Laug ell. lav?
Sven Johansen
det stavet 'lav'. Hvilken form er nu den gældende, eller er der frit
valg?
Sven
Otto-Ville Ronkainen
Klaus Alexander Seistrup
> Jeg har altid skrevet 'laug' som i fx guldsmedelaug, men har også
> set det stavet 'lav'. Hvilken form er nu den gældende, eller er
> der frit valg?
Gys, jeg slog efter i RO og det ser ud til at de har majonæseret ordet,
for den eneste form den kender er "lav":
#v+
1. lav -en el. -et, -er (plante).
2. lav -et, lav -ene (sammenslutning), i sms. lavs-, fx lavsfane.
3. lav adj., -t.
#v-
/Klaus
--
Øvro :-(
Sven Johansen
Klaus Alexander Seistrup wrote:
> Gys, jeg slog efter i RO og det ser ud til at de har majonęseret ordet,
> for den eneste form den kender er "lav":
>
> #v+
> 1. lav -en el. -et, -er (plante).
> 2. lav -et, lav -ene (sammenslutning), i sms. lavs-, fx lavsfane.
> 3. lav adj., -t.
> #v-
Tak og uha!!!
Sven
Klaus Alexander Seistrup
> uha!!!
Det må du nok sige!
/Klaus
--
Ųvro :-(
kautaq
> Sven skrev:
> > uha!!!
> Det må du nok sige!
Men hvad siger DOF 1907:
Laug, forældet Skrivemaade for: Lav
--
Mike
Finn Guldmann
>
> Sven J skrev:
>
> > Jeg har altid skrevet 'laug' som i fx guldsmedelaug, men har også
> > set det stavet 'lav'. Hvilken form er nu den gældende, eller er
> > der frit valg?
>
> for den eneste form den kender er "lav":
>
> #v+
> 1. lav -en el. -et, -er (plante).
> 2. lav -et, lav -ene (sammenslutning), i sms. lavs-, fx lavsfane.
> 3. lav adj., -t.
> #v-
>
'lav' er så tilføjet /ofte skrevet laug/.
--
MVH Finn - Dette er en signatur. Som følge deraf er den ikke
en del af indlægget, men et sted hvor afsenderen kan skrive
stort set hvad som helst. At skrive sine meninger i den anses
tilsyneladende for at være upassende, af visse.
Byrial Jensen
>Sven skrev:
[lav]
>> uha!!!
>
>Det må du nok sige!
Hvad har I dog imod ordets korrekte og regelmæssige stavning?
"Laug" er en af de stavefejl som holder sig godt selvom det er mange
år siden at det var korrekt. Jeg ved ikke hvornår "laug" udgik, men
min "Dansk Retskrivningsordbog" fra 1943 har kun "lav".
Andre uforståeligt sejlivende stavefejl er tredie og dejg.
--
Byrial
http://www.image.dk/~byrial/
Niels Søndergaard
>"Laug" er en af de stavefejl som holder sig godt selvom det er mange
>år siden at det var korrekt. Jeg ved ikke hvornår "laug" udgik, men
>min "Dansk Retskrivningsordbog" fra 1943 har kun "lav".
Jeg har det med "laug", som mange andre har det med "the" (drikken).
Jeg kan ikke få mig selv til at skrive andet. "Lav" har en masse andre
betydninger og ser helt forkert ud, når man taler om
håndværkersammenslutninger.
Heldigvis har jeg ikke haft brug for anvende ordet, siden jeg
oversatte "Dune" og kaldte The Space Guild for "Rumlauget". Dér gjorde
ikke så meget, da det hele i forvejen lugtede af feudalisme og
middelalder.
Hvis jeg var nødt til at bruge glosen i fx en tv-tekstning, ville jeg
nok skrive "lav", bare for at undgå at få på puklen. Men jeg ville
ikke have det godt med det.
Ak ja. Vi har alle vore svagheder. Der er mange, som stædigt
insisterer på at skrive "een" i stedet for "én". Og i min
Bekendtskabskreds er der også Folk, som skriver alle Navneord med
stort.
Niels
Peter Knutsen
"Niels Søndergaard" wrote:
> Ak ja. Vi har alle vore svagheder. Der er mange, som stædigt
> insisterer på at skrive "een" i stedet for "én". Og i min
> Bekendtskabskreds er der også Folk, som skriver alle Navneord med
> stort.
Hvad er det der "een" for noget? Skrev man altid "en" sådan i gamle
dage, eller var det kun en betemt betydning af "en" der blev
stavet "een"?
> Niels
--
Peter Knutsen
Bertel Lund Hansen
>Hvad er det der "een" for noget?
En måde at understrege at man mener skarpt en. F.eks.: Der er kun
én dommer i en fodboldkamp. I håndbold og ishockey er der to.
Bertel
--
Det er o.k. at rette mit sprog - hvis det er forkert.
FIDUSO: http://home6.inet.tele.dk/blh/fiduso/
Klaus Alexander Seistrup
>>> uha!!!
>>
>> Det må du nok sige!
>
> Hvad har I dog imod ordets korrekte og regelmæssige stavning?
På samme måde som man aldrig ser mayonnaisefabrikanterne bruge ordet
"majonæse", har jeg heller aldrig set et laug der bruger ordet "lav",
så jeg har ganske enkelt taget for givet at "laug" var den korrekte
form - for mig ser det forkert ud med "lav", når man taler om en
sammenslutning, og jeg vil ganske givet blive ved med at bruge "laug"
en tid endnu.
> Andre uforståeligt sejlivende stavefejl er tredie og dejg.
Jeg holdt op med at skrive "dejg" for en snes år siden, men det er
næppe mere end et par måneder siden jeg fandt ud af at "tredje" er
den korrekte form.
/Klaus
--
@(#) $Id: .signature,v 1.2 2000/04/20 19:39:26 kas Exp $
Allan Olesen
>"Laug" er en af de stavefejl som holder sig godt selvom det er mange
>år siden at det var korrekt. Jeg ved ikke hvornår "laug" udgik, men
>min "Dansk Retskrivningsordbog" fra 1943 har kun "lav".
Spørgsmålet er jo også, hvor mange laug/lav, der er oprettet, siden
stavningen blev ændret.
Jeg kan ikke forestille mig, at et laug farer ud og ændrer sit navn,
bare fordi DSN får sære ideer. Eftersom ordet "laug" meget ofte bruges
i forbindelse med omtalen af et af disse specifikke laug, vil den
gamle stavemåde heldigvis ikke kunne slås ihjel.
--
Allan Olesen, Lunderskov
Postet fra Agent - den bedste newsreader til Linux.
Gert Philipsen
Klaus Alexander Seistrup <k...@magnetic-ink.dk> skrev i en
nyhedsmeddelelse:fttj9h....@zigzag.magnetic-ink.dk...
> Jeg holdt op med at skrive "dejg" for en snes år siden, men det er
> næppe mere end et par måneder siden jeg fandt ud af at "tredje" er
> den korrekte form.
skrive tredie. Det har jeg ellers altid gjort.
--
Med venlig hilsen
Gert Philipsen
Brug ikke din tid nu, til at fortryde hvad du brugte din tid i går til.
Gert Philipsen
Otto-Ville Ronkainen <c96...@student.dtu.dk> skrev i en
nyhedsmeddelelse:86g0s4d...@urd.pop.k-net.dk...
>
> "Lav" ifølge RO.
Til tider er jeg glad for, at jeg ikke har RO ved hånden. Jeg ville og vil
altid selv bruge "laug". "Lav" ser i mine øjne forkert - ja nærmest lidt
plat - ud i denne betydning.
Rasmus Underbjerg Pinnerup
>"Laug" er en af de stavefejl som holder sig godt selvom det er mange
>år siden at det var korrekt.
Hvorfor insisterer DS på at formen skal være forkert, nå den nu bruges
så flittigt?
>Andre uforståeligt sejlivende stavefejl er tredie og dejg.
Hvorfor må man skrive "linie" men ikke "tredie"?
--
-=-=-=-=-=-= The stylus is more potent than the claymore =-=-=-=-=-=-
* Rasmus Underbjerg Pinnerup <> }{obbes (ICQ UIN="4070320") *
* hob...@post1.tele.dk <> http://home1.inet.tele.dk/hobbes/index.html *
=-=-=-=-=-=-=-= Errare humanum est, ignoscere pariter =-=-=-=-=-=-=-=
Bertel Lund Hansen
>Hvorfor må man skrive "linie" men ikke "tredie"?
Det ramaskrig der ville lyde hvis man skrev alle j-lyde kun med
j, ville måske blive for voldsomt? Eller også er det bare sådan
folk skriver?
Byrial Jensen
>bje...@nospam.dk (Byrial Jensen) mælte sligt:
>
>>"Laug" er en af de stavefejl som holder sig godt selvom det er mange
>>år siden at det var korrekt.
>
>Hvorfor insisterer DS på at formen skal være forkert, nå den nu bruges
>så flittigt?
"Laug" var afskaffet årtier før DSN blev oprettet, og de plejer
ikke at lave eksisterende regelmæssige former om til uregelmæssige.
Hvorfor i al verden skulle de også det? Jeg foretrækker i hvert
fald at stave ordet lige ud ad landevejen: l - a - v.
>>Andre uforståeligt sejlivende stavefejl er tredie og dejg.
>
>Hvorfor må man skrive "linie" men ikke "tredie"?
Det er "linie" som er afvigeren. Sammenlign med smedje, vidje,
vilje, patrulje, medalje, brynje, mønje, lilje etc.
På linje med "linje" er dog: konkylie el. konkylje og kastanie el.
kastanje.
De ord som ender på "-ie" har som regel tydelig i-lyd, men i en del
af disse ord er udtaler med j-lyd dog ved at vinde frem. F.eks.:
folie, asie, olie, familie, ferie, klenodie, kranie
Det er mit indtryk at det er skriften som halter bagud i sådanne
tilfælde, og at den på tidspunkt bør tillade -je-former. (Og i
øvrigt, ja, "kranie" blev tilladt i 1986, sidestillet med
"kranium").
--
Byrial
http://www.image.dk/~byrial/
Jeppe Stig Nielsen
>
> [...] (Og i
> øvrigt, ja, "kranie" blev tilladt i 1986, sidestillet med
> "kranium").
Men en masse andre ord af den type blev ikke lavet om, selvom det vist
først var DSN's hensigt.
Jeg vil tro at »Jeg bor på kollegie« er fem-ti gange mere almindelig end
»Jeg bor på kollegium« -- selv i skriftsprog.
--
Jeppe Stig Nielsen, <URL:http://www.netby.net/Oest/Europa-Alle/jeppesn/>.
»Man ved jo aldrig, hvor godt en Mands Evner havde slaaet til, hvis han
havde arbejdet paa en anden Maade, end det faldt ham naturligt.«
- den danske matematiker Zeuthen om den danske matematiker Petersen
Finn Guldmann
> "Laug" var afskaffet årtier før DSN blev oprettet, og de plejer
> ikke at lave eksisterende regelmæssige former om til uregelmæssige.
> Hvorfor i al verden skulle de også det? Jeg foretrækker i hvert
> fald at stave ordet lige ud ad landevejen: l - a - v.
>
Hvordan udtaler du ordene? Laug, lav og lav i forbindelsen en faglig
organisering?
--
MVH Finn Dem der siger de er kloge på de dele, siger at
følgerne af et dansk ja til €'en er forudsigelige. Og at
det samme ikke gælder ved et nej. Hvorfor hulen har de så
så travlt med at vi skal med på den nedtur der ses nu?
Paul Juhl
>En måde at understrege at man mener skarpt en.
Det brugte vi da jeg gik i skole i fyrrerne. Jeg gør det stadig fordi jeg
ikke altid kan huske hvor é findes på min maskine. Jeg er efterhånden blevet
vant til æ, ø og å, men de andre non-English tegn har jeg svært med.
>...F.eks.: Der er kun
>én dommer i en fodboldkamp. I håndbold og ishockey er der to.
Det tager een (undskyld, én) referee og to linesmen til at holde styr på
ishockey kampe her i Canada. Svjv er det det samme i international ishockey.
Forskelligt i Danmark?
--
Paul i Nova Scotia
kautaq
> Jeg gør det stadig fordi jeg
> ikke altid kan huske hvor é findes på min maskine.
Samme her, og jeg vil gerne undskylde hvis det giver anledning
til hjertekvababbelse at jeg skriver een i stedet for én, men det
er altså den rene dovenskab fra min side af.
--
Mike
...Big maz in the country.
Bertel Lund Hansen
>Det tager een (undskyld, én) referee og to linesmen til at holde styr på
>ishockey kampe her i Canada. Svjv er det det samme i international ishockey.
>Forskelligt i Danmark?
Næppe, men jeg følger ikke ishockey så nøje. Jeg har bare set at
der er (mindst) to bolsjestribede fyre på banen.
Allan Olesen
>Samme her, og jeg vil gerne undskylde hvis det giver anledning
>til hjertekvababbelse at jeg skriver een i stedet for én, men det
>er altså den rene dovenskab fra min side af.
...og så er det, at jeg føler mig ansporet til at trække tråden i en
helt ny retning:
Hvornår bruger man den ene og den anden accent?
Jeg mener at have lært i folkeskolen for mange år siden, at ` skal
udtales faldende, mens ´ skal udtales stigende. Jeg udtaler een
faldende, og jeg ville derfor forvente at se det stavet èn - ikke én?
Byrial Jensen
>Hvordan udtaler du ordene? Laug, lav og lav i forbindelsen en faglig
>organisering?
Jeg udtaler lav (sammenslutning) og lav (plante) ens. De rimer på
hav (saltvandsområde)
Jeg udtaler også lav (bydemåde) og lav (modsat høj) ens, men med en
anden vokallyd. De rimer på sav (både redskab og bydemåde).
--
Byrial
http://www.image.dk/~byrial/
Byrial Jensen
[een]
>Det brugte vi da jeg gik i skole i fyrrerne. Jeg gør det stadig fordi jeg
>ikke altid kan huske hvor é findes på min maskine.
Det er tilladt at skrive "en" i stedet for "én". Faktisk er brug af
accent er ikke obligatorisk i noget dansk ord.
--
Byrial
http://www.image.dk/~byrial/
Finn Guldmann
> Jeg udtaler lav (sammenslutning) og lav (plante) ens. De rimer på
> hav (saltvandsområde)
>
Det ser ud til at være nogenlunde som jeg. Dog vil jeg kalde udtalen
noget i retning af 'lau'. Men jeg siger også 'hau'.
Og derfra er det jeg mener at der ikke er langt til 'laug'
> Jeg udtaler også lav (bydemåde) og lav (modsat høj) ens, men med en
> anden vokallyd. De rimer på sav (både redskab og bydemåde).
>
Sammen her.
Byrial Jensen
>...og så er det, at jeg føler mig ansporet til at trække tråden i en
>helt ny retning:
>Hvornår bruger man den ene og den anden accent?
Man kan bruge ' i visse ord: én, allé, idé, manér, polér, planét,
vi fór af sted, dét må dú klare etc. Detaljer i RO § 5.
` er ukorrekt at bruge på dansk. Den bør kun forekomme i
fremmedsprogede citater og lign.
--
Byrial
http://www.image.dk/~byrial/
Sven Johansen
Henning Makholm wrote:> Jeg udtaler lav (sammenslutning) og lav (plante) ens.
>
> Jeg har stød i sammenslutningen, men ikke i planten.
>
Ditto her.
Sven
Henning Makholm
> Finn Guldmann <guld...@mobilixnet.dk> skrev:
> >Hvordan udtaler du ordene? Laug, lav og lav i forbindelsen en faglig
> >organisering?
> Jeg udtaler lav (sammenslutning) og lav (plante) ens.
Jeg har stød i sammenslutningen, men ikke i planten.
--
Henning Makholm "Lucy giver mig en smule af sin
vandration. Hun siger, piger ikke bliver så
tørstige som drenge. Jeg har tit selv tænkt dette,
men det burde være noget søfolk blev bedre orienteret om."
Bertel Lund Hansen
>Jeg udtaler lav (sammenslutning) og lav (plante) ens.
Dine beskrivelser passer på min udtale. Jeg har hverken stød i
planten eller havet.
Brian Elmegaard
>
> Det tager een (undskyld, én) referee og to linesmen til at holde styr på
> ishockey kampe her i Canada. Svjv er det det samme i international ishockey.
> Forskelligt i Danmark?
>
sidelinier.
I ishockey holder de øje med de tværgående offside-linier.
Hvad med offside, er det eet ord ligesom hardisk?
--
Brian Elmegaard (b...@et.dtu.dk)
Thomas Martin Widmann
> Jeg mener at have lært i folkeskolen for mange år siden, at ` skal
> udtales faldende, mens ´ skal udtales stigende. Jeg udtaler een
> faldende, og jeg ville derfor forvente at se det stavet èn - ikke én?
Kan du nævne nogle ord, som du udtaler stigende?
/Thomas
--
Thomas M Widmann | Master's Student | Programmer | Uni-parken 8, 2. v.333
vira...@daimi.au.dk|Ling. & Comp. Sci.| Stibo DS | DK-8000 Århus C, Danio
+45 21 67 61 27 |Aarhus Universitet|t...@ccieurope.com | President/DK-TUG
<URL:http://www.daimi.au.dk/~viralbus> | +45 87 33 44 65 / T³ONF/TÅGEKAMMERET
Bertel Lund Hansen
>Hvad med offside, er det eet ord
Ja.
>ligesom hardisk?
Harhar.
Robert Piil
wrote:
>Det tager een (undskyld, én) referee og to linesmen til at holde styr på
>ishockey kampe her i Canada. Svjv er det det samme i international ishockey.
>Forskelligt i Danmark?
Nej.
mvh Robert Piil
--
Http://www.image.dk/~rpiil/
Havfiskeside opdateret 25/4
Skak på usenet -> news:dk.fritid
Allan Olesen
>Kan du nævne nogle ord, som du udtaler stigende?
Succes, filet, bidet, charnier.
Jeg har af og til set sådanne ord stavet med accent.
Bo Hansen
> > Jeg har stød i sammenslutningen, men ikke i planten.
Sven Johansen skrev:
> Ditto her.
Bo Hansen skriver:
Også jeg.
Thomas Martin Widmann
> Thomas Martin Widmann <vira...@humulus.daimi.au.dk> wrote:
>
> >Kan du nævne nogle ord, som du udtaler stigende?
>
> Succes, filet, bidet, charnier.
>
> Jeg har af og til set sådanne ord stavet med accent.
Jeg fatter ikke rigtigt, hvilke ord, du mener udtales
stigende/faldende... Er det ord med tryk på første stavelse, der er
faldende? Eller ord med stød? Eller enstavelsesord? Eller ikke-låneord?
Allan Olesen
>Jeg fatter ikke rigtigt, hvilke ord, du mener udtales
>stigende/faldende... Er det ord med tryk på første stavelse, der er
>faldende? Eller ord med stød? Eller enstavelsesord? Eller ikke-låneord?
Når jeg skriver "faldende", mener jeg vel egentlig med (kort?) stød på
sidste stavelse. Tror jeg. Det er i hvert fald ord som "ide" og "alle"
(altså vej med træer langs siderne).
Med "stigende" mener jeg helt almindeligt tryk på sidste stavelse,
altså de føromtalte "filet", "succes" osv.
Jeg er som tidligere nævnt slet ikke sikker. Det er en viden, der
stammer helt tilbage fra de første syv år i folkeskolen, og jeg kan
sagtens huske forkert, have misforstået det eller haft en uvidende
lærer. Jeg kan bare huske, at det dengang virkede så logisk med den
faldende og stigende accent på ord med faldende og stigende udtale.
Bo Hansen
> Jeg ved ikke hvornår "laug" udgik, men
> min "Dansk Retskrivningsordbog" fra 1943 har kun "lav".
>
> Andre uforståeligt sejlivende stavefejl er tredie og dejg.
Synes du det er uforståeligt, at stavemåden "laug" er sejlivet?
Jeg synes egentlig stavemåden er ganske fornuftig, idet
den tydeligere end "lav" angiver udtalen.
Min søn har for resten en kammerat, som hedder Lauge.
Hvorfor virker der helt forkert at tænke sig hans navn
stavet "Lave"?
Bo H.
Thomas Martin Widmann
Ja, det er nok stød, du mener. Det giver vel også god mening, da det
danske stød bl.a. karakteriseres ved faldende tone.
Det eneste minimale par, jeg kan finde på, er "idet" <> "idé".
Thomas Martin Widmann
> Byrial Jensen skrev:
>
> > Jeg ved ikke hvornår "laug" udgik, men
> > min "Dansk Retskrivningsordbog" fra 1943 har kun "lav".
> >
> > Andre uforståeligt sejlivende stavefejl er tredie og dejg.
>
> Synes du det er uforståeligt, at stavemåden "laug" er sejlivet?
>
> Jeg synes egentlig stavemåden er ganske fornuftig, idet
> den tydeligere end "lav" angiver udtalen.
Jaså. Burde man så ikke også stave "haug", "raug", "saugsmuld",
"loug", "naugn" og "mjaug"?
Henning Makholm
> > Jeg synes egentlig stavemåden er ganske fornuftig, idet
> > den tydeligere end "lav" angiver udtalen.
> Jaså. Burde man så ikke også stave "haug", "raug", "saugsmuld",
> "loug", "naugn" og "mjaug"?
Nejda. Ingen af dine eksempler har jo stød. Det har laug. Støddet gør
at de to elementer a+u høres tydeligere forskelligt end den diftong
som dansk normalt staver "av". Derfor er det naturligt at ønske
at stave det med både a og u.
G'et kommer vist kun med fordi det nu engang er der i den stavemåde
med a og u der er til rådighed.
--
Henning Makholm "Nej, hvor er vi altså heldige! Længe
leve vor Buxgører Sansibar Bastelvel!"
Henning Makholm
> Scripsit Thomas Martin Widmann <vira...@humulus.daimi.au.dk>
> > Jaså. Burde man så ikke også stave "haug", "raug", "saugsmuld",
> > "loug", "naugn" og "mjaug"?
> Nejda. Ingen af dine eksempler har jo stød.
Ups, jeg overså lige "navn", men den stikker også lidt ved siden af
fordi der følger en konsonant efter.
I øvrigt fille jeg ikke finde det helt forkert at stave det "naun".
--
Henning Makholm "Jeg køber intet af Sulla, og selv om uordenen griber
planmæssigt om sig, så er vi endnu ikke nået dertil hvor
ordentlige mennesker kan tillade sig at stjæle slaver fra
hinanden. Så er det ligegyldigt, hvor stærke, politiske modstandere vi er."
Tom Wagner
wrote:
>Scripsit Thomas Martin Widmann <vira...@humulus.daimi.au.dk>
>G'et kommer vist kun med fordi det nu engang er der i den stavemåde
>med a og u der er til rådighed.
Jeg tror, g'et kommer med, fordi ordet er det samme som lag.
Tom
Bertel Lund Hansen
>Nejda. Ingen af dine eksempler har jo stųd.
Goddaug.
Henning Makholm
> Henning Makholm skrev:
> >Nejda. Ingen af dine eksempler har jo stųd.
> Goddaug.
Det har jeg nu heller aldrig set stavet "Goddav"...
--
Henning Makholm "The compile-time type checker for this
language has proved to be a valuable filter which
traps a significant proportion of programming errors."
kautaq
[snip]
Før denne tråd startede, troede jeg at ordet laug var i familie
med det engelske league i betydningen liga/sammenslutning.
Logikken er da også til at få øje på, når man tænker på et
ord som tømrerlaug - en sammenslutning af tømrere.
Men det har ikke været muligt at finde belæg for den påstand
i mit lille bibliotek, men hvis det er rigtigt at laug og league
er beslægtet, er der vel ingen grund til at droppe stavemåden
laug?
Kan nogen be- eller afkræfte at der er en sammenhæng mellem
det danske ord laug og det engelske league?
NO 1986
legio fra latin legio (gen. -ionis) romersk hærafdeling, egl.
'mandskab, der er valgt', afl. af legere, samle, vælge, læse;
jf. legende, legion.
Mike
Bertel Lund Hansen
>> Goddaug.
>Det har jeg nu heller aldrig set stavet "Goddav"...
Nć, men "laug" kommer fra "lag", og udtalen af de to ord
("goddag" og "laug") slutter ens (hos en del mennesker).
kautaq
> Jeg tror, g'et kommer med, fordi ordet er det samme som lag.
Aha! Selvfølgelig.
Tag - tagsten (tavsten?)
Fag - fagforening (favforening?)
Og så det sorte får:
Lag - lav, og ikke laug.
--
Mike
....Don't throw ashtrays at me!
Jeppe Stig Nielsen
>
> > Goddaug.
>
> Det har jeg nu heller aldrig set stavet "Goddav"...
Selvom det er meget logisk at gøre det -- når ordets sidste del udtales
som hilsenen »dav« og ikke som »dag« (med blødt eller stumt g, a la svag).
--
Jeppe Stig Nielsen, <URL:http://www.netby.net/Oest/Europa-Alle/jeppesn/>.
»Man ved jo aldrig, hvor godt en Mands Evner havde slaaet til, hvis han
havde arbejdet paa en anden Maade, end det faldt ham naturligt.«
- den danske matematiker Zeuthen om den danske matematiker Petersen
Sven Johansen
> Min søn har for resten en kammerat, som hedder Lauge.
> Hvorfor virker der helt forkert at tænke sig hans navn
> stavet "Lave"?
Varianten 'Lave' var ikke ualmindelig i middelalderen og fremover. Fx
adelsmanden Lave Urne.
Sven
Bo Hansen
Sven Johansen skrev:
> Varianten 'Lave' var ikke ualmindelig i middelalderen og fremover. Fx
> adelsmanden Lave Urne.
Men hvordan mon det blev udtalt?
Rimede det på "stave" eller... ja øh?
Bo H.
Bo Hansen
Thomas Martin Widmann skrev:
> Jaså. Burde man så ikke også stave "haug", "raug", "saugsmuld",
> "loug", "naugn" og "mjaug"?
Synes du vi burde skrive 'pavse', 'avdiens', 'avla',
'Avstralien', 'avtentisk', 'hydravlik', 'kavtionist', 'pavke'
og 'travma'?
Bo H.
Sven Johansen
Bo Hansen wrote:Men hvordan mon det blev udtalt?
> Rimede det på "stave" eller... ja øh?
Jeg vil tro med åbent a, et eller andet sted mellem mellem lave og larve.
Sven
Jeppe Stig Nielsen
Lyder som en god idé.
De mest fremmedordsagtige eksempler kunne evt. undtages...
Paul Juhl
>Kan nogen be- eller afkræfte at der er en sammenhæng mellem
>det danske ord laug og det engelske league?
Det kan jeg ikke, men det engelske "league" er skam beslægtet med det
italienske "liga." Men det vidste du måske allerede.
PS: Hvordan kan det være at min Outlook Express behandler Mikes indlæg som
om det var en HTML file, dvs OE sætter ikke > foran hans linier? Jeg ser
hans newsreader er ANT RISCOS Marcel [ver 1.53]. Har det noget med det at
gøre?
--
Paul i Nova Scotia.
Bertel Lund Hansen
>PS: Hvordan kan det være at min Outlook Express behandler Mikes indlæg som
>om det var en HTML file
Jeg ved det ikke. Det eneste usædvanlige jeg kan se i hans
headers er at tekstdeklarationen er skrevet med stort:
Content-Type: TEXT/PLAIN; CHARSET=ISO-8859-1
Content-Transfer-Encoding: 8BIT
>Jeg ser hans newsreader er ANT RISCOS
Jeg kan kun sige at Agent ingen problemer har.
Bo Hansen
kautaq skrev:
> Og så det sorte får:
> Lag - lav, og ikke laug.
"Skal du have et lag tæsk!"
(Nej, jeg truer ikke, det er blot et eksempel).
Nævnte sætning udtales vel af de fleste
(jyder?) som [ska du ha e lau tæsk].
Bo H.
Bo Hansen
Bertel Lund Hansen skrev:
> Goddaug.
Haj!
Thomas Martin Widmann
> Bo Hansen wrote:
> >
> > Thomas Martin Widmann skrev:
> >
> > > Jaså. Burde man så ikke også stave "haug", "raug", "saugsmuld",
> > > "loug", "naugn" og "mjaug"?
> >
> > Synes du vi burde skrive 'pavse', 'avdiens', 'avla',
> > 'Avstralien', 'avtentisk', 'hydravlik', 'kavtionist', 'pavke'
> > og 'travma'?
>
> Lyder som en god idé.
Enig.
> De mest fremmedordsagtige eksempler kunne evt. undtages...
Enig igen.
Egentlig ville jeg nok foretrække at skrive diftongernes anden del som
<u>, <i> og <a>, i stedet for <v>, <j> og <r>, men det vigtigste er
IMHO at være konsekvent.
kautaq
> PS: Hvordan kan det være at min Outlook Express behandler Mikes indlæg som
> om det var en HTML file, dvs OE sætter ikke > foran hans linier? Jeg ser
> hans newsreader er ANT RISCOS Marcel [ver 1.53]. Har det noget med det at
> gøre?
Poul Erik klager osse over at disse her ">" forsvinder ved reply
- jeg futter lige over til et anden NG og spør'
--
Mike
...Let's buy a Bridge.
kautaq
> > Lag - lav, og ikke laug.
> "Skal du have et lag tæsk!"
Jeg har lige talt med min savfører - han siger at
din trussel ikke holder til at føre en sag.
> (Nej, jeg truer ikke, det er blot et eksempel).
Retten er sat, velbekomme. (bøvs)
--
Mike
...Do you believe in art?
Bo Hansen
kautaq skrev
> Jeg har lige talt med min savfører - han siger at
> din trussel ikke holder til at føre en sag.
Der ved en ansat i tømmerbranchen da ikke noget om.
Hvad med at spørge en jurist?
Bo H.
Bo Hansen
> Jeg har lige talt med min savfører - han siger at
> din trussel ikke holder til at føre en sag.
Det ved en mand i tømmerbranchen da ikke noget om.
kautaq
> Det ved en mand i tømmerbranchen da ikke noget om.
> Hvad med at spørge en jurist?
Sagsmuld?
--
There's a time to live and a time to die,
I smoke Elvis Presley's toenails when I wanna get high!
Jens Boesen
Henning Makholm <hen...@makholm.net> skrev i en
nyhedsmeddelelse:yahln1u...@embla.diku.dk...
> Nejda. Ingen af dine eksempler har jo stød. Det har laug. Støddet gør
> at de to elementer a+u høres tydeligere forskelligt end den diftong
> som dansk normalt staver "av". Derfor er det naturligt at ønske
> at stave det med både a og u.
>
> G'et kommer vist kun med fordi det nu engang er der i den stavemåde
> med a og u der er til rådighed.
>
> --
> Henning Makholm
Der var også engang hvor man skrev "taug" (præteritum/datid af "tie") - det
skrives nu "tav" selvom der er stød i ordet.
Med venlig hilsen
Jens Boesen
Klaus Alexander Seistrup
> Der var også engang hvor man skrev "taug" (præteritum/datid af "tie")
> - det skrives nu "tav" selvom der er stød i ordet.
Hvad hedder "at tie stille" egentlig i datid? At sige "han tav stille"
lyder forkert i mine ører - men det kan være fordi jeg bruger formen så
sjældent - og "han tav" er så kort igen...
/Klaus
--
@(#) $Id: .signature,v 1.2 2000/04/20 19:39:26 kas Exp $
Bo Hansen
kautaq skrev:
> Sagsmuld?
Det er kun en formssag.
Bo H.
Jens Brix Christiansen
> At sige "han tav stille"
> lyder forkert i mine ører - men det kan være fordi jeg bruger formen så
> sjældent - og "han tav" er så kort igen...
Jeg anser "Han tav stille" for helt normalt, men du har nok ret i at det
er ret sjældent brugt. Om det nu skyldes at det er blevet mere stuerent
at holde kæft - øh, jeg mener at sige at man holder kæft - nej, jeg tror
jeg tier stille.
Peter Makholm
> Hvad hedder "at tie stille" egentlig i datid?
Min første indskydelse ville være at "han te stille" (talesprog altså)
med tryk på te. Hvis jeg havde tid til at tenke mig om, ville jeg nok
omformul;ere sætningen. (ja, det er den lette vej).
--
Peter er ikke sur, han er sær -- og han er ikke DIKUs sureste koder,
men måske nok DIKUs særeste ;)
- citat Pink
Bertel Lund Hansen
>Jeg anser "Han tav stille" for helt normalt
Do.
Thomas Jespersen
> Hvad hedder "at tie stille" egentlig i datid? At sige "han tav stille"
"han tiede stille"
Bo Hansen
kautaq skrev:
>Jeg har lige talt med min savfører - han siger at
>din trussel ikke holder til at føre en sag.
Jeg glemte at spørge:
Gik du ham på klingen?
Gik han i spåner?
Bo H.
Bo Hansen
Bertel Lund Hansen skrev:
> >Jeg anser "Han tav stille" for helt normalt
>
> Do.
Heller ikke jeg kan høre noget mærkeligt ved "tav stille",
bortset fra, at man sjældent har brug for at sige det.
Synes man ikke om "han tav stille", kunne man i stedet
sige "han blev tavs".
Bo H.
P.S.: "Han blev gjort tavs" virker lidt mere definitivt -- altså
en kugle for panden.
Jeppe Stig Nielsen
Ja, den form er jo tilladt, så hvis den falder én naturligt, kan man bruge
den.
Byrial Jensen
>k...@magnetic-ink.dk (Klaus Alexander Seistrup) writes:
>
>> Hvad hedder "at tie stille" egentlig i datid? At sige "han tav stille"
>
>"han tiede stille"
Den kendte jeg ikke, men et opslag i RO viser at både "tiede" og
"tav" er korrekte datidsformer.
--
Byrial
http://www.image.dk/~byrial/
Bertel Lund Hansen
>Gik du ham på klingen?
>Gik han i spåner?
Var han tandlųs?
Bertel Lund Hansen
>> Hvad hedder "at tie stille" egentlig i datid?
>"han tiede stille"
Den køber jeg ikke. RO skriver godt nok at "tie" kan bøjes både
som "tav" og "tiede" i datid. Men "tiede" er en 'aktiv' handling:
Han tiede ham ihjel fordi han var alt for barnlig i diskussionen.
Jeppe Stig Nielsen
>
> Thomas Jespersen skrev:
>
> >> Hvad hedder "at tie stille" egentlig i datid?
> >"han tiede stille"
>
> Den køber jeg ikke. RO skriver godt nok at "tie" kan bøjes både
> som "tav" og "tiede" i datid. Men "tiede" er en 'aktiv' handling:
> Han tiede ham ihjel fordi han var alt for barnlig i diskussionen.
Der står ellers ikke i RO at der er forskel på transitiv og intransitiv.
En sådan forskel findes til gengæld i ordet »hænge«.
Klaus Alexander Seistrup
>> "han tiede stille"
>
> Den kendte jeg ikke, men et opslag i RO viser at både "tiede" og
> "tav" er korrekte datidsformer.
Ditto her.
Klaus Alexander Seistrup
> "han tiede stille"
Ej, sådan kunne jeg aldrig finde på at bøje "at tie"!
Bertel Lund Hansen
>Der står ellers ikke i RO at der er forskel på transitiv og intransitiv.
>En sådan forskel findes til gengæld i ordet »hænge«.
Du har ret - og man har lov at skrive "frakken hængte på knagen".
Bvadr.
Bertel Lund Hansen
>Ej, sådan kunne jeg aldrig finde på at bøje "at tie"!
Nej, men kunne du ikke sige at "man tiede BW ihjel" fremfor "man
tav BW ihjel"?
kautaq
> Gik han i spåner?
Måske forstod han ikke helt hvad jeg snakkede om, han
begyndte nemlig at tale om noget spavnum han skulle sprede
i hagen?
U å grau, i a hau.
Mike
--
Some folks call it the grim reaper, well I call it
the kaiser blade - chop chop.
Henry Vest
> Nej, men kunne du ikke sige at "man tiede BW ihjel"
Er det virkelig lykkedes eller er det ønsketænkning?
Henry
Bo Hansen
kautaq skrev:
U å grau, i a hau.
A hau??!! Så blywer æ skowl da woj.
Do menner da vist grau i æ haue, hwa?
Hvis do en ka stau ska do ha di skolpæng tebau!
Bo H.
Rasmus Underbjerg Pinnerup
>Ups, jeg overså lige "navn",
Lige af nysgerrighed - hvor har du støddene i "navn" og "laug"?
--
-=-=-=-=-=-= The stylus is more potent than the claymore =-=-=-=-=-=-
* Rasmus Underbjerg Pinnerup <> }{obbes (ICQ UIN="4070320") *
* hob...@post1.tele.dk <> http://home1.inet.tele.dk/hobbes/index.html *
=-=-=-=-=-=-=-= Errare humanum est, ignoscere pariter =-=-=-=-=-=-=-=
Bertel Lund Hansen
>Hvis do en ka stau ska do ha di skolpæng tebau!
"En"? Skal det ikke være "æ"?
Bertel Lund Hansen
>Er det virkelig lykkedes
Nej, og det er nok umuligt. Men et par stykker af os har klaget
så vedholdende at han vist nu kun poster i 'relevante' grupper.
Jeg ser ham i hvert fald ikke mere. Men han hærger vist i
dk.politik.*. Jeg kan se i min statistik at han ikke bruger sit
navn.
>eller er det ønsketænkning?
Ja.
Bo Hansen
Jens Kristian Søgaard skrev:
> Ahrøm... skulpænj :-)
Jamen a håor da fåt mij pæng tebau, så a ka stau som a wil!
Bo Hansen
Bertel Lund Hansen skrev:
> >Hvis do en ka stau ska do ha di skolpæng tebau!
>
> "En"? Skal det ikke være "æ"?
De komme da gånok an å hvor hæn hæn do komme frå.
Jens Kristian Søgaard
> Hvis do en ka stau ska do ha di skolpæng tebau!
Ahrøm... skulpænj :-)
--
Jens Kristian Søgaard,
j...@soegaard.net -- http://www.jksoegaard.dk/
Søger du noget? -- http://www.google.com/
echo|perl -ple'$_+=4E-6*!int rand()**2+rand()**2while$i++-1E6'
Steinar Midtskogen
> Der var også engang hvor man skrev "taug" (præteritum/datid af "tie") - det
> skrives nu "tav" selvom der er stød i ordet.
Norsk har "tagde" (og "tidde"), fins/fantes den i dansk?
--
Steinar
Henning Makholm
> Henning Makholm <hen...@makholm.net> mælte sligt:
> >Ups, jeg overså lige "navn",
> Lige af nysgerrighed - hvor har du støddene i "navn" og "laug"?
Det er svært at hørt - men min *fornemmelse* er at støddet i "navn"
er mellem u og n, mens støddet i "laug" er mellem a og u.
--
Henning Makholm "What has it got in its pocketses?"
Henning Makholm
> k...@magnetic-ink.dk (Klaus Alexander Seistrup) writes:
> > Hvad hedder "at tie stille" egentlig i datid?
> Min første indskydelse ville være at "han te stille" (talesprog altså)
> med tryk på te.
Også min. Men det skyldes jo nok at jeg og Peter har lært dansk i
nogenlunde samme omgivelser.
--
Henning Makholm "`Update' isn't a bad word; in the right setting it is
useful. In the wrong setting, though, it is destructive..."
kautaq
> > >Hvis do en ka stau ska do ha di skolpæng tebau!
> >
> > "En"? Skal det ikke være "æ"?
> De komme da gånok an å hvor hæn hæn do komme frå.
Eller "int".
PS: Dem nordenfjords fra, er helt over det oven i hovedet.
(smiley)
--
Mike
Rasmus Underbjerg Pinnerup
>Det er svært at hørt - men min *fornemmelse* er at støddet i "navn"
>er mellem u og n, mens støddet i "laug" er mellem a og u.
Hmm.... ok, så antager jeg, at du er fra København eller omegn (omend
københavns stød på "navn" svjv ligger på a'et - /na'wn/). Ordet "laug"
er tricky at sætte stød i, eftersom det ikke udtales "laug", men /law/.
Mit stød ligger her helt klart på w'et.
I "navn" er jeg i det hele taget ikke sikker på, om jeg har stød eller
ej. Jeg tror, at jeg har stød på n'et, omend jeg ikke er helt sikker.
Lader jeg n'et glide længere ud lyder det som "navne".
Kan kyndige folk hjælpe? Hvor ligger støddet?
Bertel Lund Hansen
>Kan kyndige folk hjælpe? Hvor ligger støddet?
Jeg har slet ikke stød i navn (men altså¨heller ikke i "lav").
Thomas Martin Widmann
> Kan kyndige folk hjælpe? Hvor ligger støddet?
Fordi det danske stød er et prosodisk fænomen, og ikke et konsonantisk
segment, er det stort set umuligt at sige, hvor det ligger. Generelt
vil jeg sige, at jo hurtigere man taler, desto senere ligger det.
Altså fx: Meget langsomt [na:'wn], normalt [naw'n], hurtigt [nawn'].
/Thomas
--
Thomas M Widmann | Master's Student | Programmer | Uni-parken 8, 2. v.333
vira...@daimi.au.dk|Ling. & Comp. Sci.| Stibo DS | DK-8000 Århus C, Danio
+45 21 67 61 27 |Aarhus Universitet|t...@ccieurope.com | President/DK-TUG
<URL:http://www.daimi.au.dk/~viralbus> | +45 87 33 44 65 / T³ONF/TÅGEKAMMERET