Det modsatte af tørstig
Peter Lind
En af mine kammerater ynder at komme med denne lille historie, når han skal
demonstrere sit sproglige vid:
"Når man er sulten så spiser man. Når man har spist så er man mæt.
Når man er tørstig så drikker man. Når man har drukket, hvad er man så?"
Både for at ødelægge hans historie, og for at føje et nyt ord til sproget,
vil jeg følge svensk eksempel[1] og anbefale at man bruger ordet:
Slækt, ['slækt] /adj/ -e
til at betegne den tilstand at man har fået slukket tørsten.
Man kan jo ikke indføre ord bare sådan - men jeg vil da foreslå dette ord
hvis man savner en pendant til mæt. Måske får vi det også engang i ordbogen,
så jeg kan slippe for at høre min kammerat fortælle den evindelige historie
:-)
-
[1] Det svenske tv-program "Värste språket" (som iøvrigt var ret genialt, og
meget gerne måtte blive 'oversat' til en dansk udgave) havde en liste hvor
man kunne stemme på det bedste nyord
http://svt.se/svt/jsp/Crosslink.jsp?d=1685&a2=68022 hvor "Släckt = motsats
till törstig" kom ind på en 9. plads.
--
Mvh
Peter Lind
Jens Brix Christiansen
news:bker4g$1mnj$1...@news.cybercity.dk
> Både for at ødelægge hans historie, og for at føje et nyt ord til sproget,
> vil jeg følge svensk eksempel[1] og anbefale at man bruger ordet:
>
> Slækt, ['slækt] /adj/ -e
Det kan nok kun udtales [slægd] på dansk, og det vil derfor falde
udtalemæssigt sammen med "slægt", hvilket måske er en ulempe.
Det kan også give associationer til "at slække", jf. adjektiverne
"stråtækt" og "fordækt". Det er måske også en ulempe.
> til at betegne den tilstand at man har fået slukket tørsten.
> [1] Det svenske tv-program "Värste språket" (som iøvrigt var ret genialt, og
> meget gerne måtte blive 'oversat' til en dansk udgave) havde en liste hvor
> man kunne stemme på det bedste nyord
> http://svt.se/svt/jsp/Crosslink.jsp?d=1685&a2=68022 hvor "Släckt = motsats
> till törstig" kom ind på en 9. plads.
Det er jo i og for sig ikke noget nyt ord på svensk. Det betyder
"slukket", og ligesom man på dansk kan sige "jeg har slukket tørsten",
kan man på svensk sige "jag har släckt törsten". Forslaget på svensk
går så ud på at overføre "släckt" fra tørsten til personen. Kunne man
så ikke lige så godt anbefale "slukket" på dansk?
--
Posted via Mailgate.ORG Server - http://www.Mailgate.ORG
thomas tomcat
> "Når man er sulten så spiser man. Når man har spist så er man mæt.
> Når man er tørstig så drikker man. Når man har drukket, hvad er man så?"
Vi plejede at sige "sæt". (det faldt ikke sammen med noget, det umiddelbart
kunne forveksles med).
David T. Metz
> Hejsa gruppe
>
> En af mine kammerater ynder at komme med denne lille historie, når
> han skal demonstrere sit sproglige vid:
> "Når man er sulten så spiser man. Når man har spist så er man mæt.
> Når man er tørstig så drikker man. Når man har drukket, hvad er man
> så?"
Måske er det fordi han har set "Monas verden"?
> til at betegne den tilstand at man har fået slukket tørsten.
I Monas verden er det "sloog" (et fiktivt varemærke).
> Man kan jo ikke indføre ord bare sådan - men jeg vil da foreslå dette
> ord hvis man savner en pendant til mæt. Måske får vi det også engang
> i ordbogen, så jeg kan slippe for at høre min kammerat fortælle den
> evindelige historie :-)
Der er et ord jeg savner meget mere på dansk, nemlig antonymer til
"dyb/dybde" - på engelsk "shallow".
David
--
Fix Outlook Express så det citerer ordentligt:
http://flash.to/oe-quotefix/
Fix lange links og signaturadskiller:
http://support.microsoft.com/?kbid=331923
KatjaStrofen
"thomas tomcat" <tom...@pc.dk> skrev i en meddelelse
news:BB90CAC1.B5F0%tom...@pc.dk...
Ved ikke om der er nogle bibelkyndige herinde
katja
thomas tomcat
> Jeg fik at vide på HF - at det hed sæt - og at det stod et sted i bibelen.
> Ved ikke om der er nogle bibelkyndige herinde
Er det rigtigt.
Gud, hvor fedt.
Den gruppe folk, som dengang kreerede ordet, havde ingen bibelkendskab. Vi
diskuterede os frem til et ord, vi var rimeligt tilfredse med.
Peter Lind
> "Peter Lind" <pete...@hotmail.com> wrote in message
> news:bker4g$1mnj$1...@news.cybercity.dk
>
>> Både for at ødelægge hans historie, og for at føje et nyt ord til
>> sproget, vil jeg følge svensk eksempel[1] og anbefale at man bruger
>> ordet:
>>
>> Slækt, ['slækt] /adj/ -e
>
> Det kan nok kun udtales [slægd] på dansk, og det vil derfor falde
> udtalemæssigt sammen med "slægt", hvilket måske er en ulempe.
Ja, jeg kan heller ikke selv udtale [slækt], og selv [slægt] kommer til at
lyde underligt - måske man kan bruge [slæt] så det rimer på mæt, men det
lyder jo unægteligt som "slet", og hvem ønsker at være en slet person?
> Det kan også give associationer til "at slække", jf. adjektiverne
> "stråtækt" og "fordækt". Det er måske også en ulempe.
Det synes jeg nu egentlig ikke.
> Det er jo i og for sig ikke noget nyt ord på svensk. Det betyder
> "slukket", og ligesom man på dansk kan sige "jeg har slukket tørsten",
> kan man på svensk sige "jag har släckt törsten". Forslaget på svensk
> går så ud på at overføre "släckt" fra tørsten til personen. Kunne man
> så ikke lige så godt anbefale "slukket" på dansk?
"Jeg er slukket" opfatter jeg ret negativt, som det modsatte af "jeg er
tændt", og nu har jeg slet ikke lyst til noget mere.
Måske "slukt" eller "slåt", udtalt med å som i slå.
--
Mvh
Peter Lind
Tom Wagner
>Den gruppe folk, som dengang kreerede ordet, havde ingen bibelkendskab. Vi
>diskuterede os frem til et ord, vi var rimeligt tilfredse med.
Ordet sæt er også medtaget i Dansk Ordbog for Folket (1914) der kalder
det ældre Landsmaal.
Hilsen Tom
Bertel Lund Hansen
>"Når man er sulten så spiser man. Når man har spist så er man mæt.
> Når man er tørstig så drikker man. Når man har drukket, hvad er man så?"
Fuld.
--
Bertel
http://bertel.lundhansen.dk/ FIDUSO: http://fiduso.dk/
Bertel Lund Hansen
>Der er et ord jeg savner meget mere på dansk, nemlig antonymer til
>"dyb/dybde" - på engelsk "shallow".
Overfladisk.
Herluf Holdt, 3140
> David T. Metz skrev:
>> Der er et ord jeg savner meget mere på dansk, nemlig antonymer
>> til "dyb/dybde" - på engelsk "shallow".
>
> Overfladisk.
Eller grundt.
Eller lægt vand.
Kommer altid til at tænke på Chaplin, der tog et gevaldigt
hovedspring fra en badebro. Vandet var kun få cm dybt.
Av!
--
'rluf
Torsten Poulin
> Jens Brix Christiansen wrote:
>> "Peter Lind" <pete...@hotmail.com> wrote in message
>> news:bker4g$1mnj$1...@news.cybercity.dk
>>
>>> Både for at ødelægge hans historie, og for at føje et nyt ord til
>>> sproget, vil jeg følge svensk eksempel[1] og anbefale at man bruger
>>> ordet:
>>>
>>> Slækt, ['slækt] /adj/ -e
>>
>> Det kan nok kun udtales [slægd] på dansk, og det vil derfor falde
>> udtalemæssigt sammen med "slægt", hvilket måske er en ulempe.
>
> Ja, jeg kan heller ikke selv udtale [slækt]
Det er jo ikke mærkeligt, for [k] er jo defektivt distribueret
i dansk. Det kan, lige som [sj p t h r] kun forekomme i forlyd.
Ligesom [ð N R w] kun kan forekomme i udlyd. (Jeg taler
selvfølgelig om rigsdansk).
Det vil sige, lukkelydene [p t k] kan faktisk godt forekomme
finalt, men det kræver at der er ophold i talestrømmen: ['nu:u de
'nâk] "nu er det nok!", ['hâl 'âp] "hold op!". Men den situation
har vi for det første ikke i det tænkte "slækt" og for det andet
kan alle lyde, der overhovedet kan forekomme i udlyd, blive
aspirerede eller "hviskede" før et ophold: ['kâm 'nuh] "kom nu!".
Denne aspiration i udlyd før en pause ændrer ikke betydningen.
Den er ikke distinktiv. ['nu:u de 'nâg], ['hâl 'âb] og ['kâm 'nu]
betyder det samme som de finalt aspirerede udtaler gør.
> "Jeg er slukket" opfatter jeg ret negativt, som det modsatte af
> "jeg er tændt", og nu har jeg slet ikke lyst til noget mere.
Det betyder "släckt" også på svensk ("jag har släckt ljuset").
"Släcka" betyder for resten også "slække". Alle de associationer
du helst vil undgå, har man også på svensk. Udtalemæssigt falder
"släckt" da også sammen med "släkt" (slægt). Og så er der "släckt
kalk" som betyder "læsket kalk".
--
Torsten
Torsten Poulin
> Ordet sæt er også medtaget i Dansk Ordbog for Folket (1914) der
> kalder det ældre Landsmaal.
Hvad dækker "Landsmaal" over i DOF? Dialekt, rigsdansk, tidligt
nynorsk, ...?
--
Torsten
Dennis Nielsen
"Bertel Lund Hansen" <nosp...@lundhansen.dk> skrev i en meddelelse
news:7c4mmvsb1tfreojin...@news.stofanet.dk...
> Peter Lind skrev:
>
> >"Når man er sulten så spiser man. Når man har spist så er man mæt.
> > Når man er tørstig så drikker man. Når man har drukket, hvad er man så?"
>
alt for nu Dennis
Tom Wagner
<t_usen...@hotmail.com> wrote:
>Hvad dækker "Landsmaal" over i DOF? Dialekt, rigsdansk, tidligt
>nynorsk, ...?
Svaret er nærmest: "Ja!"
Landsmaal:
1) Bygde-, Folkemaal, Dialekt, Mundart.
2) Et paa flere Bygdemaal grundet Forsøg på at danne et Rigsmaal i
Norge.
Så det blev vi ikke meget klogere af.
Hilsen Tom
Thomas Widmann
> Hejsa gruppe
>
> En af mine kammerater ynder at komme med denne lille historie, når han skal
> demonstrere sit sproglige vid:
> "Når man er sulten så spiser man. Når man har spist så er man mæt.
> Når man er tørstig så drikker man. Når man har drukket, hvad er man så?"
>
> Både for at ødelægge hans historie, og for at føje et nyt ord til sproget,
> vil jeg følge svensk eksempel[1] og anbefale at man bruger ordet:
>
> Slækt, ['slækt] /adj/ -e
>
> til at betegne den tilstand at man har fået slukket tørsten.
>
> Man kan jo ikke indføre ord bare sådan - men jeg vil da foreslå dette ord
> hvis man savner en pendant til mæt. Måske får vi det også engang i ordbogen,
> så jeg kan slippe for at høre min kammerat fortælle den evindelige historie
> :-)
Gammel diskussion her i gruppen. Det bedste bud på et dansk ord er nok
"læsket".
/Thomas
--
Thomas Widmann, MA member of the steering group for europa.*
Mavisbank Gardens, Glasgow, Scotland, EU
tw...@bibulus.org http://www.twid.bibulus.org
David T. Metz
> David T. Metz skrev:
>
>> Der er et ord jeg savner meget mere på dansk, nemlig antonymer til
>> "dyb/dybde" - på engelsk "shallow".
>
> Overfladisk.
Er din nye reol meget dyb?
Nej, den er overfladisk.
Hm.
Bertel Lund Hansen
>> Overfladisk.
>Er din nye reol meget dyb?
>Nej, den er overfladisk.
Hvad med:
Er din nye reol meget dyb?
Nej.
Anders Hougaard
> "Når man er sulten så spiser man. Når man har spist så er man mæt.
> Når man er tørstig så drikker man. Når man har drukket, hvad er man så?"
Den har været oppe at vende i gruppen en del gange. Selv synes jeg, det er
helt indlysende, at antonymet til "tørstig" er "læsket". Jeg ville dog
aldrig i alvor sige andet end "ikke tørstig".
Mvh
Anders
David T. Metz
> David T. Metz skrev:
>
>>> Overfladisk.
>
>> Er din nye reol meget dyb?
>> Nej, den er overfladisk.
>
> Hvad med:
>
> Er din nye reol meget dyb?
> Nej.
Ja, man kan jo altid klare den. Det er da ikke det. Derfor kan jeg jo godt
have lov at savne ordet?
F.eks.: "Der er ikke plads til reolen bag døren - det er for [Manglende
Adjektiv]". Eller: "Reolen er pæn, men har I ikke en [M.A.] udgave?".
Mange siger fejlagtigt "smallere" i de tilfælde. Man kan sagtens
omformulere sig ud af det dog.
Tom Wagner
wrote:
>F.eks.: "Der er ikke plads til reolen bag døren - det er for [Manglende
>Adjektiv]". Eller: "Reolen er pæn, men har I ikke en [M.A.] udgave?".
>Mange siger fejlagtigt "smallere" i de tilfælde. Man kan sagtens
>omformulere sig ud af det dog.
Jeg forstår godt, at man nogle gange kan savne et dansk ord, der
modsvarer det engelske shallow, men ville man på engelsk bruge netop
det i dit reoleksempel?
Jeg forstår ikke, at ordet smal skulle være fejlagtigt i denne
forbindelse? Hvis en stor bog ikke kan stå på hylden uden at dens ryg
rager frem, ville jeg sige, at bogen var for bred (ikke dyb) eller at
hylden var for smal. Tilsvarende ville jeg, hvis der ikke er plads til
en reol bag en dør, sige at der var for smalt, snævert eller trangt.
Hilsen Tom
Per
<and...@mail1.stofanet.dk> wrote:
>Peter Lind skrev:
>
>> "Når man er sulten så spiser man. Når man har spist så er man mæt.
>> Når man er tørstig så drikker man. Når man har drukket, hvad er man så?"
>
Når man har drukket, er man vederkvæget.
Gammeldags, indrømmet, men jeg kender ikke andre dækkende gloser.
de venligste hilsener
Per
Hugo Østergaard-Andersen
>>
> Når man har drukket, er man vederkvæget.
> Gammeldags, indrømmet, men jeg kender ikke andre dækkende gloser.
>
"Vederkvæge" lyder nærmest bibelsk, men ordet findes ikke i den
nugældende oversættelse. Derimod findes "læske" et enkelt sted:
"Fader Abraham! råbte han, forbarm dig over mig og send Lazarus, så han
kan dyppe spidsen af sin finger i vand og læske min tunge, for jeg pines
i disse luer." Luk. 16,24
--
Mvh
høa
Erik Olsen
>
> Jeg forstår godt, at man nogle gange kan savne et dansk ord, der
> modsvarer det engelske shallow, men ville man på engelsk bruge netop
> det i dit reoleksempel?
>
> Jeg forstår ikke, at ordet smal skulle være fejlagtigt i denne
> forbindelse? Hvis en stor bog ikke kan stå på hylden uden at dens ryg
> rager frem, ville jeg sige, at bogen var for bred (ikke dyb) eller at
> hylden var for smal.
Praksis er at benævne dimensioner på reoler og skabe som højde (lodret)
x bredde (vandret på langs ad væggen) x dybde (vandret vinkelret på
væggen). Derfor vil dit forslag give lidt forståelsesproblemer.
For løse hylder, derimod, er praksis længde x bredde x tykkelse hvor
hyldens bredde (næsten) svarer til reolens dybde.
--
Venlig hilsen
Erik Olsen
http://www.modelbaneteknik.dk/
Ruth Nielsen
"thomas tomcat" skrev i en meddelelse
Jamen i bibelen står der at de tørstende bliver vederkvæget. Men én af de
sidste gange dette spørgsmål har dannet tråd her i gruppen var der da vist
én som fortalte at hans bedstefar fra Nordjylland havde sagt at når man ikke
mere var sulten var man mæt, og når man ikke mere var tørstig var man sæt.
Jeg havde aldrig hørt om mæt og sæt før, men synes det lyder meget troligt
at man kan have sagt sådan og at ordet sæt bare er gået i glemmebogen.
Var det værd at gøre noget for at få ordet frem igen? Og kan noget sådant
overhovedet lade sig gøre.
Ruth
Ruth Nielsen
"Hugo Østergaard-Andersen" skrev i en meddelelse
Jeg beklager at jeg ikke havde læst disse sidste 4 indlæg, da jeg svarede
kl. 21.47. Det er jo sådan set de mest brugbare svar man er nået frem til
hernede.
Ruth
Per
wrote:
>> "Vederkvæge" lyder nærmest bibelsk, men ordet findes ikke i den
>> nugældende oversættelse. Derimod findes "læske" et enkelt sted:
>>
>> "Fader Abraham! råbte han, forbarm dig over mig og send Lazarus, så han
>> kan dyppe spidsen af sin finger i vand og læske min tunge, for jeg pines
>> i disse luer." Luk. 16,24
>
Er "læske" her ikke nærmest at opfatte som "fugte"?
hilsen
Per
Hugo Østergaard-Andersen
>>>
>>> "Fader Abraham! råbte han, forbarm dig over mig og send Lazarus, så
>>> han kan dyppe spidsen af sin finger i vand og læske min tunge, for
>>> jeg pines i disse luer." Luk. 16,24
>>
> Er "læske" her ikke nærmest at opfatte som "fugte"?
>
NDO giver følgende forklaring på "læske":
læske [...] verb. -r, -de, -t 1. slukke nogens tørst = FORFRISKE - læske
sig med et glas saftevand · en læskende drik · giv mig noget læskende
· læskende frugt - læskedrik
--
Mvh
høa
Karin Trabolt
> Når man har drukket, er man vederkvæget.
> Gammeldags, indrømmet, men jeg kender ikke andre dækkende gloser.
Er man ikke også vederkvæget når man har spist?
Karin Trabolt
Hugo Østergaard-Andersen
>
> Er man ikke også vederkvæget når man har spist?
>
Det vil være en mindre sædvanlig anvendelse af ordet. NDO sætter det lig
forfriske, der forklares som at øge det fysiske velbefindende, især
slukke tørst.
Forfriske har en ret vid anvendelse, fx kan man forfriske sig ved et
bad, ved en cykeltur og ved at hælde vand i hovedet, men man forfrisker
sig vist sjældent ved at spise.
--
Mvh
høa
Karin Trabolt
> > Er man ikke også vederkvæget når man har spist?
> Det vil være en mindre sædvanlig anvendelse af ordet. NDO sætter det lig
> forfriske, der forklares som at øge det fysiske velbefindende, især slukke
tørst.
Min NDO fra 2001 skriver ikke noget om tørst.
>men man forfrisker sig vist sjældent ved at spise.
Gad vide om det er en almindelig opfattelse?
Karin Trabolt
Ruth Nielsen
"Karin Trabolt" skrev i en meddelelse
> Hugo Østergaard-Andersen skrev:
Det ER nok en meget almindelig opfattelse - i dag hvor de fleste
spiser sig mere end mætte, men i særlige situationer hvor man er
blevet så sulten at man er blevet udmattet eller dårlig tilpas har man
vel godt kunnet sige: Ah, nu er det ligesom man frisker op igen, når
man har fået noget at spise.
Men siger man forfriske eller læske sig så tror jeg nu nok de fleste
tænker på noget flydende med frisk smag.
Ruth
Karin Trabolt
> Men siger man forfriske eller læske sig så tror jeg nu nok de fleste
> tænker på noget flydende med frisk smag.
Tja, hvad med en is på en varm sommerdag?
Karin Trabolt
Ruth Nielsen
"Karin Trabolt" skrev i en meddelelse
Ja noget som er iskoldt vil jeg absolut kalde forfriskende.
Men jeg er faktisk i tvivl om hvorvidt ordet en "forfriskning"
kan bruges om andet end en kold drink.
F.eks. værtinden lukker gæsterne ind og siger: I kan gå ud på terrassen
så kommer jeg med en "forfriskning". Jeg ville egentlig gerne vide om
ordet som substantiv er lig med en kold drink, mens det som adj. (el.
er det et participium) "forfriskende" mere er en kold dukkert en portion
jordbær, en is etc ...
Ruth
Bertel Lund Hansen
>Ja noget som er iskoldt vil jeg absolut kalde forfriskende.
>Men jeg er faktisk i tvivl om hvorvidt ordet en "forfriskning"
>kan bruges om andet end en kold drink.
Jeg tænker på noget koldt at drikke ved "forfriskning", og jeg
tænker på sprut ved "drink". Et koldt glas æblemost er ikke en
drink som jeg bruger ordet. Strengt taget kunne man sige
"alkoholfri drink", men det svarer lidt til at kalde en trækvogn
for en "motorfri bil".
>F.eks. værtinden lukker gæsterne ind og siger: I kan gå ud på terrassen
>så kommer jeg med en "forfriskning". Jeg ville egentlig gerne vide om
>ordet som substantiv er lig med en kold drink, mens det som adj. (el.
>er det et participium) "forfriskende" mere er en kold dukkert en portion
>jordbær, en is etc ...
"Forfriskende" kan bruges om alt der frisker op, også f.eks. hvis
det blæser op på en varm dag.
Karin Trabolt
> Men jeg er faktisk i tvivl om hvorvidt ordet en "forfriskning"
> kan bruges om andet end en kold drink.
NDO skriver:
forfriskning = mad og drikke der serveres som et let måltid.
Så kan man jo være enig eller ej.
Karin Trabolt
Hugo Østergaard-Andersen
> Et koldt glas æblemost er ikke en
> drink som jeg bruger ordet.
Sådan så jeg også på det før fem år i Teheran lærte mig noget andet.
--
Mvh
høa
Per
=?iso-8859-1?Q?Hugo_=D8stergaard-Andersen?= <huo...@post8.tele.dk>
wrote:
>> Et koldt glas æblemost er ikke en
>> drink som jeg bruger ordet.
>
>Sådan så jeg også på det før fem år i Teheran lærte mig noget andet.
>
alkoholisk indhold. Medmindre det er en "Driver's Dream" eller
lignende. Men en æblemost er... en æblemost.
Når jeg undertekster til fjernsynet, og de spørger "would you like a
drink?", skal jeg altid lige se, hvad de får.
Er det f.eks. en æblemost, oversætter jeg spørgsmålet med
"vil du have noget at drikke?"
Hvis jeg skrev "vil du have en drink", og de så fik en æblemost,
ville mange seere nok mene, at modtageren var blevet snydt!
(som at være til fest med syvendedagsadventister. :-)
de venligste hilsener
Per
David T. Metz
> Men en æblemost er... en æblemost.
Kan den ikke også være en æblejuice?
> (som at være til fest med syvendedagsadventister. :-)
Og de afdankede casanovaer fra badesæsonen i Gilleleje 1955.
Ruth Nielsen
"David T. Metz" <skrev i en meddelelse
> Per skriblede:
> > Men en æblemost er... en æblemost.
>
> Kan den ikke også være en æblejuice?
Eller cider så er der 1½ procent alkohol i.
Men det jeg tænkte på da jeg skrev en forfriskning på terrassen
var nærmest en velkomstdrink, altså en blanding af alkohol og
noget andet.
> > (som at være til fest med syvendedagsadventister. :-)
> Og de afdankede casanovaer fra badesæsonen i Gilleleje 1955.
Hvor er det lige du har dem fra?
Ruth
David T. Metz
>>> (som at være til fest med syvendedagsadventister. :-)
>
>> Og de afdankede casanovaer fra badesæsonen i Gilleleje 1955.
>
> Hvor er det lige du har dem fra?
"Mine Damer og Herrer" - Dan Turèll og Sølvstjernerne.
Jeg kommer altid til at tænke på den når jeg hører
"syvendedagsadventisterne".
Ruth Nielsen
"David T. Metz" <skrev i en meddelelse
>
> >>> (som at være til fest med syvendedagsadventister. :-)
> >
> >> Og de afdankede casanovaer fra badesæsonen i Gilleleje 1955.
> >
> > Hvor er det lige du har dem fra?
>
> "Mine Damer og Herrer" - Dan Turèll og Sølvstjernerne.
>
> Jeg kommer altid til at tænke på den når jeg hører
> "syvendedagsadventisterne".
Det kunne lyde som om det ku' være meget skægt at læse den. :-)
Ruth
David T. Metz
> "David T. Metz" <skrev i en meddelelse
>> "Mine Damer og Herrer" - Dan Turèll og Sølvstjernerne.
> Det kunne lyde som om det ku' være meget skægt at læse den. :-)
Den skal høres! Findes på CD'en "Dan Turèll og Sølvstjernerne", Olufsen
Records, Skt. Knuds Vej 8, Frb. C.
Medvirkende udover onkel D selv er Tømrerclaus, Jan Kaspersen og Flemming
Quist Møller. Den indeholder også klassikeren over dem alle: "For meget,
mand" - den med "og det er heller ikke let at være enlig mor!"
Ruth Nielsen
"David T. Metz" skrev i en meddelelse
>
> >> "Mine Damer og Herrer" - Dan Turèll og Sølvstjernerne.
>
> > Det kunne lyde som om det ku' være meget skægt at læse den. :-)
>
> Den skal høres! Findes på CD'en "Dan Turèll og Sølvstjernerne", Olufsen
> Records, Skt. Knuds Vej 8, Frb. C.
>
> Medvirkende udover onkel D selv er Tømrerclaus, Jan Kaspersen og Flemming
> Quist Møller. Den indeholder også klassikeren over dem alle: "For meget,
> mand" - den med "og det er heller ikke let at være enlig mor!"
Man kan nok høre at jeg ikke har beskæftiget mig så meget med onkel
Danny, men nu er jeg da nysgerrig efter at høre den CD. Måske er der
nogen jeg kender som har den.
Tak for oplysningen
Ruth
Ruth Nielsen
"Karin Trabolt" skrev i en meddelelse
Ja, det er da interessant nok at NDO skriver sådan. Det er jo set
så tit her i gruppen at talemåderne varierer i forskellige dele af landet.
Jeg sidder og vrider min hjerne for at komme i tanke om nogen jeg har
hørt sige sådan, men kan kun komme i tanker om at nogen har sagt: Bare
lidt let, og andre som har sagt: en let anretning.
Ruth