ædelgas
Simon Shine
Søren Olsen
> Er ædelgasser ædle gasser?
Ja, men det er ædegasser ikke.
--
Søren O(lfaktorisk ubalance)
Poul Erik Jørgensen
news:4118d0e1$0$236$edfa...@dread12.news.tele.dk
> Er ædelgasser ædle gasser?
Du kan finde definitionen i et leksikon.
Ædelgas er en international betegnelse (noble gas, Edelgas, gaz noble).
På webbet, se her : http://de.wikipedia.org/wiki/Edelgas
Poul Erik Jørgensen
--
Remove NNN from my e-mail address when replying.
Enlevez NNN de mon adresse électronique pour me répondre.
Herluf Holdt, 3140
> Er ædelgasser ædle gasser?
Etymologien for "ædelgasserne/de ædle luftarter" i 18. gruppe
i det periodiske system, ser lidt uklar ud i encyklopædien (SDE).
Fra opdagelsen af dem i slutningen af 1800-tallet til 1962,
kaldte man dem også "de inaktive luftarter", fordi man troede
at de slet ikke kunne danne kemiske forbindelser.
Men jeg har ikke noget bud på, hvornår ordet "ædelgasser" er
kommet ind i sproget. Det har "Nye ord i dansk (1955-75)"
heller ikke.
--
Med venlig hilsen Herluf Holdt
Bertel Lund Hansen
>Fra opdagelsen af dem i slutningen af 1800-tallet til 1962,
>kaldte man dem også "de inaktive luftarter", fordi man troede
>at de slet ikke kunne danne kemiske forbindelser.
Det kalder man dem stadigvæk, og de *er* inaktive. Jeg har ganske
vist hørt at det skulle være muligt under ekstreme betingelser at
frembringe en kemisk forbindelse med en af dem (flere?), men det
bliver de jo ikke aktive af.
--
Bertel
http://bertel.lundhansen.dk/ FIDUSO: http://fiduso.dk/
Bertel Lund Hansen
>Er ædelgasser ædle gasser?
Jeg ved ikke hvad du egentlig spørger om.
Man taler om ædle metaller som er nogle som vanskeligt lader sig
opløse - altså indgå i kemiske forbindelser. Man har formodentlig
valgt ordet "ædel" fordi den slags metaller er blevet brugt til
smykker, og adelen (stamord for "ædel") har typisk været den
klasse der havde råd til dem.
Da de inaktive gasarter også er svære til umulige at få til at
reagere kemisk, har man overført ordet dertil.
Rasmus Underbjerg Pinnerup
>Det kalder man dem stadigvæk, og de *er* inaktive. Jeg har ganske
>vist hørt at det skulle være muligt under ekstreme betingelser at
>frembringe en kemisk forbindelse med en af dem (flere?), men det
>bliver de jo ikke aktive af.
Min kemikundskaber er sikkert håbløst utilstrækkelige, men hvorfor
ophører de ikke med at være inaktive, når de indgår i forbindelser med
andre elementer? Jeg husker, at jeg allerede i gymnasiet læste, at man
havde fået xenon og flour til at reagere og skabe XeF4 - Wiki
(<http://en.wikipedia.org/wiki/Noble_gas>) giver en række andre
eksempler.
Venlig hilsen,
Rasmus Underbjerg Pinnerup
--
"Klap da i sektfidus og giv dit liv til Jesus"
Bertel Lund Hansen
>Min kemikundskaber er sikkert håbløst utilstrækkelige, men hvorfor
>ophører de ikke med at være inaktive, når de indgår i forbindelser med
>andre elementer?
Inaktiv = doven, uvillig til at reagere.
Marianne Feddersen
Simon Shine wrote:
> Er ædelgasser ædle gasser?'
Det er grundstoffer der hører til i hovedgruppe 8 i det periodiske system.
De er inaktive fordi de har et optimalt antal elektroner i deres yderste
"elektronskal", dvs 8 eller 2, (Helium er lidt speciel) .
Hovedgruppenummeret angiver hvor mange elektroner grundstoffet har i sin
yderste "skal"
Alle grundstoffer "stræber" efter at opnå dette, men da de ikke har
dette, går de i forbindelse med andre grundstoffer og deler een eller
flere elektroner. Særligt reaktive er grundstoffer fra hovedgrupperne 1
og 7. Resultatet af dette kaldes et molekyle.
Et af de mest kendte er salt, natriumchlorid. Natrium hører til i
hovedgruppe 1 og chlor har hjemme i hovedgruppe 7, dvs at de deles
(eller låner hinandens, om man vil) om en elektron, således at natrium
har 2 og chlor har 8 og de er begge glade.
Derfor er det vel meget rimeligt at kalde grundstofferne i hovedgruppe 8
for ædle, da de er uforanderlige.
Jeg håber at jeg husker det hele korrekt fra kemitimerne i gymnasiet i
´88, ellers er I velkomne til at korrigere.
--
Med venlig hilsen
Marianne Feddersen
Peter Makholm
> flere elektroner. Særligt reaktive er grundstoffer fra hovedgrupperne
> 1 og 7. Resultatet af dette kaldes et molekyle.
> Et af de mest kendte er salt, natriumchlorid. Natrium hører til i
> hovedgruppe 1 og chlor har hjemme i hovedgruppe 7, dvs at de deles
Natriumklorid er ikke et molekyle som sådan. Natriumklorid består af
Na+ og Cl- som sidder sammen i et gitter. Det er ikke noget med at en
givet Natrium-atom sidder sammen med et bestemt Chlor-atom. Og i
opløst form så sidder natrium og Chlor slet ikke sammen.
Elektronen der er 'for meget' i Chlor-atomet kommer ikke nødvendigvis
fra et Natrium-atom.
Et eksempel på et rigtigt molekyle er vand, H2O [0]. Her sidder et givet O
sammen med to faste H'er og deler på en måde elektronerne. Disse
bindinger er meget stærkere. I opløst eller flydende form sidder
molekyler stadigvæk sammen.
0) Også kendt som dihydrogenmonoxid, se http://www.dhmo.org/
--
Peter Makholm | 'Cause suicide is painless
pe...@makholm.net | It brings on many changes
http://hacking.dk | And I can take or leave it if I please
| -- Suicide is painless
Herluf Holdt, 3140
> De er inaktive fordi de har et optimalt antal elektroner i deres
> yderste "elektronskal", dvs 8 eller 2, (Helium er lidt speciel) .
> Jeg håber at jeg husker det hele korrekt fra kemitimerne i gymnasiet
> i ´88, ellers er I velkomne til at korrigere.
I vore dage tror jeg at ædelgasserne He, Ne, Ar, Kr, Xe, Rn
er grupperet i gruppe 18 i det periodiske system. [SDE].
--
Med venlig hilsen Herluf Holdt
Nysgerrige Amatører - gør Verden sjovere
Marianne Feddersen
Peter Makholm wrote:
> Natriumklorid er ikke et molekyle som sådan. Natriumklorid består af
> Na+ og Cl- som sidder sammen i et gitter. Det er ikke noget med at en
> givet Natrium-atom sidder sammen med et bestemt Chlor-atom. Og i
> opløst form så sidder natrium og Chlor slet ikke sammen.
Tak for rettelsen. Det var også bare for at gøre forklaringen lidt
simpel. Det er jo længe siden jeg læste det, så tilgiv mig :-)
> Et eksempel på et rigtigt molekyle er vand, H2O [0]. Her sidder et givet O
> sammen med to faste H'er og deler på en måde elektronerne. Disse
> bindinger er meget stærkere. I opløst eller flydende form sidder
> molekyler stadigvæk sammen.
Jeg synes at jeg kan huske noget med at vand er polært, dvs tungere i
den ene ende end den anden og at det er det der er skyld i, at vand
hænger så godt sammen, at man kan fylde et glas til lidt over kanten,
altså overfladespændingen, eller husker jeg helt forkert.
Marianne Feddersen
Herluf Holdt, 3140 wrote:
> I vore dage tror jeg at ædelgasserne He, Ne, Ar, Kr, Xe, Rn
> er grupperet i gruppe 18 i det periodiske system. [SDE].
Orv, der er sket meget siden da :-). Tak for korrektionen.
Peter Makholm
> Jeg synes at jeg kan huske noget med at vand er polært, dvs tungere i
> den ene ende end den anden og at det er det der er skyld i, at vand
> hænger så godt sammen, at man kan fylde et glas til lidt over kanten,
> altså overfladespændingen, eller husker jeg helt forkert.
Et vand-molekyler ser cirka således ud:
O
/ \
H H
H'erne trækker så nogle elektroner fra O'et så molekylet bliver
elektronisk negativt i den ene ende og positivt i den anden ende. Når
hydrogen laver forbindelser til meget elektronnegative grundstoffer
bliver denne forskel så stor at flere vandmolekyler binder sig sammen
*lidt* på samme måde som ioner gør. Dette kaldes hydrogenbindinger.
Dihydrogensulfid ser nogenlunde ud på den samme måde, men svovl er
ikke nær så elektronnegativt så der skabes ikke hydrogenbindinger.
Hydrogenbindingerne giver vand en række af dets specielle egenskaber,
blandt andet er der skal meget energi til at fordampe vand, vandets
overfladespænding og at vand er et godt opløsningsmiddel.
Se blandt andet Wikipedias artikel om vand:
http://en.wikipedia.org/wiki/Water#The_dipolar_nature_of_water
(og de to følgende afsnit)
Men nu er vi vist forholdsvis off-topic i dk.kultur.sprog, så jeg
sætter Followup-To til dk.videnskab.
--
Peter Makholm | I congratulate you. Happy goldfish bowl to you, to
pe...@makholm.net | me, to everyone, and may each of you fry in hell
http://hacking.dk | forever
| -- The Dead Past
Henry Vest
> I vore dage tror jeg at ædelgasserne He, Ne, Ar, Kr, Xe, Rn
> er grupperet i gruppe 18 i det periodiske system. [SDE].
Det er rigtigt at man i dag benytter en nummerering af grupperne, hvor man
blot nummererer fra 1 til 18. Men det er dog stadig almindeligt at bruge
den "gamle" nummerering, hvor man taler om hovedgrupper og sidegrupper, og
hvor hovedgrupperne er nummereret fra 1 til 8.
--
Henry Vest
Henry Vest
> Det kalder man dem stadigvæk, og de *er* inaktive. Jeg har ganske
> vist hørt at det skulle være muligt under ekstreme betingelser at
> frembringe en kemisk forbindelse med en af dem (flere?), men det
> bliver de jo ikke aktive af.
Der kendes kemiske forbindelser af krypton (Kr) og xenon (Xe), bl.a. KrF2,
XePtF6 og XeF2. Af xenon-forbindelser kender man flere end 80. Til gengæld
kender man, mig bekendt, ikke én eneste forbindelse af argon.
--
Henry Vest