, der logisk hoerer sammen som dele af en
helhed.
Maaske kan "en site" endda spaende over flere servere, som fx Netscapes
(home.netscape.com, help.netscape.com, developer.netscape.com, etc.)?
Jeppe Stig Nielsen
Thore Husfeldt wrote:
>
> Sven Fafner:
> "Et joystick". Der er nok ikke meget tvivl.
> Det hedder "et stik", og det smitter af på "et joystick".
>
> Der findes et fortrinligt dansk ord, der dækker begge
> betydninger ganske godt: Humørkæp.
>
> Jeg bruger frydpind eller glædeskæp på dansk og Freudenstab på tysk,
> gangs skyld -- ment som en morsomhed.
>
> »Freudenstab« har jeg dog set i en manual, jeg tror til mit gamle
> Kempston Competition Pro Joystick fra min ZX Spectrum-tid. Oversat fra
> engelsk af nogen, der vist ikke magtede det tyske sprog godt nok.
Et vaesentligt mere toert ord er jo "styrepind". Det bruges vist
- og af andre end piloter.
Jeppe Stig Nielsen
Jesper Juellund Jensen wrote:
> En lille sidebemærkning:
>
> Jeg (og menge andre) kalder altid "pulverkaffe" for "nescafe" (udtalt
> plastikfolie for "vita vrap". På engelsk har man i øvrigt noget
> tilsvarende med "to hoover" (at støvsuge).
>
"Walkman".
Eksempel paa ord, der baade virker udansk, er et registreret
varemaerke og er stort set uden konkurrence fra synonymer eller
oversaettelser. "Gaamand".
Paul Juhl
Bertel Lund Hansen <b...@post3.tele.dk> wrote in article
<348becf5...@news.inet.tele.dk>...
> Sven Fafner wrote (om joystick):
>
> >Hm - men hvad er så et 'stik' ? Er det stikket til computerens
backplane
> >efter ?
>
> Nej, den har ikke navn efter noget stik, men på grund af
> lyden "arver" det køn fra "stik".
Kan den ikke også arve kønnet fra stok, der lyder en lille smule som stick?
(eller er det kun i mine ører?) ... Eller fra "en stikker" -- selvom jeg
ved godt ordet har nu en anden betydning: snitch paa engelsk.
--
mvh, Paul Juhl, Montreal
ju...@jbsyndicate.com
Jeppe Stig Nielsen
Paul Juhl wrote:
>[...]
> (eller er det kun i mine ører?) ... Eller fra "en stikker" -- selvom jeg
> ved godt ordet har nu en anden betydning: snitch paa engelsk.
Paul, du har foer bedt os om at rette dit dansk. Jeg vil saa bare
goere opmaerksom paa, at adverbier (biord) placeres et andet sted
i en bisaetning end i en hovedsaetning.
Saaledes hedder det:
"...selvom jeg godt ved ordet nu har en anden betydning"
**** ^ ** ^
Steen Venbjerg
Jeppe Stig Nielsen skrev:
>Er "en site" (og ja, mig falder faelleskoen mest naturligt her) da
>synonymt med en HTTP-server?
Hvaffer en fællesko? tænkte jeg, indtil det gik op for mig, at oe skal
være ø.
Bertel Lund Hansen
Sven Fafner wrote:
>Jeg er helt enig med Paul - stick er præcis det samme som på dansk en stok
>eller en stik (= en pind - som *en* tændstik eller *en* fyrstik). Det er
>akkurat derfor jeg mener det må være rigtigt at sige *en* joystick - det
>er jo netop en pind.
Forklar lige det til de 2,5 mio danskere, der siger "et
joystick" (resten kender ikke ordet).
Man kan altså ikke sidde ved sit skrivebord og bestemme,
hvad der er rigtigt, når det drejer sig om at give dansk køn
til et udenlandsk ord.
Bertel Lund Hansen
find clausen wrote:
>De nævnte er jo oversættelser eller forkortelser, -
>bortset fra : Lommeregner
..., støvsuger, krøllejern, forstærker og (muligvis)
højtaler.
Sven Fafner
On Sun, 16 Nov 1997 09:45:57 GMT, b...@post3.tele.dk (Bertel Lund Hansen)
wrote:
>Paul Juhl wrote:
>
>>Kan den ikke også arve kønnet fra stok, der lyder en lille smule som stick?
>Bertel wrote:
>Det kunne godt tænkes, men jeg tror, det adskiller sig for
>meget til, at man vil tænke i den retning - til trods for,
>at stick og stok betyder det samme.
Jeg er helt enig med Paul - stick er præcis det samme som på dansk en stok
eller en stik (= en pind - som *en* tændstik eller *en* fyrstik). Det er
akkurat derfor jeg mener det må være rigtigt at sige *en* joystick - det
er jo netop en pind.
find clausen
On Sun, 16 Nov 1997 17:44:27 GMT, b...@post3.tele.dk (Bertel Lund Hansen) wrote:
cut> ..., støvsuger, krøllejern, forstærker og (muligvis)
cut> højtaler.
Que ???
Bertel Lund Hansen
Peter Brodersen wrote:
>Hm, er det helt forbudt at skrive "ud og se"? Altså, i betydningen: vi skal
>ud og vi skal se => vi skal ud og se...
Ja. "Og" skal stå mellem sideordnede ord eller udtryk. Du
kan ikke sideordne et adverbium "ud", med et verbum "se".
>Jeg har været uopmærksom - hvad tænker du på?
Han vil have fjernet den fejlmulighed. Det skal altid hedde
"og" og ikke "at" - IHO.
Klaus Ole Kristiansen
b...@post3.tele.dk (Bertel Lund Hansen) writes:
>Sven Fafner wrote:
>>Hm - men hvad er så et 'stik' ? Er det stikket til computerens backplane
>>(undskyld til eventuelle danskpurister) , du mener at tingesten har navn
>>efter ?
>Nej, den har ikke navn efter noget stik, men på grund af
>lyden "arver" det køn fra "stik".
Jeg vil tro at ordet har overtaget sit køn fra stok og pind.
Klaus O K
Klaus Ole Kristiansen
>On Fri, 14 Nov 1997 00:07:41 GMT, b...@post3.tele.dk (Bertel Lund Hansen)
>wrote:
>>"Et joystick". Der er nok ikke meget tvivl. Det hedder "et
>>stik", og det smitter af på "et joystick".
Denne tråd er første gang jeg her set nogen bruge "et" om
en joystick. Nu er det ikke et ord, jeg tit støder på. Jeg
har ikke selv en joystick.
Klaus O K
find clausen
On Mon, 17 Nov 1997 05:50:41 GMT, b...@post3.tele.dk (Bertel Lund Hansen) wrote:
cut> De er heller ikke forkortelser eller oversættelser.
OQue
Jeppe Stig Nielsen
Bertel Lund Hansen wrote:
>
> find clausen wrote:
>
> >cut> ..., støvsuger, krøllejern, forstærker og (muligvis)
> >cut> højtaler.
>
> >Que ???
>
> usikker på højtaler, for jeg ved godt, at den hedder
> loudspeaker på engelsk (og lautsprecher på tysk), men ordene
> kunne godt være opstået samtidig.
>
Maaske hedder det faktisk "hoejttaler" med to t'er?
Jeppe Stig Nielsen
Henning Makholm wrote:
>[...]
> Jeg har vist tidligere råbt nok om på at "at" med infinitiv bør staves "og".
> Så det slipper I for og høre mig gentage. (hmm??)
Jeg tror nu, at mange sprogbrugere inderst inde godt kender forskelle
paa "og" og "at" (infinitivens "kendeord").
Hvad med "Og rejse er og leve"?
Det er klart, at "og" og "at" udtales ens, naar de er ubetonede, men
man ved vel godt, hvilken af dem der er rigtig, naar man skal betone
dem...?
"OEnsker nogen *OG* uddybe?"
Karsten Vestergård
Ja, se det har jeg jo også lært, men Retskrivningsordbogen er hoppet
med på vognen og accepterer nu begge stavemåder.
Karsten
Bertel Lund Hansen
find clausen wrote:
>cut> ..., støvsuger, krøllejern, forstærker og (muligvis)
>cut> højtaler.
>Que ???
De er heller ikke forkortelser eller oversættelser. Jeg er
usikker på højtaler, for jeg ved godt, at den hedder
loudspeaker på engelsk (og lautsprecher på tysk), men ordene
kunne godt være opstået samtidig.
--
Torben AEgidius Mogensen
b...@post3.tele.dk (Bertel Lund Hansen) writes:
>Sven Fafner wrote:
>>Jeg er helt enig med Paul - stick er præcis det samme som på dansk en stok
>>eller en stik (= en pind - som *en* tændstik eller *en* fyrstik). Det er
>>akkurat derfor jeg mener det må være rigtigt at sige *en* joystick - det
>>er jo netop en pind.
>Forklar lige det til de 2,5 mio danskere, der siger "et
>joystick" (resten kender ikke ordet).
Jeg har altid brugt EN joystick, og de fleste jeg kender gør
ligeså. Det laser altså til, at valget af køn til joystick afhænger
meget af, hvilken omgangskreds man har. Hvor har du de 2.5 mil. fra?
Når vi nu er i gang med at "stemme" om køn, så vil jeg da også sætte
mit kryds ud for "en site", men stadig foretrække et dansk ord som
f.eks. "netsted".
Torben Mogensen (tor...@diku.dk)
Henning Makholm
b...@post3.tele.dk (Bertel Lund Hansen) writes:
> Peter Brodersen wrote:
>
> >Hm, er det helt forbudt at skrive "ud og se"? Altså, i betydningen: vi skal
> >ud og vi skal se => vi skal ud og se...
>
> Ja. "Og" skal stå mellem sideordnede ord eller udtryk. Du
> kan ikke sideordne et adverbium "ud", med et verbum "se".
Det er ikke mere forbudt end at konstruktionen har et navn (zeugma).
Men det er forbudt nok til at det vækker opsigt når man bruger det, og
at det nok kun bør siges med forsætlig humoristisk hensigt.
Den humoristiske virkning stammer netop fra at man efter "og" forventer
en sideordnet størrelse og der så i virkeligheden kommer en ikke sideordnet.
--
Henning Makholm
mak...@diku.dk
http://www.diku.dk/students/makholm
Soeren Sandmann
In <34733895...@news.image.dk> sve...@fner.dk (Sven Fafner) writes:
>On Sun, 16 Nov 1997 09:45:57 GMT, b...@post3.tele.dk (Bertel Lund Hansen)
>wrote:
>>Paul Juhl wrote:
>>
>>>Kan den ikke også arve kønnet fra stok, der lyder en lille smule som stick?
>>Bertel wrote:
>>Det kunne godt tænkes, men jeg tror, det adskiller sig for
>>meget til, at man vil tænke i den retning - til trods for,
>>at stick og stok betyder det samme.
>Jeg er helt enig med Paul - stick er præcis det samme som på dansk en stok
>eller en stik (= en pind - som *en* tændstik eller *en* fyrstik). Det er
>akkurat derfor jeg mener det må være rigtigt at sige *en* joystick - det
>er jo netop en pind.
Mig bekendt er der ikke nogen faste regler for hvornår et ord er
intetkøn eller fælleskøn. Det eneste man har at gå ud fra, er om det
"lyder" rigtigt, og de fleste bruger vist "et joystick".
Søren Sandmann
--
Soeren Sandmann (email: sand...@daimi.aau.dk)
Per K. Nielsen
On 17 Nov 1997 09:12:39 +0100, kl...@diku.dk (Klaus Ole
Kristiansen) wrote:
>Denne tråd er første gang jeg her set nogen bruge "et" om
>en joystick.
Hvor kommer du fra? Jeg har aldrig hørt andet end "et" om
joysticks. Jeg er selv fra Nordsjælland, men er siden flyttet til
KBH.
--
Per K. Nielsen
ICQ: 4677350
http://www.post1.com/~p.k.nielsen
Sven Fafner
On Mon, 17 Nov 1997 20:22:52 GMT, pnie...@image.dk (Per K. Nielsen)
wrote:
>... Jeg er selv fra Nordsjælland, men er siden flyttet til
>KBH.
Samme her, dog nu Roskilde. Men siger 'en' ... !
Sven Fafner
On Sun, 16 Nov 1997 19:01:36 GMT, b...@post3.tele.dk (Bertel Lund Hansen)
wrote:
>Man kan altså ikke sidde ved sit skrivebord og bestemme,
>hvad der er rigtigt, når det drejer sig om at give dansk køn
>til et udenlandsk ord.
Jeg bestemmer ingenting. Jeg skriver hvad der lyder rigtigt i mine ører,
og jeg argumenterer for at det desuden forekommer mig sprogligt mest
logisk - for så vidt man kan tale om logik i sprog. Det er meget
interessant at der er så stor forskel på hvad folk synes er det rigtige
køn for disse nye ord. Mon det har betydning om man bor i Jylland eller
på Sjælland ?
--
Venlig hilsen
Sven Fafner - sven....@image.dk
Roskilde
.
Paul Juhl
Bertel Lund Hansen <b...@post3.tele.dk> skrev, bl.a.
<3482eb7d...@news.inet.tele.dk>...
> En liste over, hvad "sted" kan betyde vil være meterlang.
> "Site" har slet ikke nær så mange betydninger. Hvis man ved,
> at der snakkes om computere, har det kun én.
I en tråd for nogle måneder siden fandt Tlaloc ud af hvad de kalder "site"
i Poland da han hørte fra en surfer der havde besøgt hans web page: Wasze
gniazdko jest najwspanialsze!
Det betyder, sagde Tlaloc: Your nest is most wonderful!
--
Cheers, Paul Juhl, Montreal
ju...@jbsyndicate.com
Peter Brodersen
17 Nov 97: [Soeren Sandmann]
> H=F8jtaler blev kanoniseret med Retskrivningsordbogen af 1986. S=E5 nu=
er
> b=E5de h=F8jttaler og h=F8jtaler optaget i Retskrivningsordbogen. =
Hm... i '87 fik jeg fejl i en diktat for at skrive "h=F8jtaler"... fusk! :-=
)
-- =
- Pede
Peter Brodersen
17 Nov 97: [Bertel Lund Hansen]
>> Hm, er det helt forbudt at skrive "ud og se"? Alts=E5, i betydningen:=
vi
>> skal ud og vi skal se =3D> vi skal ud og se...
> Ja. "Og" skal st=E5 mellem sideordnede ord eller udtryk. Du kan ikke
> sideordne et adverbium "ud", med et verbum "se".
Sideordne - p=E5 hvilken m=E5de? (beklager hvis jeg ikke er helt v=E5gen :-=
)
Hvod'n s=E5 med fx "Ud og g=E5"?
>> Jeg har v=E6ret uopm=E6rksom - hvad t=E6nker du p=E5?
> Han vil have fjernet den fejlmulighed. Det skal altid hedde "og" og
> ikke "at" - IHO.
Ah, okay.
-- =
- Pede
Peter Brodersen
MS
Eftersom "site" kan oversættes til "plads" vil jeg holde på at det heder EN
site!
(hvis dette ord nu absolut SKAL indtage vores dejlige modersmål!)
Mikkel Søndergaard
Ing...@yahoo.dk skrev i meddelelsen <8792417...@dejanews.com>...
>Jeg arbejder for Yahoo! Danmark og er i den forbindelse stødt på et
>problem mht. det engelske ord "site" på internettet. Der er flere brugere
>som påstår, at det hedder "et site" og andre mener "en site".
>
>Så er der ligeledes opstået en debat omkring flertalsformen, skal det være
>"siter" eller "sites".
>
>Jeg er meget interesseret i din mening!
>
>Med venlig hilsen
>
>Ingunn Jasmin Paracha
>www.yahoo.dk
>
>-------------------==== Posted via Deja News ====-----------------------
> http://www.dejanews.com/ Search, Read, Post to Usenet
Klaus Ole Kristiansen
Jeppe Stig Nielsen <jep...@mi.aau.dk> writes:
>Henning Makholm wrote:
>>[...]
>> Jeg har vist tidligere råbt nok om på at "at" med infinitiv bør staves "og".
>> Så det slipper I for og høre mig gentage. (hmm??)
>Jeg tror nu, at mange sprogbrugere inderst inde godt kender forskelle
>paa "og" og "at" (infinitivens "kendeord").
>Hvad med "Og rejse er og leve"?
Et modelksempel til flg. tommelfingerregel til undgåelse af idiotkomma:
der skal ikke komma foran "at", når det udtales ligesom "og", ellers skal der.
Klaus O K
Klaus Ole Kristiansen
pnie...@image.dk (Per K. Nielsen) writes:
>On 17 Nov 1997 09:12:39 +0100, kl...@diku.dk (Klaus Ole
>Kristiansen) wrote:
>>Denne tråd er første gang jeg her set nogen bruge "et" om
>>en joystick.
>Hvor kommer du fra? Jeg har aldrig hørt andet end "et" om
>joysticks. Jeg er selv fra Nordsjælland, men er siden flyttet til
>KBH.
Samme her. Hundested 59-82, Hvidovre til 92, Farum i et par år,
København siden.
Klaus O K
Torben AEgidius Mogensen
pnie...@image.dk (Per K. Nielsen) writes:
>On 17 Nov 1997 09:26:13 GMT, tor...@diku.dk (Torben AEgidius
>Mogensen) wrote:
>>Jeg har altid brugt EN joystick, og de fleste jeg kender gør
>Må jeg have lov at spørge hvilken del af landet du kommer fra?
Jeg har boet indenfor 25km fra Rådhuspladsen i det meste af mit liv.
>Jeg har ikke hørt om nogen der sagde "en joystick" før denne
>tråd. Og jeg brugt sådanne i laaaang tid.
Jeg har brugt joysticks siden engang i 70'erne, og jeg har ikke hørt
"et joystick" brugt før i denne tråd. ;-)
Torben Mogensen (tor...@diku.dk)
Anne Vinter Ratzer
Klaus Ole Kristiansen wrote:
>
> >On Fri, 14 Nov 1997 00:07:41 GMT, b...@post3.tele.dk (Bertel Lund Hansen)
> >wrote:
>
> >>stik", og det smitter af på "et joystick".
>
> har ikke selv en joystick.
>
> Klaus O K
Okay, nu maa denne diskussion snart holde op! Jeg har fulgt den
fra starten, og havde netop besluttet mig for at give mit besyv
med, da det gik op for mig, at jeg har laest saa mange indlaeg, at
jeg ikke laengere er sikker paa, om jeg kalder det "EN joystick" eller
"ET joystick". For fanden da!
;-)
Jeg TROR nok, jeg kalder det "et joystick", men I kan jo overdaenge
mig med mail og overbevise mig om det modsatte. (Joke!!)
Anne.
Camilla
<Jeg arbejder for Yahoo! Danmark og er i den forbindelse stødt på et
<problem mht. det engelske ord "site" på internettet. Der er flere
brugere som påstår, at det hedder "et site" og andre mener "en site".
Jeg er flere steder stødt på formen : et site men aldrig en site...
<
<Så er der ligeledes opstået en debat omkring flertalsformen, skal det
være "siter" eller "sites".
Det må så blive sites, det andet er vist endnu mere fordansket ...
<Jeg er meget interesseret i din mening!
Den har du så fået :-)
Nethilsener fra
Klaus Ole Kristiansen
"Paul Juhl" <ju...@jbsyndicate.com> writes:
>This question also came up recently in an exchange of messages in an e-mail
>group consisting mainly of people who live outside Denmark but who share an
>interest in things Danish.
>Somebody asked how one could tell when a word was intetkøn eller fælleskøn,
>og alle svarede at der var ikke nogen regler for det ... dansktalere ved
>hvordan det skal siges -- det skal bare "lyde rigtigt." Alle, undtagen en
>(jeg tror han bor i New York), som sagde at der _er_ regler der dækker
>mange ord. Fx, alle ord der ender med "skab" er intetkøn. Han sagde der var
>mange andre regler ... men der blev store problemer med "dansk list"
>serveren før jeg kunne bede ham om at lade os se flere detaljer. Somebody
>in dk.kultur.sprog please enlighten me on this.
Selve ordet skab er et t-ord, så det er sammensætninger, der ender på
-skab (klædeskab, køleskab) også. Men når -skab bruges som afledningsendelse
er der ingen sådan regel. Egenskaben, faderskabet, dovenskaben, fællesskabet.
Dyr er næsten altid n-ord. En hest, en hjort, en abe, en triceratops. Dog
er sammensætninger altid samme køn som sidste led: et firben, et murmeldyr.
Og der er enkelte undtagelser, som f.eks. et får.
Betegnelser for erhverv er som regel n-ord. En bager, en smed, en
specialarbejder, en konsulent.
Ellers er det vist meget småt med regler.
Klaus O K
Per K. Nielsen
On 18 Nov 1997 09:36:52 GMT, tor...@diku.dk (Torben AEgidius
Mogensen) wrote:
>Jeg har boet indenfor 25km fra Rådhuspladsen i det meste af mit liv.
>
>Jeg har brugt joysticks siden engang i 70'erne, og jeg har ikke hørt
>"et joystick" brugt før i denne tråd. ;-)
Det undrer mig svært... Men nogen forklaring tør jeg ikke begive
mig ud i.