Strapudemaj
Søren O(lsen)
strapudemaj
1
Er 'strapudemaj' startet som en vittig omskrivning af 'stramajpude'?
2
Er revyvisen 'Solitudevej' fra 1953 første gang ordet optrådte?
3
Er 'strapudemaj' i dag et fuldgyldigt, neutralt ord synonymt med
'stramaj'? Eller er det stadig en vittighed?
--
Søren O(m manda'n - i regnvejr ...)
Benedikte Brisson
<klip>
> 3
> Er 'strapudemaj' i dag et fuldgyldigt, neutralt ord synonymt med
> 'stramaj'? Eller er det stadig en vittighed?'
Jeg opfatter det stadig som en vittighed.
Venlig hilsen Dikte (som i sin tid under gråd og tænders gnidsel lærte
både korssting, hulsøm og andet komplet ligegyldigt stramajbroderi)
Peter Loumann
> 1
> Er 'strapudemaj' startet som en vittig omskrivning af 'stramajpude'?
Det er jeg overbevist om, eller rettere:
> 2
> Er revyvisen 'Solitudevej' fra 1953 første gang ordet optrådte?
Det er jeg overbevist om. Som et af mange komiske rim på vejnavnet. De
andre:
forgude sig, derude nej, hue’de mig, buede sig, snuder sig, truede mig,
skude sig, sugede sig, rude sig, studekvaj.
Tricket blev gentaget i
Hvem har du kysset i din gadedør
med rim
parademø'r, flade kø'r, ballade spør', balladebør, facadeslør,
ambassadeklør; flade, før; orangeaderør, skade før, flade fø'er,
rouladebrø'er, cokoladefrø'r, aede før
> 3
> Er 'strapudemaj' i dag et fuldgyldigt, neutralt ord synonymt med
> 'stramaj'? Eller er det stadig en vittighed?
Jeg kender det kun spøgende
--
hilsen pl (peloda hos tiscali her i landet)
http://huse-i-naestved.dk
Bertel Lund Hansen
>> Er 'strapudemaj' i dag et fuldgyldigt, neutralt ord synonymt med
>> 'stramaj'? Eller er det stadig en vittighed?
> Jeg kender det kun spøgende
Ja, og det kan nemt lyde lettere nedsættende.
ufo
> Kan nogen af jer kaste lys over fænomenet stramaj/stramajpude/
> strapudemaj
Ja, først et klip fra "Sproghjørnet". Her ser det ud til, at
"strapudemaj" entydigt strammer for "Solitudevej":
> Jeg havde en tante, der altid broderede stramaj. Allerede som barn undrede jeg mig over det mærkelige navn, skriver G.G., Rønne.
Det er et ord med en længere historie. Vi skal tilbage til det
latinske adjektiv stamineus, 'fuld af tråde', afledt af substantivet
stamen, 'rendegarn', tråd. Interessant nok var dette ord i antikken
knyttet til forskellige 'tråde' som edderkoppens spind, livstråden og
Ariadnes tråd. I de forskellige sprog fik ordet forskellige, lokale
varianter: oldfransk estamine, nyfransk étamine, engelsk stamen samt
stamina, udholdenhed, baseret på livstråden. Via hollandsk stramijn
(hvor r kommer ind) breder det sig til plattysk stramei, nytysk
Stramin, svensk stramalj. Betydningen blev: bomuldsstof, særlig
anvendt til broderi, også selve broderiformen. Man erindres om Poetens
selvkomponerede ord i visen 'Solitudevej': strapudemaj . pht <
Men de øvrige forekomster på "Infomedia" tyder på, at "strapudemaj"
bruges nærmest som neutralt udtryk for "broderi" . Det optræder bl.a.
i en beskrivelse af en udstilling hos Håndarbejdets Fremme.
Hilsen Esther
Søren O(lsen)
> Men de øvrige forekomster på "Infomedia" tyder på, at "strapudemaj"
> bruges nærmest som neutralt udtryk for "broderi" .
Kom i mine arme! Det var det svar jeg ville have ... nu skylder min
kone mig en flaske rødvin!
--
Søren O
Karin Trabolt
>> Men de øvrige forekomster på "Infomedia" tyder på, at "strapudemaj"
>> bruges nærmest som neutralt udtryk for "broderi" .
> Kom i mine arme! Det var det svar jeg ville have ... nu skylder min
> kone mig en flaske rødvin!
Du kan aflevere flasken igen når I har kigget i DDO.
Her står "strapudemaj" opført som spøgende.
--
Karin Trabolt
Peter Bjerre Rosa
>> Kom i mine arme! Det var det svar jeg ville have ... nu skylder min
>> kone mig en flaske rødvin!
>
> Du kan aflevere flasken igen når I har kigget i DDO.
Nja, det kræver jo kun ét eksempel at bevise, at ordet også kan bruges i
ramme alvor, og "ufo" har tilsyneladende fundet mange.
--
Mvh. Peter
Tom Wagner
"ufo" <ufo.d...@hotmail.com> skrev i en meddelelse
news:1182596221.9...@p77g2000hsh.googlegroups.com...
On Jun 23, 11:14 am, "Søren O(lsen)" <soere...@gmail.com> wrote:
> ... Vi skal tilbage til det
> latinske adjektiv stamineus, 'fuld af tråde', afledt af substantivet
> stamen, 'rendegarn', tråd. [...]
Jeg ser ingen grund til at betvivle P.H. Traustedts ord, og Berlingske
fremmedordbog skriver som Traustedt.
Men i Fremmedordbog (1924), skriver Meyer at ordets oprindelse er stramen (-
straminis) ikke stamen (- staminis). Meyer kaldder kalder stramaj 'en slags
groft 'canevas'. På fransk hedder stramaj netop canevas fra
middelalderlatin, canevasium (samme ord som cannabis, en slags hamp).
Men måske er der også en forbindelse mellem stamen og stramen?
> Men de øvrige forekomster på "Infomedia" tyder på, at "strapudemaj"
> bruges nærmest som neutralt udtryk for "broderi" . Det optræder bl.a.
> i en beskrivelse af en udstilling hos Håndarbejdets Fremme.
Det forstår jeg derimod ikke. Har du et citat?
Mon dog ikke det er brugt lettere ironisk, humoristisk, nedladende?
Hilsen Tom
Karin Trabolt
>> Du kan aflevere flasken igen når I har kigget i DDO.
> Nja, det kræver jo kun ét eksempel at bevise, at ordet også kan
> bruges i ramme alvor, og "ufo" har tilsyneladende fundet mange.
Jo, men sådan var spørgsmålet jo ikke formuleret!
Jeg mener ikke man kan sige at strapudemaj er et fuldgyldigt, neutralt ord
for stramaj.
--
Karin Trabolt
Poul B
>> Men de øvrige forekomster på "Infomedia" tyder på, at "strapudemaj"
>> bruges nærmest som neutralt udtryk for "broderi" . Det optræder bl.a.
>> i en beskrivelse af en udstilling hos Håndarbejdets Fremme.
>
> Det forstår jeg derimod ikke. Har du et citat?
> Mon dog ikke det er brugt lettere ironisk, humoristisk, nedladende?
Ikke i den artikel, Esther omtaler: "Men det begyndte med broderimønstre!
Dem kan man se eksempler på i stuen og sagtens forestille sig, at de har
vakt opsigt i en tid, hvor strapudemaj i sirlige, geometriske mønstre var
det gængse." (Aktuelt, 14. oktober 1996)
I Infomedias databaser er der i alt 29 artikler med ordet "strapudemaj", og
der er faktisk en del af dem, hvori ordet bruges uden antydning af ironi
eller lignende.
--
Poul
Peter Bjerre Rosa
>> Nja, det kræver jo kun ét eksempel at bevise, at ordet også kan
>> bruges i ramme alvor, og "ufo" har tilsyneladende fundet mange.
>
> Jo, men sådan var spørgsmålet jo ikke formuleret!
Spørgsmålet gik vist på, hvordan ordet var opstået, og den del er vist
belyst. Søren blev imidlertid opstemt over, at der var eksempler på, at
nogle havde brugt det neutralt.
> Jeg mener ikke man kan sige at strapudemaj er et fuldgyldigt,
> neutralt ord for stramaj.
Det mener jeg heller ikke, men det tyder på, at nogle mener det.
--
Mvh. Peter
Tom Wagner
"Poul B" <pou...@hotmail.invalid> skrev i en meddelelse
news:ez1d6vsxugwo.f...@40tude.net...
> "Men det begyndte med broderimønstre!
> Dem kan man se eksempler på i stuen og sagtens forestille sig, at de har
> vakt opsigt i en tid, hvor strapudemaj i sirlige, geometriske mønstre var
> det gængse." (Aktuelt, 14. oktober 1996)
Ja, her er det jo brugt for at betegne modsætningen mellem det gamle og
noget opsigtsvækkende nyt, så her er det næppe neutralt.
> I Infomedias databaser er der i alt 29 artikler med ordet "strapudemaj",
> og
> der er faktisk en del af dem, hvori ordet bruges uden antydning af ironi
> eller lignende.
Javel.
Hilsen Tom
Søren O(lsen)
>
> Det mener jeg heller ikke, men det tyder på, at nogle mener det.
>
Jeg er ganske godt tilfreds med at _nogle_ mener at ordet er neutralt
(omend flertallet måske opfatter det spøgende/nedsættende).
Jeg har allerede modtaget rødvinen.
(Men da vi har fællesøkonomi - og deler flasken når den bliver åbnet -
betyder det ikke så meget hvem der giver hvem en flaske).
--
Søren O
Poul Erik Jørgensen
news:467d4779$0$90269$1472...@news.sunsite.dk
>> der er faktisk en del af dem, hvori ordet bruges uden antydning af
>> ironi eller lignende.
>
> Javel.
Faktisk er der utallige ord som danskere bruger forkert.
Alligevel er de stadig forkerte.
Det er lidt underligt at når det drejer sig om sprog, ligger talrige
autoriteter på maven for oplagte fejl og anser dem for interessante
nydannelser.
Men hvis jeg tror at 2 gange x er 2x eller at Hitler var kommunist, er jeg
bare dum - selvom om der sikkert er mindst ligeså mange der tror det, som
folk der tror at strapudemaj er et ganske neutralt og objektivt ord for
noget broderihalløj.
--
Poul Erik Jørgensen
Erstat "invalid" med dk hvis du svarer per e-mail.
Replace "invalid" with dk when replying by e-mail.
Tom Wagner
> Men hvis jeg tror at 2 gange x er 2x eller at Hitler var kommunist, er jeg
> bare dum - selvom om der sikkert er mindst ligeså mange der tror det, som
> folk der tror at strapudemaj er et ganske neutralt og objektivt ord for
> noget broderihalløj.
Få fagfolk med hvem
jeg ikke kunne føre en samtale.
Dog holdt jeg min mund
mellem matematikere.
Og indsigt i finansvæsen
var mig nægtet.
For talstørrelser, som for ejendom,
havde jeg ingen instinkter.
Jeg har det lidt som Johannes V.Jensen, så er der ikke en, der vil forklare
mig, hvad 2 gange x er?
Hilsen Tom
ufo
>
> Det forstår jeg derimod ikke. Har du et citat?
> Mon dog ikke det er brugt lettere ironisk, humoristisk, nedladende?
Jeg har mange. Men da jeg allerede var logget af "Infomedia" orkede
jeg ikke at logge ind igen og finde dem frem (og betale pr. artikel).
Men det er jo for slapt, så værsgo (du får kun udklip). Nogle af dem
ligner grænsetilfælde, hvor man kan argumentere begge veje. Andre (de
fleste faktisk) lader til at være neutralt deskriptive.
Hilsen Esther
> For at få lidt fred og ro en gang imellem holdt Flemming Brandt-Nielsen sig inde i lejligheden, hvor han dyrkede sin hemmelige last. »Jeg syede puder i stramaj, og det hyggede jeg mig gevaldigt med. Men det var bestemt ikke noget, jeg fortalte til andre, da den slags sysler straks kunne give anledning til en omgang gedigen mobning,« siger han. »Når jeg hyggede mig med at sy strapudemaj , listede jeg i kiosken efter slik. Det var som regel lørdag eftermiddag, når ugepengene var blevet udbetalt. De var små.
>Han skal ikke til at gå til banko, lave strapudemaj og trille tommelfingre. Men den tidligere Bjerringbro FH-spiller Heins Kart Pedersen er klar til at tage hul på tilværelsen som pensionist til sommer. Som håndboldaktør.
>Forebyg ensomhedens gabende tomme inbox i almindelighed eller tag allerede nu tilløb til at overraske dig selv med julehilsner og fødsesdagskort den dag, hvor andespil, strapudemaj og Richard Ragnwald ellers vil fylde den dagligdag.
>Nu fjernede Helleland jo også samme Nørgaards 'Menneskemur' foran museets hovedindgang, hvad der kan forklare galden, men hans analyse er præcis og båret af dyb indsigt. Jeg mener, Bjørn Nørgaard har jo selv taget turen fra vred hesteslagter og børs-provo til Kongelig Hofleverandør af strapudemaj . Han kender faldets anatomi, den gamle korsstings-stukkatør.
>De har en glubende sult efter oplevelser, viden og almindelig fornøjelse, og jeg tror, de tilrettelægger nærmest hele sæsonen, så der ikke er så meget som en halv søndag i overskud. De er generationen, der ikke sidder hjemme med et stykke strapudemaj , fordi en Kaj har forladt dem, og deres voksne afkom kan ikke regne med børnepasning uden behørigt varsel.
>At siden sommeren 1997 har jeg været på Granbo. Det er et fantastisk sted med en engageret medarbejderstab. Her står den ikke på strapudemaj og rørfletning, men bl.a. på mandeklub, opera og en årlig ferie til Karrebæksminde. Vil I virkelig tage alt dette fra os beboere? Otto Pedersen, 96 år, Granbo
>Der er såmænd også sørget for dem, der holder af det kitschede og det sexede. Alba S. Engström tager sig af »Das Gummiabenteuer der Renate«, og debutanten Ole Dausell har en rørende broderivæg med strapudemaj , hvor »Den røde dreng møder den blå dreng« - to berømte figurer fra 1700-tallets engelske malerkunst.
> Men heller ikke kvinder tullede rundt inden døre og broderede strapudemaj . Kvinder deltog i arbejdslivet, og kvindelige erhvervsdrivende havde både laug og netværker af forskellig art, som bragte dem ud af huset. ALT det ændrede sig, da industrikapitalismen for alvor slog igennem,
>Det foregår på hørlærred. To tråde bliver pillet ud, tre står tilbage og så fremdeles. Til sidst kommer lærredet til at ligne strapudemaj . Så spænder de det op på en masonitplade, og derefter kan det møjsommelige arbejde begynde.
> I en sal, hvor Bjørn Nørgaard - nu om dage kgl. hofleverandør i strapudemaj - på et filmlærred flår de varme indvolde ud af bugen på en hest, spørger jeg en mand, om han er forarget ved synet. - Næ, men jeg er også biolog.
> Vore formødre broderede på livet løs, når de sad ved petroleumslampens skær med deres strapudemaj . Ethvert ordentligt hjem med respekt for sig selv var udstyret med mindst et - i guld på sort og passende indrammet - ordsprog
> Flemming Hagensen kommer vidt omkring. Hans historie begynder med landets første kendte stubmølle, der snurrede i Fløng i året 1259 og fortsætter over møllerne på voldene omkring det gamle Kjøbenhavn; vi kender dem mest som sjove idylliske strapudemaj -billeder af byen, som den så ud i 1756.
> Og så er der jo også sølvet, grafikken og tekstilerne til bogkunst. Men det begyndte med broderimønstre! Dem kan man se eksempler på i stuen og sagtens forestille sig, at de har vakt opsigt i en tid, hvor strapudemaj i sirlige, geometriske mønstre var det gængse.
> Der er farver og fantasifuldhed i en ny bog, der viser, at også broderiet er i udvikling BRODERIBOG Hugh Ehrman: 'Skønne broderier'. Design af blandt andre Kaffe Fassett, Candace Bahouth og Elian McCready. Borgen. 144 sider, farveillustreret. 248 kroner indbundet. Der er kommet skaldyr og fisk på strapudemaj 'et. Vi vidste godt, at broderiets særlige verden i mange år har været en verden i udvikling.
> Thorvaldsen på strapudemaj og gravmonumenter, det er dansk kultureksport til Sverige op til århundredskiftet. Ikke mindst reliefferne »Dagen« og »Natten« er blevet kopieret lystigt til indendørs og udendørs brug hinsidan. »Natten« har været mest populær til gravmæler og har endda fået en særlig from drejning, endda i bogstaveligste forstand
> Alt imens nationen holdt åndedraget tilbage, for hvad blev vel så det næste?
Skulle vi opleve Ritt Bjerregaard følge en blind mand i Nyrups
skikkelse over gaden - eller skulle vi se Anne Birgitte Lundholt sy
småblomstret strapudemaj til en konservativ velgørenhedsbazar?
> Basisgrupper og arbejdende komiteer vil tage sig af kvindernes og de etniske minoriteters interesser. »Terapi« har ikke længere noget at gøre med at flette peddigrør eller sy strapudemaj . »Tune in, turn on, get old« vil mottoet være på fremtidens plejehjem, for der gror som bekendt aldrig mos på en rullestol.
Poul Erik Jørgensen
> Jeg har det lidt som Johannes V.Jensen, så er der ikke en, der vil
> forklare mig, hvad 2 gange x er?
Øhh, jeg mente vist "x gange x" - men jeg aner ærligt talt ikke om det giver
noget forskel.
Men det gør ikke noget - på det område er jeg dum.
Men jeg går ud fra at matematikforskerne har noteret at nogle danskere mener
at ... (blablabla).
Tom Wagner
>> Det forstår jeg derimod ikke. Har du et citat?
> Jeg har mange. Men da jeg allerede var logget af "Infomedia" orkede
> jeg ikke at logge ind igen og finde dem frem (og betale pr. artikel).
> Men det er jo for slapt, så værsgo (du får kun udklip). Nogle af dem
> ligner grænsetilfælde, hvor man kan argumentere begge veje. Andre (de
> fleste faktisk) lader til at være neutralt deskriptive.
Tak for din indsats!
Jeg tror ikke, vi kommer meget længere; nogle mener åbenbart, at det er den
korrekte og neutrale betegnelse.
Hilsen
Peter Loumann
>> Jeg har det lidt som Johannes V.Jensen, så er der ikke en, der vil
>> forklare mig, hvad 2 gange x er?
>
> Øhh, jeg mente vist "x gange x" - men jeg aner ærligt talt ikke om det giver
> noget forskel.
Det gør det:
2 * x = 2x
x * x = x^2 (kan desværre ikke lige finde ud af at skive 'i anden' på anden
måde.
Begge er definitioner.
I øvrigt er jeg meget enig i dine jeronimussede betragtninger. Jeg undres
daglig over det der postmodernistiske: alt er lige gyldigt / ligegyldigt.
Søren O(lsen)
Peter Bjerre Rosa
> x * x = x^2 (kan desværre ikke lige finde ud af at skive 'i anden' på
> anden måde.
Ha! Det kan jeg: x²
> I øvrigt er jeg meget enig i dine jeronimussede betragtninger. Jeg
> undres daglig over det der postmodernistiske: alt er lige gyldigt /
> ligegyldigt.
Er der forskel på postmodernistisk og postmoderne? Eller er det mon også
lige( )gyldigt?
--
Mvh. Peter
Bertel Lund Hansen
> x * x = x^2 (kan desværre ikke lige finde ud af at skive 'i anden' på anden
> måde.
Det er faktisk også sådan vi skriver det i dk.videnskab.
Bertel Lund Hansen
>> Det forstår jeg derimod ikke. Har du et citat? Mon dog ikke
>> det er brugt lettere ironisk, humoristisk, nedladende?
> Nogle af dem ligner grænsetilfælde, hvor man kan argumentere
> begge veje. Andre (de fleste faktisk) lader til at være
> neutralt deskriptive.
Her er min vurdering. Sammentællingen gav:
neutralt: 6
begge muligheder: 4
ironisk: 7
1. neutralt - tydeligt
> »Når jeg hyggede mig med at sy strapudemaj , listede jeg i
> kiosken efter slik. Det var som regel lørdag eftermiddag, når
> ugepengene var blevet udbetalt. De var små.
2. ironisk/let nedsættende
>> Han skal ikke til at gå til banko, lave strapudemaj og trille
>> tommelfingre.
3. ironisk/let nedsættende - tydeligt
>> Forebyg ensomhedens gabende tomme inbox i almindelighed eller
>> tag allerede nu tilløb til at overraske dig selv med
>> julehilsner og fødsesdagskort den dag, hvor andespil,
>> strapudemaj og Richard Ragnwald ellers vil fylde den
>> dagligdag.
4. begge muligheder
>> hans analyse er præcis og båret af dyb indsigt. Jeg mener,
>> Bjørn Nørgaard har jo selv taget turen fra vred hesteslagter
>> og børs-provo til Kongelig Hofleverandør af strapudemaj . Han
>> kender faldets anatomi, den gamle korsstings-stukkatør.
5. ironisk/let nedsættende - tydeligt
>> overskud. De er generationen, der ikke sidder hjemme med et
>> stykke strapudemaj , fordi en Kaj har forladt dem, og deres
>> voksne afkom kan ikke regne med børnepasning uden behørigt
>> varsel.
6. ironisk/let nedsættende
>> Her står den ikke på strapudemaj og rørfletning, men bl.a. på
>> mandeklub, opera og en årlig ferie til Karrebæksminde.
7. neutralt
>> og debutanten Ole Dausell har en rørende broderivæg med
>> strapudemaj , hvor »Den røde dreng møder den blå dreng« - to
>> berømte figurer fra 1700-tallets engelske malerkunst.
8. ironisk/let nedsættende - tydeligt
>> Men heller ikke kvinder tullede rundt inden døre og broderede
>> strapudemaj .
9. neutralt
>> Det foregår på hørlærred. To tråde bliver pillet ud, tre står
>> tilbage og så fremdeles. Til sidst kommer lærredet til at
>> ligne strapudemaj .
10. begge muligheder
>> I en sal, hvor Bjørn Nørgaard - nu om dage kgl. hofleverandør
>> i strapudemaj - på et filmlærred flår [...]
11. begge muligheder
>> Vore formødre broderede på livet løs, når de sad ved
>> petroleumslampens skær med deres strapudemaj . Ethvert
>> ordentligt hjem med respekt for sig selv var udstyret med
>> mindst et - i guld på sort og passende indrammet - ordsprog
12. neutralt
>> gamle Kjøbenhavn; vi kender dem mest som sjove idylliske
>> strapudemaj -billeder af byen, som den så ud i 1756.
13. neutralt - tydeligt
>> Og så er der jo også sølvet, grafikken og tekstilerne til
>> bogkunst. Men det begyndte med broderimønstre! Dem kan man se
>> eksempler på i stuen og sagtens forestille sig, at de har
>> vakt opsigt i en tid, hvor strapudemaj i sirlige, geometriske
>> mønstre var det gængse.
14. neutralt - tydeligt
>> farveillustreret. 248 kroner indbundet. Der er kommet skaldyr
>> og fisk på strapudemaj 'et. Vi vidste godt, at broderiets
>> særlige verden i mange år har været en verden i udvikling.
15. begge muligheder
>> Thorvaldsen på strapudemaj og gravmonumenter, det er dansk
>> kultureksport til Sverige op til århundredskiftet.
16. ironisk/let nedsættende - tydeligt
> > Skulle vi opleve Ritt Bjerregaard følge en blind mand i Nyrups
> > skikkelse over gaden - eller skulle vi se Anne Birgitte
> > Lundholt sy småblomstret strapudemaj til en konservativ
> > velgørenhedsbazar?
17. ironisk/let nedsættende
>> Basisgrupper og arbejdende komiteer vil tage sig af kvindernes
>> og de etniske minoriteters interesser. »Terapi« har ikke
>> længere noget at gøre med at flette peddigrør eller sy
>> strapudemaj .
--
Ib Baagře
> Jeg undres daglig over det der postmodernistiske:
> alt er lige gyldigt / ligegyldigt.
Jamen det blev jo indført ved lov her i DK i begyndelsen
af 1970'erne. I folkeskolen og i vedtægterne for Dansk
Sprognævn. Sidstnævnte må kun registrere den procentvise
fejlanvendelse af det danske sprog hos "øvede sprog-
brugere" (journalister!) og gøre dette til dansk standard,
såfremt procenten er høj nok. Og må på ingen måde løfte
pegefingre over for hverken stavemåde, syntaks, tegn-
sætning eller udtale.
Det postmodernistiske livssyn optræder da også jævnligt
her i NG, hvor procenten af forekomster, fundet på Google,
tages som bevis for gyldigheden af en eller anden stavefejl.
Bag det filosofiske begreb 'postmodernisme' ligger en
politisk/økonomisk realitet (dvs. magt): At samfundet var
under hastig omstilling og havde brug for hurtigst muligt at
uddanne et flertal af befolkningen til papirtigre. Det lader
sig med et givet intelligensgennemsnit kun realisere ved at
gøre alt andet end det udpegede erhvervsmål ligegyldigt
og relativt.
Hvis man skal være ingeniør, behøver man ikke at kunne
formulere sig forståeligt på dansk, og hvis man skal være
cand.mag. i dansk, behøver man ikke at kende ohms lov
eller kunne løse ligninger. Ingen havde brug for historie,
tysk, fransk. Og man måtte for guds skyld ikke kritisere
eller korrigere den efterspurgte kommende arbejdskraft,
så kunne puslingene jo blive kede af det og miste pusten...
Således var rationalet. Kanoniseret som postmodernisme.
Da min søn (student 1989) havde gået et år på Handels-
højskolen ("Copenhagen Business School" ;-) fortalte han
mig stolt, at nu havde han endelig lært at sætte kommaer!
Det var vist i 4. eller 5. klasse, at jeg selv lærte den sport.
Men det var godt nok længe før, Sprognævnet ophøjede
postmodernistisk tegnsætning til dansk standard.
Postrealist -- Ib
Erik Olsen DK
> Peter Loumann skrev:
>
>> x * x = x^2 (kan desværre ikke lige finde ud af at skive 'i anden'
>> på anden måde.
>
> Det er faktisk også sådan vi skriver det i dk.videnskab.
Måske fordi det faktisk er sådan man skriver det i f. eks. MS Excel og
matematikprogrammet Mathcad.
--
Venlig hilsen
Erik Olsen
http://www.modelbaneteknik.dk/
Jens Brix Christiansen
wrote:
>Bertel Lund Hansen wrote:
>> Peter Loumann skrev:
>>
>>> x * x = x^2 (kan desværre ikke lige finde ud af at skive 'i anden'
>>> på anden måde.
>>
>> Det er faktisk også sådan vi skriver det i dk.videnskab.
>
>Måske fordi det faktisk er sådan man skriver det i f. eks. MS Excel og
>matematikprogrammet Mathcad.
Jeg stødte første gang på den notation i programmeringssproget ALGOL
60. Det er fra 1960 og således adskilligt ældre end de nævnte
programmer.
Notationen ** bruges i FORTRAN, som blev opfundet i 1950'erne. Den
har også bredt sig lidt uden for den snævre programmørverden, men nok
ikke så meget som ^.
ALGOL 60 byggede på IAL fra 1958, senere omdøbt til ALGOL 58. Jeg har
ikke lige kunnet afgøre om ALGOL 58 havde ^. Noget tyder på det, for
JOVIAL, som blev udviklet til det amerikanske luftvåben med
udgangspunkt i IAL, har **, og det er nævnt som en særlig syntaktisk
forskel fra IAL.
--
(indlægget slutter her)
Peter Loumann
>> x^2
> Ha! Det kan jeg: x²
Du er meget dygtig. Vil du røbe tricket?
>> postmodernistiske: alt er lige gyldigt / ligegyldigt.
> Er der forskel på postmodernistisk og postmoderne? Eller er det mon også
> lige( )gyldigt?
Tjah - bum - bum. Liberalistisk og liberal ... Det første udtrykker vel
mere en ideologi, det andet mere en tilstand ... Jeg ku' da vist ha'
skreven begge ...
Bertel Lund Hansen
>>> x * x = x^2
>> Det er faktisk også sådan vi skriver det i dk.videnskab.
> Måske fordi det faktisk er sådan man skriver det i f. eks. MS Excel og
> matematikprogrammet Mathcad.
Jeg har lært det fra programmeringssprog før Office var opfundet,
og Mathcad kender jeg ikke af andet end omtale.
Erik Olsen DK
> Erik Olsen DK skrev:
>
>>>> x * x = x^2
>
>>> Det er faktisk også sådan vi skriver det i dk.videnskab.
>
>> Måske fordi det faktisk er sådan man skriver det i f. eks. MS Excel
>> og matematikprogrammet Mathcad.
>
> Jeg har lært det fra programmeringssprog før Office var opfundet,
Det er sandt, jeg kan huske det fra bl. a. Basic. Det er længe siden.
Bertel Lund Hansen
>> Ha! Det kan jeg: x²
> Du er meget dygtig. Vil du røbe tricket?
Man kan altid slå tegn op i Windows' tegnoversigt. Derfra kan man
kopiere, men man kan også se at ² og ³ har henholdsvis kode 178
og 179. Da det er ISO-koder, kan man skrive dem ved at holde Alt
og trykke 0178/9.
Da de tilfældigvis falder sammen med koderne for Windows helt
eget tegnsæt, kan man undlade nullet, men jeg har vænnet mig til
altid at tage det med og bruge de rigtige ISO-koder.
Man ser f.eks. forskellen ved ß som har ISO-koden 223, men
DOS-koden 225.
Søren O(lsen)
> Her er min vurdering. Sammentællingen gav:
>
> neutralt: 6
> begge muligheder: 4
> ironisk: 7
>
>
Fra både min kone og undertegnede: tak for alle mande- og kvindetimer
som er lagt i arbejdet - vi kigger nærmere på eksemplerne i morgen
(men jeg har allerede skyllet rødvinen ned). For førstnævntes
vedkommende er taknemmeligheden kombineret med en vis undren over at
nogen gør så meget ud af forskellen på 'strapudemaj' og
'stramajpude' ... men det er en diskussion vi tager en gang imellem.
--
Søren O
Herluf Holdt, 3140
> Bertel Lund Hansen wrote:
>> Her er min vurdering. Sammentællingen gav:
>> neutralt: 6
>> begge muligheder: 4
>> ironisk: 7
> Fra både min kone og undertegnede: tak for alle mande- og
> kvindetimer som er lagt i arbejdet - vi kigger nærmere på
> eksemplerne i morgen (men jeg har allerede skyllet rødvinen
> ned). For førstnævntes vedkommende er taknemmeligheden
> kombineret med en vis undren over at nogen gør så meget
> ud af forskellen på 'strapudemaj' og 'stramajpude' ... men
> det er en diskussion vi tager en gang imellem.
Se eventuelt denne tidligere tråd »fortalelser "med vilje"«
Jeg mener faktisk at man tit siger noget "forkert" med vilje.
For eksempel "det pulveriserende liv". Man *ved* godt at
det er forkert, men man siger det alligevel.
--
Herluf :·)
Bertel Lund Hansen
> Jeg mener faktisk at man tit siger noget "forkert" med vilje.
> For eksempel "det pulveriserende liv". Man *ved* godt at
> det er forkert, men man siger det alligevel.
Ja, og så glider det jo ind og bliver normalsprog. Det vil da
heller ikke undre mig spor hvis "strapudemaj" går hen og bliver
det normale udtryk.
Og hvor er det dog genialt fundet på.
kjaer
> Bertel Lund Hansen wrote:
>> Erik Olsen DK skrev:
>>
>>>>> x * x = x^2
>>
>>>> Det er faktisk også sådan vi skriver det i dk.videnskab.
>>
>>> Måske fordi det faktisk er sådan man skriver det i f. eks. MS Excel
>>> og matematikprogrammet Mathcad.
>>
>> Jeg har lært det fra programmeringssprog før Office var opfundet,
>
> Det er sandt, jeg kan huske det fra bl. a. Basic. Det er længe siden.
Jeg har også siddet og tastet basic-programmer ind fra de tyske
computerblade, og troet på at man kunne lære programering på den måde :-)
Peter Bjerre Rosa
>> Ha! Det kan jeg: x²
>
> Du er meget dygtig. Vil du røbe tricket?
Bertel kom mig desværre i forkøbet og afslørede tricket. I øvrigt er det
vist kun 1, 2 og 3, der har fået lov til at optræde i opløftet stemning i
det almindelige tegnsæt.
>> Er der forskel på postmodernistisk og postmoderne? Eller er det mon
>> også lige( )gyldigt?
>
> Tjah - bum - bum. Liberalistisk og liberal ... Det første udtrykker
> vel mere en ideologi, det andet mere en tilstand ...
Det er jeg enig i. Er det mon den generelle regel?
Jeg kiggede lidt i retskrivningsordbogen. Der er 245 ord, der ender på
"-istisk". Det kunne være interessant at se, hvor mange af ordene der har en
adjektiv-makker uden "-istisk". Her er de første tyve:
dadaistisk, judaistisk, arkaistisk, lamaistisk, snobbistisk, kubistisk,
racistisk, publicistisk, historicistisk, klassicistisk, nyklassicistisk,
fascistisk, nyfascistisk, sadistisk, propagandistisk, metodistisk,
avantgardistisk, absurdistisk, nudistisk, deistisk.
Syv af ordene har umiddelbart en makker:
arkaisk, snobbet, historisk, klassisk, nyklassisk, metodisk, absurd.
Hvad i alverden betyder egentlig "snobbistisk" og "publicistisk"?
Jeg stødte også på "islamisk", "islamistisk" og "islamitisk" i ordbogen.
Hvorfor er der tre betegnelser, og hvad dækkede de over i 1996, da de første
gang optrådte samlet i ordbogen? Jeg er klar over, at "islamisme" i dag ofte
bruges som betegnelse for en politisk ideologi.
--
Mvh. Peter
Peter Loumann
> Jeg stødte også på "islamisk", "islamistisk" og "islamitisk" i ordbogen.
Det sidste har jeg aldrig set før.
Arne H. Wilstrup
meddelelsen news:mq98abx5tiob.1d56rf61feghs$.dlg@40tude.net...
> Herluf Holdt, 3140 skrev:
>
>> Jeg mener faktisk at man tit siger noget "forkert" med vilje.
>> For eksempel "det pulveriserende liv". Man *ved* godt at
>> det er forkert, men man siger det alligevel.
>
> Ja, og så glider det jo ind og bliver normalsprog. Det vil da
> heller ikke undre mig spor hvis "strapudemaj" går hen og
> bliver
> det normale udtryk.
>
> Og hvor er det dog genialt fundet på.
>
>
højde med Halfdans kartofler og "bofler")
Poul Erik Jørgensen
news:467eef9b$0$2105$edfa...@dtext02.news.tele.dk
Ja, sangen burde være med i kanonen.
> Solitudevej - og strapudemaj - hvilket genialt rim
eller:
og i hans kølvand der viste en skuuuude sig sig
om manda'n, i regnvejr på Solituuuuudevej!
Det er sådant set sjovt at en populær sang kan ændre folks opfattelse af
hvad der er korrekt sprog.
Det samme skete jo også med sangen "Se Venedig og dø" - som ikke kom til at
hedde "Se Neapel og dø".
I dag benægter masser af mennesker at der er noget der hedder "Se Neapel og
dø" - selvom det er den oprindelige version.
PS: Turistbranchen havde tidligere masser af varianter af "Se ... og dø".
Men det er blevet lidt for morbidt at reklamere med "Se New York og dø", "Se
Bagdad og dø" - så jeg tror at dette reklameslogan helt er forsvundet.
Jens Vestergaard
news:e5c13$467f757d$563000b4$20...@news.jay.net:
>
> PS: Turistbranchen havde tidligere masser af varianter af "Se ... og
> dø". Men det er blevet lidt for morbidt at reklamere med "Se New York
> og dø", "Se Bagdad og dø" - så jeg tror at dette reklameslogan helt er
> forsvundet.
Måske lige bortset fra "Se Aabenraa og styrt om"... Styrtom er en lille
by lige syd for Aabenraa... ;-)
--
mvh
Jens Vestergaard
Døgnets jernbanenyheder:
http://www.railsoft.dk/medier.asp
Nis Jørgensen
> "Poul Erik Jørgensen" <3...@gvdnet.invalid> skrev den 25 jun 2007 i
> news:e5c13$467f757d$563000b4$20...@news.jay.net:
>
>> PS: Turistbranchen havde tidligere masser af varianter af "Se ...
>> og dø". Men det er blevet lidt for morbidt at reklamere med "Se New
>> York og dø", "Se Bagdad og dø" - så jeg tror at dette reklameslogan
>> helt er forsvundet.
>
> Måske lige bortset fra "Se Aabenraa og styrt om"... Styrtom er en
> lille by lige syd for Aabenraa... ;-)
Interessant nok ligger det ganske tæt på originalen. Fra Wikipedia:
På italiensk (Vidi Napoli é pòi muori) indeholder sætningen et
ordspil, idet ordet "dø" (muori) udtales ligesom navnet på byen Mori,
der ligger i nærheden af Napoli (Neapel).
Jeg husker derudover følgende humoristiske varianter
Se Silkeborg/Bagsværd - og sø!
Se Rønne - og Rø!
Se Hundested - og gø!
/Nis
Herluf Holdt, 3140
> Jeg husker derudover følgende humoristiske varianter
>
> Se Silkeborg/Bagsværd - og sø!
> Se Rønne - og Rø!
> Se Hundested - og gø!
Fra en tidligere tråd:
- Kom til Høng og Løve!
- Se Rebild og Oplev!
- Kom til Gørlev og Rye!
--
Herluf :·)
Herluf Holdt, 3140
> Nis Jørgensen skrev:
Glemte lige denne (fra min tid i Ribe):
- Tag til Gram og Fole!
P.s. Prøvede lige at blade lidt i en kortbog over Danmark,
for at se efter stednavnepar som kunne være "kanditater"
til sådanne turistsloganer. Jeg er vist ikke i hopla til det
for tiden. Den lille by Snave har fx ikke en naboby, der
ville passe godt.
--
Herluf :·)
- vi kommer alle til Års.
Arne H. Wilstrup
news:e5c13$467f757d$563000b4$20...@news.jay.net...
> "Arne H. Wilstrup" <n...@invalid.com> skrev i en meddelelse
> news:467eef9b$0$2105$edfa...@dtext02.news.tele.dk
>> "Bertel Lund Hansen" <unos...@lundhansen.dk> skrev i
>>> Og hvor er det dog genialt fundet på.
>
> Ja, sangen burde være med i kanonen.
>
>> Solitudevej - og strapudemaj - hvilket genialt rim
>
> eller:
> og i hans kølvand der viste en skuuuude sig sig
> om manda'n, i regnvejr på Solituuuuudevej!
>
> Det er sådant set sjovt at en populær sang kan ændre folks
> opfattelse af
> hvad der er korrekt sprog.
> Det samme skete jo også med sangen "Se Venedig og dø" - som
> ikke kom til at
> hedde "Se Neapel og dø".
> I dag benægter masser af mennesker at der er noget der hedder
> "Se Neapel og
> dø" - selvom det er den oprindelige version.
>
> PS: Turistbranchen havde tidligere masser af varianter af "Se
> ... og dø".
> Men det er blevet lidt for morbidt at reklamere med "Se New
> York og dø", "Se
> Bagdad og dø" - så jeg tror at dette reklameslogan helt er
> forsvundet.
for mange år siden forklarede en særligt interesseret mig at
begrebet "Se Venedig og dø ikke handler om at dø, men at der
refererede til et sted, der hed noget, der minder om ordet
"dø" -desværre fik jeg ikke fat i det hele, da jeg kun hørte
overfladisk efter (det er vist mere end 30 år siden han
forklarede mig det - jeg har ikke kontakt med ham længere). Men
dette sted, eller måske denne by, hvis navn minder om det danske
"dø" skulle efter sigende være en forvanskning af et navn, hvor
man altså reklamerede med at man både skulle se Venedig og
D* --- hvordan det så er blevet forvansket.
Det ville i hvert fald give udmærket mening, hvis man kunne
henvise til en by, et sted eller en begivenhed, som minder om
det danske ord "dø".
Arne H. Wilstrup
meddelelsen
news:467f87db$0$2089$edfa...@dtext02.news.tele.dk...
Jamen tænk at befinde sig i det yderste Mørke efter at have
været henne og pisse i Lygten :-)
Herluf Holdt, 3140
> ...
> Det ville i hvert fald give udmærket mening, hvis man kunne
> henvise til en by, et sted eller en begivenhed, som minder
> om det danske ord "dø".
Se evt. Nis Jørgensens indlæg herover fra 25. juni:
På italiensk (Vidi Napoli é pòi muori) indeholder sætningen
et ordspil, idet ordet "dø" (muori) udtales ligesom navnet
på byen Mori, der ligger i nærheden af Napoli (Neapel).
Eller her:
(Wikipedia):
http://da.wikipedia.org/wiki/Se_Neapel_og_d%C3%B8
--
Herluf :·)
(Jeg har været nede at se Neapel. Nu leder jeg
efter byen Mori på mine kort over Napoliområdet.)
Jørgen Sørensen
> På italiensk (Vidi Napoli é pòi muori) indeholder sætningen
> et ordspil, idet ordet "dø" (muori) udtales ligesom navnet
> på byen Mori, der ligger i nærheden af Napoli (Neapel).
Eller den danske version:
Se Åbenrå og Styrtom
/Jørgen
Poul Erik Jørgensen
news:467f7cd3$0$90270$1472...@news.sunsite.dk
> byen Mori, der ligger i nærheden af Napoli (Neapel).
Hvor helt præcist?
Jeg vankundige har ikke været i stand til at lokalisere det.
Nis Jørgensen
> "Nis Jørgensen" <n...@superlativ.dk> skrev i en meddelelse
> news:467f7cd3$0$90270$1472...@news.sunsite.dk
>> byen Mori, der ligger i nærheden af Napoli (Neapel).
>
> Hvor helt præcist?
> Jeg vankundige har ikke været i stand til at lokalisere det.
Hmm, det kunne ligne en myte ... i hvert fald har jeg fundet et citat,
der påstår at "Mori" er en ø:
http://listserv.linguistlist.org/cgi-bin/wa?A2=ind0706C&L=ads-l&P=R5712
Til gengæld kender http://it.wikipedia.org/Mori ikke andre geografiske
Mori'er end en kommune i Norditalien.
Er der nogen der har en italiener de kan spørge?
/Nis
Poul Erik Jørgensen
> Poul Erik Jørgensen skrev:
>> "Nis Jørgensen" <n...@superlativ.dk> skrev i en meddelelse
>> news:467f7cd3$0$90270$1472...@news.sunsite.dk
>>> byen Mori, der ligger i nærheden af Napoli (Neapel).
>>
>> Hvor helt præcist?
>> Jeg vankundige har ikke været i stand til at lokalisere det.
>
> Hmm, det kunne ligne en myte ...
Hæ - du gættede hvorfor jeg spurgte ;-)
Jeg er ganske enig med dig.