Hørmested
Peter Bjerre Rosa
pludselig på bynavnet "Hørmested". Vi har selvfølgelig mange bynavne her i
landet, der er ufrivilligt komiske i dag, men jeg synes alligevel, at det
her er i den slemmere (!) kategori. Jeg undrer mig over ledet 'Hørme' - har
det ikke altid haft betydningen 'ildelugtende'? Er der en god forklaring på
byens navn...?
Mvh.
Peter
--
http://www.filmsvar.dk - online filmbrevkasse
"The simulacrum is never what hides the truth -
it is the truth that hides the fact that there is none.
The simulacrum is true." - Baudrillard
Bo Hansen
Peter Bjerre Rosa skrev
> stødte pludselig på bynavnet "Hørmested".
>Jeg undrer mig over ledet 'Hørme' - har
> det ikke altid haft betydningen 'ildelugtende'?
Jeg kommer fra Vendsyssel og kender godt Hørmested.
Vendelboer er ikke så sarte. Der er ingen grund til at
kalde en skovl for en spade. Det kan meget vel være,
at Hørmested hedder, som den hedder, fordi der af en eller
anden grund har været en stank af en art.
I Hjørring (også Vendsyssel) findes en bæk, der hedder
"Mogbækken" [Møgbækken]. Navnet, der findes på officielle
landkort, beskriver præcist og rammende bækken, som jeg
husker den fra mine barndomsår i tresserne. Dengang
blev bækken brugt som regulær kloak.
Søger man Hørmested på nettet, kan man se, at byens
navn åbenbart går langt tilbage. Her er fx en henvisning
til en person, som blev døbt den 17. juli 1781 i Hørmested
Kirke: http://home1.inet.tele.dk/savkov/per01374.htm#0
Et andet link www.hovedland.dk/ebog/Decembers/kap_4.pdf
[PDF-fil!] viser, at der i Hørmested ligger en geografisk
lokalitet ved navn "Verdens Ende".
Når vi nu er ved aparte stednavne:
- Uden for Århus ligger en by ved navn Galten.
- I Århus findes gaden Spanien.
- I Viborg er der en gade ved navn Navnløs.
Bo H.
Brian Elmegaard
Bo Hansen wrote:
>
> Når vi nu er ved aparte stednavne:
>
> - Uden for Århus ligger en by ved navn Galten.
> - I Århus findes gaden Spanien.
> - I Viborg er der en gade ved navn Navnløs.
På Lolland ligger byen Skidenstræde. Det er der Maribo MC holder
årsfest, skriver de på
http://www.mc-klub.dk/Traf-sider/2-4-November-efterarsfest-maribo-mc.htm
--
Brian (remove the sport for mail)
http://www.rk-speed.dk http://fiduso.dk http://sunsite.auc.dk/dk-tug
\TeX, tak
Bertel Lund Hansen
>Når vi nu er ved aparte stednavne:
>- Uden for Århus ligger en by ved navn Galten.
>- I Århus findes gaden Spanien.
Ja, og den fører ned til Europa Plads.
>- I Viborg er der en gade ved navn Navnløs.
Korinth ligger på Sydfyn.
--
Bertel
http://lundhansen.dk/bertel/ FIDUSO: http://fiduso.dk/
Peter Bjerre Rosa
> >- I Viborg er der en gade ved navn Navnløs.
>
> Korinth ligger på Sydfyn.
Og ifølge TV-2's nye album ligger Amerika ved Skanderborg.
Thomas T
"Bertel Lund Hansen" <nosp...@lundhansen.dk> wrote in message
news:d46ejtg5b0efs4od2...@sunsite.dk...
> Bo Hansen skrev:
>
>
> Korinth ligger på Sydfyn.
Og Hamborg i Thy.
Thomas T.
Jonas Koch Bentzen
> Når vi nu er ved aparte stednavne:
Landsbyerne Mandstrup og Kvindstrup i Nordsjælland.
--
Venlig hilsen
Jonas Koch Bentzen
Bo Hansen
Jonas Koch Bentzen skrev
> > Når vi nu er ved aparte stednavne:
>
> Landsbyerne Mandstrup og Kvindstrup i Nordsjælland.
Og de jyske byer Tarm og Lem.
Bo H.
Christian Iversen
> >
> > Landsbyerne Mandstrup og Kvindstrup i Nordsjælland.
>
> Og de jyske byer Tarm og Lem.
For ikke at nævne Ølby.
Desuden ligger Paris i USA.. :-)
--
Regards, Christian Iversen [FIDUSO]
Flawless.Dk: [http://domains.flawless.dk]
Do you have a (broken?) IBM75GXP Drive?
Please go to [http://ibm.flawless.dk]
R.N.
"Christian Iversen" skrev i en meddelelse
> > Og de jyske byer Tarm og Lem.
>
> > For ikke at nævne Ølby.
>
> Desuden ligger Paris i USA.. :-)
>
Visse bynavne i det nordjyske virker næsten som om de har et helt
andet sprog deroppe. Tag bare eksempler som disse tre:
Vust, Brovst og Halvrimmen!!! Hvad er det dog for noget?
Hvad kan dog være oprindelsen til et ord som Brovst?
Halvrimmen skulle man tro nogen kune slå op et sted.
Hvad med Vust - kan det mon føres tilbage til noget med ost??
M.v.h. Ruth
Kim Frandsen
wrote:
>Desuden ligger Paris i USA.. :-)
Og i Nordjylland.
--
Live Long And Prosper,
Kim Frandsen - kim-fr...@fabel.dk - ICQ# 9569527
"Jim, you don't go around asking the Almighty for his I.D.!" - McCoy
Bo Hansen
R.N. skrev
> Hvad kan dog være oprindelsen til et ord som Brovst?
Man kunne gætte på "Brosted".
Hvad i alverden kommer mon bynavnet "Formyre" af?
(Formyre ligger i Midtjylland). Og mon det udtales
med tryk på "For" eller "my"?
Bo H.
Bertel Lund Hansen
>Og de jyske byer Tarm og Lem.
Ja, det var et sted derimellem at AIDS opstod første gang.
Søren Thuesen
Sibirien ved Odense, eller..?
--
Søren
Robert Piil
<dk.kultu...@rpiil.dk> wrote:
>Sibirien ved Odense, eller..?
Der ligger også et Ægypten på Fyn.
--
Med venlig hilsen
Robert Piil
http://rpiil.dk
Kresten Nørgaard
> > - I Århus findes gaden Spanien.
Den hedder sådan fordi de spanske tropper lå her under Napoleonskrigen.
Kresten
Kresten Nørgaard
> >Og de jyske byer Tarm og Lem.
>
> Ja, det var et sted derimellem at AIDS opstod første gang.
Det påstås at det hele startede med en foboldkamp. Lem spillede i Tarm....
Kresten
Søren Thuesen
Så kan niveauet vel ikke falde længere (mere?)...
--
Søren
Søren Thuesen
> Så kan niveauet vel ikke falde længere (mere?)...
dale længere - ned? Blive lavere? Hjælp! Det bliver værre og værre.
--
Søren
Bo Hansen
"R.N." <el...@io.dk> skrev
> Visse bynavne i det nordjyske virker næsten som om de har et helt
> andet sprog deroppe. Tag bare eksempler som disse tre:
>
> Vust, Brovst og Halvrimmen!!! Hvad er det dog for noget?
Andre dele af landet kan sagtens være med. Af forskellige grunde
synes jeg fx følgende bynavne er spøjse:
Glostrup
Vallensbæk
Taastrup
Vanløse
Ballerup
Smørum
Virum
Holte
Nærum
Bagsværd
Skodsborg
Kokkedal
Nivå
Tikøb
Helsinge
Tisvildeleje
Gilleleje
Ølsted
Skævinge
Gørløse
Hundested
Værløse
Farum
Slangerup
Ølstykke
Stenløse
Rønne
Svaneke
Østermarie
Klemensker
Herlufmagle
Glumsø
Korsør
Skælskør
Vemmelev
Rude
Høng
Hvalsø
Tølløse
Ugerløse
Store Merløse
Vipperød
Mørkøv
Snertinge
Svebølle
Store Fuglede
Svinninge
Gislinge
Hørve
Fårevejle
Grevinge
Føllenslev
Lille Skensved
Bjæverskov
Hårlev
Karise
Tureby
Rønnede
Holme-Olstrup
Tappernøje
Mern
Stege
Borre
Askeby
Horbelev
Idestrup
Væggerløse
Kettinge
Harpelunde
Søllested
Fejø
Holeby
Dannemare
Rynkeby
Mesinge
Morud
Harndrup
Asperup
Veflinge
Skamby
Vissenbjerg
Glamsbjerg
Millinge
Ringe
Oure
Gudme
Humble
Bagenkop
Viuf
Bjert
Tønder
Bolderslev
Gram
Bevtoft
Vamdrup
Vorbasse
Føvling
Henne
Tistrup
Ølgod
Tarm
Hemmet
Spjald
Tim
Børkop
Barrit
Uldum
Vonge
Vandel
Stakroge
Hampen
Bording
Haderup
Hjerm
Vemb
Lemvig
Bøvlingbjerg
Harboøre
Thyborøn
Spøttrup
Fur
Vils
Odder
Beder
Malling
Hundslund
Tilst
Knebel
Balle
Galten
Mørke
Anholt
Lemming
Sorring
Them
Løsning
Nibe
Tylstrup
Vadum
Brovst
Løkken
Støvring
Bælum
Løgstør
Bo H.
Bo Hansen
"Søren Thuesen" <dk.kultu...@rpiil.dk> skrev
> > Så kan niveauet vel ikke falde længere (mere?)...
>
> dale længere - ned? Blive lavere? Hjælp! Det bliver værre og værre.
Synke dybere?
Bo H.
Ole Andersen
"Jonas Koch Bentzen" <ingen.ema...@eksempel.dk> wrote in message
news:SiGZ6.2594$MT.3...@news000.worldonline.dk...
: Bo Hansen skrev:
:
: > Når vi nu er ved aparte stednavne:
:
: Landsbyerne Mandstrup og Kvindstrup i Nordsjælland.
Du mener Manderup og Kvinderup, går jeg ud fra. De ligger ved Slangerup, så
Edens Have har vel været der i nærheden.
Ole
--
Ole Andersen
Brøndbyøster, Denmark
Remove almost half the address to reply to me.
Ole Nielsby
Robert Piil <pi...@nospam.dk> skrev:
> Der ligger også et Ægypten på Fyn.
Lidt syd for Lemvig ligger Paris og Rom.
Lige nord for Århus ligger Elev og Terp.
ON/***Fjern sneglen fra min svaradresse***
Dick
dk.kultur.sprog:
>> Det påstås at det hele startede med en foboldkamp. Lem spillede i Tarm....
>
>Så kan niveauet vel ikke falde længere (mere?)...
Dommeren kom vel nede fra Sæd ?
Søren Thuesen
> Andre dele af landet kan sagtens være med. Af forskellige grunde
> synes jeg fx følgende bynavne er spøjse:
[snip]
Det var godt nok mange! Hvilke bynavne synes du ser helt almindelige ud?
--
Søren
Søren Thuesen
Ikke drilsk: Kan et niveau synke dybere, bliver et niveau ikke lavere -
eller falder - eller daler? Kan det virkelig synke/sænke sig?
--
Søren
Søren Thuesen
> Lige nord for Århus ligger Elev og Terp.
:-)
Den vil jeg huske!
--
Søren
Bertel Lund Hansen
>> > > Så kan niveauet vel ikke falde længere (mere?)...
>> > dale længere - ned? Blive lavere? Hjælp! Det bliver værre og værre.
>> Synke dybere?
>Ikke drilsk: Kan et niveau synke dybere, bliver et niveau ikke lavere -
>eller falder - eller daler? Kan det virkelig synke/sænke sig?
Man kan sænke niveauet. Noget der blive sænket, synker vel, men
man plejer ikke at bruge det udtryk.
Søren Thuesen
> Man kan sænke niveauet. Noget der blive sænket, synker vel, men
> man plejer ikke at bruge det udtryk.
Ja, men er det så ikke noget "man" gør ved niveauet? Niveauet kan vel
ikke synke selv i sætningen: "Så kan niveauet ikke synke længere"?
Falder det ikke? Og dog...Her kommer jeg da meget i tvivl.
Eller er jeg meget ordkløvende, så "dykker" jeg bare.
--
Søren
Bo Hansen
Søren Thuesen skrev
> Det var godt nok mange! Hvilke bynavne synes du ser helt
> almindelige ud?
Mange grønlandske og færøske stednavne ser da fx helt
normale ud:
Nuussuaq
Kangerlussuaq
Maniitsoq
Tasiilaq
Kulusuk
Alluitsup Paa
Qaqortoq
Narsaq
Nanortalik
Narsarsuaq
Ikerasassuaq
Kangilinnguit
Paamiut
Aasiaat
Qasigiannguit
Ilulissat
Qeqertarsuaq
Kangaatsiaq
Uummannaq
Upernavik
Qaarsut
Pituffik
Qaanaaq
Ittoqqortoormiit
Velbastadur
Kaldbaksbotnur
Skopun
Skúvoy
Nólsoy
Hestur
Stóra Dimun
Stykkid
Skællingur
Kvivik
Midvágur
Bøur
Gásadalur
Mykines
Kollafjørdur
Oyrareingir
Langasandur
Oyri
Nordskáli
Svináir
Ljósá
Funningur
Gjógv
Funningsfjørdur
Elduvik
Skálafjørdur
Kolbanargjógv
Gøtugjógv
Glyvrar
Lambareidi
Lambi
Æduvik
Toftir
Søldarfjørdur
Skipanes
Gøtueidi
Oyndarfjørdur
Hellur
Árnafjørdur
Depil
Múli
Vidareidi
Svinoy
Húsar
Mikladalur
Tvøroyri
Frodba
Trongisvágur
Fámjin
Vágur
Lopra
Akrar
Vikarbyrgi
Bo H.
Bo Hansen
"Søren Thuesen" <dk.kultu...@rpiil.dk> skrev
> Bo Hansen wrote:
>
> > Af forskellige grunde
> > synes jeg fx følgende bynavne er spøjse:
>
> [snip]
>
> Det var godt nok mange! Hvilke bynavne synes du ser
> helt almindelige ud?
Hvilke af de nævnte bynavne synes du ikke er berettigede
til at være med på listen?
Bo H
Søren Thuesen
> Mange grønlandske og færøske stednavne ser da fx helt
> normale ud:
>
> Nuussuaq
> Kangerlussuaq
m.m.fl. [snip]
Jeg kommer sgu helt til at holde af dig :-)
--
Søren
Allan K
<p1xe...@sneakemail.com> wrote:
>Andre dele af landet kan sagtens være med. Af forskellige grunde
>synes jeg fx følgende bynavne er spøjse:
>Nivå
Sammetrækning af Nive Å, som er åen der løber gennem Nivå (tror jeg
nok). Bor der nemlig selv :-)
--
Med Venlig Hilsen/With Kind Regards
Allan Kjaergaard
website: http://www.gigashadow.dk
ICQ: 41749271
Christian Flintrup
Søren Thuesen
> Hvilke af de nævnte bynavne synes du ikke er berettigede
> til at være med på listen?
>
> Bo H
Nej, du har vel ret. Jeg er bare så vant til de bynavne, har i mange,
mange år brugt tid på at finde baggrunden for byers navne, så det virker
ikke så mærkværdigt for mig. Men når jeg læser navnene helt objektivt
igen, så giver jeg dig selvfølgelig ret.
De fleste bynavne er vel underlige i den forstand. Kommer selv
oprindeligt fra Esbjerg, som er bjerget tæt ved det sted, hvor man
esede/fiskede. Konerne satte agn på krogene og lagde dem i bakken,
fiskerne fik krogene og skyldte så fiskekonerne for arbejdet, deraf
navnet bakskul; man skyldte penge til bakken. (Undskyld, sidspring).
Bor nu ved Strib nær Middelfart, stedet for den mellemste færge til
Jylland, mellem Stribs færge og den sydligere (ved Hindsgaul?). I øvrigt
interessant at fortælle sine engelske venner, hvor man bor: "Strip at
middle fart" kommer det jo nemt til at lyde. De smiler altid...
Nok om det. Tak for navnelisten. :-)
--
Søren
Bo Hansen
"Søren Thuesen" <dk.kultu...@rpiil.dk> skrev
> Nok om det. Tak for navnelisten. :-)
Og tak for de interessante bynavnsetymologier.
I sandhedens interesse skal det siges, at jeg ikke
indtastede de mange danske, grønlandske og færøske navne
selv men blot klippede lidt i listen, der frit kan hentes
på:
http://www.postdanmark.dk/postnumre/Content/Postnr.asp
Bo H.
Bo Hansen
Christian Flintrup skrev
> > Virum
>
> Skal du genere mit hjem? :)
Det lyder som noget fra omkvædet i en børnesang.
"Virum, varmun vup, se den lille stup"
Men du kan jo bare svare igen med bynavnet Bodum.
Bo H.
Christian Iversen
>
> dale længere - ned? Blive lavere? Hjælp! Det bliver værre og værre.
"Slemmere" ? :-)
--
Regards, Christian Iversen [FIDUSO]
Flawless.Dk: [http://domains.flawless.dk]
Do you have a (broken?) IBM75GXP Drive?
Please go to [http://ibm.flawless.dk]
Christian Flintrup
> Men du kan jo bare svare igen med bynavnet Bodum.
"Bodum"!
Så er det gjort :)
I øvrigt er det egentlig sjovt at tænke på. Jeg har aldrig rigtig tænkt
over "Virum" fordi jeg selv har boet her i 15 år... Så det er helt
naturligt for mig, og jeg synger _ikke_ sange med byens navn :)
--
Christian
Bertel Lund Hansen
>Ja, men er det så ikke noget "man" gør ved niveauet?
Nej. Det man gør er at "sænke". Derved synker skibet. Det er ikke
man der synker skibet.
>Niveauet kan vel ikke synke selv i sætningen: ...
Måske ikke, men hvis du har slået hul i et skib, og det ligger på
bunden, så kan skibet ikke synke længereselv om det var dig der
sænkede det.
Henning Makholm
> Det er ikke man der synker skibet.
Kan "man" virkelig bruges i den sammenhæng?
Umiddelbart ville jeg mene at "man" og "én" forholder sig som "jeg" og
"mig" - ihvertfald for mig som type II-kasusbruger. Men på den anden
side har jeg også en fornemmelse (som jeg forsøger at bekæmpe) af at
der er et eller andet galt med ordet "én".
--
Henning Makholm "De kan rejse hid og did i verden nok så flot
Og er helt fortrolig med alverdens militær"
Peter Ole Kvint
Søren Thuesen wrote:
> > Korinth ligger på Sydfyn.
>
> Sibirien ved Odense, eller..?
Rusland i Nordsjælland!
Bo Hansen
Allan K skrev
> >Nivå
>
> Sammetrækning af Nive Å, som er åen der løber gennem Nivå (tror jeg
> nok). Bor der nemlig selv :-)
Jo, men hvoraf kommer så "Nive"? At "nive" er det samme som at
"knibe", siger Nudansk Ordbog.
Bo H.
Bertel Lund Hansen
>> Det er ikke man der synker skibet.
>Kan "man" virkelig bruges i den sammenhæng?
Jeg brugte det ikke som normalt sprog, men som metasprog om et
grammatisk problem hvor jeg gentog "man" fra de foregående
sætninger.
Det kunne sikkert godt gøres mere elegant, også med normalsprog.
Jeg kunne have skrevet:
Det er ikke en person der synker skibet.
men jeg synes ikke at min pointe kommer helt så klart frem
derved.
>Umiddelbart ville jeg mene at "man" og "én" forholder sig som "jeg" og
>"mig" - ihvertfald for mig som type II-kasusbruger.
Jeg bruger kun "en" om en person som en vittighed (uden dermed at
ville nedgøre dem der har det som normalsprog i deres dialekt).
Henning Makholm
> >Umiddelbart ville jeg mene at "man" og "én" forholder sig som "jeg" og
> >"mig" - ihvertfald for mig som type II-kasusbruger.
> Jeg bruger kun "en" om en person som en vittighed (uden dermed at
> ville nedgøre dem der har det som normalsprog i deres dialekt).
Det interessante problem er: Hvad bruger du så når du har brug for en
parallel til "man", men et andet sted i sætningen end lige som grundled?
--
Henning Makholm "You are in a little twisting
maze of passages, all different"
Bertel Lund Hansen
>Det interessante problem er: Hvad bruger du så når du har brug for en
>parallel til "man", men et andet sted i sætningen end lige som grundled?
Jo, der kunne jeg vist godt bruge "en", men "nogen",
"vedkommende" eller "en eller anden" er også muligheder, lidt
afhængig af sammenhængen.
Palle Jørgensen
>> Korinth ligger på Sydfyn.
>
> Sibirien ved Odense, eller..?
Nej -- det er et gadenavn i Århus, ligesom Spanien.
--
Palle Jørgensen, Stud.Scient., BSc
<URL:http://www.ifa.au.dk/~pallej/>
<URL:mailto:pal...@ifa.au.dk>
Henning Makholm
> >Det interessante problem er: Hvad bruger du så når du har brug for en
> >parallel til "man", men et andet sted i sætningen end lige som grundled?
> Jo, der kunne jeg vist godt bruge "en", men "nogen",
> "vedkommende" eller "en eller anden" er også muligheder,
Eksamensspøgsmål på Politiskolen:
Hvad skal man gøre når de autonome kaster sten efter en?
Hvad skal man gøre når de autonome kaster sten efter nogen?
Hvad skal man gøre når de autonome kaster sten efter vedkommende?
Hvad skal man gøre når de autonome kaster sten efter en eller anden?
eller måske (ikke blandt Bertels forslag):
Hvad skal man gøre når de autonome kaster sten efter sig?
Jeg synes kun det er "en" der virker efter hensigten.
--
Henning Makholm "Jeg mener, at der eksisterer et hemmeligt
selskab med forgreninger i hele verden, som
arbejder i det skjulte for at udsprede det rygte at
der eksisterer en verdensomspændende sammensværgelse."
Søren Thuesen
>
> Søren Thuesen <dk.kultu...@rpiil.dk> writes:
>
> >> Korinth ligger på Sydfyn.
> >
> > Sibirien ved Odense, eller..?
>
> Nej -- det er et gadenavn i Århus, ligesom Spanien.
Nå, nå, små slag. Ikke ved Odense, måske, men ved Egebjerg på Sydfyn. Se
følgende link.
http://www.birdlink.dk/lok-fyn/egebjerg.htm
Næste link omtaler et Sibirien på en cykeltur med afgang fra Ebeltoft.
Ved Nykøbing F. er der også et område ved navn Sibirien, siger Krak.
Det er mere end blot et gadenavn i Aarhus!
mvh
--
Søren
Søren Thuesen
et niveau, der synker/sænkes/daler/falder. Er det mon fordi det er
abstrakt for mig i forhold til skibet?
--
Søren
Erland Stig Bredgaard
"Bo Hansen" <p1xe...@sneakemail.com> skrev i en meddelelse
> Andre dele af landet kan sagtens være med. Af forskellige grunde
> synes jeg fx følgende bynavne er spøjse:
Jeg kan tilføje et par stykker:
Skræm (Han Herred)
Storvorde (Himmerland)
Sæby (Vendsyssel)
Humlum (Vestjylland)
Og så må vi endelig ikke glemme, at på den legendariske VLTJ-strækning
(nu Lemvigbanen) ligger Victoria Street Station - tæt ved Harboøre ;-)
Mvh.
Erland
Erland Stig Bredgaard
> Og så må vi endelig ikke glemme, at på den legendariske
VLTJ-strækning
> (nu Lemvigbanen) ligger Victoria Street Station - tæt ved Harboøre
;-)
Der er i det hele taget nogle ret 'underholdende' stationer på den
jernbane:
http://www.thyboroen.com/turisme/koereplan/49/vlt-hverdag.htm
Mvh.
Erland
Erland Stig Bredgaard
> Og så må vi endelig ikke glemme, at på den legendariske
> VLTJ-strækning (nu Lemvigbanen) ligger Victoria Street Station
> - tæt ved Harboøre ;-)
Der er i det hele taget nogle ret 'underholdende' stationer på den
Søren Thuesen
> Næste link omtaler et Sibirien på en cykeltur med afgang fra Ebeltoft.
Det fik jeg ikke med, og nu kan jeg ikke finde linket igen. Men den
skulle være god nok.
--
Søren
Søren Thuesen
> Og så må vi endelig ikke glemme, at på den legendariske VLTJ-strækning
> (nu Lemvigbanen) ligger Victoria Street Station - tæt ved Harboøre ;-)
Jeg var på vandretur deroppe i en fjorten dage for et par år siden, og
jeg husker noget om, at det skulle være en englænder, der havde slået
sig ned deroppe for mange år siden. Han skulle efter sigende have savnet
London og derfor fremstillet stationsskiltet. Senere skulle det så have
vundet hævd og være blevet officielt. Kan nogen her be- eller afkræfte
dette?
--
Søren
Bo Hansen
Søren Thuesen skrev
>
> Ved Nykøbing F. er der også et område ved navn Sibirien, siger Krak.
>
> Det er mere end blot et gadenavn i Aarhus!
Til gengæld ligger Viborg* i Rusland. Byen lå engang i
Finland, men blev annekteret af Sovjetunionen efter 2.
verdenskrig.
http://www.towns.ru/towns/viborg.html
Bo H.
*)Ses også transskriberet som Vyborg eller Wyborg.
Søren Thuesen
> Til gengæld ligger Viborg* i Rusland. Byen lå engang i
> Finland, men blev annekteret af Sovjetunionen efter 2.
> verdenskrig.
Gad vide, hvor mange danske stednavne, der findes i udlandet. Solvang
kender vi vel alle, jeg har gammel familie derovre, som emigrerede i
20erne. Desværre uden efterfølgende "rig onkel fra Amerika". Mindes også
en gammel tv-udsendelse, hvor en god fortæller, journalist (har pinligt
nok glemt navnet), fortæller om en Petersen i Sydhavet, som har
hundredvis af efterkommere, der alle er lyse i huden, taler dansk og
hedder Petersen. Lidt a la (1) Ib Michaels historie om bedstefaderen på
en sydhavsø.
(1) Ser i RO på nettet, at der ikke er accenter over a la, hvornår er
det blevet ændret? Jeg mindes noget i retning af à lá carte fra min
ungdom.
--
Søren
Søren Thuesen
> Mindes også
> en gammel tv-udsendelse, hvor en god fortæller, journalist (har pinligt
> nok glemt navnet),
Claus Weeke
--
Søren
Thomas T
"Bo Hansen" <p1xe...@sneakemail.com> wrote in message
news:9h7om8$1omp$1...@news.cybercity.dk...
>
> R.N. skrev
>
> > Hvad kan dog være oprindelsen til et ord som Brovst?
>
> Man kunne gætte på "Brosted".
I så fald ville den formodentlig have heddet "Brost" og ikke "Brovst".
Men bro er rigtigt - byen har været havneby og var før dræning og
landvindinger omgivet af sumpede områder. "-vst" er "wist" - ikke
kortspillet, men et gammeldansk ord der betyder ophold(ssted).
> Hvad i alverden kommer mon bynavnet "Formyre" af?
> (Formyre ligger i Midtjylland). Og mon det udtales
> med tryk på "For" eller "my"?
For'myre (med tryk på 2. stavelse). Myre = mose. For = for eller forn.
Thomas T.
Kilde: Bent Jørgensen: Stednavneordbog
Thomas T
>
> Søren Thuesen skrev
>
> >
> > Ved Nykøbing F. er der også et område ved navn Sibirien, siger Krak.
> >
> > Det er mere end blot et gadenavn i Aarhus!
>
> Til gengæld ligger Viborg* i Rusland. Byen lå engang i
> Finland, men blev annekteret af Sovjetunionen efter 2.
> verdenskrig.
> *)Ses også transskriberet som Vyborg eller Wyborg.
Det russiske navn transskriberes sædvanligvis Vyborg (skand., engelsk,
videnskabeligt) eller Wyborg (tysk).
Byen hed på finsk Viipuri og på svensk Viborg.
Så Viborg er en by i Rusland.
Thomas T.
Thomas T
"R.N." <el...@io.dk> wrote in message
news:9h7nqj$1mmh$1...@news.cybercity.dk...
>
> "Christian Iversen" skrev i en meddelelse
>
(klip)
>
> Vust, Brovst og Halvrimmen!!! Hvad er det dog for noget?
>
> Hvad kan dog være oprindelsen til et ord som Brovst?
Se svaret andetsteds.
> Halvrimmen skulle man tro nogen kune slå op et sted.
V'et er stumt i ordet. Tidligere hed det lige så ofte bare "Halvrimme", som
er den ubestemte form. Halvrimmen er altså et sjældent navn, idet det står i
bestemt form.
Ja, man kan slå det op i Bent Jørgensens stednavneordbog. Det er ganske
ligetil: Halv = halv. Rimme = Sandbanke. Stedet var i sin tid et af
folketingsvalgstederne i Hjørring Amt.
> Hvad med Vust - kan det mon føres tilbage til noget med ost??
Meget fantasifuldt :-)
Vust var i sin tid en ø. Hanherrederne var jo i sin tid meget mere "våde"
end nu om dage. Ønavne er ofte meget gamle, og det er Vust nok også. Det er
i hvert fald så gammelt at man ikke er helt sikker på hvad det betyder.
Enten beslægtet med det gotlandske ord varst, som betyder "jord", oprindelig
"indhegnet område", eller også er det måske dannet af en rod *ur- "fugtig,
våd". Igen slået op i samme ordbog.
Thomas T.
Peter Bjerre Rosa
> (1) Ser i RO på nettet, at der ikke er accenter over a la, hvornår er
> det blevet ændret? Jeg mindes noget i retning af à lá carte fra min
> ungdom.
Der er ikke nogen danske ord, der _skal_ skrives med accent. Til gengæld er
der ofte valgfrihed. Jeg er dog ikke sikker, om det også gælder a la
carte-eksemplet.
Mvh.
Peter
--
http://www.filmsvar.dk - online filmbrevkasse
"The simulacrum is never what hides the truth -
it is the truth that hides the fact that there is none.
The simulacrum is true." - Baudrillard
Bo Hansen
Thomas T skrev
[Snip: Etymologi om Vust, Brovst og Halvrimmen
fra Bent Jørgensens stednavneordbog]
Tak for de spændende og interessante forklaringer.
Nu mangler vi blot at finde ud af, hvad "Hørmested"
kommer af. Kan du klare den?
Bo H.
Bertel Lund Hansen
>Gad vide, hvor mange danske stednavne, der findes i udlandet. Solvang
>kender vi vel alle
Ja, men jeg vil sætte spørgsmålstegn ved at det skulle være
dansk. Jeg vil tro at det er amerikansk - komponeret af
dansktalende.
>(1) Ser i RO på nettet, at der ikke er accenter over a la, hvornår er
>det blevet ændret? Jeg mindes noget i retning af à lá carte fra min
>ungdom.
I 1986 blev "à la carte" ændret til "a la carte", og tak for det.
O-V R:nen
> Bo Hansen wrote:
> > Til gengæld ligger Viborg* i Rusland.
> Gad vide, hvor mange danske stednavne, der findes i udlandet.
(Navnet på "den gamle russiske by" (som der stod på et skilt ved
Viborg slot under sovjettiden) Viborg er nok ikke *dansk*, bare
fællesoldnordisk.)
Thomas T
Det er tidligere heddet Hormstrup eller Hørmstrop. "-sted" er altså en
omfortolkning, det skulle have været "-strup". "Hørme-" har nok heller ikke
noget med lugt at gøre, men er måske navnet "Hermod", dvs. "Hermods
udflytterby".
Thomas T.
Thomas T
"Søren Thuesen" <dk.kultu...@rpiil.dk> wrote in message
news:3B38AB55...@rpiil.dk...
> Bo Hansen wrote:
>
(klip)
>
> (1) Ser i RO på nettet, at der ikke er accenter over a la, hvornår er
> det blevet ændret? Jeg mindes noget i retning af à lá carte fra min
> ungdom.
Det er lige en accent for meget: "à la carte", lige som på fransk. Men nu om
dage bruger man sædvanligvis ikke accent grave (à, è osv.) i vendinger der
bruges i dansk. I en i øvrigt dansk sætning ville man derfor skrive "a la
carte". Man nøjes med en - frivillig - accent aigu (é), men kun for at
markere tryk eller lignende. Det ville derfor normalt ikke være rigtigt at
anvende accent aigu i stedet for grave, som hvis man skrev "á la carte".
Thomas T.
Thomas T
"O-V R:nen" <Otto-Ville...@ling.helsinki.fi.invalid> wrote in message
news:gthex36...@donner.ling.helsinki.fi...
> Søren Thuesen <dk.kultu...@rpiil.dk> writes:
> > Bo Hansen wrote:
>
> > > Til gengæld ligger Viborg* i Rusland.
>
> > Gad vide, hvor mange danske stednavne, der findes i udlandet.
Der er rigtig mange danske stednavne i udlandet: Skåne og Sydslesvig er
fyldt med dem.
> (Navnet på "den gamle russiske by" (som der stod på et skilt ved
> Viborg slot under sovjettiden) Viborg er nok ikke *dansk*, bare
> fællesoldnordisk.)
Vyborg (den russiske version af svensk: Viborg) er i hvert fald ikke opkaldt
efter den danske by. Så det er ikke et dansk stednavn i udlandet. Det er et
svensk/nordisk stednavn som nu (siden 2. verdenskrig) ligger uden for
Norden.
I øvrigt hed den danske by Viborg oprindelig Vibjerg (Viberg), men dette
blev på et tidspunkt omfortolket til Viborg.
Thomas T.
Peter Bjerre Rosa
> Det er tidligere heddet Hormstrup eller Hørmstrop. "-sted" er altså en
> omfortolkning, det skulle have været "-strup". "Hørme-" har nok heller
ikke
> noget med lugt at gøre, men er måske navnet "Hermod", dvs. "Hermods
> udflytterby".
Så fik vi efter en lang (og spændende) debat omsider svar på mit initierende
spørgsmål. (Bruger jeg egentlig ordet 'initierende' korrekt?)
Tak for det, Thomas! Og tak til dig, Bo, for at spørge til Thomas'
stednavneordbog.
P. Larsen
"Peter Bjerre Rosa" <Peter...@mobilixnet.dk> wrote in message
news:9h76el$g5s$1...@sunsite.dk...
> "Bertel Lund Hansen" <nosp...@lundhansen.dk> skribis:
> > >- I Viborg er der en gade ved navn Navnløs.
> >
> > Korinth ligger på Sydfyn.
> Og ifølge TV-2's nye album ligger Amerika ved Skanderborg.
tjaa - da jeg hørte den sang tænkte jeg først på den "loppegift" fabrik der
hed Amerika. Jeg ved ikke om de solgte andet, men i 80'erne købte vi nogle
gule tingester der blev hængt i lofterne for at dræbe lus og loppe på
husdyr. Forretningen hed Amerika, og lå et sted i Vestjylland - helt præsist
hvor kan jeg ikke huske.
--
P. Larsen
R.N.
"Thomas T" <skrev i en meddelelse
>
> "R.N." wrote > >
> >
> > Vust, Brovst og Halvrimmen!!! Hvad er det dog for noget?
> >
> > Halvrimmen skulle man tro nogen kune slå op et sted.
>
> V'et er stumt i ordet. Tidligere hed det lige så ofte bare "Halvrimme",
som
> er den ubestemte form. Halvrimmen er altså et sjældent navn, idet det står
i
> bestemt form.
>
> Ja, man kan slå det op i Bent Jørgensens stednavneordbog. Det er ganske
> ligetil: Halv = halv. Rimme = Sandbanke. Stedet var i sin tid et af
> folketingsvalgstederne i Hjørring Amt.
>
> > Hvad med Vust - kan det mon føres tilbage til noget med ost??
>
> Meget fantasifuldt :-)
>
Hmm, jeg har en gang hørt at man på een eller anden jysk dialekt bruger
ordet 'vust' for ost. ;-)
> Vust var i sin tid en ø. Hanherrederne var jo i sin tid meget mere "våde"
> end nu om dage. Ønavne er ofte meget gamle, og det er Vust nok også. Det
er
> i hvert fald så gammelt at man ikke er helt sikker på hvad det betyder.
> Enten beslægtet med det gotlandske ord varst, som betyder "jord",
oprindelig
> "indhegnet område", eller også er det måske dannet af en rod *ur- "fugtig,
> våd". Igen slået op i samme ordbog.
Tak fordi du har slået ordene op. (incl. Brovst) Det var da nogle
interessante og fyldige
forklaringer - kommer ovenikøbet helt m i det gotlandske.
M.v.h. Ruth
Bertel Lund Hansen
>Så fik vi efter en lang (og spændende) debat omsider svar på mit initierende
>spørgsmål. (Bruger jeg egentlig ordet 'initierende' korrekt?)
Ikke helt efter min mening. "Indledende" forekommer mig det
naturlige valg. "Initiere" er jeg vant til at bruge i en
sammenhæng hvor noget bliver forberedt/sat op. Spørgsmålet bliver
jo bare knaldet af med det samme.
R.N.
"O-V R:nen" <skrev
> Søren Thuesen <> writes:
>
> > > Til gengæld ligger Viborg* i Rusland.
>
> > Gad vide, hvor mange danske stednavne, der findes i udlandet.
>
for nylig hørt om Holberg, et lille sted oprettet af danskere først i
1800-tallet
på det nordligste Vancouver Island. Og i nærheden to andre små steder med
danske navne.
Der var eksempelvis også noget i retning af en dansk koloni i Nicaragua i
1920'erne, men kender ikke noget navn på det sted.
M.v.h. Ruth
Thomas T
"R.N." <el...@io.dk> wrote in message news:9haq56$f39$1...@news.cybercity.dk...
>
> "Thomas T" <skrev i en meddelelse
> >
> > "R.N." wrote > >
> > >
>
> >
> > Meget fantasifuldt :-)
> Hmm, jeg har en gang hørt at man på een eller anden jysk dialekt bruger
> ordet 'vust' for ost. ;-)
Jeg synes det var fantasifuldt at en by skulle hedde "ost".
Det er rigtigt at ost på en eller flere dialekter hedder således, jeg kan
bare ikke lige huske hvilke(n).
De fleste steder i Jylland har man dog w og ikke v foran u: "wust".
>
> Tak fordi du har slået ordene op. (incl. Brovst) Det var da nogle
> interessante og fyldige
> forklaringer - kommer ovenikøbet helt m i det gotlandske.
Skulle det være en anden gang.
Thomas T.
Peter Bjerre Rosa
> naturlige valg. "Initiere" er jeg vant til at bruge i en
> sammenhæng hvor noget bliver forberedt/sat op. Spørgsmålet bliver
> jo bare knaldet af med det samme.
Lidt den samme besked fik jeg af en vejleder engang på universitetet, da jeg
indledte en rapport med "Min initierende undren var [...]". Jeg mente
dengang som nu, at der faktisk var en pointe i at bruge "initierende" frem
for "indledende", fordi det netop skulle vise, at min undren var det, der så
at sige satte projektet i gang.
Det samme gør sig gældende her. Mit indledende indlæg satte en lang
diskussion i gang, så det var på en måde initerende for debatten. Eller
hvad? Et opslag i NDO viser, at jeg måske er helt på gale veje. Den siger,
at initiere betyder indvi/optage.
Hm. Jeg ved snart ikke. Hvis "initierende" bliver opfattet som malplaceret,
vil jeg undlade at bruge det.
Bo Hansen
"Peter Bjerre Rosa" <Peter...@mobilixnet.dk> skrev
> Mit indledende indlæg satte en lang
> diskussion i gang, så det var på en måde initerende for
> debatten. Eller hvad? Et opslag i NDO viser, at jeg måske er
> helt på gale veje. Den siger, at initiere betyder indvi/optage.
I min udgave af Nudansk Ordbog er der nu nævnt to betydninger.
Din brug af ordet kunne med lidt god vilje falde ind under
betydning 2:
initiere
1. initiere ng optage nogen i en kreds af mennesker
= INDVI, INDFØRE
2. initiere ngt tage initiativ til noget = FORANSTALTE
Jeg ville dog som Bertel foretrække "indledende" eller
i den aktuelle sammenhæng "oprindelige".
Der er et andet ord, der måske spøger, nemlig "initial(e)".
Herom siger Nudansk Ordbog:
initial2
1. som udgør begyndelsen af noget =/= FINAL
Bo H.
Bo Hansen
Thomas T skrev
> > Tak fordi du har slået ordene op. (incl. Brovst) Det var da nogle
> > interessante og fyldige
> > forklaringer - kommer ovenikøbet helt m i det gotlandske.
>
> Skulle det være en anden gang.
Forslag:
I gruppen FAQ kunne vi snildt have et lille afsnit med korte
optaler af gode opslagsbøger. Ud over faktuelle oplysninger
som titel, forfatter og forlag kunne der være en kort
beskrivelse af bogens indhold.
Bent Jørgensens stednavneordbog, som omtales i denne tråd
ville være en oplagt kandidat til listen. En anden god bog,
der tit benyttes som kilde her i gruppen, er T.
Vogel-Jørgensens "Bevingede Ord".
Bo H.
Karin Trabolt
"Peter Bjerre Rosa" <Peter...@mobilixnet.dk> skrev i en meddelelse
news:9hau8d$k57$1...@sunsite.dk...
> "Bertel Lund Hansen" <nosp...@lundhansen.dk> skribis:
> > Ikke helt efter min mening. "Indledende" forekommer mig det
> > naturlige valg.
> Det samme gør sig gældende her. Mit indledende indlæg satte en lang
> diskussion i gang, så det var på en måde initerende for debatten. Eller
> hvad? Et opslag i NDO viser, at jeg måske er helt på gale veje. Den siger,
> at initiere betyder indvi/optage.
Jo, men NDO (1998) har jo også betydningen "at tage initiativ til noget =
foranstalte" med.
Så principielt synes jeg du har ret, men formen "initierende" er ikke
almindelig.
KT
Bo Hansen
"Thomas T" <t...@thomasSLETDETTEthorsen.dk> skrev
> Vyborg (den russiske version af svensk: Viborg) er i hvert
> fald ikke opkaldt efter den danske by.
Det er der vist heller ingen, der har hævdet i denne tråd.
Andet led "-borg" må have samme betydning / etymologi i de
to bynavne.
Kunne der tænkes at være sammenfald i etymologien for første
led "Vy-"/"Vi"?
Bo H.
Peter Bjerre Rosa
> Jo, men NDO (1998) har jo også betydningen "at tage initiativ til noget =
> foranstalte" med.
Hm, nu må jeg virkelig til at få mig en ny udgave af NDO (min er fra 1992).
Det er tredje gang på en uge, at min gamle ikke har kunnet følge med jeres.
> Så principielt synes jeg du har ret, men formen "initierende" er ikke
> almindelig.
Jeg kan godt lide at være ualmindelig, så jeg beholder formen lidt endnu. :)
Mvh.
Peter
Peter Bjerre Rosa
> I min udgave af Nudansk Ordbog er der nu nævnt to betydninger.
Min udgave er vist forældet.
> Din brug af ordet kunne med lidt god vilje falde ind under
> betydning 2:
Det glæder mig.
> Jeg ville dog som Bertel foretrække "indledende" eller
> i den aktuelle sammenhæng "oprindelige".
"Indledende" er et selvfølgelig et udmærket ord, men det kan være godt at
variere sit sprog ind imellem. Derfor ville jeg bare sikre mig, at
"initierende" ikke var direkte forkert.
> Der er et andet ord, der måske spøger, nemlig "initial(e)".
Det ord kendte jeg ikke (i dén betydning). Her er min ordbog også
bagefter... Suk!
Thomas T
>
> "Thomas T" <t...@thomasSLETDETTEthorsen.dk> skrev
>
> > Vyborg (den russiske version af svensk: Viborg) er i hvert
> > fald ikke opkaldt efter den danske by.
>
> Det er der vist heller ingen, der har hævdet i denne tråd.
Søren Thuesen skrev "Gad vide, hvor mange danske stednavne, der findes i
udlandet" som svar på din bemærkning om "Til gengæld ligger Viborg* i
Rusland. (klip)"
Det KAN opfattes som om Søren Thuesen opfattede Viborg i Rusland som et
dansk stednavn. Jeg ville bare gerne slå fast at Vyborg ikke er opkaldt
efter Viborg.
> Andet led "-borg" må have samme betydning / etymologi i de
> to bynavne.
Nej/ja. Vyborg ender på -borg. Viborg ender egentlig på -b(j)erg! Viborgs
"-borg" er en omfortolkning af et ældre "-b(j)erg". Men -borg/-burg på
dansk, svensk, tysk og andre germanske sprog er af samme oprindelse.
Russiske navne på "-borg" eller "-burg", Vyborg, Sankt-Peterburg mfl. har
lånt dette led - eller hele navnet - fra svensk eller tysk. Ordene borg og
bjerg er i øvrigt indbyrdes beslægtede.
> Kunne der tænkes at være sammenfald i etymologien for første
> led "Vy-"/"Vi"?
Ikke utænkeligt. Jeg har engang set hvad Vy- i Vyborg kommer af, men kan
ikke huske det. Den svenske version, som sandsynligvis er ophav til den
moderne russiske form, er "Viborg", altså "Vi-" ligesom den danske Viborg.
Men om de to "Vi-" er de samme, ved jeg altså ikke.
Thomas T.
Torsten
> Søren Thuesen skrev:
>>Gad vide, hvor mange danske stednavne, der findes i udlandet. Solvang
>>kender vi vel alle
> Ja, men jeg vil sætte spørgsmålstegn ved at det skulle være
> dansk. Jeg vil tro at det er amerikansk - komponeret af
> dansktalende.
I Australien ligger der en by, der hedder Denmark.
/Torsten
Bo Hansen
Søren Thuesen skrev
> Gad vide, hvor mange danske stednavne, der findes i udlandet.
Mere end 900 af de mest almindelige ord på engelsk siges at
komme fra vikingerne, fx: sky / sky, skin / skind, skirt /
skørt, husband / husbond(e), window / vindue etc.
I England er der mere end 600 landsbynavne, som kan føres
direkte tilbage til vikingerne, fx Grimsby, Thoresby, Brimtoft
og Langtoft.
Se evt mere her: http://www.geocities.com/d_yuen_d/explore.htm
Også i Normandiet, Frankrig, støder man på stednavne med nordisk
oprindelse, fx: Bouquetot - Bøketoft, Caudebec - Kaldebekk,
Cricqueboef - Kirkeby, Espelont - Ospelund, Les Houges - Haugene
Lintuit - Lindtvedt, Longuedalle - Langedal, Torgistorp -
Torgilstorp og Vittefleur - Hvitfloden.
I Rusland har blandt andet disse stednavne angiveligt nordisk
(norsk) oprindelse: Essup, Ulvorsi, Gelandri, Aifor, Barufors
og Strukun
Kilde:
http://students.washington.edu/cfritsch/finvikings.html
- hvor man endvidere kan læse om nordiske navne på
Orkneyøerne og i Irland.
Bo H.
Torsten
> I Rusland har blandt andet disse stednavne angiveligt nordisk
> (norsk) oprindelse: Essup, Ulvorsi, Gelandri, Aifor, Barufors
> og Strukun
Svansk er vel mere sandsynligt. Fors er svensk, foss er norsk.
/Torsten
O-V R:nen
> Kunne der tænkes at være sammenfald i etymologien for første
> led "Vy-"/"Vi"?
Ja (begge "helligdom" elns).
Torsten
>> >Desuden ligger Paris i USA.. :-)
>>
>> Og i Nordjylland.
> Nej. Den ligger i nærheden af Rom og Korinth i Vestjylland
Og dermed ret langt fra Åbenrå i København.
/Torsten
Erland Stig Bredgaard
"Torsten" <vi...@fraqz.archeron.dk> skrev i en meddelelse
Nej, det er trods alt tættere på Godthåb (i Nordjylland...)
Mvh.
Erland
D. Hamigen
dage siden bl.a.:
...blot et gadenavn i Aarhus!
Fy!
Århus er gudskelov ikke en af de alt for mange byer som gik
tilbage til retskrivningen fra før cirka 1949 e.Kr.
:-)
--
Mvh.: JG
Besøg nødigt om end gerne www.grandt-aarhus.dk
D. Hamigen
Bo Hansen skrev forleden:
>
> Og de jyske byer Tarm og Lem.
>
Og så' der jo også den agressive Styrt-om ved Aabenraa og
den mere pacifistiske Springforbi nord for hovedstaden.
Altså den i Danmark. Hovedstaden altså. I Danmark.
Bertel Lund Hansen
>Århus er gudskelov ikke en af de alt for mange byer som gik
>tilbage til retskrivningen fra før cirka 1949 e.Kr.
... og heldigvis behøver man ikke tage sig af om de andre har
gjort det. Disse to bemærkninger giver mig en særlig RO i sindet:
Danske stednavne skal som hovedregel skrives med å:
...
Det er således altid korrekt at skrive danske stednavne
med å.
Ole Andersen
"Bertel Lund Hansen" <nosp...@lundhansen.dk> wrote in message
news:lo9rjts8ic4dacoph...@sunsite.dk...
: D. Hamigen skrev:
:
: >Århus er gudskelov ikke en af de alt for mange byer som gik
: >tilbage til retskrivningen fra før cirka 1949 e.Kr.
:
: ... og heldigvis behøver man ikke tage sig af om de andre har
: gjort det. Disse to bemærkninger giver mig en særlig RO i sindet:
:
: Danske stednavne skal som hovedregel skrives med å:
: ...
: Det er således altid korrekt at skrive danske stednavne
: med å.
Desværre gælder noget tilsvarende ikke for personnavne.
På http://www.royal-service.dk/aaager/ er et ganske fælt tilfælde.
Ole
--
Ole Andersen
Brøndbyøster, Denmark
Remove almost half the address to reply to me.
Bertel Lund Hansen
>Desværre gælder noget tilsvarende ikke for personnavne.
Enig.
>På http://www.royal-service.dk/aaager/ er et ganske fælt tilfælde.
Ja, det kræver læsning af den lille artikel før man ved hvad han
hedder.
Ole Andersen
: Ole Andersen skrev:
...
: >På http://www.royal-service.dk/aaager/ er et ganske fælt tilfælde.
:
: Ja, det kræver læsning af den lille artikel før man ved hvad han
: hedder.
Aåger. Nå nej.
Beskrivelsen af navnets oprindelse er desuden så tilpas detaljeret at jeg
ikke rigtig tror på den. Måske har jeg hørt for mange vandrehistorier og
urban legends.
kautaq
> Søren Thuesen skrev
> > Det var godt nok mange! Hvilke bynavne synes du ser helt
> > almindelige ud?
> Mange grønlandske og færøske stednavne ser da fx helt
> normale ud:
> Kulusuk
Jf. Tarm og Lem, nej...
I mange danske stednavne indgår forskellige dele
af den menneskelige anatomi, fx. næse, øre og kæbe.
Det samme gør sig gældende i de grønlanske stednavne.
Jeg ved ikke med Kulusuk, men det skulle ikke undre
mig om ikke endelsen -usuk - også i dette tilfælde
er beslægtet med ordet 'pik' i betydningen 'fremspring'
eller 'spids'.
> Alluitsup Paa
> Qaqortoq
> Narsaq
> Nanortalik
[snip]
Hvad med Sisimiut (snøft)
--
Mike http://home2.inet.tele.dk/kautaq
kautaq
> Jeg kan tilføje et par stykker:
> Humlum (Vestjylland)
Jeg kendte på et tidspunkt et rockorkester her i Århus.
De startede ud med at kalde sig "Home Alone".
Sangeren var på besøg hos sin mor og hun spurgte selvfølgelig
til hvordan det gik med musikken og hvad orkestret hed.
"Vi kalder os Home Alone"
"Humme-lum, det kan man da ikke kalde sig!"
Sidste gang jeg kørte forbi Humlum tog jeg et billede
af byskiltet, så historien ikke forsvinder ud i glemslen.
Humlum betyder enten "bebyggelsen ved bakkeknolden"
eller "bebyggelsen hvor der dyrkes humle"
Gyldendals Stednavne ordbog.
--
Mike http://home2.inet.tele.dk/kautaq
kautaq
> I gruppen FAQ kunne vi snildt have et lille afsnit med korte
> optaler af gode opslagsbøger.
> Bent Jørgensens stednavneordbog, som omtales i denne tråd
> ville være en oplagt kandidat til listen.
Til orientering: det er den fra Gyldendal og den eneste
stednavneordbog i handlen - ifølge diverse boghandlere.
--
Mike http://home2.inet.tele.dk/kautaq
Bertel Lund Hansen
>"Vi kalder os Home Alone"
>"Humme-lum, det kan man da ikke kalde sig!"
Skal I have den med "The Lejrbåls" igen?
Bo Hansen
Bertel Lund Hansen skrev
> Skal I have den med "The Lejrbåls" igen?
Ja tak.
Bo H.
Bertel Lund Hansen
>> Skal I have den med "The Lejrbåls" igen?
>Ja tak.
Et band der hed "The Reliables" skulle på turné, og det var
Johnny Reimar der skulle arrangere den. Bandet ringede til ham
for at aftale med plakater og sådan noget, og så spurgte han
lige:
- Hvad hedder bandet?
- The Reliables.
- Nåh, The Lejrbåls. Okay.
Jeg kan ikke huske om de var klar over miseren med det samme,
eller det først gik op for dem da plakaterne var trykt og hængt
op, men i hvert fald tænkte de: Nå ja, så hedder vi The Lejrbåls.
Og jeg som altid havde opfattet det som en fed ironi ...