[Fiduso] Skal vi tage brugen af engelske ord på dansk op?
Bertel Lund Hansen
Jeg fik en mail som jeg gengiver her (med sm�fejl rettet):
> P� Fidusos hjemmeside, som jeg ind i mellem bes�ger s� jeg
> nogle interessante ting om sprogbrug, dansk, men hvad med
> danskernes brug af engelske ord? er det noget for Fiduso? Det
> gyser i mig n�r jeg h�rer personer sige at de skal have shoppet
> inden lukketid. At de skal have booket billetter til det eller
> det, osv. Vi bruger i forvejen ord i det daglige, men det kan
> v�re i tilf�lde hvor det er vanskeligt at finde danske ord,
> hvilket ikke altid er rigtigt. Men n�r vi har danske ord for
> tingene, mener jeg det er utroligt d�rligt at bruge engelske.
> Radio og fjernsyn g�r foran i denne sag. Mon der kan g�res
> noget. Island bruger kun islandske ord ogs� for nye ting, man
> forkaster engelske og danner egne islandske ord.
Hvis jeg skulle svare ud fra min egen mening, blev det noget med
at emnet er meget omfattende og komplekst, og s� en redeg�relse
for at jeg som udgangspunkt ikke betragter det som et problem, og
noget med tidligere tiders fremmedsprogede p�virkning samt
sammenligninger med diverse kulturf�nomener hvor ideer og
p�virkning udefra er helt n�dvendige (musik, arkitektur,
h�ndv�rk).
Hvad siger I til det hele?
--
Bertel
http://bertel.lundhansen.dk/ FIDUSO: http://fiduso.dk/
Poul B
{klip]
> Hvis jeg skulle svare ud fra min egen mening, blev det noget med
> at emnet er meget omfattende og komplekst, og s� en redeg�relse
> for at jeg som udgangspunkt ikke betragter det som et problem, og
> noget med tidligere tiders fremmedsprogede p�virkning samt
> sammenligninger med diverse kulturf�nomener hvor ideer og
> p�virkning udefra er helt n�dvendige (musik, arkitektur,
> h�ndv�rk).
>
> Hvad siger I til det hele?
Der er ogs� tilf�lde, hvor ord, der i forvejen findes i sproget, f�r ny
betydning l�nt fra engelsk. Eksempler herp� er "patetisk" og "spotte". I
begge tilf�lde er den nye betydning ret udbredt, men alligevel er der mange
sprogbrugere, der kun bruger ordene i den gamle betydning, hvilket kan give
kommunikationsproblemer. For nogle �r siden h�rte jeg i radioavisen, at
p�dagoger skulle v�re bedre til at spotte b�rn, der havde problemer hjemme.
Kender man ikke den nye betydning, ville man nok t�nke: "Stakkels b�rn".
--
Poul
Jens Brix Christiansen
> Hvad siger I til det hele?
Jeg deler ikke mailskriverens grundholdning, selv om jeg vist nok er
mere tilbageholdende end s� mange andre med at bruge engelske ord i
dansk sammenh�ng.
Jeg synes ikke at Fiduso skal g�re sagen om at bek�mpe l�neord fra
engelsk til sin sag. Jeg ville hellere henvise dem der synes den sag er
v�rd at k�mpe for med den slags midler Fiduso bruger, til at oprette en
egen hjemmeside med det emne. N�r den er i luften, kan Fiduso s�
eventuelt henvise til den (det er n�ppe passende at bruge "linke" i
netop dette indl�g).
--
Jens Brix Christiansen
Erik Olsen
Jeg synes som udgangspunkt at holdningen er forkert. Der findes tilf�lde
hvor brugen af engelske ord er p� sin plads eller ligefrem n�dvendig.
--
Venlig hilsen/Best regards
Erik Olsen
http://www.modelbaneteknik.dk/
Ulvir
news:0jpjg55vfnpfmv9ab...@news.stofanet.dk...
> Hvad siger I til det hele?
Sproget er et levende v�sen, som b�de tager og giver fra sig. Ellers d�r
det.
Engelsk, fra tidernes morgen, har taget til sig. Latinsk fra romerne.
Germansk fra Saksisk, Angelsk og Jyske 'bes�gende'. Skandinavisk fra norske
og danske vikinger. Fransk fra normannerne. Under renaissansen kom mange
italienske ord til. Opdagelsesrejsende bragte mange nye ord hjem.
Teknologisk fremskridt skaber nye ord og begreb, hele tiden.
Per Vadmand
Jeg synes, at det i hvert enkelt Tilf�lde maa afh�nge af, om der findes et
fyldestg�rende - og is�r mundret - Udtryk p� dansk. Ogsaa Muligheden for
regelm�ssig B�jning af Ordet b�r spille ind.
For Eksempel falder den s-l�se Flertalsform af Ordet "Test" mig for Brystet.
Her foretr�kker jeg at bruge Formen "Pr�ver".
Og Modeord som "coach" i Stedet for "Raadgiver" giver mig Kvalme.
Per V
--
Min nye roman "Mit liv som fugl - eller - Mikael Helmers besynderlige
rejser i tid og rum" er ude den 12.november p� forlaget Attika.
Philip Nunnegaard
> Hvis jeg skulle svare ud fra min egen mening, blev det noget med
> at emnet er meget omfattende og komplekst, og s� en redeg�relse
> for at jeg som udgangspunkt ikke betragter det som et problem, og
> noget med tidligere tiders fremmedsprogede p�virkning samt
> sammenligninger med diverse kulturf�nomener hvor ideer og
> p�virkning udefra er helt n�dvendige (musik, arkitektur,
> h�ndv�rk).
>
> Hvad siger I til det hele?
Problemet er vel ikke engelske l�neord som s�dan. For mig er det
springende punkt mere hvor bevidstl�st man hiver engelske udtryk ind.
Her t�nker jeg prim�rt p� de typer der bruger engelske udtryk i
sammenh�nge hvor det danske ord for pr�cis det samme er almindeligt
brugt i det danske sprog, f.eks. ved at sige "news" i stedet for "nyheder".
Jeg kender typer der g�r det i s� vid udstr�kning at jeg stopper op ved
hver forekomst, fordi det bare ikke falder naturligt ind i s�tningen. I
det mindste siger de dog ikke "The tv newspaper" om "tv-avisen", men det
er t�t p�.
S� er der de mange stillingsbetegnelser der har skiftet navn de senere
�r. Hvis jeg var jobs�gende nu, ville jeg da v�re helt /lost/. Skal jeg
bede om at tale med *personalechefen* eller med *'Hjuman [pause]
res's�rs [pause] 'mannetjeren*?
N�ja! Jeg ville nok bede om personalemedarbejderen og s� satse p� at de
ikke har glemt at det er det som p� moderne flyverjysk hedder "human
ressource manager" eller "hr-medarbejder".
Tjah... Emnet er da vist ret komplekst.
--
Philip - http://www.chartbase.dk | http://www.hitsurf.dk
Herluf Holdt, 3140
> Hvad siger I til det hele?
Jeg er stort set enig med de andre, som hidtil har svaret.
Der er et afsnit under "Meninger om sprog", som hedder
"Assimilation af udenlandske ord". Det kunne eventuelt
udvides med en st�rre artikel om "brugen af l�neord"?
Der er jo masser af l�neord, ogs� i RO, og der kunne
v�re mange sp�rgsm�l vedr�rende stavning og b�jning.
Hvad hedder 'hotdogs' i ental?
Osv. osv.
--
Herluf :�)
Philip Nunnegaard
> Og Modeord som "coach" i Stedet for "Raadgiver" giver mig Kvalme.
H�rt!
Herluf Holdt, 3140
> Per Vadmand skrev:
>> Og Modeord som "coach" i Stedet for "Raadgiver" giver
>> mig Kvalme.
>
> H�rt!
Ditto!
En sceneinstrukt�r skulle m�ske hedde "stage coach"?
--
Herluf :�)
Andreas Andersen
wrote:
> Philip Nunnegaard skrev:
>
> > Per Vadmand skrev:
> >> Og Modeord som "coach" i Stedet for "Raadgiver" giver
> >> mig Kvalme.
>
>
> Ditto!
Det lyder ubehageligt med al den kvalme. Måske det er svineinfluenza.
Hvis det er mere søsygeagtig kvalme, skulle ingefær være godt.
--
Andreas
kjaer
Det der irriterer os gamle er vel at de helt unge bruger engelsk og dansk i
fl�ng, mens andre skal overs�tte. De t�nker slet ikke p� at de kommer med
engelske udtryk. Sikkert fordi film og musik er p� engelsk.
Jørgen Grandt
> Hvis jeg skulle svare ud fra min egen mening, blev det noget med
> at emnet er meget omfattende og komplekst, og s� en redeg�relse
> for at jeg som udgangspunkt ikke betragter det som et problem, og
> noget med tidligere tiders fremmedsprogede p�virkning samt
> sammenligninger med diverse kulturf�nomener hvor ideer og
> p�virkning udefra er helt n�dvendige (musik, arkitektur,
> h�ndv�rk).
>
> Hvad siger I til det hele?
Jeg siger, der er langt mellem dine punktummer i nat.
;-)
--
J�rgen Grandt
www.hamigen.dk
Peter Knutsen
[...]
> Hvad siger I til det hele?
Problemet er kun reelt, n�r der findes gode danske ord for ting, men
andre s� alligevel bruger de engelske ord, for derved afsl�rer de
manglende kundskaber udi deres eget modersm�l. Og ja, jeg skriver
"andre" for jeg g�r det - n�sten - aldrig selv.
--
Peter Knutsen
sagatafl.org
Peter Knutsen
[...]
> Jeg synes ikke at Fiduso skal g�re sagen om at bek�mpe l�neord fra
> engelsk til sin sag. Jeg ville hellere henvise dem der synes den sag er
> v�rd at k�mpe for med den slags midler Fiduso bruger, til at oprette en
> egen hjemmeside med det emne. N�r den er i luften, kan Fiduso s�
> eventuelt henvise til den (det er n�ppe passende at bruge "linke" i
> netop dette indl�g).
"At linke" er mere pr�cist end "at henvise", idet "at linke" redeg�r
for, hvilken form for henvisning der er tale om.
--
Peter Knutsen
sagatafl.org
Peter Knutsen
> Sproget er et levende v�sen, som b�de tager og giver fra sig. Ellers
> d�r det.
Sproget afvikles og fattigg�res efterh�nden, fordi
befolksningsflertallet er sprogligt inkompetente.
> Engelsk, fra tidernes morgen, har taget til sig. Latinsk fra romerne.
> Germansk fra Saksisk, Angelsk og Jyske 'bes�gende'. Skandinavisk fra
> norske og danske vikinger. Fransk fra normannerne. Under renaissansen
> kom mange italienske ord til. Opdagelsesrejsende bragte mange nye ord
Ja, der er et rigtig godt citat af James Nicoll, som de fleste herinde
formodentlig allerede kender.
> hjem. Teknologisk fremskridt skaber nye ord og begreb, hele tiden.
Problemet er *ikke* nye begreber. Problemet er gode danske ord, der uden
logisk grund ("at linke" er f.eks. undtaget, som jeg f�r var inde p�)
erstattes af engelske ord.
--
Peter Knutsen
sagatafl.org
Andreas Andersen
> Ulvir wrote:
> > dør det.
>
> Sproget afvikles og fattiggøres efterhånden, fordi
> befolksningsflertallet er sprogligt inkompetente.
Interessant... Kan du sige noget om, hvornår i historien menneskeheden
besad størst sproglig rigdom?
--
Andreas
Per Vadmand
>
> Problemet er *ikke* nye begreber. Problemet er gode danske ord, der
> uden logisk grund ("at linke" er f.eks. undtaget, som jeg f�r var
> inde p�) erstattes af engelske ord.
At linke opfylder ogsaa Kriteriet om, at et Laaneord uden Besv�r skal kunne
udtales og (is�r) b�jes paa dansk.
Martin Mose Larsen
This is, I think, an example of misplaced dilligence.
Or what say You?
sayonara
Martin Mose Larsen
Petersen Michael
>> Hvad siger I til det hele?
>
> Jeg siger, der er langt mellem dine punktummer i nat.
> ;-)
Are you lonesome to night?
Jeg er sgu da ikke langsom om natten...
Jeg kender ikke noget godt dansk ord for hotdog, drink og harddisk - fast
pladelager er lidt for stift, og det er mere mundret med en PC, end en
datamat..
--
Med venlig hilsen
Michael Petersen
Omme i Nyborg
Nikitta
> Jeg kender ikke noget godt dansk ord for hotdog, drink og harddisk - fast
> pladelager er lidt for stift, og det er mere mundret med en PC, end en
> datamat..
>
Der bruger jeg ogs� de engelske l�neord, men problemet er alle dem der
tror at det hedder "en drinks" og "en hotdogs". Man f�r n�sten ondt af
dem n�r man ser dem st� og k�mpe med at komme p� en flertalsform.
--
Kind Regards,
Nikitta
"If Elves are plural of Elvis the plot of eg. Lord of the Rings changes
quite drastically. Perhaps I should try to read it again with these new
glasses... " Rasmus B�g Hansen, AFDA
Petersen Michael
> Der bruger jeg ogs� de engelske l�neord, men problemet er alle dem der
> tror at det hedder "en drinks" og "en hotdogs". Man f�r n�sten ondt af
> dem n�r man ser dem st� og k�mpe med at komme p� en flertalsform.
hotdogsne, og drinksne :-)
Jørgen Grandt
> Jeg kender ikke noget godt dansk ord for hotdog, drink og harddisk -
> fast pladelager er lidt for stift, og det er mere mundret med en PC,
> end en datamat..
Pc er okay, ligesom o.k. er det. Heller ikke hotdog, drink og harddisk
er der vel l�ngere nogen som anf�gter som danske - eller hur?
En af mine gode venner fra The White Sport (!) h�vder h�rdnakket at han
ikke kan engelsk. Ikke desto mindre skriver han altid *all the best* i
stedet for k�rlig hilsen i sine mail.
--
J�rgen Grandt
Det er ikke let at v�re bl�d. Men det
er v�rre at v�gne op og v�re d�d.
Erik Olsen
> Pc er okay, ligesom o.k. er det. Heller ikke hotdog, drink og harddisk
> er der vel l�ngere nogen som anf�gter som danske - eller hur?
Jeg har et eksempel i fagsproget hvor jeg n�digt ville undv�re et lille
engelsk ord, nemlig 'flow'. Det kan v�re 'masseflow' (i kg/s) eller
'volumenflow' (i m3/s).
De danske ord er 'massestr�m' hhv. 'volumenstr�m'. Det danske ord for
'flow' er s�ledes 'str�m', men det skaber desv�rre associationer til
elektriske anl�g og ikke str�mme af vand, damp, luft og r�ggas (jeg
arbejder med kraftv�rkskedler og tilbeh�r).
Martin Mose Larsen
<petersen_michael@den gyldne m�ge mail.tele.dk> wrote:
>Nikitta <nikitt...@yahoo.se> wrote:
>
>> Der bruger jeg ogs� de engelske l�neord, men problemet er alle dem der
>> tror at det hedder "en drinks" og "en hotdogs". Man f�r n�sten ondt af
>> dem n�r man ser dem st� og k�mpe med at komme p� en flertalsform.
>
Mon det hj�lper at fort�lle dem, at de rent faktisk allerede b�de
kender og bruger den flertalsform? ;-)
Hvorfor er det flertals-s fulgt med de ord ind i sproget?
>hotdogsne, og drinksne :-)
Puddersne, nysne, t�sne :-)
En bunkers, flere ____________?
sayonara
Martin Mose Larsen
Hotdogs er bedst i flertal :-)
Claus Jensen
> Jeg har et eksempel i fagsproget hvor jeg n�digt ville undv�re et lille
> engelsk ord, nemlig 'flow'. Det kan v�re 'masseflow' (i kg/s) eller
> 'volumenflow' (i m3/s).
>
> De danske ord er 'massestr�m' hhv. 'volumenstr�m'. Det danske ord for
> 'flow' er s�ledes 'str�m', men det skaber desv�rre associationer til
> elektriske anl�g og ikke str�mme af vand, damp, luft og r�ggas (jeg
> arbejder med kraftv�rkskedler og tilbeh�r).
I fagsprog er det nok sv�rt at undg� brugen af fremmedord. Men jeg vil
da s� sige, at jeg ofte har burgt det danske ord gennemstr�mning, der
hvor du bruger flow. Og det g�r jeg da stadig flere gange om ugen. Det
er et langt ord, men det betyder det samme, hvilket str�m rigtigt nok
ikke g�r.
Men som n�vnt synes jeg da, at det er helt i orden at fremmedord sniger
sig ind, der hvor vi ikke har et ord, der d�kker, eller i fagsprog, hvor
man ellers skal finde p� et helt nyt ord. Men der, hvor der findes et
dansk ord i forvejen, der betyder pr�cis det samme, der synes jeg det
bliver et problem.
Mit yndlingshadeord i den kategori er rollemodel. Jeg har stadig ikke
fundet ud af, hvorfor folk har noget imod ordet forbillede, der betyder
pr�cis det samme. Det er et sp�rgsm�l om, at journalister, der taler
d�rligt engelsk, har undersat det for ofte, s� nu er det blevet "dansk".
Og s� et aktuelt eksempel p� engelske ord, der bliver brugt ukritisk: I
dagens sportsnyheder, jeg tror det var i fjernsynets DR1, blev ordet
matchfixing brugt et par gange. Og der blev ikke forklaret, hvad det
bet�d. Jeg har endda kigget p� dr.dk og konstateret, at de skriver det i
�t ord; matchfixing, hvilket jo allerede er at g�re det lidt dansk. Jeg
sad og snakkede med min nabo p� det tidspunkt, hvor det blev n�vnt. Han
spurgte mig, hvad de sagde, og jeg havde ikke fanget det. F�rst tredje
gang det blev n�vnt, gik det op for mig, at det var det engelske match
fixing, der var blevet et fint dansk ord for at aftale resultatet af en
sportskamp.
Der er vi ude i en situation, hvor der helt sikkert er mange folk, der
ikke forst�r, hvad der bliver sagt. Min nabo er midt i trediverne, taler
udm�rket engelsk, men fangede ganske enkelt ikke, hvad de sagde, fordi
han forventede at sproget var dansk...
Claus Jensen
Jørgen Grandt
> Mit yndlingshadeord i den kategori er rollemodel. Jeg har stadig ikke
> fundet ud af, hvorfor folk har noget imod ordet forbillede, der
> betyder pr�cis det samme.
Kan det mon v�re fordi 'nogen' p� et tidspunkt var bange for at
forbillede blev opfattet som idol eller helt, og nu var lykkelig for at
have opfundet noget smart og moderne? F�rst gang jeg h�rte ordet
rollemodel, s� jeg for mig en krydsning mellem en filmskuespillersild og
en af de vrikkende t�ndstikker p� en ... �hh ... catwalk.
--
J�rgen Grandt
- uden mange huller i sin uvidenhed
Claus Jensen
>> Mit yndlingshadeord i den kategori er rollemodel. Jeg har stadig ikke
>> fundet ud af, hvorfor folk har noget imod ordet forbillede, der
>> betyder pr�cis det samme.
>
> Kan det mon v�re fordi 'nogen' p� et tidspunkt var bange for at
> forbillede blev opfattet som idol eller helt, og nu var lykkelig for at
> have opfundet noget smart og moderne? F�rst gang jeg h�rte ordet
> rollemodel, s� jeg for mig en krydsning mellem en filmskuespillersild og
> en af de vrikkende t�ndstikker p� en ... �hh ... catwalk.
Jeg kan bare ikke rigtigt se, at rollemodel adskiller sig fra idol eller
helt p� en m�de, som forbillede ikke g�r det. For mig er forbillede og
rollemodel helt og aldeles synonyme.
Men lige pr�cis catwalk kender jeg faktisk ikke et dansk ord for. S� det
m� du gerne bruge ;-)
Claus Jensen
Poul B
> Jeg har et eksempel i fagsproget hvor jeg n�digt ville undv�re et lille
> engelsk ord, nemlig 'flow'. Det kan v�re 'masseflow' (i kg/s) eller
> 'volumenflow' (i m3/s).
>
> De danske ord er 'massestr�m' hhv. 'volumenstr�m'. Det danske ord for
> 'flow' er s�ledes 'str�m', men det skaber desv�rre associationer til
> elektriske anl�g og ikke str�mme af vand, damp, luft og r�ggas (jeg
> arbejder med kraftv�rkskedler og tilbeh�r).
Jeg kendte ikke ordene i forvejen, men da jeg l�ste de to ord med "-str�m"
var det faktisk netop /ikke/ elektriske anl�g, jeg fik associationer til,
men det skyldtes m�ske, at jeg f�rst havde l�st ordet "flow".
--
Poul
Peter Brandt Nielsen
> Jeg fik en mail som jeg gengiver her (med smï¿œfejl rettet):
>
>> Pￜ Fidusos hjemmeside, som jeg ind i mellem besￜger sￜ jeg
>> nogle interessante ting om sprogbrug, dansk, men hvad med
>> danskernes brug af engelske ord? er det noget for Fiduso? Det
>> gyser i mig nï¿œr jeg hï¿œrer personer sige at de skal have shoppet
>> inden lukketid. At de skal have booket billetter til det eller
>> det, osv. Vi bruger i forvejen ord i det daglige, men det kan
>> vï¿œre i tilfï¿œlde hvor det er vanskeligt at finde danske ord,
>> hvilket ikke altid er rigtigt. Men nï¿œr vi har danske ord for
>> tingene, mener jeg det er utroligt dï¿œrligt at bruge engelske.
>> Radio og fjernsyn gï¿œr foran i denne sag. Mon der kan gï¿œres
>> noget. Island bruger kun islandske ord ogsￜ for nye ting, man
>> forkaster engelske og danner egne islandske ord.
Jeg kan godt finde pￜ at bruge ord som shopping og booking og deres
danskbￜjede udsagnsformer. Det til trods for at jeg ogsￜ har mine grￜnser for,
hvornￜr lￜneord bliver til noget unaturligt. Det kan ogsￜ have noget at gￜre
med situationen og hvem man henvender sig til.
> Hvis jeg skulle svare ud fra min egen mening, blev det noget med
> at emnet er meget omfattende og komplekst, og sￜ en redegￜrelse
> for at jeg som udgangspunkt ikke betragter det som et problem, og
> noget med tidligere tiders fremmedsprogede pï¿œvirkning samt
> sammenligninger med diverse kulturfï¿œnomener hvor ideer og
> pï¿œvirkning udefra er helt nï¿œdvendige (musik, arkitektur,
> hï¿œndvï¿œrk).
Det er et interessant emne, som passer udmï¿œrket ind hos Fiduso. Men
medlemmerne bliver nok ikke enige om de nï¿œrmere konklusioner.
--
Peter Brandt Nielsen
Jens Brix Christiansen
> Jeg har et eksempel i fagsproget hvor jeg n�digt ville undv�re et lille
> engelsk ord, nemlig 'flow'. Det kan v�re 'masseflow' (i kg/s) eller
> 'volumenflow' (i m3/s).
Der er jo det gode svenske ord "fl�de".
--
Jens Brix Christiansen
Bertel Lund Hansen
> En bunkers, flere ____________?
bunkers.
--
Bertel
http://bertel.lundhansen.dk/ FIDUSO: http://fiduso.dk/
Bertel Lund Hansen
> Jeg har et eksempel i fagsproget hvor jeg n�digt ville undv�re et lille
> engelsk ord, nemlig 'flow'. Det kan v�re 'masseflow' (i kg/s) eller
> 'volumenflow' (i m3/s).
Det kunne faktisk hedde "fl�d" (uden st�d) med et dansk ord, men
jeg ved godt at det ikke bruges og derfor ikke dur.
Debn transportform hvorved man plasker store tr�stammer ud i en
flod, hedder at fl�de t�mmer.
Bertel Lund Hansen
> Mit yndlingshadeord i den kategori er rollemodel. Jeg har stadig ikke
> fundet ud af, hvorfor folk har noget imod ordet forbillede, der betyder
> pr�cis det samme.
Jamen, det er jo det det ikke g�r. En rollemodel er en hvis
opf�rsel man kopierer - ogs� hvor den er uhensigtsm�ssig eller
u�nsket. Et forbillede derimod er en hvis opf�rsel man finder
efterstr�belsesv�rdig.
Bertel Lund Hansen
> > Jeg har et eksempel i fagsproget hvor jeg n�digt ville undv�re et lille
> > engelsk ord, nemlig 'flow'. Det kan v�re 'masseflow' (i kg/s) eller
> > 'volumenflow' (i m3/s).
> Der er jo det gode svenske ord "fl�de".
Og det tilsvarende danske. Jeg tror bare at man dropper e'et, men
ordet optr�der i RO kun som b�jning af "flyde". Men n�r man kan
fl�de t�mmer, s� m� det ogs� v�re muligt at tale om et fl�d.
Erik Olsen
> Erik Olsen skrev:
>
>> Jeg har et eksempel i fagsproget hvor jeg n�digt ville undv�re et
>> lille engelsk ord, nemlig 'flow'. Det kan v�re 'masseflow' (i kg/s)
>> eller 'volumenflow' (i m3/s).
>
> Der er jo det gode svenske ord "fl�de".
Det bruger vi naturligvis i svenske tekster.
Erik Olsen
> Og det tilsvarende danske. Jeg tror bare at man dropper e'et, men
> ordet optr�der i RO kun som b�jning af "flyde". Men n�r man kan
> fl�de t�mmer, s� m� det ogs� v�re muligt at tale om et fl�d.
Jeg har aldrig f�r set eller h�rt ordet.
Poul B
>> Mit yndlingshadeord i den kategori er rollemodel. Jeg har stadig ikke
>> fundet ud af, hvorfor folk har noget imod ordet forbillede, der betyder
>> pr�cis det samme.
>
> Jamen, det er jo det det ikke g�r. En rollemodel er en hvis
> opf�rsel man kopierer - ogs� hvor den er uhensigtsm�ssig eller
> u�nsket. Et forbillede derimod er en hvis opf�rsel man finder
> efterstr�belsesv�rdig.
For mig har de to ord altid v�ret synonyme. Kopierer man en persons
opf�rsel, er det vel netop, fordi man finder den efterstr�belsesv�rdig (at
andre s� synes det modsatte er en ganske anden sag).
DDO definerer ordene s�ledes:
forbillede: "person, ting e.l. der tjener som et eksempel der efterlignes
af andre"
rollemodel: "person der tjener som et eksempel der efterlignes af andre"
Ordet forbillede har alts� en lidt bredere betydning, idet det kan omfatte
andet end personer.
--
Poul
Poul B
>> Der er jo det gode svenske ord "fl�de".
>
> Og det tilsvarende danske. Jeg tror bare at man dropper e'et, men
> ordet optr�der i RO kun som b�jning af "flyde". Men n�r man kan
> fl�de t�mmer, s� m� det ogs� v�re muligt at tale om et fl�d.
ODS kender ordet, men henviser til "Fl�de". Sl�r man op p� "II. Fl�de",
finder man en henvisning til "Fl�". Betydning nr. 2 her er "bev�gelse ell.
str�mmen (af vand)". Der lyder da, som om det kunne bruges (men jeg er ikke
fagmand, s� det er med forbehold).
--
Poul
Herluf Holdt, 3140
> DDO definerer ordene s�ledes:
> forbillede: "person, ting e.l. der tjener som et eksempel
> der efterlignes af andre"
> rollemodel: "person der tjener som et eksempel der
> efterlignes af andre"
Jeg synes den definition mangler noget. "Rollemodel"
mener jeg at have h�rt i forbindelse med b�rn, som
fx bor hos en enlig mor, og derved savner en rollemodel
af hank�n - ikke n�dvendigvis for at efterligne ham.
--
Herluf :�)
Tom Wagner
> Det kunne faktisk hedde "fl�d" (uden st�d) med et dansk ord, men
> jeg ved godt at det ikke bruges og derfor ikke dur.
> Debn transportform hvorved man plasker store tr�stammer ud i en
> flod, hedder at fl�de t�mmer.
Det hedder at fl�de t�mmer.
Ordet genfindes i udfl�d.
Hilsen Tom
Herluf Holdt, 3140
> Der er jo det gode svenske ord "fl�de".
Som vi ogs� finder i "v�rfl�de" eller "v�rflod",
p� dansk "v�rflod" eller "v�rflom". Hvis ikke "flom"
l�d s� gammeldags, kunne man m�ske bruge det
i stedet for "flow"?
--
Herluf :�)
Poul B
>> rollemodel: "person der tjener som et eksempel der
>> efterlignes af andre"
>
> Jeg synes den definition mangler noget. "Rollemodel"
> mener jeg at have h�rt i forbindelse med b�rn, som
> fx bor hos en enlig mor, og derved savner en rollemodel
> af hank�n - ikke n�dvendigvis for at efterligne ham.
Er det ikke en faderfigur?
--
Poul
Bertel Lund Hansen
> Er det ikke en faderfigur?
Jo, faderfiguren er rollemodel.
Bruger du ordet "moderfigur"?
Bertel Lund Hansen
> Det hedder at fl�de t�mmer.
> Ordet genfindes i udfl�d.
2. fl�de vb., -ede; fl�de t�mmer.
Begge kan bruges.
M�ske skal flow overs�ttes til "fl�d"?
Poul E. Jørgensen
"Bertel Lund Hansen" <splittemi...@lundhansen.dk> skrev i meddelelsen
news:b2pmg55jdbn4bqaaq...@news.stofanet.dk...
> Den transportform hvorved man plasker store tr�stammer ud i en
> flod, hedder at fl�de t�mmer.
Det hedder �benbart b�de t�mmerfl�dning og t�mmerfl�dning. Men personen der
fl�der/ fl�der t�mmer, hedder vist kun en t�mmerfl�der. Men det giver nok
ikke problemer i danske telefonb�ger ;-)
Ordparret fl�de (m. obj.) og flyde (uden objekt) passer fint ind i de ordpar
vi har i fx
l�gge/ ligge,
s�tte/ sidde,
spr�nge/ springe,
hvor f�rste verbum er med objekt (transitivt) og andet er uden objekt
(intransitivt).
Tilsvarende kan man se at f�rste-ordene, alts� de der tager objekt, er svagt
b�jede, med andet-ordene, der ikke tager objekt, er st�rkt b�jede.
Derfor
fl�der, fl�dede, fl�det / flyder, fl�d, flydt
l�gger, lagde, lagt / ligger, l�, ligget etc.
Alts� m� fl�de (= fl�de) ogs� v�re svagt b�jet:
fl�der, fl�dede, fl�det
--
Poul E. J�rgensen
Fjern de to A'er hvis du svarer per e-mail.
Remove the two A's when replying by e-mail.
Poul B
>> Er det ikke en faderfigur?
>
> Jo, faderfiguren er rollemodel.
>
> Bruger du ordet "moderfigur"?
Det har jeg ikke haft lejlighed til endnu.
--
Poul
Philip Nunnegaard
>> Jeg har et eksempel i fagsproget hvor jeg n�digt ville undv�re et
>> lille engelsk ord, nemlig 'flow'. Det kan v�re 'masseflow' (i kg/s)
>> eller 'volumenflow' (i m3/s).
>
> Der er jo det gode svenske ord "fl�de".
Og nordm�ndene siger "flyt".
Umiddelbart tror jeg at jeg bruger "gennnemstr�mning" og "flow" i
forskellige sammenh�nge.
--
Philip - http://www.chartbase.dk | http://www.hitsurf.dk
Esben I.
> Hej alle
>> Hvad siger I til det hele?
Hvis nogen vil l�gge serverplads til en hjemmeside om vore samlede
yndlings-hade-anglicismer, vil jeg med gl�de bidrage. Jeg frygter dog at
vi "ender op" med 10 % af vort samlede ordforr�d.
mvh
Esben I.
Bertel Lund Hansen
> Hvis nogen vil l�gge serverplads til en hjemmeside om vore samlede
> yndlings-hade-anglicismer, vil jeg med gl�de bidrage.
Jeg har en gang haft en side til anglicismer. Jeg tror den k�rte
det meste af et �r. Der kom kun de par stykker som var der fra
starten.
Jeg var ikke ude p� at f� lavet en liste. En grundig artikel uden
ensidig ford�mmelse vil v�re mere oplysende.
Peter Brandt Nielsen
> Jeg har en gang haft en side til anglicismer. Jeg tror den kï¿œrte
> det meste af et ï¿œr. Der kom kun de par stykker som var der fra
> starten.
>
> Jeg var ikke ude pￜ at fￜ lavet en liste. En grundig artikel uden
> ensidig fordï¿œmmelse vil vï¿œre mere oplysende.
Pￜ et bibliotek sￜ jeg en tykt vￜrk, hvor nogen havde kortlagt anglicismer i
dansk, altsￜ alle ord og udtryk, der pￜ et tidspunkt var hentet fra engelsk.
--
Peter Brandt Nielsen
Bertel Lund Hansen
> P� et bibliotek s� jeg en tykt v�rk, hvor nogen havde kortlagt anglicismer i
> dansk, alts� alle ord og udtryk, der p� et tidspunkt var hentet fra engelsk.
Gosh!