Lugte og dufte
Claus E Beyer
lugtesansen kan registrere enten "en dejlig lugt", også kaldet duft"
eller noget ubehageligt, "en dårlig lugt". Hvis den ubehagelige lugt
er stærk og (meget) ubehagelig, kaldet jeg det "at stinke/"en stank".
Jeg er nogle gange blevet "angrebet" for at sige "at noget lugter godt".
Det hedder "det dufter", bliver jeg "korrigeret".
Hvis man ikke længere kan bruge ordet "lugte" neutralt, hvilket ord
erstatter så min betydning af "at lugte" ?
Er vi ved at inddele "lugtesansen" i både en "lugtesans" og en
"duftesans" ?
Er det evt. mit sprogbrug der er lidt "gammeldags" ?
Claus
-----
NB! Skal "at se" på et tidspunkt mon også deles op i to verber, afhængigt af om man ser på
noget skønt/behageligt eller på noget grimt/ubehageligt ?
Hans H.V. Hansen
...
> Jeg er nogle gange blevet "angrebet" for at sige "at noget lugter godt".
> Det hedder "det dufter", bliver jeg "korrigeret".
De fleste vil nok sige, at fx. blomster og parfume 'dufter' - men
generelt er 'lugter' da helt OK, synes jeg
...
> NB! Skal "at se" på et tidspunkt mon også deles op i to verber, afhængigt
> af om man ser på noget skønt/behageligt eller på noget grimt/ubehageligt ?
Det kan man vel aldrig på forhånd udelukke! :)
Men i en rum tid vil man sikkert kunne klare sig med fx. 'nyde synet af
noget' eller 'væmmes ved synet af noget (andet)' - eller andre, lignende
omskrivninger?
--
med venlig hilsen
Hans
Uffe Holst
In an article of 5 Mar 2002 Claus E Beyer wrote:
> Jeg er nogle gange blevet "angrebet" for at sige "at noget lugter godt".
> Det hedder "det dufter", bliver jeg "korrigeret".
Ja, det kender jeg godt. Hvis jeg siger "blomsten lugter godt", får jeg at
vide, at "den lugter ikke, den dufter godt".
> Er det evt. mit sprogbrug der er lidt "gammeldags" ?
Det tror jeg. Jeg er selv sølle 30 år gammel, men de folk, der korrigerer
mig, er alle yngre end mig, eller endog børn. Jeg synes i høj grad, at det
virker som om, at den yngre generation forudsætter noget negativt i
forbindelse med ordet "lugter". Stikker man nogle børn en gammel sur mælk
op i hovedet, siger de f.eks. "adrr, den lugter", hvorimod jeg ville have
sagt "adrr, den lugter dårligt"
--
Uffe Holst
Henny Stewart
"Claus E Beyer" <ceb...@hotmail.com> skrev i en meddelelse
news:a6250q$av0u2$3...@ID-62896.news.dfncis.de...
> Jeg er nogle gange blevet "angrebet" for at sige "at noget lugter
godt".
> Det hedder "det dufter", bliver jeg "korrigeret".
Jeg mener helt bestemt, at det er korrekt at sige: "Det lugter godt".
> Hvis man ikke længere kan bruge ordet "lugte" neutralt, hvilket ord
> erstatter så min betydning af "at lugte" ?
Er problemet ikke snarere, at "lugte" skal kvalificeres for at være
neutralt? Med andre ord: "Det lugter" betyder automatisk:" Det lugter
dårligt".
Det er lidt lige som "at drikke". "Han drikker" betyder nærmest pr.
automatik: "Han drikker for meget", mens "drikker" i "han drikker
mælk" ikke indeholder nogle vurderinger.
> Er vi ved at inddele "lugtesansen" i både en "lugtesans" og en
> "duftesans" ?
Det tror jeg ikke.
> Er det evt. mit sprogbrug der er lidt "gammeldags" ?
Det tror jeg heller ikke.
--
Henny
Tom Wagner
<ceb...@hotmail.com> wrote:
>Hvis man ikke længere kan bruge ordet "lugte" neutralt, hvilket ord
>erstatter så min betydning af "at lugte" ?
Jeg bruger vist ordet som du.
Man kan lugte til noget (ikke dufte til noget).
Hvis det, man lugter til, lugter godt, siger man, at det dufter, hvis
det lugter dårligt, stinker det.
Tom
Peter Makholm
> Verbet "lugte" er for mig et helt neutralt ord, jeg bruger såfremt
Enig.
--
Emacs er det eneste moderne styresystem der ikke er multitrådet.
Lisbeth Jakobsen
news:a6250q$av0u2$3...@ID-62896.news.dfncis.de...
> Verbet "lugte" er for mig et helt neutralt ord, jeg bruger såfremt
> lugtesansen kan registrere enten "en dejlig lugt", også kaldet duft"
> eller noget ubehageligt, "en dårlig lugt". Hvis den ubehagelige lugt
> er stærk og (meget) ubehagelig, kaldet jeg det "at stinke/"en stank".
>
> Jeg er nogle gange blevet "angrebet" for at sige "at noget lugter godt".
> Det hedder "det dufter", bliver jeg "korrigeret".
>
Jeg er nok en af dem der ville rette dig :o)
Hvis min mad lugter vil jeg ikke spise den. Hvis det modsatte var
tilfældet ville jeg sige at den duftede godt. Egentlig dobbeltkonfekt,
men omvendt er "lugter godt" for mig en selvmodsigelse.
Hilsen
Lisbeth
~Hvis din næse løber og dine fødder lugter, så vender du forkert~
--
Posted via Mailgate.ORG Server - http://www.Mailgate.ORG
Bertel Lund Hansen
>Verbet "lugte" er for mig et helt neutralt ord
Ditto.
>eller noget ubehageligt, "en dårlig lugt".
Hvis noget lugter, så lugter det dårligt. Begge udtryk kan
bruges.
>Hvis den ubehagelige lugt er stærk og (meget) ubehagelig,
>kaldet jeg det "at stinke/"en stank".
... eller "det hørmer/en hørm".
>Jeg er nogle gange blevet "angrebet" for at sige "at noget lugter godt".
>Det hedder "det dufter", bliver jeg "korrigeret".
Det vil jeg ikke bøje mig for selv om jeg ved at nogle bruger
ordet sådan. Ting kan godt lugte godt.
>Hvis man ikke længere kan bruge ordet "lugte" neutralt, hvilket ord
>erstatter så min betydning af "at lugte" ?
Det kan ikke erstattes, for man kan ikke dufte til noget. Den
aktive handling er neutral og hedder "at lugte (til noget)".
>Er vi ved at inddele "lugtesansen" i både en "lugtesans" og en
>"duftesans" ?
Nogle er.
>Er det evt. mit sprogbrug der er lidt "gammeldags" ?
Ikke endnu.
>NB! Skal "at se" på et tidspunkt mon også deles op i to verber, afhængigt af om man ser på
>noget skønt/behageligt eller på noget grimt/ubehageligt ?
Man har ikke det problem med synet eller hørelsen. Hvorfor mon
ikke?
--
Bertel
http://lundhansen.dk/bertel/ FIDUSO: http://fiduso.dk/
Søren Olsen
> Man har ikke det problem med synet eller hørelsen. Hvorfor mon
> ikke?
>
Måske synes man at olfaktorisk ubalance er værre end ubalance på de andre områder (jvf dog
EkstraBladets neologisme fra slutfirserne -- en 'øjebæ').
--
Søren O
Det er utroligt vigtigt ...
Bertel Lund Hansen
>Måske synes man at olfaktorisk ubalance er værre
>end ubalance på de andre områder
Næppe. Støj er en plage som man ofte kun i begrænset omfang kan
trække sig væk fra - og fastboende naboer kan ikke.
>(jvf dog EkstraBladets neologisme fra slutfirserne -- en 'øjebæ').
Åh nej! Lad endelig det ord hvile i sin grav i fred.
Niels Søndergaard
>>(jvf dog EkstraBladets neologisme fra slutfirserne -- en 'øjebæ').
>
>Åh nej! Lad endelig det ord hvile i sin grav i fred.
Hvorfor dog det? Jeg synes, det er et fint og dækkende ord. Men jeg er
også noget for mig selv. Jeg synes fx, at den sorte diamant,
Sprechelsens triumfbue og operahuset i Sydney er øjebæer.
--
Mvh
Niels Søndergaard
Poul Erik Jørgensen
"Uffe Holst" <u...@post6.tele.dk> skrev i en meddelelse
news:r3.l3.PI2tA6...@post6.tele.dk...
>Det tror jeg. Jeg er selv sølle 30 år gammel, men de folk, der korrigerer
mig, er alle yngre end mig, eller endog børn. Jeg synes i høj grad, at det
virker som om, at den yngre generation forudsætter noget negativt i
forbindelse med ordet "lugter".<
Den neutrale betydning er bevaret i sammensætninger: lugteorgan, lugtenerve,
lugtesalt, mens den negative ses i ord som lugtfjerner eller lugtgener.
Verbet lugte er blevet udtalt negativt. Sproghistorien vrimler med den
slags. Mange af ordene bliver så tabuiserede, at de forsvinder ud af
sproget. Vejen er stort set altid den samme:
1. ordet er neutralt (eller måske endda positivt). 2 ordet bliver negativt.
3. ordet bliver dybt negativt og "grimt". 4. ordet opgives eventuelt.
Jeg kan ikke på stående fod nogen danske eksempler, men et par tyske
illustrerer det.
På gammel tysk havde man ordet stinken i betydningerne dufte, lugte
(neutalt), stinke. I dag kun i den sidste betydning, ordet er altså blevet
negativt.
Dirne betød på gammel tysk en jomfru, senere en tjenestepige, idag er det en
luder - undtagen i dialekter, hvor den neutrale betydning er bevaret (fx i
Dirndl); ordet eksisterer på gammeldansk i formen terne.
Et tysk ord, der helt forsvandt ud af sproget er Braut-Lauf: bryllup, det
samme som det danske ord. Ordet kom på tysk mere og mere til at fokusere på,
at brudgommen løb efter bruden for at ... æhhh fuldbyrde kønsakten. Ordet
blev til sidst opgivet, da det i folks bevidsthed alene blev forbundet med
det seksuelle. Man gik så over til at bruge det mere neutrale Hochzeit.
Poul Erik Jørgensen
Bertel Lund Hansen
>Hvorfor dog det? Jeg synes, det er et fint og dækkende ord.
Det er en ørebæ.
>Men jeg er også noget for mig selv. Jeg synes fx, at den sorte diamant,
>Sprechelsens triumfbue og operahuset i Sydney er øjebæer.
Jeg er ikke specielt begejstret for den nye triumfbue. Den sorte
diamants ydre er okay til pæn, men Operahuset i Sydney er
ekstremt flot tænkt og halvt udført. Den ydre form er fænomenal.
Det kunne være blevet til verdens ottende vidunder.
Karin Trabolt
> Jeg er nogle gange blevet "angrebet" for at sige "at noget lugter godt".
> Det hedder "det dufter", bliver jeg "korrigeret".
Du får støtte af NDO 2001 som har eksemplet "sæben lugter godt".
KT
Niels Søndergaard
>Niels Søndergaard skrev:
>
>>Hvorfor dog det? Jeg synes, det er et fint og dækkende ord.
>
>Det er en ørebæ.
>
>>Men jeg er også noget for mig selv. Jeg synes fx, at den sorte diamant,
>>Sprechelsens triumfbue og operahuset i Sydney er øjebæer.
>
>Jeg er ikke specielt begejstret for den nye triumfbue. Den sorte
>diamants ydre er okay til pæn, men Operahuset i Sydney er
>ekstremt flot tænkt og halvt udført. Den ydre form er fænomenal.
>Det kunne være blevet til verdens ottende vidunder.
Jeg er som sagt uenig, men også klar over, at jeg står ret alene med
det synspunkt.
--
Mvh
Niels Søndergaard
Niels Søndergaard
>Du får støtte af NDO 2001 som har eksemplet "sæben lugter godt".
Jeg kan slet ikke forstå diskussionen. Selvfølgelig kan noget lugte
godt, ligesom noget kan lugte surt, sødt, råddent, himmelsk eller
dårligt. "Lugte" er efter min mening et neutralt ord.
--
Mvh
Niels Søndergaard
Claus E Beyer
news:i1ja8u4qbnrsrnrko...@4ax.com...
Diskussionen er vel ganske forståelig, da langtfra alle har den samme
"neutrale" opfattelse af verbet "lugte", som du og jeg har.
Claus
Bertel Lund Hansen
>Jeg kan slet ikke forstå diskussionen.
Er du ikke enig i at hvis man siger at noget lugter, så lugter
det dårligt?
Per Vadmand
"Bertel Lund Hansen" <nos...@lundhansen.dk> skrev i
> Er du ikke enig i at hvis man siger at noget lugter, så lugter
> det dårligt?
Jo, når det står alene. Men udtrykket "det lugter godt" er også almindelig
sprogbrug.
Som min gamle ven Per Sanderhage plejer at sige: "Hvis penge overhovedet
lugter, så lugter de godt!"
PerV
Bertel Lund Hansen
>Jo, når det står alene. Men udtrykket "det lugter godt" er også almindelig
>sprogbrug.
Enig.
Niels Søndergaard
>Niels Søndergaard skrev:
>
>>Jeg kan slet ikke forstå diskussionen.
>
>Er du ikke enig i at hvis man siger at noget lugter, så lugter
>det dårligt?
Nej. Det kan også være en interessant lugt. Ikke nødvendigvis dårlig.
Men det, jeg mente, var, at man godt kan sige, at noget lugter godt.
Derimod synes jeg ikke, man kan sige, at noget dufter dårligt.
Og jeg synes slet ikke, man kan dufte til noget - men det er en anden
diskussion.
--
Mvh
Niels Søndergaard
Bertel Lund Hansen
>>Er du ikke enig i at hvis man siger at noget lugter, så lugter
>>det dårligt?
>Nej. Det kan også være en interessant lugt.
Det står du nok ene med. Hvis en elev fortalte dig at han havde
en klassekammerat der lugtede, tror du så at det var en
interessant lugt?
>Men det, jeg mente, var, at man godt kan sige, at noget lugter godt.
>Derimod synes jeg ikke, man kan sige, at noget dufter dårligt.
Enig.
>Og jeg synes slet ikke, man kan dufte til noget - men det er en anden
>diskussion.
Jeg mener at det er den samme diskussion. Nogen der tror at noget
ikke kan lugte godt, vil ikke bruge "lugte" som neutralt ord, og
tager så - meget forkert - et positivt ord som aldrig har kunnet
bruges om handlingen.
Børgesen
>
Ja, nu må jeg også lige give min opfattelse:
Om det er dufte eller lugte afhænger af, i hvilken retning molekylerne
bevæger sig:
Lugte er noget en næse kan gøre.
Dufte er noget f.eks. en bloms kan.
Det er således næsen der lugter til duften.
Niels Søndergaard
>>Nej. Det kan også være en interessant lugt.
>
>Det står du nok ene med. Hvis en elev fortalte dig at han havde
>en klassekammerat der lugtede, tror du så at det var en
>interessant lugt?
Lad os sige, at vedkommende havde rullet sig i græsset og bagefter i
en lavendelbusk. Så ville man vel også sige "Han lugter"
(underforstået "af et eller andet, som jeg ikke har identificeret
endnu"). Jeg mener ikke, det behøver være en dårlig lugt, men i hvert
fald en underlig, ukendt en.
En variation: Jeg kan selv finde på at sige "Hun *stinker* af parfume"
om en kvinde, som andre sikkert ville finde velduftende. Så mener jeg
ikke nødvendigvis, at parfumen lugter dårligt, men at hun har brugt
for meget af den.
--
Mvh
Niels Søndergaard
Peter Bjerre Rosa
> Ja, nu må jeg også lige give min opfattelse:
Jamen, værsgo.
> Om det er dufte eller lugte afhænger af, i hvilken
> retning molekylerne bevæger sig:
> Dufte er noget f.eks. en bloms kan.
Det er rigtigt.
> Lugte er noget en næse kan gøre.
Det er også rigtigt. Men det er samtidig også noget, blomsten kan.
På netop det område er de fleste af os enige. "At dufte" kan kun betyde
"udsende lugt", mens "at lugte" både kan være modtagelse og udsendelse
af lugt.
--
Mvh. Peter
http://www.filmsvar.dk - online filmbrevkasse
Poul Erik Jørgensen
> Men det, jeg mente, var, at man godt kan sige, at noget lugter godt.
> Derimod synes jeg ikke, man kan sige, at noget dufter dårligt.
Det er vigtigt at skelne mellem tre betydninger af verbet 'lugte':
1. lugte med præpositionen 'af' eller lugte alene, uden præpositon og uden
biord betyder at lugte dårligt.
Med præpositionen af betyder det at lugten ikke er behagelig eller ikke
burde forekomme på stedet: Tøjet lugter af tjære. Jorden lugter af benzin.
Han lugter af øl. Her lugter af røg.
Lugte uden præp. eller biord: Den kvindelige filmstjerne lugter = hun lugter
ubehageligt.
2. lugte med præposition 'til' = snuse til. Er som ovenfor i tråden nævnt
stærkt på retur, da ordet lugte tager farve af nr. 1. Derfor forekommer i
visse miljøer kun 'dufte': Vil De dufte til denne parfume? Vil De ikke
dufte? [underforstået til + styrelse].
3. lugte med biord: Helt neutralt, idet biordet angiver om subjektet har en
god eller dårlig lugt: Slagterens fars lugter dårligt. Mors frikadeller
lugter godt. I udtrykket 'lugte godt' er tilsyneladende 'dufte' også ved at
snige sig ind og fortrænge 'lugte': Maden dufter godt. - Mens dufte ikke kan
bruges sammen med 'dårligt', hvor lugte bevarer sit brugsområde: Maden
lugter ikke godt.
Tilsvarende har verbet dufte selvfølgelig udvidet sit brugsområde i forhold
til ældre beskrivelser som i DOF.
Poul Erik Jørgensen
Poul Erik Jørgensen
> Men det, jeg mente, var, at man godt kan sige, at noget lugter godt.
> Derimod synes jeg ikke, man kan sige, at noget dufter dårligt.
>
> Og jeg synes slet ikke, man kan dufte til noget - men det er en anden
> diskussion.
Det er vigtigt at skelne mellem tre-fire betydninger af verbet 'lugte':
1.a. lugte med præpositionen 'af' eller b. lugte, uden præpositon og uden
biord (af typen godt/ dårligt).
ad 1a: Med præpositionen af betyder det at lugten ikke er behagelig eller
ikke burde forekomme på stedet: Tøjet lugter af tjære. Jorden lugter af
benzin. Han lugter af øl. Her lugter af røg.
ad 1b: Lugte uden præp. eller biord: Farsen lugter = farsen lugter
ubehageligt.
2. lugte med præposition 'til' = snuse til. Oprindeligt neutralt, men er som
ovenfor i tråden nævnt stærkt på retur, da ordet lugte tager farve af nr.
1b. Derfor forekommer i visse miljøer kun 'dufte': Vil De dufte til denne
parfume? Vil De ikke dufte? [underforstået til + styrelse].
3. 'lugte' med efterfølgende biord: Oprindeligt helt neutralt, idet biordet
angiver om subjektet har en god eller dårlig lugt: Slagterens fars lugter
dårligt. Mors frikadeller lugter godt. I udtrykket 'lugte godt' er
tilsyneladende 'dufte' også ved at snige sig ind og fortrænge 'lugte' (med
afsmitning fra 1b): Maden dufter godt. - Mens dufte ikke kan bruges sammen
med 'dårligt', hvor lugte bevarer sit brugsområde: Maden lugter ikke godt,
som altså reelt er ved at blive synonymt med 1b: Maden lugter.
Jørgen Grandt
> Om det er dufte eller lugte afhænger af, i hvilken retning
> molekylerne bevæger sig: (...)
Tro mig: Da vi var børn i Holmbladsgade for et halv hundrede
år siden, og der var 'pålandsvind fra lortemøllen' ovre i Verm-
landsgade, så /duftede/ der ikke...!
Det gør der heller ikke når kattene hyggepisser ude i gården;
medmindre man er kat.
Et sidespor: Molekylere? Er de i slægt med krokusser?
Mvh.: Jørgen
--
Du har virkelig fat i noget dér, og det er vi mange der mener...
www.hamigen.dk
Lisbeth Hviid Jakobsen
"Jørgen Grandt" <Unst...@ButOnCable.dk> wrote in message
news:a6a9cb$ktl$1...@sunsite.dk...
> "Børgesen" skrev bl.a.:
>
> > Om det er dufte eller lugte afhænger af, i hvilken retning
> > molekylerne bevæger sig: (...)
>
> Tro mig: Da vi var børn i Holmbladsgade for et halv hundrede
> år siden, og der var 'pålandsvind fra lortemøllen' ovre i Verm-
> landsgade, så /duftede/ der ikke...!
>
> Det gør der heller ikke når kattene hyggepisser ude i gården;
> medmindre man er kat.
>
> Et sidespor: Molekylere? Er de i slægt med krokusser?
Nej, Molekylere er dem der står og fisker nede på havnen ;o)
Hilsen
Lisbeth
- osse i dén grad...
Jørgen Grandt
> > Et sidespor: Molekylere? Er de i slægt med krokusser?
>
> Nej, Molekylere er dem der står og fisker nede på havnen ;o)
Efter fisk, vel. Vel ikke efter dem fra kroerne? På Langelinie
hed sidstnævnte før i tiden amerikanerpiger.
Venligst: Jørgen
--
Du har virkelig fat i noget dér, og det er vi mange der mener