Gesu
R.N.
Jeg har lånt et par CD'ere med julemusik og bladrede i det lille hæfte der
fulgte med den ene. Jeg fik øje på titlen Gesu Bambino og det varede ærlig
talt lidt før det kunne sive ind, at det måtte betyde Jesusbarnet eller
noget i den retning.
Men så skulle det vel være italiensk, og har det virkelig sin rigtighed, at
man på italiensk skriver ordet Jesus på den måde - som Gesus?? Jeg ved godt
at man på italiensk har et blødt g som i gin og f.eks. Giovanni, men
alligevel.
Det forekommer mig helt forkert at ordet skal se så 'anderledes' ud netop på
italiensk, som mere end noget andet sprog er en direkte videreudvikling af
latin. Var det ikke fra latin, Luther oversatte bibelen til tysk?? Hvordan
skrev man Jesus på middelalderlatin? Eller hvordan skrev man det i oldtiden?
Eller har Luther simpelthen oversat bibelen fra græsk?
Venlig hilsen Ruth
Thomas Thorsen
> Men så skulle det vel være italiensk, og har det virkelig sin
> rigtighed, at man på italiensk skriver ordet Jesus på den måde
> - som Gesus?? Jeg ved godt at man på italiensk har et blødt
> g som i gin og f.eks. Giovanni, men
> alligevel.
Nu du siger Giovanni, så er det altså den italienske form af Johannes.
På italiensk er j- ofte udviklet til "blødt" g- (svarende til det
engelske udtale af j):
Johannes = Giovanni
Jesus = Gesù
Josef = Giuseppe
Judas = Giuda
Julius = Giulio
Julie (Romeos elskede) = Giulietta
Judith = Giuditta
Jupiter, Jove = Giove
Jacob = Giacobbe
Jeremias = Geremia
Jerusalem = Gerusalemme
osv.
> Det forekommer mig helt forkert at ordet skal se så 'anderledes'
> ud netop på italiensk, som mere end noget andet sprog er en
> direkte videreudvikling af latin.
Italiensk er ganske rigtigt udviklet direkte fra latin. Ortografien er
derimod ikke altid overtaget fra latin idet der bl.a. har været et par
"kvantespring" undervejs. Italiensk ortografi er en blanding af latinsk
tradition og italienske nydannelser, og de sidste bruges temmelig
konsekvent. Italiensk skrives nemlig meget udtalenært, og man skriver
altså alle "bløde" g-lyd som g- + fortungevokal, uanset om de kommer fra
gammel g- eller i-lyd. Er g'et hårdt, bruges g- + bagtungevokal, gh- +
fortungevokal eller g+ konsonant.
På italiensk bruges J normalt ikke selvstændigt, kun som variant af I og
oftest kun i begyndelsen af egennavne:
Iugoslavia = Jugoslavia. Lido di Iesolo = Lido di Jesolo.
Thomas T.
Rasmus Underbjerg Pinnerup
>Men så skulle det vel være italiensk, og har det virkelig sin rigtighed, at
>man på italiensk skriver ordet Jesus på den måde - som Gesus??
Nej, men tæt på: Gesù.
>Det forekommer mig helt forkert at ordet skal se så 'anderledes' ud netop på
>italiensk, [...]
Ja, jeg husker også, at jeg studsede gevaldigt over det, da jeg først
havde italiensk, men det er jo også sådan, de udtaler det.
Sjovt som sådanne navne omgøres på forskellige sprog. Her er et par
eksempler: (fra Matthæus 1:16)
Yakup - Yusuf - Meryem - Isa - Mesih (tyrkisk)
Ja‘qûb - Jûsuf - Marjam - ‘Îsâ - Mashîch (arabisk)
Ja‘aqôv - Jôsêf - Mirjâm - Jeshûa‘ - Mashiach (hebræisk)
Iakôb - Iôsêph - Maria - Iêsous - Khristos (græsk)
Iacob - Ioseph - Maria - Iesus - Christus (latin)
Jakob - Joseph - Maria - Jesus - Christus (tysk)
Jacob - Joseph - Mary - Jesus - Christ (engelsk)
Jakob - Jozef - Maria - Jezus - Christus (hollandsk)
Jacob - Joseph - Marie - Jésus - Christ (fransk)
Jacob - José - María - Jesús - Cristo (spansk)
Jaakob - Joosef - Maria - Jeesus - Kristukseksi (finsk)
Iacov - Iosif - Mariei - Isus - Hristos (rumænsk)
Giacobbe - Giuseppe - Maria - Gesù - Cristo (italiensk)
Giacôp - Giôsép - Mari - Jêsus - Christ (vietnamesisk)
>Var det ikke fra latin, Luther oversatte bibelen til tysk??
Luthers bibeloversættelse baserede sig på Erasmus' græske Textus Recepta
fra 1516. Denne havde dog latinsk paralleloversættelse.
>Hvordan skrev man Jesus på middelalderlatin?
Iesus.
>Eller hvordan skrev man det i oldtiden?
Afhængigt af sprog.... på hebræisk skrev man det: jod, tsere, shin,
shuræk, patach furtivum, ‘ajin - transkriberet: Jeshûa‘.
>Eller har Luther simpelthen oversat bibelen fra græsk?
Jeps. På græsk skrev man: iota, eta, sigma, omikron, ypsilon, sigma -
transkriberet: Iêsous.
Venlig hilsen,
Rasmus Underbjerg Pinnerup
--
"I have a great big golem,
I made him out of clay.
And when he's dry and ready,
my enemies he'll slay."
R.N.
"Thomas Thorsen" skrev i en meddelelse
> R.N. skrev:
>
> Nu du siger Giovanni, så er det altså den italienske form af Johannes.
> På italiensk er j- ofte udviklet til "blødt" g- (svarende til det
> engelske udtale af j):
>
> Johannes = Giovanni
> Jesus = Gesù
> Josef = Giuseppe
> Judas = Giuda
> Julius = Giulio
> Julie (Romeos elskede) = Giulietta
> Judith = Giuditta
> Jupiter, Jove = Giove
> Jacob = Giacobbe
> Jeremias = Geremia
> Jerusalem = Gerusalemme
> osv.
Ih tak for den morsomme navneliste. Det er sådan noget, der gør det så
spændende at beskæftige sig med sprog og ord. Da jeg for nogle år siden
læste flere af Maria Giacobbes bøger, faldt det mig da aldrig ind at
Giacobbe kunne være det italienske ord for Jakob/Jacob.
Giuditta, som jeg aldrig er stødt på før, ser skægt ud, men udtalt med
blødt g kommer det jo så alligevel tæt på Judith.
Guiseppe er jo et kendt navn, men jeg ville aldrig have forbundet det med
Josef.
> Italiensk er ganske rigtigt udviklet direkte fra latin. Ortografien er
> derimod ikke altid overtaget fra latin idet der bl.a. har været et par
> "kvantespring" undervejs.
Javel - hvordan er det mon gået for sig??
Med venlige hilsener Ruth
Thomas Thorsen
> Guiseppe er jo et kendt navn,
Nej. *Guiseppe [gwiseppe] er temmelig ukendt bortset fra som stavefejl.
Giuseppe [djuseppe] er derimod kendt.
> Javel - hvordan er det mon gået for sig??
Det er en længere historie. Det er nogle år siden jeg læste om det. Men
så vidt jeg husker var det jo længe ikke god latin at skrive italiensk
(som det naturligvis ikke hed). Det af latin nedstammende talesprog fik
lov til at udvikle sig temmelig langt fra latinen før man for alvor
begyndte at skrive på det. Der kom en stor italiensk opblomstring fra
1300-tallet, og de toskanske dialekter blev på mange måder normsættende
for det italienske skriftsprog. Så gik der nogle hundrede år, og man
trængte til en modernisering idet man efterhånden igen fik brug for et
mere tidssvarende skriftsprog. Det var endnu engang de toskanske
dialekter - nu i nyere udgave - der på mange måder blev normgivende til
dette sprog der er det nuværende italienske rigssprog. Men dialekterne
lever videre til i dag, og det er først for få år siden at flere
italienere talte rigssprog end regionalsprog og dialekt.
Thomas T.
Hans H.V. Hansen
...
> Ih tak for den morsomme navneliste. Det er sådan noget, der gør det så
> spændende at beskæftige sig med sprog og ord.
Ja!
> Da jeg for nogle år siden
> læste flere af Maria Giacobbes bøger, faldt det mig da aldrig ind at
> Giacobbe kunne være det italienske ord for Jakob/Jacob.
Har du - eller andre - så også et bud på Giacomo?
--
med venlig hilsen
Hans
Thomas Thorsen
> Har du - eller andre - så også et bud på Giacomo?
Det er en anden version af Jacob, jf. spansk Jaime og engelsk James.
Den danske version hedder Ib.
Thomas T.
Jørgen Grandt
> Den danske version hedder Ib.
Ja, navne er uhyre interessante - ikke mindst ens eget.
Kunne du, Thomas, eller måske Rasmus, ikke ved lejlighed
lave en lignende oversigt over de forskellige landes/sprogs
udgaver af Georg (= Jørgen)?
Mvh.: Jyden fra Amager
Bertel Lund Hansen
>Johannes = Giovanni
Man kunne tilføje (da) Mona Lisa = (fr) La Joconde = (it) la (?)
Gioconda.
--
Bertel
http://lundhansen.dk/bertel/ FIDUSO: http://fiduso.dk/
Per Vadmand
R.N. <el...@io.dk> skrev i en
nyhedsmeddelelse:9u51pn$1t6d$1...@news.cybercity.dk...
>
> Guiseppe er jo et kendt navn, men jeg ville aldrig have forbundet det med
> Josef.
Men nu du ved det, kunne du måske være med til at bekæmpe den så hyppig
forekommende stavemåde og huske, at i kommer før u i den slags ord på
italiensk.
Samtidig kunne vi så enes om, at billedhuggren udtales "MikelAndjelo" og
ikke "misjelangsjelo".
For øævrigt er Giovanni og Giacobbe vel egentlig ikke mærkeligere, end at
samme apostle hedder John og James på engelsk...
t> > Italiensk er ganske rigtigt udviklet direkte fra latin. Ortografien er
> > derimod ikke altid overtaget fra latin idet der bl.a. har været et par
> > "kvantespring" undervejs.
>
> Javel - hvordan er det mon gået for sig??
På et tidspunkt (jeg ved ikke hvornår) fandt man ud af at gøre det
italienske skriftsprog til konsekvent lydskrift. Fordelen er, at man, hvis
man kender udtalereglerne, altid kan udtale italienske ord korrekt, selv om
man ikke kender dem. (Stor fordel, hvis man fx skal spørge om vej i Rom).
Per V.
Thomas Thorsen
> Kunne du, Thomas, eller måske Rasmus, ikke ved lejlighed
> lave en lignende oversigt over de forskellige landes/sprogs
> udgaver af Georg (= Jørgen)?
Her er dem jeg lige kunne finde på Google:
da. Jørgen
en. George
ty. Jürgen, Jörg
sp. Jorge
kat. Jordi
it. Giorgio
fi. Yrjö
fr. Georges
prov. Jori
ir.-gæ. Seoirse
sko.-gæ. Seòras, Deòrsa
nl.+fris. Joris, Joren, Jurg
pol. Jerzy, Jurek
tjek. Jir^í r^: vend hatten om og sæt den oven på r'et
ru. Jurij, Jegor, Igor, Georgij
ung. György
rum. Gheorghe
sv. Göran, Jörgen mfl.
bask. Gorka, Jurki
port. Jorge
gr. Georgios
lat. Georgius
galicisk Xurxu
kro. Goran
let. Georgs
lit. Jurgis
cym. Siôr
Thomas, Tomás, Tommaso, Tòmas, Tomasz, Tómas, Tuomas, Tomás T.
Thomas Thorsen
> På et tidspunkt (jeg ved ikke hvornår) fandt man ud af at gøre
> det italienske skriftsprog til konsekvent lydskrift. Fordelen er,
> at man, hvis man kender udtalereglerne, altid kan udtale
> italienske ord korrekt, selv om man ikke kender dem. (Stor
> fordel, hvis man fx skal spørge om vej i Rom).
Det er næsten rigtigt. Man kan dog normalt ikke se hvor trykket ligger
og om trykstærkt e og o er åbent eller lukket, og om visse s'er og z'er
er stemte eller ustemte.
Men man kan altid udtale det tilstrækkelig korrekt til at blive
forstået.
Til gengæld gælder den omvendte regel næsten 100%: Hvis man ved hvordan
ordet udtales, kan man altid stave det.
Thomas T.
Jørgen Grandt
[klip]
- og man takker så mykket!
Mvh.: JørgenJyde / Amager!
Thomas Thorsen
> - og man takker så mykket!
Velbekomme. Du er velkommen til at vende tilbage hvis du tager
navneforandring engang.
Thomas T.
E. Ramaker
>Jørgen Grandt skrev:
>
>> Kunne du, Thomas, eller måske Rasmus, ikke ved lejlighed
>> lave en lignende oversigt over de forskellige landes/sprogs
>> udgaver af Georg (= Jørgen)?
>nl.+fris. Joris, Joren, Jurg
Og Sjors.
Thomas Thorsen
> Hvad med Jørn?
Den bør også med på listen.
> Okay, det er vel hentet fra tysk, men det er
> da ganske gangbart.
I højeste grad.
Jørgen er jo nok også hentet via tysk.
Thomas T.
Lars Skovlund
> fi. Yrjö
Er Jyrki ikke mere oplagt?
Lars
Thomas Thorsen
> Er Jyrki ikke mere oplagt?
Det er det vel. Min liste er ikke udtømmende. Den består i hvad jeg
kunne finde på en små 10 minutter på Google.
Thomas T.
Lars Skovlund
Pinnerup wrote:
> Jaakob - Joosef - Maria - Jeesus - Kristukseksi (finsk)
^^^^^^^^^^^^
Dette er en kasusform (translativ). Nominativen hedder blot "Kristus".
> Venlig hilsen,
> Rasmus Underbjerg Pinnerup
Lars
Hans H.V. Hansen
..
> Samtidig kunne vi så enes om, at billedhuggren udtales "MikelAndjelo" og
> ikke "misjelangsjelo".
Man - you're fighting an uphill battle! ;)
R.N.
"Rasmus Underbjerg Pinnerup" skrev i en meddelelse
> "R.N." <el...@io.dk> mælte sligt:
> >Men så skulle det vel være italiensk, og har det virkelig sin rigtighed,
at
> >man på italiensk skriver ordet Jesus på den måde - som Gesus??
> Nej, men tæt på: Gesù.
Ih jamen jeg ved da heller ikke hvor det sidste s kommer fra. Det var jo
netop det der lille korte ord på 4 bogstaver, som fik een til at tænke på
gæs, der fik mig til at stejle.
> Sjovt som sådanne navne omgøres på forskellige sprog. Her er et par
> eksempler: (fra Matthæus 1:16)
>
> Yakup - Yusuf - Meryem - Isa - Mesih (tyrkisk)
> Ja'qûb - Jûsuf - Marjam - 'Îsâ - Mashîch (arabisk)
> Ja'aqôv - Jôsêf - Mirjâm - Jeshûa' - Mashiach (hebræisk)
> Iakôb - Iôsêph - Maria - Iêsous - Khristos (græsk)
> Iacob - Ioseph - Maria - Iesus - Christus (latin)
> Jakob - Joseph - Maria - Jesus - Christus (tysk)
> Jacob - Joseph - Mary - Jesus - Christ (engelsk)
> Jakob - Jozef - Maria - Jezus - Christus (hollandsk)
> Jacob - Joseph - Marie - Jésus - Christ (fransk)
> Jacob - José - María - Jesús - Cristo (spansk)
> Jaakob - Joosef - Maria - Jeesus - Kristukseksi (finsk)
> Iacov - Iosif - Mariei - Isus - Hristos (rumænsk)
> Giacobbe - Giuseppe - Maria - Gesù - Cristo (italiensk)
> Giacôp - Giôsép - Mari - Jêsus - Christ (vietnamesisk)
Det var et meget spændende skema - tusind tak.
Så det tyrkiske Yusuf er lig med Josef, og Mirjam er samme navn som Maria.
Og det vietnamesiske har du minsandten også fået med. Det ser ud til at de
har valgt en blanding af spansk og italiensk.
> >Var det ikke fra latin, Luther oversatte bibelen til tysk??
>
> Luthers bibeloversættelse baserede sig på Erasmus' græske Textus Recepta
> fra 1516. Denne havde dog latinsk paralleloversættelse.
>
> >Hvordan skrev man Jesus på middelalderlatin?
>
> Iesus.
>
> >Eller hvordan skrev man det i oldtiden?
>
> Afhængigt af sprog.... på hebræisk skrev man det: jod, tsere, shin,
> shuræk, patach furtivum, 'ajin - transkriberet: Jeshûa'.
>
> >Eller har Luther simpelthen oversat bibelen fra græsk?
>
> Jeps. På græsk skrev man: iota, eta, sigma, omikron, ypsilon, sigma -
> transkriberet: Iêsous.
Tak for de mange fine oplysninger.
Venlige hilsener Ruth
R.N.
"Thomas Thorsen" <skrev i en meddelelse
Hmm jah, men vist ikke bare sådan lige uden videre. Er det ikke sådan at
der fra den tidlige middelalder var kirker rundt omkring i Danmark, som var
viede til f.eks. St. Jacob, og i visse situationer, når det var praktisk at
forkorte navnet brugte man første og sidste bogstav, som gav Jb eller Ib.
I Roskilde har man St. Ibs Kapellet, som også skulle have heddet St. Jacobs
Kapellet. I Ballerup har man kirken, som er viet til St. Jacob. Af samme
grund har der i mange generationer været en St. jacobsvej og en Vinhandel,
som hed St. Jacob.
Men i hine tider hvor der vandrede munke, der hvor der nu er S.bane og
højhuse, var der munke, der som pilgrimme vandrede til fods til måske
Santiago de Compostella. De som vendte tilbage i hvert fald til Ballerup
havde nede i Spanien fået syet et par muslingeskaller på deres huer. Og
disse skaller kaldte man Ibs Skaller. (jvf. børnesangen. Tog sig en pige Ib
skip skalla ....) På Ballerups byvåben er der den dag i dag 3 bølgelinjer,
der deler sig nedad, som symboler på de tre åer i sognet, og ovenover disse
blå linjer ser man to muslingeskaller, nemlig Ibsskaller. (Skal det mon i
eet eller i 2 ord). Jeg har ikke hørt om et St. Ibs Kloster i Ballerups
middelalder, men gætter på at der må have været eet.
Med venlig hilsen Ruth
Thomas Thorsen
> Hmm jah, men vist ikke bare sådan lige uden videre.
Nej, ikke uden videre, men gennem sproglig udvikling.
> Er det ikke sådan at
> der fra den tidlige middelalder var kirker rundt omkring i
> Danmark, som var viede til f.eks. St. Jacob, og i visse
> situationer, når det var praktisk at forkorte navnet brugte
> man første og sidste bogstav, som
> gav Jb eller Ib.
Ib er ikke en decideret forkortelse af Jakob. Ib er den danske form af
Jakob bl.a. udviklet gennem svind af midterkonsonanten, muligvis k > g >
gh > j? > 0. Jakob er en form som er genlånt fra Latin svarende til
parrene:
Jens / Johannes
Pe(de)r / Peter
Kræn / Christian
Jørgen / Georg
Mo(ge)ns / Magnus
Povl / Paul
Mikkel / Michael
osv.
> På Ballerups byvåben er der den dag i dag 3 bølgelinjer,
> der deler sig nedad, som symboler på de tre åer i sognet, og ovenover
> disse blå linjer ser man to muslingeskaller, nemlig Ibsskaller.
> (Skal det mon i eet eller i 2 ord).
I ét ord, men med lille forbogtav: ibsskaller.
Thomas T.
O-V R:nen
> > fi. Yrjö
Nej. (Fx de engelske konger hedder Yrjö på finsk. Tilsvarende
Yrjö W Puska (for sjov).)
Yrjö er i øvrigt også et onomatopoietikon.
Rasmus Underbjerg Pinnerup
>In article <lu1b0ukkod6p0p066...@4ax.com>, Rasmus Underbjerg
>Pinnerup wrote:
>> Jaakob - Joosef - Maria - Jeesus - Kristukseksi (finsk)
^^^^^^^^^^^^
>Dette er en kasusform (translativ). Nominativen hedder blot "Kristus".
Ohja, det glemte jeg at nævne. Eftersom nogle af ordene var kasusbøjede,
kan der være små fejl. De fleste steder forsøgte jeg at fjerne denne,
men visse steder kendte jeg ikke grundformen, selvom det var åbenlyst,
at der var tale om en kasusform, så jeg lod den blive stående - herunder
f.eks. "Kristukseksi". Så er det jo godt, at andre kan udrede sagerne :)
Venlig hilsen,
Rasmus Underbjerg Pinnerup
--
"Ingen kan være uenige i mymum."
Byrial Jensen
>
> I ét ord, men med lille forbogtav: ibsskaller.
Eller "ibskaller" som også er korrekt.
Claus Tondering
hvorfor holdt man op med at oversætte navne?
I gamle dage var det helt almindeligt at oversætte navne til dansk:
Ludvig XIV, Henrik VIII, Sankt Jørgen, osv. Men det gør man ikke
mere. Der er ingen der kalder den britiske kronprins for prins Karl,
vel?
En enkelt undtagelse: Min kone har en engelsk bog med stamtavler for
de europæiske kongehuse, og i den er vor dronning omtalt som
"Margaret" og hendes ældste søn hedder "Frederick".
--
Claus Tøndering
Jørgen Grandt
> Yakup - Yusuf - Meryem - Isa - Mesih (tyrkisk)
> Ja'qūb - Jūsuf - Marjam - 'Īsā - Mashīch (arabisk)
Osv.
Jeg kom lige til at tęnke på: Jųsses er vel også en slags
Jesus, ikke!?
Mvh.: JG
Thomas Thorsen
> Jeg kom lige til at tænke på: Jøsses er vel også en slags
> Jesus, ikke!?
Det er en "normal" dansk udvikling af navnet Jesus, dvs. bl.a. med
svækkelse af vokal til schwa i tryksvag stilling. Jeg kan ikke svare på
hvorfor den første vokal er blevet rundet, men det er muligvis
påvirkning fra j'et. Jens blev på samme måder i tidligere tider ofte
skrevet Jønnes.
Thomas T.
Jørgen Grandt
> (...) Jens blev på samme måder i tidligere tider ofte skrevet Jønnes.
Som den eneste i tidens løb kalder en fhv. fynbo, nu århusianer, mig
ofte Jønne. Da jeg var dreng sagde folk Jønke.
Mvh.: Jørgen
R.N.
"Per Vadmand" <skrev i en meddelelse
med
> > Josef.
> Men nu du ved det, kunne du måske være med til at bekæmpe den så hyppig
> forekommende stavemåde og huske, at i kommer før u i den slags ord på
> italiensk.
Okay, nu du har gjort opmærksom på det.
> Samtidig kunne vi så enes om, at billedhuggren udtales "MikelAndjelo" og
> ikke "misjelangsjelo".
Sådan har jeg sandelig heller aldrig udtalt Michelangelos navn. Så det kan
vi nok sagtens blive enige om.
> For øævrigt er Giovanni og Giacobbe vel egentlig ikke mærkeligere, end at
> samme apostle hedder John og James på engelsk...
>
Nåh det ser jo dog underligt ud når man sammenligner bogstaveringen i den
italienske og den engelske udgave af Johannes. Der er nogle lange spring
mellem alle 3 ord. Også mellem Giacobbe og James. Der kan serberne mærkeligt
nok godt finde på at skrive Jakov.
> På et tidspunkt (jeg ved ikke hvornår) fandt man ud af at gøre det
> italienske skriftsprog til konsekvent lydskrift. Fordelen er, at man, hvis
> man kender udtalereglerne, altid kan udtale italienske ord korrekt, selv
om
> man ikke kender dem. (Stor fordel, hvis man fx skal spørge om vej i Rom).
Jah italiensk er absolut ikke det værste man har.
Venlig hilsen Ruth
R.N.
"Bertel Lund Hansen" skrev i en meddelelse
> Thomas Thorsen skrev:
>
> >Johannes = Giovanni
>
> Man kunne tilføje (da) Mona Lisa = (fr) La Joconde = (it) la (?)
> Gioconda.
Mere besynderligt end nogen af de andre.
Venlig hilsen Ruth
Thomas Thorsen
(Mona Lisa = La Joconde = la Gioconda.)
> Mere besynderligt end nogen af de andre.
De to sidste er ikke særlig besynderlige indbyrdes.
La Gioconda betyder i øvrigt på italiensk den muntre/lystige/glade. Den
franske udgave svarer til den italienske lydligt "oversat" til fransk.
Thomas T.
Poul Erik Jørgensen
"Thomas Thorsen" <t...@thomasSLETDETTEthorsen.dk> wrote in message
> Jens / Johannes
Johannes jo helt ned til Jan, John og Jes.
PEJ
Niels Søndergaard
>Samtidig kunne vi så enes om, at billedhuggren udtales "MikelAndjelo" og
>ikke "misjelangsjelo".
Kan nogen i øvrigt fortælle mig, hvorfra traditionen med at bruge
visse renæssancemaleres fornavne i stedet for deres efternavne
stammer:
Michelangelo Buonarroti > Michelangelo
Leonardo da Vinci > Leonardo
Raffaello Sanzio > Rafael
Hvis det har noget med graden af berømthed at gøre, hvorfor kalder vi
så ikke Picasso for Pablo og Dali for Salvador?
--
Mvh
Niels Søndergaard
Thomas Thorsen
> Michelangelo Buonarroti > Michelangelo
> Leonardo da Vinci > Leonardo
> Raffaello Sanzio > Rafael
Tiziano Vecellio > Tizian
Giorgio da Castelfranco > Giorgione
Giotto di Bondone > Giotto
Traditionen gælder en gang immellem også ikke-malere: Dante Alighieri >
Dante.
Enten fordi det var kunstnermode kun at bruge fornavnet, eller fordi
slægtsnavnet i Italien endnu ikke på dette dette tidspunkt nødvendigvis
altid anses for "hovednavnet". På dette tidspunkt synes det at være
snart fornavnet, snart efternavnet der anvendes.
> Hvis det har noget med graden af berømthed at gøre,
> hvorfor kalder vi så ikke Picasso for Pablo og Dali for
> Salvador?
Disse to er jo fra Spanien og flere hundrede år senere så man kan vist
ikke drage sammenligninger .På dette tidspunkt er slægtsnavne i hvert
fald helt slået igennem over det meste af Europa. Det er de dog endnu
ikke i Island hvor man skal slå op under fornavnet i telefonbogen.
Men den dag i dag ser man ofte kunstnere kun anvende fornavnet: Elvis,
Madonna osv.
Thomas T.
Lisbeth Hviid Jakobsen
"Thomas Thorsen" <t...@thomasSLETDETTEthorsen.dk> wrote in message
> Disse to er jo fra Spanien og flere hundrede år senere så man kan vist
> ikke drage sammenligninger .På dette tidspunkt er slægtsnavne i hvert
> fald helt slået igennem over det meste af Europa. Det er de dog endnu
> ikke i Island hvor man skal slå op under fornavnet i telefonbogen.
At man skal slå islandske navne op efter fornavnet er vel egentlig ikke så
mærkeligt, da islændingene har bibeholdt skikken med at navngive børnene
efter faderen, rent efternavnsmæssigt, med tilføjet -son(?) eller -dottir.
Hvornår var det forresten det blev forladt i Danmark? Jeg mener der kom en
lov om det men hvornår?
Venligst
Lisbeth H Jakobsen
--
~HUSK: DU SKAL DELTAGE FOR AT VÆRE MED~
Bertel Lund Hansen
>Leonardo da Vinci > Leonardo
Han kaldes da da Vinci.
>Hvis det har noget med graden af berømthed at gøre, hvorfor kalder vi
>så ikke Picasso for Pablo og Dali for Salvador?
Fordi de skrev Picasso og Dali på deres malerier velsagtens.
--
Bertel
http://lundhansen.dk/bertel/ FIDUSO: http://fiduso.dk/
Niels Bache
> Niels Søndergaard skrev:
>
> >Leonardo da Vinci > Leonardo
>
> Han kaldes da da Vinci.
Jo, men ofte også bare Leonardo.
Jeg har altid troet at det drejede sig om fornavne og bynavne, altså fx
at Leonardo kom fra byen Vinci.
Der er også andre eksempler end malere: Orlando di Lasso. Og han kaldes
også ofte ved fornavn.
[...]
Hilsen,
Niels
--
______ Almost quite, but not entirely, unlike forty-two.
___/L_][_\\__ _ // Yet another | Niels Bache, Groenlandsvej 12 B
(___{__{__{___7 \X/ Amiga user!!! | DK-2800 Kgs. Lyngby, Denmark
`(_)------(_)-' My other .sig is a Porsche... nba...@post5.tele.dk
Peter Brandt Nielsen
> >Leonardo da Vinci > Leonardo
>
> Han kaldes da da Vinci.
Jeg synes, han kaldes lidt af hvert. Det er i øvrigt meget
pudsigt, at filmstjernen Leonardo DiCaprio sommetider
omtales blot som Leonardo. Sådan har jeg i hvert fald
hørt ham omtalt blandt venner (mine venner, altså, ikke
hans!).
--
Peter Brandt Nielsen
http://brandtnielsen.adr.dk
R.N.
"Niels Bache" <> skrev i en meddelelse
>
> Jeg har altid troet at det drejede sig om fornavne og bynavne, altså fx
> at Leonardo kom fra byen Vinci.
>
> Der er også andre eksempler end malere: Orlando di Lasso. Og han kaldes
> også ofte ved fornavn.
Men Botticelli kaldes altid Botticelli, selvom han hed Sandro til fornavn.
Venlig hilsen Ruth
Jørgen Grandt
> Der er også andre eksempler end malere: Orlando di Lasso.
> Og han kaldes også ofte ved fornavn.
Og bl.a. brødrene Brian og Michael fra et eller andet fodboldfirma;
fodbold*klub*, hed det før i tiden.
(Gad vide i øvrigt hvorfor man stadig og stædigt kalder branchen
for *sports*verdenen, sportsgrene og lign. Nu om stunder - og det
bliver værre her efter 20.11. - er der jo reelt tale om en børsnoteret
gren af *forretnings*verdenen, dennes metoder og strategier, og om
de ansattes faglige kvalifikationer. Og deres mål, så at sige.)
Mvh.: Jørgen
Niels Søndergaard
>Men Botticelli kaldes altid Botticelli, selvom han hed Sandro til fornavn.
Kan nogen så fortælle mig, hvorfor man i engelsksprogede lande kalder
Galilei for Galileo? Jeg ved godt, det var mandens fornavn, men
hvorfor bruges det kun af engelsktalende? Er det, fordi det er nemmere
at udtale for dem - og derfor måske slet ikke fornavnet, men en
forvanskning af efternavnet?
--
Mvh
Niels Søndergaard
Bertel Lund Hansen
>Kan nogen så fortælle mig, hvorfor man i engelsksprogede lande kalder
>Galilei for Galileo?
Ikke jeg, men de engelsktalende er ret hæmningsløse. De fjerner
f.eks. også n'et i Platons og Zenons navne.
Jeg har en dansk computerlærer der tror at de hedder sådan.
Jammer!
Rasmus Underbjerg Pinnerup
>Ikke jeg, men de engelsktalende er ret hæmningsløse. De fjerner
>f.eks. også n'et i Platons og Zenons navne.
Det stammer fra latin, hvor ordene er blevet behandlet som vanlige
latinske n-stammer af tredje bøjning; disse mister nemlig det udlydende
/n/ i nominativ, og man får således Plato og Zeno, men i oblike
kasusformer Platon- og Zenon- plus endelse.
Venlig hilsen,
Rasmus Underbjerg Pinnerup
--
Berømte Sidste Ord LV:
"Hej! Det er så mig, der er Jørgen Gra....."
Byrial Jensen
>
> islændingene har bibeholdt skikken med at navngive børnene
> efter faderen, rent efternavnsmæssigt, med tilføjet -son(?) eller -dottir.
> Hvornår var det forresten det blev forladt i Danmark? Jeg mener der kom en
> lov om det men hvornår?
Det er måske Daabsforordningen af 30. Maj 1828 du tænker på. Den
siger "I øvrigt bør hvert Barn ved Daaben benævnes ej alene med
Fornavn, men og med det Familie- eller Stamnavn, som det i
fremtiden bør bære."
Teksten er ikke specielt klar, så den blev fulgt af 2 kancelli-
skrivelser i 1828 og 1829. Det tog en hel del år om at blive
gennemført i praksis på landet.
Henning Makholm
> Kan nogen så fortælle mig, hvorfor man i engelsksprogede lande kalder
> Galilei for Galileo? Jeg ved godt, det var mandens fornavn, men
> hvorfor bruges det kun af engelsktalende?
Tja, måske afsmitning fra samme englænderes skik med at overse det
afsluttende n i navne som Platon og Zenon. Måske er det klogere at
ende på -o?
Men de har jo også afskaffet -(e)s i Arkimedes, -as i Lukas og -us i
Markus, Brutus... Måske er de bare mærkelige?
--
Henning Makholm "You have just inherited command of a regiment.
What are you going to do with your command, Mister?"
Niels Bache
> "Niels Bache" <> skrev i en meddelelse
> >
> > Jeg har altid troet at det drejede sig om fornavne og bynavne, altså fx
> > at Leonardo kom fra byen Vinci.
Nu tog jeg mig lige sammen og slog op i SDE. Ovenstående viser sig at
være korrekt for så vidt angår Leonardo (som man derfor også finder
under L, og kun som henvisning under V).
> > Der er også andre eksempler end malere: Orlando di Lasso. Og han kaldes
> > også ofte ved fornavn.
Derimod lader det til at Lasso er et "rigtigt" efternavn, og han findes
da også under L.
> Men Botticelli kaldes altid Botticelli, selvom han hed Sandro til fornavn.
Han kom jo heller ikke fra en lille by som det var naturligt at blive
opkaldt efter, men fra "storbyen" Firenze.
I øvrigt kan jeg fra SDE supplere med det kuriosum at han faktisk hed
Alessandro di Mariano Filipepi, og at Botticelli er noget han er blevet
»benævnt efter broderens øgenavn« - hvordan det så ellers er gået til.
Jens Brix Christiansen
> Det er måske Daabsforordningen af 30. Maj 1828 du tænker på. Den
> siger "I øvrigt bør hvert Barn ved Daaben benævnes ej alene med
> Fornavn, men og med det Familie- eller Stamnavn, som det i
> fremtiden bør bære."
>
> Teksten er ikke specielt klar, så den blev fulgt af 2 kancelli-
> skrivelser i 1828 og 1829. Det tog en hel del år om at blive
> gennemført i praksis på landet.
Mon ikke. Min oldefar hed Christian Snedker. Min farfar blev døbt på
Nordsamsø sidst i 1880'erne. Han hed Jens Johan Christiansen.
Claus Tondering
> Det er måske Daabsforordningen af 30. Maj 1828 du tænker på. Den
> siger "I øvrigt bør hvert Barn ved Daaben benævnes ej alene med
> Fornavn, men og med det Familie- eller Stamnavn, som det i
> fremtiden bør bære."
>
> Teksten er ikke specielt klar, så den blev fulgt af 2 kancelli-
> skrivelser i 1828 og 1829. Det tog en hel del år om at blive
> gennemført i praksis på landet.
Mig bekendt er det stadig tilladt at tage et XXXsen eller XXXdatter
til mellemnavn. Anders Holm må, så vidt jeg ved, gerne give sine børn
navnene Peter Andersen Holm og Sofie Andersdatter Holm.
--
Claus Tøndering
R.N.
"Niels Bache" skrev i en meddelelse
>
fornavn.
>
> Han kom jo heller ikke fra en lille by som det var naturligt at blive
> opkaldt efter, men fra "storbyen" Firenze.
>
> I øvrigt kan jeg fra SDE supplere med det kuriosum at han faktisk hed
> Alessandro di Mariano Filipepi, og at Botticelli er noget han er blevet
> »benævnt efter broderens øgenavn« - hvordan det så ellers er gået til.
Ja det var da et specielt kuriosum.
Det lyder lidt underligt at være opkaldt efter sin brors øgenavn. I Giorgio
Vasaris biografi står en anden forklaring: I Firenzes guldalder ... " levede
Alessandro, af os kaldet Sandro, med tilnavnet Boticelli. Hvorfor han fik
dette havn skal vi snart få at se.Han var søn af Mariano Filipepi,
florentink borger." Så følger en opremsning af alt hvad faderen havde sørget
for at sønnen blev oplært i, men at den unge Alessandro stadig var rastløs
og at det ikke var ham nok hvad han havde lært, hvorfor faderen i
fortvivlelse satte ham i lære hos een af sine venner, guldsmeden Botticelli.
Jeg læste videre for at få forklaringen på, hvordan han så åbenbart havde
fået guldsmedens navn, men der kom ingen videre forklaring.
Så hvad vil man nu vælge at tro?
Tak for det interessante kuriosum. Hvad er egentlig SDE ?
Med venlig hilsen Ruth
Tom Wagner
>Hvad er egentlig SDE ?
Store Danske Encyklopędi
Tom
R.N.
"Tom Wagner" skrev i en meddelelse> Store Danske Encyklopædi
>
> Tom
Åh ja, tusind tak.
Venlig hilsen Ruth
Niels Bache
> "Niels Bache" skrev i en meddelelse
[...]
> > »benævnt efter broderens øgenavn« - hvordan det så ellers er gået til.
[...]
> fortvivlelse satte ham i lære hos een af sine venner, guldsmeden Botticelli.
>
> Jeg læste videre for at få forklaringen på, hvordan han så åbenbart havde
> fået guldsmedens navn, men der kom ingen videre forklaring.
>
> Så hvad vil man nu vælge at tro?
Ja, det må du nok spørge om. Hvis ikke forklaringen blot er så enkel som
at fordi han som lærling boede i guldsmedens hus, "overtog" han også
dennes familienavn?
SDE (som du jo nu har fået at vide hvad er) bidrog også med den
oplysning at "botticello" betyder "lille tønde". Ikke at vi blev klogere
af det...
[...]
Lisbeth Hviid Jakobsen
> > "Niels Bache" skrev i en meddelelse
>
> [...]
>
> > > »benævnt efter broderens øgenavn« - hvordan det så ellers er gået til.
>
> [...]
> oplysning at "botticello" betyder "lille tønde". Ikke at vi blev klogere
> af det...
>
> [...]
Øgenavne kan jo opstå på mange måder. I min klasse i folkeskolen var der en
dreng der konsekvent (dog normalt ikke af lærerne) blev kaldt Gummi. Dette
øgenavn havde han fået fordi hans STOREBROR altid gik i gummistøvler.
At han så, rent udseendemæssigt ville have passet til navnet Botticelli, ud
fra ovenstående betydning er en hel anden sag. Men det kan måske forklare
hvorfor nogen bliver kaldt "Lille Tønde" Jeg ser i hvertfald en lille og
trivelig person for mig ved det navn.
Venligst
Lisbeth
(af visse ondsindede kolleger kaldet Bagsvær - hvorfor mon det.....?)
Niels Bache
[...]
> Øgenavne kan jo opstå på mange måder.
Det må man sige.
[...]
> At han så, rent udseendemæssigt ville have passet til navnet Botticelli, ud
> fra ovenstående betydning er en hel anden sag. Men det kan måske forklare
> hvorfor nogen bliver kaldt "Lille Tønde" Jeg ser i hvertfald en lille og
> trivelig person for mig ved det navn.
Jo, men flere af slagsen? Botticelli må vel være flertal?
> Venligst
> Lisbeth
> (af visse ondsindede kolleger kaldet Bagsvær - hvorfor mon det.....?)
Det må være ren og skær misundelse. Det kender jeg godt.
R.N.
"Niels Bache" skrev i en meddelelse
> > > »benævnt efter broderens øgenavn« - hvordan det så ellers er gået til.
> > fortvivlelse satte ham i lære hos een af sine venner, guldsmeden
Botticelli.
> >
> > Jeg læste videre for at få forklaringen på, hvordan han så åbenbart
havde
> > fået guldsmedens navn, men der kom ingen videre forklaring.
> >
> > Så hvad vil man nu vælge at tro?
>
> Ja, det må du nok spørge om. Hvis ikke forklaringen blot er så enkel som
> at fordi han som lærling boede i guldsmedens hus, "overtog" han også
> dennes familienavn?
>
> SDE (som du jo nu har fået at vide hvad er) bidrog også med den
> oplysning at "botticello" betyder "lille tønde". Ikke at vi blev klogere
> af det...
Nej men jeg tænkte selv på at han måske havde boet i guldsmedens hus og
dermed blev en Botticelli, man kan vel sige, at den forklaring er antagelig.
Men den med den lille tønde synes jeg godt jeg kan bruge til noget.
Botticelli må jo så være en diminutiv-form af et ord som begynder med boc-
eller bot-, og nu har jeg fundet
botte for tønde i en italiensk ordbog.
OG jeg håber jeg må komme med een lille ting mere i den forbindelse, selvom
de som er meget dygtige, vil mene at man ikke skal drive forskning på denne
måde, men må man så kalde det forsøg på gisninger.
Jeg har et bånd med fiskersange fra Dalmatiens kyst. Der synger de bl.a.
donetti bokat vino. Bokat kan man ikke slå op nogen steder, men der er et
ord som på serbo-kroatisk hedder boce - udtales botse - og det betyder dunk
eller flaske.
Da man har nogle mærkelige bøjninger i Kroatien og Dalmatien, som får ordene
til at ende på -at ville jeg meget gerne spørge dem, der er dygtige til
flere slaviske sprog, om de nogensinde er stødt på ordet eller formen bokat.
For lige nu gætter jeg på at det må betyde enten flaske, dunk eller tønde.
Altså 'donetti bokat vino = medbring en tønde vin.
Med venlig hilsen Ruth
R.N.
"Niels Bache" skrev i en meddelelse
>
> [...]
>
> > Øgenavne kan jo opstå på mange måder.
>
> Det må man sige.
Ja når een af byens kendte murermestre går rundt et helt liv og bliver kaldt
"Krølle", så er der ikke meget tvivl om hvorfor, men at andre var kendt som
"Peter Komfur" og "Kratcharles" og een af byens damer som "Sicimici", det
var straks noget andet, som man ikke lige kunne gætte sig til.
Der findes nok mange utroligt morsomme rundt omkring.
Venlig hilsen ruth
>
Jørgen Grandt
> Der findes nok mange utroligt morsomme rundt omkring.
Kloge ord i december! Måtte vi møde nogen af dem næste år.
Mvh.: JørgenJyde / Amager!
R.N.
"Jørgen Grandt" skrev i en meddelelse
> R.N. mente:
>
> > Der findes nok mange utroligt morsomme rundt omkring.
>
> Kloge ord i december! Måtte vi møde nogen af dem næste år.
Hvorfor ikke før? Jeg er sikker på at du har et forråd af nogle ganske
forskrækkelige nogen.
Hilsen R.N.
Jørgen Grandt
Ja, nogen har man vel altid. Men vi fortæller ikke nogen hvad disse
nogen er for nogen, vel. Ud over at de er mange, at de er utroligt
morsomme og ganske forskrækkelige, og at de sikkert findes rundt
omkring. ;-]
--
"My name was Disagree. I was 'killed' in his cage - by a BLH."
(Hæderlig Hinsides Hovedrysten nr. vavejeg)
Mvh.: Jørgen / grandt-aarhus.dk / Mails til mig er uden men
Kasper Simonsen
MVH
Kasper
"Jørgen Grandt" <Unst...@ButOnCable.dk> wrote in message
news:3c06208b$0$215$edfa...@dspool01.news.tele.dk...
> Thomas Thorsen:
>
> > Den danske version hedder Ib.
>
> Ja, navne er uhyre interessante - ikke mindst ens eget.
>
> Kunne du, Thomas, eller måske Rasmus, ikke ved lejlighed
> lave en lignende oversigt over de forskellige landes/sprogs
> udgaver af Georg (= Jørgen)?
>
> Mvh.: Jyden fra Amager
>
>
Thomas Thorsen
> Hvad med mit navn (Kasper)?
Hvad jeg lige kunne finde: På italiensk er det Gasparre, fransk
tilsyneladende Gaspard, engelsk Gaspar, Jasper etc. Nederlandsk Caspar,
tysk Caspar, Kaspar eller Casper. Kroatisk har Gaspar. Dansk Casper
eller Caspar (begge også med K), Jesper. Rumænsk Gaspar. Polsk Kacper
eller Kasper.
Med alle forbehold.
Du kan jo så selv søge lidt videre.
Thomas T.
kautaq
> Øgenavne kan jo opstå på mange måder. I min klasse i folkeskolen var der en
> dreng der konsekvent (dog normalt ikke af lærerne) blev kaldt Gummi. Dette
> øgenavn havde han fået fordi hans STOREBROR altid gik i gummistøvler.
Kommer du fra Vesterbølle?
Inspireret af dit eksempel har jeg samlet en flok af de øgenavne
jeg husker fra den tid jeg boede i Vesthimmerland.
Det er mit indtryk at netop i Vesthimmerland er det særlig udbredt
at kalde folk ved øgenavne. Groft sagt er der så godt som ingen der
bliver kaldt ved det navn de er døbt. I mildere grad bruges mellem -
eller efternavn som øgenavn.
Dem der kaldes ved deres fulde navn, er enten berygtet eller har
en høj status i lokalsamfundet.
Med venlig hilsen og god fornøjelse
* * *
Bent-Ulækker
Charlie og Bent ville se hvem der var mest ulækker ved at undgå
at vaske sig og skifte tøj i længts tid. Bent vandt efter 14 dage.
Beskidt-Ole
Troppede op i en trøje hvor der var en lille plet.
Bodega
Hans forældre ejede den lokale bodega.
Brille-Peter
Einar var bestyrer af den lokal BP-tank. Hans søn hedder Bjarne-BP.
Datsun - havde engang ejet bil af det mærke.
Den blå mand - møder altid op i arbejdstøj. (Kroen, Brugsen osv.)
Hvidkålen
Kålen var en fandens karl, og da han fik et par grå hår
på hovedet, blev det til Hvidkålen.
(I Himmerland er det svært at høre forskel på 'karl' og 'kål')
Jørgen And (Andersen) - eller bare 'Anden'.
Friture-Eigil
Grill-Åge var indehaver af grillbaren. Derfor navnet. Men hans
søn som ikke havde det fjerneste med grillbaren at gøre, hed
ikke andet end Friture-Eigil
Hvalrossen - har store tænder.
Liget - det fordi han var så bleg.
Otto
Egentlig hedder han Per, men han har desværre en meget stor næse.
Max Brother
Max har en bror. Han hedder naturligvis Max Brother.
Mini - Peters lillebror
Multi-Margit ?
Nimberg (ukendt oprindelse)
Olsen
Hedder slet ikke Olsen, men noget helt andet. (Flyttemand Olsen)
Navnet kommer af at han arbejder som lastbilchauffør. (I dag en
af danmarks største vognmandsforretninger)
Peber - kunne ikke udtale sit eget navn. (Peter)
Piven (piben) - han vaskede sin pik ved håndvasken.
Preben Kaas
Én der med lidt god vilje, (meget god) lignede Preben Kaas.
Probben - tidligere ejer af værtshuset Probben i Viborg.
Skefuld - egentlig 'skidefuld'
Skrot-Verner
Engang var der en skrothandler der hed Verner.
Senere flyttede en skrothandler fra Sjælland til området.
Han havde tre sønner og de fik nu nye navne:
Verner, Niels Verner og Bette Verner. Eller bare Skrot-Verner.
Smigvinkel - eller bare 'Smig'
Han skulle låne en smigvinkel af en kollega.
Da han ikke havde afleveret den efter to dage, hed han ikke andet.
Støvkatten
- egentlig 'stuekatten' fordi han altid sad og hang hjemme i stuen.
Tarzan
Tarzan ses kun til den årlige byfest.
Her er han kendt for een eneste ting; en baglæns saltomortale,
med en ølflaske i munden.
Tjalfe
Hed først Søvnig fordi han ser søvning ud. Engang fortalte
han at han havde prøvet at ryge noget pot, og således blev det.
Tusind
Hvidkålen havde en gammel bil til salg. Frank som
talte med en høj drenget fistelstemme kom med et bud;
"TUSIND" (kroner), sagde han, og så hed han ikke andet.
Tut (ukendt oprindelse)
Uglespil ?
Wunnipiller - orne-pik (ukendt oprindelse)
Øl-pik - egentlig 'Øl-Hansen'
Ålekvabben
Forklaringen på navnet skulle være at han oprindeligt kommer
fra Salling - den forkerte side - og ålekvabben er en slags
skidtfisk der fiskes i sundet mellem Himmerland og Salling.
* * *
--
Mike http://home2.inet.tele.dk/kautaq