Kan nogen forklare hvor "dybt" ordene "stk.", "pkt." og "litra" går
ned, når man snakker paragraffer - hvis der da er en standard? Hvilken
rækkefølge skal de bruges?
/Lasse
--
Skal du have en iPhone 4 hos 3? Så kig forbi www.simlock.dk/iphone4 og
få et iTunes-gavekort oven i hatten.
> Kan nogen forklare hvor "dybt" ordene "stk.", "pkt." og "litra" g�r
> ned, n�r man snakker paragraffer - hvis der da er en standard?
Det er der.
> Hvilken r�kkef�lge skal de bruges?
Her er en paragraf fra k�beloven som eksempel (gengivet i sin
helhed).
� 75 a. Salgsgenstanden skal med hensyn til art, m�ngde, kvalitet
og andre egenskaber stemme overens med aftalen, og k�beren
skal i forbindelse med k�bet have de forn�dne oplysninger
med henblik p� montering, anvendelse, opbevaring og
vedligeholdelse af salgsgenstanden.
Stk. 2. Medmindre andet f�lger af parternes aftale, skal
salgsgenstanden
1) have en s�dan holdbarhed og �vrige egenskaber samt
emballering, som k�beren efter salgsgenstandens karakter og
forholdene i �vrigt havde rimelig grund til at forvente,
2) v�re egnet til form�l, som genstande af den p�g�ldende type
s�dvanligvis anvendes til,
3) v�re egnet til k�berens s�rlige form�l, hvis s�lgeren har
bestyrket k�berens forventning herom, og
4) have samme egenskaber som en varepr�ve eller model, som
s�lger har forelagt k�beren ved k�bets indg�else.
En paragraf kan alts� best� af flere stykker, og hvert stykke kan
v�re opdelt i punkter.
Det er ikke en modstrid hvis du ser en paragraf der ser s�dan ud:
� NNN Bla bla bla bla bla bla bla bla bla
1) bla bla bla bla bla
2) bla bla bla bla bla
3) bla bla bla bla bla bla bla
For det f�rste afsnit i en paragraf er altid stk. 1.
"Litra" er jeg usikker p� hvad bruges til.
--
Bertel
http://bertel.lundhansen.dk/ FIDUSO: http://fiduso.dk/
".."Litra" er jeg usikker p� hvad bruges til.."
S�lovens � 225, stk. 1, punkt 1, litra b taler bla. om bj�rgernes kyndighed
� 225. Ved bestemmelse af bj�rgel�n skal tages i betragtning:
1) i f�rste r�kke:
a) Den omst�ndighed, i hvor h�j grad bj�rgningen er lykkedes;
b) den kyndighed og dygtighed, hvormed bj�rgernes arbejde har v�ret
udf�rt, og den tid og anstrengelse, det har kostet;
c) den fare, hvorfor det bj�rgede skib, dets bes�tning, passagerer
eller gods har v�ret udsatte;
d) den fare, hvorfor bj�rgerne eller deres ejendele har v�ret
udsatte;
e) den fare for at komme til at p�drage sig erstatningsansvar over
for tredjemand eller p� anden m�de at lide tab, som bj�rgerne har v�ret
udsatte for;
f) den skade p� liv, helbred eller gods, som bj�rgerne har lidt, det
tab og de udgifter, de har haft, samt v�rdien af de anvendte redskaber;
g) den omst�ndighed, at det bj�rgende skib har v�ret s�rlig udrustet
for bj�rgning.
2) i anden r�kke:
Det bj�rgedes v�rdi.
Stk. 2. Retten kan neds�tte eller oph�ve kravet p� bj�rgel�n, n�r det
oplyses, at den bj�rgende selv er skyld i den n�dstilstand, der har givet
anledning til bj�rgningen, eller at han har gjort sig skyldig i tyveri,
h�leri eller anden uredelig omgang med godset.
Hans Poulsen
Hvis der er mange paragraffer, vil der typisk v�re en overordnet
opdeling i kapitler. Men paragrafferne vil s� stadig v�re fortl�bende
nummereret gennem hele loven; numrene begynder ikke forfra n�r der
kommer et nyt kapitel.
--
Jens Brix Christiansen
> Hvis der er mange paragraffer, vil der typisk v�re en overordnet
> opdeling i kapitler. Men paragrafferne vil s� stadig v�re fortl�bende
> nummereret gennem hele loven; numrene begynder ikke forfra n�r der
> kommer et nyt kapitel.
... undtagen i Danske Lov.
Rigtigt nok, men man plejer jo ikke at bruge ordet "paragraf" om
inddelingen af Danske Lov.
--
Jens Brix Christiansen
> Sølovens § 225, stk. 1, punkt 1, litra b taler bla. om bjærgernes kyndighed
Godt eksempel. Og der findes en inddeling, der stikker et lag længere
ned i detaljen: Punktum. Hvis man f.eks. siger § 421, stk. 2, 1.
punktum, mener man den periode, der står foran det første punktum i
den pågældende paragrafs stykke 2. Tilsvarende bruges naturligvis 2.,
3., 4. punktum osv.
Mvh
Kevin Borbye Edelvang, falleret jurist
Kan nogen forklare hvor "dybt" ordene "stk.", "pkt." og "litra" g�r
ned, n�r man snakker paragraffer - hvis der da er en standard? Hvilken
r�kkef�lge skal de bruges?
Lige til orientering. Det hedder nr. - ikke pkt.
/Karina
(Cand.jur.)
Litra er udtryk for en underopdeling af en paragraf, som kommer efter
henholdsvis stykke og nummer (i n�vnte r�kkef�lge).
/Karina
Hvad med:
� 47, stk. 2, 3. pkt., litra c?
Hans
Det kan man ikke sige. Det vil hedde: � 47, stk. 2, nr. 3, litra c.
/Karina
Retsplejeloven - se fx stk 5.
[Litra (bogstav) kommer ikke p� tale her, men er ikke sv�rt at forestille
sig]
� 32. Det er forbudt under retsm�der at optage eller transmittere billeder
og lyd, medmindre retten undtagelsesvis tillader dette. Det er endvidere
forbudt under retsm�der at transmittere tekst, medmindre retten
undtagelsesvis tillader dette. Offentligg�relse af billeder og lyd, der er
optaget i strid hermed, er forbudt. Retten kan i �vrigt p� ethvert tidspunkt
under sagen forbyde offentlig gengivelse af billeder og lyd, der er optaget
under et retsm�de. Rettens afg�relse efter 1. og 4. pkt. tr�ffes ved
kendelse.
Stk. 2. Personer, der afgiver forklaring under retsm�det, skal g�res bekendt
med, at der optages billeder og lyd.
Stk. 3. Retten kan p� ethvert tidspunkt forbyde, at apparater, der kan
optage eller transmittere billeder, lyd eller tekst, medbringes eller
anbringes i lokaler, hvor der afholdes retsm�der.
Stk. 4. Billedoptagelse i rettens bygninger er forbudt, medmindre rettens
pr�sident giver tilladelse dertil. Stk. 1, 3.-5. pkt., finder tilsvarende
anvendelse.
Stk. 5. Billedoptagelse uden for rettens bygninger af sigtede, tiltalte og
vidner, der er p� vej til eller fra et retsm�de i en straffesag, er forbudt,
medmindre den p�g�ldende har samtykket i optagelsen. Stk. 1, 3. pkt., finder
tilsvarende anvendelse
Hans
Pkt. (punktum) er noget andet end nummer. Begge dele eksisterer i juraen.
Det, som dit eksempel viser, er, at man i stk. 5 henviser til 3. punktum i
stk. 1. Men det er ikke det samme som nr. 1. Man kunne fx godt forestille
sig, at man havde en henvisning, der hed:
� 32, stk. 1, nr. 3, 3. pkt.
Et pkt. (punktum) er udtryk for en henvisning til noget, som kan inddeles i
punktummer. B�de en paragraf, et stykke, et nummer eller et litra kan v�re
inddelt i punktummer.
/Karina
> Et pkt. (punktum) er udtryk for en henvisning til noget, som kan inddeles
> i punktummer. B�de en paragraf, et stykke, et nummer eller et litra kan
> v�re inddelt i punktummer.
Man kan ogs� sige, at paragraffer, stykker, numre og litra kan ses angivet
typografisk i opstillingen af bestemmelsen, mens punktummer er noget, man
skal t�lle sig til.
/Karina
S� sandt, s� sandt
> Det, som dit eksempel viser, er, at man i stk. 5 henviser til 3. punktum i
> stk. 1. Men det er ikke det samme som nr. 1.
Sv�rt at v�re uenig
Man kunne fx godt forestille sig, at man havde en henvisning, der hed:
>
> � 32, stk. 1, nr. 3, 3. pkt.
Nemt at forestille sig
> Et pkt. (punktum) er udtryk for en henvisning til noget, som kan inddeles
> i punktummer. B�de en paragraf, et stykke, et nummer eller et litra kan
> v�re inddelt i punktummer.
Element�rt
> /Karina
Venlig hilsen
Hans
"..mens punktummer er noget, man skal t�lle sig til..".
Af samme grund har jeg altid en kugleramme liggende p� skrivebordet.
Hans
Hvis den er i stand til nemt at t�lle punktummer, s� vil jeg gerne l�ne det.
Hvis man har haft den uds�gte forn�jelse at forvilde sig ind i nogen af
skattereglerne, s� har man b�de urimeligt sv�rt ved at vikle sig ud igen,
ligesom det kan v�re v�ldig sv�rt at t�lle puntummer i de mange, meget lange
s�tninger.
/Karina
Hvis kuglerammen til oerflod kan hj�lpe med at undg� sjuskefejl, n�r man
skriver, s� n�jes jeg ikke med at sp�rge om at l�ne den - s� betaler jeg
gerne gode penge for den.
/Karina
"..s� har man b�de urimeligt sv�rt ved at vikle sig ud igen..".
S� m� *man* anstrenge sig
"..ligesom det kan v�re v�ldig sv�rt at t�lle puntummer i de mange, meget
lange s�tninger..".
Sikkert sv�rere for nogen end for andre.
Nu er det borgerlig sengetid, s� jeg holder her.
Venlig hilsen
Hans