Social-konstruktivisme, hermenutikken og ontologi/paradigmer
Dcasso
>Jeg har brugt Politikens bog om Videnskabsteori. Den er ikke svær at læse.
>Du må kunne finde den på biblioteket.
Den må jeg prøve at skaffe :)
>
>> Og til sidst hvad er den reelle forskel på paradigmer og ontologier.
>
>Du kan læse om ontologier på J.F. Sowas hjemmeside
>
><http://www.jfsowa.com/ontology/index.htm>
>
Er i fuld gang, håber jeg må skrive tilbage hvis der er nogle
problemer. For indtil videre er mit nok største problem at jeg ikke
har kunnet få det eksemplificeret. Men konstant får svaret: Læren om
væren, hvilket for en ikke filosofi-studerende nok er lidt svært at
håndtere (i hvert fald for mig)
mvh
Dennis
Dcasso
<dtm.ioa@Du_Kan_Tro_Nej*cbs.dk> wrote:
Tak, godt at få lidt input. Har lige kommenteret lidt mere, som jeg
håber du eller andre gider se på.
>Dcasso skriblede:
>> jeg er ved at skrive en opgave og har i den sammenhæng en lang række
>> af begreber som volder mig store problemer og som de forskellige
>> leksikons jeg har læst enten ikke har en forklaring på eller en
>> forklaring, som jeg vist er for dum til at fatte.
>
>Hvis du forklarer hvilken sammenhæng er det lettere at give dig et
>fingerpeg.
>
>> Er der nogle som kan fortælle mig hvad social-konstruktivisme er i
>> hovedtræk samt om det er en ontologi eller paradigme
>
>Svaret er ja.
>
>Det kommer bl.a. an på hvilken udgave af social-konstruktivisme eller
>social-konstruktionisme der er tale om.
Okay, her fik du mig. For hvad er der af forskel på
social-konstruktivisme og social-konstruktivisme. Underviser på det
hold jeg går på (Adfærdsvidenskabelig metode) siger at det ikke kan
være en ontologi, og ud fra hvad jeg har set så er det heller ikke en
erkendelsesteori. Så.... er det så et paradigme?
>
>> Derudover hvad er hovedtrækkene ved hermenuitikken
>
>At den tolker tekster i en cirkel?
Skulle måske have sagt at jeg har set at det handler om at tolke delen
ud fra helheden og omvendt. Men det siger mig ikke så meget igen. For
hvordan kan man benytte det?
>
>> Og til sidst hvad er den reelle forskel på paradigmer og ontologier
>
>Paradigme=sammenhængende teorisystem
>ontologi=læren om det værende
>
>Et paradigme kan altså siges at være epistemologisk (skønt ikke altid), men
>det hjælper måske ikke? Et paradigme vil (næsten) altid indbefatte en
>ontologi.
Så vidt jeg har fået undersøgt i dag, består et paradigme af en
videnskabsopfattelse, et verdensbillede, en etik og en æstetik. Kan
jeg tillade mig at konkludere at et verdensbillede er ontologien, og
er videnskabsopfattelsen en erkendelsesteori/epistemologi, så som
rationalisme eller realisme?
>
>> Håber ekstremt meget at en med lidt mere filosofisk baggrund kan
>> hjælpe, da jeg har været gennem flere udgaver af gyldendals, lademanns
>> britannica m.fl.
>
>Søren Wenneberg har skrevet en "læse-let" introduktion til soc-kon.:
>Wenneberg, Søren (2001): Socialkonstruktivisme - positioner, problemer og
>perspektiver. Samfundslitteratur, 217 s.
>
Dcasso
Kunne desværre ikke få fat i dem (udlånt på tre typer biblioteker :(
Men fik da fat i en anden bog af Søren Barlebo Wenneberg (Den nye
videnskab) som jeg håber kan bruges.
mvh
Dennis
On Thu, 3 Oct 2002 01:29:42 +0200, "Vanillepigen"
<kris...@FJERNDETTEgazel.dk> wrote:
>Dcasso wrote:
>
>Hej Dennis,
>
>> jeg er ved at skrive en opgave og har i den sammenhæng en lang række
>> af begreber som volder mig store problemer og som de forskellige
>> leksikons jeg har læst enten ikke har en forklaring på eller en
>> forklaring, som jeg vist er for dum til at fatte.
>>
>> Er der nogle som kan fortælle mig hvad social-konstruktivisme er i
>> hovedtræk samt om det er en ontologi eller paradigme
>
>Du kan tjekke;
>
>Søren Barlebo Wenneberg: Socialkonstruktivisme
>
>og
>
>Torsten Thurén: Videnskabsteori for begyndere.
>
>De kan måske hjælpe dig
>
>mange venlige hilsner,
>
>Kristine Gazel.
>> På forhånd mange tak
>> Dennis C
>
Dcasso
stort spørgsmålstegn når de hører begreberne :)
Læreren er desværre ikke meget bedre.
mvh
Dennis
On Thu, 03 Oct 2002 00:36:57 +0200, Tom Wagner <tom...@worldonline.dk>
wrote:
>On Thu, 03 Oct 2002 00:21:55 +0200, Dcasso <ikke@oplyst_pga_spam.dk>
>wrote:
>
>>jeg er ved at skrive en opgave og har i den sammenhæng en lang række
>>af begreber som volder mig store problemer
>
>Det var nogle store spørgsmål, som det ikke er let at svare kort på.
>Kan du ikke få vejledning af din lærer eller bede en studiekammerat om
>hjælp?
>
>Tom
Dcasso
>enkelte. I sidstnævnte fokuseres i stedet på de sociale processer.
Øhh, jeg troede at socail-konstruktivisme handlere om sociale
konstruktioner som familie, uddannelsessteder, arbejdspladser m.v.
Hvordan kan modsætningen så være sociale processer. Eller skulle jeg
måske i stedet spørge hvad er så sociale processer.
Men tak for forklaringen, den længste og mest uddybende jeg indtil
videre har fået
Dennis
Jesper Harder
> Så vidt jeg har fået undersøgt i dag, består et paradigme af en
> videnskabsopfattelse, et verdensbillede, en etik og en æstetik.
Der findes næppe nogen præcis definition af, hvad et paradigme er. Kuhn
bruger selv begrebet på mindst 22 forskellige måder¹ i /The Structure of
Scientific Revolutions/. I efterskriftet til anden udgave af bogen
giver han i øvrigt kritikerne ret i at han ikke bruger begrebet
konsistent.
Så dit spørgmål er svært at svare på, når der ikke findes nogen alment
accepteret betydning af "paradigme".
¹ Margaret Masterman, "The Nature of Paradigm", /in/ Lakatos & Imgrave
(ed.), Criticism and the Growth of Knowledge, Cambridge 1970.
Janus Sandsgaard
> Er i fuld gang, håber jeg må skrive tilbage hvis der er nogle
> problemer. For indtil videre er mit nok største problem at jeg ikke
> har kunnet få det eksemplificeret. Men konstant får svaret: Læren om
> væren, hvilket for en ikke filosofi-studerende nok er lidt svært at
> håndtere (i hvert fald for mig)
Prove eventuelt, om du kan finde nogle projekt-eksemplar om
socialkonstruktivisme paa akademisk opgavebank, som har en stoerre
samling af universitetesraporter:
http://www.akademiskopgavebank.dk/
Socialkonstruktivisme indgaar i forskellige samenhaenge. I relation
til feminisme handler det eksempelvis om, hvorvidt man tillaegger
bilogien, eller den menneskelige forestillingsevne den stoerste
betydning, naar man skal begribe koensroller og hvad er opfate som
forskelligt mellem "man" og "kvinde".
-j
--
"I modsætning til på basis er der et tillidsforhold indbygget i ens
login-profil (...). På HUM-BAS skulle man aflevere en ren
straffeattest for at få lov til at installere QuickTime."
Jens Sandsgaard 01.09.2002
David T. Metz
>> Modsætningen til social-konstruktionismen er fokus på den
>> enkelte. I sidstnævnte fokuseres i stedet på de sociale processer.
>
> Øhh, jeg troede at socail-konstruktivisme handlere om sociale
> konstruktioner som familie, uddannelsessteder, arbejdspladser m.v.
Det gør det også.
> Hvordan kan modsætningen så være sociale processer. Eller skulle jeg
> måske i stedet spørge hvad er så sociale processer.
Det er et ontologisk spørgsmål :-)
En populær udgave: Social-konstruktivismen ser sådan på det, at
"virkeligheden" er der derude et eller andet sted - vi har bare ikke nogen
form for direkte adgang til den. Det vi har adgang til er i stedet sociale
konstruktioner. De sociale konstruktioner er nogen der befinder sig i vores
erkendelse (populært: i hovedet på os). De er blevet til gennem sociale
processer, men nu ligger de altså i hovedet på os og "styrer" hvordan vi
opfatter virkeligheden.
Det er sådan set ikke særligt radikalt, selvom nogen mener det. Det er helt
foreneligt med den tidligere nævnte konstruktivisme (Piaget), der
interesserer sig for tankeprocessers struktur - eller en hel del
kulturforskning, der undersøger hvordan folk fra forskellige kulturer er
tilbøjelige til at opfatte verden på forskellige måder. Der hvor
social-konstruktivismen adskiller sig fra de to sidstnævnte er, at den
siger at vi grundlæggende ikke kan vide, hvad der er "rigtigt". Piaget
mener der er en bestemt måde tænkningen skal udvikle sig på, og mange
traditionelle kulturanalyser har også en forestilling om at noget er
"overtro" og noget er "virkeligt". Det er ikke tilfældet med
social-konstruktivismen, fordi tesen er, at vi ikke kan se forbi de sociale
konstruktioner og afgøre hvad der er virkeligt eller sandt. Det sande kan
kun afgøres på de sociale konstruktioners præmisser - ikke på den
"bagvedliggende" virkeligheds.
Én af de ting man kan interessere sig for i denne teori (paradigme) er
altså hvilke sociale konstruktioner den enkelte er i besiddelse af, eller
hvilke der er dominerende i en given kultur. Spørgsmålet om hvordan den
enkelte "lærer" de sociale konstruktioner er et spørgsmål om socialisering
eller om diskurser (den måde vi taler om tingene på i sammenhængende
begrebssystemer).
Social konstruktionismen er lidt anderledes. Først skal jeg nok gøre
opmærksom på at ikke alle skelner mellem de to. Jeg mener det er Kenneth og
Mary Gergen der har indført den skelnen og derfor findes den i hvert fald i
psykologien, men f.eks. der hvor jeg nu er ansat (erhvervsøkonomi) skelner
man ikke. Det kan virke som en subtil forskel, men den er faktisk radikal:
i social konstruktionismen opgiver man for alvor idéen om en
"bagvedliggende virkelighed". K. Gergen siger f.eks. "Social
konstruktionismen må være ontologisk stum", dvs. lade være med at udtale
sig om det virkelige. Det interessante er i stedet at undersøge selve de
sociale konstruktionsprocesser [note]. Her gør man altså den forskel til
konstruktivismen at man går i dybden med konstruktionsprocesserne, som de
foregår i konkrete samhandlingsprocesser (interaktion). I "-tivismen" ser
man mere på hvilke konstruktioner der findes, mens man i "-tionismen" ser
på deres tilblivelse. Der bliver dermed især den forskel at -tionismen er
tilbøjelig til at kunne få øje på større grader af individuelle forskelle
og at man ikke i samme grad betragter konstruktioner som statiske
(stuktur), men mere som dynamiske (proces) i løbende udvikling.
[note]: en oplagt kritik er at dermed er social konstruktionismen /ikke/
er ontologisk stum: Den siger der findes "sociale processer" - det er så
dens ontologi.
Om ontologien kan man kritisere nogle udgaver af -tivismen for at operere
med en "dobbelt ontologi". Den har nemlig dels en ontologi (rettere: ontisk
niveau), der siger at der findes en bagvedliggende virkelighed (som vi ikke
kan erkende) og dels en anden ontologi/virkelighed i de sociale
konstruktioner. Det giver nogle problemer epistemologisk, fordi hvordan kan
man påstå at noget findes, når vi ikke kan erkende det? Jo det kan man,
påstår -tivismen, fordi vi kan iaggtage nogle fællestræk mellem forskellige
"udgaver" af konstruktioner. F.eks. "køn" der har visse fællestræk på tværs
af forskellige udgaver - især når det gælder kropslige træk. Derfor
argumenterer -tivismen nogle gange for at den bagvedliggende virkelighed
sætter nogle bestemte grænser for hvordan vi kan konstruere. Man kan altså
ikke konstruere fx. køn på en hvilken som helst måde, den bagvedliggende
virkelighed sætter nogle grænser.
Kritikken går på at når vi ikke har en direkte adgang til den
bagvedliggende virkelighed, så kan vi ikke tillade os at udtale os om de
mulige "absolutte" grænser for konstruktionerne. Det er det Gergen henviser
til, når han siger at -tionismen må være ontologisk stum - vi skal droppe
at interessere os for de absolutte grænser - det er et dødfødt filosofisk
projekt. I stedet skal vi se på de konstruktioner der findes eller rettere
praktiseres - og undersøge hvilke konsekvenser de har.
Jeg kan faktisk ikke huske om Wenneberg benytter denne skelnen. Så vidt jeg
husker bruger han i stedet en klassifikation af "social konstruktivisme" -
hvor han taler om niveau 1, 2 og 3.
En af de ting der ofte hævdes i debatten om disse teorier (og også hos
Wenneberg) er at nogle udgaver af den mener at "anything goes" - dvs. at da
man ikke tror på en "absolut" virkelighed, så må man mene at alt kan lade
sig gøre. Det er en stor misforståelse! Det er en fejllæsning af
"dekonstruktivismen" - der jo går ud på at vise at alt kan pilles fra
hinanden. Som jeg forhåbentlig har vist her er der mindst to løsninger på
problemet: dels at hævde at den bagvedliggende virkelighed sætter absolutte
grænser, dels at de sociale processer sætter grænser for hvad der kan
"konstrueres" i praksis.
Det synspunkt mange modstandere af teorierne harcellerer mod:
dekonstruktion eller radikal relativisme - er et spøgelse. Stort set ingen
indtager det standpunkt i praksis. Jeg er i hvert fald selv kun stødt på
det hos første-års studerende der har fået det galt i halsen og mener at de
skal have 13 uanset hvad der står i deres eksamensopgave - for det er jo
"bare" en konstruktion ...
David
David T. Metz
> On Thu, 3 Oct 2002 10:56:09 +0200, "David T. Metz"
> hold jeg går på (Adfærdsvidenskabelig metode) siger at det ikke kan
> være en ontologi, og ud fra hvad jeg har set så er det heller ikke en
> erkendelsesteori. Så.... er det så et paradigme?
Råd1: lyt altid til din underviser! Det er ham/hende der bedømmer din
opgave.
Råd2: uanset hvad, argumentér - det er kvaliteten af dine argumenter der
bedømmes.
Jeg har forklaret lidt om ontologi i andet svar. Det er almindeligt at
kalde det "et paradigme", men man kan også bare kalde det en "en teori".
Som Jesper skriver er der ikke enighed om disse begreber. Nogle hævder at
det bare er lidt mere prætentiøst at kalde noget for "et paradigme".
>>
>>> Derudover hvad er hovedtrækkene ved hermenuitikken
>>
>> At den tolker tekster i en cirkel?
> Skulle måske have sagt at jeg har set at det handler om at tolke delen
> ud fra helheden og omvendt. Men det siger mig ikke så meget igen. For
> hvordan kan man benytte det?
Ved at blive ved, ind til man synes det giver mening. Det er en "cirkel"
eller "spiral", hvor man tager en del, tolker betydningen - ser hvordan det
hænger sammen med helheden, modificerer betydningen - ser på helheden igen,
modificerer og ser på en y del osv. osv. Den proces fortsætter til man
synes det hele hænger sammen og giver mening.
En forudsætning i hermeneutikken er altså at der findes en mening (i
modsætning til fx. "ingen mening" eller "flere modsætningsfulde meninger").
>
>>
>>> Og til sidst hvad er den reelle forskel på paradigmer og ontologier
>>
>> Paradigme=sammenhængende teorisystem
>> ontologi=læren om det værende
>>
>> Et paradigme kan altså siges at være epistemologisk (skønt ikke
>> altid), men det hjælper måske ikke? Et paradigme vil (næsten) altid
>> indbefatte en ontologi.
Jeps, et paradigme er (for det meste) et sammenhængende system af teorier
om verden, herunder ontologiske og epistemologiske udsagn. Se dog igen
Jespers kommentar.
> Så vidt jeg har fået undersøgt i dag, består et paradigme af en
> videnskabsopfattelse, et verdensbillede, en etik og en æstetik. Kan
> jeg tillade mig at konkludere at et verdensbillede er ontologien, og
> er videnskabsopfattelsen en erkendelsesteori/epistemologi, så som
> rationalisme eller realisme?
Råd3: vær pragmatisk. Hvis der er uklarheder om begreber - så sørg for at
gøre det klart for din læser, hvordan DU definerer begreberne - gerne med
henvisning til at andre definerer det på samme måde.
David
Dcasso
flere spørgsmål.
Vil bare sig mange tak for hjælpen.
mvh
Dennis
Dcasso
om social konstruktivisme i forhold til holdninger til en uddannelse,
så vil det svare til at sige at en holdning dannes på baggrund af de
sociale konstruktioner som man deltager i og at selve
holdningsdannelsesprocessen sker på baggrund af de sociale processer.
Eller er det helt ude i skoven.
På forhånd tak igen
Dennis
David T. Metz
> Jeg tillader mig lige at spørge dumt :) men kan man sige at taler vi
> om social konstruktivisme i forhold til holdninger til en uddannelse,
> så vil det svare til at sige at en holdning dannes på baggrund af de
> sociale konstruktioner som man deltager i og at selve
> holdningsdannelsesprocessen sker på baggrund af de sociale processer.
Nu er vi vist efterhånden uden for sproggruppens område, men kort:
holdninger dannes i sociale processer uanset om man betragter dem inden for
en social konstruktivistisk (SK) eller anden teori. En helt almindelig måde
at betragte det på på tværs af forskellige teorier vil være at sige, at
holdninger dannes i en socialiseringsproces - det vil sige den proces hvor
individet bliver del af et socialt fællesskab.
I SK vil man så i modsætning til visse andre teorier understrege at det
holdningerne står i forhold til er en konstruktion. Et uddannelseseksempel
kan du finde i fx. Steinar Kvale "InterView", hvor han refererer en
undersøgelse af skoleelevers holdninger til karaktergivning - eller f.eks.
i Dorte Marie Søndergaards "Tegnet på kroppen", hvor hun bl.a. ser på unges
forhold til "bløde" og "hårde" kvalifikationer i uddannelse som en del af
det at være "kønnet aktør".
Fidusen i (nogle versioner af) SK er bl.a. at se holdningerne som en del af
selve det fænomen holdningen drejer sig om: "Min holdning til min
uddannelse er en del af den" eller "folks holdninger til læreruddannelsen
er en væsentlig del af hvad det vil sige at uddanne sig til lærer i dag".
> Eller er det helt ude i skoven.
Nej, det er det ikke, men det er altså ikke specielt for "SK"-teorier at se
holdninger som konstruktioner.
David
Tom Wagner
<dtm.ioa@Du_Kan_Tro_Nej*cbs.dk> wrote:
>Nu er vi vist efterhånden uden for sproggruppens område, men kort:
>holdninger dannes i sociale processer
[...]
Selv om emnet, som sagt, har ligget på kanten af det sproglige, har
Dennis har fået en forbilledlig hjælp her i gruppen, ikke mindst af
dig!
At svarene tillige har været saglige og skrevet i et klart og ukrukket
sprog, har ikke gjort fornøjelsen mindre.Flot!
Apropos fagjargon:
>Dorte Marie Søndergaards ... "kønnet aktør".
Jeg græmmes.
Tom
Dcasso
Jeg er rigtig glad for den hjælp jeg har fået herinde og især af
David. Det er fandme godt der er sådanne personer til.
For jeg gik fra ikke at forstå et område, til selv at synes det går
rimeligt.
Og det bliver helt klart afspejlet i den opgave jeg er ved at skrive
på cand.merc.
Så jeg vil bare lige sige tak igen, til alle dem der har givet at
bruge tid og især til David.
mvh
Dennis
On Wed, 09 Oct 2002 08:38:08 +0200, Tom Wagner <tom...@worldonline.dk>
wrote:
>On Wed, 9 Oct 2002 08:14:37 +0200, "David T. Metz"