Bertel Lund Hansen skrev (21-12-2012 07:46):
> Kurt Hansen skrev:
>
>> Ska' vi ikke lige ta' den rent sprogligt? Hvor stammer ordet fra
>
> Fra "und" plus "skyld". "Und" kendes fra mange sammensætninger og
> bruges når man vil undgå (!) eller være fri for noget. "Skyld" er
> der ikke noget mystisk ved. Man undskylder fordi man gerne vil
> have fjernet en skyld for noget man har gjort eller ikke gjort.
> Det er et rent sprogligt udtryk.
Det er da en stærkt forkortet udgave. Der er jo tale om et pendulord.
Lad os starte med at Jens foruretter Bertel ved at slå ham oven i
hovedet med et boldtræ. Herved har Jens pådraget sig skyld.
A: I den oprindelige betydning af "undskylde" er det Jens der bliver
undskyldt. Det vil sige at Jens bliver fritaget for skyld - eller om man
vil, bliver tilgivet for sin synd. Det er i den betydning Bertel der
undskylder Jens. Det kan også være en myndighed der undskylder Jens
eller en guddom. I denne betydning af ordet "undskyld" er "undskyldning"
det samme som tilgivelse eller forladelse.
B: Ud fra betydning A kan Jens nu vedkende sig sin skyld ved at bede
Bertel om undskyldning. Det kan i moderne sprog stadig spores i
udtrykket "om forladelse". Man kunne også sige "Vil du godt undskylde
min handling?" eller "Det må du undskylde", og det kan kortes ned til en
imperativ: "Undskyld!". Her har vi så oprindelsen til høflighedsfrasen
"undskyld".
C: Jens påkørte Bertel i et gadekryds, men det skal siges til Jens'
undskyldning at Bertel gik over for rødt. Vi kan også sige at Jens er
undskyldt fordi Bertel gik over for rødt. Her har vi altså en betydning
af "undskyldning" som er en forklaring for en hændelse som mindsker
graden af Jens' synd. Det er en afledt betydning fra A. Her har vi roden
til en anden betydning af "undskyldning": Min undskyldning for at komme
for sent er at den bus jeg var med, brød sammen på vejen. Udtrykket er
også kendt fra "en dårlig undskyldning" og "det er ingen undskyldning".
Her er en undskyldning altså først og fremmest en forklaring.
D: Når man siger "Undskyld!" i betydning B, ligger der i udtrykket både
at man vedkender sig at have begået noget forkert, og at man beder om
tilgivelse for det. En yderligere betydningsglidning er at bruge
"undskylde" om at sige "undskyld" i betydning B. Tilsvarende kan man
bruge "undskyldning" om et udsagn hvor man vedkender sig at have gjort
noget forkert. Man kan sige: "Jens, du skylder Bertel en undskyldning".
Her er pendulet inde i billedet, for den slags undskyldning vi har fat i
her, går i den modsatte retning af den mere oprindelige undskyldning i
betydning A.
E: I D er det stadig sådan an undskyldningen er et led i kommunikation
mellem Jens og Bertel. Den nyeste type undskyldning, som er oppe i
tiden, er dem hvor en dansk minister fremsætter et udsagn om at den
danske stat for nogle hundrede år siden opførte sig på en forkastelig
måde. Dem som staten opførte sig forkasteligt over for, findes ikke
mere, og ministeren har givetvis slet ikke noget ansvar for hvad staten
gjorde dengang. Der er derfor ikke rigtigt tale om at nogen beder nogen
om tilgivelse. Der er kun tale om at nogen som repræsentant for en
organisation vedkender sig (eller indrømmer) at organisationen tidligere
har handlet forkasteligt.
Denne tråd handler så om hvad der skal til for at et udsagn af typen E
fortjener betegnelsen "undskyldning". Det er svært at svare særligt
konkret på, selv om Bertel forsøger. Det afhænger af hvordan sproget
bliver brugt, og den brug af ordet har måske ikke været i gang længe nok
til at man kan vurdere det.
--
Jens Brix Christiansen