Tidsangivelser på dansk ?
Claus E Beyer
tidspunkt over til "the american way" med ":" mellem timer og minutter. Har I forøvrigt
lagt mærke til at DR2 også gør det "the american way", mens DR1 gør det på den
måde, som jeg opfatter som traditionelt dansk, med et "." mellem timer og minutter?
Datoer har jeg det med at gøre "the german way" som "dd.mm.20år". Er der noget
med at på (korrekt) dansk er det dd-md-20år, eller er det egent ligt "20år-md-dd",
ligesom i Sverige? Når man ser det på "the american way" som "md/dd/(20)år" bliver
man af og til forvirret ,og det er altid en stor hjælp hvis der forekommer et af tallene
13-31 i en af de første to rubrikker, så véd man da hvilken rubrik der er måneden.
Lige nu er det den 29.07.2002 og klokken er 10:27.
Claus
Peter Makholm
> Datoer har jeg det med at gøre "the german way" som "dd.mm.20år". Er der noget
> med at på (korrekt) dansk er det dd-md-20år, eller er det egent ligt "20år-md-dd",
> ligesom i Sverige?
[ Man ser lidt et år 2100-problem på vej? ]
Jeg skriver altid YYYY-MM-DD hvis ikke det er en fortrykt formular der
tvinger mig til andet. Det er en unik måde at angive datoer på der
ikke giver anledning til misforståelser i forhold til andre udbredte
datoangivelsesformater.
Det er desuden hvad DS anbefaler i henhold til DS/ISO 8601. Jeg vil
derfor mene at det kan betegnes som værende korrekt i Danmark.
RO01 skriver i §66.3 'Skråstreger' følgende datoformater:
1/10-95 el. 1/10 95 (el. 1.10.95)
1/10 1995 (el. 1.10.1995 el. 1995-10-01)
Det kan ikke siges at være ukorrekt dansk at bruge disse former. Jeg
er dog lidt usikker på hvad parenteserne skal gøre godt for. Måske
anser sprognævnet det for værende mindre korrekt dansk?
Om klokkeslettet kan jeg ikke finde noget konkret i RO01, men nogle
eksempler bruger 'kl. 23.30'. Jeg ved ikke lige hvad ISO 8601 siger og
klokkeslet uden datoangivelse, formodentligt bruger de :.
Fuldt ISO 8601-datoformat skulle være:
2002-07-29T10:37:42+0200
--
Peter Makholm | I congratulate you. Happy goldfish bowl to you, to
pe...@makholm.net | me, to everyone, and may each of you fry in hell
http://hacking.dk | forever
| -- The Dead Past
Peter Makholm
> RO01 skriver i §66.3 'Skråstreger' følgende datoformater:
[...]
> Det kan ikke siges at være ukorrekt dansk at bruge disse former. Jeg
> er dog lidt usikker på hvad parenteserne skal gøre godt for. Måske
> anser sprognævnet det for værende mindre korrekt dansk?
Åhhhh, det er sikkert fordi det er former uden skråstreger og derfor
egentligt ikke hjemhørende i den paragraf. Bortset fra datoer af typen
'29. juli 2002' er der bare ikke nævnt noget om datoformater andre
steder.
--
Peter Makholm | Yes, you can fight it, but in the end the ultimate
pe...@makholm.net | goal of life is to have fun
http://hacking.dk | -- Linus Torvalds
Thomas Thorsen
> RO01 skriver i §66.3 'Skråstreger' følgende datoformater:
> 1/10-95 el. 1/10 95 (el. 1.10.95)
> 1/10 1995 (el. 1.10.1995 el. 1995-10-01)
> Det kan ikke siges at være ukorrekt dansk at bruge disse former.
> Jeg er dog lidt usikker på hvad parenteserne skal gøre godt for.
> Måske anser sprognævnet det for værende mindre korrekt dansk?
De alternative, skråstregsløse former er i parentes fordi de står i et
afsnit om skråstreger. De alternative former angives - selv om de ikke har
skråstreger - for at vise at de også er korrekte, hvilket man kunne
forledes til at tro de ikke var hvis ikke de var angivet.
TT
Peter Brandt Nielsen
> Lige nu er det den 29.07.2002 og klokken er 10:27.
Jeg ville som regel skrive 29-07-2002 og 12:19. Om der er noget
ukorrekt ved det ved jeg ikke, men det er temmelig almindeligt.
--
Peter Brandt Nielsen
http://brandtnielsen.adr.dk
Claus E Beyer
news:su719.27819$3k2.4...@news010.worldonline.dk...
> Peter Makholm skrev:
>
> > RO01 skriver i §66.3 'Skråstreger' følgende datoformater:
>
> > 1/10-95 el. 1/10 95 (el. 1.10.95)
> > 1/10 1995 (el. 1.10.1995 el. 1995-10-01)
Det vil altså åbenbart sige at min germaniserede udgave er næsten korrekt.
Det ser ud til at den danske udgave ikke tillader foranstillede nuller, som jeg
dog ubetinget bruger, undtagen når jeg jeg en sjælden gang skriver datoer
på formen: Den 3. august 2002 mødes vi til Obese(n) i København.
Claus
I dag er det mandag den 29.07.2002 og klokken er 12:46.
Vi ses i København den 03.08.2002 kl. 15:20.
Jens Brix Christiansen
> Jeg ville som regel skrive 29-07-2002 og 12:19. Om der er noget
> ukorrekt ved det ved jeg ikke, men det er temmelig almindeligt.
Det er måske lidt uheldigt at bruge bindestreger til et datoformat der
ikke følger ISO 8601. Det bliver nok ikke misforstået når du bruger
4-cifrede årstal, men bindestregerne "plejer" jo ellers at signalere
ISO 8601, altså 2002-07-29.
Jeg har set 29-07-2002-formen før, men jeg vil ikke gå så vidt som til
at kalde den temmelig almindelig. 29.07.2002 og 29.07.02 er bedre
kandidater til betegnelsen "temmelig almindelig".
Jeppe Stig Nielsen
>
> Hvordan skriver man egentligt klokkeslet på korrekt vis på dansk?
Man skriver »klokkeslæt«. Nej, tilgiv mig.
Jeg plejer selv at bruge punktum. Fx vi mødes kl. 15.20 på lørdag.
--
Jeppe Stig Nielsen <URL:http://jeppesn.dk/>. «
"Je n'ai pas eu besoin de cette hypothèse (I had no need of that
hypothesis)" --- Laplace (1749-1827)
Per Erik Rønne
> Claus E Beyer skrev:
> > Lige nu er det den 29.07.2002 og klokken er 10:27.
>
> Jeg ville som regel skrive 29-07-2002 og 12:19.
Jeg skriver som regel efter ISO-standarden, altså:
2002-07-29 16:36:00
Sidste format passer i øvrigt med formatet på mit digitalur. Og på det
ur jeg kan se øverst til højre på min Mac-skærm.
--
Cand.scient. Per Erik Rønne
Frederikssundsvej 308B, 3. tv.
DK-2700 Brønshøj
Tlf + fax 38 89 00 16, mobil 28 23 09 92
Per Erik Rønne
> Claus E Beyer wrote:
> >
> > Hvordan skriver man egentligt klokkeslet på korrekt vis på dansk?
>
> Man skriver »klokkeslæt«. Nej, tilgiv mig.
Det må da vist være en temmelig almindelig fejl. Jeg slog lige op og
fandt til min forbavselse:
klokkeslæt [-'slæt] subst. -tet, ~slæt, -tene
1. den tid som uret viser = TIDSPUNKT d på hvilket klokkeslæt afgår
toget?
• på klokkeslæt efter uret på præcist bestemte el. aftalte klokkeslæt c
PÅ KLOKKESLAGET d han nægtede at få taget urinprøve på klokkeslæt
• som på klokkeslæt på præcis samme periodisk gentagne tidspunkt inden
for en tidsenhed som fx en time, en dag, en uge el. en måned d han havde
i årevis haft smerter i tyktarmen hver måned; de kom som på klokkeslæt
klokk/e+slæ/t klokke i foræld. betydning 'ur' + -slæt
Niels Andersen
> Hvordan skriver man egentligt klokkeslet på korrekt vis på dansk?
Lidt relateret: Når man angiver tidsforbrug el. lign er der tilsyneladende
ofte forvirring, når det kommer til minutterne. Er det decimaler til antal
timer, eller er det minutter?
Jeg forstår ikke altid forvirringen...
Lidt eksempler, og min tolkning i parentes.
3,50 (3 en halv time)
3:50 (næsten 4 timer)
3.50 (er tilbøjelig til at gætte på knap 4 timer, men er ikke sikker)
3,5 (3 en halv time)
3:5 (Hmm... Måske 3 timer og 5 minutter?)
3.5 (Her vakler jeg mellem "3 en halv" og "3 timer og 5 minutter)
Jeg plejer at bruge kolon eller komma. Der synes jeg ikke rigtigt der kan
være tvivl.
I øvrigt staver jeg det "klokketslet". Er det ikke rimeligt nyt, at det er
blevet forkert?
--
Mvh.
Niels Andersen
(la nels. anersyn.)
Henning Makholm
> I øvrigt staver jeg det "klokketslet". Er det ikke rimeligt nyt, at det er
> blevet forkert?
Der er traditionelt en vis vaklen mellem "e" og "æ" for [æ] i dansk
retskrivning. Med hensyn til klokkeslæt ville jeg regne med at "æ"
er oprindeligt - ordet er tydeligvis en afledning af "slag" eller
"slå", og det er vist sjeldent at trykstærke omlydsvokaler noteres
med "e".
--
Henning Makholm "Han råber og skriger, vakler ud på kørebanen og
ind på fortorvet igen, hæver knytnæven mod en bil,
hilser overmådigt venligt på en mor med barn, bryder ud
i sang og stiller sig til sidst op og pisser i en port."
Hans H.V. Hansen
...
> Det er måske lidt uheldigt at bruge bindestreger til et datoformat der
> ikke følger ISO 8601. Det bliver nok ikke misforstået når du bruger
> 4-cifrede årstal, men bindestregerne "plejer" jo ellers at signalere
> ISO 8601, altså 2002-07-29.
Enig!
Den valgte dato kan vel kun meget vanskeligt misforstås, men fx.
03-04-2002 kunne (især?) for udlændinge være tvetydigt.
--
med venlig hilsen
Hans
Hans H.V. Hansen
..
> klokkeslæt [-'slæt] subst. -tet, ~slæt, -tene
> 1. den tid som uret viser = TIDSPUNKT d på hvilket klokkeslæt afgår
> toget?
> • på klokkeslæt efter uret på præcist bestemte el. aftalte klokkeslæt c
> PÅ KLOKKESLAGET d han nægtede at få taget urinprøve på klokkeslæt
> • som på klokkeslæt på præcis samme periodisk gentagne tidspunkt inden
> for en tidsenhed som fx en time, en dag, en uge el. en måned d han havde
> i årevis haft smerter i tyktarmen hver måned; de kom som på klokkeslæt
> klokk/e+slæ/t klokke i foræld. betydning 'ur' + -slæt
Tja, hvis du fortsætter med *det* tegnsæt, skaber du vist ikke megen
(positiv) reklame for din Mac! :)
Niels Andersen
>> klokk/e+slæ/t klokke i foræld. betydning 'ur' + -slæt
> Tja, hvis du fortsætter med *det* tegnsæt, skaber du vist ikke megen
> (positiv) reklame for din Mac! :)
Tegnsættet er UTF8, og skulle vist være fremtidens tegnsæt, som man så småt
er begyndt at bruge.
Ser i øvrigt fint ud her...
Per Erik Rønne
> Tja, hvis du fortsætter med *det* tegnsæt, skaber du vist ikke megen
> (positiv) reklame for din Mac! :)
Du bruger jo selv MacSOUP. Download den nye version - den understøtter
nemlig UTF8 :-).
Claus E Beyer
news:3D454B25...@jeppesn.dk...
> Claus E Beyer wrote:
> >
> > Hvordan skriver man egentligt klokkeslet på korrekt vis på dansk?
>
> Man skriver »klokkeslæt«. Nej, tilgiv mig.
Det er da okey. I denne gruppe synes jeg at det er i orden at man
påtaler andres sprogfejl. Det er mig godt nok lidt imod at skulle skrive
"klokkeslæt", men man må jo bøje sig for RO2001.
Claus
Klaus Alexander Seistrup
>> -slæt
>
> Tja, hvis du fortsætter med *det* tegnsæt, skaber du vist ikke
> megen (positiv) reklame for din Mac! :)
Så længe hans newsreader angiver det korrekte tegnsæt, og det gør
den, er der vel ikke noget i vejen?
// Klaus
--
><> vandag, môre, altyd saam
Rune Zedeler
> Hvordan skriver man egentligt klokkeslet på korrekt vis på dansk?
Jeg foretrækker faktisk at skrive minutterne i understreget superskrift,
altså
33
19--
når jeg er udsat for systemer hvor det kan lade sig gøre. Ellers bruge
jeg også 19:33.
-Rune
Claus E Beyer
news:3D457C26...@daimi.au.dk...
> jeg også 19:33.
Ved nærmere eftertanke. Den måde gør jeg det også på, når jeg skriver i hånden.
Men det er efterhånden så sjældent at jeg skriver noget i hånden, at der af og til
kan være motoriske problemer med håndskriften, når det er lang tid siden at jeg
sidst har skrevet noget i hånden - andre der kender den oplevelse?
Claus
Per Erik Rønne
> Men det er efterhånden så sjældent at jeg skriver noget i hånden, at der
> af og til kan være motoriske problemer med håndskriften, når det er lang
> tid siden at jeg sidst har skrevet noget i hånden - andre der kender den
> oplevelse?
Mon ikke -
Ruth Nielsen
"Niels Andersen" skrev i en meddelelse
> Hans H.V. Hansen wrote in
> >> klokk/e+slæ/t klokke i foræld. betydning 'ur' + -slæt
> > Tja, hvis du fortsætter med *det* tegnsæt, skaber du vist ikke megen
> > (positiv) reklame for din Mac! :)
>
> Tegnsættet er UTF8, og skulle vist være fremtidens tegnsæt, som man så
>småt er begyndt at bruge.
> Ser i øvrigt fint ud her...
Det går også 'rigtigt' igennem her, så kan min lille Win 95 m OE ikke være
så dårlig som mange tror.
Med venlig hilsen Ruth
Byrial Jensen
> Om klokkeslettet kan jeg ikke finde noget konkret i RO01, men nogle
> eksempler bruger 'kl. 23.30'. Jeg ved ikke lige hvad ISO 8601 siger og
> klokkeslet uden datoangivelse, formodentligt bruger de :.
Ja. Se nærmere om dette på f.eks.
<http://www.cl.cam.ac.uk/~mgk25/iso-time.html#time>.
I øvrigt kan jeg lige bemærke at klokkeslæt staves med æ ligesom
f.eks. høslæt og udslæt og andre.
Byrial Jensen
> påtaler andres sprogfejl. Det er mig godt nok lidt imod at skulle skrive
> "klokkeslæt", men man må jo bøje sig for RO2001.
Det er ikke noget specielt for år 2001. Det har heddet klokkeslæt i
meget lang tid, dog med stort begyndelsesbogstav før 1948.
Jens Gyldenkærne Clausen
> Lidt relateret: Når man angiver tidsforbrug el. lign er der
> tilsyneladende ofte forvirring, når det kommer til minutterne.
> 3,50 (3 en halv time)
> 3:50 (næsten 4 timer)
I ovenstående eksempler er der ikke tvivl om betydningen (der er
som du har skitseret).
> 3.50 (er tilbøjelig til at gætte på knap 4 timer, men er ikke
> sikker)
Helt enig. Da punktummet både kan benyttes som decimaladskiller i
"udenlandsk" notation og som time-minut-adskiller i dansk notation
er formen tvetydig.
> 3,5 (3 en halv time)
Ja.
> 3:5 (Hmm... Måske 3 timer og 5 minutter?)
Nej. Minutangivelser skal angives med foranstillet nul - også selv
om der ikke er tale om et klokkeslæt men en tidslængde.
> 3.5 (Her vakler jeg mellem "3 en halv" og "3 timer og 5
> minutter)
Jeg læser det som 3,5 - men en snert af tvivl i til 3:05. Det at
der kun er ét ciffer efter skilletegnet oplever jeg som langt mere
væsentligt end hvorvidt det er "." eller ",".
> Jeg plejer at bruge kolon eller komma. Der synes jeg ikke
> rigtigt der kan være tvivl.
Jeg er helt enig.
> I øvrigt staver jeg det "klokketslet". Er det ikke rimeligt
> nyt, at det er blevet forkert?
Jeg slog lige op i mit leksikon [1] fra 1923 - her er det også med
æ (det er selvfølgelig ikke nogen garanti for at klokkeslet var
forkert).
1) Hagerups Illustrerede Konversationsleksikon, Tredie gennemsete
Udgave
--
Jens Gyldenkærne Clausen
MF (medlem af FIDUSO - www.fiduso.dk)
I ovenstående tekst benyttes nyt komma.
Lars Kongshøj
> 3:5 (Hmm... Måske 3 timer og 5 minutter?)
Nej. 3 timer divideret med 5 er 36 minutter.
--
Lars Kongshųj
Registrer dig som linux-bruger:
http://counter.li.org/enter-person.php
Niels Andersen
>> 3:5 (Hmm... Måske 3 timer og 5 minutter?)
>
> Nej. Minutangivelser skal angives med foranstillet nul - også selv
> om der ikke er tale om et klokkeslæt men en tidslængde.
Men på den anden side, hvad ellers?
Det kan vel ikke være 3 en halv time...
>> I øvrigt staver jeg det "klokketslet". Er det ikke rimeligt
>> nyt, at det er blevet forkert?
> Jeg slog lige op i mit leksikon [1] fra 1923 - her er det også med
> æ (det er selvfølgelig ikke nogen garanti for at klokkeslet var
> forkert).
Det var dog... Har det virkeligt aldrig været korrekt?
Jeg synes bestemt jeg så "klokkeslæt" på TV sammen med "ketsjup" og
"resurser". Måske var sammenhængen "find den, som ikke er ny". ;-)
Niels Andersen
>> 3:5 (Hmm... Måske 3 timer og 5 minutter?)
> Nej. 3 timer divideret med 5 er 36 minutter.
Wow, det er godt nok længe siden jeg har set kolon i de betydning. Jeg
havde helt glemt den mulighed.
Men det får mig da til at tænke på en mulighed mere.
Timer: 3 1/4
Så kan man da vist ikke være i tvivl. :)
Niels Andersen
> Det går også 'rigtigt' igennem her, så kan min lille Win 95 m OE ikke være
> så dårlig som mange tror.
Du får mig til at tænke på (analoge) ure som er gået i stå, og blinde høns.
;-)
Niels Andersen
> Men det er efterhånden så sjældent at jeg skriver noget i hånden, at der
> af og til kan være motoriske problemer med håndskriften, når det er lang
> tid siden at jeg sidst har skrevet noget i hånden - andre der kender den
> oplevelse?
Jeg begyndte at skrive rigtigt meget på computer før jeg overhovedet
mestrede kunsten at skrive i hånden særligt godt. Hvis jeg ikke
koncentrerer mig om at skrive pænt bliver det til noget værre noget, som
næsten kun jeg selv kan læse, og som vist ligner noget et barn har skrevet.
:)
Hvis jeg skal skrive noget, som andre skal kunne læse, så går det altså
hurtigst på computeren.
Hmm... Det gør det vel egentlig alligevel...
Er jeg i øvrigt den eneste der af og til ses vade rundt i et supermarked,
med en udprintet indkøbsseddel? ;-)
Dog ikke længere så tit, som den gang jeg af og til modtog en indkøbsseddel
over email lige før fyraften. :)
Jens Gyldenkærne Clausen
[Claus E Beyer]
>>>3:5 (Hmm... Måske 3 timer og 5 minutter?)
[Jens G. Clausen]
>> Nej. Minutangivelser skal angives med foranstillet nul - også
>> selv om der ikke er tale om et klokkeslæt men en tidslængde.
> Men på den anden side, hvad ellers?
> Det kan vel ikke være 3 en halv time...
Enig. Jeg læser tidsangivelsen 3:5 som en klar fejl. Hvis jeg skal
tolke den uden noget sammenligningsgrundlag bliver det nok til 3
timer og 5 minutter.
Thomas Thorsen
> Det var dog... Har det virkeligt aldrig været korrekt?
Tilsyneladende ikke.
TT
Lars Kongshøj
>
> Lars Kongshøj wrote in <3D45BE66...@hotmail.com>:
> >> 3:5 (Hmm... Måske 3 timer og 5 minutter?)
> > Nej. 3 timer divideret med 5 er 36 minutter.
>
> Wow, det er godt nok længe siden jeg har set kolon i de betydning. Jeg
> havde helt glemt den mulighed.
Bruger man ikke kolon som divisionstegn i skolerne mere?
--
Lars Kongshøj
Jeppe Stig Nielsen
>
> >> -slæt
> >
> > Tja, hvis du fortsætter med *det* tegnsæt, skaber du vist ikke
> > megen (positiv) reklame for din Mac! :)
>
> Så længe hans newsreader angiver det korrekte tegnsæt, og det gør
> den, er der vel ikke noget i vejen?
Nej. Det er et spark i røven til os der stadig bruger software med
manglende eller ufuldkommen UTF-8-understøttelse.
--
Jeppe Stig Nielsen <URL:http://jeppesn.dk/>. «
"Je n'ai pas eu besoin de cette hypothèse (I had no need of that
hypothesis)" --- Laplace (1749-1827)
Ruth Nielsen
"Niels Andersen" skrev i en meddelelse
> > Det går også 'rigtigt' igennem her, så kan min lille Win 95 m OE ikke
være
> > så dårlig som mange tror.
>
> Du får mig til at tænke på (analoge) ure som er gået i stå, og blinde
høns.
> ;-)
Nu har jeg da aldrig hørt mage. Det var dog strengt *-) der har du en
énøjet høne.
Med venlig hilsen Ruth
Jeppe Stig Nielsen
>
> Scripsit Niels Andersen <niels-...@myplace.dk>
>
> > I øvrigt staver jeg det "klokketslet". Er det ikke rimeligt nyt, at det er
> > blevet forkert?
>
> Der er traditionelt en vis vaklen mellem "e" og "æ" for [æ] i dansk
> retskrivning. Med hensyn til klokkeslæt ville jeg regne med at "æ"
> er oprindeligt - ordet er tydeligvis en afledning af "slag" eller
> "slå", og det er vist sjeldent at trykstærke omlydsvokaler noteres
> med "e".
Som Byrial skrev for lidt siden, er det ligesom i »udslæt«, »islæt«
og sådan nogle.
Jeppe Stig Nielsen
>
> Nu har jeg da aldrig hørt mage. Det var dog strengt *-) der har du en
> énøjet høne.
Dén må finde mange korn ...
Jeppe Stig Nielsen
>
> Bruger man ikke kolon som divisionstegn i skolerne mere?
Jo. Jeg synes man skulle lade være.
Jeppe Stig Nielsen
>
> Timer: 3 1/4
>
> Så kan man da vist ikke være i tvivl. :)
Uha, blandede tal. 3¼ = (1+1+1)¼ = ¼+¼+¼ = ¾ .
Jeppe Stig Nielsen
>
> Niels Andersen wrote:
> >
> > Timer: 3 1/4
> >
> > Så kan man da vist ikke være i tvivl. :)
>
> Uha, blandede tal. 3¼ = (1+1+1)¼ = ¼+¼+¼ = ¾ .
Sorry, en regnefejl. Jeg mener 3¼ = (1+1+1)¼ = 1¼+1¼+1¼ = 3¾ .
Niels Andersen
> Bruger man ikke kolon som divisionstegn i skolerne mere?
Jeg har vist haft 4 matematiklærere, og har aldrig set det brugt.
Faktisk har jeg kun set det dengang min mor lærte mig at dividere (havde
ikke lige tålmodighed til at vente på at vi lærte det i skolen). Så vidt
jeg husker fortalte hun at det var en mulighed, men viste mig stregen (som
skråstreg eller brøkstreg) eller "kolon og bindestreg oven i hinanden" som
bedre alternativer.
Det kan da også være at hun brugte kolon, men hun er den eneste jeg har set
gøre det. Jeg må lige spørge hende engang, hvis jeg husker det. :)
Bertel Lund Hansen
>Bruger man ikke kolon som divisionstegn i skolerne mere?
Jeg lærte ungerne det, men bogsystemet lagde op til at man
benyttede en brøkstreg med samme betydning, og da det gjorde
indlæring af brøker til en leg, var det det tegn vi brugte mest.
--
Bertel
http://bertel.lundhansen.dk/ FIDUSO: http://fiduso.dk/
Niels Andersen
>> Timer: 3 1/4
> Uha, blandede tal. 3¼ = (1+1+1)¼ = ¼+¼+¼ = ¾ .
Jeg har nu lært at 3 1/4 er et mere læsevenligt alternativ til 13/4.
Man kan (tilsyneladende) også læse det som 3*1/4, hvilket må give 3/4 eller
0,75.
Din korrigerede beregning (3¼ = (1+1+1)¼ = 1¼+1¼+1¼ = 3¾ ) synes jeg dog
ikke giver mening. Det ene øjeblik bruger du implicit multiplicering, det
næste addering.
Bertel Lund Hansen
>Er jeg i øvrigt den eneste der af og til ses vade rundt i et supermarked,
>med en udprintet indkøbsseddel? ;-)
Jeg bruger aldrig indkøbsseddel.
Jeppe Stig Nielsen
>
> skråstreg eller brøkstreg) eller "kolon og bindestreg oven i hinanden" som
> bedre alternativer.
Det er som i 50÷5=10 . Nogle danskere opfatter dog ÷ som et minus.
Ruth Nielsen
"Jeppe Stig Nielsen" skrev i en meddelelse
> Ruth Nielsen wrote:
> >
> > Nu har jeg da aldrig hørt mage. Det var dog strengt *-) der har du en
> > énøjet høne.
>
> Dén må finde mange korn ...
Ja, det må den godt. Men hvorfor skal det være indenfor et bestemt
åremål?
Jeppe Stig Nielsen
>
> Jeppe Stig Nielsen wrote in <3D45CFE6...@jeppesn.dk>:
> >> Timer: 3 1/4
> > Uha, blandede tal. 3¼ = (1+1+1)¼ = ¼+¼+¼ = ¾ .
>
> Jeg har nu lært at 3 1/4 er et mere læsevenligt alternativ til 13/4.
> Man kan (tilsyneladende) også læse det som 3*1/4, hvilket må give 3/4 eller
> 0,75.
Jeg misforstod dig med vilje. Men jeg kan ikke lide notationen
med »blandede tal«. Men man kan jo sætte et plus, som i 3+¼ .
> Din korrigerede beregning (3¼ = (1+1+1)¼ = 1¼+1¼+1¼ = 3¾ ) synes jeg dog
> ikke giver mening. Det ene øjeblik bruger du implicit multiplicering, det
> næste addering.
Ja, hvor mange fejl kan jeg mon lave? Pointen er netop at det måske
er uheldigt at et udeladt regnetegn både kan stå for multiplikation
og addition.
Hvad skriver Weisstein mon ... Aha, han har en sjov anekdote om det
han kalder madopskrifts-notation:
http://mathworld.wolfram.com/MixedFraction.html
Min mening: »Mixed fractions are considered harmful!«
Jeppe Stig Nielsen
>
> > Dén må finde mange korn ...
> > (1749-1827)
>
> Ja, det må den godt. Men hvorfor skal det være indenfor et bestemt
> åremål?
Hov Ruth? Det er jo min citerede franskmand du bringer til at spøge
her ...
Ruth Nielsen
"Jeppe Stig Nielsen" skrev i en meddelelse
> > > Dén må finde mange korn ...
> > > (1749-1827)
> >
> > Ja, det må den godt. Men hvorfor skal det være indenfor et bestemt
> > åremål?
>
> Hov Ruth? Det er jo min citerede franskmand du bringer til at spøge
> her ...
Så må han have flyttet på sig ... han rører på SIG !
Med venlig hilsen Ruth
~~~~~~~~~~~~~~~~~~*
"Ingen skreg, men Halloran hørte adskillige
tandsæt klapre som kastagnetter"
Jens Axel Søgaard
> Niels Andersen wrote:
>> Jeppe Stig Nielsen wrote in
>> <3D45CFE6...@jeppesn.dk>:
>>>> Timer: 3 1/4
>>> Uha, blandede tal. 3¼ = (1+1+1)¼ = ¼+¼+¼ = ¾ .
Religionskrigen er begyndt. Jeg melder mig gerne under fanerne.
http://makeashorterlink.com/?H55315261
> Hvad skriver Weisstein mon ... Aha, han har en sjov
> anekdote om det han kalder madopskrifts-notation:
>
> http://mathworld.wolfram.com/MixedFraction.html
Man får helt ondt af ham.
> Min mening: »Mixed fractions are considered harmful!«
:-)
Jeg så et gammel fra William Clinger i dag. Det havde overskriften
"Finite memories considered harmful".
--
Jens Axel Søgaard
Per Erik Rønne
> Ruth Nielsen wrote in <ai4981$25rl$1...@news.cybercity.dk>:
> > Det går også 'rigtigt' igennem her, så kan min lille Win 95 m OE ikke være
> > så dårlig som mange tror.
>
> Du får mig til at tænke på (analoge) ure som er gået i stå, og blinde høns.
> ;-)
Jeg bruger da som regel også Windows 95 på min VirtualPC under MacOS X
10.1.5 - en BSD UNIX. Den er langt hurtigere end Windows 98, og jeg
bruger den som regel kun til ordbøger som Vinterberg & Bodelsen og
Oxford English Dictionary m.v. - samt homebanking.
--
Cand.scient. Per Erik Rønne
Frederikssundsvej 308B, 3. tv.
DK-2700 Brønshøj
Tlf + fax 38 89 00 16, mobil 28 23 09 92
Per Erik Rønne
> Scripsit Niels Andersen <niels-...@myplace.dk>
>
> > I øvrigt staver jeg det "klokketslet". Er det ikke rimeligt nyt, at det er
> > blevet forkert?
>
> Der er traditionelt en vis vaklen mellem "e" og "æ" for [æ] i dansk
> retskrivning. Med hensyn til klokkeslæt ville jeg regne med at "æ"
> er oprindeligt - ordet er tydeligvis en afledning af "slag" eller
> "slå", og det er vist sjeldent at trykstærke omlydsvokaler noteres
> med "e".
Hedder det i øvrigt så »Ægypten« [som jeg skriver] eller »Egypten« som
aviserne ser ud til at være gået over til?
Det er jo et græsk låneord i latin, hvor »æ« egentlig skal udtales som
[ai].
Per Erik Rønne
> Niels Andersen wrote:
> >
> > skråstreg eller brøkstreg) eller "kolon og bindestreg oven i hinanden" som
> > bedre alternativer.
>
> Det er som i 50÷5=10 . Nogle danskere opfatter dog ÷ som et minus.
Og nogle opfatter det som et heltalsdivisionstegn.
10 ÷ 3 = 3.
Jens Brix Christiansen
> Er jeg i øvrigt den eneste der af og til ses vade rundt i et supermarked,
> med en udprintet indkøbsseddel? ;-)
Vi bruger en udprintet tjekliste, som vi så gennemgår inden vi går i
supermarkedet. Så vi ses med en noget større udprintet liste med små
krydser ved visse varer.
Bertel Lund Hansen
>Så må han have flyttet på sig ... han rører på SIG !
ROTFL :-)
To perler på én dag. Du har virkelig rullet dig ud.
Bertel Lund Hansen
>Det er som i 50÷5=10 . Nogle danskere opfatter dog ÷ som et minus.
Ja, selvfølgelig gør vi det. Det er jo det det betyder.
På amerikansk betyder det division, men det er jo ikke vores
problem.
Bertel Lund Hansen
> http://mathworld.wolfram.com/MixedFraction.html
Hvorfor falder han på maven for en utilstrækkeligt uddannet
matematiklærer? Der er ikke nogen specielle problemer ved blandet
tal-notationen. Eleverne oplever kanp nok nogen forvirring
derved, i modsætning til de omvendte talnavne.
Hvis du tror at 3½ betyder 3*½, så tror du vel også at 33 betyder
9.
Jens Axel Søgaard
> Jeppe Stig Nielsen skrev:
>
>> http://mathworld.wolfram.com/MixedFraction.html
>
> Hvorfor falder han på maven for en utilstrækkeligt
> uddannet matematiklærer?
Hov hov. Eric er ikke så tosset. Men det er heller
ikke hovedargumentet.
> Der er ikke nogen specielle
> problemer ved blandet tal-notationen. Eleverne oplever
> kanp nok nogen forvirring derved, i modsætning til de
> omvendte talnavne.
>
> Hvis du tror at 3½ betyder 3*½, så tror du vel også at 33
> betyder 9.
Hvad betyder 3½pi så?
--
Jens Axel Søgaard
Thomas Thorsen
> Hedder det i øvrigt så »Ægypten« [som jeg skriver] eller
> »Egypten« som aviserne ser ud til at være gået over til?
Begge er korrekte.
> Det er jo et græsk låneord i latin, hvor »æ« egentlig skal
> udtales som [ai].
Den klassiske udtale kan vi ikke bruge til ret meget her.
TT
Bertel Lund Hansen
>> Hvorfor falder han på maven for en utilstrækkeligt
>> uddannet matematiklærer?
>Hov hov. Eric er ikke så tosset.
Mon du misforstod? Jeg spørger på en anden måde:
Hvorfor falder Eric på maven for en utilstrækkeligt uddannet
matematiklærer? (nemlig ham der dukkede ham for noget der var
korrekt)
>Hvad betyder 3½pi så?
At forfatteren har skrevet upræcist.
Jens Axel Søgaard
> Jens Axel Søgaard skrev:
>
>>> Hvorfor falder han på maven for en utilstrækkeligt
>>> uddannet matematiklærer?
>
>> Hov hov. Eric er ikke så tosset.
>
> Mon du misforstod?
Det gjorde jeg.
>> Hvad betyder 3½pi så?
>
> At forfatteren har skrevet upræcist.
Den vender jeg lige tilbage til.
(Jeg er på vej ud ad døren)
--
Jens Axel Søgaard
Lars Kongshøj
> Lars Kongshøj skrev:
> >Bruger man ikke kolon som divisionstegn i skolerne mere?
> Jeg lærte ungerne det, men bogsystemet lagde op til at man
> benyttede en brøkstreg med samme betydning, og da det gjorde
> indlæring af brøker til en leg, var det det tegn vi brugte mest.
Det lyder som et godt argument for / som divsionstegn. Der skulle efter
sigende være store problemer med at lære folkeskoleeleverne brøkregning,
der skulle i hvert fald være problemer med manglende færdigheder, når de
kommer i gymnasiet.
--
Lars Kongshøj
Registrer dig som linux-bruger:
http://counter.li.org/enter-person.php
Peter Makholm
> 3:5 (Hmm... Måske 3 timer og 5 minutter?)
> 3.5 (Her vakler jeg mellem "3 en halv" og "3 timer og 5 minutter)
Visuelt ville jeg aldrig opfatte det som en sammensætning af timer og
minutter hvis minuttallet var skrevet med en decimal. Det bryder så
meget med det normale ordbillede at jeg nok skulle tvinges til læse
det flere gange før jeg ville opfatte betydningen.
'3 timer og 5 minutter' er selvfølgelig ok, men '3:5' (for passende
værdier af ':') ville jeg ikke opfatte som tider.
--
Peter Makholm | First you fall in love with Antarctica, and then it
pe...@makholm.net | breaks you heart
http://hacking.dk | -- Antarctica
Bertel Lund Hansen
>Det lyder som et godt argument for / som divsionstegn.
Det er en afsindig god ide at bygge division op omkring
brøkstregen. Derved bliver der ikke nogen overgang fra division
til brøkregning, og der kommer ikke en fornemmelse af at
brøkregning er svært. Det tager heller ikke mange sekunder at
indføre / som et divisionstegn og forklare at det er det tætteste
man kan komme på en brøkstreg hvis man skal blive på linjen.
De svære regler var dog stadig svære, men det smittede ikke
tilbage på brøkregning som sådan, men betragtedes som alt andet
svært stof: ligegyldigt hvilket matematisk område man vælger, kan
man stille svære opgaver.
Jeg mener nu at den vandrette streg har for mange og for vigtige
fordele til at den skal udskiftes.
>Der skulle efter sigende være store problemer med at lære
>folkeskoleeleverne brøkregning, der skulle i hvert fald være
>problemer med manglende færdigheder, når de kommer i gymnasiet.
Brøkregning regnes traditionelt for svært. Det har altid været et
problem. Men det faglige niveau er faldet, både i folkeskolen og
gymnasiet.
Lars Kongshøj
> Det er en afsindig god ide at bygge division op omkring
> brøkstregen. Derved bliver der ikke nogen overgang fra division
> til brøkregning, og der kommer ikke en fornemmelse af at
> brøkregning er svært. Det tager heller ikke mange sekunder at
> indføre / som et divisionstegn og forklare at det er det tætteste
> man kan komme på en brøkstreg hvis man skal blive på linjen.
Er det så den gængse pædagogiske fremgangsmåde nu, eller er : stadigt
udbredt som divisionstegn? Og har / altid været et anerkendt
alternativ?
Før i tiden så man ÷ på lommeregnere. Men computere har man
tilsyneladende brugt / i utallige år. Skyldes det en begrænsning i
ASCII, eller mangler tegnet i ASCII fordi det ikke brugtes? Og hvad
bruger man i skolerne i USA i dag?
Og hvad med ÷ som subtraktionstegn? Er det forsvundet i folkeskolen? Jeg
mener ikke at vi brugte det, men det var da et kendt tegn. (Jeg gik i
folkeskole 72-82).
> Brøkregning regnes traditionelt for svært. Det har altid været et
> problem. Men det faglige niveau er faldet, både i folkeskolen og
> gymnasiet.
Ja, sædernes forfald.
Jens Brix Christiansen
> Hedder det i øvrigt så »Ægypten« [som jeg skriver] eller »Egypten« som
> aviserne ser ud til at være gået over til?
Begge dele er korrekt.
> Det er jo et græsk låneord i latin, hvor »æ« egentlig skal udtales som
> [ai].
Tja, tjo, de skal det måske "egentlig". På moderne græsk udtales "ai"
imidlertid ikke [ai], men derimod [æ]. Og lyden [æ] kan staves enten
alfa-iota eller epsilon.
Selv om fx Ægæerhavet staves "Aigaion Pelagos" på oldgræsk
(alfa-iota-gamma-alfa-iota-omikron-ny), så staves det på moderne græsk
med epsilon: Egeon Pelagos.
Ægypten kan vist staves bådet "aigyptos" og "egyptos" på moderne
græsk.
Sammenfattende kan man vel sige at stavemåden med Æ på dansk er den
klassiske, mens stavemåden med E lægger sig tættere op ad praksis fra
andre europæiske sprog. Der ville dog være en vis konsekvens i at de
der skriver "Egypten", også undlod at skrive "Ægæerhavet", men ...
Per Erik Rønne
> Brøkregning regnes traditionelt for svært. Det har altid været et
> problem.
Jeg kan ikke engang huske hvornår jeg havde det, så vi har næppe haft
svært ved det. Men i 6. klasse havde vi reduktion af regneudtryk med
bogstaver [à la (a - b)^2 = a^2 + 2^2 - 2ab, men med adskillige
parentesniveauer] og i 7. klasse var det løsning af en ligning med en
ubekendt. Der var først vanskeligheder i klassen da der året efter var
euklidsk geometri; bevisførelse i plangeometri under brug af kun passer
og lineal. Men noget sådant styrker jo elevernes abstraktionsnivaeu.
> Men det faglige niveau er faldet, både i folkeskolen og
> gymnasiet.
Det er desværre så sandt, så sandt.
Bertel Lund Hansen
>> Det er en afsindig god ide at bygge division op omkring
>> brøkstregen.
>Er det så den gængse pædagogiske fremgangsmåde nu
Nej, og det var det heller ikke den gang. Det system jeg brugte,
er svært. Senest ved 5. klasse faldt de sidste forældre fra ud
over dem der var aktive matematikere. Der var ikke mange lærere
der brugte det samme system.
>eller er : stadigt udbredt som divisionstegn?
Nu er det et par år siden jeg slap forbindelsen til folkeskolen,
men jeg tror at : er det normale divisionstegn stadigvæk.
>Og har / altid været et anerkendt alternativ?
Nej, det har det aldrig været. Jeg præsenterede ungerne for det
og fortalte om hvorfor det bliver brugt ved computere, men
derudover benyttede vi det ikke.
>Før i tiden så man ÷ på lommeregnere. Men computere har man
>tilsyneladende brugt / i utallige år. Skyldes det en begrænsning i
>ASCII
Ja. ÷ findes slet ikke i ASCII.
>eller mangler tegnet i ASCII fordi det ikke brugtes?
Det har vel af en eller anden grund været betragtet som mindre
vigtigt end de tegn der kom med - underligt nok. Måske havde man
allerede da planlagt at benytte / i stedet.
>Og hvad bruger man i skolerne i USA i dag?
Det ved jeg ikke, men jeg vil gætte på ÷.
>Og hvad med ÷ som subtraktionstegn? Er det forsvundet i folkeskolen?
Det bruges ikke i bøgerne. Jeg viste ungerne det, men vi brugte
det aldrig. Jeg fortalte dem også at det var det amerikanske
divisionstegn og at det var grunden til at de fandt det på en
lommeregner.
Bertel Lund Hansen
>andre europæiske sprog. Der ville dog være en vis konsekvens i at de
>der skriver "Egypten", også undlod at skrive "Ægæerhavet", men ...
Ja, men lydmæssigt er det konsekvent at lade være. Æ-lyden i
"ægæer" er dybere end i "Egypten".
Per Erik Rønne
> Der ville dog være en vis konsekvens i at de der skriver "Egypten", også
> undlod at skrive "Ægæerhavet", men ...
at dem der skriver ...?
Jeppe Stig Nielsen
>
> Jeg mener nu at den vandrette streg har for mange og for vigtige
> fordele til at den skal udskiftes.
Den vandrette brøkstreg skal naturligvis bibeholdes. Spørgsmålet er
hvilket tegn der bør bruges som divisionstegn når man foretrækker at
holde dividend og divisor på én linje, og her bør valget (som vi vist
alle er enige om) falde på skråstregen.
Jeppe Stig Nielsen
>
> >Og hvad bruger man i skolerne i USA i dag?
>
> Det ved jeg ikke, men jeg vil gætte på ÷.
Også jeg: http://mathworld.wolfram.com/Division.html
Jeppe Stig Nielsen
>
> Før i tiden så man ÷ på lommeregnere. Men computere har man
> tilsyneladende brugt / i utallige år.
Bemærk at mange moderne lommeregnere (fx dem der bruges i gymnasiet)
ganske vist har ÷ og × stående på tasterne, men skriver tegnene
som / henholdsvis * i displayet.
Thomas Thorsen
> Selv om fx Ægæerhavet staves "Aigaion Pelagos" på oldgræsk
> (alfa-iota-gamma-alfa-iota-omikron-ny), så staves det på moderne græsk
> med epsilon: Egeon Pelagos.
Det staves stadig med to gange alfa-iota, men det transskriberes ofte Egeon
eller Eyeon.
> Ægypten kan vist staves bådet "aigyptos" og "egyptos" på moderne
> græsk.
Det staves alfa-iota-gamma-ypsilon-pi-tau-omikron-sigma. Det udtales
['æjiptås].
Blandt andet åå grund af de mange måder at skrive lydene e og i på er
dårlige stavere ret udbredt i Grækenland så det er muligt at der findes
folk der staver Aigyptos med epsilon.
TT
Jeppe Stig Nielsen
>
> så tror du vel også at 33 betyder 9.
Ja, jeg læser den slags som binære tal således: 3·2¹ + 3·2°
:-)
Er der for resten nogen der kender konventionen når man »punkterer«
en node således at dens varighed forlænges? Hvis man starter med en
helnode og sætter to punkteringer (»helnode prik prik«), så får man
vist en node hvis varighed med et »hyperblandet tal« kan skrives:
1½¼
Er det ikke sådan? Hvis man bare punkterer derudaf, får man åbenbart
en kvotientrække (med kvotient ½).
Bertel Lund Hansen
>Er der for resten nogen der kender konventionen når man »punkterer«
>en node således at dens varighed forlænges?
Sådan da.
>Hvis man starter med en helnode og sætter to punkteringer
Det bruges sjældent. Jeg har aldrig set det, men har heller ikke
læst mange noder.
>Er det ikke sådan?
Sikkert. Men b....... er lidt svært at afkode i farten.
Klaus Alexander Seistrup
>> Hvis man starter med en helnode og sætter to punkteringer
>> [...]
>> Er det ikke sådan?
>
> Sikkert. Men b....... er lidt svært at afkode i farten.
Ja, meget. Uden at være fuldstændig sikker, mener jeg at jeg på et
tidspunkt stødte på et musikstykke hvori man brugte tre prikker et
enkelt sted. Men har man brug for noder af den længde, vil man nok
snarere benytte overbindingsbuer (som sikkert hedder noget smart på
italiensk).
Noget helt andet er: Hvis man bruger mange prikker efter en node,
så nærmer nodelængden sig meget hurtigt det dobbelte af den originale
nodeværdi. I dit tilfælde med syv prikker vil man opnå en nodelængde
på ca. 1,996 gange den oprindelige. Er det brugbart med mindre man
spiller/synger meget, meget langsomt?
// Klaus
--
><> vandag, môre, altyd saam
Jeppe Stig Nielsen
>
> >Hvis man starter med en helnode og sætter to punkteringer
>
> Det bruges sjældent. Jeg har aldrig set det, men har heller ikke
> læst mange noder.
Nej, det er sjældent, men man kan dog finde »double-dotted note«
på google.
>
> >Er det ikke sådan?
>
> Sikkert.
Jeg fandt et sted der illustrerer dobbeltpunkteringen:
http://www.music-mind.com/Music/Srm0029.GIF
Jeppe Stig Nielsen
>
> Jeg fandt et sted der illustrerer dobbeltpunkteringen:
>
> http://www.music-mind.com/Music/Srm0029.GIF
Og http://munin.hsh.no/home/va/tid2/dobbeltp.htm
--
Jeppe Stig Nielsen <URL:http://jeppesn.dk/>. «
"Je n'ai pas eu besoin de cette hypothčse (I had no need of that
hypothesis)" --- Laplace (1749-1827)
Jens Brix Christiansen
> Før i tiden så man ÷ på lommeregnere. Men computere har man
> tilsyneladende brugt / i utallige år. Skyldes det en begrænsning i
> ASCII, eller mangler tegnet i ASCII fordi det ikke brugtes? Og hvad
> bruger man i skolerne i USA i dag?
Ved ikke, men da jeg gik i skole i USA i 1960'erne, brugte man ÷.
Niels Andersen
<1fg4egp.19sztsm1w0q0u9N%per....@post.cybercity.dk>:
> Og nogle opfatter det som et heltalsdivisionstegn.
> 10 ÷ 3 = 3.
Og så kan vi tilføje en ting mere, nemlig "modulus" (ved ikke lige hvilket
sprog man kalder det sådan på, og har vist aldrig hørt det på dansk)
10 % 3 = 1 (rest ved heltalsdivision)
Hvorfor procent-tegnet benyttes forstår jeg ikke. Men på den anden side kan
jeg ikke lige komme i tanker om en situation, hvor der kan opstår tvivl. Ud
over hvis den skrivende bliver afbrudt. :)
--
Mvh.
Niels Andersen
(la nels. anersyn.)
Niels Andersen
>> > Det går også 'rigtigt' igennem her, så kan min lille Win 95 m OE ikke
>> > være så dårlig som mange tror.
>>
>> Du får mig til at tænke på (analoge) ure som er gået i stå, og blinde
>> høns. ;-)
>
> Jeg bruger da som regel også Windows 95 på min VirtualPC under MacOS X
> 10.1.5 - en BSD UNIX. Den er langt hurtigere end Windows 98, og jeg
> bruger den som regel kun til ordbøger som Vinterberg & Bodelsen og
> Oxford English Dictionary m.v. - samt homebanking.
Jeg gør noget i samme stil: Debian Linux, vmware, Windows 98 SE.
Jeg ved dog ikke lige hvad det har med sagen at gøre. :)
Bertel Lund Hansen
>10 % 3 = 1 (rest ved heltalsdivision)
>Hvorfor procent-tegnet benyttes forstår jeg ikke.
Det gør jeg, men jeg ved ikke om min forståelse er rigtig:
1) 'Alle' kan skrive %.
2) Det indeholder en skråstreg som markerer slægtskabet med
division.
Bertel Lund Hansen
>Noget helt andet er: Hvis man bruger mange prikker efter en node,
>så nærmer nodelængden sig meget hurtigt det dobbelte af den originale
>nodeværdi. I dit tilfælde med syv prikker vil man opnå en nodelængde
>på ca. 1,996 gange den oprindelige. Er det brugbart med mindre man
>spiller/synger meget, meget langsomt?
Nej, det var en ren joke. Man vil banke grundtakten op til f.eks.
64/4 så en normal fjerdedelsnode svarer til et meget lille
tidsrum hvis man virkelig har brug for at notere så præcist. Men
i virkeligheden noterer man musikken meget mere firkantet end den
skal spilles, og så er det op til musikeren at swinge.
Jeg så en gang to takter til noget musik af Duke Ellington. det
var edderbankeme giftigt med fire og fem faner, trioliseringer og
prikker. Da jeg så titlen, tænke jeg "Hvad, er det ikke andet?"
for det var en simpel indledning til et velkendt nummer (har
glemt hvilket).
Per Erik Rønne
Jeg tror at jeg har rodet to ting sammen. I to forskellige tråde, i to
forskellige nyhedsgrupper.
Per Erik Rønne
> Per Erik Rønne wrote in
> <1fg4egp.19sztsm1w0q0u9N%per....@post.cybercity.dk>:
> > Og nogle opfatter det som et heltalsdivisionstegn.
> > 10 ÷ 3 = 3.
>
> Og så kan vi tilføje en ting mere, nemlig "modulus" (ved ikke lige hvilket
> sprog man kalder det sådan på, og har vist aldrig hørt det på dansk)
Latin. Og på dansk: »modulo« eksempelvis »modulo 11« når vi taler
CPR-numre.
Klaus Alexander Seistrup
>> Er [syv prikker] brugbart med mindre man spiller/synger meget,
>> meget langsomt?
>
> Nej, det var en ren joke.
Ja, det kunne jeg næsten regne ud.
> Man vil banke grundtakten op til f.eks. 64/4 så en normal fjerde-
> delsnode svarer til et meget lille tidsrum hvis man virkelig har
> brug for at notere så præcist.
Det lyder sandsynligt.
> Jeg så en gang to takter til noget musik af Duke Ellington. det
> var edderbankeme giftigt med fire og fem faner, trioliseringer og
> prikker. Da jeg så titlen, tænke jeg "Hvad, er det ikke andet?"
> for det var en simpel indledning til et velkendt nummer (har
> glemt hvilket).
Det er egentligt lidt underligt, ikk'? Som du selv skrev i noget
af det jeg har slettet, putter musikerne oftest selv krøllerne på
under opførelsen (eller hedder det "udførelsen" her?) - det er
sjældnere at det går den anden vej.
Torsten
> 10 % 3 = 1 (rest ved heltalsdivision)
> Hvorfor procent-tegnet benyttes forstår jeg ikke.
Måske fordi det kan gå for at være et væltet ÷. Tegnet ÷ findes
jo ikke i ASCII.
--
Torsten
Bertel Lund Hansen
>Det er egentligt lidt underligt, ikk'? Som du selv skrev i noget
>af det jeg har slettet, putter musikerne oftest selv krøllerne på
>under opførelsen
>(eller hedder det "udførelsen" her?)
Ja, det andet lyder lidt højtideligt, du ved, a la klassisk
musik.
Klaus Alexander Seistrup
>> under opførelsen
>>
>> (eller hedder det "udførelsen" her?)
>
> Ja, det andet lyder lidt højtideligt, du ved, a la klassisk
> musik.
Det kan jeg godt se nu hvor du gør mig opmærksom på det. Tak.
Ruth Nielsen
"Per Erik Rønne" skrev i en meddelelse
> Niels Andersen wrote:
> > Per Erik Rønne wrote in
> > >> > Det går også 'rigtigt' igennem her, så kan min lille Win 95 m OE
> > >> > ikke være så dårlig som mange tror.
> > >> Du får mig til at tænke på (analoge) ure som er gået i stå, og blinde
> > >> høns. ;-)
> > >
> > > Jeg bruger da som regel også Windows 95 på min VirtualPC under MacOS X
... ... ...
> > Jeg gør noget i samme stil: Debian Linux, vmware, Windows 98 SE.
> > Jeg ved dog ikke lige hvad det har med sagen at gøre. :)
> Jeg tror at jeg har rodet to ting sammen. I to forskellige tråde, i to
> forskellige nyhedsgrupper.
Nej, det har du slet ikke. Må jeg godt prøve at rede det ud.
I går aftes skrev du: jeg slog lige op og fandt til min forbavselse ...
...herefter skriver du en hel masse om tidsangivelse og lign. ...
Herefter sender HansH.V.Hansen en hel masse eksotiske tegn og
skriver at sådan kan du ikke reklamere for din Mac. ... o.s.v.
Derpå medd. fra Niels Andersen om at på hans står det fint.
Dernæst skriver jeg at hos mig står det også fint og at så kan min lille
Win.95 ikke være så sårlig som mange påstår ...
Så skriver Niels Andersen at det jeg lige har skrevet får ham til at tænke
på ure der er gået i stå og blinde høns, hvilket man måske godt kunne have
bedt ham om en logisk forklaring på, men det gjorde jeg ikke.
jeg valgte at skrive videre som om det havde været en spøg.
I dag kl. 06.20 tager du så tråden op igen og skriver noget der ser ud til
at være svar på bl.a. det som jeg skrev, idet du skriver at du også bruger
Win 95 på din VirtualPC under MacOS X xxxx, og at den er langt hurtigere
end Windows 98, hvilket jeg da finder interessant ....
Herpå svarer Niels Andersen at han ikke ved hvad det har med sagen at gøre,
hvorpå du selvfølgelig bliver forvirret og tror du må have svaret nogle helt
forkerte mennesker i en helt forkert gruppe.
Sådan kan det også ses.
Med venlig hilsen Ruth
Jeppe Stig Nielsen
>
> Latin. Og på dansk: »modulo« eksempelvis »modulo 11« når vi taler
> CPR-numre.
Ja. For eksempel er 30 kongruent med 8 modulo 11. Skrives indimellem
30 mod 11 = 8
i visse computersprog. Regning af denne slags kaldes modulær aritmetik.
--
Jeppe Stig Nielsen <URL:http://jeppesn.dk/>. «
"Je n'ai pas eu besoin de cette hypothèse (I had no need of that
hypothesis)" --- Laplace (1749-1827)
Hans H.V. Hansen
....
> Du bruger jo selv MacSOUP. Download den nye version - den understøtter
> nemlig UTF8 :-).
Måske en idé - forudsat, at mit OS 7.6.1 kan understøtte den(?)
I øvrigt undrer det mig, at jeg hverken før eller efter dit indlæg, jeg
ikke kunne læse, har haft nogensomhelst vanskeligheder med dine
postings!
I din header til det indlæg, jeg her følger op
<1fg3h7j.1vkiexk96q5jpN%per....@post.cybercity.dk>
ses i øvrigt:
"Content-Type: text/plain; charset=ISO-8859-1"??
--
med venlig hilsen
Hans
Nis Jorgensen
<jakab...@magnetic-ink.dk> wrote:
>> Jeg så en gang to takter til noget musik af Duke Ellington. det
>> var edderbankeme giftigt med fire og fem faner, trioliseringer og
>> prikker. Da jeg så titlen, tænke jeg "Hvad, er det ikke andet?"
>> for det var en simpel indledning til et velkendt nummer (har
>> glemt hvilket).
>
>Det er egentligt lidt underligt, ikk'? Som du selv skrev i noget
>af det jeg har slettet, putter musikerne oftest selv krøllerne på
>under opførelsen (eller hedder det "udførelsen" her?) - det er
>sjældnere at det går den anden vej.
Pointen her er nok at "nogen" har forsøgt at skrive Dukes krøller ned
- således at en tilstrækkeligt nodekyndig ville kunne genskabe
udførelsen til genkendelighed.
--
Nis Jørgensen, eksilbornholmer
Tidsperiodens hollandske ord:
lucht: luft, lugt
Gad vide om distinktionen luft/lugt bare er
resultatet af en tastefejl?
Henning Makholm
> Jeppe Stig Nielsen skrev:
> >Hvis man starter med en helnode og sætter to punkteringer
> >Er det ikke sådan?
> Sikkert. Men b....... er lidt svært at afkode i farten.
Normalt har man jo heller ikke brug for at afkode antallet af
punkteringer i farten. Med mindre det er meget moderne avantgardemusik
vil man kunne se på de efterfølgende noder hvor mange af dem der er
optakt til det næste taktslag. Dem trækker man fra det dobbelte af
grundværdien af den punkterede node - voila!
--
Henning Makholm "Detta, sade de, vore rena sanningen;
ty de kunde tala sanning lika väl som någon
annan, när de bara visste vad det tjänade til."
Thomas Thorsen
> Tidsperiodens hollandske ord:
> lucht: luft, lugt
> Gad vide om distinktionen luft/lugt bare er
> resultatet af en tastefejl?
Både "luft" og "lugt" er lånt fra tysk, "lugt" utvivlsomt fra nedertysk,
mens "luft" ifølge Politikens etymologiske ordbog kan være både neder- og
højtysk. "Lugt" og "luft" er i virkeligheden tre varianter af samme ord.
Splittelsen i en -ft-form og -cht-form er nok sket i det tysktalende
område. De to varianter har så fået forskellig betydning på dansk, mens
hollandsk åbenbart har bevaret samme ord for begge betydninger.
TT
Jeppe Stig Nielsen
>
> "Content-Type: text/plain; charset=ISO-8859-1"??
Det står der også i dine egne indlæg. Det angiver at man bruger det
almideligste tegnsæt, nemlig »Latin1« (ISO-8859-1).
Jeppe Stig Nielsen
>
> Normalt har man jo heller ikke brug for at afkode antallet af
> punkteringer i farten. Med mindre det er meget moderne avantgardemusik
> vil man kunne se på de efterfølgende noder hvor mange af dem der er
> optakt til det næste taktslag. Dem trækker man fra det dobbelte af
> grundværdien af den punkterede node - voila!
Jeg kan se at nodenoteringssoftware generelt højst kan indstilles til
at skrive tredobbelte punkteringer. Og det er vist ret nemt at skelne:
o
o·
o··
o···
Jeg tvivler på at firdobbelte (eller værre) punkteringer nogensinde
har været anvendt.
Nå, nodeskriftssproget er vel offtopic her?
Hans H.V. Hansen
...
> Det står der også i dine egne indlæg. Det angiver at man bruger det
> almideligste tegnsæt, nemlig »Latin1« (ISO-8859-1).
I know...men i det for mig ulæselige
<1fg3csa.a80yd710fjuplN%PerR...@mac.com>
stod der:
Content-Type: text/plain; charset=UTF-8
Så mit spørgsmål (til Per, vel nærmest) gik snarere på, ved hvilke
særligt festlige lejligheder han mon benytter UTF-8? :)
Jeppe Stig Nielsen
>
> I know...men i det for mig ulæselige
>
> <1fg3csa.a80yd710fjuplN%PerR...@mac.com>
>
> stod der:
>
> Content-Type: text/plain; charset=UTF-8
>
> Så mit spørgsmål (til Per, vel nærmest) gik snarere på, ved hvilke
> særligt festlige lejligheder han mon benytter UTF-8? :)
Nu forstår jeg. Jeg tror det sker når Per vælger at inkludere nogle
»mystiske« tegn som ikke er med i ISO-8859-1. Det vælger Per vist at
gøre når han citerer en ikke-virtuel ordbog.