Hvornår bruges "æ" i engelsk? og hvad er en ligatur
Tlaloc
On Sun, 21 Sep 1997 08:43:52 GMT, c.b...@get2net.dk (Chris Brown)
wrote:
> Jeg læser lige fortiden i en bog om nye ord m.v. i Danmark. Og i et
>afsnit er jeg stødt på, at bogstavet æ (ae) ikke er et bogstav i
>engelsk og franks, men derimod en "ligatur". Hvad er det?
En ligatur er en typografisk sammenskrivning af to bogstaver.
--
Tlaloc,
Danish Hip Hop/Rap, Jamiroquai & Terence Trent D'Arby Lyrics Site:
<URL:http://home3.inet.tele.dk/hgaarde/>
Per K. Nielsen
>Og er der nogen der kan give et eksempel fra engelsk? (Jeg kan ikke
>fransk så der er jeg næsten ligeglad ;-)
>
Vi har for nyligt talt lidt om det:
Fra et indlæg ( 5vllr9$6...@vidar.diku.dk ) af Klaus Hansen:
"[...] at udlandet opfatter det som a-e-ligatur, dvs. to tæt
sammenskrevne tegn, som fx i [det engelske ord] Encyclopædia [...]"
--
Per K. Nielsen
Jens S. Larsen
Skribis Torben AEgidius Mogensen skrev / wrote / schrieb:
> En ligatur er to bogstaver, der er skrevet sammen til et enkelt. Ud
> over æ, er den franske oe kombination (som jeg desværre ikke kan
> gengive i ISO 8859/1 tegnsættet) ret almindelig, for eksempel i ordet
> "boef". Jeg mindes til gengæld ikke at have set æ på fransk. Andre
> almindelige ligaturer er sammensætninger af fi og fl. Kendetegnene
> for ligaturer er, at de alfabetiseres som de tegn de består af og ikke
> som individuelle bogstaver, ligesom æ, ø og å. Det giver iøvrigt aa en
> speciel status, da det nærnest er en "omvendt ligatur", idet det er to
> bogstaver, som skal betragtes som et enkelt tegn og alfabetiseres
> anderledes end de tegn, det består af (indtil videre, i hvert
> fald). Jeg er ikke bekendt med sådanne omvendte ligaturer pa andre
> sprog.
Hvad med spansk ch og ll? De skrives som to bogstaver, men
alfabetiseres for sig (hhv. lige efter c og l). Dog mener jeg at have
hørt at det er blevet tilladt (påbudt?) fremover at alfabetisere dem
som c+h og l+l, netop fordi det er sådan en computer automatisk gør,
når de er indtastet som to ASCII-tegn.
--
Jens Stengård Larsen <http://dorit.ihi.ku.dk/~steng>
-------------------==== Posted via Deja News ====-----------------------
http://www.dejanews.com/ Search, Read, Post to Usenet
Peter Makholm
Jens S. Larsen <je...@cphling.dk> writes:
> Hvad med spansk ch og ll? De skrives som to bogstaver, men
Skotske navne, for exempel McArine, alfabetiseres m+a+c
--
O Pas på Kristina,
/|\ - Hun er ny på UseNet!
/_\
(Sponseret af Rodet for Bedre Netsikkerhed)
Jens Brix Christiansen
Torben AEgidius Mogensen wrote:
>
> En ligatur er to bogstaver, der er skrevet sammen til et enkelt. Ud
> over æ, er den franske oe kombination (som jeg desværre ikke kan
> gengive i ISO 8859/1 tegnsættet) ret almindelig, for eksempel i ordet
> "boef". Jeg mindes til gengæld ikke at have set æ på fransk. Andre
> almindelige ligaturer er sammensætninger af fi og fl. Kendetegnene
> for ligaturer er, at de alfabetiseres som de tegn de består af og ikke
> som individuelle bogstaver, ligesom æ, ø og å. Det giver iøvrigt aa en
> speciel status, da det nærnest er en "omvendt ligatur", idet det er to
> bogstaver, som skal betragtes som et enkelt tegn og alfabetiseres
> anderledes end de tegn, det består af (indtil videre, i hvert
> fald). Jeg er ikke bekendt med sådanne omvendte ligaturer pa andre
> sprog.
På spansk tror jeg det gælder 'll' og 'ch' der begge alfabetiseres som
et enkelt bogstav, vist nok sådan at 'll' kommer lige efter 'l' og 'ch'
kommer lige efter 'c'.
Torben AEgidius Mogensen
niklas.b...@mailbox.swipnet.TAG.BORT.DETTA.se (Niklas Bönnemark) writes:
>tor...@diku.dk (Torben AEgidius Mogensen) skrev:
>> Almindelige engelske ord, hvor æ bliver brugt som ae ligatur er
>>
>> æsthetic
>> mediæval (kan også staves "medieval")
>> encyclopædia (også "encyclopedia")
>> pædagogy (også "pedagogy")
>> fæces
>Ifølge Longman Dictionary of Contemporary English er "medieval" og
>"encyclopedia" mer almindlige former end "mediaeval" og
>"encyclopaedia" (N.B. ikke ligaturer!), og ligaturer bruges over hoved
>taget ikke lengere på engelsk (altså "Aegean Sea" og ikke "Ægean
>Sea"). "Pedagogy" er for ovrigt den eneste form i LDCE.
Alle eksemplerne er hentet fra "The University English Dictionary",
som jeg købte for 15-20 år siden. Så den er ikke oldtussegammel.
>Œ (OE-ligaturen, ASCII-verdi 140) og œ (oe-ligaturen, ASCII-verdi 156)
>konkurrerer ikke på nogen måde med × og ÷, der har ASCII-verdi 215 og
>247 i ISO-8859-1.
ISO standarden definerer ikke indholdet af tegnene mellem 128 og 159.
Der er mange, der lægger alskens mærkelige ting ind der (typisk
ligaturer, f.eks. ofte fl og fi ligaturerne udover oe ligaturen).
Problemet med dette er, at det ikke er standardiseret og derfor ikke
virker når man flytter til en anden platform. F.eks. kan jeg ikke læse
dine oe ligaturer på min Unix terminal, selv om × og ÷ (og æøå) går
fint igennem. Årsagen til manglen på definition af tegn mellem 128 og
159 er at disse svarer til styretegnene 0-31 i ASCII tegnsættet. Man
har nok villet undgå, at disse tegn giver uoverskuelige problemer på
platforme, der ignorerer bit 7. Man har dog alligevel brugt tegn
nr. 255 til noget (ÿ i ISO 8859/1), selv om det svarer til DEL
(delete) tegnet (127) i ASCII tegnsættet. Der er iøvrigt en morsom
årsag til, at dette tegn ligger præcis hvor det gør, og ikke sammen
med de andre styretegn: På hulkort kan man slette et tegn ved at
overskrive det med DEL, hvilket kun lader sig gøre fordi DEL har alle
7 bit sat, og derfor huller alle steder, hvor almindelige tegn har
det. DEL var altså oprindeligt et slags nul-tegn, som skulle
ignoreres.
Torben Mogensen (tor...@diku.dk)
Torben AEgidius Mogensen
c.b...@get2net.dk (Chris Brown) writes:
>Han skrev et brev til bællerne og sagde hej!
> Jeg læser lige fortiden i en bog om nye ord m.v. i Danmark. Og i et
>afsnit er jeg stødt på, at bogstavet æ (ae) ikke er et bogstav i
>engelsk og franks, men derimod en "ligatur". Hvad er det?
>Og er der nogen der kan give et eksempel fra engelsk? (Jeg kan ikke
>fransk så der er jeg næsten ligeglad ;-)
En ligatur er to bogstaver, der er skrevet sammen til et enkelt. Ud
over æ, er den franske oe kombination (som jeg desværre ikke kan
gengive i ISO 8859/1 tegnsættet) ret almindelig, for eksempel i ordet
"boef". Jeg mindes til gengæld ikke at have set æ på fransk. Andre
almindelige ligaturer er sammensætninger af fi og fl. Kendetegnene
for ligaturer er, at de alfabetiseres som de tegn de består af og ikke
som individuelle bogstaver, ligesom æ, ø og å. Det giver iøvrigt aa en
speciel status, da det nærnest er en "omvendt ligatur", idet det er to
bogstaver, som skal betragtes som et enkelt tegn og alfabetiseres
anderledes end de tegn, det består af (indtil videre, i hvert
fald). Jeg er ikke bekendt med sådanne omvendte ligaturer pa andre
sprog.
Almindelige engelske ord, hvor æ bliver brugt som ae ligatur er
æsthetic
mediæval (kan også staves "medieval")
encyclopædia (også "encyclopedia")
pædagogy (også "pedagogy")
fæces
Det er ikke alle ae kombinationer, der kan erstattes med æ. F.eks. kan
man i "aeroplane" ikke bruge æ, da a'et og e'et bliver udtalt
separat. Jeg har også i enkelte tilfælde set oe ligaturen pa engelsk,
f.eks. i "homoeopathy".
Det var, såvidt jeg har hørt, oprindeligt meningen, at oe ligaturen
skulle med i ISO 8859/1-4 tegnsættene, men da man ikke ønskede
egentlige ligaturer, men kun separate tegn, som bliver alfabetiseret
separat, blev det droppet igen. Derfor ser man tegnene × og ÷ midt
mellem de alfabetiske tegn, på den plads hvor OE og oe skulle have
været. Jeg ser af og til tegnsæt (specielt "gammeldags" skrift), hvor
OE og oe er sat ind igen.
Torben Mogensen (tor...@diku.dk)
Steinar Midtskogen
[Torben AEgidius Mogensen]
> Almindelige engelske ord, hvor æ bliver brugt som ae ligatur er
>
> æsthetic
> mediæval (kan også staves "medieval")
> encyclopædia (også "encyclopedia")
> pædagogy (også "pedagogy")
> fæces
Og flertalsendinga -æ: formulæ, larvæ, algæ, vitæ. Sjøl om jeg
innimellom ser disse i bruk, er det nok ei form for «særinger».
-Steinar
--
"Quomodo sc..." balbutit "Num ILLE es?" "-Em in carne, in tuo spatio, loquentem
telephono. Non debuisti me arcessere nec nomen aperire *clicet* neque epistulam
ad administratorem mittere ut ei exponeres quomodo eum talibus expressis verbis
penses." "-Nullam..." *cliceti clic* "-Res difficilis scitu annon?" -- B.O.F.H.
Steen Kastoft Hansen
22 Sep 1997 08:41:37 GMT, skrev tor...@diku.dk (Torben AEgidius
Mogensen):
>En ligatur er to bogstaver, der er skrevet sammen til et enkelt.
Torben har givet en udemærket beskrivelse af ligaturer, men jeg
savnede en enkelt bemærkning, nemlig at ligaturer er en ren typgrafisk
detalje. Det vil sige, at de udelukkende bliver brugt for at skabe et
smukkere skriftbillede, men ingen betydning har for sproget eller
alfabetiseringen. Der er altså ingen tvang til at bruge dem, og det
kan også virke gammeldags i visse sammenhænge, som for eksempel at
bruge dem på engelsk i dag.
Nogen gange er ligaturer gået hen og har fået en betydning ud over den
typografiske. I dansk bruges jo som bekendt den oprindelige ligatur
'æ' som et særskilt bogstav, og tegnet '&' er oprindelig en ligatur af
bogstaverne i ordet 'et' (latin for 'og').
Steen Kastoft Hansen
Jeppe Stig Nielsen
Torben AEgidius Mogensen wrote:
>[...]
> gengive i ISO 8859/1 tegnsættet) ret almindelig, for eksempel i ordet
Det hedder nu boeuf (eller "b{oe}uf") og udtales, som om det var
stavet "beuf".
Det franske "oe" udtales vist altid som det franske "e"...
--
Jeppe Stig Nielsen, <URL:http://www.mi.aau.dk/~jeppesn/>.
Claus Tondering
c.b...@get2net.dk (Chris Brown) writes:
> derudover skriver hun
> videre at æ blev et bogstav i det nye tegnsæt efter pres fra Danmark i
> nov. 1993.
>
> Hvad er det for et nyt tegnsæt?
Det drejer sig formodentlig om Unicode/ISO 10646.
Lidt simplificeret er Unicode et 16-bits tegnsæt og ISO 10646 et
32-bits tegnsæt.
Bogstavet æ har hele tiden været med i disse tegnsæt, men er tidligere
blevet kaldt "LIGATURE". Efter pres fra Danmark blev tegnets navn
ændret til "LETTER". Der skete i den anledning ingen ændring i selve
tegnsættet, men det blev altså understreget at et dansk æ er mere end
blot en sammenskrivning af a og e.
---
Claus Tøndering, Lyngby
c...@olicom.dk eller c...@pip.dknet.dk
Chris Brown
Hej niklas.b...@mailbox.swipnet.TAG.BORT.DETTA.se (Niklas
Bönnemark) you wrote:
Hej med jer alle sammen, og tak for jerees mange svar.
>> Jeg mindes til gengæld ikke at have set æ på fransk.
>
>Nej, det finnes ikke.
Grunden til at jeg stillede spørgsmålet om hvad en ligatur var, er
fordi jeg er ved at læse bogen "Nye ord - hvorfor og hvordan?" af Pia
Jarvad, og hun skriver (s. 146) om hvordan æ var ved at blive en
ligatur i det nye tegnsæt istedet for at være betragtet som et
bogstav.:
"Bogstaverne ø og å er allerede i det nye tegnsæt selvstændige
bogstaver på linje med danske ønsker og behov, men ved et
internationalt møde i 1991 blev Danmark dog nedstemt med hensyn til
navngivningen af æ. Det kunne ikke blive regnet for et bogstav, men en
ligatur. [...] Det skyldtes at engelske og franske repræsentanter
påberåbte sig et medejerskab til æ, og på engelsk og fransk er æ ikke
et bogstav, men en ligatur."
Hun skriver netop at "æ" bruges på fransk, derudover skriver hun
videre at æ blev et bogstav i det nye tegnsæt efter pres fra Danmark i
nov. 1993.
Hvad er det for et nyt tegnsæt?
Chris
Klaus Ole Kristiansen
Mac-tegnsættet har to ligaturer for fi og fl. Disse ligaturer vil
de fleste læsere slet ikke opfatte som enkelte tegn.
Klaus O K
Mads Torgersen
tor...@diku.dk (Torben AEgidius Mogensen) skrev:
>En ligatur er to bogstaver, der er skrevet sammen til et enkelt. Ud
>over æ, er den franske oe kombination (som jeg desværre ikke kan
>gengive i ISO 8859/1 tegnsættet) ret almindelig, for eksempel i ordet
>"boef". Jeg mindes til gengæld ikke at have set æ på fransk. Andre
>almindelige ligaturer er sammensætninger af fi og fl. Kendetegnene
>for ligaturer er, at de alfabetiseres som de tegn de består af og ikke
>som individuelle bogstaver, ligesom æ, ø og å. Det giver iøvrigt aa en
>speciel status, da det nærnest er en "omvendt ligatur", idet det er to
>bogstaver, som skal betragtes som et enkelt tegn og alfabetiseres
>anderledes end de tegn, det består af (indtil videre, i hvert
>fald). Jeg er ikke bekendt med sådanne omvendte ligaturer pa andre
>sprog.
På tjekkisk er "ch" eet bogstav. Jeg har set et butiksskilt i Prag af
den slags, hvor bogstaverne står lodret under hinanden. Selv her stod
"ch" ved siden af hinanden, hvilket forekommer mig at være en endnu
stærkere binding end man ville bruge med "aa" på dansk.
/Mads Torgersen
Karsten Madsen
>På tjekkisk er "ch" eet bogstav. Jeg har set et butiksskilt i Prag af
>den slags, hvor bogstaverne står lodret under hinanden. Selv her stod
>"ch" ved siden af hinanden, hvilket forekommer mig at være en endnu
>stærkere binding end man ville bruge med "aa" på dansk.
Ja, eller som det hollandske ij, som betragtes som et bogstav stærkere en
aa. Feks skriver vi Aage (Åge), medens hollænderne skriver IJsselmeer eller
het IJ (og ikke Ijsselmeer eller het Ij)
Klaus Ole Kristiansen
ma...@daimi.aau.dk (Mads Torgersen) writes:
>tor...@diku.dk (Torben AEgidius Mogensen) skrev:
>>En ligatur er to bogstaver, der er skrevet sammen til et enkelt. Ud
>>over æ, er den franske oe kombination (som jeg desværre ikke kan
>>gengive i ISO 8859/1 tegnsættet) ret almindelig, for eksempel i ordet
>>"boef". Jeg mindes til gengæld ikke at have set æ på fransk. Andre
>>almindelige ligaturer er sammensætninger af fi og fl. Kendetegnene
>>for ligaturer er, at de alfabetiseres som de tegn de består af og ikke
>>som individuelle bogstaver, ligesom æ, ø og å. Det giver iøvrigt aa en
>>speciel status, da det nærnest er en "omvendt ligatur", idet det er to
>>bogstaver, som skal betragtes som et enkelt tegn og alfabetiseres
>>anderledes end de tegn, det består af (indtil videre, i hvert
>>fald). Jeg er ikke bekendt med sådanne omvendte ligaturer pa andre
>>sprog.
>På tjekkisk er "ch" eet bogstav. Jeg har set et butiksskilt i Prag af
>den slags, hvor bogstaverne står lodret under hinanden. Selv her stod
>"ch" ved siden af hinanden, hvilket forekommer mig at være en endnu
>stærkere binding end man ville bruge med "aa" på dansk.
Indtil for nyligt havde spansk flere af den slags. F.eks. stod ord med
ll (udtales j) efter ord med l i alfabetet.
Klaus O K
d.b
On 16 Oct 1997, Mads Torgersen wrote:
> tor...@diku.dk (Torben AEgidius Mogensen) skrev:
>=20
> >En ligatur er to bogstaver, der er skrevet sammen til et enkelt. Ud
> >over =E6, er den franske oe kombination (som jeg desv=E6rre ikke kan
> >gengive i ISO 8859/1 tegns=E6ttet) ret almindelig, for eksempel i ordet
> >"boef". Jeg mindes til geng=E6ld ikke at have set =E6 p=E5 fransk. Andr=
e
> >almindelige ligaturer er sammens=E6tninger af fi og fl. Kendetegnene
> >for ligaturer er, at de alfabetiseres som de tegn de best=E5r af og ikke
> >som individuelle bogstaver, ligesom =E6, =F8 og =E5. Det giver i=F8vrigt=
aa en
> >speciel status, da det n=E6rnest er en "omvendt ligatur", idet det er to
> >bogstaver, som skal betragtes som et enkelt tegn og alfabetiseres
> >anderledes end de tegn, det best=E5r af (indtil videre, i hvert
> >fald). Jeg er ikke bekendt med s=E5danne omvendte ligaturer pa andre
> >sprog.
>=20
> P=E5 tjekkisk er "ch" eet bogstav. Jeg har set et butiksskilt i Prag af
> den slags, hvor bogstaverne st=E5r lodret under hinanden. Selv her stod
> "ch" ved siden af hinanden, hvilket forekommer mig at v=E6re en endnu
> st=E6rkere binding end man ville bruge med "aa" p=E5 dansk.
Jeg l=E6ste engang at det tyske Umlaut oprindeligt var et e efter o eller u=
=2E
Lige som vi nu g=F8r n=E5r vi kun har ASCII, skrev man alts=E5 oe og ue for=
at
udtrykke disse lyde. Dengang skrev man jo med den gamle skrift og lille e
var noget i retning af /|/| (t=E6nk de fire tegn presset sammen); efter nog=
en
tid blev e'et sat ovenp=E5 o/u og degenerede derefter til to strege ".
-- Dieter Britz. Visit me at http://www.kemi.aau.dk/~db
Per K. Nielsen
On Fri, 17 Oct 1997 11:25:24 GMT, ke...@whitehouse.dk (Kent Thomsen)
wrote:
>Så er det altså derfor Æ er Æ i HtML-kode. Det har jeg længe
>undret mig over.
Det stemmer nok...
Kent Thomsen
Så er det altså derfor Æ er Æ i HtML-kode. Det har jeg længe
undret mig over.
>
> "[...] at udlandet opfatter det som a-e-ligatur, dvs. to tæt
>sammenskrevne tegn, som fx i [det engelske ord] Encyclopædia [...]"
Kent Thomsen
ke...@whitehouse.dk
http://www.tw-society.com
http://www.whitehouse.dk
Jorge Reich Jensen
Claus Tondering <c...@pip.dknet.dk> wrote:
>kl...@diku.dk (Klaus Ole Kristiansen) skrev:
>
>> Indtil for nyligt havde spansk flere af den slags. F.eks. stod ord med
>> ll (udtales j) efter ord med l i alfabetet.
>
>Har spanierne lavet om på deres alfabet?
>Hvornår?
>Hvordan ser det så ud nu?
>Gælder det både europæisk og latinamerikansk spansk?
>
>---
>Claus Tøndering, Lyngby
>E-mail: c...@pip.dknet.dk
For få år siden droppede spanierne (og latinamerikanerne) "ch" som
selvstændigt bogstav, så alfabetet (også for Amerika) ser nu således
ud: A,B,C,D,E,F,G,H,I,J,K,L,Ll (udtales elje),M,N,Ñ (udtales enje),
O,P,Q,R,Rr (doble erre)S,T,U,V,W,X,Y,Z.
På Catalansk bruges endvidere Ç.
Venlig hilsen
Jørgen Reich Jensen
Barcelona
Steen Kastoft Hansen
On 20 Oct 1997 13:37:59 GMT, c96...@tycho.gbar.dtu.dk (Otto-Ville
Ronkainen) wrote:
>Nu er der jo den forskel at f-ligaturerne er udelukkende typografiske,
>deres eksistens i en skrifttype er afhængig af dens udformning
>(fx kan jeg ikke umiddelbart forestille en grotesk med f-ligaturer)
>og deres brug af de typografiske regler der findes for det pågældende
>sprog (fx i dansk typografi bruges de fsvjv aldrig).
Da jeg var barn "opdagede" jeg af mig selv disse f-ligaturer. Det var
i ældre bøger (nærmere betegnet min fars drengebøger o.a. fra
40'erne). Men det er godt nok mange år siden, jeg har set dem i en
dansk tekst. Jeg har altid troet, at det skyldtes computerens
fremkomst og det typografiske håndværks forfald.
mvh. Steen
Rolf Marvin B|e Lindgren
[Otto-Ville Ronkainen]
| Nu er der jo den forskel at f-ligaturerne er udelukkende typografiske,
| deres eksistens i en skrifttype er afhængig af dens udformning
| (fx kan jeg ikke umiddelbart forestille en grotesk med f-ligaturer)
| og deres brug af de typografiske regler der findes for det pågældende
| sprog (fx i dansk typografi bruges de fsvjv aldrig).
min barndoms avis, Stavanger Aftenblad, hadde ff-ligatur i 1972.
Adresseavisen (Trondhjem) hadde fi-ligatur til for noen få år siden.
det later til at det er en økende bevissthet rundt dette med ordentlig
typografi, og at ligaturer og annet snask er på vei tilbake.
men: jeg vil ha en fj-ligatur! jeg vil kunne sette fjord korrekt! og
det tror jeg aldri har eksistert i noen skrift, verken for bly eller
computer.
--
Rolf Lindgren | "The opinions expressed above are
Sofienberggt. 13b | not necessarily those of anyone"
N-0551 OSLO | ro...@ask.uio.no
Peter Makholm
ste...@image.dk (Steen Kastoft Hansen) writes:
> Da jeg var barn "opdagede" jeg af mig selv disse f-ligaturer. Det var
> i ældre bøger (nærmere betegnet min fars drengebøger o.a. fra
> 40'erne). Men det er godt nok mange år siden, jeg har set dem i en
> dansk tekst. Jeg har altid troet, at det skyldtes computerens
> fremkomst og det typografiske håndværks forfald.
Sjovt nok så forbinder jeg mest f-ligaturene med computerskrevne ting.
Donald E. Knuth, som lavede TeX, kunne åbenbart godt lide dem, så hvis man
selv gør noget aktivt skriver TeX ud med fonten "computer Modern" som
indenholder disse ligature.
Det er faktisk en af de ting jeg ser efter når jeg se en matematisk tekst:
Er den sat med TeX/LaTeX, dvs f-ligature, og så ser t'et også sjovt ud.
--
Another One Bite The Dust for the official LarsFischer(TM) virus
Peter Makholm, bro...@diku.dk, http://www.diku.dk/students/brother/
Opened signaturefile: Yahoooo, it works!
Henning Makholm
Peter Makholm <bro...@grid.diku.dk> writes:
> ste...@image.dk (Steen Kastoft Hansen) writes:
> > Da jeg var barn "opdagede" jeg af mig selv disse f-ligaturer. Det var
> > i ældre bøger (nærmere betegnet min fars drengebøger o.a. fra
> > 40'erne). Men det er godt nok mange år siden, jeg har set dem i en
> > dansk tekst. Jeg har altid troet, at det skyldtes computerens
> > fremkomst og det typografiske håndværks forfald.
> Sjovt nok så forbinder jeg mest f-ligaturene med computerskrevne ting.
Hmm.. det holder vistnok kun delvist. De fleste tekstbehandlingsprogrammer
er jo netop ikke i stand til at leve dem. TeX er her en undtagelse.
Jeg har gennem længere tid troet at de var en amerikanisme - efter min
ringe erfaring ses de oftere i engelsksprogede bøgere end danske. Nu
ser jeg lige at de findes i den gamle Nudansk Ordbog, som en eller anden
har efterladt på mit kontor. Så jeg tror nok jeg køber den om det
typografiske håndværks forfald.
--
Henning Makholm
mak...@diku.dk
http://www.diku.dk/students/makholm
Rolf Marvin B|e Lindgren
[Otto-Ville Ronkainen]
| Nej, fordi j er bredere end i og l, f-buen bliver for lang for en
| ligatur...
dét kommer an på fonten.
Soeren Sandmann
>men: jeg vil ha en fj-ligatur! jeg vil kunne sette fjord korrekt! og
>det tror jeg aldri har eksistert i noen skrift, verken for bly eller
>computer.
Jo, jeg har set fj-ligaturen flere steder. Men den indgår vist hverken
i Adobes standard- eller ekspert-tegnsæt
fj-ligaturen findes i hvert fald i de to skrifter (en Times- og en
Helvetica-kopi) der følger med Omega -- der er en 16 bit-udvidelse af TeX.
Søren Sandmann
--
Soeren Sandmann (f-post: Århus Bugt)
Svend Bjoern Waldorff
Henning Makholm schrieb:
> Svend Bjoern Waldorff <wald...@iprolink.ch> writes:
>
> > > selvstændigt bogstav, så alfabetet (også for Amerika) ser nu
> således
> > > ud: A,B,C,D,E,F,G,H,I,J,K,L,Ll (udtales elje),M,N,Ñ (udtales
> enje),
> > > O,P,Q,R,Rr (doble erre)S,T,U,V,W,X,Y,Z.
> > > På Catalansk bruges endvidere Ç.
> > > Venlig hilsen
> > > Jørgen Reich Jensen
> > > Barcelona
> >
> > Kun en lille fejl: RR (Dobbelt R) kan ikke bruges som foerste
> bogstav
> > i et ord paa spansk, saa det hoerer ikke til alfabetet, ligesom ll
> eller
> > mm ikke hoerer til det danske selv om det kommer for i ord.
>
> Hvad har at-kunne-komme-først-i-ord med alfabetisk ordning at gøre?
>
> Grunden til at (fx) ll ikke er et bogstav i det danske alfabet er at
> det
> alfabetiseres som to bogstaver, dvs ord med ll efter ord med lk og før
>
> ord med lm.
>
> --
> Henning Makholm
> mak...@diku.dk
> http://www.diku.dk/students/makholm
Ja, men paa spansk er ll _et_ "bogstav", mens rr er to (I hvert fald
efter min Diccionario de la Real Academia Española). Saaledes kommer
f.eks. llamada (opkald) efter luz (sted) i en ordbog. Spansk har to r
lyde: r og rr, alt efter hvor meget man "ruller" den. Men i begndelsen
af ord skriver man aldrig rr, selv om de lyder saadanne. Doppelt rr midt
i ord bliver ogsaa placeret "rigtigt" i en ordbog, mellem rq og rs
(marqués, marra, marsellés).
For nogle aar siden var der noget om at man ville sloejfe ll, men jeg
ved ikke om det blev vedtaget.
Hilsner
--
Svend Bjoern Waldorff, Bern, Switzerland
"In Taberna quando sumus"
e-mail:wald...@iprolink.ch
Homepage http://homepage.iprolink.ch/~waldorff