Hvorfor hedder tallene det de gør?
anders
Hvorfor hedder det halvtreds, når det ikke er det halve af treds?
Hvorfor hedder det, tyve, treidve, fyrre, halvtreds, treds, halvfjerds, firs
og halvfems? Er det ikke meget undeligt, eller er der en logisk forklaring
på det?
Mvh
anders
Morten Nielsen
"anders" <ju...@xotminusdette.dk> skrev i en meddelelse
news:412a6d83$0$214$1472...@news.sunsite.dk...
tyve.
Altså 2.5*20=50
anders
"Morten Nielsen" <denma...@hotmail.com> skrev i en meddelelse
news:412a8324$0$305$edfa...@dread14.news.tele.dk...
Er halvvejs mod 3. ikke 1½?
Ole Andersen
> Er halvvejs mod 3. ikke 1½?
Det afhænger jo af udgangspunktet.
--
Ole Andersen, Copenhagen, Denmark * http://palnatoke.org
If I can't dance, I don't want to be part of your revolution.
- Emma Goldman (1869-1940)
Torsten Poulin
> Er halvvejs mod 3. ikke 1½?
Tænk på det som en halv før den anden (halvanden, 1½), en
halv før den tredje (halvtredje, 2½), en halv før den fjerde
(halvfjerde, 3½) osv. Du kan også tænke på hvordan vi siger
klokkeslæt: Halvsyv er 6.30, en halv time før syv, osv.
--
Torsten
Jørn Ibsen
news:2p0arbF...@uni-berlin.de
Og hundrede burde i virkeligheden hedde "fems".
;-D
Mvh. JIB
--
Posted via Mailgate.ORG Server - http://www.Mailgate.ORG
Rasmus Underbjerg Pinnerup
>Hvorfor hedder det halvtreds, når det ikke er det halve af treds?
Det er en forkortelse af "halvtredjesindstyve" eller noget tilsvarende,
idet "halvtredje" er en gammel betegnelse for 2½, ganske som "halvanden"
betegner 1½. "Sinds" betyder "gange", og så får vi 2½ x 20 = 50.
>Hvorfor hedder det, tyve, treidve, fyrre, halvtreds, treds, halvfjerds, firs
>og halvfems?
"Tyve" kommer egentlig af urnordisk *twâi teghjûz "to tiere" - en gammel
dualisform af "ti", dvs. en rest fra dengang germanske sprog ikke blot
bøjede ord i ental og i flertal, men altså også i to-tal, som det stadig
gøres på visse sprog. "Tyve" betyder altså oprindeligt "to tiere".
"Tredive" kommer tilsvarende af sådan noget som *þrez teghjûz "tre
tiere".
"Fyrre" er kort for "fyrretyve", der går tilbage til *feðurai teghjûz
"fire tiere".
"Halvtreds" som ovenfor, "tres" er således blot "tre sinds tyve" (=60),
"halvfjerds" er på samme formel, nemlig "halvfjerde (3½) sinds tyve"
(=70), "firs" er "fire sinds tyve" og "halvfems" er igen "halvfemte (4½)
sinds tyve" (=90).
Venlig hilsen,
Rasmus Underbjerg Pinnerup
--
"Was man haßt, das kann man nicht verstehen."
- Heinz Hilpert
Torsten Poulin
> Og hundrede burde i virkeligheden hedde "fems".
>
> ;-D
Som i "fems(indstyve)". Ja, grin bare, men oldislandsk havde
skam "tiú tigir" og "ellifu tigir" som vi kan gengive som "titi"
og "el(le)veti" (eller "elvti" i analogi med "otti"?). Man
havde også "tiú hundruð" og "ellifu hundruð". I dét system
var "hundrað" og "þúsund" 120 og 1200. "Tvau hundruð" var så
240 og "tvær þúsundir" var 2400, "þriú hundrað" var 360 og
"þriár þúsundir" var 3600, osv. Man brugte dog også "hundrað"
og "þúsund" i betydningen 100 og 1000 og så kunne man fx sige
"hundrað ok tiú" om 110. 120 og 1200 er dog de ældste af de to
betydninger i germanske sprog. Når de gamle islændinge havde brug
for understrege hvilket system de mente, kunne de sige "hundrað
tolfroett" og "hundrað tíroett" (tolvregnet og tiregnet). Otto
Kalkar kender tilsvarende dansk "stort hundrede" og "lidet
hundrede".
--
Torsten
Torsten Poulin
> *twâi teghjûz
> dualisform af "ti", dvs. en rest fra dengang germanske sprog ikke blot
> bøjede ord i ental og i flertal, men altså også i to-tal, som det stadig
> gøres på visse sprog. "Tyve" betyder altså oprindeligt "to tiere".
> "Tredive" kommer tilsvarende af sådan noget som *þrez teghjûz "tre
> tiere".
> "Fyrre" er kort for "fyrretyve", der går tilbage til *feðurai teghjûz
> "fire tiere".
Der er noget der ikke stemmer her. Hvis *teghjûz er dualis,
hvorfor går den form så igen i *þrez teghjûz og *feðurai teghjûz?
Her må vi forvente en pluralis. Oldislandsk har "tuttugu"
og "tjogu". 30, 40 osv. har "tigir". Det passer sådan set
fint med dualis og pluralis. Hvad bliver den rekonstruerede
urnordiske eller -germanske form af "tigir"? "Tíu" er urnordisk
og urgermansk *tehun.
--
Torsten
Ole Andersen
> Man brugte dog også "hundrað"
> og "þúsund" i betydningen 100 og 1000 og så kunne man fx sige
> "hundrað ok tiú" om 110.
Kunne man så ikke risikere at møde folk, som mente at det betød 130?
--
Ole Andersen, Copenhagen, Denmark * http://palnatoke.org
"Anyone who is capable of getting themselves made President should on
no account be allowed to do the job."
- Douglas Adams, "The Restaurant at the End of the Universe"
Torsten Poulin
> Torsten Poulin wrote:
>> Man brugte dog også "hundrað" og "þúsund" i betydningen 100 og
>> 1000 og så kunne man fx sige "hundrað ok tiú" om 110.
> Kunne man så ikke risikere at møde folk, som mente at det betød 130?
Godt spørgsmål. Siden betegnelserne hundrað tíroett og tolfroett
fandtes må man jo have haft problemer. (Min digraf oe skal
egentlig være være den ligatur vi også kender fra fransk. Det er
for øvrigt en lang vokal.)
--
Torsten
Rasmus Underbjerg Pinnerup
>Der er noget der ikke stemmer her. Hvis *teghjûz er dualis,
>hvorfor går den form så igen i *þrez teghjûz og *feðurai teghjûz?
Ja, det er min fejl. Jeg ved ikke helt, hvor det sneg sig ind fra. Hvis
noget skal være dualis må det vel være *twâi, hvis det da overhovedet
giver muligt at anvende en sådan kategori på et talord.
Venlig hilsen,
Rasmus Underbjerg Pinnerup
--
"Få ved, hvor uenige de er med sig selv."
- Frithiof Brandt
Torsten Poulin
> Torsten Poulin <t_usen...@hotmail.com> mælte sligt:
>>Der er noget der ikke stemmer her. Hvis *teghjûz er dualis,
>>hvorfor går den form så igen i *þrez teghjûz og *feðurai teghjûz?
> Ja, det er min fejl. Jeg ved ikke helt, hvor det sneg sig ind
> fra. Hvis noget skal være dualis må det vel være *twâi, hvis
> det da overhovedet giver muligt at anvende en sådan kategori på
> et talord.
Tja, oldislandsk har jo pluralisformer af "einn", men det
kan jo også bruges som pronomen med betydningen "nogen" og
som adjektiv med betydningen "alene". Det sidste kender vi
selvfølgelig også i dansk ("ene").
Apropos talordene, så har "tveir" og "þrír" genitiverne "tveggja"
og "þríggja", "tveggja" af *tvai-iô. Det er i analogi med disse
genitiver at vi har fået "begge", oldislandsk "beggja", der jo
egentlig er genitiv af "både" (oldislandsk "báðir" af urnordisk
*bai þai).
--
Torsten