Jysk skelnen mellem "at" som infinitivmarkør og som bisætningsindleder.
Otto-Ville Ronkainen
>Hvad siger I? Lyder det plausibelt? Eller er jeg helt på vildspor? Er
>der nogen, der *ved* hvad "te"s oprindelse er?
"Till" (/ti/) bruges i stedet for "att" (/at/ eller /å/) også i
flere finlandssvenske dialekter (men kun som infinitivsmærke,
aldrig som konjunktion).
Thomas Martin Widmann
> Hej lingvofile :-)
>
> Jeg kom i hurtigt på en teori, men jeg ved ikke om den holder. Jeg
> sammenlignede med engelsk (som jydske dialekter jo på andre områder har
> meget til fælles med), hvor man i dette tilfælde bruger "that". "That"
> er jo oprindeligt et demonstrativt pronomen og svarer til det danske
> "det". Kunne dette "det" ikke med tiden være skrumpet ind til "te"?
Jeg tror nok, man normalt forklarer "te" med, at det er en afslebet
form at "til", men personligt synes jeg faktisk, din forklaring lyder
overordentligt sandsynlig. Jeg mener i hvert fald bestemt, at "at"
i betydningen "that/daß" normalt forklares som en afslebet form af
oldnordisk "þat", og så kunne man da sagtens forstille sig, at en
dialekt har slebet den sidste i stedet for den første konsonant af.
Før jeg lægger hovedet på blokken, vil jeg dog gerne vide, om vestjysk
kender andre eksempler på þ > t i småord (generelt kan man om þ på
germanske sprog sige, at islandsk bevarer þ, at færøsk har þ > t, at
tysk har þ > d, mens østnordisk og engelsk skelner mellem þ i småord
og i åbne ordklasser, hvor de i førstnævnte tilfælde har udviklingen d
hhv. ð (skrevet th), og i sidstnævnte tilfælde har t hhv. þ (skrevet
th)). Man skal dog ikke udelukke, at þat har fulgt den ustemte vej,
da en bisætningsindleder vel typisk ikke står i intervokalisk
position, og derfor ikke umiddelbart står for at blive stemt. Hmmm,
interessant!
/Thomas
--
Thomas M Widmann | Master's Student | Programmer | Uni-parken 8, 2. v.333
vira...@ling.aau.dk|Ling. & Comp. Sci.| CCI Europe | DK-8000 Århus C, Danio
+45 21 67 61 27 |Aarhus Universitet|t...@ccieurope.com | President/DK-TUG
<URL:http://www.daimi.au.dk/~viralbus> | +45 87 33 59 37 / T²ONF/TÅGEKAMMERET
jensens
"Till" (/ti/) bruges i stedet for "att" (/at/ eller /å/) også i
flere finlandssvenske dialekter (men kun som infinitivsmærke,
aldrig som konjunktion).
NETOP. Hvor "at" kan erstattes af "og" siger jyder "å", men hvor det ikke er
tilfældet er det - i nogle dialekter - "te". På min fødeegn - 7200
Grindsted - har jeg hørt mange sige "at'te'" fx: "Han *sag' at'te han *æ ku
komm'"
- dog er det jyske som bondedialekt ved at uddø på egnen. Mange er flyttet
til og tonen bliver mere "international". Allerede da jeg var barn i
60'erne regnedes men for at være lidt dum (eller meget dum...) hvis man
talte "bondsk". Da jeg kom til Esbjerg spurgte et barn mig: "Bente! Æ du æ
uj fra æ land a'?"
"Jysk" er uden d. Avisen "Jydske Vestkysten" er med d.
Bente
Steinar Midtskogen
> "Till" (/ti/) bruges i stedet for "att" (/at/ eller /å/) også i
> flere finlandssvenske dialekter (men kun som infinitivsmærke,
> aldrig som konjunktion).
Temaet å/at vs til var også oppe i no.norsk for kort tid tilbake. Her
er en artikkel (<35D657...@uib.no>):
Tony Earnshaw skreiv:
>
> Svein Lie skreiv:
>
> > I germanske språk er inf.merket utvikla fra en preposisjon. (Norsk å oppr.
> > visstnok samme ord som prep. ad.) (Jf. at i visse vestnorske dialekter kan prep.
> > til/te fungere som inf.merke.)
>
> No vart eg forferdeleg forviten. Kva for målfore? Avvik til dei gradar
> frå dei norske målføre som eg kjenner og samstemmer slikt med
> nederlandsk og engelsk ...
Jeg kan ikke gjøre mer enn å gi ett eksempel her, men i
Stavanger-dialekten er det fullt mulig å bruke "te" i stedet for "te å",
(i hvert fall i en del tilfeller), og da kan man vel si at "te" fungerer
som infinitivsmerke. Vanligvis, i hvert fall nå om dagen, brukes nok
imidlertid "te å"; kun "te" er vel på vei ut som infinitivsmerke.
Eksempler på "te" som infinitivsmerke:
"De e'kje te tro/tru."
"Eg e allt for seine te smi." (I sangen "Blyge Harry" av
Stavangerensemblet).
"Eg prøve på te tenka..." (Stavangerensemblet: "Kan'kje finna fingen".
Hmm, her brukes ikke "te" i stedet for "te å" engang. "Te" kan tydeligvis
også brukes etter "på" i en del tilfeller, uten at det skurrer).
"Å så reist'eg meg å prøvde på te gå ein to-tri skritt." (Også fra
"Kan'kje finna fingen").
(Jeg ville tippe at hvis man leser bøker av Ajax, vil man finne en rekke
eksempler på "te" som infinitivsmerke.)
--
Sone
--
Steinar Midtskogen, stud.scient.; <URL:http://www.stud.ifi.uio.no/~steinarm/>
JR
50'erne talte vi stort set alle jysk. Vi sagde altså:
a ska hen til æ bager.
Nogle var i stationsbyen begyndt at 'tale fint' (jeg opfattede det som en
art københavnsk). De sagde (på københavnsk)
jæ skal hen til æ bager.
Ordet jæ viste, at det var københavnsk, de talte ;-) Nu siger vist alle
jæ skal hen te bagern - se det er fremskridt.
mvh
Poul Erik Jørgensen
--
j...@mail.aalborghus.dk
jensens skrev i meddelelsen <70o6r0$35no$1...@news-inn.inet.tele.dk>...
>
>"Till" (/ti/) bruges i stedet for "att" (/at/ eller /å/) også i
>flere finlandssvenske dialekter (men kun som infinitivsmærke,
>aldrig som konjunktion).
>
>
JR
ytringsverber. Man kan også sige:
det æ i mworn (=morgen) te han kommer/ det æ i mworn han kommer.
det æ æ' dæ, te a hår kåldt o'/ det æ æ' dæ a håe kålt o'.
det æ o tij, te vi tå'e hjem/de æ o tij vi tå'e hjem.
'te' optræder vel her som en relativ tidskonkunktion; som på rigsdansk kan
det relative element udelades.
de æ så koldt i daw, te a håe tawn mi wanter o' : her kan 'te' ikke
udelades - jeg ved ikke lige nu hvorfor.
A propos kulde: En ældre arbejdsmand sagde engang: Det æ så koldt, te æ worm
piwwer i æ ju'r (den hå vi griint møj å sjææn).
mvh
Poul Erik Jørgensen
--
j...@mail.aalborghus.dk
Stefan K. Soendergaard skrev i meddelelsen
<36306714...@news.image.dk>...
>hob...@post1.tele.dk (Rasmus Underbjerg Pinnerup) skrev:
>
>> "A tøws te do'e en smuwl dom" (Jeg synes, at du er en smule dum)
>
>Din forklaring lyder interessant. Man kunne overveje, om det er
>bestemte udsagnsord, som styrer dette 'te'. Fx 'synes', 'mener',
>tror'?
>
>Stefan Klit Søndergaard
Henning Makholm
> Jeg sad og funderede, som man nu engang kan gøre, og jeg kom til at
> dvæle ved en af finurlighederne i de (vest)jydske dialekter. Disse har
> nemlig, ligesom bl.a. engelsk og tysk, en skelnen mellem "at" når det
> bruges som infinitivmarkør (at være; to be; zu sein) og når det bruges
> som bisætningsindleder (han synes, at hun var dum; daß sie; that she).
Men det har rigsdansk da også. Godt nok ikke i skriftsprog (ups, er
rigsdansk udelukkende defineret som skriftsprog? Så mit almindeligt
tv-influerede forstadskøbenhavnske, ihvertfald), men i udtalen gøres
der klart forskel på de to betydninger:
som infinitivmarkør: /å/ - samme udtale som 'og', heraf en klassisk stavefejl
som konjuktion: /a/
Udtalen /at/ med hørligt t kan høres i begge funktioner men kun i
forbindelse med overdrevet tydelig udtale eller i betonet stilling.
Hvilket sikkert udelukkende skyldes stavningen.
> "That" er jo oprindeligt et demonstrativt pronomen og svarer til det
> danske "det". Kunne dette "det" ikke med tiden være skrumpet ind til
> "te"?
Det giver god mening. I andre dialekter (jeg kan ikke stedfæste dem
geografisk, men jeg er sikker på at jeg har hørt det) bruger man i
denne funktion "det at". "Jeg undrede mig over det at lyset var
slukket".
Sammenlign også med etymologien af "fordi" som vist indeholder en
lignende bisætningsindleder. Og som man kan se brugt i forbindelsen
"fordi at".
--
Henning Makholm
http://www.diku.dk/students/makholm
Martin Larsen
JR skrev i meddelelsen <70pt0o$pd6$1...@news.net.uni-c.dk>...
>Jeg tror ikke, at det jyske 'te' bare bruges efter menings- og
>ytringsverber. Man kan også sige:
>det æ i mworn (=morgen) te han kommer/ det æ i mworn han kommer.
Nu må jeg lige kaste et vers ind af Anton Berntsen
Musik a no åldti så godt hå ku li,
å sommti a nynner en kjøn Melodi,
men træffer et så, te a mødde Pe Sme,
han spør, som han plejjer: "Hva Nøtt er et te?"
(Store bogstaver indleder substantiver)
Mvh
Martin