"Servitrice"?

[Bertel Lund Hansen]

Bruges ordet "servitrice" i dag? Det gør det vel næppe.

Hvad siger man egentlig til de tjenende personer på en restaurant eller
et cafeteria? Selv undgår jeg at kalde dem noget som helst og nøjes med
et vink eller et blik. Det skyldes at jeg ikke aner hvad man kan sige.

For mange år siden kaldte jeg på mandlige tjenere med "tjener" og med
"frøken" til kvindelige.

--
Bertel

[John_N_H]

Den 17-07-2022 kl. 11:57 skrev Bertel Lund Hansen:

> Bruges ordet "servitrice" i dag? Det gør det vel næppe.
>

Hvad med "defektrice"? Det er nok det samme.

--
Med venlig hilsen
John N. H. ;-)

[Carl Alex Friis Nielsen]

Tjener er vel de facto kønsneutral lige som sygeplejerske, brandmand og
betjent.

[Bertel Lund Hansen]

Den 18.07.2022 kl. 08.51 skrev Carl Alex Friis Nielsen:

> Tjener er vel de facto kønsneutral lige som sygeplejerske, brandmand og
> betjent.

Er der nogen der har brugt det til kvindelige tjenere og oplevet at det
fungerede?

--
Bertel

[Kim Ludvigsen]

Den 17.07.2022 kl. 11.57 skrev Bertel Lund Hansen:
> Bruges ordet "servitrice" i dag? Det gør det vel næppe.

Jobannoncer for faget kan måske hjælpe. Nogle af de annoncer, jeg har
fundet, bruger "serveringsmedarbejder/tjener", mens gastrojob.dk, der
hævder at være den største jobportal for kokke og tjenere, bruger "tjener".

> Hvad siger man egentlig til de tjenende personer på en restaurant eller
> et cafeteria?

Tja, "serveringsmedarbejder" er måske ikke så bevendt, så jeg ville nok
bruge "tjener" eller nøjes med et blik eller et vink, hvis jeg en dag
skulle få behov for at tilkalde en sådan person.

--
Mvh. Kim Ludvigsen

[weis]

On 17/07/2022 11.57, Bertel Lund Hansen wrote:

> Hvad siger man egentlig til de tjenende personer på en restaurant eller
> et cafeteria? Selv undgår jeg at kalde dem noget som helst og nøjes med
> et vink eller et blik. Det skyldes at jeg ikke aner hvad man kan sige.

Man kan kalde dem Hej.

[Carl Alex Friis Nielsen]

Da "tjener" mig bekendt er betegnelsen for en faglært person inden for
tjenerfaget mener jeg det ville være besynderligt hvis det ikke gjorde.

Og hvad skulle man eller kalde dem? "Tjenerinde" eller "Tjenerske" har
jeg aldrig hørt.

[Poul E. Jørgensen]

Den 17-07-2022 kl. 11:57 skrev Bertel Lund Hansen:

"ordet servitrice"
Det lyder vældig fransk, men er det ikke. Det forekommer ikke engang som
opslagsord i fransk-franske ordbøger.

Ordbog over det danske Sprog (DDO): skriver:

Servitrice, en. [sɐ̤rviˈtr̥i·sə] flt. -r. (i nyeste tid dannet til
servere). Se https://ordnet.dk/ods/ordbog?query=servitrice

Det kunne lyde som en hunkønsform til fransk 'serviteur', men er det
altså ikke. Fransk 'serviteur' smager af Holberg-tid: Votre très humble
serviteur: Eders meeeget ydmyge tjener, men det er IKKE en tjener på en
restaurant o.l.
--
Fjern X hvis du svarer pr. e-mail.
Remove the X if replying by e-mail.

[Poul E. Jørgensen]

Den 19-07-2022 kl. 12:24 skrev Poul E. Jørgensen:

> Ordbog over det danske Sprog (DDO):

Øhh, ODS.

[Poul E. Jørgensen]

Den 19-07-2022 kl. 12:24 skrev Poul E. Jørgensen:

smager af Holberg-tid: Votre très humble

> serviteur: Eders meeeget ydmyge tjener.

Det samme ses egl. i den bayersk-østrigske hilsen Servus (egl. nylatin
'servus': Deres tjener).

Nogle her i gruppen kan måske nynne med på: "Sag' beim Abschied leise
Servus."

I sammenhængen står på diskret wiensk:

Sag beim Abschied leise Servus,
Nicht Lebwohl und nicht Adieu.
Diese Worte tun nur weh.
Doch das kleine, Wörter'l Servus
Ist ein lieber letzter Gruß
Wenn man Abschied nehmen muss.
Es gibt jahraus jahrein
Einn neuen Wein und neue Liebeleien.
Sag beim Abschied leise Servus,
Und gibt's auch kein Wiedersehen,
Einmal war es doch so schön.

Afsunget findes den vemodige sang let på nettet.

[Bertel Lund Hansen]

Den 19.07.2022 kl. 12.24 skrev Poul E. Jørgensen:

> Det lyder vældig fransk, men er det ikke. Det forekommer ikke engang som
> opslagsord i fransk-franske ordbøger.

Det lader til at hedde "serveuse" på fransk (fundet i Larousse). Men
"directrice" findes på fransk, så endelsen er hentet derfra.

> Det kunne lyde som en hunkønsform til fransk 'serviteur', men er det
> altså ikke. Fransk 'serviteur' smager af Holberg-tid: Votre très humble
> serviteur: Eders meeeget ydmyge tjener, men det er IKKE en tjener på en
> restaurant o.l.

Det hedder "serveur" - eller kan hedde. Jeg kender ikke dagligsproget i
Frankrig.

--
Bertel

[Poul E. Jørgensen]

Den 19-07-2022 kl. 15:43 skrev Bertel Lund Hansen:
> Den 19.07.2022 kl. 12.24 skrev Poul E. Jørgensen:
>
>> Det lyder vældig fransk, men er det ikke. Det forekommer ikke engang
>> som opslagsord i fransk-franske ordbøger.
>
> Det lader til at hedde "serveuse" på fransk (fundet i Larousse). Men
> "directrice" findes på fransk, så endelsen er hentet derfra.
>

Det sidste er for snævert.

Serveuse er regelmæssig hunkønsdannelse til serveur. Directrice er
regelmæssig hunkønsdannelse til directeur. 'Directrice' er på fransk en
forstanderinde eller bestyrerinde.

Jeg tror snarere endelsen er valgt, da -trice er et kendt hunkønssuffix.
Sml. actrice, defektrice,kollektrice, protektrice etc.

[Bertel Lund Hansen]

Den 19.07.2022 kl. 16.51 skrev Poul E. Jørgensen:

>> Det lader til at hedde "serveuse" på fransk (fundet i Larousse). Men
>> "directrice" findes på fransk, så endelsen er hentet derfra.

> Det sidste er for snævert.

Hvordan? Mener du at endelsen "-trice" er opstået selvstændigt på dansk?

--
Bertel

[Poul E. Jørgensen]

Hvad med at læse det jeg skrev?

Jeg skal gøre det for dig. -Trice i servitrice er efter fransk
forbillede hægtet på stammen serv-. Formentlig fordi det lød fint.
Det er faktisk det der kan udledes af dette sted: :
https://ordnet.dk/ods/ordbog?query=servitrice

[Anders D. Nygaard]

Den 19-07-2022 kl. 15:43 skrev Bertel Lund Hansen:

> Den 19.07.2022 kl. 12.24 skrev Poul E. Jørgensen:
>
>> Det lyder vældig fransk, men er det ikke. Det forekommer ikke engang
>> som opslagsord i fransk-franske ordbøger.
>
> Det lader til at hedde "serveuse" på fransk (fundet i Larousse). Men
> "directrice" findes på fransk, så endelsen er hentet derfra.
>
>> Det kunne lyde som en hunkønsform til fransk 'serviteur', men er det
>> altså ikke. Fransk 'serviteur' smager af Holberg-tid: Votre très
>> humble serviteur: Eders meeeget ydmyge tjener, men det er IKKE en
>> tjener på en restaurant o.l.

DDO kender det, men angiver ikke kilde
<https://denstoredanske.lex.dk/votre_tr%C3%A8s_humble_serviteur>
Wessel har brugt det <https://kalliope.org/da/text/wesselblandedea4>

> Det hedder "serveur" - eller kan hedde. Jeg kender ikke dagligsproget i
> Frankrig.

Serviteur eksisterer tilsyneladende også på fransk:
<https://www.linguee.com/french-english/translation/humbles+serviteurs.html>

/Anders

[Poul E. Jørgensen]

Den 21-07-2022 kl. 12:30 skrev Anders D. Nygaard:

>> Den 19.07.2022 kl. 12.24 skrev Poul E. Jørgensen:

>>> Det [i. e. dansk servitrice] kunne lyde som en hunkønsform til fransk 'serviteur',

> Serviteur eksisterer tilsyneladende også på fransk:
> <https://www.linguee.com/french-english/translation/humbles+serviteurs.html>

Fantastisk.

[Tom Wagner]

torsdag den 21. juli 2022 kl. 12.47.11 UTC+2 skrev Poul E. Jørgensen:
>
> >> Den 19.07.2022 kl. 12.24 skrev Poul E. Jørgensen:

dende også på fransk: > >>> Det [i. e. dansk servitrice] kunne lyde som en hunkønsform til fransk 'serviteur',
> Fantastisk.
Servante forekommer vel også - om ikke andet så i sangen Perrine était servante

[Poul E. Jørgensen]

Ud over hvad?

Du sprang noget over i dit citat, som jeg nok for anden gang må pointere:

Jeg skrev:

"Det [i. e. dansk servitrice] kunne lyde som en hunkønsform til fransk

'serviteur', men er det ikke."

Man kalder et ord som servitrice en hybrid (her = bestående af løsdele).

[Poul E. Jørgensen]

Den 23-07-2022 kl. 17:35 skrev Poul E. Jørgensen:

> Man kalder et ord som servitrice en hybrid (her = bestående af løsdele).

Hybrider er i sproghistorien ret hyppigt forekommende. Mit
yndlingseksempel er suffixet -er, hægtet på en ordstamme for at angive
én eller noget der udfører en handling: fx at mure, en murer; at
arbejde, en arbejder; at danse, en danser etc. Eller en ting der udfører
en handling (piberenser, pletfjerner, øjenåbner). Der er flere typer,
især stor er herkomstord som italiener, romer (findes den type i engelsk?).

Suffixet -er er import (5.-6. årh.) fra det latinske suffix -arius, sml.
latin sagitta: pil, sagittarius: bueskytte, eller latin plumbum: bly,
plumbarius: blyarbejder.

Suffixet lånes ind i oldtysk i formen âri > ære > -er, fx fiskâri:
fisker; helfâri: hjælper, româri: romer, og lånes videre til nedertysk
og derfra til dansk.
Det samme sås i angelsaxisk (sml. nuengelsk miller, worker).

Suffixet har været en fantastisk berigelse for de germanske sprog og er
til stadighed med til at vi kan danne nye ord, som dansk efterlønner,
forurener, SF'er, eller sikre at engelske ord ret uproblematisk glider
ind i dansk, som boxer, printer eller fundraiser. Man kan selv fortsætte.

[Bertel Lund Hansen]

Den 11.08.2022 kl. 18.19 skrev Poul E. Jørgensen:

> Den 23-07-2022 kl. 17:35 skrev Poul E. Jørgensen:
>
>> Man kalder et ord som servitrice en hybrid (her = bestående af løsdele).
>
> Hybrider er i sproghistorien ret hyppigt forekommende. Mit
> yndlingseksempel er suffixet -er, hægtet på en ordstamme for at angive
> én eller noget der udfører en handling: fx at mure, en murer; at
> arbejde, en arbejder; at danse, en danser etc. Eller en ting der udfører
> en handling (piberenser, pletfjerner, øjenåbner). Der er flere typer,
> især stor er herkomstord som italiener, romer (findes den type i engelsk?).

Du giver selv svaret med "fundraiser", "boxer" og "printer". Endelsen
-er i de ord er medbragt fra engelsk. Jeg kunne forsætte med swimmer,
dancer, runner, driver osv. Endelsen er nok lige så produktiv på engelsk
som på dansk.

--
Bertel

[Poul E. Jørgensen]

Den 11-08-2022 kl. 19:05 skrev Bertel Lund Hansen:

> Du giver selv svaret med "fundraiser", "boxer" og "printer". Endelsen
> -er i de ord er medbragt fra engelsk. Jeg kunne forsætte med swimmer,
> dancer, runner, driver osv. Endelsen er nok lige så produktiv på engelsk
> som på dansk.

Svaret på hvad?

Det jeg spurgte om, var om typen romer, italiener, ol. findes på
engelsk, altså med den hybride endelse -er.


Men det synes den ikke at gøre, selvom om man har typen worker, singer,
printer etc.

[Poul E. Jørgensen]

Den 11-08-2022 kl. 20:30 skrev Poul E. Jørgensen:

> Det jeg spurgte om, var om typen romer, italiener, ol. findes på
> engelsk, altså med den hybride endelse -er.
>
>
> Men det synes den ikke at gøre,

Og dog. James Joyce skrev jo novellesamlingen Dubliners - hvad det så
end betyder.

En avis hedder "The New Yorker". - Man kan sige "I am a Londoner", men
går "I am a Copenhagener"? Eller "I am a Pariser"?

[Bertel Lund Hansen]

Den 11.08.2022 kl. 21.28 skrev Poul E. Jørgensen:

> En avis hedder "The New Yorker". - Man kan sige "I am a Londoner", men
> går "I am a Copenhagener"? Eller "I am a Pariser"?

Jeg tvivler. Jeg ville sige "I am from Copenhagen" og "I am a Parisian".
For flere af de britiske byer findes der specialudtryk uden ret meget
system (Glaswegian, Brummie, Mancunian, Liverpudlian).

--
Bertel

[Martin Larsen]

On 17.07.2022 11.57, Bertel Lund Hansen wrote:

> Hvad siger man egentlig til de tjenende personer på en restaurant eller
> et cafeteria?

Tjener, tror jeg.

I Tyrkiet ville man sige "bakar mısın?" som ordret betyder "Kigger du?"
[til mig]

[Poul E. Jørgensen]

Den 19-07-2022 kl. 16:51 skrev Poul E. Jørgensen:

> Jeg tror snarere endelsen [på servitrice. PEJ] er valgt, da -trice er et kendt hunkønssuffix.

> Sml. actrice, defektrice,kollektrice, protektrice etc.

Jeg ser i en avis ordet abonnine, hvis oprindelse også synes noget i
retning af, at suffixet er valgt, da det er forbundet med kvinder.
Det står ikke explicite i ODS, der til ordet 'abonnine' skriver:

"Abonnine, en. [abωˈni·nə] flt. -r. (spøg. dannelse fra nyere tid;
dagl.) kvindelig (især tivoli-) abonnent. JakHansen. Drømme, der svandt.
(1902).12." [Citat slut].
Se https://ordnet.dk/ods/ordbog?query=abonnine

Til gengæld skriver ODS til substantivet Gine = model af en torso,
anbragt på et stativ og brugt ved prøvning og tilpasning af hjemmesyet tøj:
"Gine, en. Efter pigenavnet Gine, kæleform til proprier som Jørgine,
Regine, [citat slut], se https://ordnet.dk/ods/ordbog?query=gine