Normalvis

[Erik Olsen]

Jeg hører undertiden folk bruge ordet "normalvis" som jeg ikke synes
lyder korrekt. Jeg hørte det først af en af mine kolleger, men
efterhånden har jeg bemærket det mange gange i DR TV.

Jeg tænker at det er en sammenblanding af "almindeligvis" og "normalt".

--
Venlig hilsen/Best regards
Erik Olsen
Brug ikke UTF-8 i nyhedsgrupper

[Bertel Lund Hansen]

Erik Olsen skrev:

> Jeg hører undertiden folk bruge ordet "normalvis" som jeg ikke synes
> lyder korrekt. Jeg hørte det først af en af mine kolleger, men
> efterhånden har jeg bemærket det mange gange i DR TV.

> Jeg tænker at det er en sammenblanding af "almindeligvis" og
> "normalt".

Det kan også være afsmitning fra tysk, hvor adverbiet "normalt"
hedder "normalerweize". Det ord blev brugt som titel på et dansk
underholdningsprogram:

https://www.dr.dk/tv/se/normalerweize/

--
Bertel
bertel.lundhansen.dk fiduso.dk obese.dk

[Erik Olsen]

Jeg har aldrig set nogle af disse programmer, men det kan klart have
haft en afsmittende virkning.

[Poul E. Jørgensen]

Den 17-08-2016 kl. 20:26 skrev Bertel Lund Hansen:

> Det kan også være afsmitning fra tysk, hvor adverbiet "normalt"
> hedder "normalerweize".

Du mener sikkert normalerweise.

--
Fjern Z hvis du svarer pr. e-mail.
Remove the Z if replying by e-mail.

[Bertel Lund Hansen]

Poul E. Jørgensen skrev:

>> Det kan også være afsmitning fra tysk, hvor adverbiet "normalt"
>> hedder "normalerweize".

> Du mener sikkert normalerweise.

Ja - øv! Det var afsmitning fra det danske program.

I øvrigt er "normalvis" jo en regelret orddannelse. Vi har f.eks.
også "almindeligvis" og "retfærdigvis".

[Isachsen]

Bertel Lund Hansen wrote:
> Poul E. Jørgensen skrev:
>
>>> Det kan også være afsmitning fra tysk, hvor adverbiet "normalt"
>>> hedder "normalerweize".
>
>> Du mener sikkert normalerweise.
>
> Ja - øv! Det var afsmitning fra det danske program.
>
> I øvrigt er "normalvis" jo en regelret orddannelse. Vi har f.eks.
> også "almindeligvis" og "retfærdigvis".

Begge disse ordene er sammensatt av danske ord. Ingen ulyder.
Normalvis er sammensatt av et dansk og et fremmedord.
Kanskje er det dét som får det til å lyde "skummelt".

Tysk har satt inn en "fuge" - er - som (kanskje) gjør det mer
akseptabelt for øret.

Isachsen

[Bertel Lund Hansen]

Isachsen skrev:

>> I øvrigt er "normalvis" jo en regelret orddannelse. Vi har f.eks.
>> også "almindeligvis" og "retfærdigvis".

> Begge disse ordene er sammensatt av danske ord. Ingen ulyder.
> Normalvis er sammensatt av et dansk og et fremmedord.
> Kanskje er det dét som får det til å lyde "skummelt".

Det tror jeg ikke. Jeg tror mere at det skyldes at "normalt"
allerede optager den plads som "normalvis" prøver at udfylde.

Normalt vil jeg ikke tage mig af den slags,
men med dig vil jeg gøre en undtagelse.

Normalvis vil jeg ikke tage mig af den slags,
men med dig vil jeg gøre en undtagelse.

Der er ingen betydningsforskel.

[Poul E. Jørgensen]

Den 18-08-2016 kl. 12:19 skrev Isachsen:

> Tysk har satt inn en "fuge" - er - som (kanskje) gjør det mer
> akseptabelt for øret.

Man kan da kalde det fuge. Sprogligt er der tale om en beskrivende
genitiv (normaler Weise) og betyder altså ordret "på normal vis".

Typen er meget udbredt i tysk, se eksempler her:
https://de.wiktionary.org/wiki/-weise

Hvis sammensætningen består af substantiv plus weise, findes fugemediet
-er- ikke: teilweise, stufenweise, beispielsweise, beziehungsweise.

[Isachsen]

Det har du nok rett i - i nordisk har vi allerede adv. "normalt", som
sier akkurat hva man her har forsøkt å presisere ytterligere. En
betydningsnyanse oppstod der imidlertid ikke. Kun et ord der fikk folk
til at studse.

Det kan virke som om det ligger en tysk tekst til grunn for
oversettelsen (?) til "normalvis".
Ifølge Duden Grammatik danner suffikset -weise adverb av et substantiv
(stufenweise, schrittweise osv.). Men "normal" er allerede et adverb, og
siden man på tysk ikke bare kan henge på en "t" (slik som vi), må man si
det på en annen måte (altså normalerweise).

Det kan muligens dreie seg om en relativt ny orddannelse også i tysk.
Min Sprachbrockhaus fra 1984 har registrert ordet, men utgaven fra 1955
har det ikke.



Isachsen

[Bertel Lund Hansen]

Isachsen skrev:

> Det kan muligens dreie seg om en relativt ny orddannelse også i
> tysk. Min Sprachbrockhaus fra 1984 har registrert ordet, men
> utgaven fra 1955 har det ikke.

Prøv at lave et Google ngram med "normalerweise" og bed om
"German books". Så vil du se at det pipper frem i 1810 og
virkelig tager fat efter 1900.

>men utgaven fra 1955 har det ikke.

Hm.

[Isachsen]

Bertel Lund Hansen wrote:
> Isachsen skrev:
>
>> Det kan muligens dreie seg om en relativt ny orddannelse også i
>> tysk. Min Sprachbrockhaus fra 1984 har registrert ordet, men
>> utgaven fra 1955 har det ikke.
>
> Prøv at lave et Google ngram med "normalerweise" og bed om
> "German books". Så vil du se at det pipper frem i 1810 og
> virkelig tager fat efter 1900.
>
>> men utgaven fra 1955 har det ikke.
>
> Hm.

Jeg kapitulerer her. Ikke er det min hensikt å lære tyskerne tysk, ei
heller å uttale meg om hva der er skikkelig dansk. men jeg står ved, at
"normalvis" klinger dårlig i mine (norske) ører. Som oversettelse av det
tyske "normalerweise" ville jeg ikke ha akseptert det.

Men takk for dine opplysende kommentarer.

Isachsen

[Poul E. Jørgensen]

Den 20-08-2016 kl. 13:24 skrev Isachsen:

> "normalvis" klinger dårlig i mine (norske) ører. Som oversettelse av det
> tyske "normalerweise" ville jeg ikke ha akseptert det.

'Normalvis' klinger heller ikke godt i mine øren.
Jeg vover ikke at skrive "i danske øren", fordi visse danskere har
forelsket sig i ordet.

Ordet blev formentlig især introduceret i dansk, idet der for nogle år
siden i TV gik en serie der kaldte sig "Normalerweize". Jeg tror den
lænede sig op ad en tendens i nyere tid - ikke bare i Danmark - til at
bruge tyskudseende ord for at påkalde sig opmærksomhed.

[Mcwm]

Den 20-08-2016 kl. 16:16 skrev Poul E. Jørgensen:
> Ordet blev formentlig især introduceret i dansk, idet der for nogle år
> siden i TV gik en serie der kaldte sig "Normalerweize". Jeg tror den
> lænede sig op ad en tendens i nyere tid - ikke bare i Danmark - til at
> bruge tyskudseende ord for at påkalde sig opmærksomhed.

Cirka lige så popsmart som "Jeg tænker". I dag er det ikke nok at mene
noget.

[Tom]

'Jeg tænker' minder jo meget om engelsk 'I think' i betydningen
'mener'/'tror', men det det kendes fx også fra Harald Bergstedts "Jeg
ved en lærkerede" fra 1921:

Og de to gamle lærker
de flyver tæt omkring.
Jeg tænker nok, de mærker,
jeg gør dem ingenting.

Hilsen Tom

[Poul E. Jørgensen]

Den 21-08-2016 kl. 01:18 skrev Tom:

> Jeg tænker nok, de mærker,
> jeg gør dem ingenting.
> Hilsen Tom

Ja, det tænkt' jæ nok.

[Mcwm]

Den 21-08-2016 kl. 01:18 skrev Tom:

> Og de to gamle lærker
> de flyver tæt omkring.
> Jeg tænker nok, de mærker,
> jeg gør dem ingenting.

Helt alene er jeg dog ikke i den mening.

Ole Lauridsen, sprogforsker og en del af Sproghjørnet på DR P4

"Det ord jeg hader allermest, er faktisk et godt gammelt dansk ord,
nemlig når nogen siger: jeg tænker at eller hvad tænker du? I stedet for
at sige, hvad mener du? eller hvad synes du? Nu tænker man. Altså tanker
er toldfrie, mens meninger og klare standpunkter, er lidt for farlige
at omgåes. Derfor tænker Gud og hver mand i dag."

http://www.bt.dk/danmark/har-du-styr-paa-sproget-her-er-danskerne-de-stoerste-sprogspassere

[Bertel Lund Hansen]

Mcwm skrev:

> Ole Lauridsen, sprogforsker og en del af Sproghjørnet på DR P4

> "Det ord jeg hader allermest, er faktisk et godt gammelt dansk ord,
> nemlig når nogen siger: jeg tænker at eller hvad tænker du? I stedet for
> at sige, hvad mener du? eller hvad synes du? Nu tænker man. Altså tanker
> er toldfrie, mens meninger og klare standpunkter, er lidt for farlige
> at omgåes. Derfor tænker Gud og hver mand i dag."

Hm. Jeg er ikke enig i den holdning. Meninger er også toldfri.
For en del år siden blev ordet "meningsmenneske" dannet [1] og
brugt i nyhedsgrupperne om mennesker der bare mente og mente uden
at have noget at have det i.

Denne her artikel i Berlingske:

http://www.b.dk/kultur/er-aviserne-blevet-holdningernes-holdeplads

handler om at meninger fylder meget i medierne. Det virker ikke
til at den finder det poditivt.

[1] Det troede jeg i hvert fald, men en googling viser at det er
relativt almindeligt brugt, og det kan næppe stamme fra
nyhedsgrupperne. Men jeg havde altså ikke mødt ordet før end det
forekom på usenet.

[Bertel Lund Hansen]

Bertel Lund Hansen skrev:

> brugt i nyhedsgrupperne om mennesker der bare mente og mente uden
> at have noget at have det i.

Eksempel fra det virkelige liv (som jeg vist nok har omtalt før):

En pige er til afsluttende eksamen i geografi. Hun bliver spurgt
om hvor mange mennesker der bor i Århus hvortil hun svarer
50'000. Lærer og censor kikker lidt på hinanden og spørger om hun
nu er sikker på det, og det er hun. Læreren oplyser hende
derefter om at tallet er omkring 250'000. Pigen fastholder.
Hverken lærer eller censor kan overbevise hende om at hun tager
fejl. Hun går ud ad dørem med bemærkningen:

I har jeres mening, og jeg har min.

Enhver kan så tænke sit.

[Bertel Lund Hansen]

Mcwm skrev:

> Nu tænker man. Altså tanker er toldfrie, mens meninger
> og klare standpunkter, er lidt for farlige at omgåes.

Tanker er toldfri, meninger er momsfri.

[Peter Brandt Nielsen]

Bertel Lund Hansen wrote:
> Mcwm skrev:
>
>> Nu tænker man. Altså tanker er toldfrie, mens meninger
>> og klare standpunkter, er lidt for farlige at omgåes.
>
> Tanker er toldfri, meninger er momsfri.

:)

Det minder mig om Lars Løkke, der sagde, at der var meget stor forskel på
en holdning og et standpunkt.

--
Peter

[Isachsen]

Bertel Lund Hansen wrote:
> Bertel Lund Hansen skrev:
>
>> brugt i nyhedsgrupperne om mennesker der bare mente og mente uden
>> at have noget at have det i.
>
> Eksempel fra det virkelige liv (som jeg vist nok har omtalt før):
>
> En pige er til afsluttende eksamen i geografi. Hun bliver spurgt
> om hvor mange mennesker der bor i Århus hvortil hun svarer
> 50'000. Lærer og censor kikker lidt på hinanden og spørger om hun
> nu er sikker på det, og det er hun. Læreren oplyser hende
> derefter om at tallet er omkring 250'000. Pigen fastholder.
> Hverken lærer eller censor kan overbevise hende om at hun tager
> fejl. Hun går ud ad dørem med bemærkningen:
>
> I har jeres mening, og jeg har min.
>
>

Hun var vel ikke av norsk avstamning?

Isachsen

[Mcwm]

Den 21-08-2016 kl. 10:49 skrev Bertel Lund Hansen:
> Hm. Jeg er ikke enig i den holdning. Meninger er også toldfri.
> For en del år siden blev ordet "meningsmenneske" dannet [1] og
> brugt i nyhedsgrupperne om mennesker der bare mente og mente uden
> at have noget at have det i.

Jo men man kan tænke sig frem til en mening, men ikke mene sig frem til
en tanke.

[Mcwm]

Den 21-08-2016 kl. 10:59 skrev Bertel Lund Hansen:
> Tanker er toldfri, meninger er momsfri.

Men handlinger ud fra dem, er brandbeskattet.

[Andreas Andersen]

Den 21-08-2016 kl. 10:39 skrev Mcwm:
> Helt alene er jeg dog ikke i den mening.
>
> Ole Lauridsen, sprogforsker og en del af Sproghjørnet på DR P4
>
> "Det ord jeg hader allermest, er faktisk et godt gammelt dansk ord,
> nemlig når nogen siger: jeg tænker at eller hvad tænker du? I stedet for
> at sige, hvad mener du? eller hvad synes du? Nu tænker man. Altså tanker
> er toldfrie, mens meninger og klare standpunkter, er lidt for farlige
> at omgåes. Derfor tænker Gud og hver mand i dag."
>
> http://www.bt.dk/danmark/har-du-styr-paa-sproget-her-er-danskerne-de-stoerste-sprogspassere

Det er da fint nok med klare standpunkter, men må man nu ikke sige noget
hvis man ikke har et klart standpunkt? Hvis jeg siger "jeg synes", er
det netop fordi jeg har en klar, færdigpakket holdning. Når jeg siger
"jeg tænker", er det som regel fordi jeg har nogle tanker om noget som
jeg godt kunne tænke mig at høre andres input til.

"Jeg tænkte vi kunne tage på fisketur i weekenden" er noget helt andet
end "Jeg synes vi skal tage på fisketur i weekenden". Det sidste er
lettere diktatorisk.

--
Andreas

[Mcwm]

Den 21-08-2016 kl. 21:19 skrev Andreas Andersen:
> Det er da fint nok med klare standpunkter, men må man nu ikke sige noget
> hvis man ikke har et klart standpunkt? Hvis jeg siger "jeg synes", er
> det netop fordi jeg har en klar, færdigpakket holdning. Når jeg siger
> "jeg tænker", er det som regel fordi jeg har nogle tanker om noget som
> jeg godt kunne tænke mig at høre andres input til.

Så er der jo ingen som forbyder dig at føje til "hvad synes du?". Så får
du sikkert det ønskede input.

Jeg kan se det er "gangbart" at argumentere som du gør, når det
efterfølgende forklares. Det bliver det desværre sjældent. Så gøre det
lidt nemmere, hvis man blot føjer til, som skrevet herover; hvad synes du?