Elever eller studerende
Per Rønne
http://politiken.dk/VisArtikel.iasp?PageID=253563
bl.a. læse følgende:
"Endnu mere tydeligt er det, at eleverne efterspørger 'care off'
(omsorg, red)«, hedder det i konklusionen af »Ophørsundersøgelse årgang
2000« - som er en stor undersøgelse af frafald, som Københavns
Universitet offentliggør mandag.
Manglede kontakt
Den har med udgangspunkt i de 5.513 elever, der blev indskrevet på
Københavns Universitet i år 2000, kontaktet dem, der var droppet ud
efter det første studieår, og spurgt dem hvorfor. 60 procent har svaret.
»Og det, som springer mest i øjnene«, skriver rapporten, er, at 38
procent af de ophørte vurderer den pædagogiske kvalitet til at være
»dårlig«, og 41 procent har manglet kontakt med underviserne."
Hvor mange studerende er der efterhånden tilbage på Københavns
Univesitet? Mon der kun er [skole]elever tilbage?
--
Cand.scient. Per Erik Rønne
Frederikssundsvej 308B, 3. tv.
DK-2700 Brønshøj
Tlf + fax 38 89 00 16, mobil 28 23 09 92
Kim Vestergaard Hornbech
Sådan mest af nysgerrighed: Hvad er forskellen på en elev og en studerende?
/Kim
Jette
"Kim Vestergaard Hornbech" <kvh...@hum.auc.dk> wrote in message
news:3E354238...@hum.auc.dk...
> Hej Per
>
> Sådan mest af nysgerrighed: Hvad er forskellen på en elev og en
studerende?
Det ligger vel nærmest i ordet (som jeg forstår det): En studerende er en
person, som aktivt og på eget initiativ opsøger viden, mens en elev er en
person, der passivt lader sig undervise.
Jette
Kevin Edelvang
> Sådan mest af nysgerrighed: Hvad er forskellen på en elev og en
> studerende?
Mange akademikere bliver meget fornærmede, når man kalder studerende for
elever. Selv er jeg ligeglad.
Og på mit studium har vi både klasser (de hedder godt nok "hold", for
det er vel finere) og klassens time (som dog hedder "holdets tid", for
det er vel finere).
Lærerne er i øvrigt undervisere.
Selv bruger jeg gerne skole-gloserne. Det synes jeg er sjovere.
Mvh
Kevin Edelvang
Per Rønne
> Sådan mest af nysgerrighed: Hvad er forskellen på en elev og en studerende?
Traditionelt var man studerende når man gik på universitetet, og elever
når man gik i skole. Grænsen kunne sættes ved studentereksamen eller ved
om lærerne havde forskningspligt.
Siden er »finheden« ved det at være studerende blevet noget devalueret.
Seminarieelever blev pludselig til »lærerstuderende«, hf-eleverne blev
til »hf-studerende«, og nu er det altså ganske almindeligt at tale om
»universitetselever«. Sidstnævnte har jo heller ingen særlig grund til
at snobbe opad :-).
Per Rønne
> Lærerne er i øvrigt undervisere.
Der er lærere på universitetet, men det er ikke alle undervisere der
kaldes lærere. Lærerne er professorer, lektorer og adjunkter, og
muligvis enkelte andre grupper.
Men ikke undervisningsassistenter og slet ikke instruktorer.
> Og på mit studium har vi både klasser (de hedder godt nok "hold", for
> det er vel finere) og klassens time (som dog hedder "holdets tid", for
> det er vel finere).
På matematikstudiet kaldes de direkte for »klasser«, og da jeg gik på
engelskstudiet havde vi direkte en »klassens time«.
»Hold« og »klasse« er i øvrigt ikke helt det samme. I gymnasie- og
grundskolen går man i klasser, men når man skilles i enkelte fag [som
fransk og tysk] så går man i hold.
Anders Bo Rasmussen
>> Og på mit studium har vi både klasser (de hedder godt nok "hold", for
>> det er vel finere) og klassens time (som dog hedder "holdets tid", for
>> det er vel finere).
>
> På matematikstudiet kaldes de direkte for »klasser«, og da jeg gik på
> engelskstudiet havde vi direkte en »klassens time«.
Da jeg havde matematik på KU kaldte man det hold.
--
En særdeles kedelig .signature
Johansen
> person, som aktivt og på eget initiativ opsøger viden, mens en elev er en
> person, der passivt lader sig undervise.
Sådan må det være. Folkeskoleelever og gymnasieelever, men
handelshøjskolestuderende og universitetsstuderende. Hvis man bytter om, må
det være det ordbøgerne betegner som "spøg.". Den citerede artikel er
sikkert skrevet af en tidligere elev/studerende på Journalisthøjskolen, som
aldrig rigtigt har forstået uddannelsessystemet.
/Johansen
Henning Makholm
> On Mon, 27 Jan 2003 19:06:08 +0100 Per Rønne wrote:
> > På matematikstudiet kaldes de direkte for »klasser«,
> Da jeg havde matematik på KU kaldte man det hold.
Jeg kan ikke huske hvad de hed da jeg i sin tid havde Matematik 1, men
det var ubestrideligt en mere gymasieagtig undervisning end hvad der
er normalt på universitet (og på resten af matematikstudiet). På nogen
af holdene [1] blev øvelsestimerne fx forestået af gymnasielærere. Det
var en bevidst beslutning for at blødgøre overgangen mellem gymnasium
og universitet.
Den gældende kursusbeskrivelse for Matematik 1
<http://www.math.ku.dk/ma/kurser/mat1ga/> tyder på at det
ihvertfald lige for tiden kaldes klasser.
[1] Men ikke alle. Det hold jeg først blev indskrevet på, blev
undervist af en fastansat lektor i numerisk analyse. Han startede
med entusiastisk at skrive "MATEMATIK ER LET!" på tavlen med store
bogstaver, og gik så videre med at påstå at notationen
{ P+tV | t i R }
er defineret til at betyde "linjen gennem punktet P i retning V"
(i stedet for omvendt). Jeg var endnu for autoritetstro til at
give mig til at brokke mig, men efter den øvelsestime gik jeg på
institutsekretariatet og flyttede hold.
--
Henning Makholm "I've been staying out of family
conversations. Do I get credit for that?"
Henning Makholm
> Sådan må det være. Folkeskoleelever og gymnasieelever, men
> handelshøjskolestuderende og universitetsstuderende.
Jeg har ikke særlig godt tjek på handelsuddannelserne, men er
"handelshøjskoler" noget andet end de skoler der tilbyder de
gymnasiale handelsuddannelser?
Fx tilbyder Niels Brock både HHX-uddannelser (hvor man vel er elev) or
et par bachelorprogrammer (hvor der utvivlsomt er studerende).
--
Henning Makholm "They are trying to prove a hypothesis,
they are down here gathering data every season,
they're publishing results in peer-reviewed journals.
They're wrong, I think, but they are still scientists."
Rasmus Underbjerg Pinnerup
>Jeg har ikke særlig godt tjek på handelsuddannelserne, men er
>"handelshøjskoler" noget andet end de skoler der tilbyder de
>gymnasiale handelsuddannelser?
Ja. De gymnasiale handelsuddannelser (HHX og HG, om jeg husker ret) udbydes af
handelsskoler og er ungdomsuddannelser. Handelshøjskoler udbyder derimod
videregående uddannelser inden for en række erhvervsorienterede områder, der
vist nok (i følge dem selv, i hvert fald) er at sidestille med
universitetsuddannelser.
Venlig hilsen,
Rasmus Underbjerg Pinnerup
--
"Die Mathematiker sind eine Art von Franzosen:
Redet man zu ihnen, so übersetzen sie es in ihre Sprache,
und dann ist es alsbald etwas anderes."
- Goethe
Stefan Holm
> På matematikstudiet kaldes de direkte for »klasser«,
På de to Mat 1-kurser hvor der bruges en klassestruktur og
underviseren ofte er en gymnasielærer, ja.
Derefter kaldes det (øve-)hold og instruktoren kaldes en instruktor og
de studerende studerende (for KU i hvert fald). Du er meget selektiv i
dine oplysninger.
--
"I don't care if it is an orgy of death,
there's still such a thing as a napkin."
Stefan Holm
> bogstaver, og gik så videre med at påstå at notationen
>
> { P+tV | t i R }
>
> er defineret til at betyde "linjen gennem punktet P i retning V"
Øhm ... er det da ikke det?
--
"Her sidder man ganske tilforladeligt og oversætter oldaramæisk ..."
Per Rønne
For ti år siden omtaltes de i lektionskataloget som /klasser/. Det
eneste fag på universitetet, hvor jeg er stødt ind i den betegnelse.
Per Rønne
> p...@ronne.invalid (Per Rønne) writes:
> > På matematikstudiet kaldes de direkte for »klasser«,
> På de to Mat 1-kurser hvor der bruges en klassestruktur og
> underviseren ofte er en gymnasielærer, ja.
> Derefter kaldes det (øve-)hold og instruktoren kaldes en instruktor og
> de studerende studerende (for KU i hvert fald). Du er meget selektiv i
> dine oplysninger.
I letionskataloget for en ti år siden kaldtes alle 1. delsholdene på
selve matematikstudiet nu for »klasser«. Men det kan da godt være at det
har ændret sig.
Jeg har i øvrigt ikke selv fulgt noget af den undervisning. Jeg nøjedes
med Matematik D, matematik for dataloger. Samt hvilken matematik der
naturligt indgår i selve datalogien. Hvilket er temmelig meget ...
Kim Vestergaard Hornbech
Med folkeskolens indføring af "ansvar for egen læring" er lille Søren i 3.A jo
næsten blevet studerende (eller måske endda forsker?), og samtidig med dette har
universiteterne nogle steder indført såkaldt tankpasserundervisning. Så er det
vel ikke sært at betegnelserne skrider?
Personligt har jeg dog altid haft svært ved at forstå at nogle kan blive
fornærmet over dette, men det er selvfølgelig en god pointe at kalde tingene ved
deres rette navn hvis vi skal gøre os forestillinger om at forstå hinanden.
/Kim
Henning Makholm
> Henning Makholm <hen...@makholm.net> writes:
> > bogstaver, og gik så videre med at påstå at notationen
> >
> > { P+tV | t i R }
> >
> > er defineret til at betyde "linjen gennem punktet P i retning V"
> Øhm ... er det da ikke det?
Nej, det er defineret til at betyde "mængden af alle de punkter man
kan få ved at gange V med et vilkårligt reelt tal og lægge produktet
til P".
At denne mængde så viser sig at være mængden af punkter på "linjen
gennem P i retning V" er enten en sætning (som så fordrer et bevis)
eller en definition af hvad man mener med "linjen ...".
--
Henning Makholm "Hvorfor skulle jeg tale som en slave og en tåbe? Jeg
ønsker ikke, at han skal leve evigt, og jeg ved, at han ikke
kommer til at leve evigt, uanset om jeg ønsker det eller ej."
Stefan Holm
> Nej, det er defineret til at betyde "mængden af alle de punkter man
> kan få ved at gange V med et vilkårligt reelt tal og lægge produktet
> til P".
Ah, på den måde. Jeg troede du mente han havde byttet om på P og V
eller sådan noget. Og ja, det var en uheldig fremgangsmåde.
--
"Oh yeah? I'll buy *you* yesterday."
Per Rønne
> Med folkeskolens indføring af "ansvar for egen læring" er lille Søren i 3.A jo
> næsten blevet studerende (eller måske endda forsker?),
Og taber, ikke at forglemme. AFEL - og så endda for små skolebørn ;-(.
> og samtidig med dette har universiteterne nogle steder indført såkaldt
> tankpasserundervisning.
Hvilket medfører et drastisk fald i såvel frafald som dumpeprocent.
Mads Holmsgaard Eriksen
"Rasmus Underbjerg Pinnerup" <pinnerup@*fjerndette*privat.dk> skrev i en
meddelelse news:35ab3v057dg939j67...@4ax.com...
> >Jeg har ikke særlig godt tjek på handelsuddannelserne, men er
> >"handelshøjskoler" noget andet end de skoler der tilbyder de
> >gymnasiale handelsuddannelser?
>
> Ja. De gymnasiale handelsuddannelser (HHX og HG, om jeg husker ret)
HG er IKKE en gymnasial handelsuddannelse, det er en grundlæggende
handelsuddannelse, som er 1-2 årig (2.år er frivilligt). Til gengæld findes
der så HS (nogle steder kaldes det vist HA), som er en 1-årig HH for folk,
der har taget en studentereksamen på gymnasiet, HF eller HTX.
Bare lige for at slå det fast.
udbydes af
> handelsskoler og er ungdomsuddannelser. Handelshøjskoler udbyder derimod
> videregående uddannelser inden for en række erhvervsorienterede områder,
der
> vist nok (i følge dem selv, i hvert fald) er at sidestille med
> universitetsuddannelser.
Du kan tage bachelor og candidat grader på Handelshøjskolen, så det kan
sagtens sidestilles med universiteterne efter min mening, selvom
universiteterne nok gerne vil være noget for sig :-) Det er dog en helt
anden diskussion som nok ikke hører hjemme her.
mvh
Mads
Per Rønne
> HG er IKKE en gymnasial handelsuddannelse, det er en grundlæggende
> handelsuddannelse, som er 1-2 årig (2.år er frivilligt). Til gengæld findes
> der så HS (nogle steder kaldes det vist HA), som er en 1-årig HH for folk,
> der har taget en studentereksamen på gymnasiet, HF eller HTX.
1. Hvorfor kalder du det for HS? Det hedder da bare HH for studenter.
2. HA er en 3-årig fuldtidsuddannelse på Handelshøjskolens
erhvervsøkonomiske fakultet. /Eller/ en rockergruppe. Den eneste
forbindelse den har til den 1-årige HH for studenter er at sidstnævnte
er adgangsgivende til HA-studiet!
3. En studentereksamen kan kun tages på en gymnasieskole eller et
studenterkursus. HF og HFX er /ikke/ studentereksaminer.
Anders Bo Rasmussen
>> På matematikstudiet kaldes de direkte for »klasser«,
>
> På de to Mat 1-kurser hvor der bruges en klassestruktur og
> underviseren ofte er en gymnasielærer, ja.
Jeg troede de havde sparet gymnasielærerne væk, men de er måske kommet
tilbage igen?
Stefan Holm
> Jeg troede de havde sparet gymnasielærerne væk, men de er måske kommet
> tilbage igen?
Ja, håbet er at få flest muligt igennem så instituttet kan få
penge. Jeg var endda ligefrem så heldig at få selveste Gert Kjærgård
Pedersen som "lærer" da jeg havde Mat 1.
David T. Metz
"Rasmus Underbjerg Pinnerup" <pinnerup@*fjerndette*privat.dk> skrev i en
meddelelse news:35ab3v057dg939j67...@4ax.com...
> videregående uddannelser inden for en række erhvervsorienterede områder,
der
> vist nok (i følge dem selv, i hvert fald) er at sidestille med
> universitetsuddannelser.
Da de (vi) er omfattet af universitetsloven så er der nok også andre der
mener det.
David
David T. Metz
"Per Rønne" <p...@ronne.invalid> skrev i en meddelelse
news:1fpi71v.1jfmyillg4rhjN%p...@ronne.invalid...
> Kim Vestergaard Hornbech <kvh...@hum.auc.dk> wrote:
> > og samtidig med dette har universiteterne nogle steder indført såkaldt
> > tankpasserundervisning.
>
> Hvilket medfører et drastisk fald i såvel frafald som dumpeprocent.
Det sidste forklares let med at med den model falder det tilbage på
underviseren/læreren hvis folk dumper.
David
Per Rønne
> Anders Bo Rasmussen <fuz...@spamfilter.dk> writes:
> > Jeg troede de havde sparet gymnasielærerne væk, men de er måske kommet
> > tilbage igen?
> Ja, håbet er at få flest muligt igennem så instituttet kan få
> penge. Jeg var endda ligefrem så heldig at få selveste Gert Kjærgård
> Pedersen som "lærer" da jeg havde Mat 1.
Hvorfor »lærer« i anførselstegn? Lidt søgning på google giver bl.a.
følgende side:
http://www.mat.dtu.dk/calendar/1998_011-Hagdrup.html
- som afslører at han rent faktisk /er/ lærer på Københavns Universitet,
nemlig den lærertype der hedder /professor/. Som bekendt er
lærer-betegnelsen på universitetet forbeholdt professorer, lektorer og
adjunkter [samt enkelte andre som docenter]; undervisningsassistenter og
instruktorer er »kun« undervisere.
Per Rønne
Tjae, jeg kan i hvert fald ikke lade være med at tænke på en dreng, som
jeg gik i klasse med på 1. år af datalogistudiet, datalogi 0.
I starten boede han stadig hjemme. 2 værelser i forældrenes lejlighed i
Espergærde, med flot udsigt over Sundet. Han kom /altid/ til tiden, og
havde altid lavet sine ting.
Så flyttede han på kollegium et par minutters gang fra H.C.Ørsted
Instituttet. Nu kunne han ikke engang komme op til forelæsning i
Auditorium 1 klokken 11, endsige til øvelsestimer kl. 9!
Derudover skyldes en stor del af det store frafald og de høje
dumpeprocenter at der er mangler ved det sociale liv på K.U.; dette
klares dog i høj grad ved klassefester, ved gruppearbejde hvor dette er
relevant - og ikke mindst ved at folk er /fysisk til stede/.
Kim Vestergaard Hornbech
Med det kendskab jeg har til AFEL gennem lærere i min omgangskreds så er det noget
sludder at sige eleverne bliver tabere. Tværtimod stiger lærelysten markant og
_hvis_ læreren ellers formår at motivere eleverne er der nærmest ingen grænser for
hvad de kan lære på ingen tid! Men det er en anden diskussion!
Men hvorfor er der så andet end tankpasser undervisning hvis det er svaret på
universiteternes problemer? Mit bud er at det simpelthen er for ringe!
/Kim
Per Rønne
> Med det kendskab jeg har til AFEL gennem lærere i min omgangskreds så er
> det noget sludder at sige eleverne bliver tabere. Tværtimod stiger
> lærelysten markant og _hvis_ læreren ellers formår at motivere eleverne er
> der nærmest ingen grænser for hvad de kan lære på ingen tid! Men det er en
> anden diskussion!
Det afhænger dels af hvor meget AFEL de får, dels af hvilke elevtyper
det drejer sig om.
Meeen. Vi er ved at bevæge os væk fra gruppens formål, og over i
dk.undervisning hierarkiet ...
Stefan Holm
> Hvorfor »lærer« i anførselstegn?
Fordi hans funktion reelt var som instruktor. Det konkrete
ansættelsesforhold er sådan set underordnet i den sag.
--
"They got the mustard out!"
Per Rønne
> p...@ronne.invalid (Per Rønne) writes:
>
> > Hvorfor »lærer« i anførselstegn?
>
> Fordi hans funktion reelt var som instruktor.
Instruktors »funktion« er nu altså også den samme som en lærerfunktion i
grund- og gymnasieskolen ...
Det samme med undervisningsassistenter.
> Det konkrete ansættelsesforhold er sådan set underordnet i den sag.
--
Stefan Holm
> Instruktors »funktion« er nu altså også den samme som en lærerfunktion i
> grund- og gymnasieskolen ...
Lærere laver typisk andet end opgavegennemgang.
--
"Theorem 2.
Alexander the Great did not exist and he had an infinite number of limbs."
Per Rønne
> p...@ronne.invalid (Per Rønne) writes:
> > Instruktors »funktion« er nu altså også den samme som en lærerfunktion i
> > grund- og gymnasieskolen ...
> Lærere laver typisk andet end opgavegennemgang.
Da vi havde instruktorer på datalogistudiets 1. del, lavede
instruktorerne /betydeligt/ mere end »opgavegennemgang«. Faktisk
underviste de på samme måde som lærerne gjorde i gymnasieskolen.
Der er nemlig /rigtig/ mange der falder i søvn under forelæsningerne i
de store auditorier. Så øvelsesholdene fungerede som klasser, og
instruktorerne som klasselærere. Lige som vi da også holdt klassefester
:-).
Mads Holmsgaard Eriksen
"Per Rønne" <p...@ronne.invalid> skrev i en meddelelse
news:1fpigym.okwb2o1n3vh0xN%p...@ronne.invalid...
> Mads Holmsgaard Eriksen <m...@smartazz.dk> wrote:
>
> > HG er IKKE en gymnasial handelsuddannelse, det er en grundlæggende
> > handelsuddannelse, som er 1-2 årig (2.år er frivilligt). Til gengæld
findes
> > der så HS (nogle steder kaldes det vist HA), som er en 1-årig HH for
folk,
> > der har taget en studentereksamen på gymnasiet, HF eller HTX.
>
> 1. Hvorfor kalder du det for HS? Det hedder da bare HH for studenter.
Ikke ifølge min studievejleder på gymnasiet. Der lærte jeg at det hed HS,
kan ikke huske hvad det dækker over. HH for studenter er til gengæld en fin
betegnelse.
> 2. HA er en 3-årig fuldtidsuddannelse på Handelshøjskolens
> erhvervsøkonomiske fakultet. /Eller/ en rockergruppe. Den eneste
> forbindelse den har til den 1-årige HH for studenter er at sidstnævnte
> er adgangsgivende til HA-studiet!
Der har jeg så til gengæld misforstået noget. Min fejl.
> 3. En studentereksamen kan kun tages på en gymnasieskole eller et
> studenterkursus. HF og HFX er /ikke/ studentereksaminer.
HF er da så sandelig en studentereksamen der er mindst lige så god som en
eksamen i sproglig/mat gymnasium/HH (selvfølgelig alt efter hvad du vælger
ind på) - den giver stort set samme kompetence, f.eks. er min storesøster
ved at blive færdig som sociolog med HF som grundlag.
Hvis det ikke er en studentereksamen, hvorfor kan man så gå direkte fra HF
til universitetet. Hvad er det lige, at HFX er?
mvh
Mads
Kim Vestergaard Hornbech
En lille bemærkning: Så vidt jeg husker klarer hf’erne sig meget dårligere på
de videregående uddannelser!
/Kim
Per Rønne
> "Per Rønne" <p...@ronne.invalid> skrev i en meddelelse
> news:1fpigym.okwb2o1n3vh0xN%p...@ronne.invalid...
> > Mads Holmsgaard Eriksen <m...@smartazz.dk> wrote:
> > > HG er IKKE en gymnasial handelsuddannelse, det er en grundlæggende
> > > handelsuddannelse, som er 1-2 årig (2.år er frivilligt). Til gengæld
> > > findes der så HS (nogle steder kaldes det vist HA), som er en 1-årig
> > > HH for folk, der har taget en studentereksamen på gymnasiet, HF eller
> > > HTX.
> > 1. Hvorfor kalder du det for HS? Det hedder da bare HH for studenter.
> Ikke ifølge min studievejleder på gymnasiet. Der lærte jeg at det hed HS,
> kan ikke huske hvad det dækker over. HH for studenter er til gengæld en fin
> betegnelse.
Jeg har altså selv taget den 1-årige HH for studenter. På Niels Brocks
Handelsskole på Julius Thomsens Plads. Jeg har /aldrig/ hørt benævnelsen
»HS«.
Hvilket i øvrigt underbygges af:
http://www.brock.dk/nb_top/ungdomsuddannelser/1-aarigHHX/1-aarigHHXinfo.
htm
I øvrigt kan jeg kun tilslutte mig Kim Vestergaard Hornbechs
bemærkninger om HF.
Karina og Christian
news:1fpk3t1.qoctf0gd58ziN%p...@ronne.invalid...
[klip]
> Jeg har altså selv taget den 1-årige HH for studenter. På Niels Brocks
> Handelsskole på Julius Thomsens Plads. Jeg har /aldrig/ hørt benævnelsen
> »HS«.
Jeg har taget den 1-årige HH for studenter på Frederikshavn Handelsskole
(Kirkegade 9 :-)). Jeg erindrer, at betegnelsen HS blev benyttet, men kan
desværre (heller) ikke huske, hvad det stod/står for.
Karina
--
NB: Slet "FJERNDETTE" fra adressen ved svar pr. e-mail
----
Henning Makholm
> "Per Rønne" <p...@ronne.invalid> skrev i en meddelelse
> > 3. En studentereksamen kan kun tages på en gymnasieskole eller et
> > studenterkursus. HF og HFX er /ikke/ studentereksaminer.
> HF er da så sandelig en studentereksamen
Nej. Studentereksemen er navnet på den afsluttende eksamen fra gymnasiet
og studenterkurser. Det omfatter ikke også HF.
At HF også er adgangsgivende til de videregående uddannelser gør den
ikke til studentereksamen.
> Hvis det ikke er en studentereksamen, hvorfor kan man så gå direkte fra HF
> til universitetet.
Fordi HF er adgangsgivende til de videregående uddannelser lige som
studentereksamen er.
--
Henning Makholm "What a hideous colour khaki is."
Per Rønne
> "Per Rønne" <p...@ronne.invalid> wrote in message
> news:1fpk3t1.qoctf0gd58ziN%p...@ronne.invalid...
> [klip]
> > Jeg har altså selv taget den 1-årige HH for studenter. På Niels Brocks
> > Handelsskole på Julius Thomsens Plads. Jeg har /aldrig/ hørt benævnelsen
> > »HS«.
>
> Jeg har taget den 1-årige HH for studenter på Frederikshavn Handelsskole
> (Kirkegade 9 :-)). Jeg erindrer, at betegnelsen HS blev benyttet, men kan
> desværre (heller) ikke huske, hvad det stod/står for.
HandelsSkole?
Heller ikke på Frederikshavn Handelsskole synes »HS« kendt:
http://www.fhavnhs.dk/hhx/etaarig.htm
Karina og Christian
[klip]
>
> Heller ikke på Frederikshavn Handelsskole synes »HS« kendt:
>
> http://www.fhavnhs.dk/hhx/etaarig.htm
Som nævnt: Jeg erindrer, at betegnelsen HS blev nævnt, men kan ikke med
sikkerhed huske, hvad det står/stod for.
Jeg synes dog at have en vag erindring om, at jeg engang er blevet fortalt,
at HS (ved nærmere eftertanke tror jeg også, jeg har hørt betegnelsen HHS)
kan stå for noget i retning af "(højere) handelseksamen for studenter", men
sikker er jeg som nævnt bestemt ikke.
At betegnelsen ikke er oplyst på siden, udgør naturligvis ikke noget
sandhedsbevis for, at betegnelsen HS ikke kan have været anvendt
(uofficielt?).
Peter Brandt Nielsen
>>> Jeg har altså selv taget den 1-årige HH for studenter. På
>>> Niels Brocks Handelsskole på Julius Thomsens Plads. Jeg har
>>> /aldrig/ hørt benævnelsen »HS«.
>>
>> Jeg har taget den 1-årige HH for studenter på Frederikshavn
>> Handelsskole (Kirkegade 9 :-)). Jeg erindrer, at betegnelsen
>> HS blev benyttet, men kan desværre (heller) ikke huske, hvad
>> det stod/står for.
"HS står for den 1 årige handelsstudentereksamen."
http://www.ajeriksen.dk/Default.asp?Id=482
--
Peter Brandt Nielsen
http://brandtnielsen.adr.dk
Per Rønne
> Jeg synes dog at have en vag erindring om, at jeg engang er blevet fortalt,
> at HS (ved nærmere eftertanke tror jeg også, jeg har hørt betegnelsen HHS)
> kan stå for noget i retning af "(højere) handelseksamen for studenter", men
> sikker er jeg som nævnt bestemt ikke.
>
> At betegnelsen ikke er oplyst på siden, udgør naturligvis ikke noget
> sandhedsbevis for, at betegnelsen HS ikke kan have været anvendt
> (uofficielt?).
Jeg kan så oplyse at da jeg gik på Niels Brock blev betegnelsen HHX
aldrig anvendt. Man talte udelukkende om HH. X'et er sikkert en
afsmitning fra HTX.
Der har aldrig eksisteret nogen »handelseksamen for studenter«. Den
gamle etårige handelseksamen var for elever der kom direkte fra
grundskolen, evt. har en realeksamen været nødvendig. Vi gennemgik den
1-årige handelseksamens pensum på 14 dage [og ja, vi brugte faktisk
deres skolebøger]. Den eneste uddannelse på handelsskolerne beregnet for
studenter var den 1-årige højere handelseksamen.
I øvrigt var klasserne så delt i sproglige og matematikere. Det medførte
at vi i Sf-klassen var 24 drenge og 4 piger :-).
Per Rønne
> "HS står for den 1 årige handelsstudentereksamen."
>
> http://www.ajeriksen.dk/Default.asp?Id=482
OK, sagen er så opklaret.
Det er en uofficiel betegnelse brugt de steder, hvor man kan købe
studenterhuer m.v. :-).
Den var ikke »opfundet« da vi gik på Niels Brock, og dengang brugtes kun
den »rigtige« studenterhue. Faktisk to huer: den sorte for de
klassisk-sproglige [kasketten til Københavns Universitets gamle
skoleuniform til vinterbrug], mens resten gik i den hvide hue [fra
sommeruniformen].
Peter Bjerre Rosa
> En lille bemærkning: Så vidt jeg husker klarer hf'erne sig meget
> dårligere på de videregående uddannelser!
Ja, det er rigtigt. Derfor er Mads' "HF er da så sandelig en
studentereksamen der er mindst lige så god som en eksamen i sproglig/mat
gymnasium/HH" lidt svær at forsvare.
--
Mvh. Peter
"When I first heard that Marge was joining the police academy, I
thought it would be fun and zany, like that movie - Spaceballs. But
instead it was dark and disturbing. Like that movie - Police Academy."
Mads Holmsgaard Eriksen
"Peter Bjerre Rosa" <pe...@filmsvar.dk> skrev i en meddelelse
news:b1e64g$moo$1...@sunsite.dk...
> Ja, det er rigtigt. Derfor er Mads' "HF er da så sandelig en
> studentereksamen der er mindst lige så god som en eksamen i sproglig/mat
> gymnasium/HH" lidt svær at forsvare.
>
Det kommer da så sandelig an på hvad man vil bruge sin HF til. Skal man være
folkeskolelærer/pædagog, er der for mig at se ingen forskel. Det er jo ikke
alle der vil være akademikere - og gudskelov for det.
Per Rønne
> "Peter Bjerre Rosa" <pe...@filmsvar.dk> skrev i en meddelelse
> news:b1e64g$moo$1...@sunsite.dk...
> > Ja, det er rigtigt. Derfor er Mads' "HF er da så sandelig en
> > studentereksamen der er mindst lige så god som en eksamen i sproglig/mat
> > gymnasium/HH" lidt svær at forsvare.
> Det kommer da så sandelig an på hvad man vil bruge sin HF til. Skal man være
> folkeskolelærer/pædagog, er der for mig at se ingen forskel.
Tja, før afskaffelsen var det faktisk nok med en realeksamen for at
blive optaget på lærerseminariet ...
Kim Vestergaard Hornbech
Et lille useriøst indlæg i debatten:
En såkaldt Halv-Færdig-eksamen!
/Kim