Grønlandsk talord
tofran
Har man på grønlandsk talord som vi har på dansk, som ti, tyve,
tredive, fyrre, halvtreds, tres, halvfjerds, firs, halvfems, hundrede,
tusinde, millioner, milliarder ??
Jeg har fået at vide at man typisk bruger danske talord som ovennævnte
i dagligdagen fordi dansk er sidestillet på Grønland med grønlandsk
som sprog. Men hvis det ikke var tilfældet vil de talord så mangle i
det grønlandske sprog ??
Jeg mener nemlig ikke at grønlandsk er mere tilbagestående end det
nordiske sprog. Hvad gør man idag når der kommer nye gloser til
grønland f.eks. I Sverige har man førhen prøvet at finde
erstatningsord, mens vi i Danmark har været tilbøjelig til at adoptere
ihvertfald tekniske ord fra IT direkte ind i det dansk.
Mvh Tom
Rasmus Underbjerg Pinnerup
> Har man p� gr�nlandsk talord som vi har p� dansk, som ti, tyve,
> tredive, fyrre, halvtreds, tres, halvfjerds, firs, halvfems, hundrede,
> tusinde, millioner, milliarder ??
Ja, man bruger s� vidt jeg ved oprindelige gr�nlandske ord op til 99,
medens ord som "hundrede" og "tusinde" er indl�nt fra dansk. Dette
h�nger givetvis sammen med, at man i den gr�nlandske j�ger-samler-kultur
ikke har haft brug for n�jagtigt at kunne angive store antal. Faktisk
har langt de fleste j�ger-samler-kulturer (haft), hvad man kalder "small
numeral systems", hvor man oprindelig kun har haft monomorfemiske talord
op til tre! (dvs. at ti f.eks. angives som "tre og tre og tre og �t"
eller syv som "h�nd og to").
> Jeg mener nemlig ikke at gr�nlandsk er mere tilbagest�ende end det
> nordiske sprog.
Det er det nok, hvis man med "tilbagest�ende" mener "ringere egnet til
at beskrive vores moderne verden", men hvis kriteriet i stedet er, hvor
godt egnet et sprog er til at beskrive den gr�nlandske
j�ger-samler-kulturs verden, s� vinder gr�nlandsk over dansk med
adskillige l�ngder.
Rent morfologisk har dansk heller ikke noget at lade gr�nlandsk h�re;
gr�nlandske nominer b�jes s�ledes i en otte-ti forskellige kasus, og
gr�nlandske verber i otte forskellige modi samt tillige for fire
forskellige personer i b�de subjekt og objekt.
Et simpelt nominalparadigme:
| SING PLUR
----+--------------------
ABS | inuk inuit
REL | inuup inuit
TRM | inummut inunnut
ABL | inummiit inunniit
LOK | inummi inunni
AEQ | inuttut inuttut
INS | inummik inunnik
VIA | inukkut inutsigut
Hvis du har lyst til at se, hvor mange former et simpelt gr�nlandsk
verbum ("qitippoq" = "at danse") kan antage, s� se evt. her:
http://sami-cgi-bin.uit.no/cgi-bin/smi/smi.cgi?text=qitippoq&pos=V&action=paradigm&charset=utf-8&lang=kal&plang=eng
Gr�nlandsk ordbog:
http://service.oqaasileriffik.gl/cgi-bin/katersat.cgi?lang=dk
> Hvad g�r man idag n�r der kommer nye gloser til
> gr�nland f.eks. I Sverige har man f�rhen pr�vet at finde
> erstatningsord, mens vi i Danmark har v�ret tilb�jelig til at adoptere
> ihvertfald tekniske ord fra IT direkte ind i det dansk.
Begge tendenser - at danne hjemlige neologismer samt at overtage
fremmede ord direkte som l�neord - findes velsagtens i alle sprog, selv
om forholdet varierer en del. Neologismerne findes b�de som selvst�ndige
sproglige nydannelser (som fx det danske "brint", af roden fra "at
br�nde") og som kalker, dvs. overs�ttelsesl�n (som fx "skyskraber" fra
"skyscraper" for "home page" eller betydningsl�n som "mus" for "mouse" i
betydningen "computerpegedims") - gr�nlandsk kender til begge f�nomener:
Selvst�ndige nydannelser:
suaasat = suaat ("rogn") + -usat ("lignende") = ris
inuusaq = inuk ("menneske") + -usaq ("lignende") = dukke
kumaasat = kumak ("lus") + -usat ("lignende") = kommen
umiarsuaq = umiaq ("koneb�d") + -suaq ("st�rre end") = skib
Kalker:
immuit panertut = t�r m�lk = t�rm�lk (en kalke)
agiaq = �ndemaner-gnidesten = violin
Indl�n:
kuuna = kone (indl�nt allerede i nordboernes tid)
guuti = gud
hiisti = hest
biibili = bibel
fjernsyni = fjernsyn
traktori = traktor
hormonit = hormoner
Venlig hilsen,
Rasmus
Per Vadmand
"Rasmus Underbjerg Pinnerup" <pinn...@gmail.com> skrev i en meddelelse
news:4aee510f$0$280$1472...@news.sunsite.dk...
65-�rsalderen ...
Per V
Helge S
"Rasmus Underbjerg Pinnerup" <pinn...@gmail.com> skrev i en meddelelse
news:4aee510f$0$280$1472...@news.sunsite.dk...
>> Har man p� gr�nlandsk talord som vi har p� dansk, som ti, tyve,
>> tredive, fyrre, halvtreds, tres, halvfjerds, firs, halvfems, hundrede,
>> tusinde, millioner, milliarder ??
>
...
Fra 1-12 er talordene gr�nlandske. Herefter bruger man danske l�neord.
>> Jeg mener nemlig ikke at gr�nlandsk er mere tilbagest�ende end det
>> nordiske sprog.>
> Det er det nok, hvis man med "tilbagest�ende" mener "ringere egnet til at
> beskrive vores moderne verden", ...
Hvorfor skulle gr�nlandsk v�re "ringere egnet til beskrive vores moderne
verden"? Hvis moderne verden?
kjaer
Det gr�nlandske skriftsprog er h�bl�st. Det blev lavet af en tysk mission�r
engang i attenhundrede-tallet og s� blev der lavet en reform i 1960erne, der
var s� omfattende, at de der havde l�rt det gamle n�sten ikke kunne tyde det
nye skriftsprog. Problemet forv�rres af at ingen uddannede bruger det
gr�nlandske skriftsprog, s� det forfines ikke som andre sprog.
kjaer
> tofran wrote:
>> Har man p� gr�nlandsk talord som vi har p� dansk, som ti, tyve,
>> tredive, fyrre, halvtreds, tres, halvfjerds, firs, halvfems,
>> hundrede, tusinde, millioner, milliarder ??
>
> Ja, man bruger s� vidt jeg ved oprindelige gr�nlandske ord op til 99,
> medens ord som "hundrede" og "tusinde" er indl�nt fra dansk. Dette
> h�nger givetvis sammen med, at man i den gr�nlandske j�ger-samler-
> kultur ikke har haft brug for n�jagtigt at kunne angive store antal.
> Faktisk har langt de fleste j�ger-samler-kulturer (haft), hvad man
> kalder "small numeral systems", hvor man oprindelig kun har haft
> monomorfemiske talord op til tre! (dvs. at ti f.eks. angives som "tre
> og tre og tre og �t" eller syv som "h�nd og to").
>
det som du skriver andenh�nd-et osv. At man siger tallene op til tolv, er
nok fordi man s� kan sige hvad klokken er p� gr�nlandsk.
Bertel Lund Hansen
> Hvorfor skulle gr�nlandsk v�re "ringere egnet til beskrive vores moderne
> verden"?
Hvis vi taler om 'grundsubstansen' i sprog (hvis der er noget der
kan kaldes s�dan), s� er det ene sprog ikke bedre end det andet -
ud over at det er bedst for dem er er vokset op med det og lever
i den kultur hvor det h�rer hjemme.
Men hvis man t�nker p� hvor l�nge og hvor meget f.eks. dansk har
v�ret brugt til politiske, tekniske, religi�se og videnskabelige
beskrivelser i mods�tning til gr�nlandsk, s� er dansk milevidt
foran.
> Hvis moderne verden?
Vores alle sammens.
--
Bertel
Jeg har f�et ny offentlig mailadresse.
Helge S
"kjaer" <sikk...@gmail.com> skrev i en meddelelse
news:4aef27c0$0$270$1472...@news.sunsite.dk...
...
> Det gr�nlandske skriftsprog er h�bl�st. Det blev lavet af en tysk
> mission�r engang i attenhundrede-tallet og s� blev der lavet en reform i
> 1960erne, der var s� omfattende, at de der havde l�rt det gamle n�sten
> ikke kunne tyde det nye skriftsprog. Problemet forv�rres af at ingen
> uddannede bruger det gr�nlandske skriftsprog, s� det forfines ikke som
> andre sprog.
komme frem til det resultat. Men g�r s� glip af det faktum at Gr�nland har
et rigt kulturelt liv, en omfattende litteratur p� gr�nlandsk og h�jere
uddannelsesinstitutioner, hvor hovedsproget er gr�nlandsk. At uddannede
gr�nl�ndere ikke skriver p� gr�nlandske er det rene v�s som egentlig ikke
fortjener nogen kommentar.
Helge S
"Bertel Lund Hansen" <splittemi...@lundhansen.dk> skrev i en
meddelelse news:n1fue593tlguo7abi...@news.stofanet.dk...
�konomiske emner, kan de g�re det p� gr�nlands med samme lethed som n�r
danske unge diskuterer tilsvarende emner p� dansk. De fleste af de nye
terminologier er jo i begge tilf�lde bare h�jst en generation gammel, og som
p� dansk kan man l�ne fra fremmesprog (kommune=kommune) eller man kan lave
et ny ord (computer=qaraasiaq).
Helge S
"Helge S" <hel...@solo.dk> skrev i en meddelelse
news:4aef45bf$0$276$1472...@news.sunsite.dk...
>
> "Bertel Lund Hansen" <splittemi...@lundhansen.dk> skrev i en
> meddelelse news:n1fue593tlguo7abi...@news.stofanet.dk...
>> Helge S skrev:
> et ny ord (computer=qaraasiaq).
Jeg mente naturligvis qarasaasiaq
kjaer
Du misforst�r mig. Selvf�lgelig kan uddannede gr�nl�ndere skrive gr�nlandsk,
men de skriver alts� p� dansk f�rst og s� overs�tter de til gr�nlandsk. Det
er ikke noget jeg finder p�, jeg har boet her i mange �r, og ringeagter p�
ingen m�de min omgangskreds eller naboer.
Helge S
> Du misforst�r mig. Selvf�lgelig kan uddannede gr�nl�ndere skrive
> gr�nlandsk, men de skriver alts� p� dansk f�rst og s� overs�tter de til
> gr�nlandsk. Det er ikke noget jeg finder p�, jeg har boet her i mange �r,
> og ringeagter p� ingen m�de min omgangskreds eller naboer.
Korneliussen, Hans Anton Lynge, Aqqaluk Lynge og Otto Stenholdt, for ikke at
tale om Moses Olsen og et par stykker mere, de skrev f�rst p� dansk, og s�
oversatte de til gr�nlandsk. Det ved du bare, for du er deres nabo eller
noget i den retning. Hvis du har ret, er jeg dybt imponeret.
kjaer
> "kjaer" <sikk...@gmail.com> skrev i en meddelelse
> news:4aef4fe0$0$277$1472...@news.sunsite.dk...
>> Helge S wrote:
>>> "kjaer" <sikk...@gmail.com> skrev i en meddelelse
> ...>
>> Du misforst�r mig. Selvf�lgelig kan uddannede gr�nl�ndere skrive
>> gr�nlandsk, men de skriver alts� p� dansk f�rst og s� overs�tter de
>> til gr�nlandsk. Det er ikke noget jeg finder p�, jeg har boet her i
>> mange �r, og ringeagter p� ingen m�de min omgangskreds eller naboer.
> Jeg tror jeg har forst�et dig nu: Pavia Petersen, Otto Rosing, Ole
> Korneliussen, Hans Anton Lynge, Aqqaluk Lynge og Otto Stenholdt, for
> ikke at tale om Moses Olsen og et par stykker mere, de skrev f�rst p�
> dansk, og s� oversatte de til gr�nlandsk. Det ved du bare, for du er
> deres nabo eller noget i den retning. Hvis du har ret, er jeg dybt
> imponeret.
Hvis du vil misforst� s� stopper jeg her.
troglodyt
<splittemi...@lundhansen.dk> wrote:
>Hvis vi taler om 'grundsubstansen' i sprog (hvis der er noget der
>kan kaldes s�dan), s� er det ene sprog ikke bedre end det andet -
>ud over at det er bedst for dem er er vokset op med det og lever
>i den kultur hvor det h�rer hjemme.
Det ene er ikke bedre end det andet? Og hvem bestemmer s� det? En
falleret overl�rer fra Horsens? Lidt ydmydhed ville kl�de dem, min
herre
troglodyt