Grundlæggende/grundliggende?
Morten Skovgaard
jeg læste korrektur på, stod "grundliggende", hvorpå jeg konsulterede min
NDO, der nøgternt angav, at det var helt ligeså korrekt som "grundlæggende".
Nu har jeg jo lært, at jeg ikke skal fare frem og beklage mig over dette, så
i stedet vil jeg stille spørgsmålstegn ved logikken i dette - og dermed ikke
anfægte NDO's grad af korrekthed - jeg undrer mig blot: Det hedder fx "at
lægge grunden til noget". Og det hedder fx "at ligge til grund for noget".
Derfor virkede det mystisk for mig, at det kunne hedde "grundliggende" og
ikke i stedet "tilgrundliggende", hvilket min umiddelbare logiske gennemgang
ville diktere, omend det lyder lidt klumpet. Er der nogen, der kan give mig
en god forklaring på dette, og hvorfor det godt må hedde "grundliggende"?
/Morten, nu også med diplomatisk opgradering
Tom Wagner
<morten.s...@pcplayer.dk> wrote:
>For et halvt minut siden begyndte jeg at undre mig over, at der i en tekst,
>jeg læste korrektur på, stod "grundliggende", hvorpå jeg konsulterede min
>NDO, der nøgternt angav, at det var helt ligeså korrekt som "grundlæggende".
>
>Nu har jeg jo lært, at jeg ikke skal fare frem og beklage mig over dette, så
>i stedet vil jeg stille spørgsmålstegn ved logikken i dette [...]
Sproget ændrer sig - og ikke altid i logisk retning.
Du skriver fx "stille spørgsmålstegn", hvor mange ville hævde, at det
burde hedde "sætte spørgsmålstegn".
Som du vil have bemærket, er der valgt 'grundlæggende' i alle
eksemplerne i NDO, hvilket kunne tyde på, at 'grundliggende' trods alt
ikke opfattes som værende "helt ligeså korrekt".
Men ordet 'grundliggende' ville vel i øvrigt kunne forsvares ud fra en
logisk overvejelse; nemlig - som du selv skriver - i betydningen
tilgrundliggende.
At bruge 'ligge' for 'lægge' vinder frem i alle medier.
("Vi ligger vægt på, at de fremmede ska' ka' tale dansk")
Tom
Morten Skovgaard
"Tom Wagner" skrev
> Du skriver fx "stille spørgsmålstegn", hvor mange ville hævde, at det
> burde hedde "sætte spørgsmålstegn".
Det har du ret i - det er mig, der sjusker. Jeg synes faktisk ikke, at
"stille" fungerer særligt godt.
> At bruge 'ligge' for 'lægge' vinder frem i alle medier.
> ("Vi ligger vægt på, at de fremmede ska' ka' tale dansk")
Det er nok i mange tilfælde udtalesjusk. Jeg kender i hvert fald en del
mediefolk, der rask væk udelukkende siger "ligger" og aldrig "lægger", men
som sagtens kan finde ud af at bruge ordene korrekt på skrift (ikke at det
gør det bedre). Faktisk er en meget gængs udtale en mellemting mellem
"ligger" og "lægger"; mange folk har problemer med at udtale et ordentligt
dansk "i" og siger det mere som et "e" i stedet, så "ligger"/"lægger" bliver
til en slags generisk "legger" (i mangel af fonetiske tegn til at udtrykke,
hvad jeg mener) i stil med ord som "fesk" (fisk), "ekke" (ikke), osv.
/Morten
Thomas Thorsen
> For et halvt minut siden begyndte jeg at undre mig over, at
> der i en tekst, jeg læste korrektur på, stod "grundliggende",
> hvorpå jeg konsulterede min NDO, der nøgternt angav, at
> det var helt ligeså korrekt som "grundlæggende".
"Grundliggende" er nu blevet korrekt.
> Det hedder fx "at lægge grunden til noget".
Hvilket giver formen "grundlæggende".
> Og det hedder fx "at ligge til grund for noget".
Hvilket giver formen "grundliggende".
> Derfor virkede det mystisk for mig, at det kunne
> hedde "grundliggende" og ikke i stedet "tilgrundliggende",
Det hedder jo ikke "grundlæggende til" (efter at lægge grunden TIL
noget). Til forsvinder således både i grundlæggende og grundliggende.
Spørgmålet findes på Sprognævnets side med ofte stillede spørgsmål, og
her henvises til Erik Hansen: Rigtigt dansk, 2. udg.,1993, s. 107-108
hvor der skal være en udførlig gennemgang af hvorfor "grundliggende"
ikke er en ulogisk form.
Thomas T.
Peter Bjerre Rosa
> > Du skriver fx "stille spørgsmålstegn", hvor mange ville hævde,
> > at det burde hedde "sætte spørgsmålstegn".
>
> Det har du ret i - det er mig, der sjusker. Jeg synes
> faktisk ikke, at "stille" fungerer særligt godt.
Jeg bryder mig heller ikke om udtrykket. Det er en sammenblanding af de
parallelle udtryk "at sætte spørgsmålstegn ved" og "at stille spørgsmål
ved". Tegn er noget, man sætter, ikke stiller.
Men da sammenblandingen efterhånden er voldsomt udbredt inden for
tv-verdenen, synes kampen at være forgæves.
--
Mvh. Peter
Tom Wagner
<morten.s...@pcplayer.dk> wrote:
>> ("Vi ligger vægt på, at de fremmede ska' ka' tale dansk")
>
>Det er nok i mange tilfælde udtalesjusk.
Måske i nogle tilfælde.
[...]
> mange folk har problemer med at udtale et ordentligt
>dansk "i" og siger det mere som et "e" i stedet,
Jamen den gængse udtale er da med e-lyd. Udtaler du selv 'ligger' med
i som i 'is'?
>så "ligger"/"lægger" bliver
>til en slags generisk "legger" (i mangel af fonetiske tegn til at udtrykke,
>hvad jeg mener) i stil med ord som "fesk" (fisk), "ekke" (ikke), osv.
Jeg er ikke sikker på, at jeg forstår, hvad du mener. Hvad betyder
"generisk legger"?
Tom
Morten Skovgaard
"Thomas Thorsen" skrev
> Spørgmålet findes på Sprognævnets side med ofte stillede spørgsmål, og
> her henvises til Erik Hansen: Rigtigt dansk, 2. udg.,1993, s. 107-108
> hvor der skal være en udførlig gennemgang af hvorfor "grundliggende"
> ikke er en ulogisk form.
Takker - jeg graver videre.
/Morten
Morten Skovgaard
"Peter Bjerre Rosa" skrev
> Jeg bryder mig heller ikke om udtrykket. Det er en sammenblanding af de
> parallelle udtryk "at sætte spørgsmålstegn ved" og "at stille spørgsmål
> ved". Tegn er noget, man sætter, ikke stiller.
>
> Men da sammenblandingen efterhånden er voldsomt udbredt inden for
> tv-verdenen, synes kampen at være forgæves.
Ja - det er ganske sikkert min til tider uforholdsmæssige tv-kigning, der
har forårsaget denne assimilation. Jeg har givet mig selv et ekstra stort
slag for panden og lover ikke at gøre det igen.
/Morten
Morten Skovgaard
"Tom Wagner" skrev
> > mange folk har problemer med at udtale et ordentligt
> >dansk "i" og siger det mere som et "e" i stedet,
>
> Jamen den gængse udtale er da med e-lyd. Udtaler du selv 'ligger' med
> i som i 'is'?
Puha - jeg er vist ikke i besiddelse af de nødvendige fonetiske redskaber
til at forklare "mit problem", som de venlige folk altid siger i
Blågårdsgade. Jeg synes blot, at der sjuskes lidt med udtalen af "i" ifm.
mange ord, således at det bliver mere til et "e", hvorved forskellene på
konsonanterne har en tendens til at forsvinde. Måske er der en, der har
samme opfattelse, og som tydeligere kan forklare, hvad jeg mener, evt. med
fonetiske henvisninger?
> >så "ligger"/"lægger" bliver
> >til en slags generisk "legger" (i mangel af fonetiske tegn til at
udtrykke,
> >hvad jeg mener) i stil med ord som "fesk" (fisk), "ekke" (ikke), osv.
>
> Jeg er ikke sikker på, at jeg forstår, hvad du mener. Hvad betyder
> "generisk legger"?
At "ligger" og "lægger" bliver til samme "art" (ja, o.k. - "generisk" er
brugt i meget overført betydning her), og at der dermed ikke kan høres
forskel på dem, og at mange/nogle/visse/enkelte folk ikke tænker over
forskellen, når de udtaler dem.
/Morten
Sebastjan in Malta
> [.....] Det hedder fx "at
> lægge grunden til noget". Og det hedder fx "at ligge til grund for noget".
> Derfor virkede det mystisk for mig, at det kunne hedde "grundliggende" og
> ikke i stedet "tilgrundliggende", hvilket min umiddelbare logiske gennemgang
> ville diktere, omend det lyder lidt klumpet. Er der nogen, der kan give mig
> en god forklaring på dette, og hvorfor det godt må hedde "grundliggende"?
>
"grundliggende" i NDO end at formen nu er udbredt og derfor må
accepteres. Men den forekommer mig ikke anbefalelsesværdig (åbenbart
skyldes den en kontamination af "grundlæggende" og
"tilgrundliggende"). Konsekvensen må vel blive at også former som "at
grundligge" og "[skolens] grundligger" med tiden kanoniseres.
Storm P. skriver et sted [citeret efter hukommelsen]: "Der stod et Par
Broliggere og brolaa Gaden". Denne morsomhed vil tabe sin pointe
dersom den antydede udvikling fortsætter.
Sebastjan
Bertel Lund Hansen
>Ja - det er ganske sikkert min til tider uforholdsmæssige tv-kigning, der
>har forårsaget denne assimilation. Jeg har givet mig selv et ekstra stort
>slag for panden og lover ikke at gøre det igen.
Lov *endelig* ikke det. Det kan da nemt ske en anden gang at du
fortjener endnu et slag.
--
Bertel
http://lundhansen.dk/bertel/ FIDUSO: http://fiduso.dk/
Morten Skovgaard
"Sebastjan in Malta" skrev
> Konsekvensen må vel blive at også former som "at
> grundligge" og "[skolens] grundligger" med tiden kanoniseres.
Må man nok antage (jeg tør næsten ikke at skrive "frygte", selvom jeg mener
det).
> Storm P. skriver et sted [citeret efter hukommelsen]: "Der stod et Par
> Broliggere og brolaa Gaden". Denne morsomhed vil tabe sin pointe
> dersom den antydede udvikling fortsætter.
Den mands iagttagelsesevne var fænomenal - tak for det citat.
/Morten
Bertel Lund Hansen
>For et halvt minut siden begyndte jeg at undre mig over, at der i en tekst,
>jeg læste korrektur på, stod "grundliggende", hvorpå jeg konsulterede min
>NDO, der nøgternt angav, at det var helt ligeså korrekt som "grundlæggende".
Jeg siger og skriver kun "grundlæggende" og betragter det andet
som opstået af manglende præcision eller ligegyldighed.
Sprognævnet er i nogen grad blot registrerende, og når
'tilstrækkeligt' mange 'sikre' sprogbrugere har indarbejdet en ny
ordform, bliver den optaget i RO.
Anførselstegnene betyder ikke at jeg betragter den fremgangsmåde
som suspekt, men blot at man næppe kan definere nogen præcise
grænser.
Jeg er godt klar over at det nye ord kan forsynes med en
forklaring der er lige så logisk som den ved "grundlæggende". Det
er da også noget af grunden til at det slår an.
>/Morten, nu også med diplomatisk opgradering
Det skal jeg love for.
Bertel Lund Hansen
>Puha - jeg er vist ikke i besiddelse af de nødvendige fonetiske redskaber
>til at forklare "mit problem", som de venlige folk altid siger i
>Blågårdsgade.
Det er svært at diskutere udtale på skrift. Det har vi andre
erfaret menge gange. Vi har et forenklet lydalfabet på bedding.
Det skulle kunne løse nogle af problemerne.
>Jeg synes blot, at der sjuskes lidt med udtalen af "i" ifm.
>mange ord
Hvis man samler en flok danskere fra forskellige egne, kan man
finde en forbavsende stor variation af den samme vokal i det
samme ord. I bliver til e og endda næsten til æ, e bliver til æ
eller a, æ bliver til a og dybt a osv.
>At "ligger" og "lægger" bliver til samme "art" (ja, o.k. - "generisk" er
>brugt i meget overført betydning her), og at der dermed ikke kan høres
>forskel på dem
Det er rigtigt nok. Problemet er imidlertid meget mindre end man
skulle tro, for flere andre ordpar har forlængst gennemgået samme
udvikling, og du har næppe problemer med at vi nu kun har ét ord
for f.eks. "brænde" og "ryge".
Bertel Lund Hansen
>Storm P. skriver et sted [citeret efter hukommelsen]: "Der stod et Par
>Broliggere og brolaa Gaden".
Jeg lagde flad af grin.
Morten Skovgaard
"Bertel Lund Hansen" skrev
> Morten Skovgaard skrev:
>
> >Ja - det er ganske sikkert min til tider uforholdsmæssige tv-kigning, der
> >har forårsaget denne assimilation. Jeg har givet mig selv et ekstra stort
> >slag for panden og lover ikke at gøre det igen.
>
> Lov *endelig* ikke det. Det kan da nemt ske en anden gang at du
> fortjener endnu et slag.
Nu gjaldt det her kun "stille"/"sætte spørgsmålstegn, dog - det håber jeg at
kunne overholde. Det er nok noget sværere med alle de andre dårlige udtryk,
jeg sikkert gør mig skyldig i at bruge...
/Morten
Morten Skovgaard
"Bertel Lund Hansen" skrev
> Det er svært at diskutere udtale på skrift. Det har vi andre
> erfaret menge gange. Vi har et forenklet lydalfabet på bedding.
> Det skulle kunne løse nogle af problemerne.
Nogle vil kalde jer "nørder". Det ville jeg måske egentlig også, men på en
udelt positiv måde!
> Hvis man samler en flok danskere fra forskellige egne, kan man
> finde en forbavsende stor variation af den samme vokal i det
> samme ord. I bliver til e og endda næsten til æ, e bliver til æ
> eller a, æ bliver til a og dybt a osv.
Det har du ret i. Det var såmænd heller ikke dialekter, jeg kommenterede,
men mere fx TV-Avisen, Nyhederne og hvad har vi. Det kan godt være, at min
forventning om, at de hæver sig over dialekter, er noget gammeldags?
> Det er rigtigt nok. Problemet er imidlertid meget mindre end man
> skulle tro, for flere andre ordpar har forlængst gennemgået samme
> udvikling, og du har næppe problemer med at vi nu kun har ét ord
> for f.eks. "brænde" og "ryge".
Det kan der være noget om - det handler måske nok mest om, at det er svært
at være vidne til. Set i bakspejlet om fx fem år ville jeg sikkert ikke gide
at besvære mig over det. Det er faktisk meget utilfredsstillende i det lange
løb at besidde evnen til at bruge en masse energi på at blive irriteret over
den slags - man kommer ingen vegne.
/Morten
Thomas Thorsen
> Det har du ret i. Det var såmænd heller ikke dialekter,
Bertel har ikke talt om dialekter, bare om folk fra forskellige egne.
> Det kan godt være, at min forventning om, at de hæver
> sig over dialekter, er noget gammeldags?
De hæver sig over dialekter, men ikke over egnsbestemte, sociale og
individuelle variationer i rigssproget.
Thomas T.
Morten Skovgaard
"Thomas Thorsen" wrote
> Bertel har ikke talt om dialekter, bare om folk fra forskellige egne.
"Talt" har han i hvert fald slet ikke, men jeg troede egentlig, at
vokalvariationer ift. forskellige egnsdele sorterede under "dialekter"? Men
jeg kan godt se, at "dialekter" selvfølgelig ikke dækker hele den gruppe,
Bertel nævnte, omend det oprindeligt var dialekter, der var i mine tanker,
da jeg kommenterede alternative (ift. hvad jeg opfatter som rigsdansk -
hvilket sikkert sagtens kan vise sig at være en fejlagtig betragtning)
udtaler af visse vokaler.
> De hæver sig over dialekter, men ikke over egnsbestemte, sociale og
> individuelle variationer i rigssproget.
O.k. - de lag var så ikke med i mine umiddelbare overvejelser. Grundlæggende
er jeg vist bare i tvivl om, hvad jeg skal forvente mig af eksempelvis
nyhedsoplæsere, eftersom jeg ofte bliver skuffet over flad udtale af vokaler
og lidt sjusket omgang med - hvad hedder det nu... Aspirationslyde(?).
Altså, de stærkere konsonanter, såsom "p", "t" og "k" (der let bliver til
"b", "d" og "g", hvis man ikke rigtigt gider at besvære sig med udånding
under udtalen).
/Morten
Thomas Thorsen
> "Talt" har han i hvert fald slet ikke,
Jo, han har. Der er ikke noget galt med at skrive "tale"/"sige" selv om
det sker på skrift.
> men jeg troede egentlig, at vokalvariationer ift.
> forskellige egnsdele sorterede under "dialekter"?
Nej, ikke nødvendigvis.
> Men jeg kan godt se, at "dialekter" selvfølgelig
> ikke dækker hele den gruppe, Bertel nævnte,
Jeg gætter på at egentlige dialekter overhovedet ikke indgår i den
gruppe Bertel nævner. Dialekttalende i dag er et temmelig lille
mindretal, og selv dialekttalende taler ofte et regionalt præget
rigssprog i forsamlinger hvor der ikke er overvægt af "lokale".
> omend det oprindeligt var dialekter, der var i mine tanker,
> da jeg kommenterede alternative (ift. hvad jeg opfatter
> som rigsdansk - hvilket sikkert sagtens kan vise sig
>at være en fejlagtig betragtning)
> udtaler af visse vokaler.
Vissevasse. Der er ingen tv-folk der taler dialekt på skærmen. Heller
ikke fx Niels Hausgaard. Han synger på dialekt, men når han har været
studievært taler han et stærkt regionalt præget rigsdansk.
> O.k. - de lag var så ikke med i mine umiddelbare overvejelser.
Mere eller mindre regionalt præget rigssprog er ellers de mest udbredte
sprogformer vest for den sproglige pendant til Valby bakke.
> Grundlæggende er jeg vist bare i tvivl om,
> hvad jeg skal forvente mig af eksempelvis
> nyhedsoplæsere, eftersom jeg ofte bliver
> skuffet over flad udtale af vokaler
> og lidt sjusket omgang med
>- hvad hedder det nu... Aspirationslyde(?).
Man kan vel kalde dem de aspirerede klusiler, omend t på rigsdansk ikke
længere (de sidste ca. 150 år) er en ægte klusil.
> Altså, de stærkere konsonanter, såsom "p", "t" og "k" (der let
> bliver til "b", "d" og "g", hvis man ikke rigtigt gider at besvære
> sig med udånding under udtalen).
Men sådan udtales de nu engang på rigsdansk når de ikke står forrest.
Humpe [håmbë], dække [dæggë], kat [kad].
Thomas T.
Bertel Lund Hansen
>Nogle vil kalde jer "nørder". Det ville jeg måske egentlig også, men på en
>udelt positiv måde!
Jeg er såmænd blevet kaldt nørd i et landsdækkende medie,
så det ...
>> Hvis man samler en flok danskere fra forskellige egne, kan man
>> finde en forbavsende stor variation af den samme vokal i det
>> samme ord.
>Det har du ret i. Det var såmænd heller ikke dialekter, jeg kommenterede,
Dialekter eller ej, variationen er et dansk fænomen, og derfor
kan man ikke rigtig bebrejde en person det at han 'vælger' et
bestemt sæt af udtaler der er lige så dansk som et andet. Jeg har
min klare præferance (en vis tolerance) og reagerer negativt (i
stilhed) på visse udtaler, men det er sådan set et personligt
problem. Jeg kan f.eks. ikke høre på Susanne Brøgger med åbent
sind. Jeg opfatter hendes talesprog som utroligt arrogant -
hvilket det ikke er. På den måde afskærer jeg mig i nogen grad
fra at lytte til en begavet og dygtig sprogbruger (som for øvrigt
er medlem af sprognævnet), men det kan ikke blive anderledes.
>> Det er rigtigt nok. Problemet er imidlertid meget mindre end man
>> skulle tro, ...
>Det kan der være noget om - det handler måske nok mest om, at det er svært
>at være vidne til.
Præcis. Vi er vokset op med et bestemt sprog, og der er grænser
for hvor store forandringer derfra man kan acceptere. Det finder
jeg helt naturligt, og sproget ville nok udvikle sig værre hvis
ikke der var en blanding af konservatisme og nytænkning der trak
i hver sin retning.
>Det er faktisk meget utilfredsstillende i det lange
>løb at besidde evnen til at bruge en masse energi på at blive irriteret over
>den slags - man kommer ingen vegne.
Det kan man mene, men det er der heller ikke noget at gøre ved.
Eksperten lægger mærke til detaljer som ikke generer den
overfladiske eller uvidende.
Morten Skovgaard
"Thomas Thorsen" wrote
> > "Talt" har han i hvert fald slet ikke,
>
> Jo, han har. Der er ikke noget galt med at skrive "tale"/"sige" selv om
> det sker på skrift.
Så er det bare mig, der opfatter det som dårlig stil. Lidt ligesom når
IT-ignoranter (i mangel af et mere politisk korrekt udtryk - jeg ved godt,
at det ikke er pænt at skrive den slags) modtager en fejlmeddelelse fra
deres pc og henvender sig til én med beklagelsen "Den siger til mig, at..."
> Jeg gætter på at egentlige dialekter overhovedet ikke indgår i den
> gruppe Bertel nævner. Dialekttalende i dag er et temmelig lille
> mindretal, og selv dialekttalende taler ofte et regionalt præget
> rigssprog i forsamlinger hvor der ikke er overvægt af "lokale".
O.k. Så er det min forståelse af ordet "dialekt", der nok er forsimplet og
alt for bred. Tak for uddybningen.
> > omend det oprindeligt var dialekter, der var i mine tanker,
> > da jeg kommenterede alternative (ift. hvad jeg opfatter
> > som rigsdansk - hvilket sikkert sagtens kan vise sig
> >at være en fejlagtig betragtning)
> > udtaler af visse vokaler.
>
> Vissevasse. Der er ingen tv-folk der taler dialekt på skærmen. Heller
> ikke fx Niels Hausgaard. Han synger på dialekt, men når han har været
> studievært taler han et stærkt regionalt præget rigsdansk.
Jeg har bare ofte studset over specielt de mange meteorologer i
tv-vejrudsigterne, der ofte taler noget anderledes end nyhedsstudieværterne.
Sådan hører jeg det i hvert fald, men det kan være tilfældigt eller måske et
bevidst forsøg på at være lidt mindre stiv og lidt mere folkelig i det.
Eller bare en søgt betragtning (hvilket du sikkert ville mene).
> >- hvad hedder det nu... Aspirationslyde(?).
>
> Man kan vel kalde dem de aspirerede klusiler, omend t på rigsdansk ikke
> længere (de sidste ca. 150 år) er en ægte klusil.
Det lyder interessant - har du kendskab til en god kilde, der behandler
dette emne mere indgående, eller kan du uddybe (fx. forskelle mellem ægte og
uægte klusiler, grundene hertil, etc.)? Det ville jeg gerne vide noget mere
om.
> > Altså, de stærkere konsonanter, såsom "p", "t" og "k" (der let
> > bliver til "b", "d" og "g", hvis man ikke rigtigt gider at besvære
> > sig med udånding under udtalen).
>
> Men sådan udtales de nu engang på rigsdansk når de ikke står forrest.
> Humpe [håmbë], dække [dæggë], kat [kad].
Hmrh. Du mener altså, at det helt hen i vejret at besvære sig over flad
konsonantudtale? Det er lidt svært for mig at forklare på skrift, hvad jeg
mener, men har muligvis også bare studset over enkelttilfælde, hvor enten
talefejl eller egnsprægede eller socialt betingede udtaler har spillet ind.
/Morten
Morten Skovgaard
"Bertel Lund Hansen" wrote
> Jeg er såmænd blevet kaldt nørd i et landsdækkende medie,
> så det ...
Ud over dine glimrende svar på min dialektforvirring, er jeg glad for lige
at få chancen for at tage dette emne op. Da jeg til daglig fungerer som
bl.a. redaktør på et magasin om computerspil, må jeg unægtelig lægge øre til
betegnelsen "nørd" temmelig ofte - uden at det generer mig, hvadenten folk
siger det med et smil på læben, eller om de bare synes, at det er et håbløst
utjekket erhverv.
Hvordan opfatter folk herinde udtrykket "nørd", og er I bekendte med dets
etymologi - bl.a. overgangen fra det engelske "nerd", der mig bekendt ikke
begyndte som noget udelt positivt udtryk. "Nørd" synes i dag at dække en
lang række betydninger, og ift. dengang, jeg først hørte ordet (dengang i
begyndelsen af gymnasiet, hvor man havde lidt for langt hør, lidt for store
briller og spillede lidt for meget rollespil), hvor det mest virkede brugt
nedsættende, bruger mange det i dag på en nærmest kærlig og lidt overbærende
(men ikke nedladende) måde.
Jeg søger nogle interessante betragtninger i denne sammenhæng...
/Morten
Thomas Thorsen
> Jeg har bare ofte studset over specielt de mange
> meteorologer i tv-vejrudsigterne, der ofte taler
> noget anderledes end nyhedsstudieværterne.
Jo, det er muligt. De er jo også primært meteorologer. Hellere en
meteorolog der taler lidt fra den gennemsnitlige norm, end en pænt
talende person der intet ved om hverken vind eller vejr.
> et bevidst forsøg på at være lidt mindre stiv
> og lidt mere folkelig i det.
Det er sådan de taler - idet vi selvfølgelig skal tage højde for at de
står foran et kamera - men det ville snarere virke i den modsatte
retning.
> Eller bare en søgt betragtning (hvilket du sikkert ville mene).
Yderst.
> Det lyder interessant - har du kendskab til en god kilde,
> der behandler dette emne mere indgående,
Enhver bog der behandler dansk fonetik. Se eksempelvis på biblioteket.
> eller kan du uddybe (fx. forskelle mellem ægte og
> uægte klusiler, grundene hertil, etc.)?
Det danske t er blevet delvist frikativt, dvs. der er en lille s-lyd på
i forhold til den oprindelige rene klusil. Man kan stadig høre det gamle
t hos nogle provinsboer.
> Hmrh. Du mener altså, at det helt hen i vejret at besvære
> sig over flad konsonantudtale?
Du bør tage et bestemt eksempel frem for ellers er det umuligt at gætte
hvad du mener.
Thomas T.
Thomas Thorsen
> Hvordan opfatter folk herinde udtrykket "nørd",
> og er I bekendte med dets etymologi - bl.a.
> overgangen fra det engelske "nerd", der mig bekendt
> ikke begyndte som noget udelt positivt udtryk.
Fra www.m-w.com
Main Entry: nerd
Pronunciation: 'n&rd
Function: noun
Etymology: perhaps from nerd, a creature in the children's book If I Ran
the Zoo (1950) by Dr. Seuss (Theodor Geisel)
Date: 1951
: an unstylish, unattractive, or socially inept person; especially : one
slavishly devoted to intellectual or academic pursuits <computer nerds>
- nerd·ish /'n&r-dish/ adjective
- nerdy /-dE/ adjective
> hvor det mest virkede brugt
> nedsættende, bruger mange det i dag på
> en nærmest kærlig og lidt overbærende
> (men ikke nedladende) måde.
Ja, det er nok ikke ALTID nedladende nu. Det antyder trods alt også en
vis ekspertise.
Thomas T.
Morten Skovgaard
"Thomas Thorsen" wrote
> : an unstylish, unattractive, or socially inept person; especially : one
> slavishly devoted to intellectual or academic pursuits <computer nerds>
(...)
> Ja, det er nok ikke ALTID nedladende nu. Det antyder trods alt også en
> vis ekspertise.
Ja. Det forekommer mig, at i visse kredse mere ofte end modsat bruges om
personer med ekstrem interesse for et eller andet sært, som ikke
nødvendigvis er akademisk eller intellektuelt præget, istedet for som kritik
af deres sociale færdigheder (eller mangel på samme), udseende, lugt, etc.
Visse folk (dem, der er i den udsatte gruppe) - specielt teenagere, og endnu
mere specielt drenge - reagerer ofte meget morsomt, når man kalder dem
"nørder". De kan ikke helt finde ud af, hvad man mener, når man siger det,
og ved ikke, om de skal tage det som en kompliment eller som en opfordring
til at tage et bad og "få sig et liv"... Ak ja, de betydningsskred.
/Morten
Peter Bjerre Rosa
> Hvordan opfatter folk herinde udtrykket "nørd",
Jeg opfatter det som overvejende negativt, omend jeg da godt er klar
over, at en del nørder med stolthed bærer betegnelsen.
> og er I bekendte med dets etymologi - bl.a. overgangen
> fra det engelske "nerd", der mig bekendt ikke begyndte
> som noget udelt positivt udtryk.
Fordanskningen af "nerd" kan vi takke Kim Schumacher for. Han tekstede
filmen "Nørderne kommer" fra 1984 (http://us.imdb.com/Title?0088000).
--
Mvh. Peter
http://www.filmsvar.dk - online filmbrevkasse
Lisbeth Hviid Jakobsen
"Peter Bjerre Rosa" <Peter...@mobilixnet.dk> wrote in message
news:a4mbf3$8sm$1...@sunsite.dk...
> Morten Skovgaard skrev:
>
> > Hvordan opfatter folk herinde udtrykket "nørd",
>
> Jeg opfatter det som overvejende negativt, omend jeg da godt er klar
> over, at en del nørder med stolthed bærer betegnelsen.
>
Tak. I manges øjne er jeg en nørd. Selv bruger jeg mest betegnelsen trekkie,
men trekkies er vist nørder (Star Trek-nørder) i manges øjne.
Jeg opfatter ordet som overvejende positivt, både i Star Trek- og i
computersammenhæng. På mit arbejde omtales edb-afdelingen af de fleste som
"nørderne" men det er absolut positivt ment, måske med en lettere
hovedrysten, men altså i al fald ikke negativt.
Hilsen
Lisbeth
--
~STAVNING ELLER KAOS~
Thomas Thorsen
> Det stammer vel, som så mange andre udtaleudviklinger,
> ra københavnsk.
Helt sikkert. Der er nemlig ingen dialekter der har affrikerede t'er.
> Nogle københavnere har ganske kraftigt affrikerede
> t'er.
Ja, nogen københavnere har tsotsalt affrikerede tseer - hvilket absolut
ikke er det samme som affekterede.
Thomas T.
Bertel Lund Hansen
>"nørder". De kan ikke helt finde ud af, hvad man mener, når man siger det,
>og ved ikke, om de skal tage det som en kompliment eller som en opfordring
>til at tage et bad og "få sig et liv"... Ak ja, de betydningsskred.
Netop den forvirring fornemmer jeg også ved ordet. Derfor er det
mig lidt ligegyldigt om andre kalder mig "nørd". Jeg havde dog
brug for ordet i en bestemt sammenhæng, og den viser egentlig
hvor misvisende det er:
Midt i første semester på min datamatikeruddannelse sad jeg og
snakkede med en holdkammerat. Han fortalte om hvordan han, før
han havde tilmeldt sig, havde frygtet at alle de andre ville være
nørder, men nu så han at de bare var helt almindelige. Så sagde
jeg til ham: Jamen, Ole, du er jo selv en nørd. Vi (på holdet) er
alle sammen nørder.
En nørd er nemlig ikke en nørd når man lærer ham at kende, og
derfor finder jeg ordet ubrugeligt.
Morten Skovgaard
"Bertel Lund Hansen" wrote
> En nørd er nemlig ikke en nørd når man lærer ham at kende, og
> derfor finder jeg ordet ubrugeligt.
Ikke i negativ forstand, i hvert fald. Jeg har fx masser af venner, jeg
deler nørdede interesser med, og vi refererer raskt væk til hinanden som
"nørder", men på en meget anerkendende facon. Det er sikkert bare udtryk for
en slags minoritets-forsvar, hvor man ikke gider at bekæmpe betegnelsen, men
snarere bare tager "hånen" ud af den ved bare at acceptere den - og i øvrigt
vende den til noget positivt.
Gad vide, om man med tiden vil kunne skrive "Nørd" eller "cand.nørd" på sine
jobansøgninger og få noget ud af det?
/Morten
R.N.
"Morten Skovgaard" skrev i en meddelelse .
> Hvordan opfatter folk herinde udtrykket "nørd"
For mig dækker ordet unge mennesker, som er i aktion, som farter fra den ene
computer til den anden, som i begyndelsen af tyverne har deres eget kontor,
som bliver sendt ud i verden for at opstille eller installere
computersystemer underlige steder som i Kiev eller i Vendsyssel.
De arbejder med opsmøgede ærmer, de har travlt men virker ikke stressede. De
har tid til at være høflige, og de har den ene fod langt inde i fremtiden.
> Jeg søger nogle interessante betragtninger i denne sammenhæng...
Jeg er jo ikke selv nørd, så jeg kan ikke gøre det særlig interessant.
Men jeg kan lige nævne min søster hun er en helt anden slags nørd.Hun
ringede for halvandet år siden og spurgte om jeg ville overtage en computer
efter een af hendes drenge. Hun og een af de unge mænd - må jeg hellere
kalde dem- kom og installerede den, trak ledninger og så videre. Et par dage
efter kom hun med et modem og og tilsluttede internetforbindelsen.
Hun kom og gav mig undervisning i alt. Sommetider i starten blev jeg nødt
til at ringe og spørge om det ene og det andet. Da jeg fik fat i hendes
mand een af gangene og bare spurgte ham, sagde han: nej nej du må ikke
spørge mig, det er Pylle der er familiens nørd, nu får du hende.
Så når han sagde nørd, hentydede han til hendes expertise.
Det gør jeg også når jeg taler om en nørd.
Med venlig hilsen Ruth
R.N.
"Sebastjan in Malta" skrev i en meddelelse
>
> Storm P. skriver et sted [citeret efter hukommelsen]: "Der stod et Par
> Broliggere og brolaa Gaden". Denne morsomhed vil tabe sin pointe
> dersom den antydede udvikling fortsætter.
Ja og hvem mon der fandt på denne?
"Den høne der lå og lagde, den har lagt". Det er min far jeg har den fra, og
han var en stor beundrer af Storm P. Jeg har dog aldrig hørt ham sige, at
den skulle stammer fra Storm P.
Med venlig hilsen Ruth