Mvh. Lisbet
Kommer din mand fra Odder(Torrild)? Da jeg var 4 (41 år siden) fik min far
og mor en ny bil - Vauxhall Victor, lyseblå - jeg skulle selvfølgelig ind og
rykke lidt i rattet mens jeg lavede lyde. Min far kom ud og så - påtaget -
sur ud, jeg åbnede døren steg ud og kaldte ham GRÅSENOLLIKOK. Ikke let at
være "sur" far.
--
Ralph
Nej, det gør han ikke. Men sikke en god historie! Du vidste ikke at
du kalde ham GRÅSPURV?
Godt at han ikke blev sur!
Mvh. Lisbet
Aner det ikke, kan selvf. ikke selv huske det, men har fået historien
fortalt MANGE gange, også i min konfirmationssang.
> Godt at han ikke blev sur!
Jeg havde en god far, prøver selv at være det :-)
--
Ralph
Rigtig god historie. Tak for den:-)
Lisbet
> stavningen (det burde vel have været ´"gråsenolliker"?). Jeg har hørt
Jeg har brugt ordet siden barndommen, og har stadig ordet i mit aktive
ordforråd - men jeg tror nu aldrig at jeg har skrevet ordet, eller tænkt
over hvordan det staves.
Jeg er dog ikke i tvivl om at jeg ville stave det 'Grossenolliker'
--
Mvh. John
The only reason I would take up exercising is
so that I could hear heavy breathing again.
Hej JF
Det er sjovt at høre at det er et ord du bruger. Tak for det.
Mvh. Lisbet
> ... "Passer domesticus" (gråspurve), men undrede mig lidt
> over stavningen (det burde vel have været ´"gråsenolliker"?).
Politikens slangordbog (1982) har flere ord og stavemåder med:
grossenollike, gråsenollike, gråskinollike og gråpeter.
> Jeg har hørt ordet fra min mand. Det må være dialektalt?
Det ved jeg ikke. Jeg vil nærmest kalde det barnesprog.
Jeg kendte ikke ordet (Vestsjælland, Sønderjylland og
Sydjylland). Hørte det første gang for få år siden, her i
Ålsgårde, fra en voksen kvinde.
--
Herluf :·)
»folk og stater der ikke tåler kritik er kritisable«
Jeg har heller aldrig hørt ordet før. Men det er da et sjovt ord!
Mvh. Lisbet
Jeg har fra mine forældre "grosgenollikker", altså med et
ekstra "g" i forhold til dit ord.
Min far var fra Grenå, min mor er fra Horsens. Hvem af dem
lige dette
udtryk kom fra ved jeg ikke. Det er fra da jeg var helt
lille. (* 1962)
Nu vi er ved det. Jeg har for nylig set en østjyde være paf
over udtrykket
"et knyttet barnehoved". Det er et af min fars udtryk.
Er udtrykket ikke almindelig kendt i ØstJylland (mere)? Min
far var årgang 1913.
/Bo.
Jeg er 35, og har altid haft ordet som aktivt i mit ordforråd. Jeg er født
og opvokset på Vestsjælland, min mor kommer fra Haslev og min far fra KBH --
jeg tror mest, jeg har hørt min mor bruge det ... ? (måske fordi min far
sjældent taler om fugle ?? ) :-)
Mvh Pia
> Kommer din mand fra Odder(Torrild)? Da jeg var 4 (41 år siden) fik min far
> og mor en ny bil - Vauxhall Victor, lyseblå - jeg skulle selvfølgelig ind
> og rykke lidt i rattet mens jeg lavede lyde. Min far kom ud og så -
> påtaget - sur ud, jeg åbnede døren steg ud og kaldte ham GRÅSENOLLIKOK.
> Ikke let at være "sur" far.
Det må være en han-gråspurv (og ikke bare fordi du kaldte din far det)!
/Anders
> Nu vi er ved det. Jeg har for nylig set en østjyde være paf over udtrykket
> "et knyttet barnehoved". Det er et af min fars udtryk.
> Er udtrykket ikke almindelig kendt i ØstJylland (mere)? Min far var årgang
> 1913.
Det 'knyttede barnehoved' og det 'pulveriserende liv' var faste udtryk i mit
barndomshjem. De blev altid sagt med en smiley i øjenkrogen, og jeg tror
ikke, at der har været regionale forskelle i anvendelsen, bortset fra, at
folk i byerne sikkkert brugte talesproget - og dermed dets finurligheder -
mere end folk på landet.
Hilsen Tom
--
Martin
www.martinbak.dk/
Har kendt det altid (født 1949).
Opvokset i Himmerland; boet i Århus siden 1975.
Er - efter min mening - brugt at både børn og voksne.
/Jørgen
> Har kendt det altid (født 1949).
> Opvokset i Himmerland; boet i Århus siden 1975.
> Er - efter min mening - brugt at både børn og voksne.
> /Jørgen
Du må lære å si nei.
--
Trond Engen
- Passer grammaticus
> Har kendt det altid (født 1949).
> Opvokset i Himmerland; boet i Århus siden 1975.
> Er - efter min mening - brugt at både børn og voksne.
Jeg har ladet mig fortælle, at man farfar i Hanherred brugte det som
kælenavn til mig. Jeg kan ikke selv huske det, da jeg var 1½ år, da han
døde.
Per V
--
"Jesper er større end vores æbletræ, men alle er større end en
tallerken." Bastian, 5½ år
> Det ved jeg ikke. Jeg vil nærmest kalde det barnesprog.
Jeg opfatter ikke ordet som barnesprog, men mere som nedladende.
Lidt i stil med 'køtere'
Jeg har hørt det sporadisk i Midtjylland. Jeg har kun hørt børn bruge det.
Men allerede som barn syntes jeg af en eller anden grund det lød dumt - men
jeg har måske været fremmelig ;-).
Men jeg har også hørt den ovenfor nævnte form grossenollikok (eller hvordan
det nu skal staves). De forskellige former er formentlig udtryk for bevidst
leg med ordet.
--
Poul E. Jørgensen
Erstat "invalid" med dk hvis du svarer per e-mail.
Replace "invalid" with dk when replying by e-mail.
> Jeg opfatter ikke ordet som barnesprog, men mere som nedladende.
> Lidt i stil med 'køtere'
Jeg opfatter bestemt ikke ordet som barnesprog, men heller ikke
som nedladende. Det er mere spøgende.
--
Bertel
http://bertel.lundhansen.dk/ FIDUSO: http://fiduso.dk/
?
/Jørgen
> Politikens slangordbog (1982) har flere ord og stavemåder med:
> grossenollike, gråsenollike, gråskinollike og gråpeter.
ODS har "Graassenollike" med. (Der er et eksempel fra 1922):
http://ordnet.dk/ods/opslag?opslag=graassenollike&submit=S%F8g
--
Herluf :·)
>>> Har kendt det altid (født 1949).
>>> Opvokset i Himmerland; boet i Århus siden 1975.
>>> Er - efter min mening - brugt at både børn og voksne.
>> Du må lære å si nei.
> ?
Ha. Først nu forstod jeg Tronds kommentar.
(Den går på din sidste linje ovenfor).
--
Herluf :·)
> Jeg har ladet mig fortælle, at man farfar i Hanherred
> brugte det som kælenavn til mig.
Siden er "den" løbet noget i vejret. Men hva' - kanonkongen,
der kedede sig i det lange løb, begyndte jo også som lille
knaldhætte.
--
Herluf :·)
> Har kendt det altid (født 1949).
> Opvokset i Himmerland; boet i Århus siden 1975.
> Er - efter min mening - brugt at både børn og voksne.
Måske endda misbrugt? Kender det godt. Er selv blevet det hele mit liv,
dog kun af voksne kvinder i alle aldre. Uhm!
--
Mvh.: Jørgen Grandt - alias www.hamigen.dk
I første linje er subjektet 'jeg' underforstått. Det er helt vanlig og
helt greit. I begge de semikolorerte setningene i andre linje er
subjektet 'jeg' og hjelpeverbet, henholdsvis 'er' og 'har',
underforstått. Det er også vanlig og helt greit. I tredje linje er
subjektet, 'det' = 'ordet' = '"grossenolliker"', utelatt. Det er også
vanlig og greit når tidligere utsagn eller mangel på andre muligheter
gjør det åpenbart. Det sier sikkert mer om meg enn om deg, men her
klarte jeg å sette inn 'jeg' på samme måte som i de første linjene og
leste noe helt annet enn du mente å si.
Konteksten gjorde at jeg skjønte hva du mente på et kvart sekund, og
hadde jeg vært våknere da jeg leste det, hadde jeg sikkert ikke stussa.
Men jeg kunne ikke la dét hindre meg i å spikke flis.
--
Trond Engen
- trudde da han så emnet at 'grossenolliker' betydde "store bryster"
> Konteksten gjorde at jeg skjønte hva du mente på et kvart sekund, og hadde
> jeg vært våknere da jeg leste det, hadde jeg sikkert ikke stussa. Men jeg
> kunne ikke la dét hindre meg i å spikke flis.
Det var godt, for så havde jeg ikke fået et stort smil!
Hilsen Tom
>> Det ved jeg ikke. Jeg vil nærmest kalde det barnesprog.
> Jeg opfatter ikke ordet som barnesprog, men mere som
> nedladende. Lidt i stil med 'køtere'
Faktisk giver ODS dig ret angående det nedladende.
Se opslaget 'Nollike':
http://ordnet.dk/ods/opslag?opslag=nollike&submit=S%F8g
... nedsæt., foragt. ell. spøg. betegnelse for et dyr ell.
en person ...
--
Herluf :·)
»Alt der er sjovt i livet, er enten umoralsk, forbudt
eller fedende.«
(W. C. Fields, 1879-1946, amerikansk drukkenbolt)
> å spikke flis
?
--
hilsen pl (peloda hos tiscali her i landet)
der plejer van at forstå norsk
> >> Du må lære å si nei.
> >
> > ?
>
> Konteksten gjorde at jeg skjønte hva du mente på et kvart sekund, og
> hadde jeg vært våknere da jeg leste det, hadde jeg sikkert ikke stussa.
> Men jeg kunne ikke la dét hindre meg i å spikke flis.
Telegramstilen blev åbenbart for kort
- eller var det læserens fantasi der løb (for) stærkt ;-))
/Jørgen
Min far (nordsjælland) kaldte os 'grossenollikelarver' når han var i det
humør - ikke som nedladende eller spøgende, snarere kærligt anerkendende
(det var når vi en dag undtagelsesvis havde opført os ordentligt).
--
Venlig hilsen
Birgitte
> "Herluf Holdt, 3140" <herlufho...@privat.dk> skrev i en meddelelse
> news:47f6c3a0$0$2104$edfa...@dtext02.news.tele.dk
>> Politikens slangordbog (1982) har flere ord og stavemåder med:
>> grossenollike
>
> Jeg har hørt det sporadisk i Midtjylland. Jeg har kun hørt børn bruge det.
> Men allerede som barn syntes jeg af en eller anden grund det lød dumt - men
> jeg har måske været fremmelig ;-).
>
> Men jeg har også hørt den ovenfor nævnte form grossenollikok (eller hvordan
> det nu skal staves). De forskellige former er formentlig udtryk for bevidst
> leg med ordet.
-kok kender jeg i flere sammenhænge (Mors og Salling). Man siger f.eks.
osse "en pyllerkok" - altså en der er pyl(d)ret. Om man kun siger det om
drenge/mænd, har jeg aldrig tænkt over.
Nå ja, så er der jo også Uld Pilgaards "fistriløjerkok" ;-)
--
Venlig hilsen
Kurt Hansen
> On Sat, 05 Apr 2008 12:59:24 +0200, Trond Engen wrote:
>
>> å spikke flis
>
> ?
Hva kaller dere det når dere sitter med et trestykke og en kniv og
skjærer av små stynne fliser? "At skave spåner"? Flisespikking er norsk
for det dere kaller flueknæpperi. I overført betydning vel å merke.
--
Trond Engen
- spikker helst flis med slakterøks
> I dag/i går i en avis' leksikonkryds var jeg ude for et ord -svarende
> til "Passer domesticus" (gråspurve), men undrede mig lidt over
> stavningen (det burde vel have været ´"gråsenolliker"?). Jeg har hørt
> ordet fra min mand. Det må være dialektalt?
Hvor jeg kommer fra har de altid heddet grossenolliker, uanset om det
var gråspurve eller skovspurve. Nok mest fordi min mor vist ikke kan
se forskel. :) Mine forældre kommer begge fra Thisted og jeg er født
og opvokset i Vendsyssel.
Mvh Trine
--
Hyggelig B'n'B i Nordjylland - plads til fire personer, hunde velkomne
Stor brugskunstforretning med komplet sortiment i de søde Gjøltrolde
http://www.triane.dk - I Biersted, nord for Aalborg
> Hva kaller dere det når dere sitter med et trestykke og en kniv og
> skjærer av små stynne fliser?
Vi sydlændinge kalder det normalt 'at snitte i træ'.
--
Mvh.: Jørgen Grandt
- sørme!
Jysk Ordbog http://www.jyskordbog.dk/ordbog/ kender ikke noget i den
retning.
Men den har pudsigt nok belagt et gråspurvekok = hangråspurv fra Vendsyssel.
> Det må være dialektalt?
Jeg har kendt det "altid" og bruger det stadig indimellem.
Født 1951, boet i Odense og Storkøbenhavn.
--
(indlægget slutter her)
Jeg er født og opvokset i thy, og har aldrig hørt det, kun på film og tv.
Der kaldte vi nemlig en gråspurv for "spaj". Udtales ligesom spion/spy på
engelsk.
Formen svarer til hvad der er nævnt i Jysk Ordbog
http://www.jyskordbog.dk/ordbog/ for Vendsyssel. Men der står ikke meget.
Det må være sidsteleddet -spurv.
> Hva kaller dere det når dere sitter med et trestykke og en kniv og
> skjærer av små stynne fliser? "At skave spåner"? Flisespikking er norsk
> for det dere kaller flueknæpperi. I overført betydning vel å merke.
Det hedder "at være pindehugger".
V.h. -- Ib
Samme her, opvokset i Sųnderborg, mor fra Viborg egnen.
> Jeg har hørt ordet fra min mand. Det må være dialektalt?
Det er muligt, men jeg tror det ikke, uden dog at have belæg for det. Hvad
får dig til at tro det?
Jeg kender ved nærmere eftertanke ikke den præcise afgrænsning af ordet
"dialektalt", men grossenollike (både ord og fugl) kendes vist i alle egne
af landet.
Hilsen Tom
Ordet har været kendt og brugt i hele mit liv (jeg er 57). Har aldrig set
det på skrift før.
Min farmor (Hellerup) brugte det om de gråspurve hun fodrede med
franskbrødsterninger i tagrenden fra sin lejlighed på 4. sal. I hendes mund
lød det kærligt - jeg vidste godt at det var et kælenavn for vores elskede
spurve.
Margrete
>> Jeg har hørt ordet fra min mand. Det må være dialektalt?
>
> Det er muligt, men jeg tror det ikke, uden dog at have belæg for
> det. Hvad får dig til at tro det?
F.eks. at jeg aldrig før havde hørt ordet, og at min mand er opvokset
med dialekt (fra Hadsund-egnen).
> Jeg kender ved nærmere eftertanke ikke den præcise afgrænsning af
> ordet "dialektalt", men grossenollike (både ord og fugl) kendes
> vist i alle egne af landet.
Ja, det kan jeg efterhånden se. Min mand foreslår det kunne være
noget med land/by - men på den anden side var der også mange af de
fugle i byerne før i tiden. I øvrigt kalder han dem slet ikke
grossenolliker, men grossenollikokker, og det er helt oplagt en slags
kælenavn - og et sjovt ord.
En anden teori fra min mand mht. grossenollikokkerne: Der er ikke så
mange af dem mere fordi de bygger rede under tagskæg - og tagskæg
kniber det med i moderne byggeri.
Mvh. Lisbet
--
Mvh. Claus
www.clask.dk
(Om grossenolliker)
>>
>>> Det må være dialektalt?
>>
>
> Jeg er født og opvokset i thy, og har aldrig hørt det, kun på film og tv.
> Der kaldte vi nemlig en gråspurv for "spaj". Udtales ligesom spion/spy på
> engelsk.
Hold da op! I over 30 år har jeg moret mig over at min far fra Hannæs altid
har undersat spurve til engelsk: "spire". Det viser sig nu at han
mente/mener "spajer".
Så blev jeg også klogere d. 7. april 2008 :-)
--
Mvh. Claus
www.clask.dk
> (Om grossenolliker)
>> Jeg er født og opvokset i thy, og har aldrig hørt det, kun på film og tv.
>> Der kaldte vi nemlig en gråspurv for "spaj". Udtales ligesom spion/spy på
>> engelsk.
> Hold da op! I over 30 år har jeg moret mig over at min far fra Hannæs
> altid har undersat spurve til engelsk: "spire". Det viser sig nu at han
> mente/mener "spajer".
> Så blev jeg også klogere d. 7. april 2008 :-)
Da jeg i sin tid flyttede til Himmerland, troede jeg at de sagde
'spader' om gråspurvene. Jeg er således også blevet klogere
her d. 7. april 2008.
/mike
--
Martin
www.martinbak.dk/
Jeg husker flere af den slags dialektord fra min barndoms sommerferier
nordenfjords, fx. "kjål, kjorl" for brønd eller vandhul, "gråb" for grøft,
"skørsløs" eller "mowsi" for fjollet og "skårrehatter" for svampe. "Iw" for
æg er nok bare en udtalevariant.
Per V
--
"Bag enhver stor mand står en undrende svigermor."
Hubert Humphrey
> I dag/i går i en avis' leksikonkryds
Den var jeg også udsat for!
> var jeg ude for et ord svarende til "Passer domesticus" (gråspurve),
> men undrede mig lidt over stavningen
Da jeg først havde spurgt mig for om det danske navn, tog det os ikke
længe at komme i tanker om "grossenolliker", og det var vores første
bud på stavemåden.
--
Peter Brandt Nielsen
http://brandtnielsen.adr.dk
>> Da jeg i sin tid flyttede til Himmerland, troede jeg at de sagde
>> 'spader' om gråspurvene.
> ... Han har fortalt om, hvordan han stod der som gadejunky og måbede, da
> bonden en af de første dage sagde til ham: "gå å ta' æ styw".
> Det skulle efter sigende betyde "hent lige trillebøren".
> Er der nogen der kan verificere dette udtryk?
Der er ikke noget der kommer mig i hu. I Himmerland har de
efterhængt artikel, så jeg har prøvet med "hent lige stywen" og
andre konstruktioner, men det siger mig ikke noget.
Mike, (flygtet til) Århus.
--
Martin
www.martinbak.dk/
> En af mine tidligere bekendte, som jeg spillede med i en del år, havde en
> fortid som narkoman på Vesterbro. Han blev send i afvænning på en gård i
> Jylland. (projektet lykkedes). Han har fortalt om, hvordan han stod der som
> gadejunky og måbede, da bonden en af de første dage sagde til ham: "gå å ta'
> æ styw".
> Det skulle efter sigende betyde "hent lige trillebøren".
> Er der nogen der kan verificere dette udtryk?
I Salling hedder den en "støwt".
Det lyder mærkeligt.
Jysk Ordbog http://www.jyskordbog.dk/ordbog/ kender kun hywlbår, se under
"hjulbåre".
Måske kommer der noget andet når de når frem til trillebør.
Kender sallingboerne også hywlbår?
> "Kurt Hansen" <ku...@fjerndettetowle.dk> skrev i en meddelelse
> news:15hm2y304vi8p$.57dd10ucatf3$.d...@40tude.net
>> I Salling hedder den en "støwt".
>
> Kender sallingboerne også hywlbår?
Sallingboer er jo intelligente mennesker, så de forstår det helt sikkert,
men jeg har ikke hørt nogen bruge det af egen drift.
På Mors hedder den bare en "boer" eller "bår". Udtales med langt o og uden
r - altså noget i retning af "booo". Jeg er ikke fortrolig med gruppens
lydskrift.
Nemlig en "mogboo" = møgbør