Tvi dig!
Maria Hansen
Hvad vil det sige "at tvi(e?) sig"?
Udtrykket bliver sjældent brugt nu om dage, ikke?
Med venlig hilsen Maria
Bertel Lund Hansen
>Jeg har netop hørt dette udtryk, men er usikker på, hvad det betyder.
>Hvad vil det sige "at tvi(e?) sig"?
At skamme sig. "Tvi" betyder "fy". Man kan også sige "Tvi din
mund".
>Udtrykket bliver sjældent brugt nu om dage, ikke?
Jo. NDO har slet ikke ordet. Jeg måtte ty til DOF fra 1907 for at
finde det. Der var ingen forklaring til.
NDO Nudansk Ordbog
DOF Dansk Ordbog for Folket
--
Bertel
http://bertel.lundhansen.dk/ FIDUSO: http://fiduso.dk/
Maria Hansen
"Bertel Lund Hansen" skrev:
> Maria Hansen skrev:
> >Hvad vil det sige "at tvi(e?) sig"?
>
> At skamme sig. "Tvi" betyder "fy". Man kan også sige "Tvi din
> mund".
Ok, det får mig så lige til at tænke på, om "fy" også var/er et imperativ.
Ved du det?
Sagde man mon engang bare "tvi!"?
> >Udtrykket bliver sjældent brugt nu om dage, ikke?
>
> Jo. NDO har slet ikke ordet. Jeg måtte ty til DOF fra 1907 for at
> finde det. Der var ingen forklaring til.
Stod der "at skamme sig" - eller var der slet overhovedet ingen forklaring?
Perfekt med den ordbog for øvrigt. Jeg elsker gamle ord.
Mvh. Maria
Klaus Alexander Seistrup
> Udtrykket bliver sjældent brugt nu om dage, ikke?
Jeg kender det kun fra [ældre] svensk. Bellman skriver i ep. 23
("Ack du min moder"): »Tvi den paulunen, tvi ock det verke man til
din brudsäng tog!«.
<http://www.kalliope.org/digt.pl?longdid=bellman2001061323>
// Klaus
--
><> unselfish actions pay back better
Bertel Lund Hansen
>Ok, det får mig så lige til at tænke på, om "fy" også var/er et imperativ.
>Ved du det?
Det står forklaret i DOF som et udråb. Det kommer af "phi" eller
"phu", og DOF sammenligneer med "føj". Den anfører også noget
mellemnedertysk: "pfu dy an" som betyder "fy dig an". Det virker
som om det er en bydeform, men det står der altså ikke, og der
står heller ikke at det er et verbum.
>Sagde man mon engang bare "tvi!"?
Ja, "tvi", "tvi dig" eller "tvi din mund".
>Stod der "at skamme sig" - eller var der slet overhovedet ingen forklaring?
Der stod til sidst: Tvi din mund = Skam få du for din tale.
Poul Erik Jørgensen
news:mit2fv0mt1gqv1g7g...@news.stofanet.dk
> Jo. NDO har slet ikke ordet. Jeg måtte ty til DOF fra 1907 for at
> finde det. Der var ingen forklaring til.
Kalkar http://www.hist.uib.no/kalkar/ omtaler det som et udråbsord - altså
ikke en verbalform, som Maria foreslår.
Falk og Torp: Norw.-Dän. etym. Wb. nævner oldnordisk tví (ligeledes
udråbsord).
Det brugtes i former som "tvi dig" eller "tvi være dig".
Poul Erik Jørgensen
--
Remove NNN from my e-mail address when replying.
Enlevez NNN de mon adresse électronique pour me répondre.
Kaare Fiedler Christiansen
> Maria Hansen skrev:
>
>>Ok, det får mig så lige til at tænke på, om "fy" også var/er et imperativ.
>>Ved du det?
>
> Det står forklaret i DOF som et udråb. Det kommer af "phi"[...]
Hehe. Det er ikke pænt at råbe græske bostaver af folk (Og ja, jeg
ved godt det ikke er det der menes, jeg kan bare ikke se "phi" uden at
se et græsk bostav).
Hilsen
Kåre
--
Kaare Fiedler Christiansen fie...@daimi.au.dk
2b|~2b == -1
vadmand
I Ingemanns romaner kan man finde udtrykket "Tvi for ufærd!" nærmest i
betydningen "Sikke noget lort."
Per V.
Maria Hansen
"Poul Erik Jørgensen"
> Kalkar http://www.hist.uib.no/kalkar/ omtaler det som et udråbsord - altså
> ikke en verbalform, som Maria foreslår.
> Falk og Torp: Norw.-Dän. etym. Wb. nævner oldnordisk tví (ligeledes
> udråbsord).
> Det brugtes i former som "tvi dig" eller "tvi være dig".
Tak for henvisningen til en skøn ordbog på Nettet!
Nuvel, fy og tvi er udråbsord.
Noget, jeg ikke forstår, er så, at Kalkar skriver "tvi dig an" og "fy dig
an" - altså, som jeg opfatter sådanne udsagn, nogle påbud til modparten om
at gøre et eller andet, forstår du? Jf. "Stram dig an".
Det er muligvis helt fortænkt, men kan man ikke tro, at udråbsord
oprindeligt indeholdt et påbud/en slags ordre?
Hm ... Av!
Hvad betyder "Ave Maria" egentlig?
Maria
Maria Hansen
"vadmand"
> I Ingemanns romaner kan man finde udtrykket "Tvi for ufærd!" nærmest i
> betydningen "Sikke noget lort."
Den er god. Ind i hverdagsproget med den! :-)
Tom Wagner
<brevb...@hotmail.com> wrote:
>Hvad betyder "Ave Maria" egentlig?
Hil dig Maria!
Hilsen Tom
Poul Erik Jørgensen
news:wjiIa.179$R61...@news.get2net.dk
Eller en posting man er uenig med: Tvi for budskab!
PEJ
Poul Erik Jørgensen
news:zhiIa.178$o31...@news.get2net.dk
> Noget, jeg ikke forstår, er så, at Kalkar skriver "tvi dig an" og "fy
> dig an" - altså, som jeg opfatter sådanne udsagn, nogle påbud til
> modparten om at gøre et eller andet, forstår du? Jf. "Stram dig an".
Specielt da det sidste ord "an" er et tysk låneord. I denne udformning lyder
det godt nok som om man har opfattet det som bydeformer.
> Hm ... Av!
> Hvad betyder "Ave Maria" egentlig?
Hil være dig, Maria, Vær hilset, Maria, eller som Luther overvejede det:
Goddag, Maria. Det er i den latinske Vulgata englens ord til Maria, da hun
får bud om at hun skal føde en søn. Se Lukas I, 28.
Englen siger: Ave gratia plena, Dominus tecum, benedicta tu in mulieribus.
På græsk står der chaire (vær hilset o.l.).
Ofte gengives det på latin sådan: Ave Maria, gratia plena etc.
Hilsenen ave brugtes også i det gamle Rom, fx Ave Caesar.
For et stykke tid siden skrev jeg i denne gruppe lidt om hvordan man i
middelalderen forklarede ordet Ave:
"... det var Eva skyld at døden kom ind i verden. Døden beherskede verden
indtil Jesus kom og besejrede døden. Jesus var født af Maria. Maria er
derfor en en Eva med omvendt fortegn. Det er derfor vi i kirken siger Ave
Maria. Ave er nemlig Eva stavet bagfra."
Poul Erik Jørgensen
news:zhiIa.178$o31...@news.get2net.dk
> Noget, jeg ikke forstår, er så, at Kalkar skriver "tvi dig an" og "fy
> dig an" - altså, som jeg opfatter sådanne udsagn, nogle påbud til
> modparten om at gøre et eller andet, forstår du? Jf. "Stram dig an".
Specielt da det sidste ord "an" er et tysk låneord. I denne udformning lyder
det godt nok som om man har opfattet det som bydeformer.
> Hvad betyder "Ave Maria" egentlig?
Hil være dig, Maria, Vær hilset, Maria, eller som Luther overvejede det:
Goddag, Maria. Det er i den latinske Vulgata englens ord til Maria, da hun
får bud om at hun skal føde en søn. Se Lukas I, 28.
Englen siger: Ave gratia plena, Dominus tecum, benedicta tu in mulieribus.
På græsk står der chaire (vær hilset o.l.). Ofte gengives det på latin
sådan: Ave Maria, gratia plena etc. Hilsenen ave brugtes også i det gamle
Rom, fx Ave Caesar.
For et stykke tid siden skrev jeg i denne gruppe lidt om hvordan man i
middelalderen forklarede ordet Ave:
"... det var Evas skyld at døden kom ind i verden [fordi hun bed i æblet].
Døden beherskede verden indtil Jesus kom og besejrede døden. Jesus var født
af Maria. Maria er derfor en en Eva med omvendt fortegn. Det er derfor vi i
kirken siger Ave Maria. Ave er nemlig Eva stavet bagfra."
Poul Erik Jørgensen
Bertel Lund Hansen
>Eller en posting man er uenig med: Tvi for budskab!
Ja, og tvi nd!
Bertel Lund Hansen
>Nuvel, fy og tvi er udråbsord.
Hedder det ikke Fy og Bi?
Maria Hansen
"Poul Erik Jørgensen" skrev
> "Maria Hansen" skrev
> > Noget, jeg ikke forstår, er så, at Kalkar skriver "tvi dig an" og "fy
> > dig an" - altså, som jeg opfatter sådanne udsagn, nogle påbud til
> > modparten om at gøre et eller andet, forstår du? Jf. "Stram dig an".
>
> Specielt da det sidste ord "an" er et tysk låneord.
Jeg er vist ikke helt med. Mener du, at "an" og altså tyske låneord er
usædvanlige for den tid?
> > Hvad betyder "Ave Maria" egentlig?
[snip]
> For et stykke tid siden skrev jeg i denne gruppe lidt om hvordan man i
> middelalderen forklarede ordet Ave:
> "... det var Evas skyld at døden kom ind i verden [fordi hun bed i æblet].
> Døden beherskede verden indtil Jesus kom og besejrede døden. Jesus var
født
> af Maria. Maria er derfor en en Eva med omvendt fortegn. Det er derfor vi
i
> kirken siger Ave Maria. Ave er nemlig Eva stavet bagfra."
Den er da skæg! De må virkelig have været opfindsomme dengang ... før
etymologien var videnskabeliggjort.
Venligst, Maria
Poul Erik Jørgensen
> Jeg er vist ikke helt med. Mener du, at "an" og altså tyske låneord er
> usædvanlige for den tid?
Nej, naturligvis ikke. Det gik lidt hurtigt. tvi er et rent nordisk
udråbsord, ,som kobles med det tyske an. Det synes jeg ser sært ud - men det
gør de altså.
> Den er da skæg! De må virkelig have været opfindsomme dengang ... før
> etymologien var videnskabeliggjort.
Videnskabs"teorien" gik på, at alt var skabt af Gud, og at Gud havde lagt
særlige betydninger ind i alt. Når en plante havde blade, der lignede en
nyre, var den god mod nyresygdomme. Tilsvarende med ordenes oprindelse. Det
med Eva gik på, at det latinske ord for døden "mors" hed sådan, fordi døden
kom ind i verden, da Eva bed i æblet. Et bid hedder på latin "morsus". Når
man altså i datiden skrev digre værker om etymologi, var det for at forstå
Guds hemmelige vink bag alle ting. Det skal retfærdigvis siges, at en del af
middelalderens etymologiforslag var rigtige nok.
Den store etymolog var Isidor af Sevillla, der døde i 636. Han skrev et
gigantværk om dette emne, som blev læst i hele middelalderen - og i nutiden
af folk, der gerne vil forstå, hvordan man tænkte dengang.
Peter Loumann
<poul...@NNNweb.de> wrote:
>> Den er da skæg! De må virkelig have været opfindsomme dengang ... før
>> etymologien var videnskabeliggjort.
>Videnskabs"teorien" gik på, at alt var skabt af Gud, og at Gud havde lagt
>særlige betydninger ind i alt. Når en plante havde blade, der lignede en
>nyre, var den god mod nyresygdomme. Tilsvarende med ordenes oprindelse. [...] forstå
>Guds hemmelige vink bag alle ting.
Ja. Paracelsus (på grænsen til renæssance) er et godt eksempel. Han
går både ud fra latin og folkesprog. Sært at man kunne se bort fra
forskelle på sprog.
>Den store etymolog var Isidor af Sevillla, der døde i 636. Han skrev et
>gigantværk om dette emne, som blev læst i hele middelalderen - og i nutiden
>af folk, der gerne vil forstå, hvordan man tænkte dengang.
Jeg tror ikke Isdidor var repræsentativ for middelalderlig tænkning.
Han er også meget tidlig. Og et tågehorn. Hans betragtninger over
kosmologi er ikke gængse. Hans verdenshistorie er heller ikke for
skarp. Men det er rigtigt at han alligevel var meget læst.
--
hilsen pl
Org.asm not found. (A)bort, (R)etry, (F)ake?
Poul Erik Jørgensen
news:0pl6fvcnq394pgd57...@4ax.com
> Sært at man kunne se bort fra forskelle på sprog.
Isidors etymologier bygger i vid udstrækning på latin. Hans forklaring på
"mors" er kun interessant, hvis man alene fokuserer på latin.
Idag vil han jo kunne nedlægges af enhver førsteårsstuderende i sprog, som
vil spørge om, hvorfor det så ikke er ligesådan på hebraisk eller på græsk.
Men et sådant spørgsmål ville Isidor betragte som utidigt, ligesom moderne
etymologi ville blive betragtet som ren fokuseren på ordenes overflade uden
at dykke ned i den dybere (læs: religiøse) betydning, der ligger bag alle
fænomenerne. At han således ikke skulle være repræsentativ for
middelalderlig tænkning, kan jeg ikke indse.
Peter Loumann
<poul...@NNNweb.de> wrote:
>Isidors etymologier [...] moderne
>etymologi ville blive betragtet som ren fokuseren på ordenes overflade uden
>at dykke ned i den dybere (læs: religiøse) betydning, der ligger bag alle
>fænomenerne.
Det er utvivlsomt rigtigt.
>At han således ikke skulle være repræsentativ for
>middelalderlig tænkning, kan jeg ikke indse.
Nej, jeg var nok både uklar og lidt o.t. Jeg tænkte mere på hans
betragtninger om venrdensgeografien, hvor hans samlede beskrivelse
måske bedst læses sådan, at Jorden er en flad cirkel. en prøve:
"Det er ganske tydeligt, at de to dele, Europa og Afrika, dækker
halvdelen af verden, og at Asien alene dækker den anden halvdel.
Paradiset er et sted, der ligger i den østlige del [...] Midt i haven
springer en kilde, som giver vand til hele lunden, og den deler sig og
bliver til fire floder. Efter syndefaldet fik mennesket ikke længere
adgang til dette sted, fra nu af er det på alle sider omringet af
sværdlignende flammer, en mur af ild, der næsten rækker op til
himlen." (cit. efter D.J. Boostin: De gjorde verden større, bd. 1)
Langtfra alle middelaldergeografer vil være så spekulativt-præcise.
Men også dette knytter han sammen med etymologi:
"(Paradiset)s navn er oversat fra græsk til latin som hortus. På
hebraisk kaldes det Eden, hvilket oversat til vort sprog betyder
Deliciae. Ved at knytte de to ord sammen får vi den frydefulde have;
for den er [præcis beskrivelse af vegetation og klima]"
Her er han sikkert repræsentativ, som jeg også prøvede at skrive.