Google Groups no longer supports new Usenet posts or subscriptions. Historical content remains viewable.
Dismiss
Blødt eller hårdt slut-d. E- eller Æ-lyd.
120 views
Skip to first unread message
poulezek...@gmail.com
Sep 21, 2018, 11:48:43 AM9/21/18
to
Jeg lagde mærke til, ved højtlæsning, at der var ord, hvor jeg kunne komme til at udtale slut t-et med hårdt d, selvom jeg i normal tale ville bruge blødt d, fx 'taget' (verbet).
Det fik mig til at tænke på, om skriftsproget kan påvirke udtalen ved almindelig tale og måske have trukket i retning af, at flere udtaler slut t-er med hårdt d.
Jeg ved ikke, om jeg synes, det ene er bedre end det andet, men i hvert fald er der ord, som jeg før har udtalt med hårdt d, som jeg, efter at have tænkt over det, foretrækker at udtale med blødt d.
Er det egentlig noget nyt, at folk nu udtaler 'end' med en e-lyd i stedet for æ-lyd?
Jeg er selv begyndt, hvis ikke jeg har gjort det altid, men prøver at vænne mig af med det.
Når man ser et ord på skrift, der begynder med 'en', er den vokallyd, man først tænker på måske en 'e'-lyd, og så kommer man nemmere til også at sige en e-lyd.
Det fik mig til at tænke på, om skriftsproget kan påvirke udtalen ved almindelig tale og måske have trukket i retning af, at flere udtaler slut t-er med hårdt d.
Jeg ved ikke, om jeg synes, det ene er bedre end det andet, men i hvert fald er der ord, som jeg før har udtalt med hårdt d, som jeg, efter at have tænkt over det, foretrækker at udtale med blødt d.
Er det egentlig noget nyt, at folk nu udtaler 'end' med en e-lyd i stedet for æ-lyd?
Jeg er selv begyndt, hvis ikke jeg har gjort det altid, men prøver at vænne mig af med det.
Når man ser et ord på skrift, der begynder med 'en', er den vokallyd, man først tænker på måske en 'e'-lyd, og så kommer man nemmere til også at sige en e-lyd.
Bertel Lund Hansen
Sep 21, 2018, 12:56:28 PM9/21/18
to
poulezek...@gmail.com skrev:
> Jeg lagde mærke til, ved højtlæsning, at der var ord, hvor jeg
> kunne komme til at udtale slut t-et med hårdt d, selvom jeg i
> normal tale ville bruge blødt d, fx 'taget' (verbet).
> Det fik mig til at tænke på, om skriftsproget kan påvirke
> udtalen ved almindelig tale og måske have trukket i retning
> af, at flere udtaler slut t-er med hårdt d.
Jeg lægger mærke til mange bogstavnære udtaler der adskiller sig
fra den norm jeg er vokset med. Snedker med udtalt d, købmand
men b, gulvet med v osv. Derudover er der en del der sætter t på
"synd" - formodentlig en analog til andre tillægsord:
Det er grønt. Det er syndt (for ham).
> Er det egentlig noget nyt, at folk nu udtaler 'end' med en
> e-lyd i stedet for æ-lyd?
Ahem! Ordet udtales med e, og jeg har ikke hørt andet.
--
/Bertel
> Jeg lagde mærke til, ved højtlæsning, at der var ord, hvor jeg
> kunne komme til at udtale slut t-et med hårdt d, selvom jeg i
> normal tale ville bruge blødt d, fx 'taget' (verbet).
> Det fik mig til at tænke på, om skriftsproget kan påvirke
> udtalen ved almindelig tale og måske have trukket i retning
> af, at flere udtaler slut t-er med hårdt d.
fra den norm jeg er vokset med. Snedker med udtalt d, købmand
men b, gulvet med v osv. Derudover er der en del der sætter t på
"synd" - formodentlig en analog til andre tillægsord:
Det er grønt. Det er syndt (for ham).
> Er det egentlig noget nyt, at folk nu udtaler 'end' med en
> e-lyd i stedet for æ-lyd?
--
/Bertel
poulezek...@gmail.com
Sep 21, 2018, 2:25:45 PM9/21/18
to
fredag den 21. september 2018 kl. 18.56.28 UTC+2 skrev Bertel Lund Hansen:
> Jeg lægger mærke til mange bogstavnære udtaler der adskiller sig
> fra den norm jeg er vokset med. Snedker med udtalt d, købmand
> men b, gulvet med v osv. Derudover er der en del der sætter t på
> "synd" - formodentlig en analog til andre tillægsord:
>
> Det er grønt. Det er syndt (for ham).
Jeg har endda hørt nogle sige af med f-et udtalt (uden de læste op af noget), det findes vel ikke i nogen dialekt.
> Jeg lægger mærke til mange bogstavnære udtaler der adskiller sig
> fra den norm jeg er vokset med. Snedker med udtalt d, købmand
> men b, gulvet med v osv. Derudover er der en del der sætter t på
> "synd" - formodentlig en analog til andre tillægsord:
>
> Det er grønt. Det er syndt (for ham).
Mht. til at udtale d-lyd i synd for, tror jeg børn nemt kommer til at tro det er sådan det udtales, som du skriver, fordi det er sådan andre tillægsord udtales. Det har jo heller ikke rigtig noget med 'synd' at gøre når det bruges på den måde.
> > Er det egentlig noget nyt, at folk nu udtaler 'end' med en
> > e-lyd i stedet for æ-lyd?
>
> Ahem! Ordet udtales med e, og jeg har ikke hørt andet.
Tom
Sep 21, 2018, 2:37:47 PM9/21/18
to
Min ven er ren men sen til at vende sig mod fjenden.
Jeg udtaler ven, ren, men, sen og fjenden(!) med e , mens jeg har æ i
vende. Mit e i fjende har jeg haft altid, men det er vist meget
ualmindeligt.
Tom
Sep 21, 2018, 2:41:45 PM9/21/18
to
Den 21-09-2018 kl. 20:37 skrev Tom:
> Den 21-09-2018 kl. 18:56 skrev Bertel Lund Hansen:
>> poulezek...@gmail.com skrev:
>>
>>> Jeg lagde mærke til, ved højtlæsning, at der var ord, hvor jeg
>>> kunne komme til at udtale slut t-et med hårdt d, selvom jeg i
>>> normal tale ville bruge blødt d, fx 'taget' (verbet).
>>> Det fik mig til at tænke på, om skriftsproget kan påvirke
>>> udtalen ved almindelig tale og måske have trukket i retning
>>> af, at flere udtaler slut t-er med hårdt d.
>
>> Jeg lægger mærke til mange bogstavnære udtaler der adskiller sig
>> fra den norm jeg er vokset med. Snedker med udtalt d, købmand
>> men b, gulvet med v osv. Derudover er der en del der sætter t på
>> "synd" - formodentlig en analog til andre tillægsord:
>
>> Det er grønt. Det er syndt (for ham).
>>
>>> Er det egentlig noget nyt, at folk nu udtaler 'end' med en
>>> e-lyd i stedet for æ-lyd?
>
>> Ahem! Ordet udtales med e, og jeg har ikke hørt andet.
>
> Jeg siger da både end, ahem! og Arnhem med e!
Rettelse: Jeg siger da både end, ahem! og Arnhem med æ!
> Den 21-09-2018 kl. 18:56 skrev Bertel Lund Hansen:
>> poulezek...@gmail.com skrev:
>>
>>> Jeg lagde mærke til, ved højtlæsning, at der var ord, hvor jeg
>>> kunne komme til at udtale slut t-et med hårdt d, selvom jeg i
>>> normal tale ville bruge blødt d, fx 'taget' (verbet).
>>> Det fik mig til at tænke på, om skriftsproget kan påvirke
>>> udtalen ved almindelig tale og måske have trukket i retning
>>> af, at flere udtaler slut t-er med hårdt d.
>
>> Jeg lægger mærke til mange bogstavnære udtaler der adskiller sig
>> fra den norm jeg er vokset med. Snedker med udtalt d, købmand
>> men b, gulvet med v osv. Derudover er der en del der sætter t på
>> "synd" - formodentlig en analog til andre tillægsord:
>
>> Det er grønt. Det er syndt (for ham).
>>
>>> Er det egentlig noget nyt, at folk nu udtaler 'end' med en
>>> e-lyd i stedet for æ-lyd?
>
>> Ahem! Ordet udtales med e, og jeg har ikke hørt andet.
>
> Jeg siger da både end, ahem! og Arnhem med e!
Bertel Lund Hansen
Sep 21, 2018, 2:45:20 PM9/21/18
to
Tom skrev:
> Jeg siger da både end, ahem! og Arnhem med e!
> Min ven er ren men sen til at vende sig mod fjenden.
> Jeg udtaler ven, ren, men, sen og fjenden(!) med e , mens jeg har æ i
> vende. Mit e i fjende har jeg haft altid, men det er vist meget
> ualmindeligt.
Min udtale:
end, ahæm, Arnhæm, væn, ren, mæn, sen, vænde, fjænde
Er du fra Østjylland - måske endda Horsens?
--
/Bertel
> Jeg siger da både end, ahem! og Arnhem med e!
> Min ven er ren men sen til at vende sig mod fjenden.
> Jeg udtaler ven, ren, men, sen og fjenden(!) med e , mens jeg har æ i
> vende. Mit e i fjende har jeg haft altid, men det er vist meget
> ualmindeligt.
end, ahæm, Arnhæm, væn, ren, mæn, sen, vænde, fjænde
Er du fra Østjylland - måske endda Horsens?
--
/Bertel
Tom
Sep 21, 2018, 2:57:36 PM9/21/18
to
Den 21-09-2018 kl. 20:45 skrev Bertel Lund Hansen:
> Tom skrev:
>
>> Jeg siger da både end, ahem! og Arnhem med e!
>> Min ven er ren men sen til at vende sig mod fjenden.
>> Jeg udtaler ven, ren, men, sen og fjenden(!) med e , mens jeg har æ i
>> vende. Mit e i fjende har jeg haft altid, men det er vist meget
>> ualmindeligt.
>
> Min udtale:
> end, ahæm, Arnhæm, væn, ren, mæn, sen, vænde, fjænde
sen med æ?
> Tom skrev:
>
>> Jeg siger da både end, ahem! og Arnhem med e!
>> Min ven er ren men sen til at vende sig mod fjenden.
>> Jeg udtaler ven, ren, men, sen og fjenden(!) med e , mens jeg har æ i
>> vende. Mit e i fjende har jeg haft altid, men det er vist meget
>> ualmindeligt.
>
> Min udtale:
> end, ahæm, Arnhæm, væn, ren, mæn, sen, vænde, fjænde
> Er du fra Østjylland - måske endda Horsens?
afgørende betydning for min udtale.
weis
Sep 22, 2018, 1:35:10 AM9/22/18
to
ænd, ahm, Arnhæm, væn, ren, mæn, sen, vænde fjende
Jeg er født og opvokset i København V./Frederikeberg, omend nogle i sin
tid hævdede de kunne høre indflydelse fra min mor og min mormor der var
fra Århus.
Tom
Sep 22, 2018, 6:12:51 AM9/22/18
to
Fjende med tydeligt e er derimod typisk.
Mine børnebørn har, som mange unge, tendens til [e] i første stavelse af
'krænke' som jeg udtaler rimende på 'rænke'.
Det er interessant, at så små forskelle i vokaler bemærkes og kan 'ævre'
en sur gammel mand - som også er fra Frederiksberg!
Det er at stille store krav til indvandrere, hvis vi kræver, at de
nærmest skal kunne tale accentfrit dansk.
Peter Loumann
Sep 22, 2018, 8:54:05 AM9/22/18
to
On Sat, 22 Sep 2018 12:12:51 +0200, Tom wrote:
> Det er at stille store krav til indvandrere, hvis vi kræver, at de
> nærmest skal kunne tale accentfrit dansk.
Er der nogen der kræver det?
> Det er at stille store krav til indvandrere, hvis vi kræver, at de
> nærmest skal kunne tale accentfrit dansk.
--
pl
---
Denne e-mail blev kontrolleret for virusser af Avast antivirussoftware.
https://www.avast.com/antivirus
Poul E. Jørgensen
Sep 22, 2018, 9:39:23 AM9/22/18
to
Den 22-09-2018 kl. 12:12 skrev Tom:
> Mine børnebørn har, som mange unge, tendens til [e] i første stavelse af
> 'krænke'
Tilsyneladende kan mange yngre slet ikke sige -ræ-, men siger -ra- (i
> Mine børnebørn har, som mange unge, tendens til [e] i første stavelse af
> 'krænke'
ord som prast, trat o.l.)
For nogle år siden blev journalisten Steffen Kretz tilsyneladende
irriteret over at blive kaldt Kratz. Det satte flere speakere i
forlegenhed, og nogle endte med at kalde ham Kritz (evt. med en skarp e-lyd.
Ved ord som lære eller bære synes mange yngre at sige det med et fladt a.
Det synes altså i de nævnte eksempler at være noget i en kombination med r.
--
Poul E. Jørgensen
Fjern Z hvis du svarer pr. e-mail.
Remove the Z if replying by e-mail.
Tom
Sep 22, 2018, 10:37:22 AM9/22/18
to
Den 22-09-2018 kl. 14:54 skrev Peter Loumann:
> On Sat, 22 Sep 2018 12:12:51 +0200, Tom wrote:
>> Det er at stille store krav til indvandrere, hvis vi kræver, at de
>> nærmest skal kunne tale accentfrit dansk.
> Er der nogen der kræver det?
Næppe, men tråden spandt sig om små udtaleforskelle.
> On Sat, 22 Sep 2018 12:12:51 +0200, Tom wrote:
>> Det er at stille store krav til indvandrere, hvis vi kræver, at de
>> nærmest skal kunne tale accentfrit dansk.
> Er der nogen der kræver det?
Her i familien bemærker og kommenterer vi små afvigelser mellem min
indvandrer-udtale (Frederiksberg, middelklasse, fra før 1975) og resten
af familiens, (indfødte jyder, Århus/Silkeborg).
De 'ska tis'/jeg 'ska tisse'.
De går på en 'vej' (uden stød), jeg ta'r på vej (med stød).
Trapperen/trapperne
Ik'å? er med tiden blevet til ik'os?.
Det er mit indtryk, at mange 'danskere' forventer (uden eksplicit at
kræve det) en nærmest uopnåelig grad af assimilation af flygtninge og
immigranter.
Hilsen Tom
Peter Loumann
Sep 22, 2018, 12:27:07 PM9/22/18
to
On Sat, 22 Sep 2018 16:37:22 +0200, Tom wrote:
>>> Det er at stille store krav til indvandrere, hvis vi kræver, at de
>>> nærmest skal kunne tale accentfrit dansk.
>
>> Er der nogen der kræver det?
>
> Næppe,
Så er det næppe værd at imødegå.
>>> Det er at stille store krav til indvandrere, hvis vi kræver, at de
>>> nærmest skal kunne tale accentfrit dansk.
>
>> Er der nogen der kræver det?
>
> Næppe,
En stråmand?
Bertel Lund Hansen
Sep 23, 2018, 4:14:47 AM9/23/18
to
Tom skrev:
> indvandrer-udtale (Frederiksberg, middelklasse, fra før 1975) og resten
> af familiens, (indfødte jyder, Århus/Silkeborg).
> De 'ska tis'/jeg 'ska tisse'.
> De går på en 'vej' (uden stød), jeg ta'r på vej (med stød).
Jeg har altid udtalt "ta'r på vej" stødløst, og det var først i
en alder af 18 jeg flyttede til Jylland. Min barndoms og ungdoms
sprog er primært influeret af mine forældres rigsdanske sprog -
mor fra Farumegnen og far fra Bornholm.
> Trapperen/trapperne
Jeg taler stadig rigsdansk efter 52 år i Jylland. Det jyske høres
på klangen og på det bløde stød. Jeg siger kun "trapperen" og
lignende for sjov. Forkortelser er en anden sag. Jeg kan sige
bibleren og fritteren.
> Ik'å? er med tiden blevet til ik'os?.
Jeg siger "ik'å".
--
/Bertel
> indvandrer-udtale (Frederiksberg, middelklasse, fra før 1975) og resten
> af familiens, (indfødte jyder, Århus/Silkeborg).
> De 'ska tis'/jeg 'ska tisse'.
> De går på en 'vej' (uden stød), jeg ta'r på vej (med stød).
en alder af 18 jeg flyttede til Jylland. Min barndoms og ungdoms
sprog er primært influeret af mine forældres rigsdanske sprog -
mor fra Farumegnen og far fra Bornholm.
> Trapperen/trapperne
Jeg taler stadig rigsdansk efter 52 år i Jylland. Det jyske høres
på klangen og på det bløde stød. Jeg siger kun "trapperen" og
lignende for sjov. Forkortelser er en anden sag. Jeg kan sige
bibleren og fritteren.
> Ik'å? er med tiden blevet til ik'os?.
--
/Bertel
0 new messages