stilleben
Ralph
der ikke siger noget, altså stille ben, mens JEG påstår at det SKAL udtales
på tysk, hvem har ret??
--
venligst
Ralph
Poul Erik Jørgensen
news:41d58eec$0$290$edfa...@dread12.news.tele.dk
> Har besøg af min "kloge" svoger, han påstår at stilleben udtales som
> et ben der ikke siger noget, altså stille ben, mens JEG påstår at det
> SKAL udtales på tysk, hvem har ret??
Det har du. Det betyder "stille liv" [tysk still + Leben] - fordi motivet er
opstillede genstande.
Men man hører af og til "stille ben" hos folk der vil være morsomme.
Poul Erik Jørgensen
--
Remove NNN from my e-mail address when replying.
Enlevez NNN de mon adresse électronique pour me répondre.
Herluf Holdt, 3140
> Har besøg af min "kloge" svoger, han påstår at stilleben udtales som
> et ben der ikke siger noget, altså stille ben, mens JEG påstår at det
> SKAL udtales på tysk, hvem har ret??
Du har ret. Ifølge NDO82: ['still-'leben].
P.s.: Jeg siger også af og til "stille ben" for skægs skyld.
--
Med venlig hilsen og godt nytår
Herluf Holdt
Ralph
news:41d594b7$0$174$edfa...@dtext02.news.tele.dk...
> Ralph skrev:
> Du har ret. Ifølge NDO82: ['still-'leben].>
> P.s.: Jeg siger også af og til "stille ben" for skægs skyld.
Tak for svar til begge, det sjove er så at JEG er minkrøgter, svogeren er
magister i fransk, så man lærer åbentbart mere om sprog ved at omgåes mink,
end man gør på UNI :-)
--
venligst
Ralph
Niels Søndergaard
>Har besøg af min "kloge" svoger, han påstår at stilleben udtales som et ben
>der ikke siger noget, altså stille ben, mens JEG påstår at det SKAL udtales
>på tysk, hvem har ret??
Det har du. Det er aldeles vanvittigt, at RO har godkendt en stavemåde
med kun to l'er.
Mvh
Niels Søndergaard
Niels Søndergaard
>Tak for svar til begge, det sjove er så at JEG er minkrøgter, svogeren er
>magister i fransk, så man lærer åbentbart mere om sprog ved at omgåes mink,
>end man gør på UNI :-)
Det er jo muligt, at han siger "nature morte" i stedet.
Mvh
Niels Søndergaard
Poul Erik Jørgensen
news:41d5a57f$0$241$edfa...@dread12.news.tele.dk
> Tak for svar til begge, det sjove er så at JEG er minkrøgter,
> svogeren er magister i fransk, så man lærer åbentbart mere om sprog
> ved at omgåes mink, end man gør på UNI :-)
Nogenlunde det samme mente Holberg i Erasmus Montanus.
PEJ
Poul Erik Jørgensen
news:o9cbt0pajieb64ho6...@4ax.com
> Det har du. Det er aldeles vanvittigt, at RO har godkendt en stavemåde
> med kun to l'er.
Hvorfor det? Det er den traditionelle tyske staveform.
Efter reformen skriver man Stillleben.
Problemet med den gamle staveform var at mange tyskere troede det skulle
læses: Stil - Leben, altså stil - liv, liv med stil.
Herluf Holdt, 3140
> [Stillleben]
>
> Hvorfor det? Det er den traditionelle tyske staveform.
> Efter reformen skriver man Stillleben.
Det mærkelige er at *begge* staveformer er med i Ty-Da,
(Gyldendal 1982). Der var også valgfrihed med stilllegen,
Stilllegung.
Min Kleiner Duden (2004) har kun de rigtige "nye" former
med tre 'lll'.
Ved du hvor gammel dem sidste reform er?
--
'rluf :·) - som synes at vi har snakket om dette før.
Poul Erik Jørgensen
news:41d5c406$0$286$edfa...@dread12.news.tele.dk
> Ved du hvor gammel den sidste reform er?
Den med de tre L'er og i det hele taget med tre konsonanter er fra den "ny"
reform, som jo gennemføres skridtvis (Wallnusssoße, Kammmacher,
Gewinnnummer, Krepppapier, Balllokal etc.).
Den endelige indførelse af reformen skal ske pr. 1. august 2005. Derefter er
de "gamle" skrivninger forkerte (altså daß, läßt, Stilleben, afløses af
dass, lässt, Stillleben etc.).
Der er mange der slår sig i tøjret, men jeg tror ikke at
retskrivningsreformen går i sin mor igen.
Nielsen
news:abkBd.78695$Vf.36...@news000.worldonline.dk...
> "Herluf Holdt, 3140" <herlufho...@privat.dk> skrev i en meddelelse
> news:41d5c406$0$286$edfa...@dread12.news.tele.dk
> > Ved du hvor gammel den sidste reform er?
>
> Den med de tre L'er og i det hele taget med tre konsonanter er fra den
"ny"
> reform, som jo gennemføres skridtvis (Wallnusssoße, Kammmacher,
> Gewinnnummer, Krepppapier, Balllokal etc.).
> Den endelige indførelse af reformen skal ske pr. 1. august 2005. Derefter
er
> de "gamle" skrivninger forkerte (altså daß, läßt, Stilleben, afløses af
> dass, lässt, Stillleben etc.).
Vil det sige at ß forsvinder? Kan du dokumentere det? Jeg bruger det dagligt
i mit arbejde og vil derfor gerne have dokumentationen i orden ;-)
Nielsen
Herluf Holdt, 3140
> "Poul Erik Jørgensen" wrote:
>> Den endelige indførelse af reformen skal ske pr. 1. august 2005.
>> Derefter er de "gamle" skrivninger forkerte (altså daß, läßt,
>> Stilleben, afløses af dass, lässt, Stillleben etc.).
> Vil det sige at ß forsvinder? Kan du dokumentere det? Jeg bruger
> det dagligt i mit arbejde og vil derfor gerne have dokumentationen
> i orden ;-)
Nu skal Poul Erik hellere selv svare, men af et af eksemplerne
(Wallnusssoße) kan man se at det ikke er alle 'ß'er der forsvinder
i første omgang.
Jeg kan i øvrigt varmt anbefale de gule "Duden"-ordbøger.
Den nye "Der kleine Duden" skriver lidt om reformen i forordet,
hvor den også skriver at alle nye og ændrede ord er trykt med
rød skrift. Der står også [citat]:
Besonders schwierige Fälle der Groß- und Kleinschreibung
bzw. der Zusammen- und Getrenntschreibung sind in farblich
unterlegten Informationskästchen mit näheren Erläuterungen
und ausführlichen Beispielen übersichtlich abgehandelt. Solche
Informationskästchen beschreiben auch den Gebrauch der
wigtigsten Satzzeichen. [...]
--
Med venlig hilsen Herluf Holdt
Niels Søndergaard
<v...@NNNmail.dk> wrote:
>"Niels Søndergaard" <n...@post.cybercitypunktumdk> skrev i en meddelelse
>news:o9cbt0pajieb64ho6...@4ax.com
>> Det har du. Det er aldeles vanvittigt, at RO har godkendt en stavemåde
>> med kun to l'er.
>
>Hvorfor det? Det er den traditionelle tyske staveform.
>Efter reformen skriver man Stillleben.
Ja, og det var så sandelig på tide.
Problemet med "stilleben" på dansk, er, at nutidens kultur- og
historieløse unge ikke har en chance for at se, at det er et
fremmedord, og udtaler det "stille ben".
Mvh
Niels Søndergaard
Poul Erik Jørgensen
> Nielsen skrev:
>> Vil det sige at ß forsvinder? Kan du dokumentere det? Jeg bruger
>> det dagligt i mit arbejde og vil derfor gerne have dokumentationen
>> i orden ;-)
>
> Nu skal Poul Erik hellere selv svare, men af et af eksemplerne
> (Wallnusssoße) kan man se at det ikke er alle 'ß'er der forsvinder
> i første omgang.
Ja, ß forsvinder ikke med reformen. De nye regler er bare meget mere enkle
end de gamle. ß bibeholdes alene efter lang vokal: Straße, Soße, aß etc.
[PS: Denne regel gælder dog ikke i det tysksprogede Schweiz, hvor man
udelukkende anvender ss - i hvert fald til hjemmebrug].
Poul Erik Jørgensen
Esben I.
> Tak for svar til begge, det sjove er så at JEG er minkrøgter, svogeren er
> magister i fransk, så man lærer åbentbart mere om sprog ved at omgåes mink,
> end man gør på UNI :-)
Svogre har ALTID uret :-)
mvh
Esben I.
Ralph
news:XuyBd.124$C5...@news.get2net.dk...
> Ralph wrote:
> Svogre har ALTID uret :-)
Hvad har det med et ur at gøre - medmindre uret er stilleben, selv :-)
--
venligst
Ralph
David T. Metz
> Problemet med "stilleben" på dansk, er, at nutidens kultur- og
> historieløse unge ikke har en chance for at se, at det er et
> fremmedord, og udtaler det "stille ben".
Jaja - den er god med dig. Jeg er vel ung ift. dig, men nok ikke helt
kultur- og historieløs. Alligevel tog jeg i mange år fejl af udtalen af det
ord, ligesom jeg også tog fejl af "forevige", som jeg udtalte rimende på
"foregive". Fejl rammer os alle, selv de kulti- og antikverede af os.
David
David T. Metz
> så man lærer åbentbart mere om sprog
> ved at omgåes mink, end man gør på UNI :-)
Så kender du også udtrykket "pars pro toto", som din svoger muligvis gør?
David
Poul Erik Jørgensen
news:41d86218$0$172$edfa...@dtext02.news.tele.dk
> Ralph wrote:
>> ved at omgåes mink
>
> Så kender du også udtrykket "pars pro toto", som din svoger muligvis
> gør?
Minkavlere bruger ofte "mink" som flertal.
"Der er sluppet nogen mink løs".
"Han har pelset sine mink i denne uge".
På samme måde også med bier (i hvert fald i Jylland):
"Håe do bi?"
"Mi bi håe fått en grimme sygen".
David T. Metz
> "David T. Metz" <dtm...@cbs.dk.invalid> skrev i en meddelelse
> news:41d86218$0$172$edfa...@dtext02.news.tele.dk
>> Ralph wrote:
>>> ved at omgåes mink
>>
>> Så kender du også udtrykket "pars pro toto", som din svoger muligvis
>> gør?
>
> Minkavlere bruger ofte "mink" som flertal.
Det var ikke det, men konklusionen om læringsresultatet baseret på en enkelt
stikprøve, jeg anfægtede.
David
Henning Makholm
> Minkavlere bruger ofte "mink" som flertal.
Hvad skulle flertallet da ellers være?
--
Henning Makholm "Occam was a medieval old fart. The simplest
explanation that fits the facts is always, God did it."
Poul Erik Jørgensen
> Det var ikke det, men konklusionen om læringsresultatet baseret på en
> enkelt stikprøve, jeg anfægtede.
OK. Jeg var ikke klar over, hvad du mente. Men det har da ikke noget med det
retoriske begreb "pars pro toto" at gøre.
PEJ
Poul Erik Jørgensen
news:87acrqo...@kreon.lan.henning.makholm.net
> Scripsit "Poul Erik Jørgensen" <v...@NNNmail.dk>
>> Minkavlere bruger ofte "mink" som flertal.
>
> Hvad skulle flertallet da ellers være?
Se RO og du vil korse dig :-(
PEJ
Herluf Holdt, 3140
> "Henning Makholm" skrev:
>>> Minkavlere bruger ofte "mink" som flertal.
>> Hvad skulle flertallet da ellers være?
> Se RO og du vil korse dig :-(
Kors i RO...
--
'rluf :·)
David T. Metz
> "David T. Metz" <dtm...@cbs.dk.invalid> skrev i en meddelelse
> news:41d92144$0$170$edfa...@dtext02.news.tele.dk
>> Det var ikke det, men konklusionen om læringsresultatet baseret på en
>> enkelt stikprøve, jeg anfægtede.
>
> OK. Jeg var ikke klar over, hvad du mente. Men det har da ikke noget
> med det retoriske begreb "pars pro toto" at gøre.
Æhm, har det ikke? Jeg er vant til at kalde en (fejlagtig) generalisering ud
fra enkelttilfælde for en "pars pro toto-slutning", fordi man slutter fra en
del til helheden. Men o.k. det er ikke det samme som at navngive en helhed
ud fra en del (altså synekdoke), hvilket jeg kan se det også kan (måske
endda egentligt) betyde.
Hm, via Google kan jeg da i det mindste se at jeg ikke er den eneste der
bruger udtrykket sådan, men den retoriske betydning er en hel del hyppigere.
Jeg ved ikke helt hvor jeg har samlet det op - måske psykiatrifaglig
litteratur, hvor pars pro toto betegner en tænke/talemåde hvor fx genstande
og fænomener repræsenteres ved et ukonventionelt aspekt (fx "et bord" kan
blive omtalt som "træ" eller "ben").
David
Karin Trabolt
> Se RO og du vil korse dig :-(
Utroligt! Hvor får de dog formen "minker" fra. Der er ingen forekomst i
Korpus 2000.
NO har da også en bemærkning til "minke" og "minker".
Karin Trabolt
Per Vadmand
"Karin Trabolt" <karint...@hotmail.com> wrote in message
news:41d96485$0$172$edfa...@dtext02.news.tele.dk...
sagde konsekvent "ude ved minkerne"
Per v.
Poul Erik Jørgensen
news:41d967b6$0$219$edfa...@dread12.news.tele.dk
> Det er muligvis dialektalt. Min nørrejyske familie, som havde en
> minkfarm, sagde konsekvent "ude ved minkerne"
Ja - det er sikkert en dialektform, der har sneget sig ind i RO.
Her i Aalborg hører man drengern', kattern', blokkern' og lignende. Men kønt
er det sq ikke.
Poul Erik Jørgensen
Karin Trabolt
> På samme måde også med bier (i hvert fald i Jylland):
> "Håe do bi?"
> "Mi bi håe fått en grimme sygen".
Jeg tør ikke udtale mig om bier eller udtalen af dem.
Men min husbond er biavler og kender kun udtalen af de vestjyske bier med et
tryksvagt "e" i enden så det rimer på pigenavnet "Mie".
Karin Trabolt
Per Vadmand
"Poul Erik Jørgensen" <v...@NNNmail.dk> wrote in message
news:uWdCd.79428$Vf.36...@news000.worldonline.dk...
> "Per Vadmand" <pe...@post.tele.dk> skrev i en meddelelse
> news:41d967b6$0$219$edfa...@dread12.news.tele.dk
>> Det er muligvis dialektalt. Min nørrejyske familie, som havde en
>> minkfarm, sagde konsekvent "ude ved minkerne"
>
> Ja - det er sikkert en dialektform, der har sneget sig ind i RO.
> Her i Aalborg hører man drengern', kattern', blokkern' og lignende. Men
> kønt
> er det sq ikke.
>
grim, et sprog eller en dialekt kan ikke.
Per V.
Peter Loumann
>Her i Aalborg hører man drengern', kattern', blokkern' og lignende.
På "kalundborgjysk" høres sågar Henrikern, Peteren.
>Men kønt er det sq ikke.
Nix!
--
hilsen pl (peloda hos tiscali her i landet)
http://pedalo.dk/cambodia/
Kasper G. Christensen
>
>
> På "kalundborgjysk" høres sågar Henrikern, Peteren.
I dansk rap er der nogen der hører Niarn (og han hedder vist Niels og er
fra Aalborg)
Mvh. Kasper
--
Besøg mig på nettet: http://www.kaspershjemmeside.dk
Eliasen
"Kasper G. Christensen" <ne...@kaspershjemmeside.dk> wrote in message
news:41da349b$0$4588$edfa...@dread15.news.tele.dk...
>
> I dansk rap er der nogen der hører Niarn (og han hedder vist Niels og er
> fra Aalborg)
>
Har aldrig - før nu - set navnet på tryk. De gange jeg har hørt ham
præsenteret i radioen, gav det en stille næring til min egen lille teori om
at han kaldte sig "Nieren", opkaldt efter en busrute. En hurtig kontrol af
busruterne i Aalborg maner dog den tese til jorden. Der findes slet ingen
9'er :)
--
Eliasen
Rasmus Underbjerg Pinnerup
>Man bør ikke blande sprog og æstetik. En udtryksform kan være smuk eller
>grim, et sprog eller en dialekt kan ikke.
Hvorfor ikke?
Venlig hilsen,
Rasmus Underbjerg Pinnerup
--
"Det er bare fordi, hvis man tager en lutheraner
og åbner lågen i nakken, hvor der står settings
og så trykker på default, så bliver han altså katolik."
Per Vadmand
"Rasmus Underbjerg Pinnerup" <pinnerup@*fjerndette*privat.dk> wrote in
message news:8k53u050tbgg1vbqi...@4ax.com...
> "Per Vadmand" <pe...@post.tele.dk> mælte sligt:
>
>>Man bør ikke blande sprog og æstetik. En udtryksform kan være smuk eller
>>grim, et sprog eller en dialekt kan ikke.
>
> Hvorfor ikke?
>
meningsløst.
Opfattelsen af sprogs relative skønhed er 100% subjektiv. Ingen synes, deres
eget sprog er grimt.
Per V.
Thomas Widmann
Jeg synes da, en del sprog er pænere end dansk.
/Thomas
--
Thomas Widmann tw...@bibulus.org http://www.twid.bibulus.org
Flat 3/2, 54 Mavisbank Gardens, Glasgow G51 1HL, Scotland, EU
Rasmus Underbjerg Pinnerup
>Fordi udsagnet (fx) "Hollandsk er grimt, Italiensk er smukt" er
>meningsløst.
Jeg kan ikke se, hvorfor det udsagn ikke skulle være fuldt ud lige så
meningsfuldt som "Aron er smuk, Andrea er grim".
>Opfattelsen af sprogs relative skønhed er 100% subjektiv.
Som med så meget andet, hvis skønhed folk alligevel rask væk bedømmer.
>Ingen synes, deres eget sprog er grimt.
Joda. Især folk, der har lært et fremmedsprog, hvis kvaliteter de
betages af.
Venlig hilsen,
Rasmus Underbjerg Pinnerup
--
Fortasse creditis me aliquid grave ac memorabile Latine dicturum esse.
Vere fures. Etenim perlecturus sum vobis catalogum lavandariorum. Hic
incipit: Tibialium paria tria, socci quinque, tunicae duae, nullum
amylum. Sic, actum est. Mihi plaudere nunc potestis. Die dulci fruimini.
Per Vadmand
"Thomas Widmann" <tw...@bibulus.org> wrote in message
news:m3brbyu...@alcedo.bibulus.org...
> "Per Vadmand" <pe...@post.tele.dk> writes:
>
>> "Rasmus Underbjerg Pinnerup" <pinnerup@*fjerndette*privat.dk> wrote in
>> message news:8k53u050tbgg1vbqi...@4ax.com...
>>> "Per Vadmand" <pe...@post.tele.dk> mælte sligt:
>>>
>>>>Man bør ikke blande sprog og æstetik. En udtryksform kan være smuk eller
>>>>grim, et sprog eller en dialekt kan ikke.
>>>
>>> Hvorfor ikke?
>>>
>> Fordi udsagnet (fx) "Hollandsk er grimt, Italiensk er smukt" er
>> meningsløst.
>>
>> Opfattelsen af sprogs relative skønhed er 100% subjektiv. Ingen synes,
>> deres
>> eget sprog er grimt.
>
> Jeg synes da, en del sprog er pænere end dansk.
>
graduere sprogs "skønhed"?
Per V.
Per Vadmand
> "Per Vadmand" <pe...@post.tele.dk> mælte sligt:
>
>>Fordi udsagnet (fx) "Hollandsk er grimt, Italiensk er smukt" er
>>meningsløst.
>
> Jeg kan ikke se, hvorfor det udsagn ikke skulle være fuldt ud lige så
> meningsfuldt som "Aron er smuk, Andrea er grim".
>
>>Opfattelsen af sprogs relative skønhed er 100% subjektiv.
>
> Som med så meget andet, hvis skønhed folk alligevel rask væk bedømmer.
>
>>Ingen synes, deres eget sprog er grimt.
>
> Joda. Især folk, der har lært et fremmedsprog, hvis kvaliteter de
> betages af.
>
banaliteter lyder bedre på engelsk.
Per V.
Per V.
Torben Frandsen
> Det kalder jeg så snobberi. Ligesom danske rockmusikere, der synes,
> deres banaliteter lyder bedre på engelsk.
Det er da ikke snobbet. Deres banaliteter lyder virkelig mindre banale på
engelsk.
I hvert fald for en dansker, der ikke har engelsk nok under huden til at
/forstå/ sproget - men dansk tilstrækkeligt til at erkende at Poul Krebs'
tekster er ret noller.
Torben
Niels Søndergaard
wrote:
Det gælder så vel også din yndlingsinstruktør, Lars Trier. Hurra, vi
er enige!
Mvh
Niels Søndergaard
Rasmus Underbjerg Pinnerup
>>>Ingen synes, deres eget sprog er grimt.
>>Joda. Især folk, der har lært et fremmedsprog, hvis kvaliteter de
>>betages af.
>Det kalder jeg så snobberi. Ligesom danske rockmusikere, der synes, deres
>banaliteter lyder bedre på engelsk.
Det er jeg i nogen grad enig i, men det gør ikke udsagnene meningsløse.
Venlig hilsen,
Rasmus Underbjerg Pinnerup
--
"Ingen kan i et demokrati blive statsminister med integriteten i behold."
Per Vadmand
"Niels Søndergaard" <n...@post.cybercitypunktumdk> wrote in message
news:5lh3u0l2bktdgbq84...@4ax.com...
>
> Det gælder så vel også din yndlingsinstruktør, Lars Trier. Hurra, vi
> er enige!
>
fingrene.
(Gammelt ordsprog, jeg selv har fundet på for lidt siden).
Per V
Torben Frandsen
> Husk, at hvis man lægger folk ord i munden, risikerer man at blive
> bidt i fingrene.
Smukt!
> (Gammelt ordsprog, jeg selv har fundet på for lidt siden).
Det bliver det ikke værre af.
Torben
Niels Søndergaard
wrote:
>
Glimrende! Det vil jeg tage til mig.
Mvh
Niels Søndergaard
Bertel Lund Hansen
>Opfattelsen af sprogs relative skønhed er 100% subjektiv.
Det gælder vel al skønhed (og tv-udsendelser)? Det må vi så ikke
snakke om, kan jeg forstå?
--
Bertel
http://bertel.lundhansen.dk/ FIDUSO: http://fiduso.dk/
Bertel Lund Hansen
>Husk, at hvis man lægger folk ord i munden, risikerer man at blive bidt i
>fingrene.
Fedt!
>(Gammelt ordsprog, jeg selv har fundet på for lidt siden).
Også fedt.
Per Vadmand
"Bertel Lund Hansen" <nosp...@lundhansen.dk> wrote in message
news:mr45u0ltsdahkit2e...@news.stofanet.dk...
> Per Vadmand skrev:
>
>>Opfattelsen af sprogs relative skønhed er 100% subjektiv.
>
> Det gælder vel al skønhed (og tv-udsendelser)? Det må vi så ikke
> snakke om, kan jeg forstå?
>
men de har ingen mening, når det gælder sprog. Man kan til nød sige om en
person, at han taler et smukt dansk, men at påstå, at et sprog - eller en
dialekt - som sådan er smukkere eller grimmere end et/en andet/n, bunder
næsten altid i ganske uvedkommende kriterier, som intet har med sproget som
sådan at gøre.
Per V.
Rasmus Underbjerg Pinnerup
>Man kan opstille kriterier for skønhed - objektive såvel som subjektive -
>men de har ingen mening, når det gælder sprog.
Det har du gentaget et par gange nu, men du har ikke forklaret hvorfor.
Hvis man synes at skurrende halslyde og konsonantophobninger er grimme,
så er det vel fuldt ud rimeligt at tage det som kriterium for, om et
sprog er grimt eller ej.
Venlig hilsen,
Rasmus Underbjerg Pinnerup
--
"I had rather be
in an apple tree
than a naughty boy
in adversity."
Per Vadmand
> "Per Vadmand" <pe...@post.tele.dk> mælte sligt:
>
>>Man kan opstille kriterier for skønhed - objektive såvel som subjektive -
>>men de har ingen mening, når det gælder sprog.
>
> Det har du gentaget et par gange nu, men du har ikke forklaret hvorfor.
> Hvis man synes at skurrende halslyde og konsonantophobninger er grimme,
> så er det vel fuldt ud rimeligt at tage det som kriterium for, om et
> sprog er grimt eller ej.
>
associationer, det giver den, der hører det, og de har sjældent noget med
selve sproget at gøre (men ofte med fx sociale konnotationer. Fx er det -
eller var det tidligere - vedtaget, at lavkøbenhanvsk (bemærk betegnelsen)
var grimt. Men det var, fordi man syntes, at de, der talte det, var grimme
og primitive. Hvis du bare én gang har været forelsket i en hollandsk eller
en sjæ'landsk pige, for nu at tage et par vedtaget "grimme" eksempler, vil
du for altid finde disse sprog smukke).
Per V.
Rasmus Underbjerg Pinnerup
>Jeg finder blot diskussionen meningsløs. Et sprogs "skønhed" afhænger af de
>associationer, det giver den, der hører det,
Ja, men er det ikke også tilfældet med musik, malerier, film og en lang
række andre ting, hvis skønhed man antageligvis godt kan udtale sig om?
>Hvis du bare én gang har været forelsket i en hollandsk eller
>en sjæ'landsk pige, for nu at tage et par vedtaget "grimme" eksempler, vil
>du for altid finde disse sprog smukke).
Og ligeledes vil man finde de sange, malerier, film osv. skønne, som man
forbinder med ens kærlighed eller som af andre årsager giver en positive
associationer.
Venlig hilsen,
Rasmus Underbjerg Pinnerup
--
"Ha ha ha ha -- oh, 'concubine', 'erogenous zo-o-one',
'loose woman', 'erogenous zone'..."
Bertel Lund Hansen
>Jeg finder blot diskussionen meningsløs.
Underligt. Alle dine argumenter kan f.eks. med samme 'ret' bruges
på vurdering af musik.
Per Vadmand
> Per Vadmand skrev:
>
>>Jeg finder blot diskussionen meningsløs.
>
> Underligt. Alle dine argumenter kan f.eks. med samme 'ret' bruges
> på vurdering af musik.
>
færdigheder kan vurderes mere eller mindre objektivt. Det gælder ikke sprog.
Per V.
Thomas S
>
> Det synes jeg ikke. Musik udøves bl.a. af specielt uddannede
eksperter, hvis
> færdigheder kan vurderes mere eller mindre objektivt. Det gælder
ikke sprog.
Et stykke musik kan godt være grimt, selv om det er lavet med nok så
mange færdigheder.
--
mvh
Thomas S
Bertel Lund Hansen
>Et stykke musik kan godt være grimt, selv om det er lavet med nok så
>mange færdigheder.
Og smukt selv om det er en uøvet der udfører det.
Per Vadmand
"Thomas S" <stae...@gmail.com> wrote in message
news:1105401086.3...@f14g2000cwb.googlegroups.com...
Har jeg sagt andet?
Per V.
Thomas S
Jeg har i hvert fald forstået dig anderledes. Du mener ikke, at man
kan tale om "skønhed" i forbindelse med sprog, da det er 100%
subjektivt. Som modargument nævner andre, at det også gælder fx
musik. Dertil svarer du, at det synes du ikke, for man kan opstille
kriterier for, hvor dygtig en musiker folk er. Hvis ikke det var at
sætte lighedstegn mellem færdigheder og skønhed, så forstod jeg
ikke argumentet.
Du ved, man kan også mere eller mindre objektivt vurdere, hvor godt en
person taler et sprog, men det siger ikke noget om, sproget er smukt
eller ej. Mange mennesker kan fx ikke døje violiner og finder det
hæsligt, uanset hvor dygtig en violinist, der spiller på den.
--
mvh
Thomas S
Per Vadmand
Du ved, man kan også mere eller mindre objektivt vurdere, hvor godt en
person taler et sprog, men det siger ikke noget om, sproget er smukt
eller ej.
Vil du ikke give mig ret så langt, at folks udtalelser om dialekters grimhed
ofte bunder i sociale fordomme og intet har med sproget som sådan at gøre?
Per V.
Bertel Lund Hansen
>Vil du ikke give mig ret så langt, at folks udtalelser om dialekters grimhed
>ofte bunder i sociale fordomme og intet har med sproget som sådan at gøre?
Var det det som du prøvede at sige her?
>Man kan opstille kriterier for skønhed - objektive såvel som subjektive -
>men de har ingen mening, når det gælder sprog.
Jeg troede at dine sprogevner rakte længere end de åbenbart gør.
David T. Metz
> Opfattelsen af sprogs relative skønhed er 100% subjektiv. Ingen
> synes, deres eget sprog er grimt.
Æh, hvordan adskiller det sig fra andre æstetiske vurderinger?
David
David T. Metz
> Husk, at hvis man lægger folk ord i munden, risikerer man at blive
> bidt i fingrene.
>
> (Gammelt ordsprog, jeg selv har fundet på for lidt siden).
Det er virkelig godt! Det må huskes og bruges.
David
Rasmus Underbjerg Pinnerup
>Vil du ikke give mig ret så langt, at folks udtalelser om dialekters grimhed
>ofte bunder i sociale fordomme og intet har med sproget som sådan at gøre?
Det vil jeg gerne, men det er da også noget helt andet end at sige, at
et sprog ganske simpelt ikke *kan* være smukt eller grimt.
Venlig hilsen,
Rasmus Underbjerg Pinnerup
--
Interdum feror cupidine partium magnarum Europae vincendarum.
Per Vadmand
> et sprog ganske simpelt ikke *kan* være smukt eller grimt.
>
"Tonny Toupé-show", fordi personerne angiveligt talte "rendestenssprog." En
nøje gennemlytning afslørede, at serien fakrisk ikke rummer et eneste kraft-
eller latrinærudtryk. Derimod taler mange af figurerne københavnsk dialekt.
Det er den form for "æstetisker" (læs snobbistiske) vurderinger af sprog,
jeg tager afstand fra.
Og udsagn som: "Italiensk er smukt" og "hollandsk er grimt" minder mig lidt
for meget om "finner har let til kniven."
Per V.
Thomas S
Jo. Jeg ved ikke lige med "ofte" - der er sikkert også en masse andre
komplet arbitrære årsager. Jeg ligger med al sandsynlighed sikkert
også under for en del af dem selv. Ikke desto mindre har jeg selv en
"smag", når det angår skønt og grimt sprog. Det har de fleste vel.
Heldigvis kan den - i lighed med fx musik - ændrer sig bl.a. ved
større indsigt.
--
mvh
Thomas S
Bertel Lund Hansen
>eller latrinærudtryk. Derimod taler mange af figurerne københavnsk dialekt.
>Det er den form for "æstetisker" (læs snobbistiske) vurderinger af sprog,
>jeg tager afstand fra.
Hvorfor er det egentlig snobbet? Jeg synes bedst om den slags
dansk der tales på min hjemegn. Det er ikke noget jeg har
arbejdet hen imod - det er kommet af sig selv. Ganske tilsvarende
havde jeg en kollega der blev så glad dengang der kom en ny elev
i klassen der talte fynsk - det sprog hun er vokset op med.
Der er nogle danske dialekter som jeg ikke bryder mig særligt om
at høre på. Jeg forbinder det ikke med snobbethed. Der er også
musik som jeg helst er fri for at blive belemret med. Det
opfatter jeg heller ikke som snobbethed.
Jeg kunne forestille mig at din tankegang, ret forenklet, er
noget med:
1. Vi vokser op med et sprog vi ikke kan gøre for.
2. Man har pligt til at holde af eller i det mindste fuldt ud
acceptere noget som folk ikke kan gøre for.
3. Det er snobbet hvis man ikke gør det.
Er det rigtigt?
>Og udsagn som: "Italiensk er smukt" og "hollandsk er grimt" minder mig lidt
>for meget om "finner har let til kniven."
Den slags associationer kan man godt bryde hvis man gør sig lidt
umage.
Per Vadmand
> Hvorfor er det egentlig snobbet? Jeg synes bedst om den slags
> dansk der tales på min hjemegn. Det er ikke noget jeg har
> arbejdet hen imod - det er kommet af sig selv. Ganske tilsvarende
> havde jeg en kollega der blev så glad dengang der kom en ny elev
> i klassen der talte fynsk - det sprog hun er vokset op med.
Præcis.
> Der er nogle danske dialekter som jeg ikke bryder mig særligt om
> at høre på. Jeg forbinder det ikke med snobbethed. Der er også
> musik som jeg helst er fri for at blive belemret med. Det
> opfatter jeg heller ikke som snobbethed.
Jeg synes ikke, det er det samme. Musik er en bevidst kunstnerisk
frembringelse, hvor man frit kan vælge sin udtryksform. Det samme gælder
ikke det medføte sprog.
> Jeg kunne forestille mig at din tankegang, ret forenklet, er
> noget med:
>
> 1. Vi vokser op med et sprog vi ikke kan gøre for.
> 2. Man har pligt til at holde af eller i det mindste fuldt ud
> acceptere noget som folk ikke kan gøre for.
> 3. Det er snobbet hvis man ikke gør det.
Ja til 1 og 2. Ad 3: Ikke nødvendigvis snobbet, men i hvert fald ganske
irrationelt.
Per V.
Rasmus Underbjerg Pinnerup
>> 1. Vi vokser op med et sprog vi ikke kan gøre for.
>> 2. Man har pligt til at holde af eller i det mindste fuldt ud
>> acceptere noget som folk ikke kan gøre for.
>> 3. Det er snobbet hvis man ikke gør det.
>Ja til 1 og 2. Ad 3: Ikke nødvendigvis snobbet, men i hvert fald ganske
>irrationelt.
Lodret uenig. Hvis folk vokser op i meget rå og hårde omgivelser kan de
få en meget rå og hård façon, uden at det som sådan er noget, de selv
kan gøre for. At det forholder sig sådan betyder ikke, at det er
irrationelt ikke at ville acceptere en meget rå eller hård façon.
Venlig hilsen,
Rasmus Underbjerg Pinnerup
--
»When Nations grow Old. The Arts grow Cold
And Commerce settles on every Tree
And the Poor & the Old can live upon Gold
For all are Born Poor. Aged Sixty three«
Herluf Holdt, 3140
> Lodret uenig. Hvis folk vokser op i meget rå og hårde omgivelser kan
> de få en meget rå og hård façon, uden at det som sådan er noget,
> de selv kan gøre for. At det forholder sig sådan betyder ikke, at det
> er irrationelt ikke at ville acceptere en meget rå eller hård façon.
Uden at ville blande mig i diskussionen, sidder jeg stadig og prøver
at få plusserne og minusserne til at "gå op" i dit sidste punktum:
[gentaget her]:
> At det forholder sig sådan betyder ikke, at det er irrationelt
> ikke at ville acceptere en meget rå eller hård façon.
:-)
--
Med venlig hilsen Herluf Holdt
Tina - omme i London
Per Vadmand wrote:
> "Niels Søndergaard" <n...@post.cybercitypunktumdk> wrote in message
> news:5lh3u0l2bktdgbq84...@4ax.com...
> >
> > Det gælder så vel også din yndlingsinstruktør, Lars Trier.
Hurra, vi
> > er enige!
> >
bidt i
> fingrene.
>
> (Gammelt ordsprog, jeg selv har fundet på for lidt siden).
LOL - hermed adopteret og prompte genfortalt på engelsk, til min
kollegas store morskab!
KH
Tina - omme i London
Bertel Lund Hansen
>> Husk, at hvis man lægger folk ord i munden, risikerer man at blive
>> bidt i fingrene.
>LOL - hermed adopteret og prompte genfortalt på engelsk, til min
>kollegas store morskab!
Findes der et engelsk udtryk der svarer til "at lægge folk ord i
munden"?
Bertel Lund Hansen
>Jeg synes ikke, det er det samme. Musik er en bevidst kunstnerisk
>frembringelse, hvor man frit kan vælge sin udtryksform. Det samme gælder
>ikke det medføte sprog.
De færreste mennesker kan bevidst vælge deres musikalske
udtryksform. Den er dem ganske ubevidst. Læg f.eks. mærke til
hvor mange nasale sangere og sangerinder der huserer for tiden.
Det er rædsomt at høre på.
>> Jeg kunne forestille mig at din tankegang, ret forenklet, er
>> noget med:
>> 1. Vi vokser op med et sprog vi ikke kan gøre for.
>> 2. Man har pligt til at holde af eller i det mindste fuldt ud
>> acceptere noget som folk ikke kan gøre for.
>> 3. Det er snobbet hvis man ikke gør det.
>Ja til 1 og 2.
Jeg er helt uenig i 2.
>Ad 3: Ikke nødvendigvis snobbet, men i hvert fald ganske irrationelt.
Det er noget underligt noget at du sådan selektivt kalder et
fænomen for irrationelt. Der er mange andre fænomener som du
betragter som naturlige, som med samme ret kan kaldes
irrationelle.
Per Vadmand
"Tina - omme i London" <fri...@hotmail.com> wrote in message
LOL - hermed adopteret og prompte genfortalt på engelsk, til min
kollegas store morskab!
Gav mig ideen til et nyt, der kun duer på engelsk: "You may sometimes put
your foot in your mouth, but you don't have to bite off your toes."
Jeg ved ikke helt, hvad det betyder, men det lyder da dybt, ikke?
Per V.
Jens Brix Christiansen
<nosp...@lundhansen.dk> wrote:
>Findes der et engelsk udtryk der svarer til "at lægge folk ord i
>munden"?
Ja. Måske pga. 4. Mosebog, kapitel 23, vers 5, eller Esajas, kapitel
59, vers 21.
Man kan google efter "putting words in my mouth".
Poul B
Jeg opfatter sætningen således: Man behøver ikke nødvendigvis acceptere en
meget rå eller hård facon (selv om folk ikke selv kan gøre for det). Plusser
og minusser går op.
--
Poul
Tina - omme i London
Bertel Lund Hansen wrote:
> Tina - omme i London skrev:
>
> >> Husk, at hvis man lægger folk ord i munden, risikerer man at
blive
> >> bidt i fingrene.
>
> >LOL - hermed adopteret og prompte genfortalt på engelsk, til min
> >kollegas store morskab!
>
> Findes der et engelsk udtryk der svarer til "at lægge folk ord i
> munden"?
Det er det samme på engelsk: "Put words in someone's mouth".
KH
Tina - omme i London
KH
Bertel Lund Hansen
>Gav mig ideen til et nyt, der kun duer på engelsk: "You may sometimes put
>your foot in your mouth, but you don't have to bite off your toes."
>Jeg ved ikke helt, hvad det betyder
Det er okay at begå fejl engang imellem, men der er grænser for
hvor åndssvage de må være.
Per Vadmand
"Bertel Lund Hansen" <nosp...@lundhansen.dk> wrote in message
news:tts8u0psg6s67ekde...@news.stofanet.dk...
> Per Vadmand skrev:
>
>>Gav mig ideen til et nyt, der kun duer på engelsk: "You may sometimes put
>>your foot in your mouth, but you don't have to bite off your toes."
>
>>Jeg ved ikke helt, hvad det betyder
>
> Det er okay at begå fejl engang imellem, men der er grænser for
> hvor åndssvage de må være.
>
perseverare inhumanum" eller hvad det nu er det hedder. (Det findes vist i
flere versioner).
Jeg var bare ikke sikker på, om det var tydeligt nok.
Per V.