min pt. topscorer er:
"Rollemodel" grrr!!! hvad er der blevet af "forbillede" ?
la' os få flere på bordet, så vi kan knurre over dem.
mvh
Esben I.
Ja - jeg kan ikke fordrage, når nogen f.eks. siger "Jeg her spottet en
kvækerfinke". I stedet for at sige, jeg har set en kvækerfinke. Og et
andet, som jeg synes, er ligeså gyseligt er: De har selv tegnet huset,
men de har lige haft en arkitekt inde over for at rådgive dem. Ød - .
Hvad skal dét "inde over" dog gøre godt for, når man kan sige: De har
lige ladet en arkitekt se på det.
Ruth
> min pt. topscorer er:
> "Rollemodel" grrr!!! hvad er der blevet af "forbillede" ?
Det lever, men måske ikke i bedste velgående. Jeg regner de to
ord for forskellige, og her er mit sædvanlige eksempel:
Mine forældre er mine rollemodeller, men de er ikke mine
forbilleder. Forbilleder har ikke så mange fejl som forældre har,
men de viser en noget om hvordan man takler den rolle.
> la' os få flere på bordet, så vi kan knurre over dem.
Det vil jeg godt kommentere på.
Jeg har ikke lavet en anglicisme-hadekanon. Men alle
særskrivninger af navneord (fidusoer), kan man vel godt
kalde en slags anglicismer?
Her er en jeg virkelig hader: ordet 'unik' udtalt *junik*.
--
'rluf :·)
Jeg hader også "pointen" (altså i en vits) udtalt " 'pøjntn". På "dansk"
hedder det "po'ængten"
Per V.
P.S. Læs om min nye bog, "Manden der skrev breve" på
http://home0.inet.tele.dk/perve/skoenlitteratur.htm
Mener du ikke "Det emne vil jeg gerne adressere"?
Man kan også blive irriteret over usenet-indlæg, der ikke differentierer
mellem små og store bogstaver og lignende.
Men den anden dag så jeg noget i stil med "[...]en ven af ham". Dét er
da for grimt.
Mvh
Kevin Edelvang
"Den anden dag ...". Mener du ikke forleden?
--
Venlig hilsen
Erik Olsen
http://www.modelbaneteknik.dk/
OSS om jernbaner http://www.modelbaneteknik.dk/jernbane/oss/oss.htm
>> Men den anden dag så jeg noget i stil med "[...]en ven af ham". Dét er
>> da for grimt.
> "Den anden dag ...". Mener du ikke forleden?
Jeg gør ikke. "Den anden dag" er mit normale valg, og "forleden"
hører til mit passive ordforråd.
Jeg siger "forleden" - men i øvrigt er "en ven af ham" ikke en anglicisme.
Det ville være "en ven af hans".> --
--
>> "Den anden dag ...". Mener du ikke forleden?
> Jeg gør ikke. "Den anden dag" er mit normale valg, og
> "forleden" hører til mit passive ordforråd.
Men "den anden dag" *lyder* jo som en anglicisme - "the
other day". Jeg mener dog at jeg har kendt og brugt "den
anden dag" længe før jeg fik engelsk i skolen. Og meget
længe før jeg hørte om begrebet anglicisme.
I dag bruger jeg vist mest "forleden". Måske er jeg offer for
anglicismeangst?
--
'rluf :·)
> Jeg siger "forleden" - men i øvrigt er "en ven af ham" ikke en anglicisme.
Vi har udtryk med "en ven af", f.eks. "en ven af folket", men jeg
synes at det er anglicistisk at sige "en ven af ham". Det hedder
"en af hans venner".
Nu er vendinger altså ikke anglicismer, bare fordi englænderne også bruger
dem ;-)
Sig du roligt "den anden dag". Det er ikke spor engelsk - som du godt ved.
Hvis det endelig er noget, så er det jysk, se
http://www.jyskordbog.dk/ordbog/ opslagsordet "anden 2)".
Poul Erik Jørgensen
--
Fjern NNN fra min email-adresse hvis du svarer per mail.
Remove NNN from my email address before sending email.
Jeg ved ikke om det er en anglicisme, men vendingen sprang i øjnene
netop i denne tråd. Jeg har altid selv sagt "forleden", men mine døtre
siger "den anden dag".
"Tricke", evt. stavet "trikke" eller "trigge", fra eng. "to trigger".
Desværre er Jordans vadesteder ikke lige i nærheden..
--
Ole Andersen, Copenhagen, Denmark * http://palnatoke.org
Thesis #4: Whether delivering information, opinions, perspectives,
dissenting arguments or humorous asides, the human voice is typically
open, natural, uncontrived. - Cluetrain Manifesto
>> Men "den anden dag" *lyder* jo som en anglicisme - "the
>> other day". Jeg mener dog at jeg har kendt og brugt "den
>> anden dag" længe før jeg fik engelsk i skolen. Og meget
>> længe før jeg hørte om begrebet anglicisme.
>> I dag bruger jeg vist mest "forleden". Måske er jeg offer for
>> anglicismeangst?
> Jeg ved ikke om det er en anglicisme, men vendingen sprang
> i øjnene netop i denne tråd. Jeg har altid selv sagt "forleden",
> men mine døtre siger "den anden dag".
Som Poul Erik skriver, kan vi vist roligt fortsætte med at bruge
begge former, 'forleden' og 'den anden dag'. Det ser ud til at vi
bakkes op af flere gamle skønånder, som Holberg, Grundtvig,
Baggesen og andre.
Her er et klip fra ODS:
[...] om fortiden: den anden dag, forleden dag (nu især dial.
jf. Feilb.I.24; sml. eng. the other day). hvad skal vi have til
Mad andet, end det samme, vi aad i Gaar, i Overgaars og
den anden Dag? Holb.DR. III.5. VSO. AntNiels.FL.II.16.
--
'rluf :·)
Jeg har lige (gæt selv i hvilken anledning) fundet ud, at ordet
"embassade" bliver brugt rundt omkring. Se fx:
http://www.google.dk/search?q=embassade+OR+embassader&hl=da&lr=lang_da
Det kunne i princippet være inspireret af flere forskellige sprog, men
mon ikke det er engelsk, der er den største smittekilde.
--
mvh
Thomas S
Hvorfor hader man anglicisme? Jeg synes det er en naturlig udvikling i en
tid med folkevandring og globalisering.
Dansk har vel altid fået tilført nye ord, forskellige steder fra.
Jeg har mødt nogen, som fortalte, at de var begyndt at team'e op med en
bestemt gruppe.
Ydrk!
mvh
marianne
Det er rigtigt. Men der er heller ikke mange, der protesterer over
brugen af engelske ord som computer, harddisk eller pc.
For de fleste, der er kritiske over for anglicismer, gælder det, at de
først og fremmest er kede af, når engelske ord og vendinger bruges i
stedet for allerede eksisterende danske ord, der betyder det samme. De
engelske udtryk ses som overflødige, og brugen af dem giver det
indtryk, at folk har glemt, hvordan man bruger de eksisterende danske
udtryk.
--
Peter Brandt Nielsen
http://brandtnielsen.adr.dk
> Jeg hader også "pointen" (altså i en vits) udtalt " 'pøjntn".
Det er jo en vits. Men temmelig fladtrykt efterhånden.
--
Henning Makholm "Also, the letters are printed. That makes the task
of identifying the handwriting much more difficult."
Jeg har hørt den brugt, hvor det ikke var en vits. Men det er da
muligt, det er startet sådan.
Pøjnten/poængden skilte vandene midt ind i kernefamilien for mange
år siden: Min far og søster siger - og insisterer hårdnakket på,
til trods for at jeg som altid ved bedre - at det hedder pøjnten, mens
min mor og jeg siger poængden, og det har vi stået fast på. Det var
nu ikke lige det, der til sidst var skyld i skilsmissen, men en vits?
Det var det ikke.
--
mvh
Thomas S
Min søns omgangskres (omkring 30) bruger den udtale konsekvent. De udtaler i
øvrigt ogsa "déjà vu" på engelsk.
--
>> Jeg ved ikke om det er en anglicisme, men vendingen sprang
>> i øjnene netop i denne tråd. Jeg har altid selv sagt "forleden",
>> men mine døtre siger "den anden dag".
>
> Som Poul Erik skriver, kan vi vist roligt fortsætte med at bruge
> begge former, 'forleden' og 'den anden dag'.
Og for den sags skyld også med "en ven af ham".
> Det ser ud til at vi
> bakkes op af flere gamle skønånder, som Holberg, Grundtvig,
> Baggesen og andre.
Også i dette tilfælde finder vi ældre eksempler på brugen af udtrykket.
Således skriver H.C. Andersen i "Skriveren": "Var det nu ikke et kjedeligt
Eventyr for at pyntes paa! af en Ven af ham der kunde skrive Eventyr ..."
--
Poul
Løbet er kørt. Det hedder i dag: "Mener du ikke forleden?", men jeg vænnner
mig aldrig til ordet *forleden* alene.
På min barndomsegn brugte man *forleden dag*, *forleden uge*, *forleden
måned* og *forleden år*, og selv om jeg kun benytter *forleden dag*, studser
jeg hver gang, jeg ser ordet *forleden* alene. [Om der skal et *t* med i
forleden(t) år*, ved jeg ikke, men jeg kan garantere for, at det alligevel
ikke kunne høres i Vendsyssel].
Hans Poulsen
1804 Frederiksberg C
> Jeg hader også "pointen" (altså i en vits) udtalt " 'pøjntn". På "dansk"
> hedder det "po'ængten"
Du har et point der.
--
Poul
> Løbet er kørt. Det hedder i dag: "Mener du ikke forleden?", men jeg vænnner
> mig aldrig til ordet *forleden* alene.
>
> På min barndomsegn brugte man *forleden dag*, *forleden uge*, *forleden
> måned* og *forleden år*, og selv om jeg kun benytter *forleden dag*, studser
> jeg hver gang, jeg ser ordet *forleden* alene.
Brugen af "forleden" alene er dog ikke ny.
> [Om der skal et *t* med i
> forleden(t) år*, ved jeg ikke ...]
Ikke i dag, men før i tiden skulle der:
http://ordnet.dk/ods/search?keyword=forleden&homno=0
http://www.dsn.dk/cgi-bin/ordbog/ronet?S.x=0&S.y=0&M=1&P=forleden
--
Poul
Det er nu ikke ganske nyt.
I NDO fra 1962(!) står udtrykket:
"Han var her forleden".
Jeg mener dog at kunne huske at det var pænere at sige "forleden dag".
--
Karin Trabolt
> For de fleste, der er kritiske over for anglicismer, gælder det, at de
> først og fremmest er kede af, når engelske ord og vendinger bruges i
> stedet for allerede eksisterende danske ord, der betyder det samme. De
> engelske udtryk ses som overflødige, og brugen af dem giver det
> indtryk, at folk har glemt, hvordan man bruger de eksisterende danske
> udtryk.
Nemlig. Jeg tror ikke der er nogen her der ikke med kyshånd tager
imod nye indlån som der er brug for - fordi de har manglet eller
fordi de giver nye muligheder.
>Min søns omgangskres (omkring 30) bruger den udtale konsekvent. De udtaler i
>øvrigt ogsa "déjà vu" på engelsk.
Hårrejsende morsomt.
Først den perfide til Per: Hvordan udtaler de så det danske ord
deja-vu?
Og så den perfide til Pers søns omgangskreds: Siger de dæjsja'vu? To
pilsnere siger at de ikke stemmer hvislelyden, som man ellers gør på
engelsk.
Det er meget sandsynligt, jeg kommer ikke fra en pæn familie.
Det gør jeg, omend en enke med otte børn måske ikke var eller er typisk.
Da jeg svarede dig højere oppe i tråden, bragte jeg ikke din familie eller
dit barndomshjem ind i billedet.
Jeg talte om min barndomsegn. Jeg kunne lige så godt have sagt *På den
tid..*, men jeg véd ikke, om udtrykkene var begrænset til en enkelt region
eller gjaldt hele landet.
Med venlig hilsen
Nej, men det var heller ikke dig jeg svarede.
> Jeg talte om min barndomsegn. Jeg kunne lige så godt have sagt *På den
> tid..*, men jeg véd ikke, om udtrykkene var begrænset til en enkelt
> region eller gjaldt hele landet.
Jeg er født og opvokset i København, min far var ufaglært
fabriksarbejder, min mor hjemmegående og vi var fem børn. Måske vores
opfattelse af "en pæn familie" ikke er den samme?
Helt enig!
Men efter jeg gjorde min datters vuggestue opmærksom på netop denne
anglicisme, har de udskiftet det med "forbillede" i alle deres
pædagogiske læreplaner, så oplysning hjælper!
Mikkel
--
"At first just a rustle of canvas
And the gentlest breath on my face
But a galloping line of white horses
Said that soon we were in for a race"
Sting - The Wild Wild Sea
Hvad er der galt med at sige "vellykket"?
--
Mvh
Anders Hyltoft
Fjern "FJERNDETTE" ved svar på email. Eller lad være, men så får jeg den
ikke
>>>> Det er meget sandsynligt, jeg kommer ikke fra en pæn
>>>> familie.
> [...] Måske vores opfattelse af "en pæn familie" ikke er den
> samme?
Jeg har levet mine første 14 år i "en mindre, pæn familie" med
et enkelt forældrepar og mig selv som det eneste barn. Men jeg
er meget omhyggelig med at man skal kunne *høre* kommaet
i »en mindre, pæn familie«.
--
'rluf :·)
Så længe det ikke er fordi man "lykkes med noget"...
>>Succesfuldt!
>>
>> Hvad er der galt med at sige "vellykket"?
Vellykket er ikke helt det samme som succesfuldt. Succes har man i forhold
til andre mennesker eller til en norm der er opstillet af mennesker.
Vellykket er mere bredt, det kunne siges om et værk man har lavet eller en
opgave man har løst. En kunstner kan male mange vellykkede billeder uden
nogensinde at få succes og dermed kalde billederne succesfulde!
Naturligvis er der overlap hvor man nogen kunne fristes til at sige
'succesfuldt' selvom 'vellykket ville være mere på sin plads.
>
> Så længe det ikke er fordi man "lykkes med noget"...
Det er derimod en ægte, møgirriterende og omsiggribende anglicisme. Den
kommer i min top fem.
mvh.
Anders Søe Plougsgaard
> opgave man har løst. En kunstner kan male mange vellykkede billeder uden
> nogensinde at få succes og dermed kalde billederne succesfulde!
Nej, han bør kalde dem "succesrige". Det andet er en anglicisme,
omend den er etableret.
> Nej, han bør kalde dem "succesrige". Det andet er en anglicisme,
1. Hvordan afgør man det?
> omend den er etableret.
2. Hvis den er etableret i dansk kan man vel næppe betegne det som en
anglicisme?
Hilsen Tom
>> Nej, han bør kalde dem "succesrige". Det andet er en anglicisme,
> 1. Hvordan afgør man det?
Man spørger mig.
>> omend den er etableret.
> 2. Hvis den er etableret i dansk kan man vel næppe betegne det som en
> anglicisme?
På Fidusos sider er der et afsnit der hedder "Etablerede
skrællemænd". Er det så også forkert?
--
> Først den perfide til Per: Hvordan udtaler de så det danske ord
> deja-vu?
På samme måde.
> Og så den perfide til Pers søns omgangskreds: Siger de dæjsja'vu? To
> pilsnere siger at de ikke stemmer hvislelyden, som man ellers gør på
> engelsk.
Det har du nok ret i. En vis tillempning finder jo altid uvilkårligt sted,
når man putter et udenlandsk ord ind i en dansk talestrøm.
Ja, det bør man stoppe med.
> la' os få flere på bordet, så vi kan knurre over dem.
Nu har vi fået en hel del på bordet og så glemmer vi alligevel en af de
værste: 'patetisk' i betydningen ynkelig. Beskæmmende nok var det selveste
Tøger Seidenfaden der "mindede" mig om den.
'Joke' er også et forslag!
mvh.
Anders Søe Plougsgaard
selveste Tøger Seidenfaden
Selveste?
--
hilsen pl (peloda hos tiscali her i landet)
http://huse-i-naestved.dk
> 'Joke' er også et forslag!
Det vil jeg gerne have taget af bordet. Hvilket dansk ord mener
du at det er statter?
Det irriterrer også mig. Men det er da muligt at det ikke altid kan
erstattes af "en vits" eller "for sjov".
> Og så den perfide til Pers søns omgangskreds: Siger de dæjsja'vu? To
> pilsnere siger at de ikke stemmer hvislelyden, som man ellers gør på
> engelsk.
Hæ - kom lige i tanke om min engelsklærer, da jeg var et år i USA. Hun
insisterede på at udtale ordet "denouvement" som "DÆIJJ-njuw- MARRR" :-)
/steen
>Jeg antager at du mener "denouement", der ganske rigtig typisk udtales
>[,deInu:'mA~:] på amerikansk.
Nemlig. Sådan ville jeg også helt udfen videre udtale det,
naturligvis med [-nu:-], ikke med [-nju:]
>>> 'Joke' er også et forslag!
>> Det vil jeg gerne have taget af bordet. Hvilket dansk ord mener
>> du at det er statter?
> Vittighed. Vits. Spøg. Puds. Morsmhed. Der er masser af muigheder alt efter
> sammenhæng.
Der er også mange muligheder for at erstatte f.eks. "spøg" med
andre danske ord. Det får os jo ikke til at kassere "spøg" som et
brugbart ord. Ingen af dine forslag betyder præcis det samme som
"joke", men forskellen er svær at beskrive - som den er det ved
f.eks. "spøg" og "puds".
Eller blot "en ven til ham".
David
> Der er også mange muligheder for at erstatte f.eks. "spøg" med
> andre danske ord. Det får os jo ikke til at kassere "spøg" som et
> brugbart ord. Ingen af dine forslag betyder præcis det samme som
> "joke", men forskellen er svær at beskrive - som den er det ved
> f.eks. "spøg" og "puds".
Jeg kan nu ikke se på hvilke fine nuancer der ligger i ordet 'joke'. Jeg
foreslog ordet med en helt bestemt barndomsven i tanken. Når han ville
udtrykke at noget var ment for sjov skete det altid med sætningen "Det var'n
joooke!", hvilket allerede dengang irriterede mit 15-årige sprogøre.
Det kan selvfølgelig godt være at en 15-årig ikke vil sige f.eks. "Det var
blot ment i spøg". Dog findes der da masser af danske udtryk som dækker; se
Pers Vadmands liste. Jeg synes ikke engang 'joke' er særlig præcist her.
Det er muligt du lægger noget andet i det end jeg...
mvh.
Anders Søe Plougsgaaard
> Jeg har ingen fornemmelse af en specialbetydning af ordet
> "joke." Det er kun et irritationsmoment, der skurrer i mit øre
> på nøjagtigt samme måde, som når folk siger junik.
Jeg har netop taget en bog frem, som jeg nok har haft i over
30 år:
"Kursus i practical jokes" af Flemming Holbek & Hans Qvist.
Holbek døde i 1972, så jeg gætter på at bogen er fra 1960'erne.
(Samlerens forlag nævner ikke årstallet).
Har vi et dansk udtryk, som kan erstatte "practical joke"?
--
'rluf :·)
Ikke mig bekendt. "spille nogen et puds" er nok det tætteste. Jeg har ikke
problemer med "joke", hvis der står "practical" foran.
"Aprilsnar" er også en mulighed, men kun en gang om året.
--
> Har vi et dansk udtryk, som kan erstatte "practical joke"?
Praktisk spøg?
> Steen skrev:
>
>> Hæ - kom lige i tanke om min engelsklærer, da jeg var et år i USA. Hun
>> insisterede på at udtale ordet "denouvement" som "DÆIJJ-njuw- MARRR" :-)
>
> Jeg antager at du mener "denouement", der ganske rigtig typisk udtales
> [,deInu:'mA~:] på amerikansk.
>
> (Tillad mig i øvrigt at betvivle at din lærer rent faktisk sagde
> [-nju:-].)
Jeg havde en engelsklærer i folkeskolen der påstod at verbet for at købe en
vare skulle udtales "pørkæjs" i pseudo-lydskrift.
Det tog en del tid, samt en god ordbog, at overbevise ham om andet.
Med andre ord, engelsklærere KAN godt finde på dumme ting at sige :-)
--
| Christian Iversen | We all know that one of the main elements |
| chri...@iversen-net.dk | of attack, is the element of surprise. So |
| | what could be more surprising, than the |
| | 1st Battallion Transvestite Brigade? |
> Jeg har ikke problemer med "joke", hvis der står "practical" foran.
heller ikke jeg!
mvh.
Anders
Min yndlingsaversionsanglicisme har vist endnu ikke været nævnt - jeg
kunne i hvert fald ikke lige konstatere den ved en gennemlæsning.
Det drejer sig om den udbredte brug af lange tillægsformer i allehånde
situationer, særligt "værende" i forskellige kombinationer, hvor
sætningen ville være langt mere elegant, om man blod udelod netop
selvsamme ord.
Folk siger (og skriver!) selv i seriøse sammenhænge ting som "for mig
som værende dansker er det åbenlyst, at ..." og "vi må som værende
taberne i dette spil indrømme, at ...".
/Rasmus
--
"En smule filosofi gør en mand til ateist,
men fordybelse i filosofi fører frem til religion."
- Sir Francis Bacon
>Ja, det ville være sært hvis de ikke kunne, men som jeg forstod Steens
>indlæg var der tale om en amerikansk lærer. Det er sandsynligt at en sådan
>kan udtale denouement - især da en amerikansk engelsklærer, for en sådan
>kan vel dårligt undgå at beskæftige sig lidt med litteratur.
Nemlig. Jeg kender netop ordet "denouement" fordi jeg har lært det i
engelsktimerne (altså dem om litteratur) i skolen i USA.
> Esben I. wrote:
>
>> la' os få flere på bordet, så vi kan knurre over dem.
>
> Det drejer sig om den udbredte brug af lange tillægsformer i allehånde
> situationer, særligt "værende" i forskellige kombinationer, hvor
> sætningen ville være langt mere elegant, om man blod udelod netop
> selvsamme ord.
Nå minte du meg på at jeg også har en, og den er sikkert like vanlig på
dansk: "Det faktum at" i stedet for "at" eller til nød "det at". Jeg har
heldigvis ikke hørt folk si det ennå -- men det er sjølsagt også derfor
det skurrer sånn når jeg leser det i noe som er ment å være muntlig.
--
Trond Engen
Fjern overflødige fakta!
Det er næppe en anglicisme.
Typen findes således i 1800-tallet i DK.
Det er (i DK) snarere en latinisme.
Poul Erik Jørgensen
--
Fjern NNN fra min email-adresse hvis du svarer per mail.
Remove NNN from my email address before sending email.
Jeg luger faktisk grundigt ud og udelader en stor del "the fact that", når
jeg oversætter fra engelsk.
"artist"? Det er da sådan en der optræder i et cirkus; det andet
hedder "kunstner" på dansk.
> mvh
> Esben I.
Lars
>>Folk siger (og skriver!) selv i seriøse sammenhænge ting som "for mig
>>som værende dansker er det åbenlyst, at ..." og "vi må som værende
>>taberne i dette spil indrømme, at ...".
>Det er næppe en anglicisme.
>Typen findes således i 1800-tallet i DK.
>Det er (i DK) snarere en latinisme.
Det overrasker mig. Lidet elegant er det immervæk. Hvad er det latinske
forbillede for en sådan konstruktion?
--
"Et privatiseret politikorps rekrutteret fra de samme motionsinstitutter
hvor man finder supermarkedernes sikkerhedsvagter, kunne skabe tryghed
ved at afpatruljere gaderne og uddele muntre spark til fremmede og
hjemløse der så måske ville opdage at de ikke var velkomne."
"Konstruktionen betragtes som værende lidet elegant" - skulle det være
specielt kluntet? Stilistisk ligner en vel "lidet", som da heller ikke er
uelegant.
Den ligner typer som sicut habentes, sicut viventes, sicut ambulantes.
Når typen "som værende" forekommer i 1800-tallet i dansk, kan det ikke være
en anglicisme. Det er simplethen udelukket.
Det er heller ikke en egl. dansk konstruktion. Så bliver der ikke meget
andet end latinen tilbage.
Den findes også på fransk "comme ayant", "comme étant" o.l., som
selvfølgelig "ligner" den danske lidt mere, og som vel ikke kan afvises som
model for den danske konstruktion - og den engelske (as having, as being).
Den væsentlige indvending mod kostruktionen er vel, at sætningen ville
udsige nøjagtigt det samme uden det klodsede "værende".
> Den væsentlige indvending mod kostruktionen er vel, at
> sætningen ville udsige nøjagtigt det samme uden det klodsede
> "værende".
Jeg er værende enig.
>> Den væsentlige indvending mod kostruktionen er vel, at
>> sætningen ville udsige nøjagtigt det samme uden det klodsede
>> "værende".
> Jeg er værende enig.
Jeg er rørende enig.
--
Henning Makholm "Larry wants to replicate all the time ... ah, no,
all I meant was that he likes to have a bang everywhere."
> Når typen "som værende" forekommer i 1800-tallet i dansk, kan det ikke være
> en anglicisme. Det er simplethen udelukket.
> Det er heller ikke en egl. dansk konstruktion. Så bliver der ikke meget
> andet end latinen tilbage.
Men hvis nu den konstruktion slet ikke findes på latin, kan det vel
også udelukkes. Jeg er ikke nogen stor latiner, men mit perifere
kendskab til sproget antyder at man der ville foretrække at markere
sammenhængen ved hjælp af krongruens (i køn, tal, kasus) snarere end
at klodset tidsbøjet copula.
--
Henning Makholm "We will discuss your youth another time."
> kendskab til sproget antyder at man der ville foretrække at markere
> sammenhængen ved hjælp af krongruens (i køn, tal, kasus) snarere end
> at klodset tidsbøjet copula.
Slet "tidsbøjet". Jeg ved ikke lige hvad der gik af mig der.
--
Henning Makholm "Jeg har tydeligt gjort opmærksom på, at man ved at
følge den vej kun bliver gennemsnitligt ca. 48 år gammel,
og at man sætter sin sociale situation ganske overstyr og, så
vidt jeg kan overskue, dør i dybeste ulykkelighed og elendighed."
> "Konstruktionen betragtes som værende lidet elegant" - skulle det være
> specielt kluntet?
Ja! Forslag:
"Konstruktionen betragtes som lidet elegant"
--
hilsen pl (peloda hos tiscali her i landet)
http://huse-i-naestved.dk
Jeg er aldeles rørendes enig.
Så'n da.
Hvis vi skal til at luge ud i *overflødige* ord i samtalen, får vi lidt af
et arbejde at udføre. Og det hjælper s'men ikke meget = Det hjælper ikke at
luge ud i overflødige ord.
PEJ
Endu bedre: Konstruktionen anses som uelegant.
PEJ
Det gør den.
Problemet er om dansk har overtaget den fra latin eller fra fransk. Den er
jo ganske skriftsproglig.
PEJ
Betragtes "as having", "as being" på engelsk også som værende "lidet
elegante" vendinger?
PEJ
>> "Konstruktionen betragtes som lidet elegant"
> Endu bedre: Konstruktionen anses som uelegant.
Den kan jeg ikke lide. (Det er noget med ordet 'som').
Så hellere: Konstruktionen anses at være uelegant.
--
'rluf :·)
»Humor er vort bedste våben -
men træk det kun på rette tid og sted.«
>> "Konstruktionen betragtes som lidet elegant"
> Endu bedre: Konstruktionen anses som uelegant.
Det synes jeg ikke. Jeg har 'betragtes som', men 'anses for'. Er jeg alene?
>>> "Konstruktionen betragtes som lidet elegant"
>
>> Endu bedre: Konstruktionen anses som uelegant.
>
> Det synes jeg ikke. Jeg har 'betragtes som', men 'anses for'. Er jeg alene?
Sikkert ikke, men både "anse for" og "anse som" findes i såvel ODS som NDO.
--
Poul
> Betragtes "as having", "as being" på engelsk også som værende "lidet
> elegante" vendinger?
Det er ikke mit indtryk.
--
"How useful is the spork!"
>> Endu bedre: Konstruktionen anses som uelegant.
> Det synes jeg ikke. Jeg har 'betragtes som', men 'anses for'. Er jeg alene?
Nej, jeg er med.
> Den kan jeg ikke lide. (Det er noget med ordet 'som').
> Så hellere: Konstruktionen anses at være uelegant.
Uden "for" bliver det høj stil.
Konstruktionen anses for at være uelegant.
Hvorfor skulle det så være værre på dansk?
Naturligvis.
>>>Betragtes "as having", "as being" på engelsk også som værende "lidet
>>>elegante" vendinger?
>>Det er ikke mit indtryk.
>Hvorfor skulle det så være værre på dansk?
Jeg har ikke noget færdigt svar på, hvorfor det lyder dårligere på
dansk. Men jeg kan da konstatere fra responsen her i gruppen (og i
øvrigt), at det ikke kun er mig, der synes, at det gør.
/Rasmus
--
"... alle bedes øjeblikkeligt skrive i en gruppe der handler om religion."
Hmmm.
"anses for uelegant."
Det var da et underligt spørgsmål.
> "anses for uelegant."
Jeg vil helst have "anses for at være uelegant" eller "betragtes
som uelegant".
> Jeg vil helst have "anses for at være uelegant" eller
> "betragtes som uelegant".
Den sidste af de to formuleringer anser jeg for at være kort,
ukluntet og temmelig elegant.
--
'rluf :·)
To stykker til:
1. den omsiggribende brug af "seriøs" ("er du seriøs?", "helt seriøst").
2. "Atleter" for alle sportsfolk.
> To stykker til:
> 1. den omsiggribende brug af "seriøs" ("er du seriøs?", "helt
> seriøst").
Uha. Selvom jeg ofte skriver useriøse "oneliners", må jeg vist
hellere til at kigge mine egne usenetindlæg efter i sømmene.
Jeg appellerer af og til til at der svares *seriøst*. Håber ikke
at jeg har brugt dette ord alt for anglicistisk.
P.s.
Nu er tråden blevet så lang, at det kunne være rart med en
anglicismeopsummering.
--
'rluf :·)
> 2. "Atleter" for alle sportsfolk.
Har du hørt f.eks. fodboldspillere blive omtalt som atleter?
>
> 2. "Atleter" for alle sportsfolk.
Og "artister" for kunstnere (fx på Langelandsfestivalens hjemmeside).
Artister optræder i cirkus.