Platugle
Aage Andersen
gjort og en plattenslager har vel været en hæderlig haandværker engang?
Aage
Herluf Holdt, 3140
> Ordet er vel i familie med plattenslager men hvad har
> den stakkels ugle gjort og en plattenslager har vel
> været en hæderlig haandværker engang?
Hvorfor man har valgt uglen til dette slangord,
ved jeg ikke. Mange dyr optræder i slang. Ifølge
Slangordbogen er platugle politisprog, for betler
eller småsvindler.
Plattenslagere var hæderlige håndværkere for meget
længe siden. Her er et link til ODS:
http://ordnet.dk/ods/opslag?id=520671&liste=alfa
--
Herluf :·)
Poul E. Jørgensen
news:49d64c8a$0$56787$edfa...@dtext02.news.tele.dk...
> Hvorfor man har valgt uglen til dette slangord,
> ved jeg ikke.
Muligvis ligger der en forklaring i ODS
http://ordnet.dk/ods/opslag?id=584035 pkt. 3.
--
Poul E. Jørgensen
Fjern de to A'er hvis du svarer per e-mail.
Remove the two A's when replying by e-mail.
Herluf Holdt, 3140
> "Herluf Holdt, 3140" skrev:
>> Hvorfor man har valgt uglen til dette slangord,
>> ved jeg ikke.
> Muligvis ligger der en forklaring i ODS
> http://ordnet.dk/ods/opslag?id=584035 pkt. 3.
Det var da et vældig negativt og dumt syn folk
havde på uglerne på den tid. Jeg har altid set
uglerne som fugle, der havde et klogt udseende
med de fremadrettede øjne, og tilmed et utrolig
skarpt nattesyn. Så skidt da med at disse
nattejægere ikke kunne se ret godt om dagen.
--
Herluf :·)
Bent
> Det var da et vældig negativt og dumt syn folk
> havde på uglerne på den tid.
Ja, de var uglesete.
Mvh
Bent
Per Vadmand
noget hoved, når de flyver. Men jeg er sikker på, mus ikke kan se det
morsomme!
PerV
--
Vær god ved politiet!
http://www.new.facebook.com/ext/share.php?sid=73289081718&h=XDpTj&u=Lj8oV&ref=nf
Niels Peter Hansen
En del af de udtryk har vist oprindelig handlet om ulve, der så er
blevet til ugler ved en slags tidlige skrællemænd. Det gælder i al fald
"ugler i mosen".
Niels Peter
Cindy
"Niels Peter Hansen" skrev i meddelelsen
Skulle det have handlet om ulve? Det ville jeg da aldrig have gættet på før.
Cindy
Niels Peter Hansen
>> En del af de udtryk har vist oprindelig handlet om ulve, der så er
>> blevet til ugler ved en slags tidlige skrællemænd. Det gælder i al
>> fald "ugler i mosen".
>
>
> Skulle det have handlet om ulve? Det ville jeg da aldrig have gættet på
> før.
>
>
>
> Cindy
I nogle dialekter (husker desværre ikke hvilke) skal flertalsformen af
"ulv" have været "uller".
Så ligger det jo snublende nær at fejlhøre det som "ugler".
Jeg synes egentlig også, at "ulve i mosen" lyder mere fordækt og
negativt end ugler.
Niels Peter
Herluf Holdt, 3140
> Herluf Holdt, 3140 skrev:
>> Poul E. Jørgensen skrev:
>>> Muligvis ligger der en forklaring i ODS
>>> http://ordnet.dk/ods/opslag?id=584035 pkt. 3.
>>
>> Det var da et vældig negativt og dumt syn folk
>> havde på uglerne på den tid.
> En del af de udtryk har vist oprindelig handlet om
> ulve, der så er blevet til ugler ved en slags tidlige
> skrællemænd. Det gælder i al fald "ugler i mosen".
Ja, det bekræfter Vogel-Jørgensen i "Bevingede ord":
Ugler i mosen - et udtryk, der oprindelig - f.eks.
hos Peder Syv 1,101 og 323 - har lydt:
/der er ulve i mosen/, men efter ulvenes
udryddelse blev der ingen mening heri. I /SvS/
[Sprogets vilde Skud, 1881] fastslås ændringen
i udtrykket til begyndelsen af 1700erne, og det
tilføjes, at man endnu ved bogens udgivelse i
Sønderjylland sagde: "Der er ulve (uller) i mosen".
- Det kan tilføjes, at efter at ulve i adskillige år
kun var forekommet meget sjældent i Danmark,
blev den sidste skudt i Jylland 1752. - En anden
sammenblanding af /ugle og ulve/ findes i
/ugleset/, hvis nuv. form forklares ud fra gl.
overtro: det var uheldigt at have set en ugle
om dagen. Ældre er dog: /ulveset/, at være set
af en ulv: uheldigt, fordi ulve havde onde øjne
- bl.a. omtalt af Plinius og Vergil.
--
Herluf :·)
»eneste legitime bombemål i denne
verden er despoternes væresteder«
Anders Søe Plougsgaard
> Ugler i mosen - et udtryk, der oprindelig - f.eks.
> hos Peder Syv 1,101 og 323 - har lydt:
> /der er ulve i mosen/, men efter ulvenes
> udryddelse blev der ingen mening heri.
Sjov begrundelse! Når jeg går en tur i skoven ser jeg omtrent lige så mange
ulve som ugler, nemlig ingen. Til gengæld plejer bevingede ord ikke at
forældes af at det de taler om ikke findes i Danmark eller er holdt op med
at være dagligdags. Jeg kan godt tale om 'Maren i kæret' selvom jeg knap nok
ved hvad et kær er (Jeg slog det faktisk op for ganske nylig og det betød
noget helt andet end jeg havde troet.)
Er det ikke mere reglen end undtagelsen at den slags bevingede ord er så
gamle at deres objekter er holdt op med at være almindelige.
mvh.
Anders Søe Plougsgaard
Poul E. Jørgensen
news:gr9n75$11o3$1...@newsbin.cybercity.dk...
> Sjov begrundelse! Når jeg går en tur i skoven ser jeg omtrent lige så
> mange ulve som ugler, nemlig ingen. Til gengæld plejer bevingede ord ikke
> at forældes af at det de taler om ikke findes i Danmark
Det er rigtigt. Som bekendt skal man stadigvæk hyle med de ulve man er
blandt.
Jeg tror heller ikke på historien om at da ulvene blev udryddet, gik man
over til at sætte ugler ind i stedet. Der er snarere tale om en art
omtolkning af det ovenfor nævnte uller, en omtolkning der vel kan være sket
mens der stadig rendte ulve rundt og skræmte folk og fæ.
Se også ODS http://ordnet.dk/ods/opslag?opslag=ugle&submit=S%F8g
Niels Peter Hansen
> Herluf Holdt skrev:
>
>> Ugler i mosen - et udtryk, der oprindelig - f.eks.
>> hos Peder Syv 1,101 og 323 - har lydt:
>> /der er ulve i mosen/, men efter ulvenes
>> udryddelse blev der ingen mening heri.
>
> Sjov begrundelse! Når jeg går en tur i skoven ser jeg omtrent lige så mange
> ulve som ugler, nemlig ingen.
Uglerne skal nu nok være der alligevel ...
Niels Peter
Poul E. Jørgensen
news:49d89837$0$15878$edfa...@dtext01.news.tele.dk...
> Anders Søe Plougsgaard skrev:
>> Sjov begrundelse! Når jeg går en tur i skoven ser jeg omtrent lige så
>> mange ulve som ugler, nemlig ingen.
>
> Uglerne skal nu nok være der alligevel ...
Ja - for de er ikke i skoven, men i mosen (hjælp, la' vær' å slå).
Anders Søe Plougsgaard
>>> Sjov begrundelse! Når jeg går en tur i skoven ser jeg omtrent lige så
>>> mange ulve som ugler, nemlig ingen.
>>
>> Uglerne skal nu nok være der alligevel ...
>
> Ja - for de er ikke i skoven, men i mosen (hjælp, la' vær' å slå).
Åh, dér! Men jeg går altså ikke tur i mosen.
mvh.
Anders Søe Plougsgaard
P.S. Jeg kan til gengæld godt jokke rundt i spinaten hvis der er lejlighed
til det...
Bertel Lund Hansen
> ved hvad et kær er (Jeg slog det faktisk op for ganske nylig og det betød
> noget helt andet end jeg havde troet.)
Kender du ikke et gadekær?
--
Bertel
http://bertel.lundhansen.dk/ FIDUSO: http://fiduso.dk/
Poul E. Jørgensen
news:a8cjt45d359obso6n...@news.stofanet.dk...
> Anders Søe Plougsgaard skrev:
>> ved hvad et kær er (Jeg slog det faktisk op for ganske nylig og det betød
>> noget helt andet end jeg havde troet.)
>
> Kender du ikke et gadekær?
Her sidder Maren i kæret dog ikke ;-)
Poul E. Jørgensen
news:335d3$49d9cbf2$5b96e0a8$13...@news.jay.net...
> "Bertel Lund Hansen" <unos...@lundhansen.dk> skrev i meddelelsen
> news:a8cjt45d359obso6n...@news.stofanet.dk...
>
> Her sidder Maren i kæret dog ikke ;-)
Det er i øvrigt interessant at vi har de to betydninger af "kær". Et gadekær
er jo i dag en dam, men et kær er et ret vandlidende område, i
landbrugssprog dog i reglen synonymt med eng. I botanikken er et kær et
lavvandet område.
Men den oprindelige betydning er vel den sidste, så landbyerne er vel anlagt
der hvor der var umiddelbart adgang til vand til husdyrene.
Anders Søe Plougsgaard
> Kender du ikke et gadekær?
Ordet kender jeg, men jeg har aldrig set på noget i det virkelige liv og
tænkt, 'der ligger sørme et gadekær'.
mvh.
Anders Søe Plougsgaard
Nikitta
>> Kender du ikke et gadekær?
>
> Ordet kender jeg, men jeg har aldrig set på noget i det virkelige liv og
> tænkt, 'der ligger sørme et gadekær'.
>
Da jeg som barn besøgte min morfar og mormor gik vi tit ned til gadekæret
og legede med små både, så det var et normalt ord for os. Benævnte gadekær
lå forresten i Haslev.
--
Med Venlig Hilsen,
Nikitta.
Philip Nunnegaard
> Ordet kender jeg, men jeg har aldrig set på noget i det virkelige liv og
> tænkt, 'der ligger sørme et gadekær'.
Lad mig gætte: Du er ligesom mig vokset op i byen eller på et sted hvor
der ikke var noget gadekær.
Jeg er en enkelt gang gået forbi noget, hvor jeg har tænkt: "Er dette
mod det der kaldes 'et gadekær'?".
Stedet var dette i Nørre Tranders (det østlige Aalborg):
http://www.findvej.dk/?latitude=57.03264&longitude=9.98996&zoom=17&maptype=1
--
Philip - http://chartbase.dk
Poul E. Jørgensen
news:49da3a51$0$15885$edfa...@dtext01.news.tele.dk...
> Stedet var dette i Nørre Tranders (det østlige Aalborg):
> http://www.findvej.dk/?latitude=57.03264&longitude=9.98996&zoom=17&maptype=1
Det er sjovt, for det var lige det jeg tænkte på.
Der er flere gadekær i Himmerland. Kendt er også det i Volsted, hvor gårdene
ligger i en ring omkring kæret, se http://tinyurl.com/d64cgu
kjaer
> "Bertel Lund Hansen" <unos...@lundhansen.dk> skrev i meddelelsen
> news:a8cjt45d359obso6n...@news.stofanet.dk...
>> Anders Søe Plougsgaard skrev:
>>> ved hvad et kær er (Jeg slog det faktisk op for ganske nylig og det
>>> betød noget helt andet end jeg havde troet.)
>>
>> Kender du ikke et gadekær?
>
>
> Her sidder Maren i kæret dog ikke ;-)
>
Nu til dags hedder det Maren i Hellerup.
Anders Søe Plougsgaard
> Lad mig gætte: Du er ligesom mig vokset op i byen eller på et sted hvor
> der ikke var noget gadekær.
Det kan man ikke sige. I Landsbyen Hørup, hvor jeg er vokset op, er der både
en "branddam" og en "skolesø". Sidstnævnte ligger langt fra en gade, men
passer godt ind i NDOs definition på et kær (lille, tilvokset sø).
Branddammen ligger lige ud til gaden og er vistnok kunstigt anlagt, men da
jeg aldrig nogen sinde har brugt ordet kær om noget, ved jeg ikke om man kan
kalde en sådan dam for et gadekær.
Det er ikke fordi jeg aldrig har set et gadekær, jeg har bare aldrig hørt
nogen bruge ordet om noget konkret. I Hørup bruges de to navne jeg nævnte
først.
hvis det skulle interessere nogen om jeg faktisk har set et (gade)kær kan
man se de to steder fra oven her:
http://www.findvej.dk/?latitude=54.91348&longitude=9.89404&zoom=18&maptype=3
http://www.findvej.dk/?latitude=54.92159&longitude=9.90264&zoom=19&maptype=3
mvh.
Anders Søe Plougsgaard
Herluf Holdt, 3140
> Der er flere gadekær i Himmerland. Kendt er også det i
> Volsted, hvor gårdene ligger i en ring omkring kæret, se
> http://tinyurl.com/d64cgu
Det var et stort et af slagsen.
Jeg har set på det i Google Earth, (skrev "Volsted gadekær"
flyv-til feltet). Det ser til at hele området i midten af
landsbyen er en "forte", altså et fællesejet område, som
vi havde en tråd om her den 14. marts. I Google Earth
nævnes at Volsted er en "intakt fortelandsby".
Lidt længere mod syd ligger en anden landsby, Akselterp.
Den kaldes en "toftelandsby med gadekær".
--
Herluf :·)
Aage Andersen
"Herluf Holdt, 3140"
> Poul E. Jørgensen skrev:
>
>> Der er flere gadekær i Himmerland. Kendt er også det i
>> Volsted, hvor gårdene ligger i en ring omkring kæret, se
>
>
> Jeg har set på det i Google Earth, (skrev "Volsted gadekær"
> flyv-til feltet). Det ser til at hele området i midten af
> landsbyen er en "forte", altså et fællesejet område, som
> vi havde en tråd om her den 14. marts. I Google Earth
> nævnes at Volsted er en "intakt fortelandsby".
>
> Lidt længere mod syd ligger en anden landsby, Akselterp.
> Den kaldes en "toftelandsby med gadekær".
Man kommer langt omkring ved at starte en traad om platugler :-)
Fjeldsted ved Mariager, hvor min tiptipoldefar, tipoldefar og oldemor er
født, er ogsaa et eksempel paa en landsby omkring et gadekær. Desværre er
der ført en vej tværs over kæret.
Aage
Tom Wagner
> Man kommer langt omkring ved at starte en traad om platugler :-)
" Ja, kæden af kærminder
man sagtens prise tør ..."
Jeg har aldrig været i tvivl om, at den enfoldige, fattige, men ærlige Maren
boede i en lille hytte i det afsides beliggende, fugtige, svært opdyrkelige
område.
At et kær også kunne være et lille, idyllisk gadekær midt i en lille
landsby, var også klart. Her vandedes dyrene, snadrede ænderne og sladrede
konerne.
Det er interessant endnu en gang at konstatere, at unges og ældres
begrebsverden kan være så forskellig, men verden forandrer sig jo ligesom
sproget, der beskriver den.
Når man bliver gammel, kan man undre sig - og nogle gange forarges - over
unges manglende viden, samtidig med at man finder det naturligt, at man selv
fx m.h.t. viden om moderne popmusik er total analfabet.
Hilsen Tom
Sven Johansen
"Tom Wagner" <tom.w...@em1.dk> wrote in message
news:49db237d$0$90263$1472...@news.sunsite.dk...
> Aage Andersen wrote:
>
>> Man kommer langt omkring ved at starte en traad om platugler :-)
>
> " Ja, kæden af kærminder
> man sagtens prise tør ..."
>
> begrebsverden kan være så forskellig, men verden forandrer sig jo ligesom
> sproget, der beskriver den.
> Når man bliver gammel, kan man undre sig - og nogle gange forarges - over
> unges manglende viden, samtidig med at man finder det naturligt, at man
> selv fx m.h.t. viden om moderne popmusik er total analfabet.
>
> Hilsen Tom
Ih, hvor har du ret.
Sven